Da Robert F. Kennedy Jr. tiltrådte som HHS Secretary (sundhedsminister) i Trump-administrationen i januar 2025, lovede han at “Make America Healthy Again” (MAHA).

Det betød ikke kun fokus på vacciner, (fluor-frit) drikkevand og kemikalier, pesticider og miljøgifte, det var altid maden, der var førsteprioritet.

Og med god grund.

USA står midt i en fedmeepidemi, som verden aldrig har set magen til. Danske medier, der altid fortæller danskerne hvor ”skør, vanvittig og farlig” RFK Jr. er, fortæller ganske enkelt ikke danskerne om de fuldstændigt enorme problemer, som hans forgængere har ladet ske, og som RFK Jr. nu forsøger at tackle.

Ifølge Centers for Disease Control and Prevention (CDC) er cirka 74 procent af voksne amerikanere overvægtige eller har fedme. Det omfatter både kategorien “overvægtige” og “fedme” (BMI på 30 eller højere, red.). Fedme alene påvirker omkring 42 procent af voksne amerikanere. Næsten hver anden amerikaner er decideret fed.

Børnene har det ikke meget bedre. 20 procent af amerikanske børn og unge i alderen 2-19 år overvægtige. Det svarer til cirka 14,7 millioner børn og unge.

Du kan støtte Psst!: Tilmeld dig nyhedsbrevet og få et 100% uafhængigt journalistisk produkt.

Vi ved alle, at dette er junkfood. Ikke sund mad. Men det hjælper ikke amerikanerne, at der er tilsat alverdens (i Europa) strengt forbudte – og afhængighedsskabende – kemikalier i amerikanernes version. Illustration: Deposit.

Opgøret, der udelades

RFK Jr. har i årevis sagt, at ultraforarbejdede fødevarer (som rent juridisk og samfundsstrukturelt har kronede dage i USA) er DEN primære driver i USA’s folkesundhedskrise. Folkesundhedskatastrofe er faktisk et mere præcist ord.

Han er en skarp kritiker af tobaksindustriens indtog i fødevareindustrien og af, hvordan hele samfundsstrukturen i USA er bygget omkring ultraforarbejdede fødevarer (ultraprocessed foods i USA, red.).

De ultraforarbejdede fødevarer har ganske enkelt uendeligt meget bedre forhold i USA end i andre dele af verden, hvor mange af ’ingredienserne’ er forbudte.

Der er tale om decideret skadelige (og ofte afhængighedsskabende, red.) ingredienser og tilsætningsstoffer, hvilket betyder, at en hel række af de (tilsyneladende) samme produkter indeholder vidt forskellige ting i USA sammenlignet med fx EU. Kendte eksempler er morgenmadsprodukter, slik, læskedrikke, pomfritter og ketchup

Det hører man godt nok ikke så meget om i danske medier, men det er let at forklare:

Hvis danske medier grundigt og sandfærdigt ville skildre RFK Jr.’s kritik af ’Big Food’ i USA, ville det være meget svært for medierne at smide om sig med de sædvanlige stempler, når emnet er RFK Jr. Du kender de stempler til hudløshed: ”Skør, farlig, vanvittig, antivaxxer.” Og han vil jo ifølge danske medier medføre ”lidelse og død”.

Og eftersom de stempler er det absolut eneste, som danske medier synes, at danskerne skal vide om RFK Jr. (som påkrævet af mediernes manus), bliver RFK Jr.’s opgør med fødevareindustrien ganske enkelt udeladt.

Sådan.

Læs også: Klapjagten på Kennedy

10.000 kemikalier i USA vs. 400 i EU

Psst! skrev allerede midt i marts 2025, at RFK Jr.’s første og vigtigste indsatsområde ville blive maden – især fokus på det fuldstændigt forrykte system, der i USA kendes som “GRAS” (GRAS – ‘generally recognized as safe’).

GRAS henviser til stoffer, der er klassificeret som “generelt anerkendt som sikre” (GRAS – ‘generally recognized as safe’). De nuværende regler giver dog fødevareproducenter mulighed for selv at vurdere og godkende tilsætningsstoffer uden FDA’s (“Food and Drug Administration” på engelsk. På dansk oversættes det typisk til “Fødevare- og Lægemiddelstyrelsen”, red.) direkte tilsyn.

GRAS-systemet er direkte årsag til, at USA har 10.000 kemikalier i deres mad, mens Europa har cirka 400. Ja, du læste det rigtigt: 10.000 vs. 400.

Kennedy har tidligere beskrevet GRAS-processen som et “korrupt system”, der tillader virksomheder at bruge kemikalier, som er forbudt i andre lande.

“GRAS-systemet har kort sagt været en katastrofe. I dag kan mad-virksomhederne selv bestemme om et kemikalie er ‘generally recognized as safe’ (generelt formodet sikker, red.). Ingen FDA-godkendelse er nødvendig. Europæiske nationer derimod kræver, at et kemikalie bliver bevist sikkert, før det får lov til at komme i maden. I vores land betyder GRAS, at alle kemikalier bliver formodet sikre, indtil det bliver bevist, at det er farligt. Og det bevis kommer muligvis ikke før millioner af amerikanerne er blevet kroniske syge,” siger RFK Jr. i denne direkte besked til offentligheden.

RFK Jr. kalder ultraforarbejdede fødevarer for “poison” (gift), der gør amerikanerne “obscenely obese and at the same time malnourished” – grotesk overvægtige og underernærede på samme tid.

Læs også: Høringen fra Helvede

Afhængighedsskabende fødevarer

Og nu – cirka et år efter, at RFK Jr. tiltrådte som sundhedsminister – sker der for alvor noget, og det udspringer i San Francisco.

San Francisco har anlagt sag mod førende producenter af ultraforarbejdede fødevarer og anklager dem for at producere produkter, der er forbundet med alvorlige sundhedsproblemer. Og endnu værre: City Attorney (byadvokat, red.) of San Francisco David Chiu anklager virksomhederne for bevidst at have gjort fødevarerne direkte afhængighedsskabende.

David Chius kontor meddelte, at byen sagsøger Kraft Heinz Company, Mondelez International, Post Holdings, The Coca-Cola Company, PepsiCo, General Mills, Nestlé, Kellogg, Mars Incorporated og ConAgra Brands. Søgsmålet er det første af sin slags.

“Disse virksomheder har skabt en folkesundhedskrise ved at udvikle og markedsføre ultraforarbejdede fødevarer. De har taget mad og gjort den uigenkendelig og skadelig for menneskekroppen,” siger David Chiu på en pressekonference i forbindelse med søgsmålet.

Byadvokaten tilføjede:

“Nylige undersøgelser viser, at amerikanere gerne vil undgå ultraprocesserede fødevarer, men vi er oversvømmet af dem. Disse virksomheder har skabt en folkesundhedskrise, de har tjent massivt på det, og nu skal de tage ansvar for den skade, de har forårsaget.”

Læs også: Psst!s maratonsamtale med Politiken: Emnet er manus

Cravings og overforbrug

San Fransiscos Borgmester Daniel Lurie udtrykte sin støtte til søgsmålet:

“Vi vil ikke lade vores borgere blive vildledt om produkterne i vores supermarkeder. Vi vil kæmpe for folkesundheden og give forældre den information, de har brug for, for at holde sig selv og deres børn sikre og sunde,” siger han.

Ifølge CDC udgør ultraforarbejdede fødevarer 65-70 procent (!) af nationens fødevareforsyning. Produkterne inkluderer slik, chips, forarbejdet kød, sodavand, energidrikke, pakker med mac og cheese, morgenmadsprodukter og andre ting, der typisk ikke kan genskabes i et hjemmekøkken.

Embedsmændene siger, at fødevarerne “er en kombination af kemikalier designet til at stimulere cravings og opmuntre til overforbrug.”

Ved en pressekonference tirsdag morgen sagde Chiu: “Sundhedsrisiciene handler ikke kun om mængden af kalorier, fedt eller salt. Ultraprocesserede fødevarer i sig selv forårsager unikke sundhedsrisici. På grund af deres kemikalier, på grund af hvordan de er kombineret, og de processer, de fremstilles med.”

