Prisstigninger på hakket oksekød:
April 2021: En pakke på 500 gram hakket oksekød (8-12% fedt) kostede 29,95 kr.
Februar 2022: Prisen var steget til 34,95 kr., en stigning på ca. 16,7% på 10 måneder.
Juni 2022: Prisen nåede 49,95 kr., hvilket er en stigning på 43% fra februar 2022 og 67% fra april 2021.
I maj 2025 er tallet et godt stykke over 100 procent, og pilen peger kun i en retning. 500 grams-pakkerne er blevet sværere at finde (supermarkederne har ændret pakkestørrelserne til for eksempel 400 gram), men kiloprisen hos Netto, Bilka, Nemlig med flere ligger på cirka 130-140 kroner. Så hvis vi siger 65 kroner, er vi venlige.
Det er 116,67% på fire år.
Kilder på tal og baggrundsoplysninger er: Danmarks Statistik, B.T. pristjek, Landbrugsavisen, Fødevarewatch, Detailwatch.
Forringet produkt
De tal gælder for konventionelt hakket oksekød, hvilket mange nu ellers meget gerne vil undgå. Konventionelt hakket oksekød er nemlig ikke bare steget med over 100% på 4 år, det er også blevet et dårligere produkt.
Hakket oksekød kommer især fra malkekøer. Når malkekøer ikke længere producerer tilstrækkeligt med mælk, slagtes de, og deres kød bruges ofte til hakket oksekød eller forarbejdede produkter. Kødet fra malkekøer er typisk mindre mørt end kød fra kødkvæg opdrættet specifikt til kødproduktion, hvilket gør det velegnet til hakket kød.
Konventionelle malkekøer får i dag tilsat Bovaer i foderet. Danmark har (via en omvendt og højst usædvanlig politisk proces) som det første og eneste land i verden gjort Bovaer obligatorisk for konventionelle malkekvægsbesætninger med over 50 køer. Altså tvang.
Og Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i kødet, ligesom der også er tegn på, at Bovaer påvirker køernes trivsel negativt, og det er mange forbrugere utilfredse med.
En prisstigning på langt over 100% oveni dårligere dyrevelfærd og en konkret forringelse af produktet i køledisken er også en svær størrelse at være tilfreds med.
Ikke desto mindre er det status i maj 2025.
Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”
Den største klimasynder
Der skal være luft i budgettet, hvis man søger mod det økologisk hakkede oksekød. Der har været flere eksempler fremme i løbet af de sidste par uger om en kilopris på 174 kroner for økologisk hakket oksekød. Og den pris er mange danskere naturligvis stået af på. For længe siden.
Slagter Theilgaard fortæller, at en Ribeye i dag står i en kilopris på 500-600 kroner, så de fine udskæringer har de samme danskere i sagens natur droppet for længst. Men nu er også hakket oksekød altså også ved at nå et leje, hvor mange danskere tvinges til at fravælge den sunde spise.
DR, TV 2 og andre medier har også sat fokus på hvordan prisernes ”himmelflugt” får danskerne til at fravælge oksekød, og medierne sørger også for, at danskerne hele tiden får at vide, at køerne er de største ”klimasyndere”. Ingen historie uden den ’information’.
Især DR har valgt en særlig, men helt konsekvent, vinkel på historien. Ifølge DR er oksekød nemlig blevet så dyrt, at mange danskere nu simpelthen vælger det fra, og det er godt nyt for klimaet, siger DR.
Det er altså vældigt gode nyheder, at selv oksekød med affaldsproduktet fra Bovaer i sig er blevet så dyrt, at danskerne vælger det fra. For køerne er ifølge DR meget farlige for os mennesker.
DR taler også med en case, der siger lige præcis det, som DR gerne vil høre. Nemlig, at hun spiser mindre kød, supplerer med bælgfrugter, og det er ok, fordi hun ønsker, at hendes børn skal vokse op i en verden med et godt klima.
Du kan se DR fortælle de gode nyheder her og her.
Læs også: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!
Mangler noget i det samlede regnestykke?
Men er køerne nu også så farlige, bare fordi DR og vennerne siger det?
Hvorfor vinkler medierne aldrig på den samlede folkesundhed?
Hvad betyder det for den, at oksekød bliver så dyrt, at det vælges fra?
Hvad vil det betyde for folkesundheden, at danskerne i stor stil vil søge mod mere forarbejdet kød? Fx chicken nuggets i stedet for hakket oksekød.
Hvorfor fortæller medierne ikke danskerne, hvor sundt oksekød er? Hvor vigtig en fødevare oksekød er?
Er der ikke – selv hvis man godtager de her anekdotiske ’facts’ om koen som klimasynder nummer 1 – et samlet regnestykke, der aldrig bliver fortalt?
For oksekød er jo utroligt sund mad for mennesker.
Læs også: RFK Jr.’s første måned: Maden først!
Oksekødets fortræffeligheder
Oksekød er et næringskraftværk med protein, jern, zink og B12, der understøtter alt fra muskler til hjerne. Oksekødets sundhedsfordele er veldokumenteret, og oksekød har nogle imponerende egenskaber, som er svære at finde i andre fødevarer.
Oksekød er for eksempel en fremragende kilde til komplette proteiner, der indeholder essentielle aminosyrer, som kroppen ikke selv kan producere.
National Institutes of Health (NIH) konstaterer, at:
Oksekød er rigt på essentielle mikronæringsstoffer:
Jern (hæmjern): Oksekød er en af de bedste kilder til hæmjern, som absorberes mere effektivt end plantebaseret jern. En portion på bare 100 gram dækker ca. 15-20% af det daglige behov, hvilket hjælper med at forebygge anæmi og understøtter ilttransport i blodet.
Zink: Oksekød leverer ca. 4-7 mg zink pr. 100 gram, hvilket styrker immunsystemet, fremmer sårheling og understøtter hormonproduktion.
B-vitaminer: Særligt B12 (ca. 2,5 µg pr. 100 gram, næsten hele det daglige behov), som er afgørende for nervesystemet, røde blodlegemer og DNA-syntese. B12 findes næsten udelukkende i animalske produkter.
Selen og fosfor: Bidrager til antioxidative processer og knoglesundhed.
Kilde: National Institutes of Health (NIH), 2024; USDA FoodData Central.
Du kan finde forskning fra Harvard, Journal of Animal Science, International Journal of Sport Nutrition and Exercise Metabolism, American Journal of Clinical Nutrition og mange, mange andre, der lovpriser oksekødet sunde og nærende egenskaber.
Herhjemme skriver fx Ernæringsfokus.dk, at:
“Det magre oksekød er næringstæt og bidrager med protein, B-vitaminer, jern, zink og selen. Mindre magre udskæringer bidrager med mættet fedt og er en vigtig kilde til D-vitamin. Derudover har kødet en høj biotilgængelighed, hvilket både gør det nemmere for kroppen at optage næringsstofferne, og tilstedeværelsen af lidt kød (og/eller C-vitamin) kan i sig selv fremme optagelsen af jern fra vegetabilske produkter”.
Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer
’Ekspertgruppen’ vurderer yderligere prisstigninger
Der er bred enighed om, at ”oksekødsprisernes himmelflugt” skyldes mange faktorer. Mange forskellige eksperter, der udtaler sig i de danske medier, taler om 1) global efterspørgsel og begrænset udbud, 2) generelle prisstigninger (på fødevarer generelt og i alle lid i forhold til oksekød specifikt), 3) reduceret dansk kvægbestand og også andre faktorer.
Og så er alle enige om, at Danmarks klimapolitik er en central del af forklaringen.
Det sætter Ida Storm, der er direktør i sektor for kvæg i Landbrug & Fødevarer, ord på til TV 2. Ifølge Landbrug & Fødevarer tør mange landmænd ganske ikke enkelt ikke investere på grund af usikkerheden om den grønne trepart, CO2-afgift og stigende jordpriser.
”Usikkerheden gør, at mange venter og ser, og lige nu skal du sidde og være strategisk i et spil, hvor du faktisk ikke kender hele spillepladen, og du kender heller ikke spillereglerne. Derfor er der rigtig mange, der ikke investerer i nye tiltag, fordi det hele er alt for uigennemskueligt,” siger Ida Storm i artiklen, som du kan læse her.
En ny CO2-afgift på landbruget, der træder i kraft fra 2030, forventes derudover at øge produktionsomkostningerne.
Ekspertgruppen (Svarer-udvalget, red.) anslår, at en afgift på 750 kr. pr. ton CO2 kan øge prisen på en 500 grams pakke hakket oksekød med 4-5 kroner. Så Psst! gætter på det dobbelte.
Svarer-udvalget hedder formelt “Ekspertgruppen for en Grøn skattereform”, og er et ekspertudvalg, der blev nedsat af S-Regeringen i februar 2021 med den opgave at udarbejde et forslag til en grøn skattereform, som vil bidrage til at nedbringe udledningen af drivhusgasser i Danmark, herunder fra dansk landbrug.
En aftale om at reducere kvælstofudledninger i landbruget kan yderligere hæve produktionsomkostningerne, hvilket igen vil påvirke forbrugerpriserne.
Der er i det hele taget en voldsom masse, der rører sig. Meget er sket, og der kommer til at ske endnu mere.
Se bare (igen) eksemplet Bovaer, hvor den politiske proces bliver vendt 180 grader for at lade midlet få magten over målet, allerede før der er nogen form for acceptabel viden på plads. Så kan der modregnes noget metan på et regneark, og børst, børst, så er den ko-bøvs slået.
Det er virkelig her, at klovne-emojien skal indsættes.
Læs også: Overfaldet på Mette Frederiksen – fra en anden vinkel
“Hun laver spaghetti kødsovs”
Der er et paradoks.
På den ene side vælger Danmark tydeligvis, at det skal være, som det er nu. Dyre priser. Rekorddyre priser – over 100% på 4 år med udsigt til intet andet end yderligere stigninger. Et forringet produkt, mere forurenet. Færre køer. Usikkerhed på alle fronter.
Gennemførte tiltag. Nye tiltag. Flere tiltag på vej og pegefingeren er fortsat løftet. Den gennemførte fortælling, hvor alle ifølge medierne er helt enige: Koen er farlig. Sikke den udleder.
På den anden side er statsminister Mette Frederiksens egne ord.
Under valgkampen i 2022 udtalte hun, at forbrugerne ikke skulle betale mere for hakket oksekød på grund af en CO2-afgift på landbruget:
”En enlig mor med tre børn, der går til fodbold, hun laver spaghetti kødsovs. Jeg har ikke lyst til at lægge ekstra afgifter på det, jeg betragter som helt almindelige fødevarer”, sagde Mette Frederiksen, da stemmerne skulle i hus.
Hvordan gik det med det?
***
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Foto:
FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X
***
Her finder du ALLE Psst!s artikler om Bovaer (i kronologisk rækkefølge):
1: Bovaer – sikkert og effektivt?
2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar
3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”
4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler
5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”
6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer
7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?
8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”
9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer
10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer
11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”
12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?
13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk
14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken
15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer
16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”
17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang
18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!
19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer