Her kan du få dit produkt/budskab ud
Skriv til [email protected] og lad os tage en snak
Lige som man troede, at Bovaer og fremtidsvisionerne om ”Vommen 2.0” i hvert fald ikke kunne blive mere uhyggeligt, at hele var på retur, kan man – igen – tro om.
Så en advarsel er på sin plads:
Denne historie er ikke for sarte sjæle. Den indeholder en førstehåndsberetning om voldsom diarré, smertefulde hævelser, svær sygdom og død. Masser af svær sygdom og masser af død.

Denne kalv har så store hævelser, og er i så store smerter, at den næsten ikke kan gå. Privatfoto – taget af Psst!s kilde.
De fleste – ikke alle
I efteråret 2025 oplevede danske malkekvægsbesætninger en regulær dyrevelfærdskatastrofe: Køer kollapsede i staldene, mistede ædelyst, havde faldende mælkeydelse, fik voldsom diarré, udviste forgiftningssymptomer og døde. De faldt simpelthen døde om – præcis som dyrlæge Jørn Erri forudså i sit første interview med Psst!
Årsagen? Det lovpligtige metan-reducerende fodertilsætningsstof Bovaer (med det aktive stof 3-NOP), som myndigheder, eksperter og industrien kaldte “sikkert”, “effektivt” og “harmløst” for både dyr og mennesker.
De garanterede os, at dyrevelfærden og forbrugersikkerheden var deres absolutte førsteprioriteter.
Bovaer, som Danmark – som det første og eneste land i verden – fra den 1. januar 2025 gjorde obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark med over 50 malkekøer.
Og Bovaer, som myndigheder, eksperter, medier og industrien (især Arla) beskyttede så aggressivt, at alle danske forbrugere, der udtrykte skepsis og/eller kritik, blev kaldt virkelig grimme ting. Som for eksempel: ”Konspirationsteoretikere”, en ”del af rabiat mindretal”, ”skøre” og ”antivaxxere/vaccinemodstandere”.
Andre lande, der ellers så mod Danmark med henblik på at indføre Bovaer, droppede alle planer, da de så efterårets dyrevelfærdskatastrofe udspille sig i Danmark, men i Danmark er Bovaer fortsat lovpligtigt.
Ministeren har rådet ”bekymrede” landmænd til at vente til efteråret, hvor vi forventer ”ny viden”, og det råd har langt de fleste mælkebønder benyttet sig af.
De fleste – ikke alle.
For nogle steder i Danmark fodres der netop nu med Bovaer.
Nogle mælkebønder har valgt at placere de 80 dages fodring med Bovaer, som lige nu er lovkravet i Danmark, fra januar til marts, og det er præcis sådan en gård, som er udgangspunkt for vores historie.
Så mens SEGES Innovation (den danske landbrugsrådgivningsorganisation), Fødevarestyrelsen og Aarhus Universitet undersøger effekterne på køerne – og EU nu revurderer godkendelsen – kommer her en ny, endnu mere alarmerende vinkel direkte fra stalden: Kalvene.
Læs også: Den danske Bovaer-gurus fremtidsvision: Vommen 2.0

Se knæet på denne kalv. Den halter forvirret rundt. I smerter. Screenshot fra privat video fra Psst!s kilde.
Store kræfter bag Bovaer
En kalvepasser på en gård i Nordvestjylland slår nu alarm.
Kvinden ønsker at være anonym, og det har Psst! (for anden gang i Psst!s historie – første gang var, da en whistleblower dokumenterede Danmarks planer om at fodre med Bovaer 365 dage om året) accepteret.
Kvindens identitet er Psst! bekendt, den er bekræftet, og vi har modtaget billeder, videoer og andet materiale, der efterlader absolut ingen tvivl om, at kvinden er, hvem hun siger, hun er. Og arbejder som kalvepasser på en gård i Nordvestjylland.
I artiklen kalder vi hende Anja Svendsen.
Og hvorfor vil hun så være anonym?
”Min chef mener ikke, at der har været de store problemer med Bovaer. Det er en af grundene til, at jeg ikke vil have navne frem, for han er ikke enig med mig. Det, jeg siger her, kan muligvis ramme ham og gården, og det ser jeg ingen grund til. Derudover er emnet også meget politisk, det har hele vejen igennem været tydeligt, at der er store kræfter bag Bovaer, og man hører jo ting og sager om, hvad der kan ske, når man går imod de kræfter,” siger hun.
Med det af vejen – her følger Psst!s interview med den danske kvinde, der arbejder som kvægpasser på en gård, hvor der lige nu fodres mod Bovaer. De startede i januar og de stopper med Bovaer igen i slutningen af marts.
Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer
20 døde kalve – på under 3 måneder
Anja Svendsen fortæller:
”Efter Bovaer har jeg haft meget mere sygdom hernede (ved kalvene, red.). Og jeg har haft en meget højere dødelighed. Kalvene bliver meget syge med diarré, og medicinen har ingen virkning på dem. Jeg har igen lige haft to kalve – de fik Bovaer-mælken – og så lagde de sig. Virkelig syge. Den ene døde, og den anden lå med kramper. Det var frygteligt, og det er på ingen måder normalt,” siger hun, og fortsætter selv:
”Vi har haft problemer med mange køer også. Lige pludselig mister de ædelysten, de rejser sig ikke op, de bliver helt sløve og udmagrede, og til sidst giver de op og dør. Nede ved kalvene har jeg haft 6-7 tyrekalve, der pludselig får voldsom diarré. Og efterfølgende fik flere af dem vilde hævelser omkring knæet. Man kunne se på kalvene, at det virkelig var noget, der gjorde ondt. De er i stor smerte, og de har det virkelig dårligt,” siger hun.
Du siger, at der er tale om meget højere dødelighed. Hvad betyder det konkret?
”Vi har på lidt under 3 måneder haft 20 døde kalve.”
Hvad er det tal normalt?
”Omkring 1 på en måned. Hvis det er 2 på en enkelt måned, har det været en dårlig måned.”
Og nu siger du så, at du haft 20 døde kalve på 3 måneder – så fra 1, maksimalt 2, om måneden til 6-7 om måneden?
”Ja.”
Det er jo en virkelig voldsom stigning..?
”Ja, det er frygteligt.”
Er der blevet foretaget andre ændringer udover at I benytter Bovaer? Er der noget som helst andet, I gør anderledes, end I plejer?
”Nej, det er kun Bovaer, der er det nye. Alt andet er fuldstændigt som det plejer. Jeg passer altid kalvene på nøjagtigt samme måde.”
Så i dit sind er du fuldstændigt overbevist om, at den her dramatisk øgede sygdomsfrekvens og mange flere døde kalve end normalt skyldes Bovaer?
”Fuldstændigt.”
Så kalvene bliver syge – og mange af dem dør – fordi…?
”Fordi de får den mælk, der indeholder det skidt, de affaldsstoffer, som Bovaer efterlader. Det er noget frygteligt noget.”
Du siger, at den mælk, som kalvene får, nu er uegnet som kalvenes føde? Det er giftigt for dem?
”Ja, det siger jeg. Sådan virker det præcist til at være. Det er ikke alle kalvene, der bliver syge, men det er MANGE. Og det er meget voldsom sygdom, og også sygdom, der er fuldstændigt anderledes end det plejer at være. De er nu utroligt svære at samle op igen (få på højkant igen, red.). Normalt får jeg dem op i løbet af i hvert fald 3 dage, men som det har været de sidste måneder, så er de meget længere om at blive samlet op. Der kan sagtens gå en uge eller endnu mere.”
Læs også: Jørn Erri: ”Vommen 2.0” er (FORHÅBENTLIGT) et udtryk for uvidenhed

Kalven her er hævet, elendig til mode og i akut livsfare. Billedet er privat og taget af Psst!s kilde.
Gør ondt i min sjæl
Anja Svendsen fortæller, at gården, som hun arbejder på, for ganske kort tid siden, stoppede med at give kalvene Bovaer-mælk og er nu gået over til modermælkserstatning. Hun fortæller her, hvad det konkret har betydet:
”Sidste mandag startede jeg lige ugen med at behandle 11 kalve for diarré. I denne uge har jeg behandlet nul.”
Hvor mange kalve har I i alt?
”Cirka 100. Måske op til 120, når der er flest.”
Så er 20 døde kalve på 3 måneder jo et enormt procenttal..?
”Helt vildt. Det var så slemt, at jeg var lige ved at trække stikket, fordi mit hjerte kunne simpelthen ikke bære, at jeg mistede så mange kalve.”
Hvordan påvirkede det dig at stå midt i det? Se det med egne øjne dag efter dag?
”Det gør ondt i min sjæl. Jeg er her kun for at sørge for, at dyrene har det godt, og det kunne jeg ikke. Det har været ganske forfærdeligt.”
Læs også: AFSLØRING: Landbrug & Fødevarers ekstreme Bovaer-dobbeltspil
Tavse alarmklokker
Psst! spørger:
Jeg forstår ikke helt. I mister mange flere kalve end normalt, I har meget mere sygdom end normalt. Er der ikke alarmklokker, der bimler hos myndigheder eller andre? Er der ingen, der kommer til jer, og siger ’hey, hvad sker der hos jer’?
”Altså, dyrlægen har rettet henvendelse til os, fordi hun syntes, at vi brugte for meget medicin. Så sagde jeg til hende: ’Hvad vil du have, at jeg skal gøre? De er jo syge’. Det kunne hun så også godt se, men hun mente så, at der var noget andet galt, når der var tale om så mange kalve. Men hun kunne ikke forklare, hvad det ’andet’ så kunne være. Men jeg føler også, at hun måske er lidt presset af, at min chef ikke mener, at det kan skyldes Bovaer.”
Hvordan kan det være, at din chef ikke selv slår alarm, ved du det?
”Nej, altså, han mener jo ikke, at det har noget med Bovaer at gøre.”
Men han kan vel godt se, at tallene fortæller en historie om, at noget er helt galt?
”Ja, men han siger, at der må være en anden forklaring.”
Læs også: “Europas CNN” fanget i vild misinformation om Bovaer: Løgn på løgn på løgn
Vi er også bare pattedyr
Psst! spørger:
Psst! har hele vejen igennem også haft fokus på de danske forbrugere i vores dækning. Det står i skærende kontrast til resten af de danske medier, hvoraf kun nogle få begyndte at stille kritiske spørgsmål, da dyrevelfærdskatastrofen udspillede sig i efteråret 2025 med syge, underpræsterende køer, der kollapsede og døde. Det vil sige, at danske medier i bedste fald KUN har informeret danskerne om de problemer med dyrevelfærden, som Bovaer medførte. Men der er jo sandt at sige andre vinkler i spil her. Nu har du set, hvad Bovaer-mælk gør ved kalvene, hvad tænker du så om, at forbrugerne også får den mælk med de affaldsstoffer, som Bovaer efterlader?
”Jamen, lige præcis. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvordan det kan påvirke børn. Og måske folk med et dårligt immunsystem.”
Så det bør danske forbrugere gå langt udenom?
”Ja, hvis du spørger mig, så ja. Helt klart.”
Men alle myndigheder og eksperter har jo hele vejen igennem fortalt os, at i forhold til NOPA og eventuelle andre affaldsstoffer som konsekvens af Bovaer, der har vi forbrugere jo absolut intet at frygte. De siger, at det er helt sikkert og effektivt.
”Ja, det har de. Og ja, det siger de.”
Men du tror ikke på, hvad du får at vide af vores myndigheder og de mange eksperter?
”Nej, overhovedet ikke. Når det har sådan en påvirkning på kalvene, kan jeg ikke se, hvordan vi skulle gå fri uden videre. Vi er også bare pattedyr.”
Læs også: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

Psst! har set videoen med denne kalv, der halter, råber i smerte – hele tiden – og lider. Hvert eneste skridt er en lidelse. Screenshot af privat video – taget af Psst!s kilde.
Husker du?
Psst! siger tusind tak til kvinden, der professionelt passer på kalve på en gård i Nordvestjylland.
Kvinden afviser på ingen måde, at hun engang i fremtiden vil stå frem, og hun undrer sig lige nu over, at Bovaer – som beviseligt (som minimum) er statsbefalet dyrplageri – nærmest intet fylder i valgkampen. Hun føler, at alle danskere påvirkes af Bovaer, og at det bør fylde enormt meget i det samlede billede.
Hun vil ikke acceptere Bovaer. Hun vurderer, at det er dyremishandling. Dyrplageri.
Nu gør hun sit til kaste lys over, at kalvene bliver forgiftet af Bovaer-mælk. Og herfra ser hun, om hun føler, at hun er nødt til at gøre mere.
Psst! kommer naturligvis til at følge op på denne historie. HELE vejen rundt.
For hvem har efterhånden ikke fortjent opfølgende spørgsmål i sagen om Bovaer? I skandalen om Bovaer.
Husker du vores forbrugerråd, der afviste alle tanker om at undersøge Bovaer på vegne af de danske forbrugere? Husker du ’mediernes’ udskammende, hånlige dækning? Husker du Arlas nedladende svar? Husker du Fødevarestyrelsens totale afvisning af forbrugernes bekymringer? Husker du Landbrug & Fødevarers dobbeltspil? Husker du, at Jørn Erri forudså alt – lige fra starten?
Psst! husker det hele. Og nu skal der stilles nye spørgsmål.
Det glæder vi os til.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
1: Bovaer – sikkert og effektivt?
2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar
3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”
4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler
5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”
6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer
7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?
8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”
9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer
10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer
11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”
12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?
13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk
14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken
15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer
16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”
17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang
18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!
19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer
20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve
21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit
22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden
23: Forskningsprojekt: Bovaer gør din mælk bedre!
24: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner
25: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året
26: Arla svarer på Psst!s afsløring: ”Bovaer reducerer køernes klimaaftryk”
27: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden
28: Sådan svarer de på Psst!s spørgsmål om Bovaer 365
29: AFSLØRING: Landbrug & Fødevarers ekstreme Bovaer-dobbeltspil
30: Velkommen til Psst!s dækning af Bovaer
31: ”Nu får vi Arla med Bovaer i stedet”
32: Den første landmand står frem: Bovaer gør mine køer syge
33: Landbrugsministeren: Vi kører på med Bovaer
34: “Europas CNN” fanget i vild misinformation om Bovaer: Løgn på løgn på løgn
35: Danmark fortsætter med Bovaer: Fuld fart frem mod Bovaer 365
36: Den danske Bovaer-gurus fremtidsvision: Vommen 2.0
37: Jørn Erri: ”Vommen 2.0” er (FORHÅBENTLIGT) et udtryk for uvidenhed
38: Skaden på Arlas omdømme er enorm – er den decideret uoprettelig?
40: Formanden for mælkeproducenterne: Der sker mange ting fra forsøgsstadie til storskala-produktion
Også om Bovaer:
Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år
Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød
**
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.
Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Foto: Deposit
