Arla svarer på Psst!s afsløring: ”Bovaer reducerer køernes klimaaftryk”

På Arlas lukkede platform ”Arla Farmers” opfordrer Arla nu alle konventionelle mælkeproducenter til at tilmelde sig helårsbrug af Bovaer fra 2026.

Men bag den ’opfordring’ fra Arlas Hanne Søndergaard, Executive Vice President for Agriculture, Sustainability and Communications, gemmer sig en brutal advarsel: Hvis ikke mindst 56 procent af malkekøerne er med i den frivillige ordning i 2027, bliver ordningen obligatorisk – uden en krone i tilskud fra staten.

Planen er kort og godt 100 procent helårsbrug i 2030. Det har ingen almindelige mennesker på noget tidspunkt hørt om – de intentioner har været særdeles grundigt gemt af vejen.

En whistleblower skaffede Psst! adgang til Arlas lukkede platform, og Psst! kunne den 10. september, som det første og eneste medie i Danmark, afsløre helt præcist, hvad planen er for Bovaer i Danmark.

Hele den historie kan du læse lige her: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

Og det bør du – for denne historie er en direkte opfølgning af den.

Psst! kæmper rent mediemæssigt en fuldstændigt isoleret kamp for at gøre danskerne vidende om faktuelle, relevante og 100 procent objektive oplysninger om Bovaer. Du kan støtte os ved at signe up til vores nyhedsbrev, som samtidig er et fedt produkt med eksklusive historier, informationer om, hvad der sker bag journalistikken, udtræk af og links til ugens historier på Psst! Og mere endnu. Du finder alle nødvendige informationer lige her.

Lang svartid

Umiddelbart efter Psst! udgav historien den 10. september skrev vi til Arlas Hanne Søndergaard, der er afsender af ’opfordringen’ på den lukkede “Arla Farmers”-platform.

Vi sendte hende en hel række konkrete spørgsmål – 13 hovedspørgsmål, hvoraf mange af dem har under- og delspørgsmål. Vi fik ikke svar, så vi fulgte op. Stadig intet svar, så vi skrev nu til Arlas kommunikationsafdeling.

Vi har nu fået svar – ikke fra Hanne Søndergaard, men fra Rune Pedersen, der er Arlas Communication Director for Danmark.

Du vil som sædvanligt få alle spørgsmål, svar og Psst!s reaktion på svarene at se.

Læs: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

13 spørgsmål plus det løse

Her følger den mail, som vi sendte til Arla umiddelbart efter udgivelse af historien den 10. september:

Hej Hanne,

Mit navn er Jens Mogensen, jeg er journalist for det lille medie Psst!, der har skrevet en del historier om Bovaer.

Jeg er blevet gjort opmærksom på en ny opfordring på Arla Farmers, og jeg har læst hele opfordringen særdeles grundigt.

Jeg har netop udgivet denne historie, der er en af Psst!s mange historier om Bovaer:

Jeg håber meget, at du gerne vil besvare nogle konkrete spørgsmål, som jeg har til opfordringen på Arla Farmers.

De kommer her:

1: Arla anbefaler nu alle konventionelle danske mælkeproducenter i målgruppen for ordningen at anvende Bovaer hele året fra og med 2026.

Hvorfor det?

Hvad er det konkret, der gør, at Arla ved, at det er en god idé at benytte Bovaer hele året?

2: Danmark har siden 1. januar 2025 – som det første og eneste land i verden – gjort Bovaer obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark med over 50 malkekøer. Arla har siden sagt, at danske forbrugere, der er kritiske overfor produktet, er ”konspirationsteoretikere”, en ”del af rabiat mindretal” og ”skøre”.

Hvorfor synes I det?

Har Arla informeret danske forbrugere om Bovaer på tilfredsstillende vis?

3: Teksten på Arla Farmers advarer om, at manglende tilmelding kan gøre den frivillige ordning obligatorisk uden tilskud fra 2027.

Har Arla og/eller Landbrug & Fødevarer forsøgt at påvirke regeringen til at ændre dette scenarie, eller accepterer I det som en nødvendig konsekvens af klimapolitikken?

4: 56 procent-målet for tilmelding til den frivillige ordning i 2027, der stiger årligt mod 2030, stammer fra Fødevareministeriets udleveringsnotat fra februar 2024, ikke sandt? Men i virkelighedens verden har nærmest ingen hørt om det før.

Hvorfor har dette ikke været mere tydeligt kommunikeret til andelshaverne tidligere?

5: Psst! har tidligere interviewet dyrlæge Jørn Erri, der har arbejdet med køer i menneskealder. Han siger, at:

”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt. Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i min optik i gang med at lave ulykker.”

Hvad er Arlas kommentar til det? Tager han fejl?

6: Vi ved nu, at Bovaer efterlader NOPA (3-nitrooxypropionsyre), et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer, i mælken. Og på baggrund af Psst!s artikler ændrede Fødevarestyrelsen deres informationer til danskerne, som før blev fortalt, at ”intet gik i mælken”.

Hvordan kan det være, at Arla accepterer en så klar forringelse af produktet konventionel mælk?

Tror Arla, at danske forbrugere ønsker NOPA i deres konventionelle ko-produkter?

Bør Arla ikke klart fortælle forbrugerne, at deres konventionelle mælk og andre ko-produkter, der samtidig også er blevet meget dyrere, er blevet et dårligere produkt?

7: Mange landmænd og dyrevelfærdsorganisationer har udtrykt bekymringer for Bovaers effekt på køernes sundhed og mælkeproduktion.

Hvordan adresserer Arla de bekymringer i Arlas opfordring på Arla Farmers?

Er der planer om uafhængige studier for at overvåge langsigtede effekter under helårsbrug?

8: I skriver på Arla Farmers, at:

”Fra 2027 skal mindst 56 procent af alle konventionelle malkekøer i målgruppen være tilmeldt den frivillige ordning. Og andelen stiger årligt frem mod 2030. “Hvis målet ikke nås, vil staten fjerne tilskuddet, og den frivillige ordning bliver gjort obligatorisk. Det vil påføre konventionelle andelshavere betydelige ekstraomkostninger.”

Det lyder virkelig meget som en trussel. ER det en trussel?

9: Arla tilbyder et tillæg på 0,2 eurocent pr. kg mælk under brug af Bovaer, men hvis tilskuddet fjernes, estimeres ekstraomkostningerne til ca. 1.100 kr. pr. årsko ifølge COWI-rapporten. Det kan godt nok blive til mange penge.

Udfører Arla her økonomisk tvang?

10: HVORFOR anbefaler Arla at fodre med Bovaer hele året?

Hvordan ved Arla konkret, at køerne ikke lider under det?

11: Sophie Hastrup Christensen, der er Landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse, er stærkt bekymret over den udvikling, som Bovaer repræsenterer. Hun konkluderer at Bovaer direkte forringer dyrevelfærden. At Danmark har valgt den obligatoriske løsning at gå ind og ændre koens motor og komplicerede fordøjelsesproces, finder hun ”helt vildt”.

Hvad er Arlas kommentar til det?

12: Målet er tydeligvis, at ALLE konventionelle bedrifter i den nære fremtid skal bruge Bovaer året rundt. Er det en fair konklusion?

Hvem (eller hvad) er det præcis, at det mål kommer til gode? Forbrugerne? Arla? Klimaet?

Er den hensigt ikke blevet særdeles grundigt skjult for danskerne?

13: Er Bovaer Arlas motivation for at sælge mælken med maksimum klimapoint, og bruges Bovaer som instrument til at opnå det?

Min kilde fortæller, at Arla har prøvet at belære andelshaverne om de her ‘maksimum klimapoint’, men jeg kan ikke finde informationer om det.

Hvordan er de klimapoint egentligt konkret sat sammen – er der tale om et samspil mellem mejerierne, L&F og regeringen?

Eller hvordan foregår det helt præcist?

Spørgsmål slut.

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

“Bovaer reducerer køernes klimaaftryk”

Tirsdag den 16. september om eftermiddagen fik Psst! så svar fra Arla via Rune Pedersen, der er Arlas Communication Director for Danmark.

Her følger det uredigerede svar:

Tak for din mail og dine spørgsmål. Se samlet svar nedenstående, som du er velkommen til at citere mig for.

Bovaer er foderadditiv, som tilsættes køernes foder med det formål at nedbringe metanproduktionen i forbindelse med køernes fordøjelse og på den måde reducere køernes klimaaftryk.

Det er i Danmark vedtaget ved lov, at konventionelle køer enten skal have Bovaer i foderet eller ekstra fedt i foderet. Konkrete spørgsmål til de forskellige ordninger bør derfor rettes til de ansvarlige myndigheder.

Det er rigtigt, at Arla af de to lovbestemte muligheder anbefaler, at vores andelshavere bruger Bovaer, da store mængder fedt i foderet vil påvirke smagen og sammensætningen af mælken.

Bovaer bruges i en lang række lande og er godkendt af fødevaremyndigheder verden over. Det gælder blandt andet i EU og USA.

Du kan læse mere om Bovaer på fødevarestyrelsens hjemmeside her

Det er vigtigt for Arla, at vi er tæt på vores andelshavere. Det foregår både skriftligt, mundtligt og gennem dialogmøder. I forbindelse med de nye regler for ansøgning af tilskud til Bovaer, holder Arla blandt andet fire online møder for vores andelshavere, hvor de kan stille spørgsmål.

Svar slut.

Læs også: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

Det svar besvarer jo ingenting

Psst! har nu skrevet følgende tilbage til Arla, og selvom vi håber på uddybninger her, der og alle vegne forventer vi ikke at få høre mere.

Her er Psst!s kvittering for Arlas svar på de 13 spørgsmål med de mange underspørgsmål:

Hej Rune, tak, men det besvarer jo ingenting. Alle Psst!s læsere ved godt, hvad Bovaer er.

I svarer ikke engang på, hvorfor det er en god ide at bruge Bovaer hele året rundt..?

Og NOPA i mælken?

Og om uafhængige studier for at overvåge langsigtede effekter under helårsbrug..?

Om økonomisk tvang/trusler..?

Om bekymringerne for køernes trivsel…?

Det er meget konkrete og relevante spørgsmål. Men dem får jeg intet svar på?

Jeg citerer dig, og konstaterer igen, at ingen føler, at de bør give danskerne reel information. Forbrugerne må selv finde ud af det.

Kvittering slut.

HVIS vi hører mere, skal Psst!s læsere selvfølgelig nok få det at vide. Ganske uredigeret – som altid.

Husk også, at du i bunden af denne artikel finder links til SAMTLIGE Psst!-historier om Bovaer. Der er godt med interessant læsestof i de links.

Læs også: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

Hvordan kan det være, tror du?

Så det var altså det.

Danmark gjorde som det første og hidtil eneste land i verden Bovaer obligatorisk for konventionelle landbrug med over 50 malkekøer fra 1. januar 2025, og i al hemmelighed har planen hele tiden været Bovaer 365 dage om året.

Psst! kæmper rent mediemæssigt en fuldstændigt isoleret kamp for at gøre danskerne vidende om faktuelle, relevante, 100 procent objektive oplysninger. Heldigvis har vi en perlerække af fremragende kilder, der giver tips og god information, men rent mediemæssigt står Psst! ganske alene.

Ingen andre medier har fx fortalt danskerne, at Bovaer efterlader NOPA (3-nitrooxypropionsyre), et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer, i mælken. Bare et eksempel.

De har heller ikke fortalte deres læsere/seere/lyttere, at Fødevarestyrelsen har ændret på den information, der bliver givet til danskerne om Bovaer netop på grund af NOPA i ko-produkterne. I starten sagde alle myndigheder, eksperter og medier – meget bestemt – at ”intet gik i mælken”. De informationer måtte Fødevarestyrelsen ændre alene på baggrund af Psst!s artikelserie.

Tænk over det: Samtlige ’frie og uafhængige’ medier beslutter individuelt, ganske uafhængigt af hinanden, at efterladenskaber i danskernes ko-produkter ikke er en historie.

De beslutter – alle som en – sig for, at Bovaer 365 dage om året ikke er en historie.

De altid enige medier beslutter sig for – husk: Manus er jo en ’konspirationsteori’ – at danskerne simpelthen ikke skal have de her informationer.

Hvordan kan det være, tror du?

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her: