Tag: Højreekstremisme

Fakta 1:

Hundredvis af millioner mennesker startede september måned med at se Iryna Zarutska, en 23-årig kvinde, som var flygtning fra Ukraine, blive stukket i halsen af en karrierekriminel.

Enhver forælder, der så det, følte, VIDSTE, omgående, at dét der – det kunne være min datter.

Hun sad i et tog i Charlotte, North Carolina, USA, passede sine egne sager, kiggede på sin telefon. Og så angreb han bagfra. Huggede til. Igen og igen.

Den ucensurerede video var så bestialsk – så utroligt uhyggelig. Den linker vi ikke til.

Efter hun var blevet stukket, kiggede hun op, forvirret og angst. Og sådan sluttede hendes liv.  Forvirret, knust, angst.

Og vi så, at de mennesker, der også sad i toget, og så mordet ske, bare rejste sig og gik. Lod som ingenting.

Vi så morderen gå igennem toget, mens blodet dryppede fra mordvåbnet.

”I got that white girl. I got that white girl.” messede han. Den linker vi heller ikke til.

Efterfølgende fandt vi ud af, at morderen var blevet løsladt fra fængslet 14 gange tidligere. Sidste gang uden kaution – uden noget som helst. Bare afsted med dig.

Psst!s nyhedsbrev er 1) historier, der KUN er til dig, 2) informationer om, hvad der sker ‘bag journalistikken’ og det er 3) links til og 4) præcise udtræk af ugens historier. Du finder alle informationer her.

Oprør

Iryna Zarutska blev dræbt den 22. august, men først i starten af september begyndte videoerne, omtalen, sagens detaljer at dukke op. Mest på X.

Dagene gik og vi så, at de store etablerede medier som CNN, New York Times, Washington Post, MSNBC, CBS, ABC simpelthen ikke dækkede mordet. Total radiotavshed. Det fik kun sagen til at vokse på sociale medier.

Og på X – og også andre sociale medier – var der oprør. Kampagnen ”Say her name” blev født, og handlede kort sagt om at kræve opmærksomhed på drabet på Iryna Zarutska på grund af mediernes samvittighedsløse tavshed om drabet.

Og så … ganske langsomt begyndte medierne at dække det mord, som de – i en verden uden sociale medier, ikke mindst X – havde tænkt sig at holde hemmeligt for os. Offentligheden.

Da de etablerede medier endelig blev presset til at dække sagen, var deres respons som så ofte før skandaløs.

Læs også: Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

”Charlie Kirk bør skamme sig!”

CNN var en af dem, der ventede meget længe, før de overhovedet omtalte mordet, og da de så gjorde det, valgte CNN gennem værter som Abby Phillip og den politiske kommentator Van Jones at forvandle en ung kvindes brutale død til en diskussion om racisme.

Hvorfor?

Fordi mennesker på X, herunder Charlie Kirk, påpegede det åbenlyse: Hvis offeret havde været mørk og gerningsmanden hvid, ville medierne have været i fuldt oprør, gaderne ville have været fyldt med protester, og overskrifterne ville have skreget om systemisk uretfærdighed.

Den observation – som ramte en nerve hos millioner af almindelige mennesker – blev af CNN vendt på hovedet. I stedet for at fokusere på den tragiske tab af et ungt liv og et retssystem, der lader en karrierekriminel gå fri 14 gange, drejede de narrativet til at handle om “polariserende retorik” på sociale medier. Som så mange gange før.

I dette klip fra CNN (link til X, red.) kan du se, hvordan CNN-vært Abby Phillip bevidst inddrager Charlie Kirks navn i diskussionen, og den politiske kommentator Van Jones hopper omgående med på vognen:

”Charlie Kirk siger, at vi ved, at han (gerningsmanden, red.) gjorde det, fordi hun er hvid, men det er er der ingen beviser for. Det er racisme og hadtale. (…) Vi ved ikke, hvordan vi skal behandle folk (her henviser Van Jones til gerningsmanden, red.), der har ondt indvendigt. Folk, der har ondt, gør andre ondt. (…) Charlie Kirk burde skamme sig. Ingen har nævnt ordene race, hvid, sort – undtagen Charlie Kirk,” sagde altså Van Jones i CNNs primetime-program.

Læs også: Psst!s maratonsamtale med Politiken: Emnet er manus

Nyt afgrundsdybt chok på vej

Afledningen ramte som et slag i ansigtet på de mange, der havde set videoen, læst historierne og som følte en dyb afmagt over den bestialske forbrydelse.  

Charlie Kirk svarede på indslaget ved at invitere Van Jones med i sin podcast, så de kunne tale om sagen ”respektfuldt og mand til mand”.

Van Jones afslog.

Almindelige mennesker begyndte at stille spørgsmål.

Hvorfor skulle en ung kvindes død reduceres til en debat om noget, der intet havde med hendes liv eller død at gøre?

Hvorfor nægtede medier som CNN at tage fat på det åbenlyse problem: at en mand, der havde været i fængsel 14 gange, frit kunne gå rundt og begå en sådan handling?

På X fortsatte oprøret, og folk begyndte at dele historier om lignende sager, om kriminelle, der slipper gennem systemets sprækker, og om et medielandskab, der synes mere interesseret i at beskytte de forhåndsbestemte dagsordner end i at fortælle sandheden.

Mordet på Iryna Zarutska havde allerede har en ild hos folk, der normalt ikke engagerer sig i politik.

De var allerede rasende over et system, der svigter ofre som den unge ukrainske kvinde, og over medier, der opererer – fuldstændigt blottet for samvittighed – efter et udleveret manuskript.

Og de millioner og atter millioner af almindelige mennesker skulle meget snart få endnu et af den slags chok, der måske aldrig igen forsvinder helt ud af systemet.

Læs også: Marine Le Pens utrolige uheld

”Violence” blev hans sidste ord

Fakta to:

To dage efter CNNs indslag om den ifølge CNN racistiske hadtale-prædikant Charlie Kirk så hundreder af millioner mennesker en video af Charlie Kirk, der blev myrdet, mens han talte til universitetsstuderende.

En studerende spurgte:

”Ved du, hvor mange masseskyderier-gerningsmænd, der har været i Amerika i løbet af de sidste 10 år? (Do you know how many mass shooters there have been in America over the last 10 years?)”

Charlie Kirk svarer:

“Tæller du bandevold med eller ikke? (Counting or not counting gang violence?)”

POP.

Et enkelt skud.

Charlie Kirk, kun 31 år, rammes i halsen. Der er omgående videoer på X, der viser det ske. Tæt på, frygteligt tæt på. Og man ved med det samme, at det der – det kan man bare ikke overleve. Den linker vi heller ikke til.

Hans kone og to små børn overværer det. Hvilket ikke er til at bære at tænke på.

Scenen er Utah Valley University i Orem, Utah. Skuddet blev affyret fra taget på Losee Center-bygningen, cirka 120 meter fra scenen, hvor han talte til en gruppe på omkring 3.000 mennesker.

”Violence” blev det sidste ord, Charlie Kirk nogensinde sagde.

Og man kommer til at tænke på, hvad der var sket, hvis ikke Trump lige havde drejet hovedet i det splitsekund.

Millioner af mennesker kendte Charlie Kirk i forvejen, millioner gjorde ikke.

Men da de så videoen, var almindelige amerikanere – samt millioner af mennesker fra hele verden – og på tværs af det politiske spektrum enige om, at han var offer for en frygtelig, fundamentalt uretfærdig forbrydelse, og deres hjerter blødte i sympati for hans familie.

Du kan være enig eller uenig i meget af, hvad Kirk troede på, sagde, og argumenterede for, og følgende udsagn er stadig sandt:

Charlie Kirk praktiserede politisk debat på præcis den rigtige måde. Intet mindre.

Han dukkede op på universiteter og talte med alle, der ville tale med ham. Han brugte sine ord.

Det er den rigtige måde.

Læs også: RFK Jr.: Sådan blev min far myrdet

Begejstring og ekstase

Fakta 3:

Umiddelbart efter at have set optagelserne af en fredelig ung mand, der blev skudt i halsen, loggede tusinder og tusinder af mennesker på Facebook, X, Bluesky og Instagram (husk, vi taler om almindelige amerikanere, ikke evigt online Twitter- eller Bluesky-brugere) og så nogle af deres lokale sygeplejersker, lærere, universitetsadministratorer og butiksansatte, fejre den forfærdelige forbrydelse. Ikke bare forsvare den, juble over den.

De anonyme profiler kom først, men så kom der også navn og ansigt på. Og det blev ved. Og ved. Og ved. I ekstase. Så lykkelige, så lykkelige. Dem linker vi heller ikke til.

Ikke desto mindre:

Det er alt sammen fakta. Ubestrideligt faktuelle udsagn.

Tre fuldstændigt vildt chokerende faktuelle begivenheder, der skete lige efter hinanden. Og de hænger sammen.

Who’s next?

Og vi bemærker alligevel:

Ingen byer er lige nu i brand. Butikkerne i byerne har fortsat deres facader.

Men hvad sker der nu? Næste gang?

Det er svært at gætte på noget som helst andet end: Ikke noget godt.

Mediernes dækning, ikke mindst BBCs, af demonstrationerne i London er et godt eksempel på de ildevarslende vinde, der blæser. Mere af det samme bedrageriske hjernevask, manipulation, udeladelser. Alle værktøjerne igen.

DR – ekstremister som de er – laver herhjemme historier om ‘højreekstreme unge, der tror på konspirationsteorier’ uden at fortælle med ét ord, hvilke ‘konspirationsteorier’, der er tale om. Er det mon, at supervåbnet ikke var et supervåben?

CNN og kumpanerne gør det, de nu engang gør.

RFK Jr. (sundhedsminister), Tucker Carlson (journalist), Ben Shapiro (politisk kommentator), Tulsi Gabbard (politiker), Tom Homan (grænse-zaren i USA, red.), og journalisterne Michael Shellenberger, Bari Weiss og Matt Taibbi, der også alle er kendt i forbindelse med Twitter Files, bør være på vagt. Hvis det ellers gør en forskel.

Ifølge Psst!s mening har de god grund til at frygte at blive myrdet.

Galningen og ondskaben er derude, tydeligvis, og de nævnte er med sikkerhed iblandt de personer, der står øverst på listen.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: X. Af ukendt.