I dag går det store splash to veje

Medierne styrtdykker. Troværdigheden er væk. Og for at gøre ondt værre: Medierne er heller ikke længere eneafsendere af de store splash-historier, der finder vej til næsten alle. I dag sørger sociale medier for, at medierne selv risikerer at blive splashet godt igennem. Eksempler i artiklen.

splash-1-snip-deposit

Den ene undersøgelse efter den anden viser, at troværdigheden er i bund, og læsere, seere, lyttere, brugere flygter i stor stil fra de etablerede massemedier. Og det hjælper ikke på det, at mediernes bedste våben, det store splash, nu går to veje.

Historien handler om, hvordan mediernes store splash-indsatser kan vendes 180 grader og bruges som dokumentation på mediernes oplæsning af det udleverede manuskript.

Behov for Bezos

En allerede nedadgående trend for både mediernes dækningsgrad og troværdighed synes markant forværret fra cirka 2020-2021, der ofte fremhæves som årene, hvor mediernes heftige nedtur midt i den mere jævne nedtur begyndte. Andre tal indikerer, at 2018 var året, hvor medier som CNN, Washington Post, New York Times, NBC, ABC, BBC og indsæt selv mange flere begyndte nedturen i nedturen. Markant dårligere seertal, markant flere opsigelser af abonnementer, markant færre læsere og lyttere.

Washington Post fremhæver selv 2020 som starten på en horribel periode. Fra 2020-2024 har Washington Post mistet 50 procent af alle læsere/brugere på alle platforme, ifølge Washington Post selv.

Mediet, der ejes af Amazon-grundlæggeren, Jeff Bezos, tabte cirka 700 millioner kroner alene i 2023.

Læs også: Lad falde hvad ej kan stå

Belæg fra ‘grundlovstalen’

Situationen for medierne i Danmark er også sløj.

Mads Brügger stillede sig frem med en vigtig og højtidelig grundlovstale, hvori han opfordrede alle til at tegne abonnement på et ”hvilket som helst dansk kvalitetsmedie”…(?). Men er han ikke direktør for…? Nå, nevermind.

Pointen er: Ifølge Mads Brügger er der belæg for at sige, at danske medier har mistet 800 millioner kroner i omsætning fra 2018-2022. Og at alle kæmper for at overleve.

Mediestøtten aldrig har været vigtigere for de danske medier end netop nu.  

Læs også: De største mediestøtte-modtagere vil gerne af med støtten – hvad venter vi på?

Troværdigheden

Oveni de økonomiske bøllebank står det også skidt til med mediernes troværdighed.

I USA har Gallup lavet målinger på tillid til medierne siden 1970’erne, og deres data viser et dramatisk fald i troværdighed. I midten af 1990’erne udtrykte over 50 procent af amerikanerne høj tillid til medierne. I de seneste år er dette tal faldet til omkring 30 procent.

Europæiske massemedier har oplevet et mærkbart fald i troværdighed over de sidste 10 år, og hvis du går længere tilbage, fx 25 år, er der tale om et gedigent troværdigheds-crash. Offentlighedens tillid til medierne er tydeligt udfordret.

Reuters og Eurobarometer er to af de enheder, der undersøger mediernes troværdighed i Europa, og konklusionen er, at troværdigheden falder og at alt tyder på, at faldet i troværdighed fortsat kun vil kende en retning: Nedad.

Sådan splasher man Anders

Massemedierne er dog fortsat en næsten ubegribelig stor magtfaktor. De har mange våben, og også massemedierne har et supervåben: Det store splash.

Grunden til, at mediernes supervåben virker, er, at når almindelige mennesker alle hører samme historie/budskab på alle medier, er det alvorligt svært at stå imod.

Vi starter med et virkeligt eksempel fra vores danske, statsstøttede, medier (fra december 2022/januar 2023):

Anders arbejder i en bank. På vej til arbejde hører han i radioen, at kineserne nu vil fjerne deres strikse corona-restriktioner, og at 1) millioner af kinesere derfor nu vil dø. Og 2): De er ikke vaccineret med fantastiske vacciner ligesom vi er, og derfor skal millioner nu dø.  

I frokostpausen slår Anders lige op på et nyhedssite eller to. Her kan han læse, at millioner af kinesere nu vil dø. De er ikke vaccineret med fantastiske vacciner ligesom vi er, så nu skal millioner dø.

På TV2 News, som kører i Anders’ bank, hører Anders, at millioner af kinesere nu vil dø. De er ikke vaccineret med fantastiske vacciner ligesom vi er, derfor skal millioner nu dø.

Når Andes kører hjem fra arbejde, hører han, at millioner af kinesere nu vil dø. De er ikke vaccineret med fantastiske vacciner ligesom vi er, og derfor skal millioner nu dø.

Om aftenen ser Anders nyheder i tv, og de talende ansigter, som vi alle kender så godt, fortæller, at millioner af kinesere nu vil dø. De er ikke vaccineret med fantastiske vacciner ligesom vi er, så nu skal millioner dø.

Alle medier fortæller Anders, at millioner af kinesere nu vil dø, fordi Kina (omsider) nu lemper deres (umenneskelige, iskolde og fuldstændigt vildt uhyggelige) Zero-Covid-restriktioner. Alle de ord, der her står i parentes, hører Anders selvfølgelig ikke fra sine medier.

Medierne har alle deres ’egne’ historier om de millioner af kinesere, der står foran deres død. Der er altså ikke bare tale om et hurtigt Ritzau-telegram her, selvom Ritzau og Reuters selvfølgelig også deltager i fællessangen, og synger helt det samme.  

Medierne har egne kilder. Forskere. Eksperter. ‘Lækager’ fra kinesiske myndigheder. Hemmelige stemmer, alle anonyme naturligvis, hvisker til ‘medierne’ – fra kinesiske bedemænd til ansatte på krematorier. Og de danske medier er helt enige: Millioner af kinesere vil dø.

Det vil ifølge medierne først og fremmest ske, fordi kineserne jo ikke har modtaget vores frelsende supervåben – de mirakuløse corona-vacciner, som vi sådan nyder godt på vores breddegrader.

Historien går verden rundt, og herhjemme sparer medierne ikke på krudtet. ALLE kører den. Online, på tryk, i radioen og på tv, og Anders har efter en lang og travl dag forstået budskabet.

Anders går i seng, og ved, at han i dag har erfaret, at millioner af kinesere meget snart vil dø. Anders er lettet over, at vi har Pfizers og Modernas guddommeligt sikre og effektive vacciner i stedet for det sprøjt, som kineserne må tage til takke med. Hvis de da overhovedet får noget. Stakkels uvaccinerede kinesere.

Anders er blevet udsat for et splash.

Når alle siger det samme, bruger de samme ord, helt enige om alt. Også i forhold til hvad der udelades. Alle vegne fra. Overalt. Hele tiden. Splash! (Screenshot: Google).

Ret lige ’Omikron’ til ’Covid-19’. Ellers er den god

Så betyder det mindre, at nul danske medier nogensinde fulgte op på deres helt utrolige historier. De havde forskere, eksperter, hemmelige rapporter, (anonyme) kilder blandt kinesiske bedemænd og på kinesiske krematorier. Ud af det blå. Ingen ved om millioner af kinesere, som det eneste folkefærd i verden, døde af harmløse Omikron, men beskeden blev afleveret til Anders. Og dig, mig og alle andre.

Harmløse Omikron dominerede sidst i 2022/start-2023, men medierne holdt sig fra ordet ’Omikron’ og talte om ’Covid-19’ og ’corona’. Ordet ‘Omikron’ signalerede allerede der, at der var tale om en ufarlig variant, der ikke slog mange mennesker ihjel nogle andre steder i verden.

Men alligevel var alle – forskere, eksperter, kommentatorer, lækkede rapporter, de anonyme kilder på krematorierne og blandt bedemændene – helt enige: I Kina ville millioner nu dø.

De millioner af kinesere var selvfølgelig aldrig historien.

Historien var, at du skulle tilbede (eller fortsætte med at tilbede) Covid-19-vaccinerne fra Pfizer og Moderna. Du skulle tage din booster. Du skulle vaccinere dine børn. Du skulle mene, at Covid-19-vaccinen er ”et supervåben. Et mirakel. Vores tids svar på månelandingen.”

De millioner af snart døde kinesere var bare budskabets indpakning.

Nul medier fulgte op – ikke et eneste. Hvordan kan det være, tror du?

Medierne fulgte bare manuskriptet, som de så ofte gør.

Og manuskriptet befalede, at det var tid til at skræmme dig. Tid til, at du var taknemmelig. Tid til at tage din booster.  Tid til at vaccinere dine børn.

Og husk også: De uvaccinerede er din fjende, asociale, egoister uden samfundssind, og se nu bare på Kina: De dør. Millioner af dem.

Sådan splasher man medierne

Når medierne læser op fra deres manuskript, skal det dokumenteres. Samles. Og så skal alle – så mange som overhovedet muligt – se det. Det er powerful afprogrammeringsmateriale lige der.

Der findes mange af de her ganske underholdende videoer af medier, der alle siger det samme. Præcist det samme og benytter de præcist samme ord. ’Nyheds’-værterne udskifter fx Texas med nabostaten Arkansas, og så bevæger det ønskede narrativ sig igennem landet, stat for stat.

I forhold til Danmark er konkrete eksempler fx det allerede benyttede eksempel med de millioner af snart døde kinesere, dækningen af Trump, Covid-19, og af Joe Bidens reelle tilstand. Endnu et helt friskt eksempel er urolighederne i Storbritannien, hvor medierne karikaturagtigt insisterede på, at historien startede og sluttede med: ”Falske rygter har udviklet sig til højreekstreme protester mod indvandring i Storbritannien.”

Manipulation, fordummelse, udeladelser og direkte løgne i overflod.

Læs: Manipulation og udeladelser gennemsyrer mediernes dækning af optøjerne i Storbritannien

Se videoerne her

Her får du et lille udpluk af eksempler på mediernes splash-kampagner, der bliver samlet op, vendt 180 grader og brugt mod dem selv.

Det er som sagt virkelig godt afprogrammeringsmateriale, så skulle du kende en, der ikke kender til videoerne, bør du lige give vedkommende muligheden for at se på, hvordan moderne medier arbejder.

Første eksempel er måske den allermest kendte video. Den har flere år på bagen, og den bør du kende:

“This is extremely dangerous to our” … hvad var det nu?

Her er det Fox News, der har samlet et massivt splash fra medierne, der skriger og tramper i jorden for at Hunter Bidens bærbare computer i virkeligheden skal handle om ‘russian desinformation’.

Se mediernes “russian desinformation”-splash blive brugt imod dem selv lige her.

I det sidste eksempel for denne gang, gennemgår Sky News Australia her, hvordan medier verden over bevidst løj og manipulerede med Donald Trumps “bloodbath”-bemærkninger, der blev ytret i Ohio for et halvt års tid siden. De bevidste løgne gik verden rundt, og herhjemme har vi tidligere dokumenteret hvordan Jyllands-Posten helt bevidst løj om historien ligesom også fx ‘USA-ekspert’ David Trads gjorde.

Læs: Løgnerens skåltaler og bevingede ord

Se Sky News’ dokumentationsrige video her:

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN