Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

Bovaer vinder frem globalt, i alt fra Australien til USA, EU og Storbritannien, Sydamerika og Asien, og de fleste forbrugere har ingen anelse, fordi mærkning ikke er påkrævet nogen steder.

Bovaer bliver rullet ud under radaren, pakket fint ind i klimafortællingen om at reducere metan, mens ingen ved, hvad det betyder for køerne, mælken, kødet – eller os selv på lang sigt.

HVIS medierne rapporterer om Bovaer, får forbrugerne den samme fortælling alle steder: Bovaer er sikkert og effektivt, klimavenligt, miljøvenligt og på alle måder super-duper.

Og HVIS medierne skriver om forbrugernes skepsis/kommentarer/protester, får forbrugerne også den samme fortælling, der som minimum altid indeholder ordene “konspirationsteoretiker” og “Bill Gates”. Den gængse medie-historie lyder sådan her:

Konspirationsteoretikere er skeptiske overfor det klimavenlige tilsætningsstof, der reducerer metan-udledning fra køer.
De er en del af et rabiat mindretal, der er klimabenægtere.
De er også skøre.
De består også af vaccinemodstandere, der før har spredt misinformation om coronavaccinerne.
De tror, at Bill Gates og 5G og corona og mikrochips i regndråberne har noget med Bovaer at gøre.

Det er ikke til at holde ud at overvære, men ikke desto mindre er det virkeligheden. Som dokumenteret i Psst!s mange historier om Bovaer – og alt det, der hører ind under emnet.

Nederst i artiklen finder du link til samtlige af Psst!s artikler om Bovaer – og alt, hvad der hører ind under det emne.

Læs også: Martins historie: Danmark vendte os ryggen

NOPA er ingen historie

Myndigheder og industrien er naturligvis afsender af samme budskab (eftersom de jo fortæller medierne, hvad budskabet skal være), men kratter man bare lidt ind under overfladen, viser det sig jo, at Bovaer rent faktisk efterlader rester (NOPA) i forbrugernes ko-produkter. Et opsigtsvækkende faktum, der ikke interesserer medier, myndigheder eller industrien det fjerneste.

Myndigheder og industriens svar til det, er at læne sig op ad vurderinger som fx EFSA’s (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, red.), der siger, at Bovaer (3-NOP) og dets nedbrydningsprodukt NOPA er sikre i de mængder, der ender i produkterne.

Altså: Sikkert og effektivt (igen, ja). Som et mantra, der kan gentages i det uendelige – som svar på alle spørgsmål.

Og HVIS protester som fx demonstrationer overhovedet bliver dækket af medierne, bliver de dækket som en kuriositet – gerne med fokus på, at demonstrationens bagmænd er rabiate konspirationsteoretikere.

Og sådan fortsætter Bovaer sin sejrsgang: Vinket lige igennem af systemet, tiljublet af de købte medier (hvis overhovedet omtalt), mens almindelige forbrugere, der har alle gode grunde i verden til skepsis og bekymring, bliver udsat for hån og foragt.

Psst! arbejder pt. på næste store skridt. Mere info meget snart.

Fart på Down Under

Der er for tiden stor fokus på Bovaer i Australien, hvor Bovaer vinder hastigt frem.

I Australien er Bovaer ikke – som tilfældet jo er i Danmark med konventionelle malkekvæg – gjort obligatorisk, og derfor har forskellige ‘forsøg’ med Bovaer i ro og mag kunnet vokse sig større og mere og mere udbredte. I Australien er fokus på kødet, mens mælken fortsat lader vente på sig. Endnu i hvert fald.

Langt de fleste australiere har intet hørt om det, men det er begyndt at gå op for mange australiere, at deres ko-produkter pludselig kommer fra køer, der har fået tilsat Bovaer i foderet. Der er ophedede diskussioner om mærkning af Bovaer-produkter, men myndighederne har ingen planer i den retning.

Det gør forbrugerne usikre, bekymrede, vrede og mere i den føleregister-dur. 1:1 samme reaktion, som vi så, da Arla præsenterede Bovaer til de britiske forbrugere, og som vi også så i Danmark, da medierne jublende kunne berette, at Bovaer nu var tvang. Som det første land i verden.

Diskussionen og reaktionerne får frit løb på sociale medier, og kommentarsporet er igen præget af afsky, bekymring og vrede over, at de her ‘løsninger’ bare kan blive trukket nedover forbrugerne. Godt eksempel her.

Vi ser (igen) også lokale kvægbønder og mejerier bruge Bovaer til at gøre reklame for deres egen mere lokale virksomhed, der i hvert fald med garanti ikke benytter sig af det stads. Og det budskab slår de stolt på. Virker til at være god reklame for de mange små og mellemstore virksomheder, der har tappet ind i fortællingen og diskussionerne om Bovaer.

Forbrugerne synes i – fuldstændigt overvældende flertal – at Bovaer er skørt og klamt. Akkurat som da Arla præsenterede Bovaer for briterne i en video på X.

Kunden har bare i 2025 ikke altid ret længere. Der er større kræfter på spil.

Læs også: Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

Dén gamle traver, ja

Bovaer blev godkendt i Australien i september 2021, og efter en langsom start er Bovaer hurtigt ved at blive integreret i landets kvægindustri. For eksempel har supermarkedskæden Coles udvidet brugen af Bovaer. Ligeledes har North Australian Pastoral Company (NAPCo), en af landets største kvægproducenter, indgået et samarbejde med DSM (firmaet bag Bovaer, red.) om at implementere Bovaer.

Meat & Livestock Australia, der er en brancheorganisation for den australske kød- og husdyrsektor, har også investeret millioner af dollars i forskning, og rapporterer metanreduktioner på intet mindre end 60-90% i foderstalde og 15% for græssende dyr.

Hvis de tal står til troende, går de tydeligvis til stålet med doseringen Down Under. Stakkels køer.

Meat & Livestock Australia lover i øvrigt australierne, at Bovaer ikke efterlader rester i kød-produkterne.

Dén gamle traver, ja.

Forbrugerne skal ikke forvente reel oplysning fra eller nogen form for alliance med den ‘frie og uafhængige’ presse.

Her ser du den store australske medieaktør ABC, der holder sig til det manuskript, som vi også har set fra medierne i Danmark og i Storbritannien. Og vi mener – PRÆCIS samme opbygning, samme ord, samme manipulation, samme udeladelser. Og selvfølgelig med de ord, som medierne er blevet beordret til at bruge:

“Konspirationsteoretikere” og “Bill Gates”.

Læs ABCs udgave af manus her.

Imens kører hjulene

I Danmark blev vi også fortalt, at “intet går i mælken/ko-produkterne, men de informationer har Fødevarestyrelsen ændret på baggrund af Psst!s artikler.

Fødevarestyrelsen erkendte overfor Psst! at Fødevarestyrelsen godt kunne “omtale flere detaljer fra EFSAs (Den Europæiske Fødevare Autoritet) redegørelse om Bovaer,” og Fødevarestyrelsen ændrede derefter flere tekstafsnit i deres beskrivelser af Bovaer på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Det betød, at de danske forbrugere nu for første gang – sort på hvidt, offentligt og lettilgængeligt – kunne orientere sig om, at Bovaer rent faktisk efterlader noget i mælken: NOPA (3-nitrooxypropionsyre), et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer.

Men i Australien går intet altså i kødet.

Og imens kører hjulene.

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Global sejrsgang

Bovaer ligner en stensikker sejrsherre. Virksomheden bag produktet må være meget glade.

De har lavet et middel, hvis aktive stof er så giftigt, at du ikke ønsker at spise bare en knivspids af det selv, og et middel, der efterlader NOPA i forbrugernes ko-produkter. Et middel, som trods det bliver vinket direkte igennem af hele systemet. Og ikke mindst et middel, der bliver hyldet af medier, ministre, myndigheder, Arla og DSM selv.

Sikke en jackpot. Hvor mange milliarder skal vi mon gætte på?

Bovaer er på en global sejrsgang:

USA: I maj 2024 godkendte U.S. Food and Drug Administration (FDA) Bovaer til brug i malkekvæg. DSM-Firmenich har indgået et strategisk partnerskab med Elanco Animal Health, et globalt medicinalfirma, der fokuserer på at udvikle og producere lægemidler og vacciner til produktionsdyr og kæledyr, for at udvikle, producere og kommercialisere Bovaer på det amerikanske marked. Namme-nam, hva’?

Canada: I januar 2024 modtog Bovaer markedsføringstilladelse i Canada til brug i både malkekvæg og kødkvæg.

Derudover har Bovaer opnået markedsføringstilladelser i flere andre lande:

Brasilien og Chile: De første fulde markedsføringstilladelser blev givet i 2021, hvilket gjorde Bovaer tilgængelig for både mælke- og kødkvæg i disse lande.

Japan: I november 2024 modtog Bovaer markedsføringstilladelse i Japan til brug i både malkekvæg og kødkvæg.

Sydkorea: I september 2024 blev Bovaer godkendt til brug i kødkvæg i Sydkorea.

Kilden til de informationer er DSM selv – altså virksomheden bag Bovaer.

Ingen krav til mærkning

Ingen steder er der krav om mærkning af Bovaer, og det er igen samme forklaring, der går igen alle vegne. Vi benytter her Australien som eksempel:

“Fødevareprodukter som kød og mælk skal overholde generelle mærkningsregler fastsat af Food Standards Australia New Zealand (FSANZ), der fokuserer på ting som oprindelsesland, ingredienser og allergener. Men da Bovaer er et foderadditiv, der nedbrydes i koens fordøjelsessystem, anses det ikke for at efterlade rester i kød eller mælk, der kræver mærkning. EFSA og australske myndigheder har vurderet, at hverken Bovaer eller dets nedbrydningsprodukt (NOPA) findes i målbare mængder, der udgør en risiko, så der er ingen forpligtelse til at oplyse om det på produkterne,” lyder en opsummering af, hvad den australske pendant til Fødevarestyrelsen, Food Standards Australia New Zealand (FSANZ), fortæller Australiens borgere.

Tilliden til myndigheder og medier er mere end almindeligt skrøbelig, og når myndigheder og medierne i symbiose siger “intet går i mælken” og senere må indrømme, at NOPA faktisk gør præcis det, er det bare endnu et eksempel på, at målstolperne kan flyttes efter forgodtbefindende.

Selv når de nu insisterer på, at NOPA er sikkert i de mængder, der findes, underminerer den oprindelige, vildledende, udskammende og manipulerende strategi og kommunikation deres troværdighed.

Hvor mange gange kan man flytte målstolperne, før folk holder op med at stole på, hvad der bliver sagt? Det er ikke bare et spørgsmål om videnskab længere, men om gennemsigtighed og ansvar.

Og når det er sagt:

Bovaer vinder alligevel.

***

Alle Psst!s historier om Bovaer lige her (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”