USA’s præsident Donald Trump har underskrevet et præsidentielt dekret, der forbyder føderal støtte til risikabel gain-of-function-forskning i bl.a. Kina.
Forskningen, som øger smitsomhed og dødelighed hos virusser, er af flere efterretningstjenester og eksperter udpeget som den sandsynlige årsag til coronapandemien. Dekretet sætter alle projekter i bero og giver myndighederne beføjelser til at identificere biologisk forskning, der kan true sundhed og sikkerhed.
Dekretet stopper konkret finansiering til “al nuværende og fremtidig” gain-of-function-forskning — midler, som føderale myndigheder har haft svært ved at spore — og giver samtidig National Institutes of Health (NIH) og andre agenturer beføjelser til at identificere biologisk forskning, der kan være skadelig for folkesundheden eller true den nationale sikkerhed.
FBI, Energiministeriet og CIA — samt tidligere sundhedskapaciteter som fx den tidligere direktør for Centers for Disease Control and Prevention, Dr. Robert Redfield, har alle peget på et laboratorielæk som den mest sandsynlige årsag til det udbrud, der lammede verden i 2020.
Andre, som den tidligere NIH-direktør Dr. Francis Collins og tidligere direktør for National Institute of Allergy and Infectious Diseases Dr. Anthony Fauci, har fastholdt, at et naturligt smitteoverløb fra dyr til mennesker er den mest sandsynlige forklaring.
Trump-regeringen kritiserer desuden Biden-administrationen for at tillade eksperimenter, der potentielt kan føre til globale pandemier ved at øge smitsomheden af virus og bakterier.
Du kan se hele pressemødet lige her.
Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer
Våbenkapløb med biologiske våben
Al forskning med smitsomme patogener og toksiner bliver sat i bero, indtil direktøren for Office of Science and Technology Policy, Michael Kratsios, sammen med den nationale sikkerhedsrådgiver — en post der i øjeblikket midlertidigt besættes af udenrigsminister Marco Rubio — har udarbejdet en ny politik for håndhævelse og rapportering.
“Det er en historisk dag — afslutningen på den føderale regerings finansiering af gain-of-function-forskning og samtidig kontrol med private virksomheders forsøg,” udtalte sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. efter underskrivelsen.
“Efter miltbrand-angrebene i 2001 vedtog vi PATRIOT-loven,” sagde Kennedy, og tilføjede, at den lov havde en “ukendt bestemmelse”, som fjernede truslen om retsforfølgelse for overtrædelser af forbuddet mod biologiske våben.
“Det genstartede et våbenkapløb med biologiske våben — og det blev drevet af gain-of-function-forskning,” sagde han.
Tidligere præsident Barack Obama indførte i 2014 endnu et moratorium (en midlertidig pause eller standsning af en aktivitet — typisk besluttet af en regering, myndighed eller international organisation, red.) i håb om at sikre bedre kontrol, men Obamas ønske blev omgået.
“I stedet blev meget af forskningen flyttet til laboratoriet i Wuhan. Kina er i gang med at udvikle alle mulige våben ved hjælp af AI og CRISPR-teknologier, som er virkelig ødelæggende. Rusland er dybt involveret, ligesom Iran og mange andre lande,” sagde RFK Jr..
CRISPR-teknologierne, som RFK Jr. her henviser til, er kort fortalt en ny metode til at redigere gener i levende organismer. Det står for: Clustered Regularly Interspaced Short Palindromic Repeats. Teknologien blev opdaget som en del af bakteriers naturlige forsvarssystem mod virus, og forskere har siden tilpasset det som et genredigeringsværktøj. Den mest kendte version hedder CRISPR-Cas9, hvor Cas9 er et enzym, der fungerer som en “saks”, der kan klippe DNA på præcise steder.
“Vi kan ikke pege på en eneste god ting, der er kommet ud af det,” sagde han med henvisning til millioner af døde og 25 billioner dollars (25.000.000.000.000 dollars. Læs bare det tal igen – det vil fortsat være uforståeligt) i omkostninger forbundet med Covid-19-pandemien.
Læs også: Klapjagten på Kennedy
Farligt spil med funktionel forskning
Næste mand på banen var NIH-direktør Dr. Jay Bhattacharya.
”Dette farlige spil med funktionel forskning, der har til formål at gøre patogener mere smitsomme og virulente over for mennesker, mener mange forskere, er ansvarligt for Covid-19-pandemien. Den her forskning beskytter os ikke mod pandemier, som nogen måske vil påstå. Der er altid en risiko for, at den slipper ud,” sagde han.
Siden Covid-19 opstod har føderale embedsmænd, politikere og eksperter diskuteret, om pandemien skyldtes gain-of-function-forskning finansieret af USA ved Wuhan Institute of Virology.
NIAID, som dengang blev ledet af Fauci, og US Agency for International Development (USAID) kanaliserede mere end 1,4 millioner dollars i tilskud og underprojekter via EcoHealth Alliance til det kinesiske laboratorium mellem 2014 og 2021, til et projekt med titlen “Understanding the Risk of Bat Coronavirus Emergence.”
Det var, hvad tidligere vicechef for NIH Dr. Lawrence Tabak kaldte gain-of-function-eksperimenter på Wuhan Institute of Virology, selvom han og andre embedsmænd har nægtet, at der var en direkte forbindelse mellem projektet og COVID-pandemien.
Læs også: Trump: Fauci har ‘lavet’ mange penge – han kan hyre sin egen sikkerhed
FBI og Forsvarsministeriet tiet ihjel
Et andet projekt fra EcoHealth Alliance, kendt som Project DEFUSE — nu anset for at være et “rygende pistol”-bevis for, at COVID blev fremstillet i et kinesisk laboratorium — blev ikke inkluderet i den endelige rapport fra Director of National Intelligence (ODNI) om virussens oprindelse i august 2021, på trods af at det ikke var klassificeret.
Udkast og noter til DEFUSE, som tidligere er blevet fremskaffet af US Right to Know, viste, at EcoHealth-præsident Dr. Peter Daszak forsøgte at ’nedtone’ Wuhan-forskernes involvering.
“Jeg ønskede blot at fremhæve den amerikanske del af projektet,” vidnede Daszak i Kongressen sidste år, før han indrømmede, at kinesiske sikkerhedsprotokoller var mindre strenge end dem, der kræves i USA.
EcoHealth Alliance, en nonprofitorganisation baseret i Manhattan, indsendte forslaget til Defense Advanced Research Projects Agency (DARPA) i maj 2018, men det blev aldrig finansieret — dog har Redfield siden bemærket, at selv ikke-finansierede projekter kan blive gennemført via andre bevillinger.
Ved en høring i Repræsentanternes Hus indrømmede Daszak også, at han ikke havde adgang til alle genetiske data fra WIV, og at der muligvis stadig findes ikke-offentliggjorte prøver af coronavirus på laboratoriet.
En whistleblower fra Forsvarsministeriet afslørede sidste år, at detaljer om DEFUSE ikke blev brugt i ODNI’s vurdering fra august 2021, hvor det hed, at efterretningstjenesterne var “uenige” om COVID’s oprindelse.
Forskere fra FBI og Forsvarsministeriet udtalte desuden, at de blev “tiet ihjel”, da de samlede andet bevismateriale, der pegede på et laboratorielæk, men som ikke blev medtaget i en vigtig briefing til daværende præsident Joe Biden.
Læs også: Officielt: Julian Assange er en fri mand
Offensiv biologisk krigsførelse
Både Daszak og Fauci har længe afvist påstande om, at COVID-pandemien startede med et laboratorieuheld eller var resultatet af gain-of-function-eksperimenter på Wuhan Institute of Virology — og den tidligere COVID-rådgiver for Det Hvide Hus har kaldt fortalere for laboratorielæk-teorien for “konspirationsteoretikere.”
Forsvarsministeriets interne inspektør afslørede sidste år, at de føderale myndigheder ikke har kunnet spore, hvor meget gain-of-function-forskning — som involverer forstærkelse af såkaldte potentielle pandemiske patogener — der udføres i Kina og andre lande.
Den interne gennemgang beskrev ”væsentlige begrænsninger i datagrundlaget” og konkluderede, at denne forskning teknisk set klassificeres som ”offensiv biologisk krigsførelse.”
Det fremgik af rapporten, at det fulde omfang af den militære finansiering til forskningen “er ukendt”.
Og så vender vi lige hjem til Danmark for en afsluttende observation:
Danske medier har ikke brugt ét bogstav eller ét sekund på at dække, at gain-of-function-forskningen, der sandsynligvis førte til Covid-19, nu ikke længere er afsporet godstog uden tilsyn og ansvar.
Hvordan kan det være, tror du?
**
Du kan støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Fotos: Deposit