Hold da helt nedluknings-fødselsdagsfest for en mediehyldest, hva’?

I medierne blev det 11. marts fejret, at statsminister Mette Frederiksen (S) for præcis fem år siden lukkede landet ned.

Men selvom kvalmen presser på sig på som en sodavand med Mentos-pastiller i, er det ikke 100% skidt.

Det er er vigtigt – historisk set – at konstatere, at danske medier fortsat pusher samme myndighedssymbiotiske fortælling, som de har pushet hele vejen igennem.

Så blev det i det mindste bekræftet, og det er noget.

Medierne vil jo i dag helst ikke tale om Covid-19 overhovedet, og når man i det samlede regnestykke fratrækker, hvor kujonagtigt det er, giver det til en vis grænse mening.

For hvem vil dog være den første til at tage ansvar for det største svigt af danskerne i moderne tid?

Skal vi tage ’fødselsdagsfesten’ fra toppen?

Læs også: Skal vi ikke få åbnet den demokratiske samtale, Magnus?

30.000 liv reddet

Historien om, at den (første) danske nedlukning reddede 30.000 liv har været spredt vidt og bredt i medierne. Historien stammer fra Jyllands-Posten og Politiken i skøn symbiose.

Jyllands-Posten citerer 11. marts pandemiforskere for tallet 30.000 forhindrede dødsfald i Danmark. Den historie finder du bag betalingsvæg her.

Men Politiken åbnede ballet allerede dagen før med en kronik. Forfatterne er:

Viggo Andreasen: Lektor i matematik på RUC’s Institut for Naturvidenskab og Miljø og tilknyttet PandemiX Center.

Daniel Munch Nielsen: Ph.d.-studerende på RUC’s Institut for Naturvidenskab og Miljø og tilknyttet PandemiX Center.

Lone Simonsen: Professor i epidemiologi og centerleder på RUC’s Institut for Naturvidenskab og Miljø og tilknyttet PandemiX Center.

Sidstnævnte blev kendt som ’Corona-Lone’ i Covid-19 dagene, og hun er siden, ligesom mange andre centrale Covid-19-aktører (selv Henrik Ullum, red.), blevet hædret for sin indsats. I 2023 blev Lone Simonsen udnævnt til Ridder af Dannebrogordenen.

Læs også: Årets tegning – og (lidt af) historien bag

Lone Simonsen havde for eksempel indflydelse på, at vi ikke måttes samles, det var lige hendes specielle felt.

Sammen med forskere fra Niels Bohr Instituttet præsenterede hun gennem matematiske såkaldte agentbaserede modeller, hvordan kortlægning af superspredning muliggjorde tidlig begrænsning af smitteudbredelse.

Kan du huske den vandrehistorie? Super-sprederen, der ikke selv var syg, men bare gik rundt og gav alle livsfarlig ’corona’? Sikke en fantasi.

Derudover var Lone Simonsen naturligvis en hyppigt brugt epidemiologi-ekspert i medierne.

De tre forfattere sætter deres byline på et regnestykke, der utroligt nok også sjusser sig hen til noget, der alt i alt godt kunne give 30.000 reddede menneskeliv. Vi er med forfatternes minimum af 21.000 menneskeliv med sikkerhed i samme nabolag.

Du kan læse kronikken, der spøjst nok ikke er bag betalingsvæg, lige her.

Jyllands-Postens og kronikken blev lystigt delt af andre medier, og TV 2 og DR lavede også deres egen hyldest af nedlukningerne.

Overskrifterne, der nåede frem til danskerne, var:

Pyha, godt vores leder lukkede landet ned. Vi reddede cirka 30.000 danske liv, og vi bør alle være glade for vores statsministers hurtige, konsekvente og nødvendige nedlukning.

Trut, trut og tillykke.

10 måneder efter vi gik i luften åbnede Psst! for bidrag. Læs om fremtiden for Psst! lige her

Misinformationen lever

Tallet 30.000 er mange med forstand på nedlukningerne dybt uenige i, men de stemmer har vi desværre ikke hørt i medierne.

Fx har Jonas Herby, der indtil slutningen af 2024 var specialkonsulent hos tænketanken Cepos, lavet et langt opslag på X, hvor han går i rette med de konklusioner, som medierne sørgede for at få ud.

Jonas Herbys pointe er (meget kort fortalt), at forskernes beregninger ikke kan skelne mellem effekten af nedlukningerne og effekten af alt det, vi gjorde frivilligt (samfundssind). Og han siger direkte, at Lone Simonsen og Viggo Andreassen spreder misinformation.

Du kan se Jonas Herbys første tråd lige her.

Og han har lavet flere.

Screenshot her:

Også Kasper Planeta Kepp, der har sin ekspertise i Bio Chemical/bio medical research, meta research, data and computer modeling, har forfattet en tråd, der går i rette med tallet 30.000 reddede liv. Også Kasper Planeta Kepp kalder tallet for ”misinformation”.

Du kan se Kasper Planeta Kepps tråd her.

Screenshot her:

Og apropos medierne har netop Jonas Herby lavet en sjov lille udfordring til de danske medier. Han har uploadet en lille video, hvor han siger:

“Lone Simonsen og Viggo Andreassen har været ude med nogle udtalelser om, at nedlukningerne har forhindret 30.000 dødsfald i Danmark. Det kræver bogstaveligt talt bare en enkelt opringning, ét spørgsmål fra én enkelt journalist for at finde ud af, at det er forkert. Man skal bare ringe til Viggo Andreassen og spørge: Kære Viggo, de beregninger I har lavet, kan de skelne mellem nedlukningerne og alt det, vi gjorde frivilligt?,” siger Jonas Herby, og fortsætter:

“Hvis der er én journalist, der spørger Viggo om det, så vil Viggo svare nej. Lone Simonsen og Viggo Andreassen har overhovedet ikke kigget på den effekt. Alligevel har tallet 30.000 skabt overskrifter i samtlige medier. Jeg begriber ikke, at der ikke er én eneste journalist, der tænker: Skulle vi lige prøve at spørge?”

Det er uvist om Jonas Herby kender eksistensen af mediernes manuskript, som Psst! over mange historier har dokumenteret. Det virker til, at han nærmer sig i hvert fald.

Du kan se Jonas Herbys lille video lige her.

Læs også: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

Hvad med alt det andet?

Og så er der alt det andet med de nedlukninger.  

For hvis du nu påstår, at nedlukningerne i det hele taget gjorde mere skade – LANGT mere skade – end de gavnede, har du en stærk sag. Vi nævner i flæng:

Sundhedsskader uden for Covid-19:

Forsinket behandling af kræft, hjertekarsygdomme og andre livstruende sygdomme.

Markant stigning i mentale lidelser, især blandt unge og ældre i isolation.

Overdødelighed efter pandemien, sandsynligvis på grund af nedlukningsrelaterede faktorer.

Økonomisk ødelæggelse:

Massiv gældsætning, som nu fører til inflation, stigende renter og økonomisk usikkerhed.

Små virksomheder, der lukkede permanent.

Supply chain-kriser, der stadig påvirker priser og arbejdsliv.

Samfundsmæssige konsekvenser:

Mistillid til myndigheder og medier.

Øget polarisering i befolkningen. Og det er godt nok mildt sagt.

Børn og unges uddannelse og sociale liv blev alvorligt forstyrret.

Var effekten af nedlukningerne overvurderet?

Flere studier viser, at frivillige adfærdsændringer havde større betydning end nedlukninger.

Smitten steg alligevel i flere lande med strenge restriktioner.

Sverige, der undlod de hårdeste nedlukninger, endte med lavere overdødelighed end mange lande, der lukkede helt ned.

Tak for indbydelsen

Du kunne i øvrigt sige det samme om ‘medierne’ – altså, at de gør mere skade end gavn. Så har du den stærkeste sag af alle.

Kære danske medier.

Psst! takker i hvert fald for dækningen af den glade fødselsdagsfest, hvor vi alle blev mindet om nedlukningernes lyksaligheder. Det var en … oplevelse.

Og som sagt: Det er vigtigt at konstatere, at I stadig følger manus.

Det er alligevel også for sent for undskyldninger. Selvom de 100 procent sikkert en dag kommer. Der var engang, hvor I ville være blevet tilgivet, men det skib er sejlet.

Så klø på.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Statstalerøret DR var i går blevet sendt i byen af chefen for at sikre sig, at alle danskere nu også forstod, at det vel nok var en frygtelig beslutning af Donald Trump at trække USA ud af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) allerede på sin første arbejdsdag.

Nyheden kørte i loop på DRs radiokanaler, du fik indslag i tv og artikler på nettet. DR førte klart an i gårsdagens splash, men B.T., TV 2 og andre kom dog DR til undsætning med egne historier. Selvfølgelig med præcis samme budskab som DRs, det skulle gerne efterhånden give sig selv.

DR interviewede for en gangs skyld ikke kun DR, men havde faktisk forskellige kilder på historien. Alle DRs kilder mener dog præcis det samme, og hvis man var konspiratorisk anlagt, kunne man få tanken, at DR (igen) forsøger at skabe en illusion om videnskabelig konsensus.

Trumps beslutning om at trække USA ud af WHO var en stor historie på DR, hvilket kan undre. For det første fordi der er sket så utroligt mange ting i løbet af Trumps første dage, at en udmelding af WHO virker som en meget lille historie, og for det andet fordi, at det ikke er særligt længe siden, at medierne ikke kunne piskes til at skrive et eneste bogstav om WHO. Total radiotavshed.

Fx i foråret 2024, hvor WHO fortsat arbejdede seriøst med at få samlet alle lande til at underskrive WHOs pandemi-traktat. Et enormt prestigeprojekt for WHO og ikke mindst WHO-generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus.

Læs også: WHOs pandemi-traktat under pres: Tedros langer ud

Læs også: WHO opgiver pandemi-traktakten – for nu

Konspirationsteoretikernes skyld

Ifølge myndigheder og de altid enige medier handlede traktaten om, at WHO ville sikre, være et instrument for, at verden er bedre rustet til at forebygge og reagere mere effektivt, næste gang en pandemi rammer.

En anden, vidt udbredt, version er, at WHO fra start brugte den planlagte pandemitraktat til at søge mere magt og voldsomt mange flere penge. En mangedobling af nuværende budget (inkl. USAs bidrag), med magt til at træffe selv overnationale beslutninger.

WHOs pandemitraktat mødte voldsom folkelig modstand, og selvom den modstand selvfølgelig aldrig nåede frem til de etablerede medier, mærkede de varmen i WHOs hovedkvarterer.

WHOs generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus beskyldte helt efter den i dag gængse opskrift fake news, løgne og konspirationsteorier for at “sabotere” WHOs pandemi-traktat, og sagde, at kommende generationer “aldrig ville tilgive” medlemslandene, hvis de lod denne historiske chance for at gøre WHO til en mastodont med ubegrænset magt passere.

Det var på det tidspunkt, at du ikke kunne se én artikel i medierne. Tavsheden steg for hver dag, vi kom nærmere WHOs pandemi-traktat.

Hvis vi går længere tilbage syntes de danske medier, at pandemi-traktaten var en fremragende ide. Ekstra Bladet, Berlingske og TV 2 er bare nogle af de medier, der via Ritzau fortalte, at det handler om “en international aftale, der skal sikre, at verden er bedre rustet til at forebygge og reagere mere effektivt, næste gang en pandemi rammer.”

Denne gigantfiasko er ikke en fiasko

Pandemi-traktaten endte som en (indtil videre) kæmpe fiasko for WHO og især generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus, der efter traktatens sammenbrud i maj 2024 udtalte sig til mediernes skov af rullende mikrofoner:

“Dette er ikke en fiasko,” sagde han om fiaskoen. Og de danske medier var helt stille. Havde intet at sige.

Men det har de jo så nu, hvor Trump har trukket USA, der alene stod for små 20 procent af medlemslandenes samlede WHO-bidrag (mellem 400 og 500 millioner dollars, red.) Som Trump har sagt:

“De flår os. WHO gør alt for at please Kina, så lad Kina betale, hvad vi betaler. WHO håndterede Covid-19 utroligt dårligt. Hvilken total fiasko de havde der. Det skal være min store ære omgående at trække USA ud af det foretagende.”

Som sagt, så gjort.

DR taler med blandt andre Anna Stæhr Johansen, tidligere chef hos WHO med en Ph.d. indenfor forberedelse af sundhedsvæsner, og Lone Simonsen (under corona kendt som Corona-Lone, red.), professor i epidemiologi på Roskilde Universitet og
leder af forskningscentret PandemiX.

“Når man ingen penge har, så bliver man nødt til at fyre folk. De aktiviteter man normalt vil have ud i landene, de eksisterer ikke længere. Det kommer til at gå ud over folks sundhed i hele verden, inklusiv i den europæiske region. Man må forvente, at der er folk, der kommer til at dø som konsekvens af det”, siger Anne Stæhr Johansen til DR i værket “Trump dropper støtte til WHO: Tidligere medarbejder frygter dødsfald som konsekvens”.

Lone Simonsen stemmer i:

“Det er jo altså en frygtelig situation for global sundhed,” siger hun til DR. Og så gentager hun mere eller mindre det samme til B.T., der kuriøst nok også lige har besluttet sig for at få Lone Simonsens syn på sagen.

DR slutter deres artikel med misinformation og smæde om Robert F. Kennedy Jr. – den samme smæde, som du har hørt mange gange før: “Han er konspirationsteoretiker, imod vacciner, blev censureret af Instagram under C-19 osv.” – ja, den sang der.

Læs også: Klapjagten på Kennedy

Læs også: Psst! mener: Mediernes smæde-splash mod Kennedy er til din fordel

Hvad siger kuk-kuk Kennedy?

Og nu hvor DR selv bringer RFK Jr. på banen, så lad os da lige høre, hvad han mener om WHO. Det er jo faktisk ret interessant eftersom, at Trump har nomineret ham til ny sundhedsminister i USA.

Alle andre medier skriver jo, at Robert F. Kennedy er vanvittig. KUK-KUK! Imod vacciner (misinformation). Skør. Konspirationsteoretiker. Kennedy-familiens sorte får. Du har hørt den vamle traver til bevidstløshed.

Så tilgiv os, men Psst! vil i stedet for bestilt, ondskabsfuld og løgnagtig smæde fokusere på, hvad Robert F. Kennedy rent faktisk har sagt.

Du kan læse mediernes egne ord om manden lige efter Trump pegede på ham, lige her.

RFK Jr. har først og fremmest gentagne gange hævdet, at WHO er blevet et værktøj for Kina, World Economic Forum, Big Pharma, og store landbrugsvirksomheder. Han mener, at disse aktører bruger WHO til at fremme deres egne interesser frem for global sundhed.

WHOs rolle i pandemihåndtering: RFK Jr. har skarpt kritiseret WHO’s håndtering af pandemien, især med hensyn til reaktionen på varianter som fx Omikron. Han beskylder WHO for at skabe unødvendig frygt og panik. Han mener, at en kombination af naturlig immunitet og tidlig behandling burde være prioriteret frem for panikskabelse.

Suverænitet og global kontrol: RFK Jr. har advaret mod, at WHO’s forslag til nye internationale sundhedsreguleringer og pandemitræktater kunne fratage nationer deres suverænitet og skabe en global totalitær stat. Han har påpeget, at WHO ønsker at tage over styringen af globale sundhedsnødsituationer, inklusive styringen af laboratorier og beslutninger om sundhedsinterventioner.

Udmeldelse af WHO: Han har tydeligt udtrykt, at også han ville trække finansieringen til WHO, hvis han får muligheden. Først og fremmest som en reaktion på WHO’s afsporing fra sine oprindelige opgaver inden for ernæring, sanering og adgang til medicinsk behandling til at fremme interesser fra store virksomheder og global elite.

Fokus på bagvedliggende årsager: RFK Jr. har argumenteret for, at sundhed ikke kommer fra vacciner alene, men fra bedre ernæring, sanering, rent vand og adgang til medicinsk behandling, hvilket han mener WHO har mistet fokus på.

RFKs synspunkter afspejler en dyb mistillid til WHO’s nuværende struktur og prioriteringer og er del af et bredere historie om mistillid til internationale sundhedsorganisationer og deres forhold til private og statslige aktører.

Udvalgte citater:

Her er nogle udvalgte konkrete citater fra Robert F. Kennedy Jr., der er beslægtet til ovenstående sammenfatning:

På dansk:

“Verdenssundhedsorganisationen er blevet et redskab for det kinesiske kommunistparti, Davos, Big Pharma og Big Ag (store landbrug, red.)”

“WHO skaber panik om Omicron. De burde fokusere på tidlig behandling og naturlig immunitet, ikke skræmme folk til lockdowns og påbud.”

“Hvis jeg får chancen, vil jeg fratage WHO finansiering. De er blevet overtaget af kommercielle interesser og tjener ikke længere den offentlige sundhedsmission, de blev oprettet til.”

“WHOs foreslåede internationale sundhedsreguleringer vil i praksis fratage nationer deres suverænitet. Det er et skridt mod global totalitarisme under dække af sundhedssikkerhed.”

“I stedet for at fokusere på ernæring, sanering og adgang til medicinsk behandling, er WHO blevet en arm af Big Pharma, der prioriterer vacciner frem for alt andet.”

På engelsk (så du kan søge på dem og se citatet i rette kontekst):

“The World Health Organization has become a tool of the Chinese Communist Party, Davos, Big Pharma, and Big Ag.”.

“WHO is generating panic about Omicron. They should be focusing on early treatment and natural immunity, not scaring people into lockdowns and mandates.”

“If I have the opportunity, I will defund the WHO. They’ve been captured by corporate interests and are no longer serving the public health mission they were established for.”

“The WHO’s proposed international health regulations would effectively strip nations of their sovereignty. It’s a move towards global totalitarianism under the guise of health security.”

“Instead of focusing on nutrition, sanitation, and access to medical treatment, WHO has become an arm of Big Pharma, pushing vaccines over all else.”

Stort tillykke til amerikanerne fra Psst! Bare det var os.

[email protected]k

Foto: Close-up af officielt præsident-portræt

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN