Her kan du få dit produkt/budskab ud
Skriv til [email protected] og lad os tage en snak
DSM siger, at dyrevelfærd er deres absolutte topprioritet, mens Danmark – fortsat som det eneste land i verden – gør klar til sæson 2 af Bovaer som statsbeordret dyremishandling.
På DSM-Firmenichs danske Bovaer-side siger virksomheden, at landmændenes tillid er afgørende, og at virksomheden har taget bekymringerne alvorligt, siden danske mælkeproducenter rapporterede om massive problemer med Bovaer i efteråret 2025.
Løsningen på problemerne er ifølge DSM-Firmenich et beredskabsteam, som skal kunne rykke ud med eksperthjælp til bedrifter, hvor der er problemer med Bovaer.
”Dyrevelfærd kommer før alt andet, og landmændenes bekymringer skal undersøges. Vi vil stå ved landmændenes side, når de starter med Bovaer igen,” siger Sanjay Jain, Vice President – Global Bovaer hos DSM.
Det skriver Landbrugsavisen, der også gengiver Sanjay Jains vurdering af, at der mangler ensartede og systematiske data fra de danske besætninger. Data, der kan sammenligne de besætninger, hvor landmænd sidste år oplevede problemer, mod dem, som ikke mærkede forskel.
”Uden systematiske data kan man ikke komme frem til en klar konklusion. Vi vil helt ind til kernen og undersøge, hvad der sker hos de danske landmænd,” siger han i Landbrugsavisen.
Du kan støtte Psst!: Tilmeld dig nyhedsbrevet og få et 100% uafhængigt journalistisk produkt. Eller støt direkte på Mobilepay 0176RE.
Uafhængig rapport finansieret direkte af DSM
DSM har indgået aftalen med VetSalus, et internationalt netværk af husdyrdyrlæger, der rådgiver fødevare- og landbrugsvirksomheder om dyresundhed, dyrevelfærd og bæredygtighed. I Danmark er virksomheden tæt forbundet med Dyrlæger & Ko og Vikingdanmark.
Beredskabsteamet er finansieret direkte af DSM, og skal efter efterårssæsonen, som står for døren, aflevere en rapport, der ifølge DSM vil være ganske uafhængig.
Læs også: Claus sagde op: ”Jeg kan ikke leve med dyremishandling”
Data op til randen
Der er ellers masser af data at tage fat i om de mange problemer, som Bovaer har skabt, siden Danmark som det første og fortsat eneste land i verden gjorde tilsætning af Bovaer obligatorisk for landbrug (gældende for konventionelle malkekvægsbesætninger over 50 køer) fra 1. januar 2025.
Hvis man altså reelt ønsker at tage fat i de data.
SEGES’ (den danske landbrugsrådgivningsorganisation) egen undersøgelse viste massive problemer. SEGES fik svar fra 644 besætninger. 419 (65 pct.) meldte fald i foderoptag. 434 (67 pct.) meldte fald i ydelse. 376 meldte begge dele. 410 meldte flere fordøjelses- og stofskiftelidelser.
Kjartan Poulsen, daværende formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM), fortalte offentligt, at han havde grædende, desperate landmænd i røret konstant, og at Bovaer fik køerne til at lide i et omfang, som var fuldstændigt uacceptabelt.
Link til Pssts interview i to dele med Kjartan Poulsen her:
Stort interview med formanden for LDM: Man har foregøglet folk en løsning på et påstået klimaproblem
Formanden for mælkeproducenterne: Der sker mange ting fra forsøgsstadie til storskala-produktion
Psst! har talt med dyrlæger, whistleblowers, landmænd, medhjælpere, organisationer, myndigheder og masser af andre mennesker, der på en eller anden måde har – eller har haft – med Bovaer at gøre. Vi har et helt katalog over den lidelse, som Bovaer skabte i Danmark især i efteråret 2025.
En hel række mennesker har tilkendegivet, at de ALDRIG kommer til at tilsætte Bovaer igen – under nogen omstændigheder. De mennesker har Psst! selv talt med, og dyrlæge Jørn Erri, landmænd og netop Kjartan Poulsen fortæller alle den præcis samme historie.
I bunden af artiklen her, får du links til ALLE Psst!s historier, hvor Bovaer indgår i historien.
Læs også: To danske mælkebønder: ALDRIG Bovaer igen – uanset hvad!
Den ”nye viden”, der blev væk
Tidligere minister for landbrug-, fødevarer- og fiskeri Jacob Jensen (V) sagde i december 2025, at mælkeproducenter, der er ”bekymrede” for at bruge fodertilsætningsstoffet Bovaer, kan vente indtil efteråret 2026 med at gå i gang.
Der regnede ministeren med at have ”ny viden”.
Efteråret 2026 er nu. Og ”ny viden” har vi intet af.
EFSA’s længe ventede undersøgelse af det middel, som de allerede har godkendt en gang, blev udskudt (link HER), og Århus Universitet er kommet en rapport, der overhovedet ikke kunne finde nogen som helst problemer med Bovaer, og som kritiseres tungt fra flere sider. Både i forhold til konklusion og metode (link HER).
Udgangspunktet er altså (fortsat): Landmændene skal fortsat overholde lovkravet om at give Bovaer 80 dage om året – det vil sige, at de skal i gang fra omkring 1. oktober.
Læs også: Whistleblower: Kalvene lider og dør af Bovaer-mælk
Bobler Bovaer 365 op igen?
Der er lige nu stille om, at Danmark allerede har lagt konkrete planer for at gå fra lovkravet om 80 dage med Bovaer om året op til 365 dage om året – som afsløret af Psst! for cirka et år siden (10. september 2025). Link HER.
Men indtil for nyligt troede kun de færreste, at vi skulle i gang med en sæson 2 af Bovaer.
Dyrlæge Jørn Erri, der ellers har haft ret i alt, kunne ikke forestille sig det, ligesom Kjartan Poulsen, daværende formand for LDM erklærede sig sikker på, at Bovaer ville blive taget af bordet.
Med det nye beredskabsteam i baghånden, bør vi ikke blive overraskede, hvis Bovaer 365 igen begynder at boble op til overfladen.
Danmark har allerede bevist, at vi insisterer på at gå vores enegang med lige præcis midlet Bovaer.
Vi kører på.
**
Tilmeld dig vores nyhedsbrev lige her.
Eller du kan støtte direkte her: Mobilepay: 0176RE

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
1: Bovaer – sikkert og effektivt?
2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar
3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”
4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler
5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”
6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer
7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?
8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”
9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer
10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer
11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”
12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?
13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk
14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken
15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer
16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”
17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang
18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!
19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer
20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve
21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit
22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden
23: Forskningsprojekt: Bovaer gør din mælk bedre!
24: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner
25: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året
26: Arla svarer på Psst!s afsløring: ”Bovaer reducerer køernes klimaaftryk”
27: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden
28: Sådan svarer de på Psst!s spørgsmål om Bovaer 365
29: AFSLØRING: Landbrug & Fødevarers ekstreme Bovaer-dobbeltspil
30: Velkommen til Psst!s dækning af Bovaer
31: ”Nu får vi Arla med Bovaer i stedet”
32: Den første landmand står frem: Bovaer gør mine køer syge
33: Landbrugsministeren: Vi kører på med Bovaer
34: “Europas CNN” fanget i vild misinformation om Bovaer: Løgn på løgn på løgn
35: Danmark fortsætter med Bovaer: Fuld fart frem mod Bovaer 365
36: Den danske Bovaer-gurus fremtidsvision: Vommen 2.0
37: Jørn Erri: ”Vommen 2.0” er (FORHÅBENTLIGT) et udtryk for uvidenhed
38: Skaden på Arlas omdømme er enorm – er den decideret uoprettelig?
40: Formanden for mælkeproducenterne: Der sker mange ting fra forsøgsstadie til storskala-produktion
41: Whistleblower: Kalvene lider og dør af Bovaer-mælk
42: Whistlebloweren bag Bovaer 365-afsløringen står frem: Ingen tør tage ansvar!
43: To danske mælkebønder: ALDRIG Bovaer igen – uanset hvad!
44: Claus sagde op: ”Jeg kan ikke leve med dyremishandling”
45: Århus Universitet: Bovaer ændrer mælkeanalyser
46: EFSA udskyder Bovaer-dommen til slutningen af 2026 – Danmark får mere tid til at lide
47: Klagenævnet kaldte det en hadeside – nu ejer dsm-firmenich Bovaer.dk
Også om Bovaer:
Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år
Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød
**
Foto: Deposit.
