Løgneren (1950) af Martin A. Hansen er en roman, der er god at genlæse. Når først du ved, at fortælleren er utroværdig, vil du nemlig lettere få øje på romanens mange antydninger af netop dét.

Det er ligesom med dine ‘medier’. Når du først ser hvor utroværdige fortællere, de er, ser du det overalt og hele tiden. Graden af løgne, manipulation, udeladelser, spin, uærlighed, dagsorden, sleskeri for magten er utrolig, og det går kun én vej: Den forkerte.

Nu skal vi igen punktere løgnerens skåltaler og bevingede ord. I rollen som løgneren finder du denne gang Jyllands-Posten.

LÆS OGSÅ: Medierne udstillet: Manipulation, propaganda og fordummelse

“Transparens, troværdighed og ordentlighed”

Den 1. september kom Jyllands-Posten med et brag af leder, skrevet af Marchen Neel Gjertsen, chefredaktør på Jyllands-Posten.

Tonen bliver slået an fra starten:

”Klassisk journalistik og gamle medier er truet af kunstigt indhold, falske nyheder og anonyme sladderkanaler. Den kamp må vi ikke tabe. Og vores eneste modsvar er transparens, troværdighed og ordentlighed.”

Og lederen fortsætter:

”Jyllands-Posten er et redskab til at forstå verden. Vi er en liberal avis bygget på jyske værdier og drevet af et oplysningsideal. De historier, som vi vælger til og fra, ender med at udgøre et billede af virkeligheden. Vi bedriver objektiv og kritisk journalistik, men vi udgiver også holdninger.”

Læs lederen her.

Efter presselogen kan vi igen slappe af

Vi har hørt det før – mange, mange gange før. Det er også det, chefredaktørerne siger, når de cirka en gang hvert halve år er i Presselogen for at adressere mediernes uendelige nedgang og evigt faldende troværdighed.

Så starter spillet. De sidder der – pudret op og hovedbundskradsende – og lader som om, at de simpelthen ikke forstå, hvad det dog er, der går galt. Men så er det godt, at de har flosklerne. Skåltalerne. De bevingede ord.

“Vi skal være mere relevante,” siger de.

“Vi skal tættere på danskerne,” siger de.

“Vi skal forstå danskernes hverdag og de udfordringer, som de har,” siger de.

Og så også lidt mumlen og kløen i hovedbunden om at det hele altså er ret underligt.

De sørger altid for at sige, at internettet og de sociale medier er fuld af ’misinformation’.

Og endelig at det er “farligt/bekymrende for demokratiet”. Den er stensikker hver gang.

Når mediecheferne så har overstået den tjans, sætter de sig ind i deres flotte bil, kører hjem til deres flotte hus. Eller måske direkte til sommerhuset i Tisvildeleje – det er praktisk, for så kan de dagen efter komme tidligt ud på vandet i deres båd. Og så kan de – velvidende, at der nu nok går et halvt års tid, før de igen skal børste støvet af flosklerne, der forklarer absolut intet – rigtigt slappe af.

Hvor længe skal vi egentligt spille det spil? Nøj, det er trættende.

LÆS OGSÅ: DR flygter fra socialt medie: Antimyndigheds-ekstremisternes tone er for grov

Da JP løj dig lige op dit ansigt

Det, som du naturligvis ikke får fra de ’ordentlige, transparente og troværdige’ medier, er sandheden:

De danske ‘medier’ undlader bevidst at dække emner, som ikke passer ind i den etablerede diskurs. De skjuler vigtige informationer i deres dækning. De lyver og udelader bevidst for borgerne. De er magtens og elitens talerør. De danske ‘medier’ er ikke på din side.

Den påstand skal eksemplificeres og konkretiseres, så lad os blive lidt ved Jyllands-Posten, der vil bekæmpe ”kunstigt indhold, falske nyheder og anonyme sladderkanaler med transparens, troværdighed og ordentlighed.”

Vi skal tilbage til marts måned, da Jyllands-Posten bevidst løj dig lige op i dit ansigt.

Blodbads-løgnen

I artiklen ”Trump sætter tonen for 2024 med opsigtsvækkende udtalelser” fra 17. marts 2024, fokuserer JP specifikt på Donald Trumps brug af ordet “blodbad” under en tale, der handlede om, hvad der ifølge Donald Trump ville ske med bilindustrien, hvis han ikke blev valgt.

Artiklen er skrevet af Matias Seidelin, Jyllands-Postens korrespondent i Washington. Historien var oprindeligt ikke bag betalingsmur, men det kom den hurtigt efter absolut nådesløs kritik på de sociale medier. Og at JP satte den bag betalingsmur er deres hidtil eneste svar på tiltale i forhold til artiklen. Altså bortset fra, at de siden udgivelsen har fiflet med den. Du finder historien her.

