Del 1 af 2:
”Om 10 minutter er jeg løsladt. Vi ses derhjemme.”
Sådan skrev Ina Skytte, 58, fra Bornholm, humoristisk til sin mand umiddelbart efter hun fik første stik af Pfizers Covid-19-vaccine. Det var i Rønne den 27. maj 2021.
I vaccinationsteltet, som det hed.
Ina fik Pfizer-vaccinen ind i skulderen og satte sig i venteområdet – fuldstændig uvidende om, at katastrofen om få øjeblikke ville indtræffe.
Der skrev hun sms’en til sin mand.
Men først spoler vi tiden en times tid tilbage.
Anafylaktisk chok
For da Ina nåede frem til vaccinationsteltet, så hun noget, hun bed mærke i.
”Foran indgangen stod der, at jeg skulle oplyse, om jeg tidligere havde oplevet anafylaktisk chok af medicin. Det havde jeg – for mange år siden,” siger hun.
Anafylaktisk chok er en livstruende allergisk reaktion, der opstår hurtigt og kan påvirke hele kroppen. Det skyldes en ekstrem overfølsomhedsreaktion fra immunsystemet over for et allergen, såsom insektstik, fødevarer (f.eks. nødder eller skaldyr), medicin eller latex.
Ina fortsætter:
”Så når jeg kommer ind, siger jeg naturligvis til sygeplejersken, at jeg før var blevet ramt af anafylaktisk chok. Det stod der jo, at man skulle. Hun spørger, hvad det var for noget, jeg svarer, og så kigger hun på mig og siger: ’Det går sgu nok.’ Og så stikker hun mig. Jeg husker tydeligt, at jeg undrede mig over, hvorfor jeg så overhovedet skulle sige det,” fortæller Ina.
En sovende plet i halsen
Tilbage i venteområdet – Ina har skrevet sms’en til sin mand for cirka fem minutter siden.
Så begynder det.
”Jeg kan mærke en sovende plet i min hals, der bare breder sig. Og det var noget, jeg havde prøvet før. Så jeg gik stille op til en person, der passede på os, og sagde, at jeg nok var ved at få en allergisk reaktion,” fortæller Ina.
Hun blev blev fulgt ud i et andet rum, hvor der hurtigt kom en læge, der gav hende en iltmaske, og hun fik behandling med en EpiPen i låret.
Forklaring af EpiPen: Når man får en EpiPen (eller en anden adrenalin-autoinjektor) i låret, betyder det, at en dosis adrenalin bliver sprøjtet direkte ind i en muskel.
Der blev ringet efter en ambulance, og Ina blev kørt på hospitalet, hvor hun tilbragte et døgns tid.
Vi nærmer os næste store skridt: Læs hvor Psst! står lige nu, og hvor vi er på vej hen
Nye problemer – hver dag
Ina fik det bedre, blev udskrevet og fik at vide, at hvis hun oplevede andre symptomer, skulle hun ringe.
Lige efter hun kom hjem, opdagede hun, at hun havde fået nældefeber. Hun ringede til vagtlægen for at høre, om hun bare kunne tage nældefeber-medicin.
Ina havde fået besked på at ringe til egen læge, hver gang hun fik nye symptomer, og han bad hende komme, så han kunne se på hende. Hun tog derud, fik noget medicin, og tog hjem igen.
Dagen efter var den gal igen. Først underlige mærker på huden. Så fik hun vejrtrækningsproblemer. Så fik hun halvsidig lammelse i ansigtet (facialisparese).
Forklaring af halvsidig lammelse i ansigtet: En tilstand, hvor musklerne i den ene side af ansigtet bliver svage eller lammede. Det skyldes ofte en skade på ansigtsnerven (nervus facialis), som styrer musklerne i ansigtet.
”Det kommer dag for dag for dag. Det bliver bare ved. Til sidst havde jeg det sådan, at jeg næsten ikke orkede at skulle fortælle, hvad der nu var galt med mig. Så skulle jeg køre hele vejen derind, blive kigget på, måske få noget ny medicin og så hjem igen,” siger Ina.
Læs Psst!s serie i to dele om Martins historie her:
Del 1: Martins historie: “Jeg har mistet over 90%”
Del 2: Martins historie: Danmark vendte os ryggen
“Du hænger i din højre side”
Normalt fejler Ina ingenting. Hun har kroniske nakke- og rygsmerter efter en ulykke for mange år siden, men det har hun levet med længe. Hun var næsten aldrig syg, og hun passede sit arbejde som genoptræningskonsulent, var fysisk aktiv, havde det godt.
Men i ugerne og månederne efter første Covid-19-vaccination føler hun, at hun fejler alt. Alle de her bivirkninger eksploderer, og snart skal det gå fra slemt til værre. Meget værre.
Den 2. juli 2021 tager Ina til Nexø – den modsatte ende af øen, hvor Ina bor. Hun skal til en øjenundersøgelse.
”Jeg sagde til hende, der skulle undersøge mig, at jeg havde det underligt i dag. Hun svarede, at hun også godt kunne se, at jeg så lidt anderledes ud. Derefter sagde hun, at vi droppede øjentræning og tog en synsprøve i stedet. Så hun går i gang. Efter noget tid siger hun: ”Du hænger i hele din højre side, det plejer du ikke”,” fortæller Ina.
Og hun fortsætter:
”Hun siger, at jeg taler underligt, og at jeg har svært ved at følge synstesten. Jeg havde hovedpine og kunne godt mærke, at mit ansigt var mærkeligt, men jeg troede bare, at det var noget jeg følte. Havde neuro-optometristen Lene Holm ikke sat ord på, hvad hun så, og havde jeg været hjemme selv, så havde jeg troet, at det blot var en følelse, og havde nok bare lagt mig til at sove. Min mand var ikke hjemme, og ville først være kommet dagen efter. Det er ikke rart at tænke på, hvad der kunne være sket, hvis ikke det havde været for Lenes (neuro-optometristen, red.) snarrådige handling,” siger Ina.
Du kan læse Psst!s historier om Covid-19-vaccine-skadede Louise her:
Første del: ”Jeg ønsker 5 minutter med mine børn, hvor jeg ikke har det dårligt”
Anden del: ”Skal vi ikke bare doble op på antidepressiv?”
Louises historie censureret af LinkedIn
Blodprop i hjernen
Ina havde fået en blodprop i hjernen.
En af Bornholms ambulancer, der normalt holder til på den anden side af øen, var heldigvis (og tilfældigvis) i nærheden, og Ina blev hurtigt kørt på hospitalet.
Ina fik trombolyse (en behandling, der bruges til at opløse en blodprop (trombe) i blodkarrene. Den gives ofte ved akutte blodpropper, især blodprop i hjernen (iskæmisk apopleksi) eller blodprop i hjertet (hjerteinfarkt), red.).
Kort efter, at hun modtog trombolysen, oplevede Ina, at hun pludselig kunne trække vejret meget bedre igen, og lægerne ræsonnerede efterfølgende, at hun sandsynligvis også havde haft en mindre blodprop i lungerne.
Herefter var Ina indlagt i noget tid. Der var sket store skader – hun var næsten lammet i den højre side af ansigtet og kroppen.
Ina havde brug for intensiv genoptræning, og det fik hun ikke.
Hun fik at vide, at kvoten for gratis fysioterapi desværre var opbrugt på Bornholm, og Inas økonomi kunne ikke bære privat behandling.
Da næste kvote for vederlagsfri fysioterapi startede, blev hun spurgt, om hun kunne gå uden hjælpemidler (ikke noget om hvor langt), om hun kunne gå i bad selv (ikke om hun skulle sidde på en badestol for at gøre det). Da hun svarede ja til de to punkter, var beskeden, at hun ikke opfyldte betingelserne for vederlagsfri fysioterapi. Der blev ikke kigget på hendes alder eller hvilket funktionsniveau, hun kom fra, og om man kunne forsøge at hjælpe hende tilbage dertil.
Men måske husker du, at Ina selv arbejdede som genoptræningskonsulent?
Fra det øjeblik Ina blev skadet, trænede hun sig selv og satte sig selv konkrete og ambitiøse mål.
Første mål var at kunne gå 1,6 kilometer (the Royal Mile) ved Royal Run bare måneder efter hun blev ramt af blodproppen. Året efter var målet at gå 5 kilometer, det opnåede hun ved at træne sig til at kunne gå 500 meter mere uge for uge i løbet af 15 uger. Det var ikke hver uge, hun kunne øge distancen med de 500 meter, men så tog hun en uge mere i den anden ende.
Ina trænede imod alle odds sig selv op og nåede sine ambitiøse Royal Run-mål. Foto: Privat.
Læs også: Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere
Slut med at spilde samfundets ressourcer
I dag har Ina et andet liv end før den forårsdag i 2021. Et liv, hvor smerter, elendighed og konstant kamp hersker.
Ina har, siden hun modtog Pfizers Covid-19-vaccine i maj 2021, kæmpet med:
• Blodprop i hjernen
• Nældefeber
• Dramatisk forøget vægt/problemer med stofskiftet
• Små blodudtrædninger forskellige steder på kroppen
• Hængende mundvig i højre side
• Åndedrætsbesvær
• En skadet lever
• Sår, der er længe om at hele
• Udfordringer efter blodproppen og vaccinen
• Hun blev halvsidig lammet og har nu trænet motorikken op, så hun kan gå uden hjælp
• Hun kan ikke mærke sin højre side, men musklerne er spændte det meste af tiden, uden at hun spænder – eller i hvert fald er bevidst om, at hun spænder
• Abnorm træthed
• Problemer med synet og samsynet
• Muskelkramper, primært i højre fod og underben
• Hukommelsesbesvær
Og hun kæmper endnu.
Ina er skadet for livet. Hun modtager nu en meget dyr levermedicin, som hun skal være på resten af sit liv. Det får hun sandsynligvis, fordi en ny læge, der ikke kendte Ina, beordrede, at hun ikke længere skulle få taget blodprøver hver måned. På trods af, at levertallene var stærkt forhøjet, og ikke havde været det før vaccinationen, var lægens kommentar, at “sådan er du nok bare”.
De valgte at stoppe med at holde øje med hende. Slut med alt det spild.
Forhistorien er, at Inas egen læge sørgede for, at Ina fik taget en blodprøve en gang om måneden, fordi der var så mange mærkelige tal i Inas blod. Så meget, der var “off”. Forkert.
Den læge blev hun af administrative årsager flyttet fra. Hun blev i stedet flyttet til en læge, der ikke syntes, at man skulle fortsætte med blodprøverne, på trods af, at de langt fra var normale. Lægen sagde til Ina, at nu var det slut med at spilde samfundets ressourcer ved at få taget en blodprøve om måneden.
Først et års tid senere var det muligt at skifte læge, og den læge gik så i gang med at undersøge de nye blodprøver og fik gang i nogle behandlinger, der har ført til, at hun nu skal have den dyre behandling.
Så i dag får Ina i stedet medicin til tusindvis og atter tusindvis af kroner, betalt af skatteyderne.
Michels storebror: Hvorfor benægter I det, der er lige foran jer?
Det, der kommer
I anden og sidste del vil du høre om Inas møde med systemet og den hjælp – eller mangel på samme – som Ina har modtaget som Covid-19-vaccine-skadet borger.
Du vil høre en absurd historie om, at hun næsten blev stukket med Covid-19-vaccine nummer 2, selvom hun kæmpede med næb og kløer for ikke at få det stik, der sandsynligvis ville slå hende ihjel.
Du vil høre, hvordan Ina flere gange har talt med pressen – kun for at blive smidt ud til højre hver gang. Også når medierne selv er kommet til hende først.
Psst! siger allerede nu tak til Ina for at fortælle sin historie til Danmark. Anden del kommer snart på Psst!
Du kan støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Fotos: Privat