Christel Schaldemose Arkiv

Den ellers urørlige formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, er under politisk pres fra flere kanter i Europa-Parlamentet.

Presset skyldes først og fremmest, at hun fortsat nægter af offentliggøre de tekstbeskeder, der gik frem og tilbage mellem hende og Albert Bourla, topchefen for medicinalgiganten Pfizer, i forbindelse med EUs store Covid-19-vaccineaftale, også kaldet “Pfizer-gate”, som Psst! i modsætning til samtlige andre danske medier har dækket ned i detaljen.

I bunden af artiklen her får links til samtlige artikler i Psst!s artikelserie ”Ursulas tavshed”.

Det er første gang siden 2014, at der bliver fremsat et sådant mistillidsvotum, og det kræver i første omgang opbakning fra 72 europaparlamentarikere for overhovedet at få det på dagsordenen.

Hvis modstanden er stor nok på torsdag, hvor forslaget skal til afstemning, bliver Ursula von der Leyen sammen med kommissærholdet nødt til at træde tilbage.

Og det lyder jo alvorligt (eller lovende – alt efter eget standpunkt, red.), men hvor presset er hun egentligt? Kan vi – realistisk – tro på, at situationen skulle eskalere helt derud, hvor Ursula von der Leyen og kommissærholdet bliver tvunget til at træde tilbage?

Svaret er: Næppe.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Vi har brug for dig. Du finder alle detaljer her.

Hvor presset er hun egentligt?

Manden bag det mistillidsvotum er politikeren Gheorghe Piperea. Den rumænske EU-parlamentariker, som er medlem af partiet AUR og tilknyttet gruppen Europæiske Konservative og Reformister (ECR), indgav forslaget til en mistillidsafstemning mod EU-Kommissionens formand.

Gheorghe Piperea har selv antydet, at hvis man håber på at se Ursulas fald, skal man nok lige forberede sig på, at det ikke bliver i denne omgang.

Det vil nemlig både kræve, at mindst to tredjedele af de fremmødte parlamentarikere stemmer for forslaget, og at de samtidig udgør et flertal af de 720 medlemmer. Det virker ret umuligt.

Men for Gheorghe Piperea handler det først og fremmest om at stille kommissionsformanden til ansvar. Især fordi Ursula von der Leyen ikke vil udlevere de omstridte tekstbeskeder.

Derudover fastslog EU-Domstolen tidligere på året, at det ikke var i orden, da Europa-Kommissionen nægtede at give en journalist aktindsigt i tekstbeskederne, ligesom der også er verserende retssager mellem EU-Kommissionen og New York Times. Også om de hemmelige tekstbeskeder.

”Hendes handlinger viser et vedvarende mønster af institutionel magtfuldkommenhed, mangel på respekt for demokratiet og en nedbrydning af offentlighedens tillid til EUs ledelse,” udtalte Gheorghe Piperea tidligere på ugen til Financial Times.

Læs også: EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

Kuppet mod EUs skatteydere

Danmark har, ligesom alle andre EU-lande, betalt ekstreme beløb for Covid-19-vacciner, som Danmark på ingen måde havde brug for. Og altid vidste, at vi aldrig ville få brug for. Ikke engang i nærheden.

Og det mønster går igen i hele EU.

I april 2021 blev den tredje aftale, som Kommissionen underskrev med BioNTech/Pfizer, en realitet. Den nye aftale låste blokken til at købe 900 millioner doser Covid-19-vaccine på forhånd – nok til at vaccinere EU’s voksne befolkning 3-4 gange. Det bliver i gennemsnit til mange flere doser pr. individ, når man i regnestykket inkluderer de mange millioner mennesker, der af mange forskellige årsager ikke kunne, var godkendt til, eller ville vaccineres med Covid-19-vaccinen.

Herefter blev en option på yderligere 200 millioner doser udnyttet, hvilket bragte det samlede antal doser til 1,1 milliarder, til en værdi af mindst €21,5 milliarder (ca. 162 milliarder kroner) baseret på vaccinepriser rapporteret af Financial Times. Politico taler om €35 mia (ca. 260 mia. kr.) og New York Times taler om endnu højere beløb, men er svævende omkring et konkret beløb. Usikkerheden synes at skyldes, at alt ved aftalen er ugennemsigtigt, uklart og lukket.

Kontrakten er selvsagt en belastning for EU’s udøvende magt. Vaccinationsraterne er styrtdykket, men EU-landene er den dag i dag stadig bundet af kontrakten om at købe enorme antal doser, der koster milliarder af euro.

Aftalen forpligtede Europa til at købe 650 millioner doser i 2022 og yderligere 450 millioner i 2023. Tallet for 2024 er ukendt – efter alt at dømme ganske enkelt utilgængelig information. Vaccinernes holdbarhed er kort, og mange er blevet smidt ud: Den tyske public broadcaster BR24 satte i januar 2023 tallet til 36,6 millioner doser i Tyskland, mens Østrigs sundhedsminister har tidligere sagt, at 17,5 millioner doser var ubrugte i landet og “tilgængelige for vaccination.”

Det enorme spild og udgifterne på de mange milliarder euro rejser selvfølgelig spørgsmålet om, hvorfor Kommissionen forpligtede sig til så enorme mængder Covid-19-vaccine helt uden hensyn til pandemiske forhold. Og det er altså de spørgsmål, som hverken Ursula Von der Leyen eller EU-Kommissionen ønsker at besvare.

Læs også: EU kræver fuld overvågning af din fortrolige kommunikation

Sådan fortolkede Psst!s tegner Mads Ortmann Psst!s artikelserie “Ursulas tavshed”. Sikke et stykke kunst. Tegning: Mads Ortmann.

Det danske eksempel

Hvor absurd en aftale, der konkret er tale om, eksemplificeres glimrende ved Danmarks indkøb af Covid-19-vacciner i 2022.

I 2022 købte Danmark i alt mindst 26,5 mio doser Covid-19-vaccine til mindst 3,2 mia. kroner og brugte kun en brøkdel af de indkøbte vacciner.

Stykprisen pr. dose er udregnet til 120-130 kroner, så et Covid-19-vaccineindkøb for ca. 3,3 – 3,4 mia. kr. for Danmark alene i 2022. Det er uklart hvor mange doser, der rent faktisk er blevet brugt ud af de 26,5 mio. doser, men det synes meget usandsynligt, at Danmark skulle have brugt mere end en million doser.

Så lad os for eksemplets skyld sige, at vi brugte en million doser. Det giver Danmark 25,5 mio. doser i overskud. 25,5 millioner doser, som Danmark ikke havde brug for.

Og husk: Vi ved ikke med sikkerhed, at 26,5 millioner doser vaccine var det endelige antal i 2022. Vi ved kun, at det mindst var 26,5 millioner doser.

Regning: Over 3 milliarder kroner skulle der overdrages af skatteydernes penge. Kun i 2022. Et stk. overførsel af rigdomme – fra EUs skatteydere til Pfizer, Ursula og hvem ellers?

”Hvem ellers” er naturligvis det helt store spørgsmål her. Hvem – udover Pfizer – fik del i de her hundredvis af milliarder kroner, som blev taget fra de europæiske skatteydere?

Læs også: Vi har brug for dig: Nyhedsbrevet er din bedste garanti

”Tåbeligt” at kræve svar fra Ursula

Konklusionen er, at der naturligvis er ægte spørgsmål at stille og at Ursula von der Leyen i den grad skylder konkrete svar. Hundredvis af milliarder kroner er gået til et kafkask og aldeles ugennemsigtigt overindkøb af Covid-19-vacciner. Forhandlet direkte mellem Ursula von der Leyen og Albert Bourla, og kun de to kender detaljerne i den aftale. Og arbejder aktivt for, at ingen andre skal kende dem.

Enhver person med en lommeregner i hånden ville på forhånd vide, at denne aftale aldrig nogensinde ville komme den almindelige borger til gode, og læg dertil, at Von der Leyen faktisk opnåede det modsatte af mængderabat – nemlig mængdefordyrelse på op mod 25% pr. dose (ifølge Politico, red.). Hvornår har man nogensinde hørt om det før?

Men heldigvis kan Ursula von der Leyen tilsyneladende roligt regne med flere danske EU-politikere, der raser mod det mistillidsvotum, som Gheorghe Piperea altså har fremsat.

En af de danske EU-politikere er Christel Schaldemose, europaparlamentariker for Socialdemokratiet, Ifølge hende er det “fuldstændigt forfejlet” og ligefrem “tåbeligt”, at mistillidsafstemningen overhovedet skal finde sted.

”Selvfølgelig er der ting, man kan være uenig med kommissionsformanden i, men der er masser af andre muligheder for at kritisere hende. Et mistillidsvotum skaber usikkerhed og sætter spørgsmålstegn ved, om man kan regne med det, der sker i Europa-Parlamentet,” siger Christel Schaldemose til DR, og tilføjer, at den yderste højrefløj, som står stærkt i Europa-Parlamentet, ikke nærer mange varme følelser for EU-samarbejdet.

”De er jo ligeglade med, at det skaber politisk kaos. Men i en tid med krig, klimaforandringer og en meget alvorlig geopolitisk situation er det decideret dumt at sætte spørgsmålstegn ved EU’s ledelse,” tilføjer hun, mens DR lapper i sig.

Sikke en overraskelse, at et konkret kup, efter alt at dømme årtusindets kup, mod alle EU-borgere bliver spinnet til at handle om ”den yderste højrefløj”. Ikke sandt?

Også Morten Løkkegaard, der sidder i Europa-Parlamentet for Venstre, synes, at afstemningen er noget værre noget.

”Afstemningen er utidig og useriøs, og der er brug for sammenhold nu. Ikke det modsatte,” siger han til DR uden at reflektere over, hvordan et kup på hundreder af milliarder kroner begået mod EUs skatteydere konkret ”styrker sammenholdet”.

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her: