Et lovforslag fra justitsminister Peter Hummelgaard (S) giver Politiets Efterretningstjeneste (PET) hidtil usete beføjelser til at indsamle og analysere data om danske borgere.
Lovforslaget er stadig under behandling, og skulle det gå igennem i sin nuværende form, kan det træde i kraft allerede fra 1. juli 2025.
Ifølge Peter Hummelgaard og hans loyale støtter er lovforslaget et nødvendigt værktøj mod terror og kriminalitet, mens andre ser det et stort skridt mod masseovervågning og en politistat.
Kernen i PET-lovforslaget er en markant udvidelse af PET’s muligheder for at indsamle og behandle persondata – uden krav om konkret mistanke om kriminalitet.
Det er et kæmpe skred.
PET opererer i dag under Lov om Politiets Efterretningstjeneste.
Den lov kræver generelt en form for mistanke eller relevans for national sikkerhed, før PET kan indsamle persondata. Adgang til offentlige registre eller kommunikationsdata (fx via teleudbydere) kræver typisk specifikke tilladelser, og der er begrænsninger på masseindsamling af data om ikke-mistænkte borgere.
Ifølge Justitsministeriet skal den nye lov gøre PET bedre rustet til at forebygge trusler som terror, sabotage og spionage i en tid med komplekse digitale udfordringer.
Læs også: Hjælp Mette til tops: Betal din krigsskat
De ”nødvendige tekniske værktøjer”
PET vil blandt andet få adgang til:
Offentlige registre, fx sundhedsdata, psykiatri og sociale ydelser.
Offentligt tilgængelige data som for eksempel opslag på sociale medier, besøgte hjemmesider og lokationsdata fra apps.
Kunstig intelligens, der kan analysere enorme datamængder for at finde mønstre og udpege potentielt mistænkelige personer eller grupper.
Data kan lagres i op til 20 år, og myndigheder får pligt til at udlevere oplysninger, hvis PET anmoder om det – uden at borgerne informeres. Der indføres et styrket tilsyn via Tilsynet med Efterretningstjenesterne, men der kræves ingen forudgående domstolskontrol for at iværksætte dataindsamling.
Justitsminister Hummelgaard forsvarer forslaget:
”Lovforslaget skal sikre, at PET har de tekniske værktøjer, som er nødvendige for, at tjenesten fortsat kan varetage sine opgaver effektivt. Oplysningerne kan være afgørende for at opdage potentielle trusler i tide,” siger han til B.T..
Læs også: Overfaldet på Mette Frederiksen – fra en anden vinkel
Udpluk af kritikken
Institut for Menneskerettigheder kalder det ”en intensiv overvågning af hele den danske befolkning” og advarer om, at det udhuler retten til privatliv. Pernille Boye Koch, national chef i instituttet, påpeger, at loven mangler klare grænser for, hvornår PET må indsamle data:
”Det er så diffust beskrevet, at det næsten kan være i alle tilfælde. Det er et retssikkerhedsproblem,” siger hun til B.T..
Også den juridiske tænketank Justitia og eksperter som Melanie Hartvigsen, ph.d.-kandidat med speciale i efterretningstjenester, ansvarlighed og tilsyn slår alarm. Hartvigsen frygter, at overvågningen kan afholde folk fra at deltage i den offentlige debat af frygt for konsekvenser.
Derudover er det reel kritik af og bekymring for, at PET kan få adgang til følsomme oplysninger, for eksempel fortrolig kommunikation mellem advokater og klienter eller journalister og kilder.
”Vi er på vej ud i overvågning af tankevirksomhed i stil med ’1984’,” siger tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) til Ingeniørens medie Radar, mens Ekstra Bladet kalder det et angreb på privatlivets fred.
Statens fremmeste talerør, DR, har udover en enkelt kritisk sag mest beskrevet sagen fra regeringens synspunkt, så intet overraskende der.
Læs også: DR flygter fra socialt medie: Antimyndigheds-ekstremisternes tone er for grov
Så længe det kun er alle andre
Peter Hummelgaard bryder sig beviseligt ikke selv om at blive overvåget. Det gør ham faktisk meget vred.
Det viser sagen om Peter Hummelgaards parkering, som blev omtalt i danske medier i 2023. Den handlede om, at justitsministeren gentagne gange parkerede ulovligt, når han afleverede sine børn i daginstitutionen.
B.T. dokumenterede i foråret 2023, at Hummelgaard havde parkeret ulovligt på fire ud af fem morgener, hvor han brugte sin bil til at aflevere sine børn.
Hummelgaard var rasende over B.T.s reportage, og nægtede i begyndelsen at beklage eller forklare sig. I stedet kaldte han B.T.s dækning for “udansk” og et “lavpunkt for dansk presse”.
Han begrundede sine handlinger med, at det var vigtigt for ham at aflevere sine børn som en del af familielogistikken.
Ved årets udgang (december 2023) indrømmede han til Altinget, at han havde håndteret sagen dårligt og burde have undskyldt med det samme.
Noget af en sag, og sikke en kraftig reaktion på at blive ’overvåget’ i en lille, ubetydelig sag som parkerings-sagen.
Nå, det var dengang.
I juli 2025 bliver massiv masseovervågning af dig og mig en realitet, hvis det altså står til samme Peter Hummelgaard.
Trygheden venter.
***
Du kan støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Fotos: Deposit
