Psst! fortsætter ufortrødent jagten på det officielle Danmarks definition af ”konspirationsteorier”.

Udgangspunktet er, at Danmark i en ny rapport fortæller, at ”højreekstremisme” er i fremmarch blandt unge danske mænd. Det er en ”bekymrende tendens”, bør vi alle forstå.

De unge mænd bliver betragtet som højreekstremister ved blandt andet ”helt åbenlyst at italesætte konspirationsteorier”.

Men hvilke konspirationsteorier? Hvordan defineres de? Hvad er det for nogle ”konspirationsteorier”, der gør, at unge danske mænd ’tælles med’ som højreekstremister?

I første kapitel kunne du læse, at Psst! fik sendt en solid bunke spørgsmål afsted til Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme, der hører under Udlændingestyrelsen.

Den historie kan du læse lige her.

Dette er rejsens andet og sidste kapitel.

Psst! er 100% uafhængig journalistik. Psst!s nyhedsbrev er et unikt, originalt produkt, hvor du får eksklusive historier, informationer om, hvad der foregår bag gardinet, links til og velskrevne udtræk af ugens historier. Du finder alle relevante informationer om nyhedsbrevet lige her.

Svar nummer 1

Det ville være synd at sige, at svarene kom dumpende af sig selv. Psst! måtte flere gange følge op til Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme.

Og så kom svar nummer 1.

Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme skriver – via Udlændingestyrelsen, som centeret hører under:

”Som aftalt får du her dit svar fra Udlændingestyrelsen: Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme behandler ikke bekymringer for ekstremisme. Bekymringer for kriminalitet med ekstremistisk motiv, håndteres lokalt af et tværsektorielt samarbejde mellem kommune og politi med flere – infohussamarbejdet. Der er aldrig tale om enkeltstående faktorer, men derimod om sammenhængen mellem risici og ressourcer og et samlet billede af personen man er bekymret for. Den vurdering foretages som nævnt af personale i infohus kommune med afsæt i et vurderingsværktøj, som du kan læse mere om her.

Psst! læser selvfølgelig straks det omtalte ”vurderingsværktøj”, der altså konkluderer, at højreekstremisme er på fremmarch, mens samme vurderingsværktøj konkluderer, at venstreekstremisme praktisk talt ikke eksisterer i Danmark.

Læs også: Er Joe Biden stadig ”i topform”, medier?

Lidt mere lige ud af landevejen..?

Efter vi har læst, skriver vi igen:

”Det er et ærgerligt svar. Jeg har nu læst vurderingsværktøjet, men det besvarer ikke spørgsmålene om konspirationsteorier.

Mit spørgsmål er meget enkelt, kan koge det ned til: Hvordan definerer I konspirationsteorier?

Henviser igen til DRs artikel:

“Det kan være en adfærd, hvor unge mennesker helt åbenlyst italesætter konspirationsteorier, har en særlig holdning til kvinder eller synes, det kan være nødvendigt at udøve vold for at ændre nogle samfundsforhold.” Sagt af Kenneth Schmidt Hansen.

Hvilke konspirationsteorier? Hvad tæller med som en konspirationsteori? Det er det, der mangler at blive forklaret.

Og igen: Senere i DRs artikel taler Kenneth Schmidt Hansen om kaninhuller. Hvilke kaninhuller tales der konkret om?

Det er rimelige spørgsmål. Vi skal jo gerne være enige om, hvilken betydning de ord, som vi bruger, reelt har. Det er derfor, jeg inkluderer eksempler i min oprindelige mail. Er oprigtigt nysgerrig.

Historien i både artikel og rapporten er, at højreekstremisme er på vej frem, og en af grundene er fx “at italesætte konspirationsteorier”, og så spørger jeg ganske enkelt om, hvordan de her konspirationsteorier så reelt defineres i denne sammenhæng.

Hvornår tæller noget med som “højre-ekstremt”? Og ud fra hvilke(n) definition(er)?

Kan jeg ikke få et svar på det? Måske lidt mere lige ud af landevejen-agtigt?

Opfølgning slut.

Læs også: Mette Frederiksen: ”Jeg har brug for, at danskerne bruger de rigtige medier”

Konspirationsteorier ifølge Danmarks Nationalleksikon

Efter et par nye opfølgninger lovede Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme så, at der ville komme et nyt svar.

Og det kom. Her er hele svaret:

”Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme vurderer ikke enkeltstående konspirationsnarrativer. Når kommuner og politi skal vurdere, om der er grund til bekymring for ekstremisme, sker det ud fra et samlet bekymringsbillede – ikke alene ud fra, om en person tror på en bestemt konspirationsteori.

Konspirationsteorier er en fællesbetegnelse for forestillinger om, at en begivenhed, et fænomen eller en samfundsorden er resultatet af en sammensværgelse fra skjulte kræfter eller netværk. Ofte tegnes der et tydeligt fjendebillede af, hvem disse aktører er, og hvordan sammensværgelsen angiveligt har til formål at underminere eller skade den gruppe, konspirationsteoretikeren identificerer sig med. Det kan du læse mere om her (Her linkes der til definitionen af en konspirationsteori på Danmarks Nationalleksikon).

Du kan læse mere i PET’s publikation ‘Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2025‘, som blandt andet definerer og beskriver, hvordan konspirationsteorier defineres samt anvendes på tværs af forskellige former for ekstremisme. Her kan du også læse, hvordan højreekstremisme forstås som en fællesbetegnelse for politiske holdninger yderst til højre i det politiske spektrum, hvor anvendelsen af vold legitimeres og accepteres som middel til at opnå politiske og ideologiske mål.

Hvis du ønsker at læse yderligere vedr. definition af konspirationsteorier, kan du læse mere her.: Teorier, gætterier og konspirationsteorier.

For så vidt angår brugen ’digitale kaninhuller’, er det et begreb, der beskriver, hvordan en bruger kan blive så opslugt af indhold på nettet, at fornemmelsen for tid og sted forsvinder, samtidig med at man præsenteres for mere og mere indhold i en bestemt retning. I yderste konsekvens kan dette føre til mødet med ekstremt eller skadeligt indhold. Det kan du læse mere om via følgende links: Digitale kaninhuller – Børns Vilkår og Vejen ud af kaninhullet: Teknikker til det socialfaglige arbejde i konspirationsteoretiske miljøer — stopekstremisme.dk.”

Svar slut.

Læs også: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden

Rejsens endestation

Så er vi her. På den gådefulde, langvarige rejses endestation.

Vi fik desværre aldrig svar på vores helt konkrete spørgsmål som fx:

Hvad hvis man fx i 2023 argumenterede for, at Biden var i tydeligt mentalt forfald. Det var en konspirationsteori, indtil det ikke var. Så tæller den med som konspirationsteori?

Joe Bidens søn, Hunter Biden, havde en bærbar computer, som længe også var en konspirationsteori. Tæller den med?

Hvad hvis man siger, at Covid-19-vaccinen aldrig skulle være blevet godkendt til mennesker, hvor slemt ringer man så ud på den (ikke-definerede) skala for konspirationsteorier?

Hvad nu hvis man helt konkret tilkendegav, at medierne i Danmark i forhold til visse emner følger et udleveret manuskript, en dagsorden, der er er styret oppefra. Emner kunne være C-19 (herunder kritik af supervåbnet), RFK Jr., Bovaer (fodertilsætningsstoffet) immigration med mere? Hvor er man så på skalaen for “højreekstrem”?

Hvad hvis man synes, at det ”klimavenlige tiltag” Bovaer er skørt og klamt?

Og indsæt selv løs – der er nok at vælge imellem bare indenfor de sidste 4-5 års tid.

Læs også: Lige om hjørnet: Bredspektret overvågning af borgerne – mistanke overflødig

Det, der kommer

Men, men, vi er skam blevet klogere.

Vi har lært, hvordan Danmarks Nationalleksikon definerer konspirationsteorier.

Vi ved, at PET er på sagen og holder øje med ’antimyndighedsekstremisterne’.

Vi ved, at det officielle Danmarks ’vurderingsværktøjer’ konkluderer, at højreekstremismen er i heftig fremmarch, mens de samme vurderingsværktøjer konkluderer, at venstreekstremisme stort set ikke eksisterer i Danmark. Og det helt uden at kunne definere hvad der er konspirationsteorier, og hvad der ikke er.

Og vi ved, at hvis du vil være på den sikre side, må du hellere bare acceptere når myndigheder og medier stempler helt åbenlyse sandheder som ’konspirationsteorier’.

I konformiteten finder du trygheden. Indtil du ikke længere gør.

Tiden for de ‘sandheder’, der er godkendt, blåstemplet, som sandheder af magten og eliten, kommer buldrende.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Fakta 1:

Hundredvis af millioner mennesker startede september måned med at se Iryna Zarutska, en 23-årig kvinde, som var flygtning fra Ukraine, blive stukket i halsen af en karrierekriminel.

Enhver forælder, der så det, følte, VIDSTE, omgående, at dét der – det kunne være min datter.

Hun sad i et tog i Charlotte, North Carolina, USA, passede sine egne sager, kiggede på sin telefon. Og så angreb han bagfra. Huggede til. Igen og igen.

Den ucensurerede video var så bestialsk – så utroligt uhyggelig. Den linker vi ikke til.

Efter hun var blevet stukket, kiggede hun op, forvirret og angst. Og sådan sluttede hendes liv.  Forvirret, knust, angst.

Og vi så, at de mennesker, der også sad i toget, og så mordet ske, bare rejste sig og gik. Lod som ingenting.

Vi så morderen gå igennem toget, mens blodet dryppede fra mordvåbnet.

”I got that white girl. I got that white girl.” messede han. Den linker vi heller ikke til.

Efterfølgende fandt vi ud af, at morderen var blevet løsladt fra fængslet 14 gange tidligere. Sidste gang uden kaution – uden noget som helst. Bare afsted med dig.

Psst!s nyhedsbrev er 1) historier, der KUN er til dig, 2) informationer om, hvad der sker ‘bag journalistikken’ og det er 3) links til og 4) præcise udtræk af ugens historier. Du finder alle informationer her.

Oprør

Iryna Zarutska blev dræbt den 22. august, men først i starten af september begyndte videoerne, omtalen, sagens detaljer at dukke op. Mest på X.

Dagene gik og vi så, at de store etablerede medier som CNN, New York Times, Washington Post, MSNBC, CBS, ABC simpelthen ikke dækkede mordet. Total radiotavshed. Det fik kun sagen til at vokse på sociale medier.

Og på X – og også andre sociale medier – var der oprør. Kampagnen ”Say her name” blev født, og handlede kort sagt om at kræve opmærksomhed på drabet på Iryna Zarutska på grund af mediernes samvittighedsløse tavshed om drabet.

Og så … ganske langsomt begyndte medierne at dække det mord, som de – i en verden uden sociale medier, ikke mindst X – havde tænkt sig at holde hemmeligt for os. Offentligheden.

Da de etablerede medier endelig blev presset til at dække sagen, var deres respons som så ofte før skandaløs.

Læs også: Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

”Charlie Kirk bør skamme sig!”

CNN var en af dem, der ventede meget længe, før de overhovedet omtalte mordet, og da de så gjorde det, valgte CNN gennem værter som Abby Phillip og den politiske kommentator Van Jones at forvandle en ung kvindes brutale død til en diskussion om racisme.

Hvorfor?

Fordi mennesker på X, herunder Charlie Kirk, påpegede det åbenlyse: Hvis offeret havde været mørk og gerningsmanden hvid, ville medierne have været i fuldt oprør, gaderne ville have været fyldt med protester, og overskrifterne ville have skreget om systemisk uretfærdighed.

Den observation – som ramte en nerve hos millioner af almindelige mennesker – blev af CNN vendt på hovedet. I stedet for at fokusere på den tragiske tab af et ungt liv og et retssystem, der lader en karrierekriminel gå fri 14 gange, drejede de narrativet til at handle om “polariserende retorik” på sociale medier. Som så mange gange før.

I dette klip fra CNN (link til X, red.) kan du se, hvordan CNN-vært Abby Phillip bevidst inddrager Charlie Kirks navn i diskussionen, og den politiske kommentator Van Jones hopper omgående med på vognen:

”Charlie Kirk siger, at vi ved, at han (gerningsmanden, red.) gjorde det, fordi hun er hvid, men det er er der ingen beviser for. Det er racisme og hadtale. (…) Vi ved ikke, hvordan vi skal behandle folk (her henviser Van Jones til gerningsmanden, red.), der har ondt indvendigt. Folk, der har ondt, gør andre ondt. (…) Charlie Kirk burde skamme sig. Ingen har nævnt ordene race, hvid, sort – undtagen Charlie Kirk,” sagde altså Van Jones i CNNs primetime-program.

Læs også: Psst!s maratonsamtale med Politiken: Emnet er manus

Nyt afgrundsdybt chok på vej

Afledningen ramte som et slag i ansigtet på de mange, der havde set videoen, læst historierne og som følte en dyb afmagt over den bestialske forbrydelse.  

Charlie Kirk svarede på indslaget ved at invitere Van Jones med i sin podcast, så de kunne tale om sagen ”respektfuldt og mand til mand”.

Van Jones afslog.

Almindelige mennesker begyndte at stille spørgsmål.

Hvorfor skulle en ung kvindes død reduceres til en debat om noget, der intet havde med hendes liv eller død at gøre?

Hvorfor nægtede medier som CNN at tage fat på det åbenlyse problem: at en mand, der havde været i fængsel 14 gange, frit kunne gå rundt og begå en sådan handling?

På X fortsatte oprøret, og folk begyndte at dele historier om lignende sager, om kriminelle, der slipper gennem systemets sprækker, og om et medielandskab, der synes mere interesseret i at beskytte de forhåndsbestemte dagsordner end i at fortælle sandheden.

Mordet på Iryna Zarutska havde allerede har en ild hos folk, der normalt ikke engagerer sig i politik.

De var allerede rasende over et system, der svigter ofre som den unge ukrainske kvinde, og over medier, der opererer – fuldstændigt blottet for samvittighed – efter et udleveret manuskript.

Og de millioner og atter millioner af almindelige mennesker skulle meget snart få endnu et af den slags chok, der måske aldrig igen forsvinder helt ud af systemet.

Læs også: Marine Le Pens utrolige uheld

”Violence” blev hans sidste ord

Fakta to:

To dage efter CNNs indslag om den ifølge CNN racistiske hadtale-prædikant Charlie Kirk så hundreder af millioner mennesker en video af Charlie Kirk, der blev myrdet, mens han talte til universitetsstuderende.

En studerende spurgte:

”Ved du, hvor mange masseskyderier-gerningsmænd, der har været i Amerika i løbet af de sidste 10 år? (Do you know how many mass shooters there have been in America over the last 10 years?)”

Charlie Kirk svarer:

“Tæller du bandevold med eller ikke? (Counting or not counting gang violence?)”

POP.

Et enkelt skud.

Charlie Kirk, kun 31 år, rammes i halsen. Der er omgående videoer på X, der viser det ske. Tæt på, frygteligt tæt på. Og man ved med det samme, at det der – det kan man bare ikke overleve. Den linker vi heller ikke til.

Hans kone og to små børn overværer det. Hvilket ikke er til at bære at tænke på.

Scenen er Utah Valley University i Orem, Utah. Skuddet blev affyret fra taget på Losee Center-bygningen, cirka 120 meter fra scenen, hvor han talte til en gruppe på omkring 3.000 mennesker.

”Violence” blev det sidste ord, Charlie Kirk nogensinde sagde.

Og man kommer til at tænke på, hvad der var sket, hvis ikke Trump lige havde drejet hovedet i det splitsekund.

Millioner af mennesker kendte Charlie Kirk i forvejen, millioner gjorde ikke.

Men da de så videoen, var almindelige amerikanere – samt millioner af mennesker fra hele verden – og på tværs af det politiske spektrum enige om, at han var offer for en frygtelig, fundamentalt uretfærdig forbrydelse, og deres hjerter blødte i sympati for hans familie.

Du kan være enig eller uenig i meget af, hvad Kirk troede på, sagde, og argumenterede for, og følgende udsagn er stadig sandt:

Charlie Kirk praktiserede politisk debat på præcis den rigtige måde. Intet mindre.

Han dukkede op på universiteter og talte med alle, der ville tale med ham. Han brugte sine ord.

Det er den rigtige måde.

Læs også: RFK Jr.: Sådan blev min far myrdet

Begejstring og ekstase

Fakta 3:

Umiddelbart efter at have set optagelserne af en fredelig ung mand, der blev skudt i halsen, loggede tusinder og tusinder af mennesker på Facebook, X, Bluesky og Instagram (husk, vi taler om almindelige amerikanere, ikke evigt online Twitter- eller Bluesky-brugere) og så nogle af deres lokale sygeplejersker, lærere, universitetsadministratorer og butiksansatte, fejre den forfærdelige forbrydelse. Ikke bare forsvare den, juble over den.

De anonyme profiler kom først, men så kom der også navn og ansigt på. Og det blev ved. Og ved. Og ved. I ekstase. Så lykkelige, så lykkelige. Dem linker vi heller ikke til.

Ikke desto mindre:

Det er alt sammen fakta. Ubestrideligt faktuelle udsagn.

Tre fuldstændigt vildt chokerende faktuelle begivenheder, der skete lige efter hinanden. Og de hænger sammen.

Who’s next?

Og vi bemærker alligevel:

Ingen byer er lige nu i brand. Butikkerne i byerne har fortsat deres facader.

Men hvad sker der nu? Næste gang?

Det er svært at gætte på noget som helst andet end: Ikke noget godt.

Mediernes dækning, ikke mindst BBCs, af demonstrationerne i London er et godt eksempel på de ildevarslende vinde, der blæser. Mere af det samme bedrageriske hjernevask, manipulation, udeladelser. Alle værktøjerne igen.

DR – ekstremister som de er – laver herhjemme historier om ‘højreekstreme unge, der tror på konspirationsteorier’ uden at fortælle med ét ord, hvilke ‘konspirationsteorier’, der er tale om. Er det mon, at supervåbnet ikke var et supervåben?

CNN og kumpanerne gør det, de nu engang gør.

RFK Jr. (sundhedsminister), Tucker Carlson (journalist), Ben Shapiro (politisk kommentator), Tulsi Gabbard (politiker), Tom Homan (grænse-zaren i USA, red.), og journalisterne Michael Shellenberger, Bari Weiss og Matt Taibbi, der også alle er kendt i forbindelse med Twitter Files, bør være på vagt. Hvis det ellers gør en forskel.

Ifølge Psst!s mening har de god grund til at frygte at blive myrdet.

Galningen og ondskaben er derude, tydeligvis, og de nævnte er med sikkerhed iblandt de personer, der står øverst på listen.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: X. Af ukendt.