Jay Bhattacharyas nominering til direktør for National Institutes of Health (NIH), verdens største regeringsfinansierede biomedicinske forskningsorganisation, er endnu et problem for medierne.

I symbiose skrev de som bekendt ikke ét bogstav om Twitter Files. Og hvad er historien egentlig, når man ikke kan fortælle, at den Stanford-uddannede læge og økonom, nu nomineret til at komme til tops, blev censureret for at sige, at nedlukninger alvorligt påvirker børns læring og sociale udvikling? Hele den tidslinje eksisterer jo ikke, ifølge medierne på statens støtteben.

Nej, det går ikke. For bøvlet. Så hellere udelade.

Vi har set det flere gange – at mediernes 100% udeladelse af de skelsættende Twitter Files nu bider dem bagi. Og vi kommer til at se det igen. Og igen.

Medierne støttede lockdowns, social distancering, coronapas og supervåbnet. Jo mere supervåben jo bedre. Fifleriet og tosserierne. Medierne støttede og var formynder af hele ’Den Store Fortælling’. Hvert et ord. Og nogen gik skridtet videre.

Som fx Ekstra Bladet, der i december 2021 opildnede til tvangsvaccination af danske borgere:

”Tag stikket, eller bliv hjemme. Vi forsøger ikke desperat at holde noget af Danmark åbent, så du selvoptaget kan demonstrere din lukkede attitude,” skrev Ekstra Bladet i deres leder, hvori EB også hyldede coronapasset.

Derfor har medierne i dag en hel genre af bestemte historier, der fører tilbage til runaway censur, især i forbindelse med Den Store Fortælling om Covid-19, som driller.

Helt oplagte historier bliver lige pludseligt … komplicerede.

Læs også: Hånet, bagvasket og censureret under Covid-19: Nu skal han lede USAs øverste sundhedsagentur

Men hvad SIGER han?

Så vi ved, at Dr. Jay Bhattacharya er ”kontroversiel lockdown-kritiker”. Nu skal vi kigge nærmere på, hvad han helt konkret har sagt. Det er der ingen, der skriver om.

Bhattacharya, der er læge og økonom uddannet fra Stanford University, er først og fremmest kendt som en af hovedkræfterne bag Great Barrington-erklæringen, som modsatte sig udbredte lockdowns under pandemien. Dokumentet foreslog et alternativ til omfattende lockdowns ved at fokusere på beskyttelse af sårbare grupper, såsom ældre, i stedet for generelle restriktioner. Du finder Great Barrington-erklæringen her.

Her kan du se, hvad han siger om konsekvenserne af ​​COVID-19-lockdown-foranstaltninger allerede i december 2022.  Rammen er hans vidneudsagn ved høringen i Senatets Homeland Security and Governmental Affairs Committee afholdt den 7. december 2022.

Link (til X) her.

Læs også: Hvad med Danmark, Facebook?

Udvalgte citater fra høringen den 7. december 2022:

Om skolelukninger og deres konsekvenser:

“Der er nu bred enighed om, at skolelukninger i visse stater, som varede et år eller mere, har sat børn så meget tilbage, at det vil påvirke dem negativt som voksne, med kortere og fattigere liv som resultat. En peer reviewed undersøgelse anslog, at alene forårets skolelukninger i 2020 kan have kostet amerikanske børn millioner af forventede leveår.”

Om ulighed i læringstab:

“Disse tab er ulige fordelt, hvor fattige og minoritetsbørn har lidt de største læringstab. Hundredtusinder af børn vendte aldrig tilbage til skolen, da de åbnede igen.”

Om naturlig immunitet kontra vaccineimmunitet:

“Hvorfor ignorerede folkesundhedsmyndighederne klare videnskabelige data, der viste, at naturlig immunitet opnået efter COVID-infektion var lige så stærk eller stærkere end vaccineimmunitet?”

Om vaccinekrav for frontlinjearbejdere:

“Vaccinekrav tvang mange frontlinjearbejdere, som blev hyldet som helte for deres indsats tidligt i pandemien, til at vælge mellem deres karriere og en vaccine, der gav mindre beskyttelse end den naturlige immunitet, de allerede havde.”

Om offentlig tillid til sundhedsmyndighederne:

“Mange, der stod over for disse anti-videnskabelige valg, vil aldrig igen stole på folkesundhedsmyndigheder, selv ikke når det gælder vigtige emner som børnevacciner.”

Om håndtering af videnskabelig uenighed:

“Under pandemien opførte folkesundhedsbureaukrater sig mere som diktatorer end videnskabsfolk, hvor de afviste troværdig kritik. For eksempel organiserede de tidligt i pandemien en mørklægning af laboratorieudslip-hypotesen om Covid-19s oprindelse, og kaldte forskere, der fremførte idéen, for konspirationsteoretikere.”

Om tabte videnskabelige karrierer:

“Først for nylig er officielle organer begyndt at indrømme, at laboratoriehypotesen er plausibel og måske endda sand. Hvor går de forskere, hvis karrierer blev ødelagt for at fremme idéen, hen for at genoprette deres omdømme?”

Hånet, udskammet, censureret – fordi sådan var det. Som dokumenteret i Twitter Files.

Læs også: Twitter Files på dansk: Sådan manipulerede Twitter Covid-debatten

Afsky og vantro

Den slags talen imod Den Store Fortælling gik selvfølgelig ikke ustraffet hen. Bhattacharya blev udsat for bagvaskelse, hån og endda censur på sociale medier under Biden-administrationen for at kritisere de vilde lockdown-politikker, implementeret af Dr. Anthony Fauci.

Her ser du en interessant sag, en kort video fra 2023, hvor Bhattacharya kort og præcist fortæller om Twitter Files. Hvordan han var på en ’blacklist’. Bemærk hans afsky og vantro. Link (til X) her.

Her er et langt mere omfattende interview fra april 2024. Varer cirka 30 min. Link her.

Jay Bhattacharya uddyber her sin kritiske holdning til Covid-19 lockdown-politikker og deres bredere implikationer. Han fremhæver undertrykkelsen af ​​afvigende synspunkter. Han diskuterer, hvordan embedsmænd i folkesundheden ofte afviste eller censurerede alternative videnskabelige perspektiver. Hans kritik går også på de langvarige skolelukninger, som han mener forårsagede katastrofale skader, især for dårligt stillede børn.

Der er en spændende, skarp sekvens fra tidskode 6:20 og frem til 10:18. Handler om censur og angrebet på videnskaben fra de kræfter, der stod bag censuren. Tag et kig.

Sådan.

Nu kender du Jay Bhattacharya meget bedre end hvis du havde læst CNN, BBC, MSNBC, New York Times og alle de andre medsammensvorne til sammen.

Hvad synes du om ham?

[email protected]k

Fotos: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

TV 2 færdige på X – eller hvad?

En opmærksom X-bruger gjorde Psst!, opmærksom på, at TV 2 ikke længere postede på X, og det havde han ret i. TV 2 News har ikke postet et opslag på X i 11 dage og TV 2 Nyhederne har ikke postet i 14 dage.

Det er alligevel noget.

Vi spurgte TV 2 om de er færdige på X sådan her:

”Brugere på X har bemærket, at hverken TV 2 News eller TV 2 Nyhederne har postet på X i en uges tid. Er I færdige på X?

Hvis ja: Hvorfor? Hvis nej: Hvorfor ‘pausen’?”

TV 2 svarer via Kristoffer Pinholt, der er chefredaktør for TV2.dk:

”X er ikke en platform, der prioriteres på TV 2, og det er det sociale medie, vi bruger mindst tid og ressourcer på. Vi overvejer løbende, hvilke platforme som vi skal være på. Det gør vi grundlæggende ud fra en betragtning om, at det skal give mening for os at være der. Vi har da også noteret os, at flere medier har trukket sig fra X, og at der er en aktuel debat om platformens rolle i den amerikanske valgkamp og den manglende moderation. Den debat følger vi, og vi evaluerer vores tilstedeværelse på eksterne platforme løbende, det gælder også X.”

Det vil Psst! tolke som et måske. Hvad tolker du?

DR brød sig ikke om tonen

TV 2 News-profilen har ellers i lange perioder været meget aktiv med adskillelige opslag dagligt, men for nuværende er TV 2 altså tavse på X.

Hvis TV 2 ender med at forblive tavse på X uden en erklæring af en art, vælger TV 2 en noget anden strategi end DR, der erklærede en slutdato (1. august, red.) for, hvornår DR ville trække sig. I mellemtiden lod ledende redaktionschef i DR Nyheder, Anders Emil Møller, sig interviewe af fagbladet ‘Journalisten’.

”Nu har vi allerede besluttet at lukke for kommentarer på vores store profil på Facebook for DR Nyheder, og nu gør vi det samme på X. Og det er fordi, at X ikke tilbyder muligheden for at moderere indhold og kommentarer, og det vil vi ikke være med til længere,” sagde Anders Emil Møller til Journalisten, og forklarede også, at tonen på X er blevet slem.

“Vi har været længe på X, og det er kun blevet værre med tonen derinde, så nu trækker vi os,” sagde han.

Læs også: DR flygter fra socialt medie: Antimyndigheds-ekstremisternes tone er for grov

Læs også: Hvad med Danmark, Facebook?

Og allerede et par dage før 1. august lukkede DR alt ned. Nyheder, aktualitet, debat, kritik, sport, samfund, alt.

Tidligere i november i år forlod britiske The Guardian også X. I deres afskedserklæring skrev The Guardian blandt andet, at:

“Vi ønsker at lade læserne vide, at vi ikke længere vil skrive på det sociale medie X (…). Dette er noget, vi har overvejet i et stykke tid på grund af det ofte foruroligende indhold, der promoveres eller findes på platformen, herunder højreekstremistiske konspirationsteorier og racisme. Den amerikanske præsidentvalgkamp tjente kun til at understrege det, vi længe har overvejet: at X er en giftig medieplatform, og at ejeren, Elon Musk, har været i stand til at bruge sin indflydelse til at forme den politiske diskurs.”

Læs også: The Guardian forlader X – og hvad med Jyllands-Posten?

Udeladelsernes fællesskab

Fælles for de tre omtalte medier i historien her, er, at ingen af dem nogensinde har brugt et ord på Twitter Files, der omhandler hvad der foregik på Twitter før Musks køb. Den kontekst blev de tre mediers brugere/følgere aldrig serveret for.

Læs også: Twitter Files på dansk kap. 1

Twitter Files dokumenterer aggressiv, systematiseret censur. Beordret af magten. Altså det, som mange kalder ‘det gamle Twitter’, og som mange kommentatorer, politikere og mediefolk sådan savner og nu prøver at genfinde på det sociale medie Bluesky.

Hvor der angiveligt er hyggeligt.

[email protected]k

Fotos: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

The Guardian er fortid på X (tidligere Twitter, red.). Mediet har 10,8 millioner følgere på X, og onsdag skrev The Guardian, at mediet nu ville ophøre alle aktiviteter på det sociale medie.

Under overskriften ”Why the Guardian is no longer posting on X” fortæller The Guardian, at:

“Vi ønsker at lade læserne vide, at vi ikke længere vil skrive på det sociale medie X (tidligere Twitter). Vi mener, at fordelene ved at være på X nu opvejes af det negative, og at ressourcer kan bruges bedre til at promovere vores journalistik andre steder.

Dette er noget, vi har overvejet i et stykke tid på grund af det ofte foruroligende indhold, der promoveres eller findes på platformen, herunder højreekstremistiske konspirationsteorier og racisme. Den amerikanske præsidentvalgkamp tjente kun til at understrege det, vi længe har overvejet: at X er en giftig medieplatform, og at ejeren, Elon Musk, har været i stand til at bruge sin indflydelse til at forme den politiske diskurs.”

Indledning slut.

Du kan læse hele det store britiske medies statement lige her.

Farvel til The Guardian, der ikke længere vil tolerere “konspirationsteorier og racisme” på Elon Musks “giftige” platform. Screenshot: X.

Læs også: Ugens anbefaling: 153 sekunders radio

DR er enig med DR

En dramatisk afsked, og historien giver minder om DRs afgang fra samme sociale medie.

Læs også: DR flygter fra socialt medie: Antimyndigheds-ekstremisternes tone er for grov

DR var utilfredse med, at de ikke kunne ”moderere” brugernes kommentarer på de opslag, som DR selv postede. Fx fik DR enorm kritik for historien “PET ser konspirationsteoretikere som en trussel: Særligt online bliver misinformation spredt” fra marts 2024. Opslaget blev set af over 100.000, høstede 155 likes og over 200 kommentarer – altså flere kommentarer end likes.

I historien gør DR sig umage for at beskrive den fare, som antimyndighedsekstremisterne udgør for demokratiet:

“Konspirationsteoretikere og grupper, der er modstandere af myndighederne under eksempelvis coronapandemien er blandt de grupper, som PET vurderer kan være en trussel mod dansk sikkerhed,” skriver DR, og går videre til artiklens første kilde, som er DR selv:

“Det kan være en trussel mod demokratiet på længere sigt. Blandt andet fordi troen på fakta undermineres, vi mister troen på vores politikere og til vores myndigheder. Det kan i sidste ende have nogle konsekvenser for vores demokratiske forudsætninger, siger Trine Maria Ilsøe, der er DR’s retskorrespondent,” skriver DR i artiklen, der kan læses lige her.

DR taler med DR, DR er enig med DR, og DR skriver historien, krydstjekker med kilden fra DR, og poster den på DR. Public service eller i hvert fald public et eller andet.

Læs også: De største mediestøtte-modtagere vil gerne af med støtten – hvad venter vi på?

Der er også grim tone

Men de manglende muligheder for at ændre og/eller slette brugernes kommentarer, var ikke den eneste grund til DRs opsigtsvækkende beslutning. Den var nemlig også gal med ”tonen”.

Ledende redaktionschef i DR Nyheder, Anders Emil Møller, forklarede til fagbladet ’Journalisten’, at ‘tonen’ på X er blevet meget slem.

“Vi har været længe på X, og det er kun blevet værre med tonen derinde, så nu trækker vi os,” sagde han.

De følsomme gemytter på DR fik endelig fred fra 1. august 2024, og dermed blev det sværere at gøre DR opmærksom på, når deres dækning igen er biased, ikke-nysgerrig, subjektiv, tydelig dagsorden, manipulerende, lukket, uden nuancer og indsæt selv lignende.

Et godt eksempel er DRs dækning i forbindelse med urolighederne i Storbritannien. Sikke en omgang.

Læs fx: Manipulation og udeladelser gennemsyrer mediernes dækning af optøjerne i Storbritannien

Sløj opdagelse

Og så troede Psst! i går, at vi tilfældigvis opdagede, at Jyllands-Posten også havde droppet X, men på en ‘sneget sig ud ad bagdøren-facon.’ Det skulle vise sig ikke at holde vand.

Jyllands-Posten seneste opslag på X går tilbage til 31/10, hvor JP pumpede 10 opslag ud til mediets cirka 83.200 følgere.

Jyllands-Postens 10 opslag på X samlede i alt 21 likes, hvilket betyder, at Jyllands-Postens 10 opslag den 31/10 i gennemsnit blev liket af 2,1 brugere.

Vi spurgte chefredaktør Marchen Neel Gjertsen om JP er stoppet på X. På mail svarer hun, at “vi har bare aldrig brugt det specielt meget. Det er et tilfælde.”

Så meget for den opdagelse. Alligevel besynderligt ikke at poste i 14 dage, når man har 83.200 følgere…eller?

Exit Don Lemon

En sjov lille krølle på en historie om, hvordan flugt også kan bruges, er, at tidligere CNN-vært Don Lemon i går også annoncerede, at han forlader X.

Don Lemon postede en højtidelig erklæring ud til hans 1,5 millioner følgere. Indholdet må du selv dykke ned i (føl vigtigheden, mens du læser), men Don Lemon høstede 30.000 likes, mens han har modtaget over 40.000 kommentarer.

Det hedder ‘ratioed’.

Se Don Lemons farvel her:

Another one bites the dust. And another one. And another one.

[email protected]

Fotos: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Historien er ikke længere, at Janet Jackson for nyligt i et interview gav udtryk for, at Kamala Harris ikke er sort. Det var ellers historien i en dag eller to, men derfra udviklede tingene sig hurtigt.

Historien nu – en uges tid senere – er, at Kamala Harris som anklager (eller minimum som arbejdende advokat for byen San Francisco) forsøgte at få Michael Jackson bag tremmer i 2004.

Baggrunden for den påstand er, at der er dukket en video op af Kamala Harris fra 2004. I videoen kommenterer hun på sagen, hvor Michael Jackson står tiltalt for syv tilfælde af overgreb på børn og to tilfælde af besiddelse af et rusmiddel med det formål at begå en forbrydelse.

Læs også: I dag går det store splash to veje

“Michael Jackson – endnu et offer for Kamala Harris”

Den 28. september poster X-profilen “Dom Lucre” et opslag med den omtalte video fra 2004. Dom Lucre, der har over halvanden millioner følgere og ifølge sig selv er en ‘JournalisTuber’, leverer videoen i følgende indpakning:

“ABC-segment viser Kamala Harris aktivt arbejde med Santa Barbara-politiet, der forsøger at ødelægge Michael Jacksons liv og sende ham i fængsel, mens Donald Trump forsvarede Michael. Michael Jackson var et endnu et offer for Kamala Harris. Michael Jackson blev senere renset for alle anklager og bevist uskyldig.”

Du kan finde opslaget på X lige her.

Screenshot af opslaget her:

Opslagets reach er på 6,3 millioner mennesker, næsten 2000 mennesker har kommenteret, 33.200 har delt opslaget – enorme tal hele vejen rundt.

De fleste kommentarer er meget enslydende:

1) Michael Jackson er uskyldig.

2) Kamala Harris er ond.

3) Kamala Harris er en gold-digger, der altid har brugt andre mennesker for selv at komme frem.

4) Donald Trump forsvarede Michael Jackson, mens Kamala Harris fulgte elitens linje, som hun altid har gjort.

De 4 punkter opsummerer kommentarerne ret godt.

Der er hundredvis af andre opslag om Kamala Harris vs Michael Jackson. Historien går igen: Kamala Harris forsøgte at få Michael Jackson bag tremmer.

Store mediepersonligheder som fx amerikanske Candace Owens, der er en konservativ amerikansk politisk kommentator og ekspert med millioner af følgere, underholdnings-outlets som fx TMZ samt mere seriøse medier har også samlet historien op. Og de fortæller den langt henad vejen den samme historie, som Dom Lucre også fortæller, nemlig at Janet Jackson i forvejen havde en ‘beef’ med Kamala Harris netop på grund af Kamala Harris udtalelser fra 2004. At Kamala Harris dengang forsøgte at få ram på Michael Jackson, og det husker Janet Jackson selvfølgelig.

Derudover er der også diverse YouTube-videoer (igen med mange, mange tusinde views), der også fortæller samme historie.

Så det er altså historien. Right?

Wrong.

Psst! dykkede ned i historien, og det står nu lysende klart, at historien er bullshit. Tyndere end tynd – komplet ude af stand til at stå på egne ben uden bevidst manipulation, masser af udeladelser og uærlig framing.

Læs også: Løgnerens skåltaler og bevingede ord

Samme opskrift som MSM

Dom Lucre, Candace Owens og alle de andre personligheder med en stor reach, der har delt/selv genfortalt historien, er lige præcis uærlige, manipulerer og udelader. Fuldstændigt efter samme opskrift, som vi kender fra de altid enige medier, og som de nævnte mennesker sælger sig selv på at stå i opposition til.

Kamala Harris udtaler sig altså som San Francisco Deputy City Attorney til ABC News i 2004, og hun siger helt konkret, at:

”Generelt vil barnet være i stand til at huske og genkalde sig nogle detaljer i forhold til hændelsen, og det er overbevisende for en jury, selvom det er det eneste vidneudsagn, der er tilgængeligt.”

Det er det. Det er hele citatet. Her får du lige for en god ordens skyld den engelske version:

”In general, the child will be able to recall and recollect some detail, the incident and that is persuasive to a jury, even if it is the only testimony that is available.”

Godt så.

Vi har altså at gøre med en ’lille fisk’ af en San Fransisco-advokat, der får mulighed for tv-tid ved at sige noget generelt i forhold sager, der rent indholdsmæssigt minder om Michael Jacksons sag. Hun får udtalt sig som ekspert, hun kommer på tv, hun siger intet om selve sagen – taler kun generelt. Hun nævner ikke engang Michael Jacksons navn.

That’s it.

Ved hun, at hun kun får lov til at tale generelt og spille klog på tv, fordi Michael Jacksons sag er top-aktuel? Ja, sikkert. Det formoder vi da. Og hvad så? Hvis det, hun siger, ellers er relevant (og det er det vel), hvad er der så galt i det?

Svaret er naturligvis: Intet. Det er er der intet galt i.

Læs også: Fokus: Kennedys lækkede samtale med Trump

Dommen er klar

Hvad med påstandene om, at Kamala Harris aktivt arbejdede for at få ram på Michael Jackson?

Det er korrekt, at der i 2004 kørte en sag mod Michael Jackson.

Michael Jackson blev anholdt i 2003 og sigtet for 7 tilfælde af overgreb på børn og 2 tilfælde af besiddelse af et rusmiddel med det formål at begå en forbrydelse. King of Pop afviste anklagerne på det tidspunkt og nægtede sig skyldig i anklagerne. Retssagen begyndte over et år senere, og Michael Jackson blev frifundet for alle punkter i maj 2005.

Psst! har ikke fundet et eneste konkret bevis på, at Kamala Harris på nogen måde var involveret i sagen mod Michael Jackson, og vi har kigget os grundigt for. Omvendt har vi fundet masser af beviser på, at Kamala Harris ikke var involveret i sagen mod Michael Jackson.

Psst!s dom: Historien er bullshit.

Så hvad handler alt her om? Og hvorfor hopper tusindvis og atter tusindvis af mennesker bare på den?

Saftige lunser giver god mønt

For det første: I takt med at det amerikanske valg nærmer sig, bør du – uanset hvem du holder med og uanset afsender – for alvor finde dit allerbedste bullshit-filter frem. Det er godt nok voldsomt, hvad du bliver udsat for.

For det andet: Kendte personligheder som fx Dom Lucre og Candace Owens, der udkommer til millioner af mennesker, giver aldrig udtryk for andet end foragt over massemedierne. De taler ofte om mediernes løgne, manipulation, udeladelser og generelle uærlige framing.

Men de benytter selv gerne 1:1 samme opskrift for at sværte Kamala Harris. Altså: Ved hjælp af manipulation, udeladelser, kvarte sandheder og generel uærlig framing.

Hvorfor gør de det?

Tag ikke fejl, Candace Owen ved godt, at hun ikke har en historie. Det kan man se i hendes eget segment på X, som du finder lige her.

Hør hvordan hun omhyggeligt bruger forargede ord som “Uhh, hun vædder imod Michael Jackson, som efterfølgende blev frikendt.” Ord, som intet betyder, men som samlet set lyder som, at der er blevet begået handlinger, der er helt utroligt forkerte og moralsk forkastelige.

Dom Lucre og Candace Owens er ikke på nogen mission mod de løgnagtige massemedier.

De er (også) de løgnagtige massemedier.

De tjener egne interesser. Candace Owens publikum hader fx Kamala Harris, og det ved Owens, så hun jumper historien. Med lidt omhyggeligt framing har hun pludselig nogle saftige lunser til svinehundene.

Det giver god mønt. Og måske endda flere følgere – det er jo noget sexet stads med Michael Jackson, overgreb på børn, Kamala Harris som den unge gold-digger og hvad har vi? Sikke en lækker cocktail.

Så who cares om det er sandt?

Candace gør ikke. Dom gør ikke. Akkurat ligesom deres ‘fjender’ i massemedierne også er bedøvende ligeglade.

Derfor: Pas godt på dig selv. Vær skeptisk.

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN