Psst! interviewet af hollandsk medie om Bovaer - læs interviewet (på dansk) her:

Psst!s journalist Jens Mogensen er blevet interviewet af det hollandske medie De Andere Krant. Du finder original-versionen lige her.

I Holland mærker landmænd, organisationer og almindelige forbrugere også presset for “gøre noget ved” køernes metan-udledning, og midlet Bovaer ser jo fremragende ud det excel-ark, der udgør et givent lands klimaregnskab.

Stærke kræfter søger at trække Holland i retning af Danmark, der som bekendt (fortsat) er det første og eneste land i verden, der gjorde Bovaer lovpligtigt. Tvang.

Psst! har i over 50 historier dokumenteret, at Bovaer er statsbeordret dyremishandling, og vi har hele vejen igennem dækket mediernes ‘dækning’ af Bovaer, hvilket har været tåkrummende og ærligt talt smertelig omgang. Vi har talt med dyrlæger, landmænd, dyrepassere, myndigheder, forbrugerråd, organisationer, aktivister og hvem som helst, der ellers har har beskæftiget sig med Bovaer.

Ja, faktisk er professor Peter Lund fra Århus Universitet den eneste, der på intet tidspunkt har ønsket at tale med Psst!

Peter Lund er ellers blevet lovet at udtale sig 100 procent uredigeret (uanset længde), og det kan undre, at den person, der mere end nogen anden person i Danmark har fået skubbet Bovaer frem til den position, som midlet har i Danmark i dag, ikke vil tale med det medie, der har stået den suverænt bedste dækning i Danmark.

Det var på den baggrund, at journalist Sjoukje Dijkstra fra mediet De Andere Krant spurgte om et interview med Psst!s journalist.

Nederst i artiklen her finder du links til alle Psst!s artikler om Bovaer.

Her følger historien fra det hollandske medie – oversat til dansk af Psst! selv.

Du kan støtte Psst!: Tilmeld dig nyhedsbrevet og få et 100% uafhængigt journalistisk produkt. Eller støt direkte på Mobilepay 0176RE.

Igen syge køer på grund af den omstridte metan-hæmmer Bovaer

“Det er sikkert og effektivt, siger de. Hvor har vi hørt det før?” På trods af hundredvis af indberetninger om syge og endda døde køer i 2025 og nye indberetninger i 2026 holder Danmark fast i Bovaer. Myndighederne har lempet reglerne for landmænd, hvis dyr bliver syge, men har ikke afskaffet kravet om det omstridte metan-hæmmende middel.

“De bliver ved med at sige: ‘Det er sikkert og effektivt’,” siger undersøgende journalist Jens Mogensen.

“Hvor har vi hørt det før?” – han henviser til, hvordan coronavaccinerne blev markedsført på samme måde.

Under et nyligt forsøg på en dansk mælkebedrift blev det igen tydeligt, hvor “sikkert og effektivt” Bovaer er i praksis. Både producenten DSM-Firmenich (med hovedkontor i Maastricht) og vidensinstitutionen SEGES Innovation er involveret i undersøgelsen.

Køerne blev syge. På sjettedagen kunne flere af dyrene ikke længere rejse sig, og forsøget blev afbrudt før tid.

Læs også: Søren stoppede Bovaer-projekt efter 7 dage: Køerne blev syge igen – akkurat som sidste år

En video fra Arla

I 2025 var praksisoplevelserne fra mælkeproducenterne også svære at forene med ordene “sikkert og effektivt”.

I november sidste år skrev De Andere Krant om landmænd, der så deres køer blive syge efter brug af Bovaer.

Den hollandske landmand Huibert van Dorp, der har 600 malkekøer i Danmark, rapporterede dengang om diarré, feber, yverbetændelse og en død ko. Efter at han stoppede med Bovaer, bedrede dyrenes helbred inden for to dage. Producenten DSM-Firmenich sagde til avisen, at en årsagssammenhæng ikke var påvist, og henviste til undersøgelser, hvor midlet var fundet sikkert.

Den danske undersøgende journalist Jens Mogensen har fulgt sagen siden december 2024. Anledningen var en video fra mejerikooperativet Arla, der har brugt Bovaer siden 2022. Under videoen stillede tusindvis af kritiske forbrugere spørgsmålstegn ved brugen af metan-hæmmeren. Til journalistens overraskelse var de etablerede medier primært interesserede i de reaktioner, de kunne placere i kategorien “konspirationsteorier”. “En håndfuld mennesker pegede på Bill Gates’ involvering. Og ja, den involvering findes også, men det handler slet ikke om det. Langt størstedelen af kritikerne er almindelige forbrugere, der på det tidspunkt undrede sig over, hvad det her middel skulle i deres mælk og kød. Alligevel blev de i medierne fremstillet som konspirationsteoretikere.”

Derefter dykkede Mogensen ned i den videnskabelige dokumentation og interviewede i februar 2025 en erfaren kvægdyrlæge. Dyrlægen advarede om alvorlige sundhedsproblemer, når køernes naturlige fordøjelsesproces kunstigt påvirkes. “Han fortalte mig præcis, hvad der rent faktisk ville ske. At der ville komme syge dyr, og at der endda ville dø køer. Det var måneder før, de store problemer faktisk opstod.”

Læs også: Claus sagde op: ”Jeg kan ikke leve med dyremishandling”

Modstridende oplysninger

Mogensen opdagede også modsigelser i de officielle oplysninger om Bovaer. De danske fødevaremyndigheder forsikrede forbrugerne om, at intet af midlet endte i mælk eller kød, mens den europæiske sikkerhedsvurdering fra EFSA specifikt nævnte et nedbrydningsprodukt af det aktive stof 3-NOP.

