I Folketingssalen. Volodymyr Zelenskyj, tidligere professionel komiker/entertainer, der med lynets hast blev præsident for Ukraine, kommer ind. Hele salen rejser sig og klapper. Undtagen én. Løsgænger Jacob Harris bliver siddende med armene over kors.

Så begyndte det. Og der blev omgående slået til den:

DR, Berlingske, Politiken, TV 2, B.T. – alle med samme tone. Samme vinkel. Samme ordvalg. “Skændsel.” “Farligt.” ”Putinist”. “Nyttig idiot.” “Diktatur-retorik.” “Skadelig for Danmark.” Skamplet”.

Fordømmelse er alt for mildt et ord.

Ingen nuancer for vi ved, at ’medierne’ i forhold til helt specifikke emner har forladt nuancer for længe siden. Et godt på, hvornår det præcis skete, er da nysgerrigheden blev myrdet under Covid-19.

Eller rettere: Da medierne frivilligt undsagde nysgerrigheden, journalistikkens engang vigtigste værktøj, for i stedet at følge det udleverede manuskript. Den blev slået ihjel, men først blev den ofret af dem, der burde dens mest ihærdige beskyttere.

Du kan støtte Psst!: Tilmeld dig nyhedsbrevet og få et 100% uafhængigt journalistisk produkt. Eller støt direkte på Mobilepay 0176RE.

Truslen mod demokratiet

Bemærk mønsteret:

Han bliver siddende og klapper ikke = “skændsel”. En ”skamplet” for det danske demokrati.

Han mødes med den russiske ambassadør = “landsforræder”.

Han siger, at Nato har bidraget til eskalering = “Putin-narrativ”.

Han nævner Bornholm i et hypotetisk scenarie = “klar til at afgive dansk jord”.

Samme overskrifter. Samme eksperter. Samme politikere, der “raser”. Socialdemokratiet, Venstre, Inger Støjberg, Løkke – alle på linje. Ensretning fra højre til venstre, så længe det handler om ikke at give stående ovation til Zelenskyj. Demokratiets forkæmpere vil have Harris ud, fordi han er en ”trussel mod demokratiet”. Og de kan ikke selv høre det – eller også lader de som om, at de ikke kan.

Overskriften, der med meget små variationer, gik igen i stort set alle medier den 15. november.

DR mener helt objektivt, at Løkke “hælder ham ned ad brættet”. Hvad det så end konkret betyder.

Læs også: Medierne går gyldne tider i møde – på din regning

Husk: Ignorér korruptionen

Danmark er international Ukraine-topscorer.

Ifølge War Balance (tal fra august 2026) ligger Danmark på 2. pladsen med ca. 14.040 kr. pr. indbygger (kun overgået af Norge med ca. 17.000 danske kroner pr. indbygger). Målt som andel af BNP er Danmark typisk nr. 1 eller top 2-3 i verden ifølge Kiel Institute Ukraine Support Tracker. Lars Løkke Rasmussen har konkret udtalt, at Danmark er “det land i hele verden, der har ydet det største bidrag til Ukraine i forhold til størrelse”.

Vi har samlet set givet omkring 91 milliarder kroner. Officielt.

Så at et land som Danmark skulle gå op i, at pengene havner de rigtige steder, bør være oplagt, men vi har valgt en anden vej.

Vi ignorerer fuldstændigt, at Ukraine er et dybt korrupt land, og at hele Zelenskyjs inderkreds er syltet ind i glødende korruption. Det vidste præsidenten intet om, siger han, og understreger selv, at ”hundredvis” var indblandet i korruptionsskandalen Operation Midas, der på alle måder skabte direkte og meget alvorlige konsekvenser for den lidende ukrainske befolkning.

Men på den måde blev der råd til et toilet af det pure guld til en af de korrupte. Noget for noget.

Men altså – du skal ikke begynde at mistænke præsidenten selv. Han skal begejstre dig. Ham skal du beundre. Ham skal du på benene for. Og smide hænderne sammen, hurtigt og med effekt. Ellers…!

Ukraine har længe været kendt som Europas mest korrupte land. Du kan meget nemt finde historier om den heftige korruption i de etablerede danske medier, der før krigen ikke fandt grund til at ignorere det. Det kom først efter krigen.

Læs også: ’Vovas’’ korruptionsfinansierede luksusvilla

Den forbudte nysgerrighed

Handlingen – at blive siddende uden at klappe – bryder den rituelle handling, der er blevet et politisk budskab. Stående ovation er blevet den officielle holdning. Alt andet er en afvigelse, der skal forklares, fact-tjekkes og ikke mindst fordømmes.

Hvor er det nu, vi har set det før?

Nå ja. Nu husker vi det.

Det er det samme mønster, der kørte under Covid-19. Dengang hed det “følg videnskaben”. Nu hedder det “rejs dig op og klap”. Begge er ritualer, der signalerer, at du er med på holdet. Og begge blev håndhævet af den samme kombination af medier, politikere og eksperter, der pludselig alle sagde det samme. 1:1 det samme.

Under Covid-19 blev nysgerrighed forvandlet til en trussel. Spurgte du til bivirkninger, smittekæder, lockdown-effekt eller den pludselige ophør af “følg videnskaben”, var du ikke længere journalistisk interessant. Du var nu i stedet ”stempel-værdig”.

Du var “anti-vaxxer”, “konspirationsteoretiker” og “farlig for samfundet”. Fact-tjekkerne, finansieret af Big Pharma, blev sat i arbejde. De samme eksperter dukkede op i alle medier med den samme konklusion. Horder af vrede hypnotiserede og botter overalt.

De, der afveg, blev hængt ud, fyret og kom på sorte lister hos efterretningstjenester. Og værre endnu.

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Loyalitetstest

Nu er det Ukraine. Harris bliver siddende. Han klapper ikke. Han mødes med den russiske ambassadør. Han siger, at Nato har bidraget til eskalering. Han nævner Bornholm i et hypotetisk scenarie. Og reaktionen er identisk: Skændsel. Putinist. Nyttig idiot. Farlig. Skamplet på demokratiet.

Det er ikke argumenterne, der er de samme. Men reaktionen er.

Jyllands-Posten “kommenterer” således på Harris-sagen. Bemærk sølvpapirshatten.

Afvigelse fra den officielle linje bliver ikke mødt med modargumenter. Den bliver mødt med stempler, strittende pegefingre og ekstatisk ensretning.

Under Covid-19 skulle du lade dig selv og dine børn vaccinere, have mundbind på, og udvise samfundssind på alle de måder, som magten forlangte.

Nu skal du rejse dig og klappe, når den rigtige gæst kommer ind i salen. Begge dele er synlige loyalitetstests. Og begge gange har medierne påtaget sig rollen som forstærkere frem for kritiske instanser.

Og:

Læg mærke til, hvordan sproget flugter.  

Dengang: “Du sætter andre i fare.” Nu: “Du skader Danmark.”

Dengang: “Følg eksperterne.” Nu: “Følg den danske linje.”

Dengang blev tvivl behandlet som et moralsk svigt. Nu bliver manglende klap behandlet som det samme.

Læs også: Glødende korruption nu én armslængde fra Zelenskyj

Bliv i rækken

Forskellen er mest kosmetisk. Under Covid var det en virus. Nu er det en krig. Men mekanismen er den samme: En officiel fortælling, der ikke tåler afvigelse. En medieverden, der har dygtiggjort sig i at forstærke den officielle fortælling i stedet for at udfordre den. Og en politisk klasse, der på tværs af partier pludselig står skulder ved skulder, når nogen bryder rækken.

Det er derfor, det føles så velkendt. Ikke fordi Ukraine er Covid-19. Men fordi reaktionen på dem, der ikke vil være med til ritualet, er den samme. Nysgerrigheden blev ofret under pandemien. Nu bliver den ofret igen, bare på en anden bakke.

Og ligesom dengang er det dem, der klapper mest, er de mest dydige, mest konforme, der raser, fordømmer og peger. Der vil se blod.

**

Illustration: Deposit.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev lige her.

Eller du kan støtte direkte her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X