USAs sundhedsminister Robert F. Kennedy retter nu alvorlige og voldsomme anklager mod den danske undersøgelse “Aluminum-Adsorbed Vaccines and Chronic Diseases in Childhood: A Nationwide Cohort Study” af Andersson et al., offentliggjort i Annals of Internal Medicine – et tidsskrift udgivet af American College of Physicians. Du finder studiet lige her.
Studiet hævder at vise, at aluminiumholdige vacciner ikke er forbundet med neurologiske skader, herunder autisme og Aspergers syndrom, og er blevet gengivet 100 procent ukritisk med netop den konklusion i samtlige danske medier: DR, TV 2, Berlingske, Politiken, B.T. og mange, mange flere. Selv Se og Hør skrev det.
Alle danske medier frikendte aluminiumholdige vacciner, fordi SSI frikendte aluminiumholdige vacciner. Nul spørgsmål. Nul noget som helst.
Et ganske lille udpluk af den information, som vores frie og uafhængige medier har serveret til danskerne om den store danske undersøgelse. Screenshot: Google.
Statens Serum Institut (SSI) skriver selv følgende om studiet i deres pressemeddelelse fra juli 2025:
“Stort dansk studie: Ingen sammenhæng mellem vacciner og autisme eller 49 andre helbredstilstande. Nyt dansk studie viser ingen sammenhæng mellem aluminium i børnevacciner og 50 helbredstilstande som autisme, astma og autoimmune lidelser. Studiet bekræfter dermed sikkerheden i det danske børnevaccinationsprogram.”
Og et uddrag mere fra samme pressemeddelelse, som samtlige danske medier ukritisk har videregivet:
“Et nyt, omfattende dansk registerstudie, det hidtil største af sin art, understøtter sikkerheden af det danske børnevaccinationsprogram. Studiet, der omfatter data fra over 1 million børn, finder således ingen øget forekomst af eksempelvis autisme, astma eller autoimmune lidelser hos vaccinerede børn.
“Vores resultater er betryggende. Ved at analysere data fra over 1 million danske børn, har vi ikke fundet noget som helst, der peger i retning af, at den meget lille mængde aluminium, der anvendes i børnevaccinationsprogrammet, øger risikoen for 50 forskellige helbredstilstande i barndommen,” siger læge Niklas Andersson fra Staten Serum Institut (SSI), der er førsteforfatter til studiet.”
Du finder SSI’s pressemeddelelse, der sikrede, at alle danskere blev eksponeret for konklusionen om, at aluminiumholdige vacciner er ganske harmløse, lige her.
Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du finder alle detaljer her.
“Katastrofale beviser på skade”
I et opslag på X samt en tilhørende artikel, der er skrevet af USAs sundhedsminister selv, sammenfatter RFK Jr., det, som han kalder ”den lange række af statistiske kneb, som de industrifinansierede forfattere brugte til at opnå deres vildledende resultater.”
Du finder X-opslaget her.
Og artiklen finder du her.
RFK Jr. siger, at studiets forfattere bevidst har skjult supplerende data, der direkte modsiger studiets egen konklusion:
“Skarp kritik fra det videnskabelige samfund har nu tvunget forfatterne til at offentliggøre deres supplerende data, som viser katastrofale beviser på skade. Disse data er en knusende anklage mod aluminiumholdige vacciner og modsiger direkte den offentliggjorte undersøgelses konklusioner.”
Han siger også, at:
“Dataene viser en statistisk signifikant 67% øget risiko for Aspergers syndrom pr. 1 mg stigning i aluminiumseksponering blandt børn født mellem 2007 og 2018. Sammenlignet med gruppen med moderat eksponering var der for hver 10.000 børn i kohorten med højest aluminiumseksponering: 9,7 flere tilfælde af neuroudviklingsforstyrrelser, 4,5 flere tilfælde af autistisk forstyrrelse og 8,7 flere tilfælde af den bredere kategori af autismespektrumforstyrrelser.”
Han kalder det, at studiet udelader de data, for et “farligt bedrag”.
Læs også: Klapjagten på Kennedy
Bedrag by design
I sin omfangsrige artikel skriver RFK Jr. desuden, at studiet havde en klar hensigt om at udelukke de børn, der var i højeste risiko for at udvise skader:
“Et nærmere kig afslører en undersøgelse, der er så dybt mangelfuld, at den ikke fungerer som videnskab, men som et bedragerisk propagandastunt fra medicinalindustrien. Arkitekterne bag denne undersøgelse designede den omhyggeligt for ikke at finde skader. Fra starten udelukkede Andersson et al. de børn, der var mest tilbøjelige til at vise skader forbundet med høj eksponering for aluminiumsadjuvanter (stoffer, der bruges i nogle vacciner, herunder børnevacciner, for at forstærke kroppens immunrespons, red.) i børnevacciner.
Udelukkelsen omfattede alle børn, der døde før toårsalderen, dem der tidligt blev diagnosticeret med luftvejssygdomme og en forbløffende gruppe på 34.547 børn – 2,8 % af undersøgelsespopulationen – hvis vaccinationsregistre viste de højeste eksponeringsniveauer for aluminium.
Disse valg tyder på en hensigt om at udelukke de børn, der var i højeste risiko for skader,” skriver Robert F. Kennedy Jr.
Robert F. Kennedy fortsætter med at anklage studiets forfattere for at have “en klar institutionel interessekonflikt”, og han fremhæver, at to af de tre forfattere ikke af sig selv deklarerede, at de havde interessekonflikter. Og han stiller samtidig spørgsmålstegn ved undersøgelsens uafhængighed:
“Tre af undersøgelsens forfattere er tilknyttet Danmarks Statens Serum Institut (SSI), et statsejet vaccineselskab, der udvikler en række aluminiumholdige vacciner. SSI anskaffer og leverer også vacciner til det danske nationale vaccinationsprogram – en klar institutionel interessekonflikt i betragtning af dets rolle i at støtte vaccineproduktion og fremme vaccineoptag. Alligevel erklærede to af de tre forfattere ingen interessekonflikter.”
Og han fortsætter:
“Den ledende forfatter, Anders Hviid, rapporterede finansiering fra kilder, herunder Novo Nordisk Fonden, som er direkte knyttet til medicinalgiganten Novo Nordisk og opretholder en betydelig investeringsportefølje i industrien. Sådanne tilknytninger rejser spørgsmål om undersøgelsens uafhængighed og understreger behovet for at hæve internationale standarder for guldstandardvidenskab, som beskrevet i Trump-administrationens nylige bekendtgørelse, der kræver gennemsigtighed, reproducerbarhed og datadeling.”
Læs også: B.T. logrer bedst: RFK Jr. skyldig i forgiftning af børn
Tidsskriftet bør “straks trække undersøgelsen tilbage”
RFK Jr. skriver i sin artikel, at tidsskriftet Annals of Internal Medicine straks bør trække den “stærkt mangelfulde undersøgelse tilbage.”
“Denne undersøgelse lider ikke kun af metodologiske begrænsninger. Dens designfejl er afgørende. Det eneste, denne undersøgelse beviser, er den gennemgribende korruption af de videnskabelige tidsskrifter, der udgiver sådanne skrald-ind, skrald-ud øvelser i statistisk manipulation. Annals of Internal Medicine bør straks trække denne stærkt mangelfulde undersøgelse tilbage,” skriver RFK Jr.
Og en sidste passage fra artiklen:
”Ved at udelukke uvaccinerede børn fra meningsfuld analyse, skjule rådata og stole på skjulte statistiske antagelser eksemplificerer denne undersøgelse den slags institutionel tilsløring, der fortsætter med at undergrave offentlig tillid. Hvad der er nødvendigt, er ikke mere statistisk modellering designet til at begrave signaler om skade, men uafhængig forskning baseret på fuld gennemsigtighed, metodologisk integritet og modet til at konfrontere ubehagelige sandheder.”
Psst! er i fuld gang med at forberede en række spørgsmål til studiets forfattere og Statens Serum Institut (SSI). De spørgsmål vil være i SSIs indbakke i morgen, mandag den 4. august.
Her stiller vi en række konkrete spørgsmål ligesom vi (som altid) giver forfatterne/SSI retten til fuldstændigt uredigeret til at give deres mening/vurdering til kende. Om det så kræver 10 A4-sider – der bliver ikke fjernet et komma.
Derfor håber (og forventer) vi naturligvis, at SSI og studiets forfattere vil svare på den meget konkrete og alvorlige kritik, der rettes af det danske studie af USAs sundhedsminister.
Psst! følger historien tæt, og følger op, så snart der er nyt.
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Foto: Deposit