Der blæser nye vinde, der antyder, at helligdommen over dem alle, Covid-19-vaccinen, ikke længere har status af et uangribeligt religiøst relikvie. Der er fortsat mennesker, der kræver at få svar på de tonsvis af ubesvarede spørgsmål, der spøger i forbindelse med Covid-19-vaccinen.
Og nogle af de spørgsmål handler om især unge mænd, der fik myokarditis (betændelse i hjertemusklen) af Covid-19-vaccinen.
Senator Ron Johnson (Republikaner, der repræsenterer Wisconsin, red), formand for Senatets Permanente Underudvalg for Efterforskninger, offentliggjorde senatsrapporten onsdag. Rapporten er ledsaget af over 2.400 sider af dokumenter, og konklusionen er klar:
Biden-administrationen var opmærksom på risiciene ved mRNA-vaccinerne, også kendt under fællesbetegnelsen “supervåbnet”, og kendte til store mangler i dataindsamlingen om emnet.
Alligevel gjorde Centers for Disease Control and Prevention (CDC), Food and Drug Administration (FDA) og andre sundhedsmyndigheder en målrettet og koordineret indsats for at nedtone og forsinke advarsler til offentligheden om risikoen for hjertebivirkninger forbundet med Pfizer- og Moderna-mRNA-vaccinerne.
Her finder du det direkte link til senatsrapporten, der er udgivet af Senator Ron Johnson og Senate Permanent Subcommittee on Investigations, med titlen “Failure to Warn: How Federal Health Agencies Downplayed the Risk of Myocarditis and Other Adverse Events Following COVID-19 Vaccination”.
Mange rapporter om myokarditis
Ifølge rapporten blev myokarditis og andre hjerteproblemer, der opstod som følge af mRNA-vaccinerne, betydeligt underrapporteret, da læger og sundhedssystemer ofte undlod at indrapportere data om hjertehændelser til CDC’s primære netværk for indsamling af de oplysninger, Vaccine Adverse Event Reporting System (VAERS).
Interne dokumenter, der indgår i rapporten, beskriver diskussioner mellem sundhedsembedsmænd om de risici, de mente, mRNA-vaccinerne udgjorde, og hvor meget information de skulle dele med offentligheden.
Under et møde i Vaccine Safety Technical Work Group (VaST) den 22. februar 2021 diskuterede CDC-embedsmænd data, der viste, at af 980 dødsfald rapporteret i VAERS var “årsagen til dødsfald ofte kardiovaskulær.” VaST bestod af embedsmænd fra CDC, FDA, National Institutes of Health og andre enheder.
Under et andet VaST-møde den 5. april 2021 diskuterede CDC- og FDA-embedsmænd også oplysninger fra israelske sundhedsmyndigheder i februar 2021 om “mange rapporter om myokarditis, især hos unge mennesker,” der havde fået mRNA-vacciner.
“Dette var betydningsfuldt, fordi Israel på det tidspunkt vaccinerede en meget større del af sin befolkning, inklusive yngre mennesker, sammenlignet med USA’s vaccinekampagne,” noterer senatsrapporten.
Læs også: Hvert medie for sig selv: “Vi ’missede’ Bidens mentale forfald”
De insisterer på ”sikker og effektiv”
Senator Ron Johnson konkluderer, at Biden-administrationen tilbageholdt afgørende sundhedsinformation om COVID-19-vaccinen.
Af de mere end 38.000 dødsfald oplyser rapporten, at 25 % skete på dag 0, 1 eller 2 efter injektion, sammenlignet med “2.663 dødsfald rapporteret til VAERS forbundet med influenzavaccinen over en periode på 35 år.”
“Ingen andre rapporter om bivirkninger forbundet med nogen anden medicin eller vaccine kommer overhovedet tæt på disse statistikker. Og alligevel insisterer de, der overvågede udviklingen og distributionen af COVID-19-vaccinerne, fortsat på, at den er sikker og effektiv, uden at fremlægge data til at understøtte deres påstande,” siger rapporten.
Rapporten kræver, at “det fulde omfang” af Biden-administrationens “manglende evne til straks at advare offentligheden om alle bivirkninger ved COVID-19-vaccinen skal afsløres fuldstændigt.”
“Det amerikanske folk finansierer de føderale sundhedsministerier og -agenturer med deres hårdt tjente skattepenge. De oplysninger, der udvikles af disse ministerier og agenturer, tilhører det amerikanske folk og bør gøres fuldt og gennemsigtigt tilgængelige,” fastslår rapporten.
Læs også: Det siger de danske medier om Faucis benådning
Aldrig igen
Senator Ron Johnson siger til Fox News, at han ligesom efterretningstjenesterne igennem længere tid har vurderet, at Covid-19 højst sandsynligt er menneskeskabt, og at det højst sandsynligt slap ud fra laboratoriet i Wuhan, Kina. Og han erklærer kamp mod de uendelige cover-ups, der har omgivet Covid-19 siden begyndelsen.
“De her cover-ups om Covid-19 skal slutte. Vi har ret til at vide, hvad der skete. Verden fortjener sandheden,” siger han, og lægger ikke skjul på, hvad målet er:
“Vi vil have en uafhængig undersøgelse – på tværs af partierne. Hver en sten skal vendes. Vi skal sørge for, at noget lignende aldrig kan ske igen,” siger han i indslaget, som du kan se lige her.
***
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Foto: