Fra 27. juni, hvor Joe Biden og Donald Trump mødtes til debat, og til i dag: Vi ser det aldrig igen. Sikke en tur.

Den længe ventede øjenåbner i forhold til Joe Bidens helbred under debatten mod Trump. Omsider.

To mordforsøg, det ene trak blod.

Alle de mystiske omstændigheder i forbindelse med det første mordforsøg, hvor gud og hver mand så snigskytten ase og mase på toppen af et tag og forsøgte at advare politiet, der intet forstod. Og Secret Service, der intet så. Hvordan historien lynhurtigt forsvandt fra medierne, der kun dækkede det absolut nødvendige i forhold til, at historien var et historisk dramatisk og blodigt mordforsøg på en tidligere præsident og nuværende præsidentkandidat. Trumps “fight”-reaktion. Alt i alt: Mest underfortalte kioskbasker nogensinde.

Bidens korte, men trodsige, kamp mod dolkene i ryggen. Og hans uundgåelige nederlag i den kamp.

Kamala Harris’ indtog. “The Joy”. Latteren. Begejstringen. Den totale mangel på konkrete svar. Mediernes samlede og enorme indsats for at få hende valgt. Og de mange berømtheder i hendes hjørne. Mange af dem har i øvrigt ‘truet’ med at flytte til et andet land, hvis Trump skulle vinde.

Debatten, hvor Trump i sin uforberedte tågen rundt bidrog til at skabe spænding om resultatet.

Slutspurten. 60 Minutes’ redigerings-svindel. Musk. Rogan. Nye hoax-forsøg fra mediernes side. Blandt meget, meget andet.

Og så resultatet. Lussingen med våd handske.

Sikke en samlet historie medierne kunne fortælle os – hvis de ville. Sagen er imidlertid, at medierne tabte valget i USA, skulder ved skulder med Kamala og Demokraterne. Et knusende nederlag, hvor vælgerne ikke bare underkendte Kamala, men også mediernes vildt bizarre og uærlige indpakning. Karikaturen af virkeligheden.

Læs også: Vælgerne så en gris med læbestift på

Beyond a landslide

Rundturen rundt i medierne efter en nattesøvn eller to er fascinerende. Især når det handler om at finde frem til en forklaring på Donald Trumps mere end overbevisende sejr. En landslide-sejr, hvor republikanerne vandt alt, hvad vindes kunne.

Republikanerne vandt: Præsidentvalget. Popular vote. Senate majority. House majority. State governor majority. State legislature majority (Statens lovgivende flertal, red.).

Med andre ord: Det hele. Republikanerne lammetævede Demokraterne.

Hvordan forklarer medierne det?

Mange medier har forsøgt sig med, at Kamala Harris kom meget sent ind i valgkampen. Den forklaring giver ingen mening. Om noget havde Kamala Harris for lang tid i valgkampen, for alt gik galt, da indpakning ikke længere var nok, og hun skulle åbne munden. Det havde reelt nok været bedst for Kamala Harris at være kandidat i cirka 21 dage. Så længe var der begejstring, indpakningen virkede, kom godt fra land.

Da spørgsmålene kom, var det så meningen, at svarene skulle falde. Vejen frem ifølge Kamala.

Den del gik ikke så godt.

Læs også: Biden stukket i ryggen af sine egne

96 procent for damen uden svar

Medierne taler retfærdigvis også om, at Kamala ikke var opgaven voksen. At hun ikke ’connectede’ med vælgerne.

De taler også om, at Elon Musk muligvis har gjort en forskel, og det bryder de sig ikke spor om. De er bitre på ham. Så kan du også tilsætte lidt pip om, at hun er kvinde og sort. Lidt her. Lidt der. Spredehagl.

Dybere bliver det ikke – endnu. Det skal nok komme. Medierne bør selvfølgelig kigge på, at 96 procent af danskerne ifølge en ny undersøgelse fra det tyske meningsmålingsinstitut Europe Elects ville have stemt på Kamala Harris, mens 4 procent var for Trump. Ifølge Europe Elects er Danmark det land i Europa, hvor færrest støtter Donald Trump.

Psst! tvivler stort på, at det tal er et udtryk for, at danskerne syntes, at Kamala – damen uden svar – var fantastisk. Vi gætter på, at et æsel ville have slået Trump stort i den meningsmåling.

Tallet fortæller alt om, hvordan Donald Trump dækkes i de altid enige danske statsstøttede medier: 99 procent Orange Man Bad, nul nuancer, udeladelser en masse og direkte løgnehistorier. Som regel papegøjet fra CNN, MSNBC, CBS, New York Times, Washington Post med flere.

Det er voldsomt. Tallet 96 procent bør være kilde til flovhed og professionelle tømmermænd hos medierne, så de nok skal bare bruge lidt mere tid for at komme hen til den erkendelse.

Tror du ikke også?

Vær bange, meget bange

Faktisk fylder svarene, analysen af hvorfor nederlaget blev så stort, endnu ikke så meget. Slet ikke i de danske statsstøttede medier, hvor mediernes drama-queens tæsker løs på dommedagstrommerne efter det fredelige og krystalklare amerikanske valg. Det må omtanken og efterrationaliseringen så vige for.

Se Politiken i deres leder – dagen efter valget:

I lederen skriver Politiken, at:

“Ingen kan sige, at de ikke på forhånd var advaret mod Donald Trump. Han er en dømt kriminel, der stod til at komme i fængsel. Han er en løgner, der er ligeglad med at blive afsløret. Og hans tidligere toprådgivere kalder ham fascist og farlig for det demokrati, han forsøgte at omstyrte med den forfærdelige storm på Kongressen 6. januar 2020.”

Og rigtigt interessant bliver det i Politikens ‘konklusion’:

“Vi må vænne os til, at demokratiet ikke altid producerer det resultat, vi betragter som et fremskridt, hverken for USA eller for resten af verden.”

Psst! har et to-delt spørgsmål til den konklusion?

1A: “Vi” hvem? Politiken? Alle de enige medier? Hvem “vi”?

1B: Demokratiet “producerer” vel det resultat, som flertallet ønsker…? Så hvem “vi”?

Frygt og lede i fuldt flor

Videre til Ekstra Bladet.

I Ekstra Bladets leder skriver Mads Kastrup, at:

HAN ER tilbage. Hvor slemt er det så? Hvor slemt bliver det?

Panikken står stivnet i det pæne politiske Europa som genskinnet fra forlygter i øjet på et dådyr midt på vejen. 

Det værste er angiveligt på vej. Og frygten udleves i fuldt flor. Folk – i Europa og ikke mindst i Danmark – har i nogle måneder talt om, at et comeback til Donald J. Trump vil være ’en katastrofe’ eller ’Vestens undergang’. De kan nu skrige deres fortvivlelse ud. Eller bare gå op og lægge sig.

USA er igen Trumps. Vesten er på ny underlagt trumpismen.”

Citat slut.

I konklusionen sætter Mads Kastrup, der i december 2021 plæderede for tvangsvaccination af alle danskere og hyldede corona-passet i Ekstra Bladets leder, trumf på:

“Vi må nu alle læne os op ad, at det ikke bliver så slemt. Det kan imidlertid kun falde som en besværgelse a la den slags, man nærer, når man lukker døren ind til en buldrende brand i håb om, at ilden dermed går ud af sig selv.”

Læs også: Løgnerens skåltaler og bevingede ord

Triste journalister ønsker at “slukke for verden”

Fagbladet ‘Journalisten’ har lavet en selvhjælps-artikel til journalister, der er meget kede af, at Trump vandt et demokratisk valg. Den ser således ud:

‘Journalisten’ forklarer motivationen for deres selvhjælps-artikel til deprimerede journalister således:

“Donald Trump og republikanerne vandt valget, og herhjemme fik det onsdag Zetland til at gå i sort og møde sine læsere med et sort tæppe ned over hele forsiden og en tekst fra ”Zetland-holdet” med ordene:

”Vores arbejde med at lave avis bliver tungt, når verden er hård”, efterfulgt af det retoriske spørgsmål:

”Når selv journalister får lyst til at slukke for verden, hvad gør man så?”

Citat slut.

Her kan du nu indsætte din egen klovne-emoji.

DR tager kagen

Berlingske mener, at “Trumps genvalg åbner for en mørk og usikker tid”. TV 2 og de andre i slænget slipper i denne omgang for at få deres horrible dækning udstillet. For vi skal til slut lige bruge lidt plads på DR.

Statsradiofonien tilbyder også on air-selvhjælp. Det så således ud:

Mon ikke DRs ‘journalister ‘ på skærmen der er blevet inspireret af ‘Journalistens’ skelsættende værk? Nu vil de trøste hele Danmark.

Og selvfølgelig leverer DR via deres USA-korrespondent Philip Kokhar en knivskarp analyse over hvorfor Donald Trump vandt.

Kokhar skriver blandt andet:

“For halvdelen af den amerikanske befolkning er Donald Trump lederen, der vil genskabe et stolt og mægtigt USA. Trump fortæller dem, at det er i orden at sætte USA’s interesser først.

At det er i orden at være skeptisk over for immigration. At det er i orden at være abortmodstander. At det er i orden at være religiøs. At en lav skat er okay. At det er okay at føle, at kvinder, farvede og transkønnede bliver positivt særbehandlet i dagens USA.”

Citat slut.

Det virker lidt som om, at Kokhar ikke har forstået, at vælgerne sagde nej til at lade det handle om følelser og indpakning. De har ellers været meget tydelige omkring, at det handler om økonomi, indvandring, kriminalitet og grundlæggende hvilken vej, der er den rigtige for dem fremadrettet.

Kokhar giver i sin analyse udtryk for bekymring over Trumps alder:

“Et andet betydeligt usikkerhedsmoment er Donald Trumps alder. Ligesom Joe Biden viste han momentvis tegn på aldring i valgkampen. Trumps valgmøder tog bizarre afstikkere om fugledræber-vindmøller, fiktive filmmordere og påståede invasioner af USA begået af sydamerikanske bander.

Trumps kampagnefolk har haft svært ved at forklare kandidatens tankerække. Når Trump slutter sin embedsperiode – i begyndelsen af 2029 vil han være 82 år, den ældste amerikanske præsident nogensinde.”

Citat slut.

Overvej uærligheden i at udtrykke ‘bekymring’ over Trumps alder, når man i foråret i 2024 rapporterede til danskerne, at Biden var “i topform”. Trump har lige freestylet 3 timer hos Joe Rogan, mens Joe Biden i foråret 2024 var i en meget skidt forfatning. Hvilket Philip Kokhar og alle andre medier udmærket vidste.

Det var i marts måned, at DR/Philip Kokhar rapporterede, at Joe Biden var “i topform”:

I dag er DR og Philip Kokhar altså bekymrede for Donald Trumps alder.

Hvad skal vi snart stille op?

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Grisen fik ikke bare læbestift på, den fik en fuld makeover. Og medier, kommentatorer, eksperter og kendisser gjorde alt, hvad de kunne for at ophøje den til den smukkeste enhjørning.

Det virkede ikke. Vælgerne så ikke en smuk, mytisk skabning, de så en gris, der var dullet op. De så en historisk elendig kandidat, som havde lige præcis nul svar på de konkrete problemer, som helt almindelige amerikanere slås med.

Hun kunne i interviews ikke sige en eneste ting, som hun ville have gjort anderledes i forhold til Joe Biden. Hun havde ingen svar på, hvordan hun ville få priserne på benzin, dagligvarer, boliger og simpelthen alt ned. Det er blevet ekstremt dyrt at være amerikaner i løbet af de sidste 4 år. Hun kunne ikke forsvare Biden/Harris-administrationens egen politik i forhold til illegal indvandring.

Hun kunne ikke svare bare nogenlunde forståeligt for sig i interview-situationer, mens Donald Trump (som altid 100% uforberedt) nemt klarede 3 timer med Joe Rogan. Og det er et stort spørgsmål om tv-stationerne, der var så desperate for at hjælpe hende, at de var villige til at ændre hendes svar i redigeringsrummet (som fx 60 Minutes gjorde), gjorde hende nogle tjenester i den henseende. Den var for tyk.

Hun har flipfloppet i forhold til spørgsmål om fracking, no tax on tips, grænsen og andre store emner.

Uærligheden i hendes forskellige reklame-budskaber til forskellige grupperinger i forskellige områder gjorde sandsynligvis heller ikke noget godt for hende.

Hun havde ingenting – bortset fra den fine og glossy indpakning, som andre sørgede for.

Hun var 4 år mere med Joe Bidens politik.

Læs også: Biden stukket i ryggen af sine egne

Censuren må nu vente

Re-brandingen af den historisk upopulære vicepræsident slog fejl, og den primære grund, er, at almindelige mennesker er fløjtende ligeglade med fancy branding. Det har medierne fx endnu ikke forstået.

De almindelige mennesker har fået færre penge mellem hænderne, alt er blevet dyrere, de har set millioner af illegale indvandrere komme ind i landet, og ikke bare komme ind. De blev hjulpet – med husly, madkuponer og penge i hånden.

De almindelige mennesker har oplevet fuldstændig utilsløret appetit på censur og forfølgelse af alle, der ikke danser efter Demokraternes pibe. Alt fra højtuddannede, sundhedsfaglige kapaciteter, der blev fyret, slukket for og bragt i miskredit i forbindelse med Covid-19 til helt almindelige politiske modstandere. Demokraterne har slet ikke været i stand til at skjule, at de i de næste fire år ville gå efter sociale medier som fx X. Demokraterne har igen og igen varslet opgør med ytringsfriheden. Var det klogt?

De almindelige mennesker har fået NOK af uendelige krige. Kamala Harris havde ingen svar, og man måtte selv analysere sig frem til, at hun ville stå for mere af det samme, mens Donald Trump har lovet vælgerne, at de her evige ’stupid wars’ skal stoppe. Slut med at sende amerikanske soldater, våben og penge efter krige i fjerne lande. Slut med død, spild, idioti og den enorme leflen for krigshøgene i Washington. Det er et meget populært standpunkt.

De almindelige mennesker har set mænd dominere i kvindesport, de har set skoler, der skal følge en eller anden ny, mystisk woke-ideologi, de har set det ene medie-hoax efter det andet, og man kan blive ved.

Det kan koges ned til: Vælgerne brød sig overhovedet ikke om den retning, som Biden/Harris-administrationen har stået for.

Punktum.

Læs også: 60 Minutes afsløret i svindel i Kamala Harris-interview

Men han er jo ”dømt forbryder”!

Medierne i Danmark har ført en ensidig kampagne for Kamala Harris. Dækningen har været direkte elendig. Fuld af løgne, udeladelser og ren propaganda.

Nu skal vi give medierne tid til at skyde skylden på, at Harris kom for sent ind i valgkampen (de nævner aldrig, at hun har været vicepræsident i 3½ år).

Vi skal lade medierne have tiden til konstant at undre sig over, hvordan USA skal ledes af en ”dømt forbryder.”

Og vi skal lade medierne skyde skylden på de unge. Latinoerne. De sorte. Rednecksene. Hvem som helst og hvad som helst.

Og så må vi se.

Måske de i deres analyseproces en dag kommer til det punkt, der hedder ’medierne’. Der er brugbar erfaringsindsamling i det punkt, hvis man ellers ønsker og magter at se det.  

Humlen er bare, at det punkt kræver ægte nysgerrighed og viljen til at se indad. Og det taler selvfølgelig imod, at medierne nogensinde kommer derhen.

[email protected]

Følg Psst! på Facebook og X

Foto: Depositphotos

TIL FORSIDEN

Berlingske Tidende udgav søndag 27. oktober en leder, der fik titlen: ”Trump og Musk er en dødsdømt superalliance”.

Linket er her.

Berlingske har siden udgivelse ændret overskriften til:

”Berlingske mener: Uanset om Trump eller Harris vinder, så taber Elon Musk”.

Overskrift nummer 2 er måske nok lige en tand eller snarere et vognlæs gebisser mere søvndyssende end den første, men Berlingske er jo også en seriøs avis med en chefredaktør, der tager sig selv mægtigt seriøst, og af og til også er på farvefjernsynet. Fx i Presselogen, hvor han indimellem lader som om, at han ikke forstår, hvorfor medierne synker i rekordfart målt på både læsere/brugere og troværdighed.

Berlingske Tidende gør det lige fra starten klart, at de vil rive dit plaster af. Så pas på. Screenshot: Berlingske.

Læs også: Lad falde hvad ej kan stå

Vil du ikke nok sige det?

Berlingskes belæg for tallet 88 procent er en Gallup-undersøgelse, der viser, at 88 procent af danskerne angiveligt ville stemme på Kamala Harris. Men ville de? Really?

Nå, nevermind. Berlingske linker til denne sag som belæg for de 88 procent.

Så lad os nu for et øjeblik glemme, at Berlingskes brug af de 88% i denne sammenhæng slet ikke giver mening. 88% af danskerne har ikke sagt en lyd om, at de ”slet ikke tror, da Donald Trump kan vinde præsidentvalget”, de har (angiveligt) svaret på, hvem de selv ville stemme på.

100% af danskerne ved naturligvis, at Donald Trump kan vinde. Tante Berlingske river nul plastre af, men hun er gammel, fornem på den prætentiøse måde og legendarisk selvhøjtidelig, hvilket er en kombo, der gør mig lidt nervøs.

Så vil du sige det til hende?

Læs også: 8 spørgsmål til medierne – høflig opfølgning

Dansk mester i udeladelser

Grunden til, at 88 procent af danskerne (angiveligt) ville stemme på Kamala Harris, hvad kan det mon være?

Kan det skyldes de danske mediers jammerlige, ensidige, forudsigelige, kedelige, manipulatoriske propaganda-dækning af det amerikanske valg? Et 1:1 ekko af de politiske tv-talerør CNN og MSNBC.

Danske medier kører – alle som en – daglige Orange Man Bad-historier, og mange af historierne er fordummende, unuancerede, upræcise og uærlige. Altid spækket med udeladelser.

De politiske kommentatorer er endnu værre. David Trads præsenteres ofte på skærmen som USA-ekspert, men alle, der bruger X (tidligere Twitter, red.) ved, hvad manden i virkeligheden mener. Han siger det jo heldigvis højt og tydeligt – og respekt for det.

Trads er ikke ekspert, han er part. At præsentere ham som ’ekspert’ eller ’USA-kender’ er langt mere uærligt, end hvis han sad i studiet med Kamala-kasket på (sådan en har han, og bærer den stolt på X, red.), Kamala-flag i hånden, et Kamala-truthorn i munden og blev præsenteret som gigantisk fan af hvem som helst, der er modstander af Trump.  

Philip Kokhar på DR hader Trump og serverer det ene misinformations-indslag efter det andet. Kokhar er ved at udvikle sig til den danske mester i udeladelser. I et indslag fra 17. oktober stod han fx ivrigt og belærte os om, at det faktisk er Trump, der i 2024 har blokeret et lovforslag, der skulle afhjælpe strømmen af illegale immigranter. Og det er sandt. Kokhar har ret i den ene påstand. Kokhar nævnte ikke noget om 2021, 2022, 2023, hvor det var Bidens-administrationens politik at have pivåbne grænser. Sådan kan man også lyve.

Og sådan bliver det ved. Danske mediebrugere får den dårligste, mest farvede, gennemgribende uærlige dækning af det amerikanske valg, man kan forestille sig.

Men vi skal tilbage til Berlingske Tidendes store hovedværk i 2024 – lederen fra i søndags. Vi skal jo have bearbejdet mesterværkets konklusion.

Læs også: I dag går det store splash to veje

Den store finale

Berlingske pløjer sig med mejetæskeragtig elegance frem til deres konklusion. Der bliver undervejs motivforsket i at Elon Musk hepper på Trump, fordi verdens rigeste mand skulle være nervøs for nogle retssager, mens rigmandens kæphest om ytringsfrihed og den runaway censur, som Biden-administrationen har stået/står for, naturligvis ikke bliver nævnt med et ord. Og indrømmet: Det er også svært for Berlingske at skulle betræde den sti efter at de i årevis ikke har nævnt Twitter Files med ét eneste bogstav. Udeladelserne kommer med en pris.

Og spids nu dine øjne, der godt kan være lidt tårefyldte, efter tanten så brutalt rev dit plaster af. For nu kommer den store finale:

”Sagen er imidlertid, at det mest ligner en belejlig super-alliance mellem to superegoister. Hvem tror på, at sådanne to kæmpeegoer vil kunne være i samme stue ved den mindste uenighed om noget væsentligt? Svaret er ingen. Deres alliance er dødsdømt, uanset om Trump eller Harris vinder.”

Bum!

Har du tegnet abonnement endnu? Ellers kender du adressen.

[email protected]

Følg Psst! på Facebook og X

Foto: Screenshot Berlingske

TIL FORSIDEN

Efter 14 fulde døgn, tusindvis og atter tusindvis af vrede kommentarer direkte til CBS News på sociale medier, mange millioner views og en historie, der bare ikke går væk, kom CBS News natten til mandag med en erklæring.

Erklæringen handler naturligvis om, at CBS News erstattede Kamala Harris’ uforståelige svar om Israel med et helt andet svar i 60 Minutes-interviewet fra 7. oktober 2024.

CBS News’ erklæring (UREDIGERET):

“Tidligere præsident Donald Trump anklager 60 Minutes for svigagtig redigering af vores interview den 7. oktober med vicepræsident Kamala Harris. Det er falsk.

60 Minutes gav et uddrag af vores interview til Face the Nation, der brugte et længere uddrag af hendes svar end på 60 Minutes. Samme spørgsmål. Samme svar. Men en anden del af svaret.

Når vi redigerer ethvert interview, hvad enten det er en politiker, en atlet eller filmstjerne, bestræber vi os på at være klare, konkrete og præcise. Delen af ​​hendes svar på 60 Minutes var mere kortfattet, hvilket giver tid til andre emner i et bredt 21-minutters langt segment.

Husk, hr. Trump trak sig ud af sit interview med 60 Minutes, og vicepræsidenten deltog. Vores længestående invitation til den tidligere præsident Trump forbliver åben.

Hvis han gerne vil diskutere de problemer, som nationen står over for, og Harris-interviewet, vil vi være glade for at have ham på 60 Minutes.”

Erklæring slut.

Du kan læse erklæringen på engelsk på CBS News’ eget site lige her.

Historien, der ikke vil dø

CBS News’ aktualitetsflagskib, 60 Minutes, er det mest succesrige nyhedsmagasin i tv-historien, og historien om svindlen i redigeringsrummet lever efter 14 dage i bedste velgående, og blev nævnt af Donald Trump i et interview så sent som i går. Det har ganske enkelt vist sig at være en af den slags historier, der ikke vil dø.

Psst! var først med historien i Danmark, hvor kun et par medier på (tragi)komisk vis har forsøgt at lave historien om til endnu en Orange Man Bad-vinkel. De få historier er jammerlige, uærlige, og præcis hvad du på forhånd ville forvente, men ganske underholdende.

Langt de fleste af de danske statsstøttede medier har dog ikke nævnt sagen med ét bogstav. Det skyldes naturligvis, at sagen så tydeligt udstiller mediernes subjektivitet og evige dagsorden, og derfor er maksimalt elendig for medierne selv

Du kan læse Psst!s artikler om sagen her:

60 Minutes afsløret i svindel i Kamala Harris-interview

“En skamplet på 60 Minutes’ historie!”

International fokus på redigeringen

CBS, vil du få kontrol over dig selv?

CBS News vælger i deres kortfattede erklæring at gøre Donald Trump til eneafsender af den kritik, der er skyllet ind over CBS News. Man kan lige forestille sig hvordan chefer, advokater og eksperter i krisekommunikation ultra-omhyggeligt har vendt og drejet hvert et ord i den lille tekst.

Donald Trump nævnes ved navn tre gange i teksten, mens Kamala Harris nævnes ved navn to gange.

Så hvem vil fortælle CBS News, at vi ikke diskuterer Donald Trump nu?

Det bliver en svær opgave, for mennesker, der lider af TDS (Trump Derangement Syndrome, red.) kan ikke tænke klart, når de hører navnet Donald Trump. De TDS-ramtes synapser skyder i alle retninger, de ser verden igennem et blodrødt skær, og pulsen rammer 220 i løbet af et splitsekund.

Problematisk.

Sagen er derimod, at journalistisk etik foreskriver, at redigering skal øge klarheden, ikke ændre den grundlæggende sandhed i et interview. 60 Minutes ændrede Kamala Harris’ svar fuldstændigt. Det var pludselig et andet svar. Det første svar, der allerede blev hånet online, blev udskiftet. Og 60 Minutes’ udskiftning af svar vildleder seerne om ægtheden af Harris’ udtalelser.

Sagen er også, at CBS News selv hævder at opretholde høje standarder for retfærdighed og objektivitet. De hævder, at have et “Gold Standard of Journalism”-badge. Men manipulationen i redigeringen går direkte imod deres erklærede værdier. Så bør de ikke aflevere det badge på nærmeste hittegodskontor?

CBS News har fortsat ikke udleveret den uredigerede udskrift af interviewet, og har ikke på nogen måde givet udtryk for, at de har tænkt sig at gøre det.

[email protected]

Følg Psst! på Facebook og X

Foto: Depositphotos

TIL FORSIDEN

60 Minutes har skudt sig selv i foden. Heldigvis.

Der bliver i et hav af store medier nu sat fokus på, hvad der præcist foregår i redigeringsrummet, når store interviews efterfølgende skal bikses sammen til det færdige produkt. Og det er i den grad vigtig uddannelse af offentligheden, der siden 2020 har måttet lægge ryg til propaganda, dagsorden og fake news som aldrig før i moderne tid. Den Store Fortælling.

Journalistisk etik foreskriver, at redigering skal øge klarheden, ikke ændre den grundlæggende sandhed i et interview. 60 Minutes ændrede Kamala Harris’ svar fuldstændigt. Det var pludselig et andet svar. Det første svar, der allerede blev hånet online, blev udskiftet. Og 60 Minutes’ udskiftning af svar vildleder seerne om ægtheden af Harris’ udtalelser.

CBS News har fortsat ikke kommenteret sagen offentligt. Og CBS News har ikke udleveret den uredigerede udskrift af interviewet.

CBS News hævder selv at opretholde høje standarder for retfærdighed og objektivitet. Manipulationen går direkte imod deres erklærede værdier.

Læs Psst!s historier om sagen her:

60 Minutes afsløret i svindel i Kamala Harris-interview

“En skamplet på 60 Minutes’ historie!”

Husk din daglige Orange Man Bad-historie

I det følgende beskæftiger os med den internationale dækning af den historie, som dine egne medier ikke vil fortælle dig om.

Historien kommer (også ubelejligt) lige oven i syndfloden af daglige Orange Man Bad-historier, der hele tiden skal minde os om, at Trump er farlig, en tyran, opfordrer til blodbad, skør, i lommen på Putin osv. osv..

Fortællingen slår hver dag journalistisk etik, egne værdier, objektivitet, stræben efter sandheden. Præcis som under corona. Det er 60 Minutes’ svindel med deres Kamala-interview endnu et eksempel på.

Det er også derfor medierne synker. Både økonomisk og på troværdigheden. Det er veldokumenteret, at den ene undersøgelse efter den anden viser, at troværdigheden er i bund, og at læsere, seere, lyttere, brugere i stor stil flygter fra de etablerede massemedier.

Læs også: I dag går det store splash to veje

Udpluk af de internationale overskrifter:

APs historie og denne eksakte overskrift går igen i mange store medier. De får Trumps brok over 60 Minutes’ redigering til at være den udløsende faktor for den øgede fokus på redigeringen i stedet for at pege på CBS News’ egen fadæse. Orange Man Bad, du ved. Men i det mindste sætter historien reel fokus på uærlig redigering, og det er da noget.

NBC News dækker historien ganske fair og ordentligt.

New York Post fortæller en historie om, tidligere ansatte på CBS vil have sagen undersøgt udefra.

Independent bliver nødt til at køre lidt Orange Man Bad ind i deres underrubrik, men i det mindste får de sagt, at CBS viste to helt forskellige svar. Det er noget.

Magasinet “The Wrap” gengiver her Donald Trumps ord korrekt og fair.

Economic Times undersøger sagen. Fin historie.

Daily Mail gengiver korrekt, at Donald Trump rasler med sablen overfor CBS.

The Times synes mest af alt at ærgre sig over, at CBS News forærer Trump en så oplagt sag.

New York poster mener på deres lederplads, at CBS bliver nødt til at udlevere den uredigerede udskrift, hvis de skal leve op til egne erklærede værdier.

[email protected]

Følg Psst! på Facebook og X

Foto: Depositphotos

TIL FORSIDEN

Lille Psst! var først med historien i Danmark. Og ah! Vi har den (fortsat) helt for os selv.

Det skyldes selvfølgelig, at historien passer som håret på en svensker fra 1983 ind i mediernes manuskript, så virkelig dejligt at have masser af tid til at fortælle en god historie. Helt uden konkurrence fra de altid enige statsstøttede medier.

Men de læser trofast med her, og det er også rart at vide.

Læs historien her: 60 Minutes afsløret i svindel i Kamala Harris-interview

Oddsene? Måske 1 ud af en million..?

DR har i dag ellers lavet en notits i deres spøjse lille serie ’Morgenpost fra USA’, og TV 2 har vildt nok også valgt at bringe historien som en lille notits i deres USA-blog. Både DRs og TV 2s notitser er fyldt med unøjagtigheder og bevidste udeladelser, og ved du hvad, der er interessant? DR og TV 2 bruger de helt samme ord, der desværre vildleder læserne.

DR skriver:

”Trump-kampagnen kræver, at tv-stationen CBS frigiver den fulde, uredigerede udskrift af Kamala Harris’ 60 Minutes-interview i mandags, efter dele af hendes svar om Israel blev redigeret væk, det skriver New York Post.”

TV 2 skriver:

”Efter dele af Harris’ svar om Israel blev redigeret væk fra hendes 60 Minutes-interview i mandagens udsendelse, krævede Trumps kampagnestab, at tv-stationen frigiver den fulde udskrift af interviewet. Det skriver New York Post.”

Bemærker du, hvordan både DR og TV 2 beskriver, at ”dele af Kamala Harris’ svar blev redigeret væk”?

Det er ikke nøjagtigt gengivet. Slet ikke. Det er vildledende gengivet.

Historien er ikke, at ”dele af Harris svar” er redigeret væk. Historien er, at CBS News byttede rundt på spørgsmål og svar på grund af tv-stationens egen politiske dagsorden. For at få Kamala Harris til at tage sig bedre ud. De fjernede et meget langt og forvrøvlet svar, og de tog et svar på et helt andet spørgsmål, og det svar satte de så ind i stedet for vrøvlesvaret.

Du ved, svindel.

Sikke et utroligt tilfælde, at både TV2 og DR benytter de præcis samme ord til at begå den præcis samme fejl, der desværre giver læserne meget mangelfuld og unøjagtig information om historien.

Hvad er oddsene lige for det?

De andre altid enige danske medier er helt enige om, at fremgangsmåden ’strudsen’ er vejen frem her. Hovedet ned i en tæt busk og så sssch.

De har intet set. Intet hørt. Eller… det har de selvfølgelig, lad os rette:

De lader som om, at de intet har set. Og intet har hørt.

Som så mange gange før.

Læs også: Manipulation og udeladelser gennemsyrer mediernes dækning af optøjerne i Storbritannien

Aktualitets-mastodonten over dem alle

Historien om 60 Minutes’ interview-svindel er da også en virkelig ærgerlig historie for de vestlige Anti-Trump-aktivistiske ’medier’. 60 Minutes er nemlig ikke et hvilket som helst aktualitetsprogram, 60 Minutes er intet mindre end det mest succesrige nyhedsmagasin i tv-historien. Intet andet program er i nærheden.

60 Minutes har siden 1968 tilbudt hårdtslående efterforskningsreportager, interviews, feature-segmenter og profiler af personer i nyhederne. I 2002 var 60 Minutes rangeret nr. 6 på TV Guide’s 50 Greatest TV Shows of All Time, og er ifølge The New York Times det mest anerkendte nyhedsmagasin på amerikansk tv nogensinde.

Så det er altså aktualitets-mastodonten over dem alle, der nu afsløret i regulær svindel – med mindre end en måned til, at amerikanerne skal stemme. Manipulation. Propaganda. Anti-journalistik.

Det er ikke en historie, der er sjov at fortælle.

Det er ikke en historie, der tilladt at fortælle.

Så det lader medierne loyalt være med.

Læs også: Biden stukket i ryggen af sine egne

Millioner kræver svar

Men de sociale medier, som både magthavere og medier er så vilde efter at pålægge censur og/eller lukke og slukke, er saftsusemig ikke tavse. Tværtimod.

Historien er fuldstændigt eksploderet. Opslag om 60 Minutes’ interview-svindel rammer millioner, og flere og flere kendte politiske kommentatorer andre kendte mennesker med enorm reach blander sig.

X-profilen MAZE, der postede det oprindelige opslag om 60 Minutes’ interview-svindel, har i skrivende stund ramt 9,6 millioner mennesker. Du kan se det oprindelige opslag fra MAZE lige her.

På det sociale medie X er det krystalklart, at historien betragtes som en gigantisk skandale – måske endda en skandale uden fortilfælde.

Den aktivistiske milliardær og storinvestor Bill Ackmann holder fx ikke igen i forhold til, hvad han mener om sagen, og bare et af hans opslag om historien er lige nu blevet set over 4 millioner gange. Mange andre kommentatorer og politisk interesserede mennesker har også opnået millioner af views på deres opslag.

Se Bill Ackmanns opslag her:

Screenshot fra X. Bemærk tallene. Historien er eksploderet, og de tavse medier graver sig dybere ned i hullet for hver time, de forbliver tavse.

Historien er ganske enkelt i brand – millioner og atter millioner følger med. Presset på CBS News vokser hver time. Folk, fæ, VIPs og medier, der ikke tilhører MSM-banden, kræver svar fra CBS. På 60 Minutes’ egen profil bliver aktualitetsprogrammet fuldstændigt bombarderet af brugere, der kræver svar. Tusinder og atter tusinder.

Men det ville du naturligvis ikke tro, når du kigger på dit tv og i dine medier. Du bør besøge X i stedet, hvis du ikke allerede er der.

Kaskader af hån rammer også CBS News, og det skal du da også lige nyde et par eksempler på:

60 Minutes – 60 Edits. Bemærk igen tallene. De er snart så store, at medierne ikke har andre valg end at komme ud af busken. Vi venter spændt.

Satire-sitet The Babylon Bee har en teori om hvor meget materiale, der skulle til for at lave ’60 Minutes’ af brugbart tv-materiale.

Definitionen af FAKE NEWS

Donald Trump kræver, at CBS frigiver den uredigerede udskrift af 60 Minutes-interviewet med Kamala Harris. Og Trump, der selv har sagt nej til at lade sig interviewe af 60 Minutes, går til angreb på CBS News:

“Jeg har aldrig set det her før, men 60 Minutes-produktionen har skåret, flyttet og klippet Kamalas svar på spørgsmål – alt sammen i et forsøg på at få hende til at se mere “præsidentiel” ud, eller i det mindste bedre. Dette kan også være en større overtrædelse af kampagnefinansiering. Dette er en skamplet på 60 Minutes’ omdømme, der aldrig vil forsvinde. Jeg har aldrig hørt om sådan noget i “Nyheder”. Det er selve definitionen af ​​FAKE NEWS! CBS News skylder offentligheden en STOR OG ØJEBLIKKELIG UNDSKYLDNING.”

I et andet opslag skriver han:

“Tænk over det. 60 Minutes tog Kamalas svar og ændrede dem. Det er utænkeligt. De er i store problemer.”

Kamala Harris’ lejr har også kommenteret historien:

“Vi kontrollerer ikke CBS’ produktionsbeslutninger og henviser spørgsmål til CBS,” lyder det kort og godt fra en repræsentant fra Kamala Harris-kampagnen.

Mon ikke Donald Trump skal være glad for, at han ikke stillede op til interview med 60 Minutes?

For når vi nu har set, hvad CBS News gjorde med deres Kamala Harris-interview, er det helt oplagte spørgsmål jo:

Hvordan havde de mon svindlet, manipuleret og begået nederdrægtig anti-journalistik med deres Donald Trump-interview?

Gys!

CBS News har i skrivende stund, små tre døgn efter 60 Minutes-udsendelsen, fortsat ikke kommenteret sagen.

Hvem der dog bare var en flue på væggen i CBS-chefernes mødelokale netop nu.

[email protected]

Følg Psst! på Facebook og X

Foto: Depositphotos

TIL FORSIDEN

Historien er ikke længere, at Janet Jackson for nyligt i et interview gav udtryk for, at Kamala Harris ikke er sort. Det var ellers historien i en dag eller to, men derfra udviklede tingene sig hurtigt.

Historien nu – en uges tid senere – er, at Kamala Harris som anklager (eller minimum som arbejdende advokat for byen San Francisco) forsøgte at få Michael Jackson bag tremmer i 2004.

Baggrunden for den påstand er, at der er dukket en video op af Kamala Harris fra 2004. I videoen kommenterer hun på sagen, hvor Michael Jackson står tiltalt for syv tilfælde af overgreb på børn og to tilfælde af besiddelse af et rusmiddel med det formål at begå en forbrydelse.

Læs også: I dag går det store splash to veje

“Michael Jackson – endnu et offer for Kamala Harris”

Den 28. september poster X-profilen “Dom Lucre” et opslag med den omtalte video fra 2004. Dom Lucre, der har over halvanden millioner følgere og ifølge sig selv er en ‘JournalisTuber’, leverer videoen i følgende indpakning:

“ABC-segment viser Kamala Harris aktivt arbejde med Santa Barbara-politiet, der forsøger at ødelægge Michael Jacksons liv og sende ham i fængsel, mens Donald Trump forsvarede Michael. Michael Jackson var et endnu et offer for Kamala Harris. Michael Jackson blev senere renset for alle anklager og bevist uskyldig.”

Du kan finde opslaget på X lige her.

Screenshot af opslaget her:

Opslagets reach er på 6,3 millioner mennesker, næsten 2000 mennesker har kommenteret, 33.200 har delt opslaget – enorme tal hele vejen rundt.

De fleste kommentarer er meget enslydende:

1) Michael Jackson er uskyldig.

2) Kamala Harris er ond.

3) Kamala Harris er en gold-digger, der altid har brugt andre mennesker for selv at komme frem.

4) Donald Trump forsvarede Michael Jackson, mens Kamala Harris fulgte elitens linje, som hun altid har gjort.

De 4 punkter opsummerer kommentarerne ret godt.

Der er hundredvis af andre opslag om Kamala Harris vs Michael Jackson. Historien går igen: Kamala Harris forsøgte at få Michael Jackson bag tremmer.

Store mediepersonligheder som fx amerikanske Candace Owens, der er en konservativ amerikansk politisk kommentator og ekspert med millioner af følgere, underholdnings-outlets som fx TMZ samt mere seriøse medier har også samlet historien op. Og de fortæller den langt henad vejen den samme historie, som Dom Lucre også fortæller, nemlig at Janet Jackson i forvejen havde en ‘beef’ med Kamala Harris netop på grund af Kamala Harris udtalelser fra 2004. At Kamala Harris dengang forsøgte at få ram på Michael Jackson, og det husker Janet Jackson selvfølgelig.

Derudover er der også diverse YouTube-videoer (igen med mange, mange tusinde views), der også fortæller samme historie.

Så det er altså historien. Right?

Wrong.

Psst! dykkede ned i historien, og det står nu lysende klart, at historien er bullshit. Tyndere end tynd – komplet ude af stand til at stå på egne ben uden bevidst manipulation, masser af udeladelser og uærlig framing.

Læs også: Løgnerens skåltaler og bevingede ord

Samme opskrift som MSM

Dom Lucre, Candace Owens og alle de andre personligheder med en stor reach, der har delt/selv genfortalt historien, er lige præcis uærlige, manipulerer og udelader. Fuldstændigt efter samme opskrift, som vi kender fra de altid enige medier, og som de nævnte mennesker sælger sig selv på at stå i opposition til.

Kamala Harris udtaler sig altså som San Francisco Deputy City Attorney til ABC News i 2004, og hun siger helt konkret, at:

”Generelt vil barnet være i stand til at huske og genkalde sig nogle detaljer i forhold til hændelsen, og det er overbevisende for en jury, selvom det er det eneste vidneudsagn, der er tilgængeligt.”

Det er det. Det er hele citatet. Her får du lige for en god ordens skyld den engelske version:

”In general, the child will be able to recall and recollect some detail, the incident and that is persuasive to a jury, even if it is the only testimony that is available.”

Godt så.

Vi har altså at gøre med en ’lille fisk’ af en San Fransisco-advokat, der får mulighed for tv-tid ved at sige noget generelt i forhold sager, der rent indholdsmæssigt minder om Michael Jacksons sag. Hun får udtalt sig som ekspert, hun kommer på tv, hun siger intet om selve sagen – taler kun generelt. Hun nævner ikke engang Michael Jacksons navn.

That’s it.

Ved hun, at hun kun får lov til at tale generelt og spille klog på tv, fordi Michael Jacksons sag er top-aktuel? Ja, sikkert. Det formoder vi da. Og hvad så? Hvis det, hun siger, ellers er relevant (og det er det vel), hvad er der så galt i det?

Svaret er naturligvis: Intet. Det er er der intet galt i.

Læs også: Fokus: Kennedys lækkede samtale med Trump

Dommen er klar

Hvad med påstandene om, at Kamala Harris aktivt arbejdede for at få ram på Michael Jackson?

Det er korrekt, at der i 2004 kørte en sag mod Michael Jackson.

Michael Jackson blev anholdt i 2003 og sigtet for 7 tilfælde af overgreb på børn og 2 tilfælde af besiddelse af et rusmiddel med det formål at begå en forbrydelse. King of Pop afviste anklagerne på det tidspunkt og nægtede sig skyldig i anklagerne. Retssagen begyndte over et år senere, og Michael Jackson blev frifundet for alle punkter i maj 2005.

Psst! har ikke fundet et eneste konkret bevis på, at Kamala Harris på nogen måde var involveret i sagen mod Michael Jackson, og vi har kigget os grundigt for. Omvendt har vi fundet masser af beviser på, at Kamala Harris ikke var involveret i sagen mod Michael Jackson.

Psst!s dom: Historien er bullshit.

Så hvad handler alt her om? Og hvorfor hopper tusindvis og atter tusindvis af mennesker bare på den?

Saftige lunser giver god mønt

For det første: I takt med at det amerikanske valg nærmer sig, bør du – uanset hvem du holder med og uanset afsender – for alvor finde dit allerbedste bullshit-filter frem. Det er godt nok voldsomt, hvad du bliver udsat for.

For det andet: Kendte personligheder som fx Dom Lucre og Candace Owens, der udkommer til millioner af mennesker, giver aldrig udtryk for andet end foragt over massemedierne. De taler ofte om mediernes løgne, manipulation, udeladelser og generelle uærlige framing.

Men de benytter selv gerne 1:1 samme opskrift for at sværte Kamala Harris. Altså: Ved hjælp af manipulation, udeladelser, kvarte sandheder og generel uærlig framing.

Hvorfor gør de det?

Tag ikke fejl, Candace Owen ved godt, at hun ikke har en historie. Det kan man se i hendes eget segment på X, som du finder lige her.

Hør hvordan hun omhyggeligt bruger forargede ord som “Uhh, hun vædder imod Michael Jackson, som efterfølgende blev frikendt.” Ord, som intet betyder, men som samlet set lyder som, at der er blevet begået handlinger, der er helt utroligt forkerte og moralsk forkastelige.

Dom Lucre og Candace Owens er ikke på nogen mission mod de løgnagtige massemedier.

De er (også) de løgnagtige massemedier.

De tjener egne interesser. Candace Owens publikum hader fx Kamala Harris, og det ved Owens, så hun jumper historien. Med lidt omhyggeligt framing har hun pludselig nogle saftige lunser til svinehundene.

Det giver god mønt. Og måske endda flere følgere – det er jo noget sexet stads med Michael Jackson, overgreb på børn, Kamala Harris som den unge gold-digger og hvad har vi? Sikke en lækker cocktail.

Så who cares om det er sandt?

Candace gør ikke. Dom gør ikke. Akkurat ligesom deres ‘fjender’ i massemedierne også er bedøvende ligeglade.

Derfor: Pas godt på dig selv. Vær skeptisk.

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Bli’r du splashet godt igennem i dag?

Som Psst! kunne fortælle dig i går – cirka 13 timer før debatten gik i gang – fortæller medierne, mediernes korrespondenter og mediernes USA-eksperter dig i dag, at Kamala Harris slog den ud af parken.

Læs: Første debat mellem Trump-Harris i nat: Du ved hvad der venter dig

Psst! har været på rundtur i det danske medielandskab – så du ikke behøver. Og uden at afsløre for meget på forhånd: De altid enige medier er i dag meget enige.

1: DR

Vi starter med Statsradiofonien:

Som Psst! skrev i går: “De vil benytte sig af løsrevne klip fra debatten, der understøtter deres forproducerede vinkel. De vil søge bekræftelse hos CNN, ABC, NBC, New York Times, Washington Post med flere.”

Som Psst skrev i går: “USA-korrespondenterne som fx DRs Philip Khokhar, der hader Trump inderligt, vil lade som om, at han objektivt dækker debatten, og han vil interviewe mennesker, der understøtter, hvad han gerne vil fortælle.”

Dine altid enige medier er i dag helt enige om, at det, de i USA, kalder ‘the migrant pet-eating controversy’ er en af de helt store historier fra debatten.

I flere år nævnte CNN og kumpanerne ikke migrant-krisen ved USA’s sydlige grænse med ét ord. Millioner af mennesker væltede ind. Hård narkotika som fx fentanyl, der er i gang med at ødelægge USA indefra, væltede ind. Kriminelle, hårdkogte bandemedlemmer med tatoveringer, der viser, at de har myrdet andre mennesker, væltede ind.

Intet af det var en historie for CNN, ABC, NBC, New York Times, Washington Post og alle de andre. Og dermed heller ikke for de danske medier.

Men nu taler de om det. Og derfor taler danske medier om det.

Grunden er, at Trump i debatten påstår, at migranter fanger og spiser folks kæledyr i Springfield, Ohio.

Det siger medierne er løgn. Om det stempel er korrekt, finder vi forhåbentligt ud af inden alt for længe. Medierne synes i hvert fald ikke, at det er værd at nævne, at 20.000 migranter er havnet i Springfield, Ohio, som før den store tilstrømning var hjemby for ca. 60.000 mennesker. Medierne synes ikke det er værd at nævne, at indbyggerne i Springfield, som så mange andre byer i USA, længe har råbt op om utryghed, vandalisme, affald, grafitti, store samlinger af migranter i byen og omkring indkøbscentre, vold, tyveri, stofmisbrug med mere.

Det er ikke en historie, synes medierne. Det er ikke engang relevant information i forhold til ‘the migrant pet-eating controversy’-historien, synes medierne.

2: TV 2

Videre til TV 2, der har svært ved at få armene ned over, at deres udsendte fik lov til at stille Donald Trump to spørgsmål.

Som Psst! skrev i går: “I morgen vil de altid enige medier og deres horder af ‘eksperter’ bombardere dig med samme budskab: Kamala Harris vandt.”

TV 2 samler også op på ‘the migrant pet-eating controversy’. Den påstand er udokumenteret, siger TV 2, der ikke føler samme behov for dokumentation fra Kamala Harris, når hun henviser til Trumps udtalelser om et “blodbad”, som også Jyllands-Posten og David Trads har løjet om herhjemme.

3: Ekstra Bladet

Videre til det moderne medie EB, der engang var folkets avis Ekstra Bladet:

Ifølge Ekstra Bladet er det en ‘kæmpe kovending’ af Trump, at han er erklærer sig ligeglad med om Kamala Harris er sort eller indianer. Ekstra Bladets overskrift er i bedste fald misvisende – Donald Trump har flere gange påpeget, at Kamala Harris blev præsenteret som den første kvindelige senator af indiansk afstemning, men at hun omfavnede betegnelsen ‘sort’, da den viste sig mere politisk gavnlig for hende. Nyhed til EB: Nobody cares om hun er indiansk, asiatisk, hvid, sort eller blå. Historien handler om hykleri og politisk opportunisme.

Det er spøjst, at danske medier altid undgår Fox News, mens de absolut ingen betænkeligheder har ved at gengive CNN og kumpanerne som troværdige kilder. Men når Fox News’ vælgerpanel har Kamala Harris som debattens vinder, er Fox News lige pludselig et relevant medie.

4: B.T.

Videre til B.T., der på skelsættende vis indenfor dansk journalistik, har talt med ‘eksperter’:

Kamala Harris lokkede Donald Trump i fælder igen og igen, analyserer B.T.s eksperter.

Den her er god. På B.T.s forside skriver B.T. “taget i løgn på direkte tv”, men for at læserne ikke skal være i tvivl om, hvem løgneren er, har B.T. tegnet sådan en fiks, interaktiv, lille rød kasse, der dukker op rundt om Trumps hoved. Vi kan jo ikke have, at læserne får det forkerte indtryk.

5: Berlingske Tidende

Berlingske Tidende, hvis chefredaktør Tom Jensen har blokeret Psst! efter at Psst! stillede gode og høflige spørgsmål om Berlingske Tidendes dækning af corona, er jo en seriøs avis.

Læs også: Medierne blokerer Psst!

Her er deres seriøse dækning:

Berlingske analyserer sig skarpt frem til, at Kamala Harris vandt meget klart og at Donald Trump tabte stort. Mærk objektiviteten bare bruse ud mod dig.

Berlingske Tidende har deres helt egen USA-korrespondent, der nøgternt og objektivt fremhæver Kamala Harris’ knusende effektivitet.

6: Politiken

Politiken, der er så stærkt afhængige af mediestøtten, dækker debatten med nærmest overlegen objektivitet:

Politiken, der dækkede over Bidens tilstand i årevis, har en mening.

Her har Psst! samlet Politikens samlede dækning af debatten. Er det lidt som om, at dækningen hælder en smule til den ene side?

7: Information

Information, der kun overlever som medie i kraft af mediestøtten, er et meget seriøst medie. Og sådan et dækker selvfølgelig debatten mellem Trump og Harris:

Wow, se lige hvor seriøse Information er. De har fravalgt farverne på deres hoved-billede. Det stinker af seriøsitet og ordentlighed. Stor, stor signalværdi af Information.

8: Børsen

Børsen med chefredaktøren, der vil gøre alt, hvad Mette siger, er rosinen i pølseenden:

Også Børsen har fair, redeligt og 100 procent uafhængigt analyseret sig frem til det samme som alle de andre.

Rundtur slut.

Pyha, hva’? Det var noget af en omgang.

De altid enige medier siger alle det samme.

Det må jo betyde, at det, de alle siger, er selve sandheden.

Ikke?

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Amerikanske medier, internationale politiske medier og de etablerede danske medier kom på hårdt arbejde efter deres årelange hemmelige samarbejde om at gaslighte offentligheden om præsidentens sande tilstand faldt sammen under debatten mellem Donald Trump og Joe Biden den 28. juni 2024.

Heldigvis for medierne serverede CNN, der afholdt debatten, den nye vej frem, så alle medierne nu vidste, at det var tid til at omstille sig. Hurtigt. CNNs vinkel var ‘panik hos demokraterne’ og at Joe Bidens mentale deroute kom ud af det blå. Joe Biden, der af medierne og mediernes enorme horder af eksperter bare måneder forinden konsekvent blev beskrevet som ’skarp’ og ’i topform’.

LÆS OGSÅ: Biden stukket i ryggen af sine egne

LÆS OGSÅ: Magtens og mediernes gaslighting af offenligheden pulveriseret: Nu ser du næste indsats

CNNs forproducerede vinkel blev naturligvis købt af alle, og resten af historien kender vi: Exit Joe, der nu har nogle måneder til at lave yderligere rav i den og benåde sin søn Hunter, og ind med Kamala.

Vi er i dag tilbage til mediernes daglige ’Orange Man Bad’-historier – præcis som de er blevet beordret til.

Hvad venter dig?

I morgen vil medierne, mediernes korrespondenter og mediernes USA-eksperter fortælle dig, at Kamala Harris slog den ud af parken.

De vil benytte sig af løsrevne klip fra debatten, der understøtter deres forproducerede vinkel. De vil søge bekræftelse hos CNN, ABC, NBC, New York Times, Washington Post med flere. De vil gentage de store amerikanske mediers ord og gengive dem som deres egne.

USA-korrespondenterne som fx DRs Philip Khokhar, der hader Trump inderligt, vil lade som om, at han objektivt dækker debatten, og han vil interviewe mennesker, der understøtter, hvad han gerne vil fortælle.

Medierne vil også invitere ’USA-eksperter’ i studiet – som fx David Trads, der lider af ukontrolleret Trump Derangement Syndrome (TDS), der kan oversættes til ’Trump-forstyrrelsessyndrom’.

David Trads, der på sociale medier lyver om Trumps ’blodbad’-kommentarer, viser sig frem med Harris-vælgerkasket og mener, at Joe Biden er ’i topform’ lige indtil CNN fortæller ham, at det skal han ikke længere mene, vil i tv-studiet ’analysere’ til fordel for Harris. Selvfølgelig uden at fortælle seerne, at det simpelthen ikke er muligt at være en mere ubalanceret og subjektiv ‘ekspert’ end David Trads er.

Og medierne vil hjælpe ham med at holde illusionen af en objektiv ekspert kørende.

Lad os se lidt billeder af David Trads’ ægte holdninger, før vi går videre med konkrete informationer om nattens debat:

Her lyver ‘USA-eksperten’ David Trads ligesom også Jyllands-Posten løj om den samme historie (Screenshot: X).

Her er David Trads med den hovedbeklædning, som han burde have på, når han som ‘USA-ekspert’ er i tv-studiet (Screenshot: X).

I marts måned i år syntes David Trads, at Joe Biden var “skarp, i topform, indsigtsfuld”. Det mente David Trads lige indtil, at CNN fortalte ham, at det skulle han ikke længere mene. Derefter mente David Trads det samme som CNN. (Screenshot: X).

Sådan kommer debatten til at forløbe

Debatten er berammet til 90 minutter, og begynder klokken 21 lokal tid – eller 03 dansk tid – i Philadelphias National Constitution Center.

Philadelphia ligger i Pennsylvania, der er en af de mest uforudsigelige svingstater overhovedet. Begge kandidater er allerede i fuld gang med at føre valgkamp der.

Debatten bliver arrangeret af tv-kanalen ABC News og modereret af værterne David Muir og Linsey Davis.

Der er intet publikum.

Trump og Harris må ikke have rekvisitter med sig på scenen.

Formatet er spørgsmål og svar, og der er ingen introduktion.

Der vil blive stillet et spørgsmål, og derefter sat et ur, der indikerer, hvor lang tid, kandidaterne har til deres svar.

De to kandidaters mikrofoner kommer til at være slukket, når modparten har ordet.

LÆS OGSÅ: Årets tegning – og (lidt af) historien bag

Værd at holde øje med

Det er første gang, at Donald Trump og Kamala Harris mødes ansigt til ansigt.

Det er lige nu helt åbent om denne første debat mellem Donald Trump og Kamala Harris også bliver den sidste. Ingen af parterne har sagt endeligt ja til flere debatter.

Meningsmålingerne siger, at Donald Trump og Kamala Harris er fuldstændigt lige. I månedsvis førte Donald Trump komfortabelt over Joe Biden, men det ændrede sig, da Joe Biden den 21. juli gav efter for presset fra sine egne partifæller og de altid enige medier. Lige nu har de fleste meningsmålinger en føring til Kamala Harris på bare et enkelt procentpoint. Altså: Too close to call.

God fornøjelse med debatten og det, der venter dig i morgen.

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN