Da den nationale evaluering af Danmarks håndtering af Covid-19 konkluderede, at bivirkninger efter Covid-19-vaccinen, engang kendt som ”supervåbnet”, var ægte, og at de bivirkningsramte danskere ikke er blevet mødt med anerkendelse, udredning og relevant behandling, reagerede enkelte medier (f.eks. TV 2).

Der kom et lille skvulp, og mange reagerede med at sige, at det sørme er godt, at der nu ”sker noget”.

Psst! kaldte den straks: Intet vil ske. Intet vil ændre sig.

Det skyldes primært et enkelt faktum: Supervåbnets status. mRNA-produkterne blev fra dag 1 (faktisk allerede før dag 1, red.) ophøjet til et frelsende mirakel. En uangribelig helligdom. Et vaskeægte supervåben. Vores tids svar på månelandingen, sagde de.

Ingen myndigheder har på noget tidspunkt ytret det mindste lille pip om, at de mRNA-produkter måske alligevel slet ikke var så super. Det må de ikke. Du ser det samme mønster over hele ’den vaccinerede verden’, mRNA-produkterne er strukturelt beskyttet som intet andet i moderne tid. Det gælder alt fra sundhedsmyndigheder, der bevidst vildledte om risici for myokarditis fra Covid-19-vacciner til at absolut ingen i en magtposition i det etablerede system vover at ytre den mindste kritik. Den mindste tvivl.

Læs også: De vaccineskadede danskeres møde med SSI: Udsigt til nul og niks!

Intet emne i det moderne tid er blevet kommunikeret som Covid-19. Et massivt, ensrettet, ubønhørligt pres, pres, pres. Selvmodsigelserne. Vrøvlet. Vreden. Udskamningen. Den Store Fortælling er i dag et monster, der reelt handler om hundredvis af del-elementer indenfor emnet “Covid-19”. Supervåbnet er et af de del-elementer. Et stort og vigtigt del-element endda. Illustrationen af Psst!-tegner Mads Ortamnn viser Ullums graf, der “ikke var baseret på fakta”. Den slags nonsens var ganske acceptabelt, fordi vrøvlet og skræmmekampagnerne flugtede med Den Store Fortælling.

Du kan støtte Psst!: Tilmeld dig nyhedsbrevet og få et 100% uafhængigt journalistisk produkt.

Gå til egen læge

Covid-19-vaccinen har skadet en gruppe danskere, der hele vejen igennem er blevet fuldstændigt svigtet af det officielle Danmark. Psst! har løbende talt med flere af dem, her er nogle få eksempler på de vaccineskadedes danskeres personlige historier:

Louises historie del 1: ”Jeg ønsker 5 minutter med mine børn, hvor jeg ikke har det dårligt”

Louises historie del 2: ”Skal vi ikke bare doble op på antidepressiv?”

Martins historie del 1: “Jeg har mistet over 90%”

Martins historie del 2: Danmark vendte os ryggen

Faktum: Der findes intet udrednings- eller behandlingstilbud til borgere med bivirkninger efter covid-vaccination i Danmark. Patienterne er fortsat syge, og man ved intet om, hvad vaccinen har gjort ved de skadede borgeres helbred. Og ingen instanser, styrelser eller repræsentanter fra det ’officielle Danmark’ ønsker at vide det.

I et nyt svar fra sundhedsminister Sophie Løhde (V) til Folketinget bliver vi bekræftet i, at intet er sket. Og at intet kommer til at ske.

’Supervåbnet’ ødelagde deres liv: ”Samfundssind kaldte man det!”

Her følger spørgsmålet, der blev stillet den 8. januar 2026, fra Peder Hvelplund (EL).

Spørgsmål nr. 203:

”Er ministeren villig til at undersøge behovet og muligheden for at oprette landsdækkende specialiserede centre for udredning og behandling af postinfektiøse tilstande som Long COVID, vaccineskader og ME?”

Sophie Løhdes svar, der blev givet den 5. februar 2026:

”Der henvises til svar på EPI alm. del – spm. 24 fsva. organiseringen af udredning og behandling for senfølger efter Covid-19 samt symptomer efter vaccination mod Covid-19.

Jeg har desuden indhentet svar fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:

”Udredning af postinfektiøse tilstande som Long COVID, vaccineskader og ME foregår i overvejende grad i almen praksis, eller i koordination mellem almen praksis og det sekundære sundhedsvæsen. Det kan være røntgen-undersøgelser, blodprøver og cerebral MR. Sidstnævnte vil kun undtagelsesvis være indiceret, og det vil i givet fald være en neurolog eller anden speciallæge der skal henvise til dette. Det anbefales, at patienter med postinfektiøse tilstande, herunder ME/CFS primært behandles i primærsektoren. Ved svære lidelser bør der tilbydes specialiseret og evidensbaseret behandling. Patienter med svært invaliderende lidelser, hvor der er mobiliseringsbehov, henvises til behandling under indlæggelse på et af de to højtspecialiserede centre.”

Svar slut.

Oversat: ”Det foregår hos egen læge, og hvis patienterne har brug for mere end egen læge, har vi ”specialiseret og evidensbaseret behandling på to centre”.

Vi tager den – som vi har gjort hele tiden – fra sag til sag. Det starter hos egen læge. Så får du en henvisning til et andet sted. Så egen læge. Så et nyt sted. Så egen læge. Så et tredje sted. Der er ingen fælles erfaringsindsamling fra de her ofte meget syge mennesker – der fik ødelagt deres liv, da Covid-19-vaccinen skadede dem. Ikke engang en indsamling af erfaringer, så vi kan blive klogere. For problemet er lige præcis, at ‘vi’ – det officielle Danmark – ikke ønsker at blive klogere.

Inas historie del 1: Inas historie: Om 10 minutter er jeg løsladt

Inas historie del 2: Måske mine efterladte en dag får en undskyldning

Den nationale evaluering uden konsekvens

Ministerens svar til Folketinget giver endnu engang indtrykket af, at der ikke er grundlag for en særlig indsats for borgere med alvorlige bivirkninger efter COVID-19-vaccination. Ministeren siger her, at vi kører videre på akkurat samme måde som hidtil: “Start hos egen læge (som de vaccineskadede naturligvis har gjort både forfra og bagfra), og så ser vi på det”.

Den nationale evaluering af Danmarks håndtering af covid-19-pandemien, som det officielle Danmark ellers hævdede at vente på anbefalinger/konkluderer ellers, at bivirkningsramte borgere ikke er blevet mødt med anerkendelse, udredning og relevant behandling.

VIVEs evaluering, delrapport 4, bestilt og finansieret af Folketinget, advarer samtidig om, at den mangelfulde håndtering underminerer tilliden til myndighederne og fremtidige vaccinationsprogrammer.

Regionerne bekræfter også, at der ikke findes et målrettet behandlingstilbud til borgere med vaccinebivirkninger. Patienterne efterlades i et lukket system, som Psst! udførligt har beskrevet ad flere omgange. For eksempel her i historien om Covid-19-kujonernes æra.

Derudover har eksisterende senfølgeklinikker afvist patienter med sygdom efter vaccination, fordi der ikke foreligger nationale retningslinjer for håndtering af patientgruppen. Det bekræfter også Sundhedsstyrelsen (SST).

Af referatet fra mødet mellem Sundhedsstyrelsen og Foreningen for Bivirkningsramte den 1. november 2023 fremgår det, at Sundhedsstyrelsen ikke er blevet stillet opgaven – fra politisk hold – med at udarbejde anbefalinger, etablere udredning eller sikre behandling for patienter med skader efter covid-19-vaccination.

Der er ingenting. Der kommer ingenting.

Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

Den lukkede cirkel slår til igen

Konklusionen er, at manglen på udredning og behandling ikke skyldes fravær af patienter, viden eller behov. Det skyldes et politisk tomrum, hvor ansvar ikke eksisterer. En bevidst konstruktion.

Og sådan fortsætter det. Sundhedsministeren ser bort fra både Folketingets egen uafhængige evaluering samt Sundhedsstyrelsens og Danske Regioners egen erkendelse.

Så her er vi igen – de vaccineskadede borgere skal gå til ’egen læge’. Ministeren ignorerer den nationale evaluering, som Folketinget selv bestilte. Myndighederne siger, at de ikke har fået opgaven. Ministeren siger, at myndighederne må tage sig af det. Den lukkede cirkel slår til igen, og de vaccineskadede danskere står – nok engang – på feltet ”start”.

De var så uheldige at blive skadet af et produkt, der blev udråbt til et supervåben. Noget helligt og uangribeligt. Et frelsende mirakel. Noget, man SKULLE tage. Strukturelt beskyttet som intet andet produkt i moderne verdenshistorie.

Kommunikationen var, at man udviste “samfundssind” ved at følge myndighedernes anvisninger. Danmark glemte bare at sige, at hvis du bliver skadet af det produkt, der forkert fik prædikatet “sikkert og effektivt”, så hænger du altså selv på den. Vi vil have lige præcis intet med det at gøre.

Det kunne Danmark vel godt have sagt på forhånd..?

Karinas historie: ”ALT var galt – på samme tid!”

Karinas historie del 2: På vej til at få mit liv tilbage

Igen og igen. Og. Igen og igen.

Nu kan vi så starte forfra, og snart vil vi igen høre, at ”EFTER-COVID-undersøgelsen” viser, at der slet ikke findes langtidsbivirkninger. Eller også, at de vaccineskadede danskere i virkeligheden bare lider af ”nocebo-effekten” (læs den historie lige her), og bare bilder sig selv det hele ind. De er altså bare paranoide.

EFTER-COVID-undersøgelsen har Psst! også tidligere skrevet om – det kan du læse for eksempel her.

De danske sundhedsmyndigheder har længe afvist vaccineskadede med den begrundelse, at EFTER-COVID-undersøgelsen viser, at der ikke findes langtidsbivirkninger. Puff. De eksisterer ikke.

Der er dog et problem: Forskerne bag undersøgelsen siger det modsatte.

25. september 2025 mødes Foreningen for Bivirkningsramte med SSI’s forskere. I det godkendte referat står der sort på hvidt:

Steen Ethelberg (SSI): “Det kan ikke lægges til grund for at sige at der ikke findes bivirkninger.”

Christine Stabell Benn: Undersøgelsen er “ikke korrekt fortolket” når den bruges til at afvise patienter.

Tyra Grove Krause (SSI): Undersøgelsen er “ikke designet til at opdage de særlige bivirkninger”.

Alligevel fortsætter Sundhedsstyrelsen og ministeriet med at bruge den til præcis det formål.

Den lukkede cirkel er bygget op, så ingen ny viden trænger ind. Den lukkede cirkels eksterne kommunikation består af talking points, der ofte ganske enkelt ikke passer, men det er ligegyldigt: For det siges igen og igen og igen.

Et andet eksempel på det er WHO’s “Covid-19-vaccinen reddede 20 millioner liv.” Har ikke fugls føde på sig, men sig det igen. Og igen. Og igen. Få folk, der er i toppen af myndighedernes sundhedsapparat, videnskabsfolk og folk med ordener, særdeles fornem tingeltangel (det fik de fleste af Den Store Fortællings mest prominente vogtere jo, red.), til at gentage det.

Sådan bliver det ’sandt’.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Psst! er aktive på Facebook og X. I mindre grad på Instagram. Psst!s journalist Jens Mogensen er også aktiv på X. Tag et kig.

Foto: Deposit.