header-logo-pos

Tag: Rusland

Samtlige danske medier udtrykker det således:

”EU indefryser russiske værdier”.

Du kan fx se DR´s artikel om de indefrosne russiske værdier her, og her kan du så konstatere, at 1) DR sætter ikke beløb på hvor meget EU ’indefryser’, og 2) DR fortæller os danskere, at dumme Ungarn ikke kan blokere det, naturligvis uden at forklare hvorfor Ungarn ikke kan blokere.

Men de ’indefrosne værdier’ er ikke en dækkende beskrivelse af virkeligheden, for EU vil sende Ruslands penge på arbejde – omgående. Ruslands ’indefrosne aktiver (ca. 1.575 milliarder kroner)’ skal i den meget nære fremtid bruges som sikkerhed for et lån, som skal sikre, at Ukraine får ca. 1000 milliarder kroner (mere). Mindst.

Aktiverne skal altså ikke ligge og samle støv – de skal straks sættes i arbejde for at finansiere massive lån til Ukraine. Massive lån, som Ukraine kun skal tilbagebetale såfremt Rusland betaler erstatning for krigsskader og genopbygning.

En tilmelding til Psst!s nyhedsbrev er din garanti for, at Psst! intensiverer dækningen af de emner, som de andre ikke vil røre med en ildtang. Læs mere her.

Endnu en gratis gave

EU vil låne op til 165 milliarder euro (cirka 1200 mia. kr.) på markedet, sikret mod de frosne russiske aktiver. Det betyder, at pengene bliver stående hos banker som Euroclear i Belgien, men de fungerer som “sikkerhed” for lånet.

Ukraine får pengene som et rentefrit lån til at dække militær og civil støtte i 2026-2027. Cirka 1000 milliarder kroner (mere).

Ukraine skal kun betale lånet tilbage, hvis og når Rusland betaler erstatning for krigsskaderne – hvilket ingen forventer nogensinde kommer til at ske. Så i praksis er det (endnu) en gratis gave.

Umiddelbart efter aftalen var i hus, gik en tilfreds Ursula von der Leyen, EU-kommissionsformand, til tasterne:

”Jeg hilser Rådets beslutning om vores forslag om at fortsætte immobiliseringen af russiske statslige aktiver velkommen. Vi sender et stærkt signal til Rusland om, at så længe denne brutale angrebskrig fortsætter, vil Ruslands omkostninger fortsætte med at stige. Dette er et stærkt budskab til Ukraine: Vi vil sikre os, at vores modige nabo bliver endnu stærkere både på slagmarken og ved forhandlingsbordet,” skrev Ursula von der Leyen på X.

Læs også: Korruption i Ukraines absolutte top bekymrer ikke Ursula: 1000 mia. kr. mere til Ukraine

“Uoprettelig skade på EU“

Ovenstående er meget enkelt – men det skulle man ikke tro, når man tyr til medierne for at blive klogere på EU’s konfiskering (hvilket er et bedre og mere korrekt ord end ’indefrysning, red.) af Ruslands værdier i medierne.

I stedet får danske mediebrugere en mudret, svært forståelig, gang ekstern kommunikation uden beløb, og som altid uden en kritisk og nysgerrig tilgang, men til gengæld med letfordøjelige budskaber som fx: Denne gang kan Ungarn ikke blokere det.

Netop Ungarn holder sig ikke tilbage, når landet sætter ord på EU’s beslutning.

Den ungarske premierminister, Viktor Orban, har igen i dag på X gentaget sin modstand mod at beslaglægge de russiske penge.

”Beslutningen vil betyde uoprettelig skade på EU, skriver han, og beskylder samtidig EU for at hæve sig over grundlæggende retsprincipper.

”Kommissionen voldtager systematisk europæisk lovgivning”, skriver Orban.

Læs også: Ungarn siger stop: STANDS pengestrømmen til krigs-mafiaen!

Kvalificeret flertal-manøvren

Grunden til, at Ungarn ikke kan blokere EU’s beslutning, er fordi den blev truffet med kvalificeret flertal. Det nævner de danske medier i flæng som om, at det er helt normalt, men det er det ikke. Tværtimod.

Den 12. december 2025 (i går) vedtog EU’s Ministerråd en beslutning om at gøre indefrysningen af russiske centralbankaktiver (ca. 210 mia. euro, primært hos Euroclear i Belgien) permanent og ubetinget, indtil Rusland betaler erstatning for krigen i Ukraine.

Beslutningen blev truffet ved en skriftlig procedure. Belgien, Italien, Bulgarien og Malta støttede den permanente ‘indefrysning’, men med forbehold: De understregede, at det ikke automatisk godkender brugen til lån – det skal besluttes af lederne senere.

Ungarn protesterede højlydt, men kunne ikke blokere.

Hidtil har disse sanktioner skullet fornyes med enstemmighed hver 6. måned, hvilket har givet lande som Ungarn og Slovakiet mulighed for at true med veto og blokere fornyelsen.

Sanktioner og indefrysning af suveræne værdier hører normalt under EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (CFSP), hvor beslutninger kræver enstemmighed (artikel 31 i TEU). Det er en grundlæggende regel for at beskytte national suverænitet i udenrigspolitik.

Læs også: EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

Nødklausul – beregnet til akutte økonomiske kriser

Denne gang omgik EU enstemmighedskravet ved at bruge artikel 122 i TFEU (Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde).

Den artikel er en nødklausul beregnet til akutte økonomiske kriser (f.eks. energikrise eller alvorlige forsyningsproblemer), der tillader Rådet at træffe midlertidige foranstaltninger med kvalificeret flertal (55% af landene, repræsenterende 65% af befolkningen) – uden involvering af Europa-Parlamentet.

EU-Kommissionen og flertallet af medlemslande omformulerede indefrysningen som en økonomisk nødsituation: Hvis aktiverne pludselig frigives (for eksempel på grund af et veto), kunne det skabe “alvorlig økonomisk disruption” i EU’s finansielle system.

Beslutningen blev altså truffet med kvalificeret flertal, hvilket effektivt kvalte modstanden fra Ungarn.

Resultatet er: Ingen fremtidig behov for enstemmig fornyelse hvert halve år. Det letter også vejen for at bruge overskuddet fra aktiverne (eller lån baseret på dem) til støtte til Ukraine uden konstant vetotrussel.

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Danmark bakker op

Økonomiminister Stephanie Lose (V) fastslog fredag, at Danmark er blandt de lande, der støtter lånet fra de indefrosne russiske midler.

”Der findes ikke en perfekt løsning, så vi må tage den løsning, der passer bedst til den nuværende situation. Det mener vi, at det er erstatningslånet”, sagde Stephanie Lose til Ritzau fredag.

Hun peger på, at EU-landenes budgetter og gæld ikke vil blive tynget, hvis det lykkes at sende de russiske midler til Ukraine som et “lån”.

Men som vi ved: Det er mere end almindeligt usikkert, at Rusland vil gå med til at betale erstatning. Og præcis derfor har Belgien bedt alle EU-landene garantere for lånet.

Det vil konkret sige, at skatteyderne i de enkelte EU-lande i sidste ende kan hænge på lånet, hvis Ukraine ikke kan betale det tilbage.

Men Stephanie Lose holdt sig til de mere sikre og intetsigende floskler fremfor at gå dybere ned i problematikken:  

”Det er vigtigt, at Europa løser det sammen. Der er EU-lande, der har støttet Ukraine langt mere end andre EU-lande, men det her er et fælles europæisk ansvar,” sagde Stephanie Lose til Ritzau.

Så her står vi.

Næste skridt er at få aktiveret Ruslands ‘indefrosne’ værdier, så EU kan få sendt 1000 milliarder kroner (mindst) til Ukraine.

Det forventes at ske i næste uge.

**

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Præsident Volodymyr Zelenskyjs absolutte inderkreds, som i sagens natur udgør den politiske top i Ukraine, har med den ene hånd sendt landets unge mænd til at fronten for at kæmpe og dø, og med den anden hånd har de raget utrolige rigdomme til sig.

De har sendt patruljer ud for at indfange landets unge mænd. Tvunget dem ind i varevogne. Taget dem. Og sendt dem til fronten. For ”sådan er krig ”, ikke sandt?

De har også raget millioner og atter millioner ind til sig selv. Så de personligt blev styrtende rige. Så mange penge, at sække (bogstaveligt talt sække) med kontanter er fundet hos dem. Så mange penge, at drømmen om at komme af med sine efterladenskaber på et toilet af det pure guld blev realiseret. For hvorfor ikke? Ikke sandt?

Og hvem er ’de’ så?

Det gennemgår vi nu.

Dét får du i Psst!s nyhedsbrev – og sådan tilmelder du dig

Hvilken front? Hvordan front? Hvad mener du?

Indtil videre er det:

Andriy Yermak: Stabschef

Trådte tilbage 28. nov. 2025

Nærmeste allieret til Zelenskyj siden 2019-valget. Zelenskyjs nærmeste rådgiver og “portvogter” i alt fra krigspolitik til udenrigssager. Yermak var (er) Zelenskyjs nære ven og nærmeste politiske rådgiver. Yermak var manden, der sørgede for, at tingene blev gjort. Han var med på rejserne. Talte med alle spidserne.

Mistænkt for indirekte involvering via forbindelser til korruptionssagen, inkl. en luksusvilla finansieret af korruptionen. Zelenskyj accepterede afskeden for at “undgå rygter”.

Andriy Yermak siger nu, at han vil ”til fronten”, og gør det klart, at han føler sig meget uretfærdigt behandlet, og han kun trækker sig for ikke at give Zelenskyj ”problemer”. Det har samtlige medier pligtskyldigt refereret, mens ingen synes at undre sig over, hvad Yermak helt konkret mener, når han siger, at han vil ”til fronten”.

Skal det mon forstås sådan, at han vil kæmpe for sit land i den skyttegrav, der er nærmest på russerne?

Bør vi være skeptiske her?

Oleksiy Chernyshov: Tidligere vicestatsminister og tæt Zelensky-allieret

Anholdt og varetægtsfængslet 19. nov. 2025

Modtog ca. 1,3 mio. dollars i bestikkelse. Højesterets anti-korruptionsdomstol beordrede fængsling i 2 måneder. Han var en af de nærmeste i kredsen.

Herman Halushchenko: Justitsminister

Afskediget 19. nov. 2025

Mistænkt for involvering i underslæbet; parlamentet stemte for afskedigelse. Ikke anklaget endnu, men tvunget ud af regeringen.

Svitlana Hrynchuk (også stavet Grynchuk): Energiminister

Afskediget 19. nov. 2025

Central i energikorruptionen; afskediget efter Zelenskyjs anmodning. Parlamentet godkendte det. Ikke anklaget, men under efterforskning.

Rustem Umerov: Tidligere forsvarsminister, nu generalsekretær for National Sikkerheds- og Forsvarsrådet

Afskediget fra forsvarsministerposten tidligere i 2025, nu under pres

Impliceret i bredere korruptionsbeskyldninger relateret til korruptionssagen; mistænkt for at have modtaget midler. Ikke anholdt.

Med andre ord: Tag præsident Zelenskyjs absolut inderste og tætteste kreds, og du har dine folk.

Læs også: Korruption i Ukraines absolutte top bekymrer ikke Ursula: 1000 mia. kr. mere til Ukraine

”SE! Systemet virker”

Medierne er enige om at meddele os alle, at den tidligere stabschef ”samarbejder fuldt ud med myndighederne.” Gad vide hvem der har fortalt dem det..? Det må være en meget troværdig oplysning. Er det mon magtens skødehund nummer 1, Ritzau, der har fået den formulering til at gå igen alle vegne? Samtlige medier finder det i hvert fald utroligt vigtigt at fortælle

Og så har du måske bemærket mediernes nye talepunkt, der skal få os til at forstå, at Ukraine skam lige om lidt selvfølgelig skal have 1000 (nye) milliarder kroner fra EU’s skatteydere.

”Jo jo, det er ikke så godt, men det her viser, at systemet virker,” siger de. De skal jo sælge fortællingen om Ukraine som et land, der er klar til EU, NATO og en hvilken som helst anden organisation, der passer ind i historien.

Medierne er nervøse for (ja, ”nervøse” er det helt rigtige ord her), at korruptionssagen vil have konsekvenser for den internationale støtte til Ukraine.

Det er så her, at de sørger for at konstatere, at ”sagen beviser, at systemet fungerer”.

Ungarn siger stop: STANDS pengestrømmen til krigs-mafiaen!

Endnu en spand milliarder

Når det kommer til informationer om, at Danmark står på tærsklen til at sende (endnu) en ordentlig spand milliarder afsted til Ukraine, skal du til gengæld lede grundigt efter indhold, der gør dig klogere.

Det samme er i øvrigt tilfældet, når det kommer til, at Præsident Volodymyr Zelenskyj tilbage i juli måned forsøgte at bremse NABU (Ukraines Nationale Anti-Korruptionsbureau, der har optrevlet sagen, red.) netop i bureauets forsøg på at opklare korruptionen, der altså er direkte knyttet til Zelenskyjs absolut nærmeste kreds. Værd at bemærke.

Ikke desto mindre ER Danmark tæt på at forpligte sig til endnu et massivt milliard-beløb – fuldstændigt i tråd med EU-kommissionsformand Ursula von der Leyens opfordring til medlemslandenes ledere i det brev, som hun sendte afsted den 17. november.

Ursula von der Leyen har sat en deadline til EU-landene om at senest i december at blive enige om en plan, der kan dække Ukraines militære og finansielle behov de næste to år – anslået til svimlende 135,7 milliarder euro. Det fremgår af et brev, der blev sendt mandag den 17. november, som Politico, Euronews, Reuters med flere er i besiddelse af.

”Det vil nu være afgørende hurtigt at nå en klar forpligtelse til, hvordan den nødvendige finansiering til Ukraine kan aftales på det næste europæiske råd i december,« skriver Kommissionens formand til de 27 ledere.

Altså en måneds tid til at finde mere end 1000 milliarder kroner.

”Der findes ingen nemme løsninger. Europa har ikke råd til lammelse – hverken ved tøven eller ved jagten på perfekte eller simple løsninger, som ikke eksisterer,” skriver Ursula von der Leyen til EU-landenes ledere, der i stor stil altid gør, hvad Ursula von der Leyen befaler.

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Ordet, vi ikke nævner

Den glødende korruption i Ukraines absolutte top taler Ursula von der Leyen ikke om. Hun nævner det ikke med et ord.

Den strategi har Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, fanget, og hun giver flere steder udtryk for, at Danmark er klar til at ”gøre det nødvendige”.

Og på Ursulas lead: ikke et ord om glødende korruption – nu bare én armslængde fra Præsident Volodymyr Zelenskyj,

Du kan lige så godt forberede dig: Præsident Volodymyr Zelenskyj vil fortsat være ”vor tids Churchill”. I hvert fald lige indtil vores spidsborger-medier siger, at det var han sørme ikke alligevel.

**

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Du vil have 1000 milliarder kroner, og det skal besluttes her og nu?

Ok, hvad betaler vi præcist til? Og hvem betaler vi præcist til?

Du får svært ved at finde mere rimelige spørgsmål end det.

Ikke desto mindre: Ursula von der Leyen nævner det ikke engang i brevet til EU-landenes ledere. Ikke med et ord. Det rører hende helt objektivt ikke, og man kan sagtens undre sig over, hvordan man kan være så immun overfor glødende korruption i Ukraines absolutte top. Ministre, højtstående embedsfolk, forretningsforbindelser og præsidentens gode venner. Men ikke engang værd at inkludere.

Man kunne få indtrykket, at korruption på den skala er ganske normalt for Ursula von der Leyen.

En tilmelding til Psst!s nyhedsbrev er din garanti for, at Psst! intensiverer dækningen af de emner, som de andre enten ikke vil røre med en ildtang eller dækker efter manuskriptet.

Læs også: Korruption i Ukraines absolutte top bekymrer ikke Ursula: 1000 mia. kr. mere til Ukraine

Ungarn sætter foden ned

Ursula von der Leyens fokus er anderledes stramt: Ukraine skal bare have 1000 milliarder kroner for 2026 og 2027, og det er endda forudsat, at krigen ophører i slut-2026.

Med andre ord: Absolut mindst 1000 milliarder kroner. Det tal er nemmere at sælge end for eksempel det dobbelte.

Derudover vil hun have et EU-budget, der er cirka 65 procent højere end det nuværende, hun vil have et EU-skjold for Demokrati, sandheds-ministerier, der slår hårdt ned på Ursula von der Leyens definition af ’mis- og desinformation’. Hun vil ”markant” støtte de etablerede medier, der ifølge von der Leyen fortæller ”sandheden”, og hun vil have sin egen efterretningstjeneste.

Men nu sætter Ungarn foden ned. På opsigtsvækkende vis.

Ungarns udenrigsminister, Peter Szijjarto, siger i dag (torsdag), at Den Europæiske Union øjeblikkeligt bør stoppe med at sende penge til den ukrainske regering efter rapporter om landets problemer med korruption.

”Der er en krigsmafia, et korrupt system, der arbejder i Ukraine, og så vil formanden for Europa-Kommissionen, fremfor at stoppe betalingerne og kræve øjeblikkelig finansiel godkendelse, sende yderligere 100 milliarder euro til Ukraine. Det er vanvittigt,” siger Peter Szijjarto til journalister i Bruxelles før et møde med sine EU-kolleger.

Rart at høre en minister repræsentere stort set alle almindelige europæiske skatteyderes holdning.

Ikke normalt, ikke spor, men rart.

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Det største ubesvarede spørgsmål

Så Ungarn er ude. Belgien er bekymrede – med god grund.

Men det har Ursula von der Leyen forudset, og hun regner med, at lande som for eksempel Danmark så vil betale mere. Det står sort på hvidt i det brev, som hun mandag sendte til EU-landenes ledere.

I mellemtiden står sagens vel nok største ubesvarede spørgsmål tilbage – ganske ubesvaret.

Hvorfor forsøgte præsident Volodymyr Zelenskyj at stoppe antikorruptions-enhedens afsløringer af Zelenskyjs egen inderkreds? Hvad skulle hans interesse dog være i det?

Skal vi gennemgå?

Læs også: EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

”Russisk indflydelse”

I juli 2025 underskrev præsident Zelenskyj en lov, der effektivt set bragte Den Nationale Anti-Korruptions Bureau (NABU) og Den Specialiserede Anti-Korruptions Anklagemyndighed (SAPO) under direkte kontrol af den politisk udpegede statsanklager, hvilket udløste massiv kritik og protester.

Zelenskyjs officielle begrundelse for loven var, at det var nødvendigt at “rense agenturerne for russisk indflydelse” og fremskynde deres arbejde. Dette fulgte efter, at Ukraines sikkerhedstjeneste (SBU) arresterede to NABU-embedsmænd anklaget for at have forbindelser til Rusland.

Kritikere, anti-korruptionsaktivister og internationale partnere så dog handlingen som et forsøg på at lamme NABU’s uafhængighed og beskytte præsidentens egen inderkreds mod igangværende undersøgelser. NABU havde på det tidspunkt nærmet sig højtstående embedsmænd og forretningsforbindelser tæt på præsidenten, som senere blev impliceret i den store energikorruptionsskandale.

Den omfattende offentlige modstand (de største anti-regeringsprotester siden invasionen) og internationalt pres tvang i sidste ende Zelenskyj til at trække loven tilbage og genoprette agenturernes uafhængighed få dage senere.

At offentlig modstand og internationalt pres fik Zelenskyj til at rygsvømme i Tarzan-fart, betyder konkret, at skandalen så dagens lys.

Det var bare ikke Zelenskyjs eget ønske.

Læs også: Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

Deadline: Lige om lidt

Danske medier har fortsat ikke fortalt historien her.

Undrer det dig? BØR det undre dig?

Du bør nu holde godt øje med, hvordan den her historie bliver solgt til dig.

Deadlinen for de 1000 ekstra milliarder kroner er lige om lidt.

Hvordan bliver historien mon solgt til dig, som skal betale?

Følg godt med. Det bliver ikke kønt.

**

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Tuckers Carlsons interview med Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov er ude. Det varer cirka 80 minutter.

Du kan se hele interviewet på Tucker Carlsons profil på X – den finder du lige her.

Screenshot af opslaget her:

Tucker Carlson har selv delt interviewet op i følgende emner/spørgsmål med tilhørende tidskoder, som du bare kan trykke på for at blive taget direkte hen til dit udvalgte punkt i interviewet:

  • Er USA i krig med Rusland?
  • Ruslands budskab til Vesten gennem hypersoniske våben.
  • Foregår der samtaler mellem Rusland og USA?
  • Hvor mange er døde i krigen mellem Ukraine og Rusland?
  • Hvad skal der til for at afslutte krigen?
  • Hvad skete der med Alexej Navalnyj?
  • Boris Johnson ønsker, at krigen skal fortsætte.
  • Sanktionerne mod Rusland.
  • Alliancen mellem Kina og Rusland.
  • Hvem træffer beslutninger om udenrigspolitik i USA?
  • Biden skubber USA mod atomkrig, før Trump tiltræder.
  • Hvad sker der i Syrien?
  • Lavrovs tanker om Trump.

Læs også: “Tættere på atomkrig end nogensinde før”

Første udvalgte nedslag: Hybridkrig

Psst! oversætter her efter bedste evne her det første spørgsmål og Lavrovs svar:

(Tidskode: 0:00)

Tucker: “Minister Lavrov, tak fordi du deltager i dette. Mener du, at USA og Rusland er i krig med hinanden lige nu?

Lavrov: Det vil jeg ikke sige. Og under alle omstændigheder er det ikke det, vi ønsker. Vi ønsker at have normale relationer med alle vores naboer og generelt med alle lande, især med et stort land som USA. Præsident Vladimir Putin har gentagne gange udtrykt sin respekt for det amerikanske folk, for USA’s historie og for landets resultater i verden, og vi ser ingen grund til, at Rusland og USA ikke skulle kunne samarbejde til gavn for universet.

Tucker: Men USA finansierer en konflikt, som I er involveret i, og tillader nu angreb på Rusland selv. Udgør det ikke en krig?

Lavrov: Officielt er vi ikke i krig. Men det, der foregår i Ukraine, kaldes af nogle en hybridkrig. Jeg vil også kalde det en hybridkrig. Det er tydeligt, at ukrainerne ikke ville være i stand til at gøre det, de gør, med langtrækkende moderne våben uden direkte deltagelse af amerikansk militærpersonale. Og det er farligt, uden tvivl.

Vi ønsker ikke at forværre situationen, men eftersom ATACMS og andre langtrækkende våben bruges mod det russiske fastland, sender vi signaler. Vi håber, at det seneste signal, som vi gav for et par uger siden med det nye våbensystem kaldet Oreshnik, blev taget alvorligt.

Vi ved dog også, at nogle embedsmænd i Pentagon og andre steder, herunder NATO, for nylig er begyndt at sige ting som, at NATO er en defensiv alliance, men at man nogle gange kan angribe først, fordi angreb er det bedste forsvar. Andre, som Thomas Buchanan fra STRATCOM, har udtalt noget, der åbner mulighed for en begrænset udveksling af atomangreb.

Den slags trusler er virkelig bekymrende. For hvis de følger den logik, som nogle vestlige aktører har fremsat for nylig – nemlig at man ikke skal tro på, at Rusland har røde linjer, fordi de konstant flyttes – så er det en meget alvorlig fejltagelse. Det er, hvad jeg gerne vil sige som svar på dette spørgsmål.

Nedslag nummer 2: Det vigtigste er at undgå atomkrig

(Tidskode: 12:57)

Tucker: Jeg vil gerne vende tilbage til det, du nævnte tidligere om introduktionen eller fremvisningen af det hypersoniske våbensystem, som du sagde var et signal til Vesten. Hvilket signal præcist? Jeg tror, mange amerikanere er ikke engang klar over, at dette skete. Hvilket budskab sendte I ved at vise det til verden?

Lavrov: Budskabet er, at USA og dets allierede, som også leverer disse langtrækkende våben til Kiev-regimet, skal forstå, at vi er klar til at bruge alle midler for at forhindre dem i at opnå, hvad de kalder et strategisk nederlag for Rusland.

De kæmper for at bevare deres hegemoni (ifølge lex.dk er det oldgræsk ord for overherredømme, red.) over verden, over ethvert land, enhver region, enhver kontinent. Vi kæmper for vores legitime sikkerhedsinteresser. For eksempel nævner de 1991-grænserne. Lindsey Graham, som for nylig besøgte Vladimir Zelensky for endnu en samtale, sagde åbent i hans nærvær, at Ukraine er meget rigt på sjældne jordarter, og at de ikke kan overlade denne rigdom til russerne. Vi må tage det. Vi kæmper.

De kæmper for et regime, som er klar til at sælge eller overdrage alle sine natur- og menneskelige ressourcer til Vesten. Vi kæmper for de mennesker, der har boet på disse områder, hvis forfædre har udviklet jorden, bygget byer og fabrikker i århundreder. Vi bekymrer os om mennesker, ikke om naturressourcer, som nogen i USA gerne vil eje, mens ukrainerne blot skal fungere som tjenere for disse ressourcer.

Så budskabet, vi ønskede at sende ved at teste dette hypersoniske system i praksis, er, at vi er klar til at gøre hvad som helst for at forsvare vores legitime interesser.

Vi hader selv tanken om en krig med USA, der kunne få en atomar karakter. Vores militære doktrin siger, at det vigtigste er at undgå atomkrig. Og det var os, der i januar 2022 tog initiativ til en fælles erklæring fra lederne af de fem permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet, som sagde, at vi vil gøre alt for at undgå en konfrontation mellem os og respektere hinandens sikkerhedsinteresser. Dette var vores initiativ.

Ruslands sikkerhedsinteresser blev fuldstændig ignoreret, da de afviste vores forslag om at indgå en traktat om sikkerhedsgarantier for Rusland og Ukraine i forbindelse med sameksistens og under betingelse af, at Ukraine aldrig bliver medlem af NATO eller nogen anden militærblok. Disse sikkerhedsinteresser blev præsenteret for Vesten, NATO og USA i december 2021. Vi diskuterede dem flere gange, herunder under mit møde med Antony Blinken i Genève i januar 2022. Og de blev afvist.

Vi vil naturligvis gerne undgå misforståelser. Men eftersom nogle mennesker i Washington, London og Bruxelles ikke synes at være i stand til at forstå, vil vi sende yderligere signaler, hvis de ikke drager de nødvendige konklusioner.

***

[email protected]

Fotos: TCN,com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN