Mediernes Bovaer-salgstale: "Ligner en blanding af flormelis og salt"

Har du snart fattet det budskab, som myndigheder, ministre, formænd og ‘medierne’ i fuldendt symbiose skriger ind i dine ører eller er du stadigvæk en irriterende forbruger, der ligesom de fleste andre forbrugere synes, at det hele lyder fuldstændigt skørt?

hvidt-pulver-snip-deposit

Lørdag den 14. december 2024 blev dagen, hvor DR som det sidste store statsstøttede medie i DK valgte at informere borgerne om Bovaer. DR fortæller desværre intet om, hvad 3-NOP (det aktive stof i Bovaer, red.) er, men DR husker at forsikre danskerne om, at der ikke er noget at bekymre sig over. DR fortæller danskerne, at Bovaer er et sikkert og effektivt tiltag, der er fantastisk for klimaet.

DRs ekspert er meget begejstret, og da DR holder mikrofonen for Landbrug og Fødevarers sektordirektør for kvæg, Ida Storm, får den fuld gas: “Det er et rigtig, rigtig, rigtig, rigtig vigtigt skridt på vejen mod en mere klimaeffektiv mælkeproduktion,” siger Ida Storm til DRs ivrigt nikkende journalist. Ida Storm stammer i øvrigt ikke her, det er et citat.

Så nu har du forstået beskeden, som DR, TV 2, Ritzau, BBC, Ekstra Bladet, B.T., Berlingske, Kristeligt Dagblad og flere endnu (herunder ministerier, myndigheder, formænd og Arla selv) er afsender af, ikke?

Ellers får du lige en hjælpende hånd her:

Hvis du er skeptisk overfor det nye obligatoriske tilsætningsstof, der reducerer metan-udledning fra køer, er du “konspirationsteoretiker”. En del af et “rabiat mindretal”, der ikke synes, at det lyder særligt lækkert, at der lige om lidt skal tilsættes noget, der roder ved koens naturlige system. Og at det er et stof, som skal håndteres med sikkerhedsudstyr og som man ved i ”store mængder” (hvad det så end konkret betyder) er sundhedsskadeligt.

Du er i øvrigt også “skør”.

Ind på linje!

Når man håndterer 3-NOP skriver sundhedsmyndighederne selv, at man skal være varsom, fordi kemikaliet er skadeligt for mandlig fertilitet og kan være farligt at indånde og give hud- og øjenirritation.

Det fortæller lige præcis nul medier til de skøre, rabiate konspirationsteoretikere, der udgør den irriterende gruppe af mennesker, som vi kender som ‘forbrugerne’. Ikke ét medie er gået ind i hvad 3-NOP (kemikaliet 3-nitrooxypropanol) helt konkret er. Ikke ét medie fortæller dig, at 3-NOP skal håndteres med godt sikkerhedsudstyr. Og at det er et kemikalie, som man ikke kender langtidseffekterne af i køernes foder.

Men du er ikke længere bare skør konspirationsteoretiker, for der er sket en udvikling i ‘mediernes’ dækning af Bovaer. Nu kan du meget vel også være ‘vacccine-modstander’, hvis du ikke umiddelbart køber ind på “det nye miljøvenlige tiltag (ifølge Ekstra Bladet, red.)”.

Det vender vi tilbage til.

Sammenfatning: Køb din mælk og andre ko-produkter. Stop med at stille spørgsmål. Ti stille. Ind på linje med dig. Hvis du ikke gør det, er du skør og rabiat konspirationsteoretiker, der også er antivaxxer.

Læs Psst!s historier om Bovaer (indtil videre) lige her:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

Indlægssedlen er konspirationsteoretiker

Alle medier er, her hvor DR nu endelig valgte at efterleve en spag skygge af deres public service-forpligtelser, nu stemplet ind.

De fortæller danskerne, at det nye obligatoriske tilsætningsstof, der reducerer metan-udledning fra køer, er sikkert og effektivt. De skælder ud på de tusindvis og atter tusindvis af forbrugere, der udtrykker skepsis overfor og direkte væmmelse ved, at der kemisk skal rodes ved koens naturlige system.

Sagen er (hvilket nul medier nævner), at helt almindelige mennesker, forbrugere, synes, at det hele lyder skørt, klamt og unaturligt. De ser en dagsorden bag beslutningerne, en klar agenda bag kommunikationen, og de køber ikke forsikringerne om, at videnskaben er afgjort. Ordene “sikker og effektiv” får dem til at se rødt.

Her er i øvrigt indlægsedlen fra producenten af Bovaer:

Indlægssedlen er altså konspirationsteoretiker. Og måske også vaccinemodstander. Det kigger vi nærmere på nu.

Se den lækre flormelis

Psst! har i nu 5 historier konkretiseret, hvad DR, TV 2, Ritzau, BBC, Ekstra Bladet, B.T., Berlingske og andre har sagt om det metanreducerende fodertilsætningsstof til køer, der er blevet gjort obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark fra 1. januar 2025.

Men der er mere. For her kommer Tjekdet, der ifølge Tjekdet “faktatjekker påstande i den offentlige debat og korrigerer eller nuancerer, hvor der er behov for det.”

Tjekdet har et erklæret mål om at “styrke den demokratiske samtale” og holde den “fri for misinformation, desinformation og fake news.”

Tjekdet har i deres første historie om Bovaer fra 5. december lavet en ‘faktaboks’ om Bovaer, og her er den:

Hvad er Bovaer?

Bovaer er udviklet af den hollandske virksomhed DSM og blev godkendt af EU som fodertilsætningsstof tilbage i 2022.

Bovaer er et hvidt pulver, som ligner en blanding af flormelis og salt.

Effekten af Bovaer er forskelligt fra land til land, fordi der er forskel på, hvordan man fodrer køerne.

I Danmark er Bovaer blevet målt til at i gennemsnit kunne nedsætte køernes metanudledninger med 27 procent i gennemsnit.  

Pulveret virker ved, at de hæmmer det enzym i køernes maver, som producerer metan.”

Faktaboks slut.

Man kunne nemt lave en faktaboks om udeladelserne af helt centrale informationer i Tjekdets faktaboks.

Vaccine-modstanderne kommer!

Tjekdets første historie hedder: “Arlas mælk i kloakken: Påstande om foderstof går viralt på sociale medier”

Fredag den 13. december fulgte Tjekdet så op med historien: “Konspirationsteoretikere og vaccine-modstandere er gået til angreb på Arla”

I historiens udtræk over brødteksten står der:

“Det er ikke kun almindeligt bekymrede forbrugere, som deltager i kritikken af Arla og fodertilsætningsstoffet Bovaer.”

“TjekDet har identificeret flere personer fra konspirationsmiljøet, som spreder misinformation om fodertilsætningsstoffet.”

“De samme personer spreder også misinformation om covid-19 og vacciner.”

Udtræk slut.

Udtrækket er rammende for resten af historien, som du nu nemt selv kan finde.

Du har nu forstået ordren fra Arla, myndighederne, ministrene, formændene, medierne og faktatjekkerne, og det lyder som om, at du hellere må gøre, hvad der bliver sagt:

  • Køb fortsat din mælk og andre ko-produkter.
  • Stop med at stille spørgsmål. Bovaer er sikkert og effektivt og godt for klimaet.
  • Hvis du ikke klapper i hænderne over det nye obligatoriske kemiske tilsætningsstof, der reducerer metan-udledning fra køer, hvilket du bør, så ti i det mindste stille.
  • Ind på linje.
  • Ellers…!

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN