Stort interview med formanden for LDM: Man har foregøglet folk en løsning på et påstået klimaproblem

Kjartan Poulsen, formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM), taler her med Psst! om blandt andet Bovaer, dyrevelfærd, NOPA, Arla, DSM (firmaet bag Bovaer, red.), de danske forbrugere og om, hvordan Bovaer dog gik så galt, som det gjorde. Del 1 af 2.

malkemaskine-up-close-snip-deposit

Her kan du få dit produkt/budskab ud

Skriv til [email protected] og lad os tage en snak

Del 1 af 2 af Psst!s store interview med Kjartan Poulsen:

Kjartan Poulsen har været formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM) siden 2011.

DLM er en uafhængig interesseorganisation, der repræsenterer danske mælkeproducenter og arbejder for at forbedre deres vilkår og politiske indflydelse.

Kjartan Poulsen er nu afgående formand i og med, at han ikke stiller op næste gang der skal vælges formand, og også personligt venter store omvæltninger lige rundt om hjørnet.

Efter 33 år som mælkeproducent har Kjartan Poulsen og hans mangeårige kompagnon, Preben Lauridsen, solgt deres økologiske bedrift, Sønderhøjgård nord for Varde, til staten.

Kjartan Poulsen var – sammen med de første mælkebønder, der i efteråret 2025 var modige nok til at stå frem med de problemer, de oplevede med det i medierne på det tidspunkt uangribelige vidundermiddel – med til, at de etablerede medier endelig begyndte at rette kritisk fokus på Bovaer. Det var på det tidspunkt også svært andet – med køer, der spiste mindre, ydede mindre, opførte sig sløvt, fik hævelser, udviste forgiftningssymptomer, blev syge, kollapsede og døde.

Men ikke desto mindre. Kjartan Poulsen fortalte for eksempel Jyllands-Posten, at han havde grædende, desperate landmænd i røret konstant, og at Bovaer fik køerne til at lide i et omfang, som var fuldstændigt uacceptabelt.

Psst! byder nu på et stort interview med Kjartan Poulsen, hvor vi stiller en masse gode – og noget så sjældent som ægte nysgerrige – spørgsmål. Vi taler om Bovaer, dyrevelfærd, NOPA, Arla, DSM (firmaet bag Bovaer, red.), Landbrug & Fødevarer, SEGES Innovation (den danske landbrugsrådgivningsorganisation), EFSA (Den Europæiske Fødevare Autoritet), de danske forbrugere og naturligvis om, hvordan Bovaer dog gik så galt, som det gjorde. Hvorfor gik det så galt? Hvordan gik det så galt? Hvilke fejl er blevet begået?

Vi får en masse interessante svar fra en mand, der ved meget om, hvad der sker. Og det gælder lige fra staldeniveauet ude hos landmændene over interesse- og landbrugsorganisationerne, industrien og helt ind i det politiske maskinrum.

Vi er glade for, at Kjartan Poulsen vil besvare vores spørgsmål og i øvrigt stille sin tid, erfaring og ekspertise til rådighed. Mange tak for det.

Du kan støtte Psst!: Tilmeld dig nyhedsbrevet og få et 100% uafhængigt journalistisk produkt.

Hvad med NOPA?

Interviewet med Kjartan Poulsen blev foretaget over telefonen, det blev naturligvis optaget, og du får det stort set uredigeret. Kun småsnak og gentagelser er filtreret væk.

Du får alle de emner, som vi talte om, alle de spørgsmål, der blev stillet, og alle de svar, der blev givet.

Her følger første del af interviewet med Kjartan Poulsen:

Du var selv med til at sørge for, at medierne omsider overhovedet begyndte at dække Bovaer kritisk. Du fortalte fx Jyllands-Posten, at du havde landmænd, der ringede til dig, og var desperate over alle de problemer, som opstod, da de begyndte at tilsætte Bovaer i foderet. Herfra kom der opmærksomhed på dyrevelfærden. Og kun dyrevelfærden. Det, vi i Danmark til gengæld i mere end et år ikke har talt om, er, at Bovaer efterlader affaldsstoffet NOPA i danskernes fødevarer. Hvad er din holdning til det?

”Det skulle jo helst være sådan, at der ikke er noget i vores fødevarer, men det er der så altid. Den ene eller anden ting, som er kommet ind i fødevarerne på den ene eller anden måde. Man kan sige, at på bagkant af, at vi har fundet ud af, at Bovaer ikke er gangbart, så kan man selvfølgelig også have tvivl om NOPA, men alle kloge mennesker siger, at ’ja, det kan findes – men i så ekstremt små mængder, at det ikke har betydning’.”

Ja, det kommer fra EFSA’s (Den Europæiske Fødevare Autoritet) rapport, ligesom det også er konklusionen i andre undersøgelser. Og så vil jeg gerne tillade mig at være skeptisk, for vi blev jo også fortalt, at Bovaer var sikkert og effektivt, hvilket det ikke var. Og vi fik jo endda at vide, at dyrevelfærden var højeste prioritet. Hvilket det ikke var. Så hvorfor skal vi stole på, hvad vi bliver fortalt om NOPA?

”Jamen, det er fuldstændigt rigtigt. Men… Du vil også kunne finde mange andre ting i mælken – hvis du virkelig leder efter det. Andre ting, der kommer fra andre nedbrydningsprodukter. Derfor – efter min bedste overbevisning – har NOPA ingen betydning.”

Ok, så hvis jeg må forsøge med en opsummering: Du tror, at vi taler om så lave niveauer af NOPA, at forbrugerne ikke har grund til at være bekymret i forhold til NOPA i fødevarerne? Er det rigtigt opfattet?

”Ja.”

Burde medierne have fortalt danskerne, at der går NOPA i fødevarerne som en direkte konsekvens af Bovaer?

”Ja.”

Hvorfor?

”Jeg har den filosofi, at man ikke kan skjule ting. Når man har en vigtig viden, der er relevant i forhold til et givent emne, er man nødt til at fortælle det.”

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Vreden mod Arla

Hvis jeg lige må give dig noget baggrund før næste spørgsmål. Den 9. februar stillede jeg to spørgsmål på Psst!s facebook-side. Spørgsmål nummer 1 var: ”Hvad har Bovaer betydet for dine indkøbsvaner?” Og spørgsmål nummer 2 var: ”Hvad er dine argumenter for at det enten ændrede noget eller ikke ændrede noget?” Det var det – så der var altså ikke tale om, at jeg lagde læserne ord i munden. Jeg nævnte ikke NOPA og nævnte ikke Arla. Men da svarene kom – og der kom mere end 200 svar – gik svarene helt overvældende på 1) dyrevelfærden, 2) NOPA og så i den grad 3) Arla. Det er meget tydeligt, at rigtigt mange mennesker er vrede på Arla, og ikke bare vrede. Også skuffede og fuldstændigt uforstående. Mange skriver, at de tidligere var stolte af Arla og støttede op om Arla, men nu rører de ikke Arlas produkter med en ildtang. Heller ikke øko. De kan ikke forstå det her korstog – den her grøn-ekstremistiske tilgang, som Arla har stået for i forbindelse med Bovaer. Kan du følge de mennesker?

”Det er ikke ligefrem fordi, at jeg holder hånden over Arla. Jeg har tidligere – ved flere lejligheder – været kritisk. Men i den her sag kan man sige, at de har valgt at støtte op om Bovaer ud fra den viden, der var, og ud fra, at vi aldrig nogensinde før har oplevet ikke at kunne stole på både de forsøg, der er lavet, og de godkendelser, der findes. Jeg synes, at det er vigtigt at huske på, at Arla – ligesom alle andre – har fået valget mellem to ting: 1) Du kan tilsætte Bovaer og 2) Du kan fodre med fedt hele året, og det ved vi ikke er godt. Der har Arla så sagt – af de to valg, som beder vi folk om at vælge Bovaer.”

Kjartan Poulsen fortsætter selv:

”Men det er lidt pest eller kolera.”

Du har selv udtalt, at lovkravet om Bovaer i foderet for et velfærdssvigt overfor både køerne og landmændene. Vurderer du, at lovkravet også er et svigt overfor danske forbrugere?

”Ja, det er det jo på en eller anden måde. Man har jo foregøglet (narret med gøgl, red.) folk en løsning på et påstået klimaproblem, og at man så samtidig havde et godt produkt. Og ingen af de to ting stemmer. De køer, der bliver syge af at få Bovaer, der ville man have fundet mange andre ting i mælken, hvis man havde målt, mens de var syge. Ikke nedbrydningsprodukter som sådan, og så alligevel. Du ville finde alt muligt andet, der ikke er godt, fordi koen er syg. Så ja, det er et svigt overfor forbrugerne – eller det har det været. Lige nu er det jo stort set ophørt. Der er et par enkelte, der stadig fodrer med det, og som ikke har oplevet problemer med det. Det er det niveau, vi er nede på.”

Læs også: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

Ministerens slagsmål

Nu er Bovaer jo sat på pause i den forstand, at selvom reglerne fortsat gælder, kan landmændene vente med at fodre med det til efteråret, hvor vi så forhåbentligt har fået ny viden. Og ”ny viden” kan du sætte i citationstegn, hvis du synes. Hvad tror du det ender med?

”Jeg tror ikke, vi kommer i gang igen. Vi kommer ikke i gang. Jeg kender ingen, der oplevede det, som de oplevede, da de tilsatte Bovaer, der nogensinde kommer til at putte det her i foderet igen.”

Tror du der er en mulighed for, at vi officielt kører videre med det, men i praksis foregår det stort set ikke. Altså fiksfakserier – for at pynte på klimaregnskabet?

”Nej, det tror jeg ikke. Jeg tror, at det nu handler om, at ministeren ikke gider slagsmålet. Han har en klima-dagsorden, han skal holde. Hvis han nu gik ind og sagde, at nu sletter vi det, ville han blive overfaldet af venstrefløjen med spørgsmål om ”hvad skal landbruget så gøre i forhold til klimaregnskabet” – for noget skal der jo gøres, kræver de. Og så får vi hele det slagsmål. Rent menneskeligt kan jeg godt forstå, at han bare har valgt den nemme løsning med: ’kan vi ikke bare vente lidt?’. Der kommer jo også et valg.”

Kjartan Poulsen fortsætter selv:

”Og på den anden side af et valg tror jeg, at man fjerner det. Men jeg går ud fra, at EFSA (Den Europæiske Fødevare Autoritet) fjerner godkendelsen på det. Og i forhold til DSM (firmaet bag Bovaer, red.) forstår jeg ikke, at de ikke selv har trukket det (Bovaer, red.) og igangsat nye undersøgelser. Det forstår jeg simpelthen ikke.”

Men har ikke DSM ikke peget fingre ad de danske landmænd og antydet, at de har benyttet Bovaer forkert, og derfor er det også deres egen skyld?

”Jo, i den grad. Vi har skrevet til viceformanden for DSM og sagt, at det er helt utilstedeligt. Vi har også sagt, at han endelig måtte komme forbi, hvis han manglede dokumentation for, at det her er noget lort. Så skal vi nemt finde de første 400 sager til ham.”

Han har svaret på det?

”Nej.”

**

Anden og sidste del af interviewet kommer inden længe.

**

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Forskningsprojekt: Bovaer gør din mælk bedre!

24: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

25: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

26: Arla svarer på Psst!s afsløring: ”Bovaer reducerer køernes klimaaftryk”

27: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden

28: Sådan svarer de på Psst!s spørgsmål om Bovaer 365

29: AFSLØRING: Landbrug & Fødevarers ekstreme Bovaer-dobbeltspil

30: Velkommen til Psst!s dækning af Bovaer

31: ”Nu får vi Arla med Bovaer i stedet”

32: Den første landmand står frem: Bovaer gør mine køer syge

33: Landbrugsministeren: Vi kører på med Bovaer

34: “Europas CNN” fanget i vild misinformation om Bovaer: Løgn på løgn på løgn

35: Danmark fortsætter med Bovaer: Fuld fart frem mod Bovaer 365

36: Den danske Bovaer-gurus fremtidsvision: Vommen 2.0

37: Jørn Erri: ”Vommen 2.0” er (FORHÅBENTLIGT) et udtryk for uvidenhed

38: Skaden på Arlas omdømme er enorm – er den decideret uoprettelig?

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Her kan du få dit produkt/budskab ud

Skriv til [email protected] og lad os tage en snak