Her kan du få dit produkt/budskab ud
Skriv til [email protected] og lad os tage en snak
EU-Parlamentet vedtog 17. juni 2026 den endelige forordning om new genomic techniques (NGT) – nye genredigeringsteknikker til planter. Forordningen er en reel deregulering for en stor del af produkterne.
Siden da har vi hørt fra dansk industri, der siger, at det er glimrende nyheder, samt andre interessenter (privatpersoner samt organisationer), der alle fremhæver, at det er godt med mere modstandsdygtige planter, når nu klimaforandringerne kommer buldrende med kulde, varme, blæst, vindstille, regn, tørke og alle de andre vejrfænomener, der tilskrives klimaforandringerne.
Trods det ’urokkelige faktum’, at klimaforandringerne sådan kommer buldrende, har EU’s produktion af planter og grøntsager det efter alt at dømme fint. Produktionen af planter (afgrøder) og grøntsager i EU er ifølge Eurostat på et højt niveau. Og stabilt.
Medierne har vi omvendt ikke hørt fra. At EU-borgernes fødevarer står overfor et så markant skift mod produkter, som EU-borgerne i mere end 20 år klart har afvist, synes medierne altså ikke er en historie. Ikke ét ord – i over en måned.
På Psst! har vi dækket den nye forordning – den historie kan du læse her. Og næste Psst!-historie om NGT/GMO her.
Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.
”Russisk roulette”
De få begejstrede fortalere for den nye vej fremad for vores fødevarer ynder at citere salgsmaterialet, der i høj grad kommer direkte fra industrien, og gøre de bulletpoints til deres egne ’argumenter’:
Formålet er at gøre det hurtigere og billigere at bringe klima-tilpassede, sygdomsresistente og højtydende planter på markedet.
Det bliver gerne understreget, at der er tale om ”få, simple ændringer, der kunne være sket naturligt eller via konventionel forædling”.
Der er ifølge reglerne tale om op til 20 ændringer pr. plante, og så må du jo selv vurdere, om 20 ændringer er ”få og simple” ændringer, der ifølge formuleringen kunne være sket naturligt eller via konventionel forædling.
Det synes økologisk landmand, Ib Borup Pedersen, ikke, at det er:
”Når de skriver ”naturligt” er det baseret på, at kemisk behandling af planter og bestråling er sket siden 1920’erne. Da man skulle lave en GMO-lovgivning, blev de betegnet som gamle kendte teknikker, og de blev derfor ikke reguleret som GMO. Det er disse metoder som forskerne siger er ”naturlige”. Stråling sker i naturen, og er en af måderne planter udvikles på, men det sker langsomt og over tusinder af år. Det kan ikke sammenlignes. At hacke rundt med alle slags planter og mikroliv uden kontrol er russisk roulette,” siger Ib Borup Pedersen til Psst!
Vi minder naturligvis også om, at Danmark har været lokomotivet i forhold til at få den nye forordning igennem. Danmark har været en stærk fortaler for dereguleringen af NGT’er.
Under det danske EU-formandskab i 2025 var det en høj prioritet, og daværende fødevareminister Jacob Jensen har udtalt, at NGT’er kan hjælpe med at “gøre mere med mindre” – mere klimarobuste afgrøder, færre pesticider. Regeringen stemte derfor for i Rådet.
Så Danmark er begejstret – akkurat som Danmark var (og måske stadigvæk er) for Bovaer.
Læs også: Claus sagde op: ”Jeg kan ikke leve med dyremishandling”
Heftig forbrugermodstand
Og så skal vi huske lige at runde det, som vi ikke hører om. Det, der IKKE står i det flittigt citerede salgsmateriale.
EU fjerner GMO-mærkningen, fordi du ellers ikke vil købe det. GMO = Genetisk Modificeret Organisme.
EU’s beslutningstagere har en gennemdokumenteret viden om, at mærkede GMO-produkter i mere end 20 år har mødt heftig forbrugermodstand. EU ved, at forbrugerne kræver fuld gennemsigtighed.
Da obligatorisk mærkning blev indført (over 0,9 procent GMO-indhold), reagerede supermarkeder og producenter hurtigt. Store kæder fjernede hurtigt GMO-produkter fra hylderne for at undgå boykot og negativ omtale.
Landmænd dyrkede stort set ikke GMO-afgrøder (kun en lille håndfuld lande har tilladt begrænset dyrkning, og det er fortsat meget begrænset i dag).
Resultatet blev, at GMO i fødevarer til direkte forbrug nærmest blev usynligt på det europæiske marked, selvom import til dyrefoder fortsatte.
Undersøgelser fra 1990’erne og 2000’erne viste, at en stor del af europæiske forbrugere (ofte 50-80 procent – afhængigt af land) sagde, de ville fravælge eller betale mindre for mærkede GMO-produkter.
Det er konkret en de facto markedsafvisning. Forbrugerne vil ikke have GMO/NGT, og de kræver fuld gennemsigtighed.
Det er præcis derfor mærkningen fjernes. EU ved, at du vil vælge den almindelige tomat fremfor GMO-tomaten. Så den mulighed skal du ikke have.
Læs også: Medierne går gyldne tider i møde – på din regning
Ikke begrundet i videnskab
Sådan ligger landet altså, og Psst! har talt med Ib Borup Pedersen, økologisk landmand og Soil Food Web-konsulent, der hjælper landmænd med at genopbygge det mikrobielle liv i jorden.
Ib Borup Pedersen har i over 15 år været en af de mest udtalte landmænd i Danmark – og sammen med en god håndfuld landmænd i verden (som eksempelvis Howard Wlieger, Godtfred Glückner og Percy Smeiser) – mod GMO’er og brug af Roundup.
Hans viden er enorm, han har studier, rapporter og andre henvisninger i stakkevis, og vi linker til noget af materialet i løbet af artiklen her.
Ib Borup Pedersen har været citeret i diverse medier, og fagligheden og ekspertisen synes ikke til diskussion.
Og som du nu vil se, lyder Ib Borup Pedersen ikke spor som salgsmaterialet for forordningen, der konkret betyder, at du fra 2028 ikke længere ved om din tomat er en regulær tomat eller en GMO-tomat. Eller om din olivenolie er en regulær olivenolie eller en GMO-olivenolie.
Hvad er ganske kort din mening om forordningen om new genomic techniques (NGT). De nye regler, der træder i kraft i 2028?
”De er totalt uacceptable. De siger, at 20 forskellige klip i genomet (med tilhørende 10-over 200 klip per stk, som man ikke ved, hvad funktion har) skulle være under en bagatelgrænse, og derfor er så sikker, at kontrolforsøg, sporing og mærkning ikke er nødvendigt! Det skriger til himlen, når man ved at den mindste ændring man kan lave, en single nucleotide ændring i mennesker, kan betyde en dødelig arvelig sygdom,” siger Ib Borup Pedersen, og fortsætter:
”Og man laver ikke kun om i det tilsigtede gen, man koder klippeværktøjet med en række bogstaver – 30 stk i en sekvens, så klipper værktøjet der. Problemet her er at genomet er ret langt, det menneskelige består af cirka 3,2 milliarder DNA-basepar i det haploide genom (findes i kønsceller), hvilket svarer til ca. 6,4 milliarder basepar i kroppens almindelige celler (det diploide genom). Og der er kun 4 bogstaver ACGT så den kombination med 30 bogstaver i række – et ord, vil være gentaget mange steder i genomet i mange sammenhænge, alle disse ord vil blive klippet. Vi klipper blindt i genomet,” siger Ib Borup Pedersen og konkluderer:
”De 20 klip er ikke begrundet i videnskab, men snarere et ønske som GMO-industrien har, så de kan lave de ændringer de ønsker – og lidt mere, for lige at være sikker på at de har frie tøjler. Forskere går med skyklapper, de ønsker kun at se at deres ændring bliver installeret i planter, dyr eller mikroorganismer. de tænker ikke i naturlige systemer.”
Læs også: EFSA udskyder Bovaer-dommen til slutningen af 2026 – Danmark får mere tid til at lide
Ib Borup Pedersen: “De mener, at 20 forskellige klip i genomet – plus de 10-200 utilsigtede klip per mål, vi ikke kender funktionen af – er så harmløse, at vi ikke behøver kontrol. Det skriger til himlen”. Privatfoto.
Mindre ”GMO-agtigt”
Hvad mener du er hensigten med dereguleringen? Hvad tænker du om det?
”Hensigten er soleklart, at man ønsker at bane vejen for at firmaer som Novo Nordisk kan få NBT-GMO’er (forklaring følger, red.) ind i alle aspekter af fødevareproduktion. Det er ikke hensigten at forbedre forholdene for vores dyr, naturen, landmænd eller forbrugerne, som kommer til at stå med problemerne. Og samtidig bliver pengene som GMO-firmaerne tager for GMO-såsæd, nye genredigerede pesticider og ændringer i dyr en ny byrde for økonomien i landbruget,” siger Ib Borup Pedersen.
Og her skal lige en indsættes en forklaring:
Ib Borup Pedersen kalder det “NBT GMOer”, fordi han bruger den ældre terminologi, der var almindelig før EU skiftede navnet til NGT (New Genomic Techniques). Kort forklaring: NBT = New Breeding Techniques
Det var det oprindelige navn, EU og forskere brugte i starten (ca. 2010-2020) for alle de nye præcisionsforædlingsteknikker – herunder CRISPR, TALEN, base editing, oligonucleotide-directed mutagenesis og flere endnu.
Senere skiftede EU officielt til NGT (New Genomic Techniques) for at lyde mere neutralt og mindre “GMO-agtigt”. En del af den sproglige strategi for at gøre teknologien mere acceptabel for offentligheden.
Ib Borup Pedersen siger altså “NBT GMOer”, fordi han ser det som netop det: en ny generation af GMO’er – bare med et nyt, pænere navn. Han mener ikke, at det er “traditionel forædling” eller “naturligt”, og han vil ikke lade sproget skjule, at det handler om genetisk manipulation.
Så bottomline: Kritikere bruger stadig NBT eller “GMO 2.0” for at understrege kontinuiteten med de gamle GMO’er.
Tilhængere og industrien foretrækker NGT, fordi det signalerer “nyt, præcist og bæredygtigt”.
Og Ib Borup Pedersen perspektiverer det yderligere:
”GMO 1.0 har i USA set en fordobling til en tredobling af såsædspriserne i forhold til før GMO, NBT GMOER vil blive skubbet frem af såsædsfirmaerne, som samtidigt vil tage de naturlige af hylderne, simpelthen fordi de tjener mere på deres patenterede såsæd. Samtidigt vil vores planteavlsfirmaer og såsæds-firmaer, som i USA, blive opkøbt af de store i industrien. Det er præcis, hvad der er sket i USA, og vi følger samme spor. Forøvrigt har GMO’er i USA kun forårsaget et højere kemiforbrug, ligesom der ikke er højere udbytter ved at bruge GMO’er,” siger Ib Borup Pedersen.
Læs også: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner
10-200 utilsigtede klip per mål
Således fik du Ib Borup Pedersens korte dom over forordningen, der tillader planter med op til 20 gen-klip at slippe for risikovurdering, sporbarhed og mærkning på slutproduktet.
“De mener, at 20 forskellige klip i genomet – plus de 10-200 utilsigtede klip per mål, vi ikke kender funktionen af – er så harmløse, at vi ikke behøver kontrol. Det skriger til himlen,” siger han.
Ib peger på, at selv en enkelt nukleotid-ændring i menneskets genom kan give dødelige arvelige sygdomme som sickle cell-anæmi eller cystisk fibrose. Alligevel vil EU behandle genredigerede planter som “konventionelle”, fordi ændringerne er “få og simple”.
Ifølge Ib Borup Pedersen er CRISPR-Cas9 (et værktøj til genredigering, red.) langt fra den præcise “gensaks”, som industrien markedsfører. Værktøjet klipper ikke kun det ønskede sted – det rammer lignende sekvenser andre steder i genomet, fordi genomet er enormt (3+ milliarder basepar hos mennesker, tilsvarende hos planter). Reparationsmekanismen efter klip er tilfældig, og resultatet bliver uforudsigeligt.
“Man kan med SDN1 (Site-Directed Nuclease 1 = den simpleste og mest anvendte form for genredigering, red.) kun klippe og ødelægge. Og vi forstår kun en brøkdel af genomets funktioner,” siger Ib Borup Pedersen, og giver et konkret eksempel fra Rothamsted Research, hvor Bill Gates-finansieret luse-resistent GMO-hvede skulle tiltrække mariehøns ved at producere et feromon.
Resultatet blev ikke ligefrem det ønskede: Han-mariehøns flokkedes til marken, fandt ingen hunner eller lus, døde af sult – og efterlod de omkringliggende marker med flere lus end før.
Forsøget blev skrottet.
Ib Borup Pedersen ser en klar hensigt bag dereguleringen: at åbne markedet for virksomheder som Novonesis (Novo Nordisk) og andre biotek-giganter. Regeringens fokus på biotek, innovation og “fjernelse af unødvendige byrder” tolker han som en rød løber for GMO-afledte produkter – fra biopesticider og biokvælstof til animalsk-frit kød og E-numre produceret af genmodificerede mikroorganismer.
“Det handler ikke om at forbedre naturen, dyrenes velfærd eller vores sundhed. Det handler om økonomi og skalering af nye produkter,” siger han.
Læs også: To danske mælkebønder: ALDRIG Bovaer igen – uanset hvad!
En åben invitation
Psst! hører meget gerne fra tilhængere/støtter af den nye EU-forordning. Psst! har i de sidste 3-4 uger sendt mange spørgsmål afsted til støtter, men indtil videre synes ingen at være interesseret i at forsvare forordningen, når de nu på forhånd ved, at ’argumenterne’ fra salgsmaterialet ikke vil være tilstrækkelige.
Derfor: En åben invitation. Vi kan tilbyde 100% uredigerede svar, skulle det have interesse.
Og vi vil meget gerne afsløre vores første spørgsmål:
Hvorfor er det så vigtigt for EU, at mærkningen skal bortfalde? Hvorfor er det så vigtigt for EU, at forbrugerne ikke skal have muligheden for at se om produktet i supermarkedet er NGT/GMO?
Psst! siger mange tak til Ib Borup Pedersen for svarene, tiden og ekspertisen. Og det er stærkt sandsynligt, at vi følger op på historien her.
**
Tilmeld dig vores nyhedsbrev lige her.
Eller du kan støtte direkte her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Fotos: Privat.