Fødevarerne er ofte kemisk modificerede og kan indeholde tilsætningsstoffer som farvestoffer, smagsforstærkere, emulgatorer, kunstige sødemidler, fortykningsmidler og geleringsmidler.

Blandt de sundhedseffekter, embedsmændene siger, at ultraforarbejdede fødevarer er forbundet med, er type 2-diabetes, fedtlever, hjerte-kar-sygdomme, tyktarmskræft og depression.

Forskning publiceret i British Medical Journal sidste år sagde, at kostvaner med højt indhold af ultraforarbejdede fødevarer er forbundet med øget risiko for 32 skadelige sundhedsudfald.

“Ultraforarbejdede fødevarer har skabt en enorm folkesundhedskrise med himmelflugtende sundhedsomkostninger. Efterhånden som forbruget af disse produkter er steget, er kroniske sygdomme også steget,” sagde Chiu, hvilket 1:1 harmonerer med det, som RFK Jr. har sagt i årevis:

De negative sundhedseffekter forbundet med fødevarerne fører til højere sundhedsomkostninger lokalt og nationalt.

De nationale sundhedsudgifter er steget fra 5 procent af BNP i 1960 til næsten 20 procent af BNP i dag. I San Fransiscos tilfælde betyder det konkret, at diabetes resulterede i mere end 85 millioner dollars i hospitalsudgifter i 2016.

Som RFK Jr. siger det:

“Vi KAN ikke fortsætte sådan her. Vi går bankerot. Vores borgere dør, vi har de sygeste borgere i verden, vi har de sygeste børn i verden, og vores nuværende system vil sørge for, at vi går fallit.”

Læs også: RFK Jr.’s nådesløse balancegang

Større end opgøret mod tobaksindustrien

Skal man tro på David Kessler, tidligere kommissær for den amerikanske FDA (Food and Drug Administration i 1990’erne), kan sagen mod ’Big Food’ sagtens blive endnu større end opgøret mod tobaksindustrien i 1990’erne.

Her afslørede netop David Kessler, hvordan tobaksindustrien manipulerede nikotin for at skabe afhængighed. Nu peger han på, at fødevareindustrien (’Big Food’) bruger lignende taktikker med ingredienser, der gør produkter afhængighedsskabende og skadelige, mens de skjuler risiciene.

I et indslag i 60 Minutes, der heldigvis så småt igen er begyndt at ligne 60 Minutes i stedet for CNN eller MSNBC, beskrives netop hvordan sagen mod Big Food kan blive en parallel til tobakssagerne – med påstande om bevidst manipulation, vildledning og bidrag til folkesundhedskriser.

Kessler forudser (eller vurderer), at opgøret med Big Food – inklusive retssager som Chiu’s – potentielt kan blive mindst lige så stort eller større end det mod Big Tobacco, fordi det rammer bredere og påvirker næsten alles kost dagligt. Det handler om afhængighedsskabende ultraforarbejdede produkter, manglende regulering af ingredienser og den massive sundhedsepidemi, det har forårsaget.

Amerikanerne bør efter bare ét år så småt begynde at overveje om de i moderne tid nogensinde har haft en sundhedsminister, der har skabt så mange krusninger i overfladen – efter så mange sundhedsministre har ladet en folkesundhedskatastrofe udvikle sig – som Robert F. Kennedy Jr.

Der var intet opgør med Big Food, hvis det ikke var for ham.

Psst! vil følge udviklingen med allerstørste interesse, mens du i andre danske medier vil læse lige præcis: Ikke et ord.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Psst! er aktive på Facebook og X. I mindre grad på Instagram. Psst!s journalist Jens Mogensen er også aktiv på X. Tag et kig.

Foto: Deposit.

Det er ikke nemt at være Robert F. Kennedy Jr., så meget er sikkert.  Måske det er det eneste, der er helt sikkert.

Medierne skal ikke engang bruge en ægte historie for at ramme ham med en tsunami af smæde, og efter, at han den 6. april på et opslag på X skrev, at ”den mest effektive måde at forhindre spredning af mæslinger er MMR-vaccinen,” har han nu også fået en god portion af sine egne ellers dedikerede tilhængere på nakken.

Meget snak om, at han er købt eller at nogen har en klemme på ham.

Men ’analyser’ er jo heldigvis oppe i tiden. Den bølge vil Psst! med på.

Du kan ikke læse helt almindelige historier på DR eller TV 2 uden at blive tilbudt masser af analyser – alt fra såkaldte ’lynanalyser’ til store analyser, der fylder side efter side. Og i tv har analyserne en fest.

Hvem som helst i medierne har frit slag til at ’analysere’. Det er helt almindelig praksis på fx DR, at en journalist på DR spørger en korrespondent fra DR om en analyse af et givent emne. Journalisten fra DR takker korrespondenten, og næste skridt er nu at tale med eksperten fra DR, der bekræfter, hvad korrespondenten fra DR lige har sagt, og gentager, hvad folk ude i stuerne bør mene.

Altså: DR interviewer DR og runder sagen af med DR.

Og så er den sag analyseret.  

Psst!s nyhedsbrev er på trapperne. Du kan indtil da støtte Psst! her

Du får en analyse, du får en analyse, alle får en analyse

Alle fra mediecheferne til eksperterne, kommentatorerne og helt almindelige korrespondenter, der efter at have set CNN på hotelværelset, selv mener, at han/hun nu er stor ekspert i stedet for en almindelig journalist, der objektivt bør informere/oplyse danskerne om, hvad der konkret sker. Alle analyserer.

Psst!s analyse bliver på en lidt anden måde end fx DR og TV 2, der mere benytter analyser som et frirum, hvor man kan sige hvad som helst uden at have belæg.

DR, TV 2 og andre tror mere på opskriften, at deres analyser skal fortælle dig, hvad du bør mene. Ofte moraliserende, forvrøvlede og uden belæg, men det er ok, fordi det er en analyse. Og analysens budskab er det budskab, der er passende til en snak ved kaffeautomaten på arbejdspladsen, synes medierne.

Psst! vil nu udfordre analyse-trenden ved at analysere ud fra, hvad vi konkret ved. Hvad der er belæg for at sige. Og ud fra det give vores bud på, hvor RFK Jr. er på vej hen. Og hvorfor han er på vej derhen.

Så altså meget samme opskrift som DR og TV 2 – bare med belæg og uden opdragelse.

Læs også: RFK Jr.: Sådan blev min far myrdet

Ægte interesse

Jeg (Psst!s journalist, Jens Mogensen) har fulgt Robert F. Kennedy Jr. tæt i flere år – længe før Psst! gik i luften for et lille år siden.

Jeg følger med af ægte interesse. For mig er hovedpersonen – og de emner, han beskæftiger sig med – vildt spændende stof. Det vil jeg hellere om læse, se, høre om end fx at læse eller lytte til en bog. Hver sin smag jo.

Jeg ser vel tæt på alle interviews med ham, og jeg kan især godt lide de lange interviews, hvor han får tid og ro til at forklare sig selv og gå i dybden. Som fx dette oplysende og veludførte interview fra 2024 med Dr. Phil.

Han er en intelligent, karismatisk og fascinerende mand, der har store resultater på sit CV, og han er ikke mindst fuldstændigt vildt hadet af ’medierne’. Og Big Pharma. Og Big Food. Og Big Tobacco.

Altså sådan cirka de mest magtfulde, kyniske, rigeste, mest nådesløse virksomheder og individer i verden, som han pisser sådan af. Den historie har Psst! beskæftiget sig med i efterhånden mange historier, så det skal vi ikke ind i denne omgang.

Nu er han sundhedsminister i USA. Det er vildt. Og det bliver meget vildere – på den ene eller anden måde.

Hvad kan vi forvente af de næste 3 og et halvt års tid? Er han købt? Har nogen en klemme på ham? Hvad kommer til at ske? Hvilke slag venter? Hvad er RFK Jr.’s egen vej fremad?

Psst! har nogle bud.

Læs også: Medierne udstillet: Manipulation, propaganda og fordummelse

Tre hurtige fra startblokken

Lad os starte oppefra.

1: Hvorfor sagde han, at ”den mest effektive måde at forhindre spredning af mæslinger er MMR-vaccinen”?

2: Er det en anbefaling eller en betragtning?

3: Og tillægsspørgsmål: Betyder den anbefaling/betragtning, at konklusioner om, at han er købt, eller at nogen har en klemme på ham, er på sin plads?

De hurtige svar er:

1: Han sagde det fordi, MMR-vaccinen ikke er den bakke, som han vil tage sit første store slag på.

Han sagde det for at afvæbne den stensikre shitstorm, der ellers ville komme, og for at undgå at blive trængt op i et hjørne på et tidspunkt, hvor han har brug for at bevare momentum og fokus på sine kerneområder: Gift i mad, miljø og medicin.

Ved at give en lille indrømmelse her kan han muligvis købe sig lidt arbejdsro (så meget arbejdsro, som nu engang er muligt for RFK Jr.) og fortsat styre fortællingen mod de kampe, han selv har udset sig.

2: Det er en betragtning. Han vurderer, at MMR-vaccinen er en vaccine, der ikke er blandt de værste/mest kontroversielle af de vacciner, der en dag indenfor de næste 3 års tid skal tales alvorligt om. Han tør godt formulere sig præcis, som han har gjort – der er ingen, der har sagt, at han ikke tager sig mulighed for at uddybe senere.

3: Nej, alle de her revolver-konklusioner om, at han er købt eller adlyder folk, der har en klemme på ham, er overhovedet ikke på sin plads.

Læs også: Kennedy og Trump vil revolutionere reglerne for fødevaretilsætning: “Systemet er korrupt!”

Formidable modstandere

Robert F. Kennedy Jr.’s historik fortæller en klar historie om, at han ikke er den “antivaxxer”, som medierne altid fremstiller ham som, men en kritiker/skeptiker, der stiller spørgsmål ved sikkerhed, gennemsigtighed og magtstrukturer i sundhedssystemet.

At anbefale MMR-vaccinen kan være en pragmatisk beslutning. Samtidig med, at han må mene, at den har en relativt stærk evidensbase sammenlignet med nogle af de mere kontroversielle vacciner, han har kritiseret offentligt.

Husk (altid): RFK Jr. er oppe imod formidable modstandere – medicinalindustrien, reguleringsorganer, og medierne – og de er mestre i at trænge folk i defensiven med koordinerede smædeskrifter, manipulation, og udeladelser. Og rå udmattelsestaktik.

Ved selv at tage kontrol over timingen og slagmarken undgik han at blive fanget i en endeløs vaccine-debat, der dræner hans ressourcer.

Han har sin egen plan, og han vil ramme hårdt, når han er klar med sine angreb på bredere systemiske problemer.

For de kommer.

Og det første kommer snart.

Læs også: B.T. logrer bedst: RFK Jr. skyldig i forgiftning af børn

Maden først!

Min analyse er, at Robert F. Kennedy starter med at tage et stort opgør med maden.

Han vil specifikt afvikle GRAS-systemet, og GRAS-systemet er i USA et gigantisk fænomen.

Tusinder af tilsætningsstoffer står for fald, og det vil være intet mindre end en revolution, og jeg tror, at den revolution venter lige rundt om hjørnet.  

GRAS henviser til stoffer, der er klassificeret som “generelt anerkendt som sikre” (GRAS – ‘generally recognized as safe’). De nuværende regler giver fødevareproducenter mulighed for selv at vurdere og godkende tilsætningsstoffer uden FDA’s (“Food and Drug Administration” på engelsk. På dansk oversættes det nok bedst til “Fødevare- og Lægemiddelstyrelsen”, red.) direkte tilsyn.

GRAS-systemet er direkte årsag til, at USA har 10.000 kemikalier i deres mad, mens Europa har cirka 400.

Kennedy Jr. har tidligere beskrevet GRAS-processen som et “korrupt system”, der tillader virksomheder at bruge kemikalier, som er forbudt i andre lande.

Han har også haft møder med nogle af de absolutte sværvægtere indenfor den amerikanske fødevareindustri, herunder virksomheder som General Mills, Kraft Heinz og PepsiCo. Han udtalte efter mødet, at han havde fået kommunikeret, at der er “en ny sherif i byen”.

GRAS-systemet er den bakke, som RFK Jr. har udset sig til sit første store slag.

Medierne vil gå amok, de vil vende virkeligheden på hovedet, de vil alle benytte sig af samme udeladelser af helt centrale informationer, og de vil servere flodbølger af absurde historier, der i bedste fald har en kvart sandhed gemt i sig.  

De vil på en eller anden måde – supportet af en flodbølge af grundigt udvalgte udeladelser – støtte det groteske amerikanske GRAS-system – uden direkte at støtte det. Akkurat som de gør med det ødelagte og bizarre amerikanske børnevaccinationsprogram.

Læs også: RFK Jr.’s første måned: Maden først!

Strategisk mening

Og så er der den sidste fordel, som ingen taler om, ved at gå til frontalangreb på GRAS-systemet.

GRAS (Generally Recognized As Safe) er en akilleshæl i det amerikanske fødevaresystem.

GRAS lader med minimalt tilsyn virksomheder selv vurdere stoffer som sikre, hvilket har ført til en cocktail af tilsætningsstoffer, der er forbudt eller strengt reguleret i EU.

Når RFK Jr. går efter det, kan han ramme en nerve hos både forbrugere og hans base, der ønsker renere mad, samtidig med, at han udfordrer Big Food direkte.

At starte med maden giver strategisk mening – det er håndgribeligt, noget folk mærker i deres hverdag, og det kan skabe bred opbakning, før han tager fat på mere komplekse kampe som medicin eller miljø.

En samlet plan, hvor GRAS-afviklingen er første skridt, kan inkludere ting som strengere mærkning, forbud mod kemikalier (f.eks. kunstige farvestoffer eller konserveringsmidler som BHA/BHT) og måske endda reformer af FDA’s rolle.

Hvis han får USAs model til at ligne EU’s model (og vi husker lige på, at EUs model ikke ligefrem er guldstandard for fødevare-videnskab) – i forhold til mere forsigtighedsprincip og gennemsigtighed – kan det være det slag, der både vinder folkelig støtte og sætter dagsordenen.

Medierne er skakmat. Intet at gøre. Big Food – intet at gøre.

Og RFK Jr. er styrket. Før næste store slag.

Det får han brug for.

***

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Robert F. Kennedy Jr. har nu været USA’s sundhedsminister i en måned.

Psst! har i hele vores levetid holdt nøje øje med RFK Jr., og det kommer vi til at blive ved med. Vi har – allerede indrømmet – meget høje forventninger til ham, men vi forstår også, at virkeligheden i politik langt fra altid ender med at flugte med høje forventninger.

Men spændende er det. Og spændende skal det blive. RFK Jr. er så voldsomt interessant at følge på nærmeste hold især på grund af mediernes dækning af ham.

Mediernes bestilte og hysteriske modstand mod ham er veldokumenteret på Psst!, og selv danske medier er dybt bizart ekstremt skingre, når han indgår i deres historier. De kalder ham “vanvittig”, “fucking vanvittig”, “skør”, “antivaxxer”, “farlig” og “konspirationsteoretiker” samtidig med, at præcis nul af de journalister og mediechefer, der står som afsender af de ord, ville lade deres eget barn gennemgå USAs farlige, ødelagte, groteske børnevaccinationsprogram. Ikke for en million kroner.

Men det udelader de. Som beordret. Hvis man ikke kendte til manuskriptet, ville man undre sig.

Da han tiltrådte med løftet om at “Make America Healthy Again” (MAHA), ventede mange et tidligt jordskælv af reformer, vaccine-drama og frådende medier, der, som vi ved, er på bestilt arbejde, når emnet er Robert F. Kennedy Jr.. Aggressiviteten, smæden, manipulationen og fordummelsen skruet op på Max Power.

Men bortset fra nogle få overskrifter har det været relativt stille. Måske overraskende stille..?

Psst! har læst op på RFK Jr.’s første måned som sundhedsminister i de amerikanske medier, HHS (U.S. Department of Health and Human Services) og hos mindre, ofte mere uafhængige, medier.

Og selvom de store overskrifter og den store opstandelse indtil videre er udeblevet, ser vi et klart billede af en mand, der er i fuld gang. Og der synes generelt at være velvilje overfor hans mission om omgående at bremse den folkesundhedskatastrofe, der foregår i USA.

Psst! har i flere historier belyst mediernes smæde-manus om RFK Jr., du finder et udpluk af de historierne her:

Før udpegning af RFK Jr. som sundhedsminister:

Juli 2024: Fokus: Kennedys lækkede samtale med Trump

August 2024: Åh åh! ‘Konspirationsteoretikeren’ Kennedy lover handling: Vi har de SYGESTE børn i verden!

August 2024: Medierne udstillet: Manipulation, propaganda og fordummelse

Efter udpegning af RFK Jr. som sundhedsminister:

November 2024: Klapjagten på Kennedy

November 2024: Citatbomben: Essensen af mediernes splash

November 2024: Psst! mener: Mediernes smæde-splash mod Kennedy er til din fordel

Januar 2025: Afgørende dage for RFK Jr. – fjender er der nok af

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

De første 30 dage

Lad os dykke ned i hans første 30 dage, hvor RFK Jr. først og fremmest har været omkring 1) mæslinger og 2) maden, som amerikanerne spiser.

RFK Jr. fik en tidlig udfordring, da mæslinger ramte Texas i starten af marts. Først trak han på skuldrene: “Measles outbreaks are not unusual” (“Mæslinge-udbrud er ikke usædvanligt”, red.), sagde han i Det Hvide Hus den 1. marts 2025. Men da to dødsfald – de første mæslinge-dødsfald i USA i et årti – dukkede op, skiftede han gear. Pludselig var det en “topprioritet”, og 2000 vaccine-doser blev sendt til Texas. Siden da har der været relativt stille om mæslinge-situationen.

Den seneste uges tid er det dog blevet klart, at RFK Jr.’s fokus her fra starten først og fremmest har været maden, som amerikanerne spiser.

Og der er godt nok også noget at tage fat på.

Den amerikanske fødevareindustri opererer nærmest på en anden planet i forhold til hvordan vi kender det fra Europa. Ja, ofte tror man, at det er løgn.

Men det er det ikke.

Læs også: Kennedy og Trump vil revolutionere reglerne for fødevaretilsætning: “Systemet er korrupt!”

GRAS-katastrofen

Robert F. Kennedy Jr. ser ud til at ville starte ‘revolutionen’ med et opgør med et fuldstændigt forrykt system, der i USA kendes som “GRAS” (GRAS – ‘generally recognized as safe’).

GRAS henviser til stoffer, der er klassificeret som “generelt anerkendt som sikre” (GRAS – ‘generally recognized as safe’). De nuværende regler giver dog fødevareproducenter mulighed for selv at vurdere og godkende tilsætningsstoffer uden FDA’s (“Food and Drug Administration” på engelsk. På dansk oversættes det typisk til “Fødevare- og Lægemiddelstyrelsen”, red.) direkte tilsyn.

GRAS-systemet er direkte årsag til, at USA har 10.000 kemikalier i deres mad, mens Europa har cirka 400. Ja, du læste det rigtigt: 10.000 vs. 400.

Kennedy har tidligere beskrevet GRAS-processen som et “korrupt system”, der tillader virksomheder at bruge kemikalier, som er forbudt i andre lande.

I en helt ny video går Robert F. Kennedy dybere i kritikken:

“GRAS-systemet har kort sagt været en katastrofe. I dag kan mad-virksomhederne selv bestemme om et kemikalie er ‘generally recognized as safe’ (generelt formodet sikker, red.). Ingen FDA-godkendelse er nødvendig. Europæiske nationer derimod kræver, at et kemikalie bliver bevist sikkert, før det får lov til at komme i maden. I vores land betyder GRAS, at alle kemikalier bliver formodet sikre, indtil det bliver bevist, at det er farligt. Og det bevis kommer muligvis ikke før millioner af amerikanerne er blevet kroniske syge,” siger RFK Jr. i denne video, som du absolut har brug for at se for at forstå præcist hvor absurd det amerikanske mad-system fungerer.

Og de siger, at RFK Jr. var den farlige for folkesundheden?

Ikke et ord om hans forgængere, der lod katastrofen ske.

Ændringer på vej

RFK Jr. har i den sidste uges tid haft møder med nogle af de absolutte sværvægtere indenfor den amerikanske fødevareindustri, herunder virksomheder som General Mills, Kraft Heinz og PepsiCo.

Da det kun er få dage siden, møderne fandt sted, er der endnu ikke offentliggjort konkrete, officielle resultater eller bindende aftaler. Dog kan man baseret på tilgængelige kilder og udtalelser fra RFK Jr. selv pege på følgende punkter, der indikerer retningen for det videre forløb:

1: En advarsel til industrien:

RFK Jr. har offentligt udtalt, at han i møderne gjorde det klart for fødevareproducenterne, at der er “en ny sherif i byen”. Han nævnte specifikt, at mødet inkluderede “de største fødevareproducenter i Amerika”, og at de nu forstår, at både FDA (Food and Drug Administration), HHS (Department of Health and Human Services) og Det Hvide Hus vil presse på for ændringer.

2: Fokusområder:

Ifølge rapporter og udtalelser har møderne berørt emner som:

  • Tidsplan for ændringer: Diskussioner om, hvor lang tid det realistisk vil tage at ændre produktionen af fødevarer (ikke nødvendigvis indenfor en fire-årig præsidentperiode).
  • Frøolier og tilsætningsstoffer: RFK Jr. har tidligere kritiseret brugen af visse frøolier (som sojabønne- og majsolie) og kunstige tilsætningsstoffer, som han mener bidrager til sundhedsproblemer. Der kan have været pres på virksomhederne om at reducere eller fjerne disse.
  • Bedre mærkning: Et forslag om at indføre mere gennemsigtige ernæringsoplysninger på forsiden af emballagen blev nævnt som et muligt diskussionspunkt.

3: Industriens reaktion:

Der er endnu ingen officielle udmeldinger fra virksomheder som General Mills, Kraft Heinz eller PepsiCo om, hvordan de vil reagere. Men RFK Jr.s retorik tyder på, at han opfatter møderne som en succes i den forstand, at industrien nu er klar over, at de står over for en administration, der er villig til at udfordre nuværende praksis.

Næste skridt

RFK Jr. har længe været en kritiker af den industrielle fødevareproduktion, som han mener bidrager til fedme, diabetes og andre kroniske sygdomme gennem stærkt forarbejdede produkter.

Hans udnævnelse til sundhedsminister og møderne med ‘Big Food’, er et klart signal om, at han vil bruge sin position til at udfordre status quo. Næste skridt vil sandsynligvis involvere mere formelle forslag til reguleringer eller politikker, som dog skal godkendes af Kongressen og må næsten forventes at møde modstand fra både industrien, lobbyisterne og politiske modstandere.

Indtil videre er det for tidligt at sige præcist, hvad der kommer ud af møderne, men scenen er sat for en konfrontation mellem RFK Jr.s vision og fødevareindustriens interesser.

Og Psst! følger med. Og vi vil fortælle dig historierne uden manipulation, fordummelse og den stormflod af udeladelser, som du får fra de medier, der hvert år får mange millioner af staten.

Kilder: HHS, The Guardian, AP News, Reuters, Rolling Stone, CNN, CBS News, The Wall Street Journal, Fox News, The Chief Nerd, Vigilant Fox.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN