Her kan du få dit produkt/budskab ud
Skriv til [email protected] og lad os tage en snak
Den 1. maj 2026 udkom Århus Universitets rapport, der hedder ”Afdækning af mulige negative effekter ved Bovaer-fodring i praksis”. Den finder du her.
Rapportens konklusion er, at der er ingen samlet stigning i dødelighed eller fald i mælkeydelse, og det er jo godt nyt for de meget få, men meget indflydelsesrige, støtter af Bovaer i Danmark.
Andre har udtrykt kritik af Århus Universitets rapport i forhold til, at døde dyr, syge dyr og sygebokse tæller ikke med (eller kun marginalt).
Kritikere (herunder dyrlæger, Dyrenes Beskyttelse og landmænd) peger på, at rapporten baserer sig på behandlede dyr – altså køer, der har fået receptpligtig medicin. Køer, der ’bare’ mistrives, har nedsat ædelyst, står i sygeboks uden behandling, eller bare ’ser sløje ud’ uden at blive registreret som syge i de centrale systemer, udelukkes/registreres ikke.
Kritikken går også på, at landmænd, der stoppede med Bovaer tidligt på grund af problemer, ikke er inkluderet ordentligt. Problemerne “forsvinder” i gennemsnittet, når man slår mange besætninger sammen.
Århus Universitets rapport, der altså ikke – ud fra den model, de har valgt at benytte – finder hverken øget dødelighed eller fald i mælkeydelsen er naturligvis også opsigtsvækkende i lyset af SEGES Innovations (den danske landbrugsrådgivningsorganisation) egen undersøgelse.
I SEGES’ undersøgelse (udgivet slut-november 2025) af 644 mælkeproducenter, svarede 419 af landmændene, at de havde oplevet reduceret foderindtag som følge af Bovaer, og 434 landmænd rapporterede et fald i mælkeproduktionen. Og der var andre problemer – mange andre problemer.
Opsummering:
I SEGES’ egen undersøgelse svarede 65,1 procent altså, at de oplevede reduceret foderindtag, mens 67,4 procent rapporterede om fald i mælkeproduktionen:
I Århus Universitets rapport er de problemer forsvundet. Der er intet at se.
Især et afsnit
I forlængelse af Århus Universitets rapport, har universitet også forfattet en nyhedsartikel – en slags pressemeddelelse, der opsummerer rapportens vigtigste punkter. Den finder du lige her.
I artiklen udtaler lektor Niels Bastian Kristensen fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab sig, og han er også en af hovedforfatterne til Århus Universitets rapport, der altså ikke kan finde nogen problemer med Bovaer.
Især et afsnit i pressemeddelelsen fangede for alvor Psst!s opmærksomhed. Og vakte nok nysgerrighed til, at vi skrev en række spørgsmål til lektor Niels Bastian Kristensen, der nu har svaret på både indledende og senere også opfølgende spørgsmål.
Det får du nu serveret – fra start til slut – og fuldstændigt uredigeret. Som vel kun Psst! tilbyder..?
Så kan du selv vurdere, hvad der er op og ned.
Læs også: Claus sagde op: ”Jeg kan ikke leve med dyremishandling”
Mælkeanalyserne ændrer sig
Men først skal du læse det kapitel, som vi stiller spørgsmål til.
Det kommer her:
Overskriften til afsnittet er ”Ændringer i mælkeanalyser”, og her kommer resten af afsnittet:
Forskerne fandt samtidig forskelle i flere af de analyser, der bruges til at beskrive mælkens sammensætning hos køer, der fik tildelt Bovaer i foderet.
Det gjaldt blandt andet analyser af mælkens indhold af protein, urea og 3-hydroxybutyrat, der er naturligt forekommende stoffer, som normalt bruges som målepunkter til at vurdere koens produktion, proteinforsyning og stofskifte.
“Vi kan se, at mælkeanalyserne ændrer sig. Spørgsmålet er, om Bovaer reelt ændrer mængden af de stoffer, vi måler på, eller om Bovaer medfører en systematisk analysefejl,” siger Niels Bastian Kristensen.
Han forklarer, at de modeller, der bruges til at analysere mælk, bygger på komplekse sammenhænge mellem mælkens forskellige indholdsstoffer. De sammenhænge kan muligvis ændre sig, når Bovaer påvirker processerne i koens vom.
“Når Bovaer påvirker koens metandannelse, så forskyder vi potentielt omsætningen af mange komponenter i vommen. Når analysemodellerne er udviklet på mælk fra køer, der ikke har fået Bovaer, kan ændringer i mælkens sammensætning betyde, at modellerne begynder at fejlfortolke signalerne,” siger Niels Bastian Kristensen.
Afsnit slut.
Psst! syntes, at der er i kølvandet på det kapitel og de citater var spørgsmål, der pressede sig på. Så vi stillede dem.
Og fik svar.
Læs også: Whistlebloweren bag Bovaer 365-afsløringen står frem: Ingen tør tage ansvar!
De indledende spørgsmål og svar
Her kommer nu Psst!s indledende spørgsmål – med Niels Bastian Kristensen indledende svar.
Spørgsmål 1:
Når du siger:
“Vi kan se, at mælkeanalyserne ændrer sig. Spørgsmålet er, om Bovaer reelt ændrer mængden af de stoffer, vi måler på, eller om Bovaer medfører en systematisk analysefejl.”
Hvad betyder det så konkret? Hvor anderledes er Bovaer-mælken sammenlignet med Bovaer-fri mælk? Jeg spørger (også) i henhold til: Da Bovaer blev introduceret fik forbrugerne jo den information, at der ingen forskel var.
Svar:
Vi har ikke foretaget mælkeanalyser, men har analyseret data baseret på rutineanalyser af mælk. I denne kontekst er analyserne anvendt med det formål at beskrive mælkeproduktionen og ikke mælken som råvare.
Rutineanalyserne af mælken foretages med proxymetoder, som ikke nødvendigvis er robuste overfor ændringer forårsaget af Bovaer – eller for så vidt andre systematiske ændringer i fodringen.
Spørgsmål 2:
Er der ændringer, som vi ikke har overblik over, i mælkens sammensætning på grund af Bovaer? Hvad skal danske forbrugere tænke om det? Er der en risiko for, at den konventionelle mælk (fra køer, der har fået Bovaer) er blevet et ringere produkt? Eller kan vi konkludere, at det ER blevet et ringere produkt?
Svar:
Vi har ikke forholdt os til mælken som råvare i undersøgelsen.
Spørgsmål 3:
Du siger også:
“Når Bovaer påvirker koens metandannelse, så forskyder vi potentielt omsætningen af mange komponenter i vommen. Når analysemodellerne er udviklet på mælk fra køer, der ikke har fået Bovaer, kan ændringer i mælkens sammensætning betyde, at modellerne begynder at fejlfortolke signalerne.”
Her taler du konkret om ændringer i mælkens sammensætning og en forskydning af omsætningen af komponenter i vommen. Psst! har igennem flere artikler belyst, at forbrugerne i altovervejende grad ikke synes, at ændringer i mælken og det, at man går ind og roder ved noget så kompliceret som koens biologi, er positivt. Hvordan skal danskerne helt konkret forstå det, du siger her? Kan du forenkle dit citat her, så alle kan forstå det?
Svar:
Bovaer hæmmer dannelsen af metan i vommen på koen og dermed øges brinttrykket i vommen. Et øget brinttryk forventes at drive en række kemiske balancer i retning af mere reducerede komponenter. Balancerne i vommen er altid påvirket af fodringen og der er ikke noget usædvanligt i at der er en sammenhæng mellem fodring og mælkens egenskaber.
Læs også: “Europas CNN” fanget i vild misinformation om Bovaer: Løgn på løgn på løgn
Spørgsmål 4:
Jeg undrer mig over, at NOPA slet ikke indgår i afsnittet. Vi ved fra EFSA og Fødevarestyrelsen, at affaldsstoffet NOPA går i mælken som direkte konsekvens af Bovaer. Hvorfor er NOPA slet ikke nævnt? Hvorfor er det ikke et emne? Og hvorfor er der ingen oplysning om NOPA til danskerne?
Svar:
I den netop afsluttede undersøgelse har vi anvendt data fra alm. produktionsovervågning, vi har ikke haft data omkring NOPA vi kunne inddrage i undersøgelsen.
Spørgsmål 5:
Når du taler om at “forskyde omsætningen af mange komponenter i vommen”, er det så det, som dyrlæge og ko-ekspert sagde til Psst! allerede i februar 2025? (link her)
Her sagde han:
“Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i min optik i gang med at lave ulykker.”
Er det det, der er sket? Har vi lavet ulykker med Bovaer? Hvad synes du – mere overordnet – om hans citat? Har han ret, synes du?
Svar:
Vi ved endnu ikke hvordan Bovaer evt. har påvirket produktionen eller køerne, hverken i de besætninger, der har haft et tilsyneladende positivt respons eller dem, der har haft et tilsyneladende negativt respons til Bovaer.
Spørgsmål 6:
Har Bovaer gjort mælken dårligere end den var før Bovaer?
Svar:
Vi har ikke forholdt os til mælken som råvare i undersøgelsen.
Spørgsmål 7:
Andet? Er der noget, du gerne selv vil tilføje? Er der noget, jeg har misforstået/overset/mangler? Er der vigtige informationer, jeg bør tage med?
Svar:
Du er altid velkommen til at vende tilbage hvis du har yderligere spørgsmål.
**
Indledende spørgsmål og svar slut.
Læs også: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden
De opfølgende spørgsmål og svar
Vi skal videre til de opfølgende spørgsmål. De kommer her – samt de svar, der følger fra Niels Bastian Kristensen, der følger med (til nogle af spørgsmålene i hvert fald).
Spørgsmål/svar nr. 1:
Jeg forstår ikke, hvad det konkret betyder. Du taler om, at Bovaer muligvis medfører en systematisk analysefejl. Hvordan gør det det? Hvilke ændringer er det, der er tale om her?
Svar:
Standardanalyser af mælk foretages med proxymetoder, som ikke er designet specifikt til at opfange ændringer forårsaget af Bovaer.
På samme måde er de heller ikke designet til at opfange andre systematiske ændringer i fordringen.
Spørgsmål/svar nr. 3:
Du siger, at der er ikke er noget usædvanligt i at der er en sammenhæng mellem fodring og mælkens egenskaber, men er det ikke nærmest lodret modsat af, hvad danskerne fik at vide om Bovaer fra starten? Danskerne blev da fortalt, at intet gik i mælken – at alt var gennemtestet, sikkert og effektivt. Danske forbugere er endda undervejs blevet fortalt, at om noget – så er mælken endnu bedre. Men det er altså ændret nu?
Svar:
Ændret fodring (foderets værdier) kan påvirke mælkens værdier. Det er der intet unormalt i. Fordrer man fx med mere eller mindre protein, kan det aflæses i mælkens værdier.
Spørgsmål/svar 5:
Du skriver, at vi endnu ikke ved hvordan Bovaer har påvirket produktionen eller køerne. Det svar forstår jeg simpelthen ikke. I SEGES’ egen undersøgelse af 644 mælkeproducenter, svarede 419 af landmændene, at de havde oplevet reduceret foderindtag som følge af Bovaer, og 434 landmænd rapporterede et fald i mælkeproduktionen. Og der var andre problemer – mange andre problemer.
Betyder det ikke, at vi rent faktisk godt ved noget om, hvordan Bovaer har påvirket produktionen og køerne?
Tæller SEGES’ undersøgelse ikke med ind i den samlede pulje af viden, som vi har i dag?
Svar:
Vi ved ikke HVORDAN det har påvirket dem. Hverken positivt eller negativt.
Læs også: AFSLØRING: Landbrug & Fødevarers ekstreme Bovaer-dobbeltspil
Det sidste spørgsmål:
Der er kritik af Århus Universitets rapport i forhold til, at Syge dyr og sygebokse tæller ikke med (eller kun delvist): Mange kritikere (herunder dyrlæger, Dyrenes Beskyttelse og landmænd) peger på, at rapporten baserer sig på behandlede dyr – altså køer, der har fået receptpligtig medicin. Køer, der mistrives, har nedsat ædelyst, står i sygeboks uden behandling, eller bare “ser sløje ud” uden at blive registreret som syge i de centrale systemer, fanges ikke godt. Kritikken går på, at landmænd, der stoppede med Bovaer tidligt pga. problemer, ikke er inkluderet ordentligt. Problemerne “forsvinder” i gennemsnittet, når man slår mange besætninger sammen.
Mit spørgsmål er: Hvor er den ægte nysgerrighed? Hvorfor er det ikke den ægte nysgerrighed, der danner baggrund for de resultater, som man finder frem til? Alle konklusioner og metoder synes at være til fordel for Bovaer – det er meget svært at få øje på resultater/observationer, der går den anden vej. Hvordan kan det være?
Svar:
Undersøgelsen viser jo netop, at der har været udfordringer, men at der samtidig har været fravær af udfordringer. De tal, der har påvirket gennemsnittet i negativ retning, er stort set opvejet af de tal, der har påvirket gennemsnittet i positiv retning.
Der er intet for eller imod – kun analyser af data.
**
Opfølgende spørgsmål og svar slut.
Psst! siger mange tak til Niels Bastian Kristensen for svarene.
Vi ville ønske, at vi blev endnu klogere, eller i hvert fald ikke sad tilbage med følelsen af, at mange spørgsmål ikke har fået et klart svar, men sådan er det jo.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
1: Bovaer – sikkert og effektivt?
2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar
3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”
4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler
5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”
6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer
7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?
8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”
9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer
10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer
11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”
12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?
13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk
14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken
15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer
16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”
17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang
18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!
19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer
20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve
21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit
22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden
23: Forskningsprojekt: Bovaer gør din mælk bedre!
24: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner
25: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året
26: Arla svarer på Psst!s afsløring: ”Bovaer reducerer køernes klimaaftryk”
27: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden
28: Sådan svarer de på Psst!s spørgsmål om Bovaer 365
29: AFSLØRING: Landbrug & Fødevarers ekstreme Bovaer-dobbeltspil
30: Velkommen til Psst!s dækning af Bovaer
31: ”Nu får vi Arla med Bovaer i stedet”
32: Den første landmand står frem: Bovaer gør mine køer syge
33: Landbrugsministeren: Vi kører på med Bovaer
34: “Europas CNN” fanget i vild misinformation om Bovaer: Løgn på løgn på løgn
35: Danmark fortsætter med Bovaer: Fuld fart frem mod Bovaer 365
36: Den danske Bovaer-gurus fremtidsvision: Vommen 2.0
37: Jørn Erri: ”Vommen 2.0” er (FORHÅBENTLIGT) et udtryk for uvidenhed
38: Skaden på Arlas omdømme er enorm – er den decideret uoprettelig?
40: Formanden for mælkeproducenterne: Der sker mange ting fra forsøgsstadie til storskala-produktion
41: Whistleblower: Kalvene lider og dør af Bovaer-mælk
42: Whistlebloweren bag Bovaer 365-afsløringen står frem: Ingen tør tage ansvar!
43: To danske mælkebønder: ALDRIG Bovaer igen – uanset hvad!
44: Claus sagde op: ”Jeg kan ikke leve med dyremishandling”
Også om Bovaer:
Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år
Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød
**
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Foto: Deposit
