Kig ikke imod millioner af illegale indvandrere, der strømmer ind i Europa. Og alt, hvad det medfører. Hvilket er en del.

Kig ikke imod EUs glødende, ude af kontrol, grad af korruption og regulær svindel.

Milliarder og milliarder af Euro, som EU hvert år simpelthen ikke ‘kan finde’. Hovsa, de er jo væk! Nå, herregud.

Fra Ursulas Covid-19-vaccine kup for hundredvis af milliarder kroner mod alle EU-borgere til anden- eller tredjerangs EU-politikere med skjulte tasker fyldt med penge. Korruption på alle niveauer – hvad skal man ellers forvente, når chefen er Ursula von der Leyen?

Kig ikke imod de dybfølte ønsker om censur og kontrol.

Konstant kontrol – og det, som de siger, er sandheden, vil være sandheden. Det, som Ursula siger er sandt, vil være sandt. Kun de færreste foragter ytringsfrihed – sandsynligvis frihed i det hele taget – som Ursula von der Leyen.

“Tyklands stålsatte rose,” som næsten forelskede Altinget så semi-poetisk skrev om hende i deres ‘portræt’ af hende. Danske medier elsker hende.

Og sikke hende og Mette Frederiksen er blevet gode venner. Wow.

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Lyn-analyse (ligesom de gør absolut konstant på DR og TV 2):

Mette Frederiksen øjner gode personlige muligheder, og Ursula von der Leyen har brug for et kynisk magtmenneske, der uden skrupler vil udføre det beskidte arbejde. Som for eksempel at flå egen befolkning, der i forvejen kæmper mod inflation og i det hele taget voldsomme prisstigninger på alt, med en ny skat. For eksempel en krigsskat.

Nogen vil blive glade for det, det ved Mette og Ursula, og Mette vil få en flot personlig belønning, hvis hun får landet den. Mette har fundet sin kurs, og den vil tage hende direkte mod toppen af EU.

‘Lyn-analyse’ slut. Og selv hvis den skulle være lodret forkert, er den stadig bedre end den gang propaganda, som DR og TV 2 serverer i deres uendelige strøm af ‘lyn-analyser’.

10 måneder efter vi gik i luften åbnede Psst! for bidrag. Læs om fremtiden for Psst! lige her

Kig derovre i stedet

Kig ikke imod spildte klima-milliarder. Er du vimmer, et slaraffenland.

Kig ikke på, at at vi trods at have brugt tusindvis af milliarder i samme periode, fuldstændigt har syltet vores velfærd i en sådan grad, at dyner og måltider til patienterne er sparet væk. Special-området lider, barberes konstant ind. Mange af vores gamle har ikke en krone. Folkeskolen halter gevaldigt. Vores indre farvande er forurenede, klamme og døde.

Danmarks velfærd er i det hele taget blevet mærkbart forringet hele vejen rundt de sidste cirka 5 år.

Spørg ikke om hvad vi dog kunne have opnået af gode ting, reelle, målbare og håndgribelige forbedringer, med de tusindvis af milliarder.

Nej, kig i stedet derovre.

Se! Krig! Død og ødelæggelse.

Og lyt! Hør Donald Trump sige dit, dat og dut i de heftigt redigerede indslag på tv.

Det er ret ligegyldigt, hvad der konkret sker, og hvad han gør konkret gør, se hellere os fortolke, ANALYSERE, på, hvad han nu siger. Vi skal være bange, på vagt, manden er måske Hitler. Ikke sandt?

Nu må ‘vi’ stå sammen, og så må vi alle forstå, at det her altså ikke bliver gratis. Vi skal købe. Købe. Og købe. Vi skal opruste til krig. Putin kommer, måske, og vi skal bruge trilliarder på at blive bedre klar på krig.

Vi har brugt (og spildt) tusindvis af milliarder på Covid-19, klima og krig, og det blev en dyr omgang for dig. Se bare din bon fra supermarkedet. Og alle dine andre regninger i øvrigt.

Men denne gang har vi brug for dine penge. Igen.

Og det bliver dyrt for dig.

Igen.

Men derefter kan du så tage det roligt.

Lige indtil næste gang. Og her bliver det dyrt for dig.

Igen.

Kan du (også) se mønsteret?

Læs også: Overfaldet på Mette Frederiksen – fra en anden vinkel

Halleluja: Undersøgelsen viser alt det, den skal

Endnu en ‘undersøgelse’ har set dagens lys.

Mere end halvdelen af europæerne anser USAs præsident Donald Trump for at være en “fjende af Europa,” ifølge en undersøgelse foretaget i EUs otte største lande samt Danmark.

I meningsmålingen, der havde til formål at tage temperaturen på europæiske borgeres holdning til transatlantiske relationer og sikkerhedsspørgsmål forud for EU-topmødet, siger 51 procent, at Trump er “en fjende af den kontinentale alliance.”Europas fjende”.

Ifølge undersøgelsen, der blev bestilt af Le Grand Continent og Cluster 17 og gennemført blandt mere end 10.000 personer mellem den 11. og 14. marts, mener endnu flere – 63 procent – at Trumps valgsejr gør verden mindre sikker.

Kun 13 procent mener, at Trump “respekterer demokratiske principper,” mens 43 procent siger, at den amerikanske præsident “har autoritære tendenser,” og 39 procent mener endda, at Trump “opfører sig som en diktator.”

Det er ikke kun Trump, der opfattes negativt: I de adspurgte lande mener næsten 8 ud af 10 borgere, at milliardæren og præsidentrådgiveren Elon Musk ikke kan betros, og næsten halvdelen af respondenterne i Belgien, Danmark og Frankrig siger, at europæere bør boykotte Teslas elbiler.

Femoghalvtreds procent af de adspurgte mener, at der er en høj risiko for væbnet konflikt på EU’s territorium i de kommende år.

Og så kommer vi til det, som ‘undersøgelsen’ egentlig gerne vil kommunikere:

Kun en tiendedel af respondenterne mener, at EU kan stole på Trumps Amerika til at sikre sin sikkerhed og forsvar, mens 70 procent siger, at blokken udelukkende må stole på sine egne styrker for at beskytte sig selv.

Der er mere delte meninger om, hvorvidt det bør ske gennem nationale hære eller en fælles europæisk styrke, men et flertal i de fleste lande ville støtte en fælles EU-militærstyrke.

Altså ifølge ‘undersøgelsen’.

Læs også: Anklagemyndighedens trumf mod polakken, der er tiltalt for at overfalde Mette Frederiksen: Snød Netto og Lidl for 110 kroner

Du vil vel hjælpe Mette?

Så ‘undersøgelsen’ viser først og fremmest spøjst nok præcist det, som magten og medierne gerne vil sælge dig: Oprustning!

Så er du klar til æde krigsskatten, der kommer? Det kan også være de kalder det en ‘oprustnings-skat’. Hvem ved?

Uanset navn: Det bliver dyrt, og du skal forstå, at du ikke betaler til alt det, som desperat trænger til forbedring/flere midler i Danmark. Dine indre farvande vil stadig være en død og gold ørken. De lavtlønnede, special-området, pensionisterne, skole-eleverne med flere vil fortsat få konstant dårligere forhold. Blive udhulet.

Du vil blive flået, og du vil betale. Og når din mor eller far skal i dialyse på hospitalet, skal du vide, at de har sparet både dyner og måltider væk, så medbring de ting hjemmefra.

Til gengæld vil du hjælpe Mette med at lande hendes næste job, der med garanti bliver noget at skrive hjem om.

Og det er noget.

[email protected]

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.