Fra 27. juni, hvor Joe Biden og Donald Trump mødtes til debat, og til i dag: Vi ser det aldrig igen. Sikke en tur.
Den længe ventede øjenåbner i forhold til Joe Bidens helbred under debatten mod Trump. Omsider.
To mordforsøg, det ene trak blod.
Alle de mystiske omstændigheder i forbindelse med det første mordforsøg, hvor gud og hver mand så snigskytten ase og mase på toppen af et tag og forsøgte at advare politiet, der intet forstod. Og Secret Service, der intet så. Hvordan historien lynhurtigt forsvandt fra medierne, der kun dækkede det absolut nødvendige i forhold til, at historien var et historisk dramatisk og blodigt mordforsøg på en tidligere præsident og nuværende præsidentkandidat. Trumps “fight”-reaktion. Alt i alt: Mest underfortalte kioskbasker nogensinde.
Bidens korte, men trodsige, kamp mod dolkene i ryggen. Og hans uundgåelige nederlag i den kamp.
Kamala Harris’ indtog. “The Joy”. Latteren. Begejstringen. Den totale mangel på konkrete svar. Mediernes samlede og enorme indsats for at få hende valgt. Og de mange berømtheder i hendes hjørne. Mange af dem har i øvrigt ‘truet’ med at flytte til et andet land, hvis Trump skulle vinde.
Debatten, hvor Trump i sin uforberedte tågen rundt bidrog til at skabe spænding om resultatet.
Slutspurten. 60 Minutes’ redigerings-svindel. Musk. Rogan. Nye hoax-forsøg fra mediernes side. Blandt meget, meget andet.
Og så resultatet. Lussingen med våd handske.
Sikke en samlet historie medierne kunne fortælle os – hvis de ville. Sagen er imidlertid, at medierne tabte valget i USA, skulder ved skulder med Kamala og Demokraterne. Et knusende nederlag, hvor vælgerne ikke bare underkendte Kamala, men også mediernes vildt bizarre og uærlige indpakning. Karikaturen af virkeligheden.
Læs også: Vælgerne så en gris med læbestift på
Beyond a landslide
Rundturen rundt i medierne efter en nattesøvn eller to er fascinerende. Især når det handler om at finde frem til en forklaring på Donald Trumps mere end overbevisende sejr. En landslide-sejr, hvor republikanerne vandt alt, hvad vindes kunne.
Republikanerne vandt: Præsidentvalget. Popular vote. Senate majority. House majority. State governor majority. State legislature majority (Statens lovgivende flertal, red.).
Med andre ord: Det hele. Republikanerne lammetævede Demokraterne.
Hvordan forklarer medierne det?
Mange medier har forsøgt sig med, at Kamala Harris kom meget sent ind i valgkampen. Den forklaring giver ingen mening. Om noget havde Kamala Harris for lang tid i valgkampen, for alt gik galt, da indpakning ikke længere var nok, og hun skulle åbne munden. Det havde reelt nok været bedst for Kamala Harris at være kandidat i cirka 21 dage. Så længe var der begejstring, indpakningen virkede, kom godt fra land.
Da spørgsmålene kom, var det så meningen, at svarene skulle falde. Vejen frem ifølge Kamala.
Den del gik ikke så godt.
Læs også: Biden stukket i ryggen af sine egne
96 procent for damen uden svar
Medierne taler retfærdigvis også om, at Kamala ikke var opgaven voksen. At hun ikke ’connectede’ med vælgerne.
De taler også om, at Elon Musk muligvis har gjort en forskel, og det bryder de sig ikke spor om. De er bitre på ham. Så kan du også tilsætte lidt pip om, at hun er kvinde og sort. Lidt her. Lidt der. Spredehagl.
Dybere bliver det ikke – endnu. Det skal nok komme. Medierne bør selvfølgelig kigge på, at 96 procent af danskerne ifølge en ny undersøgelse fra det tyske meningsmålingsinstitut Europe Elects ville have stemt på Kamala Harris, mens 4 procent var for Trump. Ifølge Europe Elects er Danmark det land i Europa, hvor færrest støtter Donald Trump.
Psst! tvivler stort på, at det tal er et udtryk for, at danskerne syntes, at Kamala – damen uden svar – var fantastisk. Vi gætter på, at et æsel ville have slået Trump stort i den meningsmåling.
Tallet fortæller alt om, hvordan Donald Trump dækkes i de altid enige danske statsstøttede medier: 99 procent Orange Man Bad, nul nuancer, udeladelser en masse og direkte løgnehistorier. Som regel papegøjet fra CNN, MSNBC, CBS, New York Times, Washington Post med flere.
Det er voldsomt. Tallet 96 procent bør være kilde til flovhed og professionelle tømmermænd hos medierne, så de nok skal bare bruge lidt mere tid for at komme hen til den erkendelse.
Tror du ikke også?
Vær bange, meget bange
Faktisk fylder svarene, analysen af hvorfor nederlaget blev så stort, endnu ikke så meget. Slet ikke i de danske statsstøttede medier, hvor mediernes drama-queens tæsker løs på dommedagstrommerne efter det fredelige og krystalklare amerikanske valg. Det må omtanken og efterrationaliseringen så vige for.
Se Politiken i deres leder – dagen efter valget:
I lederen skriver Politiken, at:
“Ingen kan sige, at de ikke på forhånd var advaret mod Donald Trump. Han er en dømt kriminel, der stod til at komme i fængsel. Han er en løgner, der er ligeglad med at blive afsløret. Og hans tidligere toprådgivere kalder ham fascist og farlig for det demokrati, han forsøgte at omstyrte med den forfærdelige storm på Kongressen 6. januar 2020.”
Og rigtigt interessant bliver det i Politikens ‘konklusion’:
“Vi må vænne os til, at demokratiet ikke altid producerer det resultat, vi betragter som et fremskridt, hverken for USA eller for resten af verden.”
Psst! har et to-delt spørgsmål til den konklusion?
1A: “Vi” hvem? Politiken? Alle de enige medier? Hvem “vi”?
1B: Demokratiet “producerer” vel det resultat, som flertallet ønsker…? Så hvem “vi”?
Frygt og lede i fuldt flor
Videre til Ekstra Bladet.
I Ekstra Bladets leder skriver Mads Kastrup, at:
“HAN ER tilbage. Hvor slemt er det så? Hvor slemt bliver det?
Panikken står stivnet i det pæne politiske Europa som genskinnet fra forlygter i øjet på et dådyr midt på vejen.
Det værste er angiveligt på vej. Og frygten udleves i fuldt flor. Folk – i Europa og ikke mindst i Danmark – har i nogle måneder talt om, at et comeback til Donald J. Trump vil være ’en katastrofe’ eller ’Vestens undergang’. De kan nu skrige deres fortvivlelse ud. Eller bare gå op og lægge sig.
USA er igen Trumps. Vesten er på ny underlagt trumpismen.”
Citat slut.
I konklusionen sætter Mads Kastrup, der i december 2021 plæderede for tvangsvaccination af alle danskere og hyldede corona-passet i Ekstra Bladets leder, trumf på:
“Vi må nu alle læne os op ad, at det ikke bliver så slemt. Det kan imidlertid kun falde som en besværgelse a la den slags, man nærer, når man lukker døren ind til en buldrende brand i håb om, at ilden dermed går ud af sig selv.”
Læs også: Løgnerens skåltaler og bevingede ord
Triste journalister ønsker at “slukke for verden”
Fagbladet ‘Journalisten’ har lavet en selvhjælps-artikel til journalister, der er meget kede af, at Trump vandt et demokratisk valg. Den ser således ud:
‘Journalisten’ forklarer motivationen for deres selvhjælps-artikel til deprimerede journalister således:
“Donald Trump og republikanerne vandt valget, og herhjemme fik det onsdag Zetland til at gå i sort og møde sine læsere med et sort tæppe ned over hele forsiden og en tekst fra ”Zetland-holdet” med ordene:
”Vores arbejde med at lave avis bliver tungt, når verden er så hård”, efterfulgt af det retoriske spørgsmål:
”Når selv journalister får lyst til at slukke for verden, hvad gør man så?”
Citat slut.
Her kan du nu indsætte din egen klovne-emoji.
DR tager kagen
Berlingske mener, at “Trumps genvalg åbner for en mørk og usikker tid”. TV 2 og de andre i slænget slipper i denne omgang for at få deres horrible dækning udstillet. For vi skal til slut lige bruge lidt plads på DR.
Statsradiofonien tilbyder også on air-selvhjælp. Det så således ud:
Mon ikke DRs ‘journalister ‘ på skærmen der er blevet inspireret af ‘Journalistens’ skelsættende værk? Nu vil de trøste hele Danmark.
Og selvfølgelig leverer DR via deres USA-korrespondent Philip Kokhar en knivskarp analyse over hvorfor Donald Trump vandt.
Kokhar skriver blandt andet:
“For halvdelen af den amerikanske befolkning er Donald Trump lederen, der vil genskabe et stolt og mægtigt USA. Trump fortæller dem, at det er i orden at sætte USA’s interesser først.
At det er i orden at være skeptisk over for immigration. At det er i orden at være abortmodstander. At det er i orden at være religiøs. At en lav skat er okay. At det er okay at føle, at kvinder, farvede og transkønnede bliver positivt særbehandlet i dagens USA.”
Citat slut.
Det virker lidt som om, at Kokhar ikke har forstået, at vælgerne sagde nej til at lade det handle om følelser og indpakning. De har ellers været meget tydelige omkring, at det handler om økonomi, indvandring, kriminalitet og grundlæggende hvilken vej, der er den rigtige for dem fremadrettet.
Kokhar giver i sin analyse udtryk for bekymring over Trumps alder:
“Et andet betydeligt usikkerhedsmoment er Donald Trumps alder. Ligesom Joe Biden viste han momentvis tegn på aldring i valgkampen. Trumps valgmøder tog bizarre afstikkere om fugledræber-vindmøller, fiktive filmmordere og påståede invasioner af USA begået af sydamerikanske bander.
Trumps kampagnefolk har haft svært ved at forklare kandidatens tankerække. Når Trump slutter sin embedsperiode – i begyndelsen af 2029 vil han være 82 år, den ældste amerikanske præsident nogensinde.”
Citat slut.
Overvej uærligheden i at udtrykke ‘bekymring’ over Trumps alder, når man i foråret i 2024 rapporterede til danskerne, at Biden var “i topform”. Trump har lige freestylet 3 timer hos Joe Rogan, mens Joe Biden i foråret 2024 var i en meget skidt forfatning. Hvilket Philip Kokhar og alle andre medier udmærket vidste.
Det var i marts måned, at DR/Philip Kokhar rapporterede, at Joe Biden var “i topform”:
I dag er DR og Philip Kokhar altså bekymrede for Donald Trumps alder.
Hvad skal vi snart stille op?
Foto: Depositphotos.com