header-logo-pos

Tag: Putin

Samtlige danske medier udtrykker det således:

”EU indefryser russiske værdier”.

Du kan fx se DR´s artikel om de indefrosne russiske værdier her, og her kan du så konstatere, at 1) DR sætter ikke beløb på hvor meget EU ’indefryser’, og 2) DR fortæller os danskere, at dumme Ungarn ikke kan blokere det, naturligvis uden at forklare hvorfor Ungarn ikke kan blokere.

Men de ’indefrosne værdier’ er ikke en dækkende beskrivelse af virkeligheden, for EU vil sende Ruslands penge på arbejde – omgående. Ruslands ’indefrosne aktiver (ca. 1.575 milliarder kroner)’ skal i den meget nære fremtid bruges som sikkerhed for et lån, som skal sikre, at Ukraine får ca. 1000 milliarder kroner (mere). Mindst.

Aktiverne skal altså ikke ligge og samle støv – de skal straks sættes i arbejde for at finansiere massive lån til Ukraine. Massive lån, som Ukraine kun skal tilbagebetale såfremt Rusland betaler erstatning for krigsskader og genopbygning.

En tilmelding til Psst!s nyhedsbrev er din garanti for, at Psst! intensiverer dækningen af de emner, som de andre ikke vil røre med en ildtang. Læs mere her.

Endnu en gratis gave

EU vil låne op til 165 milliarder euro (cirka 1200 mia. kr.) på markedet, sikret mod de frosne russiske aktiver. Det betyder, at pengene bliver stående hos banker som Euroclear i Belgien, men de fungerer som “sikkerhed” for lånet.

Ukraine får pengene som et rentefrit lån til at dække militær og civil støtte i 2026-2027. Cirka 1000 milliarder kroner (mere).

Ukraine skal kun betale lånet tilbage, hvis og når Rusland betaler erstatning for krigsskaderne – hvilket ingen forventer nogensinde kommer til at ske. Så i praksis er det (endnu) en gratis gave.

Umiddelbart efter aftalen var i hus, gik en tilfreds Ursula von der Leyen, EU-kommissionsformand, til tasterne:

”Jeg hilser Rådets beslutning om vores forslag om at fortsætte immobiliseringen af russiske statslige aktiver velkommen. Vi sender et stærkt signal til Rusland om, at så længe denne brutale angrebskrig fortsætter, vil Ruslands omkostninger fortsætte med at stige. Dette er et stærkt budskab til Ukraine: Vi vil sikre os, at vores modige nabo bliver endnu stærkere både på slagmarken og ved forhandlingsbordet,” skrev Ursula von der Leyen på X.

Læs også: Korruption i Ukraines absolutte top bekymrer ikke Ursula: 1000 mia. kr. mere til Ukraine

“Uoprettelig skade på EU“

Ovenstående er meget enkelt – men det skulle man ikke tro, når man tyr til medierne for at blive klogere på EU’s konfiskering (hvilket er et bedre og mere korrekt ord end ’indefrysning, red.) af Ruslands værdier i medierne.

I stedet får danske mediebrugere en mudret, svært forståelig, gang ekstern kommunikation uden beløb, og som altid uden en kritisk og nysgerrig tilgang, men til gengæld med letfordøjelige budskaber som fx: Denne gang kan Ungarn ikke blokere det.

Netop Ungarn holder sig ikke tilbage, når landet sætter ord på EU’s beslutning.

Den ungarske premierminister, Viktor Orban, har igen i dag på X gentaget sin modstand mod at beslaglægge de russiske penge.

”Beslutningen vil betyde uoprettelig skade på EU, skriver han, og beskylder samtidig EU for at hæve sig over grundlæggende retsprincipper.

”Kommissionen voldtager systematisk europæisk lovgivning”, skriver Orban.

Læs også: Ungarn siger stop: STANDS pengestrømmen til krigs-mafiaen!

Kvalificeret flertal-manøvren

Grunden til, at Ungarn ikke kan blokere EU’s beslutning, er fordi den blev truffet med kvalificeret flertal. Det nævner de danske medier i flæng som om, at det er helt normalt, men det er det ikke. Tværtimod.

Den 12. december 2025 (i går) vedtog EU’s Ministerråd en beslutning om at gøre indefrysningen af russiske centralbankaktiver (ca. 210 mia. euro, primært hos Euroclear i Belgien) permanent og ubetinget, indtil Rusland betaler erstatning for krigen i Ukraine.

Beslutningen blev truffet ved en skriftlig procedure. Belgien, Italien, Bulgarien og Malta støttede den permanente ‘indefrysning’, men med forbehold: De understregede, at det ikke automatisk godkender brugen til lån – det skal besluttes af lederne senere.

Ungarn protesterede højlydt, men kunne ikke blokere.

Hidtil har disse sanktioner skullet fornyes med enstemmighed hver 6. måned, hvilket har givet lande som Ungarn og Slovakiet mulighed for at true med veto og blokere fornyelsen.

Sanktioner og indefrysning af suveræne værdier hører normalt under EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (CFSP), hvor beslutninger kræver enstemmighed (artikel 31 i TEU). Det er en grundlæggende regel for at beskytte national suverænitet i udenrigspolitik.

Læs også: EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

Nødklausul – beregnet til akutte økonomiske kriser

Denne gang omgik EU enstemmighedskravet ved at bruge artikel 122 i TFEU (Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde).

Den artikel er en nødklausul beregnet til akutte økonomiske kriser (f.eks. energikrise eller alvorlige forsyningsproblemer), der tillader Rådet at træffe midlertidige foranstaltninger med kvalificeret flertal (55% af landene, repræsenterende 65% af befolkningen) – uden involvering af Europa-Parlamentet.

EU-Kommissionen og flertallet af medlemslande omformulerede indefrysningen som en økonomisk nødsituation: Hvis aktiverne pludselig frigives (for eksempel på grund af et veto), kunne det skabe “alvorlig økonomisk disruption” i EU’s finansielle system.

Beslutningen blev altså truffet med kvalificeret flertal, hvilket effektivt kvalte modstanden fra Ungarn.

Resultatet er: Ingen fremtidig behov for enstemmig fornyelse hvert halve år. Det letter også vejen for at bruge overskuddet fra aktiverne (eller lån baseret på dem) til støtte til Ukraine uden konstant vetotrussel.

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Danmark bakker op

Økonomiminister Stephanie Lose (V) fastslog fredag, at Danmark er blandt de lande, der støtter lånet fra de indefrosne russiske midler.

”Der findes ikke en perfekt løsning, så vi må tage den løsning, der passer bedst til den nuværende situation. Det mener vi, at det er erstatningslånet”, sagde Stephanie Lose til Ritzau fredag.

Hun peger på, at EU-landenes budgetter og gæld ikke vil blive tynget, hvis det lykkes at sende de russiske midler til Ukraine som et “lån”.

Men som vi ved: Det er mere end almindeligt usikkert, at Rusland vil gå med til at betale erstatning. Og præcis derfor har Belgien bedt alle EU-landene garantere for lånet.

Det vil konkret sige, at skatteyderne i de enkelte EU-lande i sidste ende kan hænge på lånet, hvis Ukraine ikke kan betale det tilbage.

Men Stephanie Lose holdt sig til de mere sikre og intetsigende floskler fremfor at gå dybere ned i problematikken:  

”Det er vigtigt, at Europa løser det sammen. Der er EU-lande, der har støttet Ukraine langt mere end andre EU-lande, men det her er et fælles europæisk ansvar,” sagde Stephanie Lose til Ritzau.

Så her står vi.

Næste skridt er at få aktiveret Ruslands ‘indefrosne’ værdier, så EU kan få sendt 1000 milliarder kroner (mindst) til Ukraine.

Det forventes at ske i næste uge.

**

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Tuckers Carlsons interview med Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov er ude. Det varer cirka 80 minutter.

Du kan se hele interviewet på Tucker Carlsons profil på X – den finder du lige her.

Screenshot af opslaget her:

Tucker Carlson har selv delt interviewet op i følgende emner/spørgsmål med tilhørende tidskoder, som du bare kan trykke på for at blive taget direkte hen til dit udvalgte punkt i interviewet:

  • Er USA i krig med Rusland?
  • Ruslands budskab til Vesten gennem hypersoniske våben.
  • Foregår der samtaler mellem Rusland og USA?
  • Hvor mange er døde i krigen mellem Ukraine og Rusland?
  • Hvad skal der til for at afslutte krigen?
  • Hvad skete der med Alexej Navalnyj?
  • Boris Johnson ønsker, at krigen skal fortsætte.
  • Sanktionerne mod Rusland.
  • Alliancen mellem Kina og Rusland.
  • Hvem træffer beslutninger om udenrigspolitik i USA?
  • Biden skubber USA mod atomkrig, før Trump tiltræder.
  • Hvad sker der i Syrien?
  • Lavrovs tanker om Trump.

Læs også: “Tættere på atomkrig end nogensinde før”

Første udvalgte nedslag: Hybridkrig

Psst! oversætter her efter bedste evne her det første spørgsmål og Lavrovs svar:

(Tidskode: 0:00)

Tucker: “Minister Lavrov, tak fordi du deltager i dette. Mener du, at USA og Rusland er i krig med hinanden lige nu?

Lavrov: Det vil jeg ikke sige. Og under alle omstændigheder er det ikke det, vi ønsker. Vi ønsker at have normale relationer med alle vores naboer og generelt med alle lande, især med et stort land som USA. Præsident Vladimir Putin har gentagne gange udtrykt sin respekt for det amerikanske folk, for USA’s historie og for landets resultater i verden, og vi ser ingen grund til, at Rusland og USA ikke skulle kunne samarbejde til gavn for universet.

Tucker: Men USA finansierer en konflikt, som I er involveret i, og tillader nu angreb på Rusland selv. Udgør det ikke en krig?

Lavrov: Officielt er vi ikke i krig. Men det, der foregår i Ukraine, kaldes af nogle en hybridkrig. Jeg vil også kalde det en hybridkrig. Det er tydeligt, at ukrainerne ikke ville være i stand til at gøre det, de gør, med langtrækkende moderne våben uden direkte deltagelse af amerikansk militærpersonale. Og det er farligt, uden tvivl.

Vi ønsker ikke at forværre situationen, men eftersom ATACMS og andre langtrækkende våben bruges mod det russiske fastland, sender vi signaler. Vi håber, at det seneste signal, som vi gav for et par uger siden med det nye våbensystem kaldet Oreshnik, blev taget alvorligt.

Vi ved dog også, at nogle embedsmænd i Pentagon og andre steder, herunder NATO, for nylig er begyndt at sige ting som, at NATO er en defensiv alliance, men at man nogle gange kan angribe først, fordi angreb er det bedste forsvar. Andre, som Thomas Buchanan fra STRATCOM, har udtalt noget, der åbner mulighed for en begrænset udveksling af atomangreb.

Den slags trusler er virkelig bekymrende. For hvis de følger den logik, som nogle vestlige aktører har fremsat for nylig – nemlig at man ikke skal tro på, at Rusland har røde linjer, fordi de konstant flyttes – så er det en meget alvorlig fejltagelse. Det er, hvad jeg gerne vil sige som svar på dette spørgsmål.

Nedslag nummer 2: Det vigtigste er at undgå atomkrig

(Tidskode: 12:57)

Tucker: Jeg vil gerne vende tilbage til det, du nævnte tidligere om introduktionen eller fremvisningen af det hypersoniske våbensystem, som du sagde var et signal til Vesten. Hvilket signal præcist? Jeg tror, mange amerikanere er ikke engang klar over, at dette skete. Hvilket budskab sendte I ved at vise det til verden?

Lavrov: Budskabet er, at USA og dets allierede, som også leverer disse langtrækkende våben til Kiev-regimet, skal forstå, at vi er klar til at bruge alle midler for at forhindre dem i at opnå, hvad de kalder et strategisk nederlag for Rusland.

De kæmper for at bevare deres hegemoni (ifølge lex.dk er det oldgræsk ord for overherredømme, red.) over verden, over ethvert land, enhver region, enhver kontinent. Vi kæmper for vores legitime sikkerhedsinteresser. For eksempel nævner de 1991-grænserne. Lindsey Graham, som for nylig besøgte Vladimir Zelensky for endnu en samtale, sagde åbent i hans nærvær, at Ukraine er meget rigt på sjældne jordarter, og at de ikke kan overlade denne rigdom til russerne. Vi må tage det. Vi kæmper.

De kæmper for et regime, som er klar til at sælge eller overdrage alle sine natur- og menneskelige ressourcer til Vesten. Vi kæmper for de mennesker, der har boet på disse områder, hvis forfædre har udviklet jorden, bygget byer og fabrikker i århundreder. Vi bekymrer os om mennesker, ikke om naturressourcer, som nogen i USA gerne vil eje, mens ukrainerne blot skal fungere som tjenere for disse ressourcer.

Så budskabet, vi ønskede at sende ved at teste dette hypersoniske system i praksis, er, at vi er klar til at gøre hvad som helst for at forsvare vores legitime interesser.

Vi hader selv tanken om en krig med USA, der kunne få en atomar karakter. Vores militære doktrin siger, at det vigtigste er at undgå atomkrig. Og det var os, der i januar 2022 tog initiativ til en fælles erklæring fra lederne af de fem permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet, som sagde, at vi vil gøre alt for at undgå en konfrontation mellem os og respektere hinandens sikkerhedsinteresser. Dette var vores initiativ.

Ruslands sikkerhedsinteresser blev fuldstændig ignoreret, da de afviste vores forslag om at indgå en traktat om sikkerhedsgarantier for Rusland og Ukraine i forbindelse med sameksistens og under betingelse af, at Ukraine aldrig bliver medlem af NATO eller nogen anden militærblok. Disse sikkerhedsinteresser blev præsenteret for Vesten, NATO og USA i december 2021. Vi diskuterede dem flere gange, herunder under mit møde med Antony Blinken i Genève i januar 2022. Og de blev afvist.

Vi vil naturligvis gerne undgå misforståelser. Men eftersom nogle mennesker i Washington, London og Bruxelles ikke synes at være i stand til at forstå, vil vi sende yderligere signaler, hvis de ikke drager de nødvendige konklusioner.

***

[email protected]

Fotos: TCN,com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN