"Journalisten" stikker af fra X: Afventer censurens genkomst

Fagbladet “Journalisten”, der ifølge sig selv er “Danmarks kritiske medie om journalistik” laver nu en DR og stikker af fra X. I hvert fald indtil den søde, varme, trygge censur igen kan gøre Twitter/X til et “rart sted at være”.

censored-naerbillede-snip-deposit

Hold da op, med alt det, der foregår, har vi måttet udskyde en vigtig lille sag om, at fagbladet “Journalisten” går i DRs fodspor og stopper med at poste på det sociale medie X.

Fagbladet “Journalisten”, der ifølge sig selv er “Danmarks kritiske medie om journalistik” har ved ansvarshavende chefredaktør Christian Lindhardt forfattet en slagkraftig afsked med det sociale medie.

“Det har egentlig ikke været en svær beslutning at vi skulle gøre det – spørgsmålet har mere været hvornår. Men udviklingen på X det seneste år har gjort, at vi på Journalisten fra i dag ikke længere poster på X”, indleder Christian Lindhardt på dramatisk vis.

Dermed følger “Journalisten” 1:1 DR, der i juli 2024 tog afsked fra X samtidig med, at de valgte at gå censur-amok på Facebook.

DR er, som Psst! har dokumenteret, siden gået rogue, og er i forhold til specifikke emner kendt for at lyve, manipulere og udelade hurtigere og længere end selv en vild hest på de store sletter kan rende. DR interviewer konstant DR, helt almindelige journalister/korrespondenter volder dybt bizarre ‘minianalyser’, der kun har til hensigt at fortælle dig, hvad du bør mene, ind alle vegne. Den er helt gal.

Det er bredt anerkendt. Og Psst! har i øvrigt ved flere lejligheder belyst DRs opsigtsvækkende deroute fra public service til uhyggelig ekstremisme.

Værd at læse om DR:

DR flygter fra socialt medie: Antimyndigheds-ekstremisternes tone er for grov

DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

Manipulation og udeladelser gennemsyrer mediernes dækning af optøjerne i Storbritannien

Et rart sted

Men tilbage til “Journalisten”, der ligesom alle andre danske medier aldrig nogensinde har nævnt Twitter Files, og hvad Twitter Files helt konkret står for, med ét ord.

Her kan du frit indsætte en klovne-emoji.

“Journalistens” chefredaktør fortsætter:

“Platformen har med Elon Musk i spidsen ødelagt sig selv og er blevet et sted, der er i direkte modstrid med de værdier, som vi på Journalisten hviler på: Nemlig åbenhed, fri og uafhængig journalistik og en demokratisk samtale på et oplyst grundlag. I stor kontrast til det fremmer X misinformation og hadtale, og platformen er det seneste års tid blevet oversvømmet af underlødigt indhold, hvor der efterhånden er langt mellem de oplysende og ægte engagerende posts,” skriver den ansvarshavende chefredaktør.

Men lad os komme tilbage til, at “Journalisten” aldrig havde et problem med Twitter før Musks køb.

Det er bemærkelsesværdigt.

Twitter før Musk var dokumenteret gennemsyret af runaway, aggressiv censur, undertrykkelse af ’divergerende’ synspunkter, målrettede angreb mod politiske modstandere, tvang, propaganda og psykologisk krigsførelse mod borgerne. Alt sammen afdækket i Twitter Files, som samtlige danske medier i mere end to år har udeladt for danskerne. 100 procent udeladt.

Læs også: Kongen af alle udeladelser: Medierne lister sig nærmere Twitter Files

Twitter var, som vi nu ved fra følsomme og klagende medier, mediechefer, kommentatorer og eksperter, dengang “et rart sted at være”.

Hån og censur

Medie-personlighederne nød i fulde drag den illusion af konsensus, som den rødglødende censur skabte i forhold til emner som Covid-19, DEI (diversity, equity, inclusion), geopolitik og meget, meget mere.

Og mens de danske mediefolk storhyggede sig i den aggressive, udskammende ensretning, blev andre ramt. Som fx Stanford University-lægen og økonomen, Jay Bhattacharya, kendt i offentligheden især for at modsætte sig Covid-19-lockdowns, og Trumps valg til at lede National Institutes of Health (NIH), verdens største regeringsfinansierede biomedicinske forskningsorganisation, med et budget på $47 milliarder.

Dr. Bhattacharya blev udsat for bagvaskelse, hån og endda censur på sociale medier under Biden-administrationen for at kritisere de strenge lockdown-politikker implementeret af Dr. Anthony Fauci.

Det sociale medie Twitter censurerede undervejs Dr. Bhattacharya for at sige, at nedlukningen alvorligt påvirker børns læring og sociale udvikling, hvilket i dag er en etableret sandhed. I 2021 og 2022 – i de ‘gode, gamle dage’ – kunne det nemt koste dig dit levebrød og din anseelse.

Læs også: Hånet, bagvasket og censureret under Covid-19: Nu skal han lede USAs øverste sundhedsagentur

Hvis censuren en dag kommer tilbage, så…!

Det er de dage, som DR, store udenlandske medier og nu altså også det sarte fagblad “Journalisten” længer sig tilbage til. Ah, de gode gamle dage med glødende censur, fuldendt myndighedssymbiose, udskamning fra de hypnotiserede masser og faren for alvorlige konsekvenser, hvis man som fagkyndig vovede at fremstamme ord, der ikke flugtede perfekt med Den Store Fortælling.

De SAVNER den tid. Og det siger chefredaktøren da også helt ærligt selv:

“Vi nedlægger ikke vores profil, da vi fortsat har brug for at overvåge platformen – og så kan vi jo håbe på, at moderationen en dag bliver genindført, og at X igen bliver et sted, hvor det er rart at være.”

“Journalisten, der jo (husker du?) er “Danmarks kritiske medie om journalistik”, vil altså afvente censurens genkomst så X igen bliver et rart at sted at være.

Indtil da vil de i det mindste have minderne om de gode, gamle dage.

DU KAN NU STØTTE PSST!

Og til dig uden MitId, du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Har du brug for at læse op på Twitter Files? Værsgo:

Twitter Files på dansk – kapitel 1

Twitter Files på dansk kap. 2: Sådan manipulerede Twitter Covid-debatten

Hvad betyder regeringers og efterretningstjenesters censur og ensretning for DIG?

Hvad med Danmark, Facebook?

Kongen af alle udeladelser: Medierne lister sig nærmere Twitter

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN