Martins, borgerens, menneskets rettigheder – hvad med dem?

Danmark vil sende Covid-19-vaccine-invaliderede Martin i virksomhedspraktik stik imod Martins læges og kommunens egen lægefaglige vurdering. Psst! har kigget fremgangsmåden, reglerne og afgørelserne i sømmene, og Middelfart Kommune skylder svar.

vaegt-mand-penge-retfaerdighed-snip-deposit

Covid-19-vaccine-skadede Martin Kristiansen skal troppe op til fysisk møde med jobcentret den 1. juli 2025. Det er snart.

Hvis du ikke har fået læst historien, bør du starte der. Du finder den her:

Invalideret Covid-19-vaccine skadet borger skal sendes i praktik

Psst! sendte i går formiddag (torsdag den 19/6) en række spørgsmål afsted til Middelfart Jobcenters leder, der er bekendt med Martin Kristiansens sag. Ligesom kommunaldirektøren og borgmesteren i øvrigt også er.

Alle har modtaget identisk dokumentation. Borgmesteren videresendte henvendelsen til jobcenterchefen, som i sit svar fastholder, at Martin Kristiansen skal til fysisk samtale med henblik på at få ham ”tilbage på arbejdsmarkedet”.

Psst! henvendte sig igen om eftermiddagen for at få bekræftet, at mailen var nået frem og også for at tilføje, at kommunen kan blive citeret af Psst! 100% uredigeret, hvis de ønsker det.

Psst! har her et døgns penge senere endnu ikke hørt tilbage fra lederen af Jobcenteret eller andre, der kunne tænkes at overtage samtalen. Ikke så meget som en bekræftelse på, at vores mails er modtaget.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Ugens nyheder, eksklusive historier og støtte på samme tid. Du finder alle detaljer her.

De centrale problemer

De centrale problemer i sagen er:

1: Kommunen træffer en indgribende beslutning, men betegner den som processuel. (forvaltningsloven § 2, stk. 1)

2: Borgeren pålægges deltagelse i praktik under ydelsestrussel. (sygedagpengeloven § 21)

3: Klageadgang nægtes, da kommunen ikke udsteder egentlig afgørelse. (retssikkerhedsloven § 3, stk. 1 og § 66)

4: Beslutningen træffes i direkte modstrid med både egen læge og kommunens egen lægekonsulent. (retssikkerhedsloven § 10, stk. 1 og § 11, stk. 1)

5: Borgeren efterlades uden reel prøvelsesmulighed, hvilket han betegner som et ”retstomt rum”.

6: Martin Kristiansens rettigheder virker – i Psst!s optik – ikke til at være overholdt, men måske vi tager fejl. Det er også derfor vi håber, at Middelfart Kommune vil besvare vores spørgsmål.

7: Psst! er derfor meget nysgerrig. Vi vil gerne vide, hvad der konkret har givet kommunen anledning til at sløjfe Martin Kristiansens helbredsattest, som ifølge både Martins egen læge og kommunens egen lægefaglige vurdering er varigt uarbejdsdygtig. Ude af stand til at varetage et arbejde. Og ikke bare det: Det kan være direkte skadeligt for Martin Kristiansen bare at møde op.

Med andre ord: Kommunen har kaldt Martin Kristiansen, der lægefagligt er vurderet til at være for syg, for svækket, for hårdt ramt, til at arbejde, til fysisk samtale den 1. juli med henblik på at få Martin Kristiansen i arbejde.

Dagen nærmer sig for invaliderede Martin, der har fået ødelagt sit liv af Pfizers Covid-19-vaccine. Privatfoto.

Læs også: Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

12 konkrete spørgsmål

Spørgsmålene til Middelfart Kommune er som følger:

1: På hvilket konkret hjemmelsgrundlag vurderes beslutningen at være en processuel handling uden klageadgang? (forvaltningsloven § 2, stk. 1)

2: Hvordan forholder kommunen sig til retssikkerhedslovens § 3, stk. 1, om borgerens ret til prøvelse af afgørelser, når beslutningen har direkte retlige konsekvenser?

3: Hvilket konkret lægefagligt grundlag anvender kommunen for at tilsidesætte både egen læges og lægekonsulentens enslydende vurderinger? (retssikkerhedsloven § 10, stk. 1 og § 11, stk. 1)

4: Hvorfor indkaldes borgeren til et møde med trussel om ydelsestab, hvis der alene er tale om en “procesbeslutning” uden retlige virkninger? Hvordan hænger det sammen?

5: Er det i overensstemmelse med officialprincippet og undersøgelsesprincippet at træffe en afgørelse uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet, når dokumentationen konkluderer varigt nedsat arbejdsevne? (retssikkerhedsloven § 10)

6: Hvordan sikrer kommunen, at helbredsoplysninger anvendes korrekt og loyalt i henhold til retssikkerhedsloven § 11?

7: Hvilke konkrete sagsoplysende tiltag har kommunen foretaget for at afklare, om virksomhedspraktik ville være sundhedsmæssigt forsvarligt, jf. lægelige advarsler om forværring?

8: Hvordan vurderer kommunen, at afgørelsen harmonerer med principafgørelserne i Ankestyrelsens principafgørelse 18-19, 14-18, 35-17 og 42-17?

9: Er det korrekt, at lederen personligt har godkendt beslutningen, som det fremgår af redegørelsen?

10: Hvordan vurderer kommunen, at borgerens retssikkerhed er beskyttet i denne proces, når der reelt ikke gives mulighed for prøvelse af afgørelsen?

11: Hvordan skelner kommunen mellem procesbeslutning og afgørelse, når borgeren samtidig trues med sanktion?

12: Hvad er kommunens procedure for vurdering af lægekonsulentens rolle, og lever den op til Sundhedsloven §§ 15-16 (informeret samtykke og patientens ret til oplysninger).

Samtlige paragraffer er nemme for dig at slå op. Kopiér, søg, tryk og læs.

Læs også: Danske regioner til vaccineskadede borgere: Glem det!

Søjlerne af beskyttelse

I mellemtiden afventer Martin Kristiansen ombudsmandens vurdering. For ombudsmanden er nu inddraget ligesom Ankestyrelsen også er det.

Og så afventer han i det hele taget, hvad der kommer til at ske. Han kæmper det, han kan, mens dagen nærmer sig.

Middelfart Kommune er indtil videre tavse – ikke engang en bekræftelse på, at mailen er modtaget, selvom den bekræftelse konkret er efterlyst fra Psst!s side.

Psst! vil se, hvad det her ender med. Vi vil se, hvor den her historie fører hen.

Psst! har i hele vores levetid (nu 14 måneder) fulgt historien om de Covid-19-vaccineskadede danskere på nærmeste hold, og vi har bidraget til at ændre billedet.

I løbet af de sidste 4-5 måneder er de Covid-19-vaccineskadede danskere i stor stil er begyndt at blande sig (under eget navn) i forbindelse med Psst!s mange artikler om netop den gruppe mennesker, der er blevet fuldstændigt svigtet af Danmark. Søjlerne af beskyttelse omkring ”supervåbnet” har været (og er fortsat, red.) for stærke. Der er for meget på spil.

I starten stod de, der stod frem, for skud, risikerede spe, spot, hån og ukontrolleret vrede fra horderne af de mediepåført hypnotiserede mennesker samt de mange bots, der ved første øjekast lignede rigtige mennesker. Nu ved vi bedre.

Og som bonus risikerede de også censur fra de sociale medier, der bøjede knæet for tyranniet.

Det har Psst! bidraget til at ændre – og ændringen er markant. Forskellen i respons fra for eksempel Louises historie i november 2024 til Martins historie i marts 2025 er utroligt stor. Et reelt skift og faktisk en lille god nyhed midt i elendigheden.

Men nederlagene, kampene, presset mod de vaccine-skadede danskere stopper bare ikke.

Nu vil Danmark have dem ”tilbage på arbejdsmarkedet”…?

Chokerende brutalitet.

Så vi bliver lige her. Og holder øje med udviklingen.

Husk: Middelfart Kommune har fået tilbuddet om at udtale sig 100% uredigeret. De får alt den plads, de vil have, der er ingen restriktioner overhovedet fra Psst!s side. Hvorfor skulle de ikke ville tage imod det tilbud?

Men vi har stillet 12 konkrete, ordentlige, velforberedte og nysgerrige spørgsmål, som vi håber at få besvaret.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN