Kunne det friste at åbne en spændende adventslåge, der åbner op for en vidunderlig historie om de heltemodige virksomheder (som fx Pfizer og Moderna), der på utrolig vis fremstillede vacciner, der ville frelse os alle, på rekordtid? Så kan du rigtigt mindes den tid, da supervåbnet var vores ”lys i mørket”.
Så har Psst! gode nyheder til dig.
Lif, der er brancheorganisationen for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark, har i anledning af 2. søndag i advent skabt en ”fortælling” (kalder de det selv), der kan optø selv det koldeste julehjerte.
Det er ligesom at åbne en pakkekalender – eller et Kinder-æg. Indholdet er sødt, spændende og giver dejlige minder – i dette tilfælde varme minder om sikkerhed, effektivitet og sød frelse.
Du finder hele fortællingen (eller adventslågen, om du vil) her.
Bemærk også det billede, som Lif har valgt til artiklen. Psst! tør ikke at bringe et screenshot af ‘fortællingens’ billede, eftersom vi er under overvågning af vrede mennesker, der er vilde for at fange os i at forbryde os mod billedrettigheder (hvilket vi ikke gør). Men vi kan godt fortælle, at det valgte billede er en flot guldfarvet julekugle, der hænger på et juletræ. På julekuglen er der tegnet en sød julemand, der har maske på – med sikkerhed for at undgå at smitte andre med hans julemandsånde.
Ham her må altså sige “ho ho ho” inde i sit mundbind.
En tilmelding til Psst!s nyhedsbrev er din garanti for, at Psst! intensiverer dækningen af de emner, som de andre enten ikke vil røre med en ildtang eller dækker efter manuskriptet. Læs mere her.
Den første vaccine – et lys i mørket
Lad os dykke ned i LIF’s fortælling, der åbner således:
I løbet af december stiller vi i Lif skarpt på femåret for Covid-19 vaccinen med en lille adventskalender. 2. søndag i advent handler om den lynhurtige udvikling og produktion af vacciner til hele verdens befolkning, som er helt uden fortilfælde i historien.
Fortællingen går videre til:
I december 2020 blev Pfizer/BioNTech-vaccinen godkendt af EMA, og udrulningen i EU kunne begynde – tæt fulgt af Moderna, AstraZeneca og Johnson og Johnson-vaccinerne. Midt i en juletid præget af frygt og isolation fik den første dansker en vaccine d. 27. december foran rullende kameraer. Et øjeblik, mange husker som et lys i mørket, skriver Lif, som konkluderer:
Ifølge politisk chef for kliniske forsøg og lægemiddelproduktion i Lif, Jakob Bjerg Larsen, var den tidslinje med til at sprænge rammerne for medicinsk innovation og globalt samarbejde:
”Det var en kraftpræstation uden lige fra alle aktører på området, både forskere, virksomheder og myndigheder, som mobiliserede enorme summer og ressourcer for at nå i mål. Kapløbet om vaccinen indebar både store økonomiske risici, lynhurtige og fleksible godkendelsesprocedurer og en enorm opskalering af produktionsfaciliteter, som ikke er set før, og som vi kan lære meget af den dag i dag.”
Læs også: ’Supervåbnet’ ødelagde deres liv: ”Samfundssind kaldte man det!”
Opskrift på flæskesteg og mRNA-produkter
Vi skal lige have fortællingens afrunding med:
Handelspolitisk chef i Lif, Thomas Klit Christensen siger:
”På rekordtid blev der udviklet og distribueret vacciner og behandlinger meget hurtigere end nogensinde før. Det var muligt, fordi dem, der havde forsket og investeret i årtier, turde dele deres viden – fordi den var dækket af patentbeskyttelser.”
Så selvom du måske mest har opskriften på pebernødder eller din mors flæskesteg i tankerne lige nu, så får du her opskriften på den lynhurtige udvikling og udrulning af Covid-19 vaccinen:
✅En mRNA-teknologi, som topforskere stod klar til at tage i brug
✅Et tæt samarbejde mellem biotek-virksomheder og store globale lægemiddelvirksomheder
✅Beskyttelse af patenter og offentlige- private samarbejder om finansiering og vidensdeling
✅Parallelle udviklingsspor, hvor flere vaccinekandidater blev testet samtidigt
✅Opbygning af produktionskapacitet, før den endelige vaccinekandidat var kendt
✅Fleksibilitet fra myndighederne med parallel og løbende sagsbehandling af alle data fra virksomhederne.
Læs også:
Martins historie del 1: “Jeg har mistet over 90%”
Martins historie del 2: Danmark vendte os ryggen
5 spørgsmål fra Psst!
Det var altså så den låge, men Lif opfordrer naturligvis alle til at besøge hjemmesiden på søndag, hvor næste låge åbnes. Måske den gemmer på noget lige så hjertevarmt..?
Psst! har sendt fem konkrete spørgsmål afsted til fortællingens medvirkende, som er Anders Hoff, politisk chef for forskning og innovation, og Jakob Bjerg Larsen, politisk chef for kliniske forsøg og lægemiddelproduktion.
Vi har – som Psst! altid gør – tilbudt dem at bringe deres svar 100 procent uredigeret – uanset længde.
Her er spørgsmålene:
1: I artiklen beskriver I den enorme opskalering af produktionsfaciliteter som en hidtil uset præstation, der mobiliserede enorme ressourcer. Har organisationer som Lif vurderet, om denne hastige udvidelse – herunder overgangen fra Process 1 (brug i kliniske forsøg) til Process 2 (kommerciel masseproduktion) – potentielt kunne have medført kompromiser i kvalitetskontrollen, såsom øget risiko for DNA-rester, SV40-promotorsekvenser eller andre forurenende elementer i vaccinerne? Og hvilke læringspunkter er der herfra til fremtidige pandemier?
2: Med den lynhurtige overgang fra forskning til masseproduktion – fra januar 2020’s sekvenspublicering til godkendelse i december – har der været analyser af, om den massive opskalering af faciliteter bidrog til rapporterede problemer som DNA-kontaminering i vaccinerne? Hvordan sikres det i fremtiden, at patentbeskyttelse og ressourcer ikke sker på bekostning af renhedsstandarder?
3: I fremhæver de “lynhurtige og fleksible godkendelsesprocedurer” som en nøgle til succes, men har Lif eller de involverede virksomheder undersøgt, om denne usædvanlige hastighed i udvikling og produktion – fra fase 1 til distribution på under et år – kan have været en medvirkende faktor til de rapporterede bivirkninger, herunder alvorlige skader og dødsfald? Hvad siger data om balancen mellem hastighed og langsigtede sikkerhedsstudier?
4 A: Artiklen nævner, at viden blev delt på rekordtid takket være patentbeskyttelse, hvilket accelererede processen markant. I lys af senere rapporter om vaccine-relaterede sundhedsskader, tror du, at den ekstreme hastighed i kapløbet potentielt overskyggede risikovurderinger?
4 B: Hvordan kan internationale samarbejder i fremtiden integrere mere robuste post-markeds-overvågning for at undgå lignende udfordringer?
5: Fem år efter rollout’en reflekterer artiklen over præstationen, men hvordan ser I på kritikken om, at den rekordhastige fremstilling – inklusive parallelle faser og massiv opskalering – har ført til utilstrækkelig testning af bivirkninger, som fx autoimmune reaktioner?
Læs også:
De vaccineskadede danskeres åbne brev: Følelsen af svigt og forråelse
Det åbne brev fra de vaccine-skadede: Nu har SST svaret
Stabell Benn om SSTs svar: En hån mod patienterne
Bagsiden af udrulningen
Det skal naturligvis blive spændende at se, om Lif vil svare på Psst!s gode, konkrete og høflige spørgsmål.
I mellemtiden konstaterer vi, at der findes intet udrednings- eller behandlingstilbud til borgere med bivirkninger efter covid-vaccination i Danmark.
Patienterne er fortsat syge, og man ved intet om, hvad vaccinen har gjort ved de skadede borgeres helbred.
Og ingen instanser, styrelser, repræsentanter fra det ’officielle Danmark’ ønsker at vide det.
Vi konstaterer også, at:
Al medicin har bivirkninger.
Men vacciner er noget, man giver til raske mennesker, og der bør ikke følge så store risici med, som der gjorde med Covid-19-vaccinerne. Slet ikke uden at oplyse befolkningen om det.
Covid-vaccinerne har pådraget mennesker sygdom. Der er tale om vacciner, som man bad raske mennesker om at tage for at beskytte andre. Samfundssind kaldte man det.
Vi ved nu, at der er alvorlige bivirkninger ved disse vacciner, men det officielle Danmark nægter fortsat at hjælpe de borgere, der rammes af sygdom og invaliditet og mister hele deres liv til disse vacciner.
Dét er bagsiden af vaccinations-udrulningen, og den er grim.
Derfor er Psst!s spørgsmål vigtige at stille. Og vigtige at få besvaret.
**
Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Fotos: Deposit