I dyreforsøg med 3-NOP var der blandt andet påvist skadelige virkninger på de mandlige reproduktionsorganer.

Mogensen konfronterede myndighederne med de modstridende oplysninger. “To uger senere blev de pågældende tekster på deres hjemmesider ændret. Da jeg bagefter spurgte hvorfor, erkendte de, at de tidligere oplysninger ikke var korrekte. Ifølge dem drejede det sig om meget små mængder, men de måtte altså indrømme, at deres oprindelige formulering ikke holdt.”

I september 2025 fik han via en whistleblower adgang til en lukket kommunikationsplatform for mælkeproducenter. Her så journalisten – der før corona arbejdede i årtier i de etablerede medier, men blev uafhængig, da han mistede tilliden til mainstream-medierne – hvordan landmænd ifølge ham blev presset til at bruge Bovaer ikke kun de obligatoriske 80 dage, men hele året. “Vi vidste endnu slet ikke, hvordan det ville falde ud i stor skala, alligevel blev der allerede tidligt lagt pres på for at gennemføre det.”

Kort efter at kravet trådte i kraft i oktober 2025, strømmede indberetningerne ind. Landmænd delte billeder af køer med diarré, oppustede maver og problemer med at gå eller rejse sig. Der blev også meldt om dødsfald. “Det stoppede ikke. Hver dag kom der nye historier og billeder. I starten var landmændene bange for at træde frem, men da de første delte deres erfaringer, fulgte stadig flere.”

En opgørelse fra det danske vidensinstitut SEGES Innovation blandt 644 mælkebedrifter viste, at 419 bedrifter rapporterede nedsat foderoptagelse, og 434 en faldende mælkeproduktion efter indførelsen af Bovaer. Der blev også meldt om fordøjelses- og stofskifteproblemer. En direkte årsagssammenhæng blev dog ikke fastslået.

Klagepunkterne fik den danske regering til at lempe reglerne. Fra denne måned kan kvægholdere, hvis køer tidligere har haft sundhedsproblemer, lettere undtages fra brugen af Bovaer. For andre bedrifter med mere end 50 malkekøer består kravet om at bruge metanreducerende foder stadig: 80 dage med Bovaer eller tilsætning af ekstra fedt til foderet hele året for at mindske metandannelsen i vommen.

Den danske minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen, betragter fortsat Bovaer som et vigtigt redskab til at nå klimamålene.

Læs også: To danske mælkebønder: ALDRIG Bovaer igen – uanset hvad!

Salget af konventionel mælk

Bemærkelsesværdigt nok deltog en mælkeproducent, der allerede sidste år havde problemer med Bovaer, igen i det forsøg, der blev afbrudt efter seks dage. Mogensen undersøger, hvad der præcis skete. “Forud for forsøget blev der i 14 dage taget blod-, urin- og mælkeprøver. Også under forsøget blev dyrene nøje overvåget.” Ifølge Mogensen gør disse prøver undersøgelsen særligt interessant. “Det særlige er, at det var et officielt forsøg. Og nu måtte det ifølge landmanden stoppes, fordi køerne blev syge. Forskningsresultaterne er endnu ikke kendt. Dermed er det heller ikke fastslået, at Bovaer var årsagen. Men de indsamlede prøver kan muligvis give mere klarhed over, hvad der sker i køerne.

“Det er en vigtig historie.”

Så længe der ikke er klarhed, vokser modstanden blandt forbrugere mod mælk fra køer, der har fået Bovaer.

Især mejerigiganten Arla er under beskydning, mens mindre producenter som Thise ifølge ham nyder godt af efterspørgslen efter mælk uden Bovaer. Mogensen stiller også spørgsmålstegn ved Arlas salgstal. “Jeg vil gerne vide, hvordan salget af konventionel mælk i Danmark udvikler sig. De tal er ikke længere synlige separat. “Min formodning er, at det marked slet ikke klarer sig godt.”

Europa-Kommissionen har nu bedt EFSA om at revurdere sikkerheden ved 3-NOP. Resultaterne forventes i slutningen af november. Alligevel ser Danmark indtil videre ingen grund til at stoppe brugen af Bovaer helt. Uforståeligt, mener Mogensen, fordi de bekymrende indberetninger fortsætter. “Jeg har talt med dyrlæger, landmænd og organisationer. Mange mennesker kunne ikke forestille sig, at det bare ville fortsætte efter sidste år. Men det gør det, og nu kommer de første indberetninger om syge køer allerede igen.”

Kort om reaktioner:

• FrieslandCampina (som har kørt en Bovaer-pilot med hundredvis af hollandske bedrifter) genkender ikke de danske indberetninger og ser “ingen anledning til yderligere foranstaltninger”.

• NVWA (den hollandske fødevaresikkerhedsmyndighed) dæmper bekymringerne og siger, at selv om NOPA kan påvises i mælk, betyder det ikke, at det er skadeligt. De henviser til forskning fra Aarhus Universitet.

• Arla har meldt, at “dyrevelfærd står øverst hos Arla og vores mælkeproducenter”.

• DSM-Firmenich svarede ikke på avisens spørgsmål.

Kilder til yderligere læsning i artiklen: Jens Mogensens side psst-nyt.dk og De Andere Krants dossier om Bovaer.

Oversættelse slut.

[email protected]

Tilmeld dig vores nyhedsbrev lige her.

Eller du kan støtte direkte her: Mobilepay: 0176RE