JP fremstiller Trumps ord som om, at USA vil stå over for kaotiske og voldelige tilstande, hvis han ikke bliver valgt som præsident i 2024. JPs vinkel er altså Trump, der varsler kaos, vold, blodbad. Demokratiets endeligt

Her følger et uddrag af Jyllands-Postens historie, som endda er blevet ændret, siden den blev udgivet:

“Derefter sagde han, at hvis ikke han bliver præsident, vil det få katastrofale konsekvenser for USA: »Hvis jeg ikke bliver valgt, bliver der et blodbad – og det er det mindste. Det bliver et blodbad for landet,« sagde han. Samtidig forudså han nærmest enden på det amerikanske demokrati, hvis han ikke vandt valget: »Hvis vi ikke vinder dette valg, tror jeg ikke, at der kommer til at være flere valg i dette land, eller i hvert fald ikke et meningsfyldt valg.”

Uddrag slut.

Intet sted siger JP, at Trump brugte ordet “blodbad” i sammenhæng med økonomien og specifikt som en advarsel mod præsident Bidens politikker, som han hævdede ville skade bilindustrien kraftigt. Og når Jyllands-Posten helt bevidst undlader at nævne den præcise kontekst omkring bilindustrien, er det en udeladelse (der var den igen – de udeladelser, de udeladelser), der gør Trumps udtalelser mere alarmerende og truende end den konkrete økonomiske kritik, han fremsatte.

Og så skal vi også tale om de kilder, som JP har brugt i historien.

Jyllands-Posten refererer fra udenlandske medier, der også løj om ’blodbadet’. Det er JPs ’kilder’ i den oprindelige historie, der siden da er blevet fiflet med, så den i dag ser ud som om, at den ikke blot gengiver andre udenlandske medier. Som fx Guardian.

Men det gjorde den.

Ved du hvem Jyllands-Posten ikke fandt værdig som kilde i deres historie om Trumps tale til vælgermødet i Ohio i marts 2024?

Har du brug for at tænke over det? Brug for en ledetråd?

Svaret kommer nu: Donald Trumps egen tale.

JP brugte ikke ét ord fra hestens egen mund. De tog i stedet historien fra udenlandske propaganda-medier. Tænk over det: JP laver en selvstændig historie, med egen byline, om Trumps tale, tager diverse løgne fra udenlandske medier og går i en lang bue uden om Trumps egen tale, som er det, de skriver om. Det kan faktisk godt være en ny rekord i uærlig, manipulerende, ondsindet ’journalistik’.  Og dog.

Og historien er lavet af Jyllands-Postens korrespondent i Washington – det er ikke en citathistorie fra et andet medie eller et telegram fra Ritzau eller Reuters. Det er Jyllands-Postens egen historie.

Historien er altså bevidst løgn fra ende til anden.

Afsenderen er som sagt ”troværdige, transparente og ordentlige” Jyllands-Posten.

LÆS OGSÅ: Medierne blokerer Psst!

‘Ratioed’ som sjældent set

Hvis du er på X (tidligere Twitter, red.) skal du simpelthen se Jyllands-Postens opslag fra 17. marts i år. JP har på cirka 18.000 visninger hentet 10 likes og 140 kommentarer på opslaget. Det hedder ’ratioed’ på SoMe-sprog.

JP bliver i kommentarerne skilt ad. Uærligheden, manipulationen og den helt igennem hæslige ‘journalistik’ ophidser mange, ligesom der er mange, der understreger, at de på ingen måde er pro-Trump, men at JPs makværk af en historie er total uanstændig.

Jyllands-Posten svarer ikke en eneste. Jyllands-Posten har ikke undskyldt eller berigtiget. Historien står endnu.

Du finder opslaget (og tråden) på X her. Stor anbefaling herfra. Det kunne da i øvrigt også være lidt sjovt at genoplive tråden omkring JPs opslag på X fra marts måned. Så det var måske en handling værd?

Billede af opslaget her:

140 kommentarer, 10 likes og næsten 18.000 visninger. Det hedder ‘ratioed’, og det sker nogle gange for løgnere (Sreenshot: X).

Bottomline:

De ‘seriøse’ danske medier vil bekæmpe misinformation med “troværdighed, ordentlighed og transparens”. Altså undtagen når emnet er supervåbnet. Og Trump. Og Musk. Og censur. Og tyranni. Og inflation. Og indvandring. Og køn. Og geopolitik. Og integration. Og kriminalitet. Og myndigheder. Og. Og. Og.

Men hvis det blæser i Hobro, skal de nok dække blæsevejret objektivt og nysgerrigt. Det kan du stole på.

Hvad var det nu, at ”klassisk journalistik og gamle medier” var truet af?

Nå ja, af ”kunstigt indhold, falske nyheder og anonyme sladderkanaler.”

Der var den.

FAKTA: Det sagde Trump om ’BLODBAD’:

“Let me tell you something to China. If you’re listening, President XI and you and I are friends, but he understands the way I deal, those big monster car manufacturing plants that you’re building in Mexico right now, and you think you’re going to get that, you’re going to not hire Americans, and you’re going to sell the cars to us. Now, we’re going to put a 100% tariff on every single car that comes across the line, and you’re not going to be able to sell those guys if I get elected. Now, if I don’t get elected, it’s going to be a bloodbath for the whole – that’s going to be the least of it. It’s going to be a bloodbath for the country. That’ll be the least of it, but they’re not going to sell those cars.” 

Se Trumps tale i den fulde kontekst her.

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Berlingske Media og JP/Politikens Hus var igen i 2024 de største støvsugere af mediestøtten. Det belgisk ejede Berlingske Media modtog i alt 44.5 millioner kroner og JP/Politikens Hus indkasserede 44 millioner kroner.

Berlingske Media og JP/Politikens Hus sørger omhyggeligt for, at de ikke misser en krone af de penge, som de ud fra gældende regler er berettiget til. Der er ansatte, der har mediestøtten som ansvarsområde – intet er overladt til tilfældighederne.

Derfor vil nogen måske være overraskede over, at både JP og Berlingske i klare vendinger giver udtryk for, at de ønsker mediestøtten hen hvor peberet gror.

Læs også: Lad falde hvad ej kan stå

Vi starter med Jyllands-Posten, der for få dage siden, 2. juli 2024, skrev følgende på lederpladsen:

“Stod det til Jyllands-Posten, blev støtteordningerne stort set afskaffet. Pressefrihed og stærke medier er en forudsætning for det danske demokrati. Et demokrati, hvor oplysningen, samtalen og de frie ord er limen i et værn mod vold, polarisering og statsstyring. 

I dag fastholder støttesystemet en gammeldags tankegang, hvor dyrt papir kørt rundt i lastbiler udløser støtte til de dårligst drevne aviser. Papiravisens deroute er en strukturel udfordring. De fleste danskere under 50 år savner ikke en papiravis i postkassen, som de hverken har tid til at læse eller orker at bære ud i papiraffaldsspanden. Absurditeten i systemet demonstrerede Berlingske i år ved at søge den særlige millionstøtte, der ellers var tiltænkt Kristeligt Dagblad og Information, de svageste dyr på nyhedssavannen.”

Mange flotte ord her på Jyllands-Postens lederplads – oplysningen, samtalen, de frie ord er altså limen i et værn mod vold, polarisering og statsstyring, synes Jylland-Posten, der omhyggeligt søgte maksimal mediestøtte efter gældende regler og modtog 44 millioner kroner i 2024. Og egentligt helst er fri for mediestøtten. Udadtil, altså.

Du kan læse lederen lige her.

Berlingskes koncernchef: Mediestøtten er en uskik

Anders Krab-Johansen, der er koncernchef for Berlingske Media, gav i august 2023 udtryk for sin klare afstandtagen til mediestøtten:

“Jeg ved godt, at det lyder helt mærkeligt, ja måske nærmest utroværdigt. Men sandheden er, at det er helt fint, at Berlingske og B.T. får mindre mediestøtte fra nytår. De to medier i vores mediehus Berlingske Media går efter planen fra 17,5 millioner kroner hver i statsstøtte til 12,5 millioner kroner, hvilket desværre betyder lidt færre journalister, men vi skal ikke klynke.

Mange synes, at det er mærkeligt, at frie medier skal have mediestøtte, og jeg er enig. Det er en uskik, som begyndte med, at statens postvæsenet gav rabat til omdeling af aviser i demokratiets navn. Det var dengang. Nu koster mediestøtten skatteyderne 395 millioner kroner årligt til deling mellem et hav af private medier.”

Og Anders Krab-Johansen har selvfølgelig ret:

1) Det lyder helt mærkeligt.

2) Det er meget utroværdigt.

3) Berlingske Media skal ikke klynke.

Du kan læse hele indlægget lige her.

Redaktionel produktionsstøtte

Hvert år yder Kulturministeriet såkaldt ”redaktionel produktionsstøtte” til nyhedsmedier til produktion af redaktionelt indhold. Redaktionel produktionsstøtte kan søges én gang om året og i 2024 søgte 94 medier redaktionel produktionsstøtte.

Det er Medienævnet, der vurderer og træffer afgørelse vedrørende ansøgninger om redaktionel produktionsstøtte og fredag den 14. juni blev resultatet offentliggjort. Af de 94 ansøgere blev 74 imødekommet.

I alt blev cirka 391,8 millioner kroner uddelt i mediestøtte. 88,5 af de millioner kroner gik altså til Berlingske Media og JP/Politiens Hus, der meget gerne vil af med mediestøtten.

Og det må jo være sandt. Demokratiets vagthund, der står for ‘oplysningen, samtalen og de frie ord som limen i et værn mod vold, polarisering og statsstyring’, ville aldrig lyve for dig. Vel?

Måske der er andre medier, der omhyggeligt ansøger og arbejder på at maksimere årets mediestøtte-udbytte ud fra gældende regler, der også meget gerne vil af med mediestøtten…?

Så hvad venter vi på?

Kom da Anders Krab-Johansen/Berlingske Media og Jyllands-Posten i møde og afskaf mediestøtten.

[email protected]k

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN