‘Mediernes’, politikernes og ‘eksperternes’ koordinerede løgne overfor danskerne er ude af kontrol. Du bør reagere, før du en dag vågner op til en erkendelse af, at ‘sådan er det bare’.
Emnet er Tulsi Gabbard, der er nomineret som chef for de amerikanske efterretningstjenester, og som i skrivende stund er i fuld gang med at svare på spørgsmål i Senatshøringer med henblik på at blive endeligt godkendt til den ansvarsfulde post.
Danske medier, politikere og eksperter fortæller dig, at Tulsi Gabbard er en russisk marionetdukke. En amerikansk (dobbelt)agent, der i virkeligheden tjener Rusland. Det fortæller de dig uden skyggen af belæg. Nul dokumentation. Nul logik. NUL rod i virkeligheden.
Læs også: Klapjagten på Kennedy
Og det totale fravær af belæg rager dem – de fortæller dig det alligevel. De udelader – alle som en – Tulsi Gabbards fornemme militære karriere, fordi den ikke passer ind i deres løgnagtige fortælling. Derfor vil Psst! i den her artikel sætte ‘the record straight’, og vi opfordrer ALLE til at finde et eneste hul i osten.
Vi skal kigge på, hvad dine medier, dine politikere og dine tv-eksperter fortæller dig om Tulsi Gabbard.
De lyver dig lige op i smasken, uanfægtet af, at de synker i lige linje på grund af løgne, manipulation, udskamning og den evigt brusende flod af udeladelser, og det er på tide, at du gør modstand. Du bør kræve dokumentation – hver gang. De har ingen, så det vil være meget generende for dem, hvis flere danskere begynder at kræve dokumentation.
De vil kalde dig antimyndighedsekstremist, konspirationsteoretiker, Trumpist, fanboy med mange, mange flere hånlige, udskammende, nøje forberedte ord, som kun har til hensigt at få dig til at klappe i. De vil blokere dig på sociale medier, de vil søge at gøre dig til grin.
Hvis du kan acceptere det, stå imod presset, og fortsat insistere på at se det belæg, som de ikke har, vil du se virkeligheden: NUL belæg. Ren smæde.
Forsøgte Kamala Harris at få ram på Michael Jackson?
Smæde på smæde på smæde
Niels Bjerre-Poulsen er en af de mest anvendte kommentatorer om amerikansk politik og kultur, og han har vundet flere priser for sin formidling af amerikanske samfundsforhold. Især DR elsker Niels Bjerre-Poulsen, der ofte giver den som ‘ekspert’ i Deadline og andre DR-aktualitetsprogrammer.
Skal vi ikke kigge på hvad han skriver om Tulsi Gabbard (og så får du lige lidt RFK Jr.-smæde med i købet):
Advarsel: Hvis du beder om belæg, vil den prisbelønnede ekspert blokere dig. Det er det, han gør.
Lad os hoppe rask videre til Magnus Barsøe, socialdemokrat og tidligere kandidat til Europa-Parlamentet. Han ser god, personlig værdi i at lyve overfor danskerne:
Magnus Barsøe siger altså, at Tulsi Gabbard er en “russisk marionetdukke’, og det skal vi selvfølgelig huske Magnus på fremover.
Nu er Magnus Barsøe jo, indrømmet, en uendeligt lille fisk i det store hav, så skal vi lige kigge på, hvad vores frie og uafhængige medier skriver om Tulsi Gabbard med den utroligt fornemme tjeneste i USAs militær (som vi kommer til).
Ja, lad os gøre det. Og vi starter med et dansk fyrtårn af uafhængig, fri og objektiv journalistik: Berlingske Tidende.
Ifølge Berlingske jubler russerne over Tulsi Gabbard, der får “alarmklokkerne til at ringe”.
Ok, Berlingske lyver også. Heldigvis har vi Jyllands-Posten, som vi kan stole på. De skal nok finde nuancerne frem.
Ifølge JP kan de i Kreml “ikke få armene ned”. JP har nul belæg, men pyt nu med det.
Hvad siger det moderne medie EB, der engang var kendt som Ekstra Bladet, mon til Tulsi Gabbards nominering?
Åh, EB kaster bare lige et objektivt spørgsmål derud. Er Tulsi Gabbard mon støttet af Putin?
Vi kunne blive ved, men vi stopper gengivelsen af smæden uden belæg her.
Militær karriere
Godt, vi skal til det, som INGEN danske medier fortæller dig.
Lad os tale om Tulsi Gabbards karriere for det amerikanske militær. De informationer er vigtige i forhold til, at du selv kan bedømme om Tulsi Gabbard nu også er en russisk marionetdukke.
Tulsi Gabbard (født 1981) er en amerikansk politiker, militærveteran og tidligere medlem af Repræsentanternes Hus.
Gabbard meldte sig i 2003 til Hawaii Army National Guard, hvor hun stadig er tilknyttet. Hendes militære karriere er central i hendes offentlige persona og politiske argumentation.
2004-2005 – Irak:
Gabbard blev udsendt til Irak som en del af Operation Iraqi Freedom. Hun arbejdede som medicinsk administrativ specialist i en logistikgruppe, hvor hun koordinerede sundhedstjenester for soldater. For hendes indsats modtog hun flere udmærkelser.
2008-2009 – Kuwait:
Under sin anden udsendelse blev Gabbard militær-politisekretær (Military Police Officer) og blev stationeret i Kuwait. Her arbejdede hun blandt andet med træning og støtte af kuwaitiske sikkerhedsstyrker.
Gabbard steg i hen ad vejen i graderne og blev major i Army National Guard.
Læs også: Schaltz-Buchholzer svarer udførligt på spørgsmål om RFK Jr. og USAs børnevaccination
Politisk karriere: Demokraten, som skiftede parti
Gabbard var medlem af Repræsentanternes Hus fra 2013 til 2021 og blev kendt for sine anti-interventionistiske holdninger, ofte i opposition til både Demokraterne og Republikanerne.
Gabbard har været en skarp kritiker af USA’s udenrigspolitik og har advokeret for at stoppe “endeløse krige” i Mellemøsten. Hendes kritik af USA’s støtte til Ukraine og hendes modstand mod at vælte regimer, som Assad-styret i Syrien, har fået kritikere til at beskylde hende for at være en nyttig brik i Ruslands strategi. Men hendes holdninger kan også ses som en konsekvent isolationistisk linje snarere end en prorussisk dagsorden.
I 2019 antydede Hillary Clinton, at Gabbard kunne være en russisk “foretrukken kandidat,” hvilket førte til stor debat. Clinton fremlagde dog ingen beviser, og Gabbard svarede igen ved at kalde beskyldningen “æreskrænkende nonsens.”
Gabbard har kritiseret USA’s involvering i Ukraine og mener, at konflikten kunne være undgået gennem diplomati.
Mange har igennem tiden interesseret sig for den grå/hvide stribe i hendes hår. Er det farvet? Hvad er pointen?
Det svarede hun selv på i 2019:
“Mange spørger til den grå stribe i mit hår. Den begyndte at blive grå under og efter min første udsendelse til Irak – og jeg har valgt at beholde den som en daglig påmindelse om krigens frygtelige pris, hvem der betaler den, og hvor vigtig freden er.”
Sagde altså den russiske marionetdukke.
Foto: Depositphotos.com