Både B.T. og TV 2 har samlet de oplysninger, som de i dag har fået foræret i et Ritzau-telegram, op. En besynderlig historie, der indeholder gammel og kendt information, og hvor folk er citeret for at sige noget, som de sagde for længe siden. Mystisk.

Måske det hænger sammen med, at vi lige præcis i dag alle skal mindes om, at Mette Frederiksen altså også er blevet udsat for et angreb. Mod hende selv – og selvfølgelig mod det danske demokrati, som alle politikere og medier allerede har givet udtryk for.

Læs B.T.s version af Ritzaus mystiske telegram her.

Og læs på TV 2, der ikke har gjort sig umage for at omskrive det uaktuelle telegram, lige her.

Hovedpointen i Ritzau-historien, som de danske medier altså kun er glade for at viderebringe, er, at anklagemyndigheden går efter udvisning af polakken – præcis som Psst! fortalte den 23. juni. Anklagemyndigheden forsøger altså at opnå det, som anklagemyndigheden ikke har opnået så mange gange før.

Som fx da en 15-årig dreng i 2021 angreb en jævnaldrende dreng i højre side af ryggen og huggede offeret i baghovedet med en machete. Angrebet resulterede i en dyb flænge i kraniet og brud på nakkebenet. Offeret var ifølge rettens vurdering i livsfare efter overfaldet. I den sag krævede anklageren gerningsmanden udvist for bestandig, men retten Retten på Frederiksberg idømte gerningsmanden fire års fængsel for drabsforsøg. Derudover fik gerningsmanden en advarsel om udvisning af Danmark.

Den og andre grove forbrydelser, der ikke medførte udvisning, kan du læse mere om lige her:

Anklager forventer udvisning: Begik lammer-polakken den forkerte forbrydelse?

Udvisning er en svær dom at opnå i Danmark.

Stjal tomme kasser

Så er der noget som helst nyt – overhovedet?

Ja, faktisk. Ritzau (og dermed medierne, red.) har tilsyneladende redefineret bagatelgrænsen for bogstaver på tryk.

Det viser sig nemlig, at anklagemyndigheden, der altså arbejder hårdt på at gøre sin sag så stærk, at det ønskede resultat, som er udvisning, kan opnås, har fundet frem til, at den polske mand også har begået ‘databedrageri’.

Vi citerer fra Ritzaus uaktuelle nyhedstelegram:

” Den 39-årige mand er også tiltalt for to tilfælde af databedrageri forud for episoden på Kultorvet 7. juni. I både Lidl og Netto skal han have taget tomme kasser med flasker fra butikkerne og indløst dem i flaskeautomaten, så butikkerne blev snydt for samlet 110 kroner,” skriver Ritzau og dermed også de danske medier.

De husker at understrege, at polakken også er tiltalt for fire tilfælde af blufærdighedskrænkelse, som har fundet sted mellem december 2023 og maj 2024.

Her sætter den polske mand sit angreb mod statsministeren og det danske demokrati ind. Forinden havde han stjålet alkohol i et supermarked og muligvis også stjålet tomme kasser (Illustration: Mads Ortmann).

Genopfrisk angrebet mod demokratiet

Statsministeren blev overfaldet 7. juni klokken kort før klokken 18 på Kultorvet i København. Mette Frederiksen var på vej til en kaffeaftale med en veninde. Hun var ledsaget af livvagter, men alligevel lykkedes det for den tiltalte mand fra Polen at komme tæt på hende.

Mette Frederiksen var ramt af overfaldet, der medførte ”ømhed” i statsministerens overarm/skulder-region. Altså er der tale om en ‘lammer’. Statsministeren sagde, at manden ”slog igennem”.

Straffesagen mod den 39-årige polak er berammet til at blive behandlet i Københavns Byret 6. og 7. august.

[email protected]k

Kunst: Mads Ortmann

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN