Bovaer – sikkert og effektivt?

Bovaer bliver obligatorisk i Danmark lige om lidt. Stor opstandelse i Storbritannien. Påstandene om tilsætningsstoffet, der præsenteres for forbrugerne som et middel, der reducerer metan-udledning fra køer, flyver hidsigt rundt i medier og på sociale medier. Psst! forsøger at danne et overblik.

koeer-snip-deposit

For en person, der ikke har fulgt nøje med lige fra starten, virker debatten på sociale medier om tilsætningsstoffet Bovaer fuldstændigt uoverskuelig. Den person vil Psst! gerne forsøge at hjælpe.

Mange mennesker synes tydeligt ikke, at det lyder særligt rart, at der skal tilsættes noget stads, der går ind og roder ved koens naturlige system, så koen udleder mindre metan, men graden af vrede mennesker på X må alligevel betegnes som overraskende. Der bliver godt nok gået til den.

Mange tusinder er virkelig rasende. Tusindvis og atter tusindvis af vrede forbrugere har kommenteret Arlas præsentation af Bovaer, som de udgav sidst i november 2024. Arla har efter 13.400 kommentarer nu lukket for kommentarsporet.

Du kan se Arlas præsentation af Bovaer og det propfyldte kommentarspor lige her (X).

I Storbritannien hælder folk Arlas mælk ud i vasken, der er masser af de videoer. En reel boykot er undervejs. Arlas konkurrenter markedsfører lystigt og med slet skjult schadenfreude, at deres kunder skam kan være sikre på, at DE ikke rører ved naturens gang med den slags tilsætningsstoffer. Forbrugerne kræver #fullfartmilk – heleprutter-mælk.

Utroligt mange kommentarer udtrykker afgrundsdyb mistillid til alle forsikringer om, at Bovaer er sikkert og effektivt. Et (særdeles) overvældende flertal af kommentarerne udtrykker foragt og væmmelse ved midlet hele vejen rundt.

Og stormvejret er med sikkerhed på vej til Danmark, hvor obligatorisk brug af metan-reducerende midler (som Bovaer) bliver indført lige om lidt. Kravet gælder for konventionelle køer, mens reglerne ikke gælder for økologiske køer.

Læs også: Psst! mener: Mediernes smæde-splash mod Kennedy er til din fordel

Åh nej! ”Konspirationsteorier” igen

De fleste danske medier har ikke skrevet ét ord om det, hvilket er underligt, når man indregner de massive protester i Storbritannien og at Arla er virksomheden i centrum. Så er vi der igen: Mediernes koordinerede udeladelser vs. forbrugernes store skepsis, der online skaber kæmpe debat.

De fleste har i løbet af de sidste 4-5 år lært et eller andet om mediernes bevidste udeladelser, med Twitter Files som det lysende fyrtårn i samlingen, og det bør vække din mistanke, at DR, TV 2 og de andre store danske medier endnu ikke er dykket seriøst ned i stoffet.

Berlingske har en flig af historien. De taler allerede i underrubrikken om ’konspirationsteorier’ – altså ligesom absolut alt andet er her i 2024 – og så ved man som læser godt, hvad klokken er slået.

Lab leak-teorien, naturlig immunitet vs. vaccine-immunitet, Hunter Bidens laptop, DNA-forurening i Covid-19-vaccinen, runaway censur og så videre gange 50. Alt er en ’konspirationsteori’ indtil det stempel bliver afløst af små indskudte sætninger, der alle forsøger at redde den med: ”Nej, nej, det vidste vi altså godt. Det er kendt stof”. Bare vent – den kommer også i forhold til Twitter Files.

Internationale medier som fx BBC har også luftet konspirationsteori-vinklen, og har nærmest sagt intet andet. Så historien er: Kritikken er ubegrundet, og virksomheden og myndighederne forsikrer, at det hele er sikkert og effektivt.

Nej, det er ikke kun dig, der ryster på hovedet, og har svært ved at forstå, at det igen er fortællingen og fremgangsmåden. Men det siger de altså, og det er det altså.

Læs også: Twitter Files på dansk – kapitel 1

Helt utroligt, at medierne fortsat plaprer om konspirationsteorier konstant, uendeligt og hele tiden. Det var effektivt for nogle år siden, nu tager kun et minimalt fåtal sig af, hvad der ifølge medierne er konspirationsteorier. Stemplet er, ligesom Berlingske, der lige er blevet solgt for en slik i forhold til hvad Berlingske blev solgt for sidste gang, for useriøst, og har været det længe.

Omvendt har Maskinbladet, agriwatch.dk og LandbrugsAvisen alle lavet flere artikler, der kan gøre dig klogere. Især Maskinbladets informationsrige artikler overgår, hvad du ellers finder i danske medier.

Her kan du læse Maskinbladets artikel, hvori Arla Foods blankt afviser, at Bovaer har nogen påvirkning af mejeriprodukter eller påvirker koen negativt. Arla mener, at britisk forbrugerboykot bygger på misinformation.

I forhold til Berlingskes artikel:

Alverdens folk kommer rendende med krav om regninger og godtgørelse hver gang Psst! lægger et screenshot op, så du kan søge på Berlingskes underrubrik, hvis du ønsker at læse artiklen bag deres betalingsvæg:

“Arla er havnet i en shitstorm i Storbritannien på grund af et nyt forsøg, der har sat gang i konspirationsteorier på sociale medier. Ifølge Arla er kritikken baseret på et “fuldstændigt falsk grundlag”.”

Psst! Underrubrikken er sigende for historien, så god fornøjelse.

Du bør heller ikke snyde dig selv for at se landmanden Andrew Wright, der her (på X) diskuterer Bovaer og metanhæmmere:

“Måske den dummeste måde at reducere metan nogensinde … det giver absolut ingen mening. At det overhovedet er kommet så langt, fortæller mig, at der må være rigtig mange penge involveret,” siger han i denne underholdende og velfortalte video på cirka 4 minutter. Stor anbefaling herfra.

Læs også: Twitter Files på dansk kap. 2: Sådan manipulerede Twitter Covid-debatten

Vigtige spørgsmål

Spørgsmålene står i kø, hvilket er ret utroligt, når man tænker på, at Bovaer bliver indført i Danmark lige om et øjeblik.

Reglerne om obligatorisk brug af metan-reducerende midler som Bovaer i Danmark gælder for landbrug med mere end 50 dyreenheder. Bekendtgørelsen er allerede vedtaget, og reglerne træder i kraft fra januar 2025. For landbrug med færre dyreenheder er brugen frivillig, men stadig stærkt anbefalet som en del af klimaforpligtelserne.

Så lige om lidt får de køer, der laver din mælk, din fløde, dit smør og masser af andre produkter, Bovaer. Og det kommer ikke til at blive skrevet nogle steder. Du kommer ikke til at se det på din vare, det har Arla allerede meldt ud i direkte svar til forbrugere. Fx Thise Mejeri har omvendt meldt ud, at de ikke kommer til at tilsætte Bovaer.

X-brugeren Henrik Svane har stillet spørgsmål og fået svar. Screenshot: X.

Psst! er efter bedste evne begyndt at indsamle svar på følgende spørgsmål:

Hvad er Bovaer?

Hvad gør Bovaer?

Hvordan virker Bovaer?

Hvad er reglerne omkring Bovaer?

Hvad ved vi om brugen af Bovaer i forhold til dyrevelfærden? Hvad synes koen om Bovaer?

Kommer Bovaer i mælk eller kød?

Hvad er forbrugerne konkret så rasende over?

Hvad med sikkerheden?

Hvad er perspektiverne for brugen af Bovaer og lignende tilsætningsstoffer?

Hvad ved vi om brugen af Bovaer på den lange bane? Langsigtede konsekvenser?

Hvad ved vi om brugen af Bovaer i forhold til dyrevelfærden?

Hvorfor giver debatten om Bovaer associationer til debatten om Covid-19-vaccinen?

Er det sandt, at Bill Gates står bag/har noget at gøre med Bovaer?

***

Vi er i gang og håber, at vi snart kan få indsamlet en stor bunke kompetente svar og sat det hele nogenlunde fornuftigt sammen. Følelsen er jo, at det haster lidt. Lige pludseligt.

Det gode er, at der ofte er virkelig gode historier at hente i mediernes koordinerede udeladelser, så hvem ved hvor denne fører hen?

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN