header-logo-pos

Tag: Bovaer

Hvis landbrugseleverne på Jordbrugets Uddannelsescenter i Århus skal brillere i deres afgørende eksamensprojekt i 2025, skal de have styr på deres Bovaer. Altså den officielle fortælling om Bovaer, som fortælles af industrien, myndighederne og medierne. Der er ingen vej udenom.

Jordbrugets Uddannelsescenter er en erhvervsskole syd for Århus, der tilbyder uddannelser og kurser inden for landbrug, gartneri, skovbrug, blomsterbinder, dyrepasser, jordbrugsmaskinfører og mere endnu.

De kommende landmænd skal sætte en foderplan sammen, hvor de tilfører den mængde Bovaer, som loven foreskriver. Derefter skal de så beregne hvor meget metan, der bliver reduceret.

Psst! fik eksamens-materialet overrakt af en person, der er lige på kvalmegrænsen – og nok også over den – over det, som personen ser som indoktrinering.  

”Når man læser opgaverne igennem, er der flere gange de nævner klima-`problemstillingerne’ og – i deres øjne – vedvarende energi. Det er indoktrinering hele vejen igennem, ” siger Psst!s kilde, der har en god grund til ikke at stå frem med navn.

Her ser du delopgaven i eksamensprojektet.

Hvis landbrugseleverne skal shine i deres svendeprøve, skal de have styr på den officielle fortælling om Bovaer (Privatfoto).

Psst!s nyhedsbrev er originalt og personligt indhold direkte til din mail – hver uge. Og vi har brug for dig! Du finder alle detaljerne her

NOPA i mælken

Som Psst!s læsere vil vide har Danmark – som det første og hidtil eneste – land i verden gjort brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle malkekvægsbesætninger med over 50 køer.

Psst!s dækning af Bovaer, der efterlader 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i din mælk og øvrige konventionelle ko-produkter, betød for eksempel, at Fødevarestyrelsen ændrede på den information, der gives til danske forbrugere om Bovaer.

Ganske kort fortalt gik myndighederne fra at garantere, at ”intet går i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt” til at sige, at ”Bovaer efterlader NOPA i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt.”

Den historie kan du læse lige her.

Bovaer er en del af en politisk aftale (Landbrugsaftalen 2021 og Den Grønne Trepart 2024), og dets obligatoriske brug har skabt heftig debat blandt forbrugere og forskellige forkæmpere for dyrevelfærd, mens myndigheder og medier holder sig til rå hyldest af Bovaer og samtidig hånlig udskamning af skeptikere/kritikere. Som dokumenteret til bunds på Psst!

Nederst i artiklen her finder du links til samtlige Psst!-artikler om Bovaer.

Læs også: Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Ingen plads til kritiske spørgsmål

Psst!s kilde mener, at pensum styrer eleverne mod at acceptere Bovaer som en standardløsning uden at opmuntre til kritisk debat om alternativer eller konsekvenser.

Og for en god ordens skyld: Psst! har allerede stillet en række konkrete og interessante spørgsmål til Jordbrugets Uddannelsescenter, og vi håber selvfølgelig meget, at de vil svare. Hvis de ønsker det, vil vi bringe hele deres svar 100% uredigeret.

”Der mangler i den grad nuancer i spørgsmålet hvorvidt metan og CO2 er skadelig, og hvorfor de gasser skal reduceres. Metan som udgør 0,00015% af luften bliver omdannet til CO2 (0,04%), og netop CO2 er blevet fejlvurderet i IPCC rapporten der er bestilt af FN til deres agenda 2030 målsætninger. Men der er tydeligvis ingen plads til at stille kritiske spørgsmål hos Landbrug og Fødevarer, Seges, Landboforeninger og Landbrugsuddannelses-centre der står i en tæt forbindelse med hinanden, selvom man kommer med artikler fra uafhængige organisationer og professorer,” siger Psst!s kilde.

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Er landbrugets metanbelastning negativ?

Kilden henviser til flere artikler og studier.

Blandt andet denne (bag betalingsmur).

Fra artiklen:

“Men da IPCC tegnes af mange og skiftende lokale ledere, er det sket, at nogle forfattere korrekt har undladt at indregne planternes optag af CO2, men alligevel medregnet nogle af de plantebaserede emissioner af klimagasser. Denne fejl er imidlertid allerede rettet mange steder i 2023-udgaven af IPCC’s rapport og nu for den grønne metans vedkommende “skåret ud i pap” af Michelle Cain.”

“Bruges IPCC’s opstrammede regneregler som grundlag for Treparten, vil man komme frem til, at dansk landbrug, nu som før de fossile emissioner gik amok, både fanger sit eget CO2 og en hel del mere, og således ikke er klimaskurk, men klimahelt.”

Og så henviser Psst!s kilde også til Growz, der er en tænketank for de grønne erhverv, der sætter fokus på aktuelle emner igennem saglig oplysning og debat ud fra videnskabelige principper og metode.

Se fx denne video (ca. 3 minutter), der fortæller, at dansk landbrugs metanbelastning rent faktisk er negativ.

Link til videoen (på Facebook) her.

Og der er meget mere endnu, men det gemmer vi til en anden god dag.

Læs også: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

Mål: Svæk selvstændige tanker

Kildens pointe:

Når eksamensopgaven udelukkende fokuserer på at regne på Bovaers angivelige effekt uden at inddrage diskussion om alternativer (f.eks. tangbaserede fodermidler, græsning eller genetisk selektion) eller kritiske perspektiver på tvungen implementering, er det ensrettet, indoktrinerende undervisning.

Og altså – kun i Danmark. For ingen andre lande har valgt at gøre tilsætningsmidlet, som ingen forbrugere ønsker, obligatorisk.

Målet er at svække elevernes evne til at tænke selvstændigt om landbrugets klimastrategier.

Psst! har som sagt sendt nogle konkrete og interessante spørgsmål til Jordbrugets Uddannelsescenter, og vi håber selvfølgelig meget, at de vil svare.

Stort held og lykke til landbrugseleverne på Jordbrugets Uddannelsescenter med deres eksamensprojekt.

***

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Her er ALLE Psst!s artikler om Bovaer (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

Foto: Deposit.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Prisstigninger på hakket oksekød:

April 2021: En pakke på 500 gram hakket oksekød (8-12% fedt) kostede 29,95 kr.

Februar 2022: Prisen var steget til 34,95 kr., en stigning på ca. 16,7% på 10 måneder.

Juni 2022: Prisen nåede 49,95 kr., hvilket er en stigning på 43% fra februar 2022 og 67% fra april 2021.

I maj 2025 er tallet et godt stykke over 100 procent, og pilen peger kun i en retning. 500 grams-pakkerne er blevet sværere at finde (supermarkederne har ændret pakkestørrelserne til for eksempel 400 gram), men kiloprisen hos Netto, Bilka, Nemlig med flere ligger på cirka 130-140 kroner. Så hvis vi siger 65 kroner, er vi venlige.

Det er 116,67% på fire år.

Kilder på tal og baggrundsoplysninger er: Danmarks Statistik, B.T. pristjek, Landbrugsavisen, Fødevarewatch, Detailwatch.

Psst!s nyhedsbrev er originalt og personligt indhold direkte til din mail – hver uge. Du finder alle detaljerne her.

Forringet produkt

De tal gælder for konventionelt hakket oksekød, hvilket mange nu ellers meget gerne vil undgå. Konventionelt hakket oksekød er nemlig ikke bare steget med over 100% på 4 år, det er også blevet et dårligere produkt.

Hakket oksekød kommer især fra malkekøer. Når malkekøer ikke længere producerer tilstrækkeligt med mælk, slagtes de, og deres kød bruges ofte til hakket oksekød eller forarbejdede produkter. Kødet fra malkekøer er typisk mindre mørt end kød fra kødkvæg opdrættet specifikt til kødproduktion, hvilket gør det velegnet til hakket kød.

Konventionelle malkekøer får i dag tilsat Bovaer i foderet. Danmark har (via en omvendt og højst usædvanlig politisk proces) som det første og eneste land i verden gjort Bovaer obligatorisk for konventionelle malkekvægsbesætninger med over 50 køer. Altså tvang.

Og Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i kødet, ligesom der også er tegn på, at Bovaer påvirker køernes trivsel negativt, og det er mange forbrugere utilfredse med.

En prisstigning på langt over 100% oveni dårligere dyrevelfærd og en konkret forringelse af produktet i køledisken er også en svær størrelse at være tilfreds med.

Ikke desto mindre er det status i maj 2025.

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Den største klimasynder

Der skal være luft i budgettet, hvis man søger mod det økologisk hakkede oksekød. Der har været flere eksempler fremme i løbet af de sidste par uger om en kilopris på 174 kroner for økologisk hakket oksekød. Og den pris er mange danskere naturligvis stået af på. For længe siden.

Slagter Theilgaard fortæller, at en Ribeye i dag står i en kilopris på 500-600 kroner, så de fine udskæringer har de samme danskere i sagens natur droppet for længst. Men nu er også hakket oksekød altså også ved at nå et leje, hvor mange danskere tvinges til at fravælge den sunde spise.

DR, TV 2 og andre medier har også sat fokus på hvordan prisernes ”himmelflugt” får danskerne til at fravælge oksekød, og medierne sørger også for, at danskerne hele tiden får at vide, at køerne er de største ”klimasyndere”. Ingen historie uden den ’information’.

Især DR har valgt en særlig, men helt konsekvent, vinkel på historien. Ifølge DR er oksekød nemlig blevet så dyrt, at mange danskere nu simpelthen vælger det fra, og det er godt nyt for klimaet, siger DR.

Det er altså vældigt gode nyheder, at selv oksekød med affaldsproduktet fra Bovaer i sig er blevet så dyrt, at danskerne vælger det fra. For køerne er ifølge DR meget farlige for os mennesker.

DR taler også med en case, der siger lige præcis det, som DR gerne vil høre. Nemlig, at hun spiser mindre kød, supplerer med bælgfrugter, og det er ok, fordi hun ønsker, at hendes børn skal vokse op i en verden med et godt klima.

Du kan se DR fortælle de gode nyheder her og her.

Læs også: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

Mangler noget i det samlede regnestykke?

Men er køerne nu også så farlige, bare fordi DR og vennerne siger det?

Hvorfor vinkler medierne aldrig på den samlede folkesundhed?

Hvad betyder det for den, at oksekød bliver så dyrt, at det vælges fra?

Hvad vil det betyde for folkesundheden, at danskerne i stor stil vil søge mod mere forarbejdet kød? Fx chicken nuggets i stedet for hakket oksekød.

Hvorfor fortæller medierne ikke danskerne, hvor sundt oksekød er? Hvor vigtig en fødevare oksekød er?

Er der ikke – selv hvis man godtager de her anekdotiske ’facts’ om koen som klimasynder nummer 1 – et samlet regnestykke, der aldrig bliver fortalt?

For oksekød er jo utroligt sund mad for mennesker.

Læs også: RFK Jr.’s første måned: Maden først!

Oksekødets fortræffeligheder

Oksekød er et næringskraftværk med protein, jern, zink og B12, der understøtter alt fra muskler til hjerne. Oksekødets sundhedsfordele er veldokumenteret, og oksekød har nogle imponerende egenskaber, som er svære at finde i andre fødevarer.   

Oksekød er for eksempel en fremragende kilde til komplette proteiner, der indeholder essentielle aminosyrer, som kroppen ikke selv kan producere.

National Institutes of Health (NIH) konstaterer, at:

Oksekød er rigt på essentielle mikronæringsstoffer:

Jern (hæmjern): Oksekød er en af de bedste kilder til hæmjern, som absorberes mere effektivt end plantebaseret jern. En portion på bare 100 gram dækker ca. 15-20% af det daglige behov, hvilket hjælper med at forebygge anæmi og understøtter ilttransport i blodet.

Zink: Oksekød leverer ca. 4-7 mg zink pr. 100 gram, hvilket styrker immunsystemet, fremmer sårheling og understøtter hormonproduktion.

B-vitaminer: Særligt B12 (ca. 2,5 µg pr. 100 gram, næsten hele det daglige behov), som er afgørende for nervesystemet, røde blodlegemer og DNA-syntese. B12 findes næsten udelukkende i animalske produkter.

Selen og fosfor: Bidrager til antioxidative processer og knoglesundhed.

Kilde: National Institutes of Health (NIH), 2024; USDA FoodData Central.

Du kan finde forskning fra Harvard, Journal of Animal Science, International Journal of Sport Nutrition and Exercise Metabolism, American Journal of Clinical Nutrition og mange, mange andre, der lovpriser oksekødet sunde og nærende egenskaber.

Herhjemme skriver fx Ernæringsfokus.dk, at:

“Det magre oksekød er næringstæt og bidrager med protein, B-vitaminer, jern, zink og selen. Mindre magre udskæringer bidrager med mættet fedt og er en vigtig kilde til D-vitamin. Derudover har kødet en høj biotilgængelighed, hvilket både gør det nemmere for kroppen at optage næringsstofferne, og tilstedeværelsen af lidt kød (og/eller C-vitamin) kan i sig selv fremme optagelsen af jern fra vegetabilske produkter”.

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

’Ekspertgruppen’ vurderer yderligere prisstigninger

Der er bred enighed om, at ”oksekødsprisernes himmelflugt” skyldes mange faktorer. Mange forskellige eksperter, der udtaler sig i de danske medier, taler om 1) global efterspørgsel og begrænset udbud, 2) generelle prisstigninger (på fødevarer generelt og i alle lid i forhold til oksekød specifikt), 3) reduceret dansk kvægbestand og også andre faktorer.

Og så er alle enige om, at Danmarks klimapolitik er en central del af forklaringen.

Det sætter Ida Storm, der er direktør i sektor for kvæg i Landbrug & Fødevarer, ord på til TV 2. Ifølge Landbrug & Fødevarer tør mange landmænd ganske ikke enkelt ikke investere på grund af usikkerheden om den grønne trepart, CO2-afgift og stigende jordpriser.

”Usikkerheden gør, at mange venter og ser, og lige nu skal du sidde og være strategisk i et spil, hvor du faktisk ikke kender hele spillepladen, og du kender heller ikke spillereglerne. Derfor er der rigtig mange, der ikke investerer i nye tiltag, fordi det hele er alt for uigennemskueligt,” siger Ida Storm i artiklen, som du kan læse her.

En ny CO2-afgift på landbruget, der træder i kraft fra 2030, forventes derudover at øge produktionsomkostningerne.

Ekspertgruppen (Svarer-udvalget, red.) anslår, at en afgift på 750 kr. pr. ton CO2 kan øge prisen på en 500 grams pakke hakket oksekød med 4-5 kroner. Så Psst! gætter på det dobbelte.

Svarer-udvalget hedder formelt “Ekspertgruppen for en Grøn skattereform”, og er et ekspertudvalg, der blev nedsat af S-Regeringen i februar 2021 med den opgave at udarbejde et forslag til en grøn skattereform, som vil bidrage til at nedbringe udledningen af drivhusgasser i Danmark, herunder fra dansk landbrug.

En aftale om at reducere kvælstofudledninger i landbruget kan yderligere hæve produktionsomkostningerne, hvilket igen vil påvirke forbrugerpriserne.

Der er i det hele taget en voldsom masse, der rører sig. Meget er sket, og der kommer til at ske endnu mere.

Se bare (igen) eksemplet Bovaer, hvor den politiske proces bliver vendt 180 grader for at lade midlet få magten over målet, allerede før der er nogen form for acceptabel viden på plads. Så kan der modregnes noget metan på et regneark, og børst, børst, så er den ko-bøvs slået.

Det er virkelig her, at klovne-emojien skal indsættes.

Læs også: Overfaldet på Mette Frederiksen – fra en anden vinkel

“Hun laver spaghetti kødsovs”

Der er et paradoks.

På den ene side vælger Danmark tydeligvis, at det skal være, som det er nu. Dyre priser. Rekorddyre priser – over 100% på 4 år med udsigt til intet andet end yderligere stigninger. Et forringet produkt, mere forurenet. Færre køer. Usikkerhed på alle fronter.

Gennemførte tiltag. Nye tiltag. Flere tiltag på vej og pegefingeren er fortsat løftet.  Den gennemførte fortælling, hvor alle ifølge medierne er helt enige: Koen er farlig. Sikke den udleder.

På den anden side er statsminister Mette Frederiksens egne ord.

Under valgkampen i 2022 udtalte hun, at forbrugerne ikke skulle betale mere for hakket oksekød på grund af en CO2-afgift på landbruget:

”En enlig mor med tre børn, der går til fodbold, hun laver spaghetti kødsovs. Jeg har ikke lyst til at lægge ekstra afgifter på det, jeg betragter som helt almindelige fødevarer”, sagde Mette Frederiksen, da stemmerne skulle i hus.

Hvordan gik det med det?

***

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto:

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

***

Her finder du ALLE Psst!s artikler om Bovaer (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

Praktiserende kvægdyrlæge og forkvinde for Faggruppe Kvæg og andre Produktionsdyr under Den Danske Dyrlægeforening, Anne Juul, påpegede allerede i februar, at den politiske beslutning om at gøre brugen af Bovaer obligatorisk er usædvanlig.

I en artikel i DVT (Dansk Veterinærtidsskrift), som du finder her, står der blandt andet: 

Dyrlæge Anne Juul ser løsningen med tvungen brug af Bovaer i foderet som en politisk beslutning på et fagligt område, hvor indførelse af nye metoder plejer at basere sig på målbaseret regulering og rammelovgivning.

”På den måde synes jeg, ordningen er lidt atypisk i forhold til, hvordan kvægbruget og vi som rådgivere plejer at implementere nye krav og nye tiltag”, siger hun.

Hun synes også, at tvungen brug af tilsætningsstoffet Bovaer strider mod den generelle opfattelse og udvikling i samfundet omkring dyrehold.

I besætningerne arbejder vi generelt med at gøre produktionen mere naturlig og på at højne køernes sundhed og velfærd. Så tilsætning af et foderadditiv som Bovaer, der hæmmer naturlige processer i køernes vom og som skaber usikkerhed omkring køernes velfærd, trækker på den måde i den forkerte retning,” siger Anne Juul.

Så altså allerede i februar interessante toner fra Den Danske Dyrlægeforening. Toner, der ikke just flugter med myndighedernes og mediernes ensrettede skønsang om Bovaer, som er rigt dokumenteret her på Psst!

Helt i bunden af artiklen her finder du samtlige Psst!-historier om Bovaer.

Du kan nu tilmelde dig Psst!s nyhedsbrev, og det kunne vi RIGTIGT godt tænke os, at du gjorde. Du finder alle detaljer om nyhedsbrevet lige her.

NOPA i mælken

Psst! tog kontakt til Den Danske Dyrlægeforening for at blive klogere. Der er trods alt løbet lidt vand under broen siden Danmark – som det første og hidtil eneste – land i verden gjorde brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle malkekvægsbesætninger med over 50 køer.

Psst!s dækning af Bovaer, der efterlader 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i din mælk og øvrige konventionelle ko-produkter, betød for eksempel, at Fødevarestyrelsen ændrede på den information, der gives til danske forbrugere om Bovaer.

Ganske kort fortalt gik myndighederne fra at garantere, at ”intet går i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt” til at sige, at ”Bovaer efterlader NOPA i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt.”

Den historie kan du læse lige her.

Vi ville meget gerne up to speed, og Anne Juul samlede heldigvis bolden op.

Læs også: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

Midlet før målet

Hun fortæller, at Faggruppe Kvæg og andre Produktionsdyr under Den Danske Dyrlægeforening fortsat undrer sig over den måde, hvorpå beslutningen om obligatorisk Bovaer blev truffet.

”Jeg har – som praktiserende kvægdyrlæge og forkvinde for Faggruppe Kvæg og andre Produktionsdyr under Den Danske Dyrlægeforening – peget på, at den politiske beslutning om at gøre brugen af Bovaer obligatorisk er usædvanlig. Normalt indføres nye tiltag i kvægbruget gennem målbaseret regulering og rammelovgivning. Faggruppe Kvæg efterlyser flere undersøgelser af, hvordan Bovaer påvirker foderoptagelsen hos malkekøer samt studier af mulige effekter på køernes sundhed og velfærd. Det standpunkt er uændret siden artiklen blev bragt i februar 2025,” siger Anne Juul til Psst!

Men hvad vil det konkret sige, at den politiske beslutning om obligatorisk Bovaer er ”usædvanlig” og normalt indføres gennem ”målbaseret regulering og rammelovgivning”?

Det dykker vi ned i her:

Det usædvanlige ved indførelsen af Bovaer – som Anne Juul påpeger – er, at der ikke blot er tale om en målsætning om at reducere metan-udledningen fra kvæg, men om en direkte og konkret middelbaseret regulering, hvor politikerne udpeger et bestemt produkt (Bovaer) som obligatorisk løsning.

Det centrale og højst usædvanlige er, at midlet kommer før målet i den politiske regulering.

Normalt laver man målbaseret regulering: Først sætter man et klimamål (f.eks. reducer metan med 30 %), og så vælger landmænd og fagfolk mellem forskellige midler for at nå det mål.

Med Bovaer har man vendt rækkefølgen om:

Det er ikke målet, der peger på midlet – det er midlet, der peger på målet.

Politikerne har besluttet, at dette produkt skal bruges, og så regner man baglæns på, hvor meget det vil reducere udledningen. Det bryder med normal praksis, hvor staten ikke dikterer præcist hvordan målet skal nås, men lader fagfolk og marked finde de bedste løsninger.

Læs også Psst!s interview med dyrlæge Jørn Erri: Bovaer er fuldstændigt vanvittigt!

Kvægdyrlægens egne erfaringer

Psst! efterlyste også et virkelighedstjek fra Den Danske Dyrlægeforening. Vi spurgte konkret om, hvad kvægdyrlægerne oplever, når de er ude i staldene.

Som Psst! allerede har tilkendegivet på de sociale medier hører vi mange forskellige meldinger, og vi er også blevet kontaktet af landmænd, der dog kun ville udtale sig anonymt. Da Psst! ikke havde mulighed for at eftertjekke de givne oplysninger, blev den eller de historier aldrig lavet.

Anne Juul, der selv er aktiv kvægdyrlæge, svarer ud fra egne erfaringer og med fokus på koen fremfor produktet i køledisken:  

”Jeg vil gerne supplere med mine egne foreløbige erfaringer fra praksis. I de besætninger, jeg har kontakt med, observeres der ikke øget sygdomsforekomst eller andre tegn på mistrivsel hos køer, der fodres med Bovaer. Enkelte landmænd har oplevet et ydelsestab på 1–2 kg EKM pr. ko pr. dag, mens andre ikke har registreret ændringer i ydelsen,” siger Anne Juul til Psst!

Når Anne Juul taler om ”et ydelsestab på 1–2 kg EKM pr. ko pr. dag”, betyder det på godt dansk, at hver ko producerer 1 til 2 liter mælk mindre om dagen, når den får Bovaer.

EKM står for energikorrigeret mælk – det er en måde at måle mælk på, så man tager højde for, hvor meget fedt og protein der er i den (for ikke al mælk er lige “energiholdig”). Men i praksis svarer 1 EKM cirka til 1 liter mælk.

Så i klar tale:

Hvis en ko normalt giver fx 30 liter mælk om dagen, giver den kun 28–29 liter, når den får Bovaer.

Og det er selvfølgelig noget, landmænd kan mærke økonomisk, for de får jo penge pr. liter mælk. Derfor er det vigtigt i diskussionen om, hvorvidt det skal være obligatorisk at bruge Bovaer.

Anne Juul supplerer:

”De praktiserende dyrlæger følger fortsat køernes trivsel og foderoptagelse nøje – særligt hos højt-ydende nykælvere, hvor balancen mellem energioptag og produktion er sårbar. Indtil videre er erfaringerne overvejende neutrale, men der er fortsat behov for uafhængige studier af langtidseffekterne”, siger hun.

Psst! siger mange tak til Anne Juul og Den Danske Dyrlægeforening for svarene.

***

[email protected]

Hvis du vil hjælpe Psst! fremad og samtidig modtage et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge, bør du overveje at tilmelde dig Psst!s nyhedsbrev. Du finder alle detaljer lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto:

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Her finder du ALLE Psst!s artikler om Bovaer (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

Du kommer ikke til at se andre medier gøre det. For hvis de gjorde, ville deres forbrugerforagtende, manipulerende, myndighedsleflende fortælling, spækket til randen med udeladelser af afgørende informationer, kollapse som et sandslot, der bliver ramt af en bølge.

Derfor har Psst! gjort det.

På X oprettede Psst!s journalist en simpel afstemning, og på Facebook og LinkedIn efterlyste vi forbrugernes holdninger/synspunkter.

Konkretisering:

På X lød spørgsmålet:

”Har Bovaer ændret dine indkøbsvaner?”

Afstemningen, der var aktiv i 24 timer, gav tre svarmuligheder:

1: Ja 2: Nej og 3: Hvad er Bovaer? (selvfølgelig ment som en svarmulighed for dem, der ikke har læst/hørt noget om Bovaer).

I alt 957 stemmer blev afgivet, og dette er resultatet:

Et massivt flertal siger, at de har ændret deres indkøbsvaner på grund af indførslen af Bovaer, som Danmark som det første land i verden har gjort obligatorisk.

Udover selve afstemningen er der også kommet mange kommentarer fra de personer, der har afgivet deres stemme. Både på denne og også andre tråde.

Psst! er fyldt et år – her er de største historier

Hundredvis af kommentarer

På Facebook var der ingen afstemning – der efterlyste vi i stedet forbrugernes holdninger/synspunkter til Bovaer.

Opslaget lød:

”Psst!s journalist kører i øjeblikket en lille undersøgelse på X. Spørgsmålet lyder: Har Bovaer ændret dine indkøbsvaner? Vil også gerne høre fra dig: Har Bovaer ændret dine indkøbsvaner? Hvordan? Hvad betyder det for dig? Hvad er din mening om Bovaer i det hele taget?”

I skrivende stund er der kommet 257 kommentarer ind.

Samme opslag kom også på LinkedIn, hvor der også er kommet kommentarer.

Flere personer har i øvrigt påpeget, at der mangler en svarmulighed i X-afstemningen. Nemlig den svarmulighed, der tilkendegiver, at Bovaer ikke har ændret indkøbsvaner, fordi forbrugeren i forvejen holdt sig fra alle de ko-produkter, som nu er påvirket af Bovaer.

Indrømmet: Ja, den skulle have været der. Næste gang!

Læs også: Hjælp Mette til tops: Betal din krigsskat

Skal historien ikke bekræftes?

Nu skal forbrugerne selvfølgelig have ordet, for guderne skal vide, at det får de ikke i medierne.

Mediernes ’dækning’ af Bovaer – misinformerende, blottet for ægte nysgerrighed og i komplet symbiose med myndighederne, som den er – er rigt dokumenteret i Psst!s i alt 18 artikler om Bovaer.

Nederst i artiklen her får du links til alle Psst!s artikler om Bovaer.

Bovaer har siden 1. januar 2025 været påkrævet i Danmark, der som det første land i verden gjorde brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark med over 50 malkekøer.

Og så en opfordring til medierne: Lav jeres egen undersøgelse om Bovaer. Hør, hvad de forbrugere, som I kalder for: ”Konspirationsteoretikere. Skøre. Et rabiat mindretal. Antivaxxere. Spredere af misinformation,” siger.

Find det ”store flertal” af forbrugere, der støtter Bovaer, fordi det er et ”miljøvenligt tiltag”.

I siger, at de forbrugere, der er kritiske over for brugen af et kemisk tilsætningsstof, der tilsættes køernes foder, så køerne udleder mindre metan, er imod Bovaer, fordi de tror, at Bill Gates står bag det hele.

Det er reelt jeres historie. Skal I ikke søge at få den bekræftet?

Så dumme er selvfølgelig ingen. Frem med manus, sig undskyld og fortæl, hvordan og hvornår det gik så galt for jer. Læg alt frem.

Udfordring sendt.

Nu skal vi høre fra forbrugerne.

Her kan du læse alt om, hvor Psst! står netop nu og hvor vi er på vej hen

Forbrugernes stemme

Vi starter på Facebook:

“Køber ikke længere noget fra Arla. Først puttede de vand i kærgården, så i piskefløde og nu bovaer i køerne. Så det er bare farvel til alt herfra.” Af Winnie Sommer

“Ja, vi køber ikke Arla produkter længere. Ikke engang deres økologiske.” Af Anders Theilmann Hybel

“Har aldrig vært specielt glad for Arla, så har styret væk fra dem. Men det kunne hænde, hvis jeg ikke fandt noget bedre, at jeg købte en pakke øko smør eller fløde. Men nu gør jeg aldrig det mere, selv hvis de ikke har et alternativ i butikken. Køber altid økologisk, men nu boykotter jeg Arla fuldstændigt. Jeg kører tit forbi en mejeri-gård liggende på landet i Nordsjælland. For et par år siden blev et Arla skilt plastret op på bygningen. Men der gik kuer frit ude på marken og græsset, men det ser jeg aldrig mere. Og det er et så utrolig trist syn at køre forbi og se alle de stakkels kuer indestængte indenfor. Tragisk. Både for mennesker (som drikker/spiser mælkeprodukterne fra Boevar kuer) men mest for de helt igennem uskyldige dyr. Fuldstændig uhørt, uetisk og uacceptabelt.” Af Ingvild Vinje

“Ja, det har ændret mine indkøbsvaner. Køber kun økologisk mælk herhjemme. Så vidt det er muligt undgår jeg helt mejeriprodukter fra Arla. Jeg handler ofte i Tyskland og Sverige, så mange af vores varer handles dér. Jeg er stor modstander af bovaer, da det er hul i hovedet, både i forhold til mennesker, men i høj grad også i forhold til dyrene.” Af Lisbeth Dams Hjarsaas

“Stor modstander af Bovaer – det er noget svineri at køer skal have skylden for forurening. Drop fly og biler – bare lidt – og det vil hjælpe gevaldigt. Og jeg køber ikke fra Arla mere.” Af Anne Mette Mouritsen

“Ingen bovaer her, det er en skændsel – og hån mod forbrugerne. Og ja, nu køber jeg Thise produkter.” Af Carsten Mortensen

“Ja, her er det helt slut med Arla. Og de stakkels køer, frygteligt at tænke på. Her er vi gået fuldt ud over til Thise, men kan være svært at finde både smør, fløde og Ost i samme butik. Smøreost med smag, har det ikke lykkes mig at finde.” Af Hanne Andersen

“Bovaer burde forbydes. Det ændrer på køers fordøjelse, jeg er sikker på, at det får konsekvenser for de mennesker der spiser kødet og drikker mælken fra disse dyr. ( på sigt ). Efter at mælk blev homogeniseret så virker det også som om der er kommet langt flere med laktoseintolerance. Jeg forsøger, så vidt muligt kun at købe økologisk mælk og spise økologisk kød. Stakkels dyr.” Af Ina Skytte

“Ja, nu spørger jeg på caféer og restauranter, om deres mælkeprodukter er øko, ellers vil jeg ikke have det! Og min laktosefri fløde forsøger jeg forgæves at finde en erstatning for.” Af Hanne Lading.

“Arla har i mange år været uønsket i min indkøbskurv. Nu er det endegyldigt slut med at købe andet end øko, fx ost.” Af Claus Marquart

“Købte i forvejen (næsten) kun økologisk, men har nu droppet alt hvad der kommer fra Arla.” Af Ture Strange Nilsson

“Har altid støttet Thiese og købt meget lidt Arla, men efter Bovaer skandalen er det helt slut med Arla.” Af Dorthe Ludvigsen.

***

Udvælger vi bevidst kritiske kommentarer her? Nej, slet ikke. Kommentarerne her er på alle måder repræsentativt for de hundredvis af kommentarer. Der er i sagens natur flere hundreder kommentarer, som vi er tvunget til at udelade her, men vi opfordrer naturligvis alle til selv at læse kommentarerne.

Du finder opslaget på Facebook her.

Videre til X

Vi springer videre til X.

“Tidligere købte jeg alligevel økologiske mælkeprodukter pga fravalg af Arla de sidste 10 år, dog købte jeg Kærgården. Det blev så skiftet ud til økologisk smør i november sidste år. Finder det svært at få øko oksekød, når jeg ikke vil have supermarkedskød.” Af Bitten Chris

“Det er højest besynderligt at de fylder gift i køerne. Oksekød er blevet så dyrt på grund af politikerne, at udfasningen sker helt af sig selv.” Af Mikkel Madsen

“Har altid købt fortrinsvis økologisk. Men nu køber jeg heller ikke Arlas økologiske produkter.” Af Jesper Blenstrup

“Ja, absolut har det ændret mine indkøbsvaner, og har fået indført Øllingegaards produkter i den butik, jeg arbejder i og det sælger bedre og bedre.” Af Iben

“Ja, det har ændret mine indkøbsvaner fuldstændigt. Jeg køber nu Biodynamisk mælk fra Øllingegård plus deres smør. Plus jeg køber kun økologisk friskhakket oksekød.” Af Kate Magnus

“Ja, køber intet fra Arla mere! Undværer hellere hvis jeg ikke kan finde alternativer. Og det smitter jo af på andre varer også. Handler kun økologisk og mest muligt i økologiske gårdbutikker, æg kød mv.” Af Kim Bondo

“Det har naturligvis ikke ændret mine indkøbsvaner, vi har en af de mest restriktive fødevarelove i verden, og jeg stoler på videnskaben. Hvis det kan reducere metan i atmosfæren og er vurderet som sikkert for mennesker, synes jeg det er godt.” Af Thomas Jespersen

“Det, der kommer ind, kommer også ud. Spændende hvornår man finder bovaer-rester i gylle og dermed i jorden og de planter, der gror der. Og bovaer-rester i vandløb og dermed fisk. Og bovaer-rester i grundvand. Når man roder med komplekse systemer, er udkommet umuligt at forudse.” Af Bente Raatz

“100% enig i at det ikke altid er ligetil at undgå Arla. Må købe oste og fløde, hvor de har Those eller Them, min Meny har frilands oksekød (dyrt). Stk af filet kan udskæres til bøffer. Nu ikke mindre end stykker a 900-1.000+ kr. Fisk er godt meeen en god bøf bedst også for B12 vitamin som er essentielt mod demens.” Af Anne Merete Vase

“Har altid støttet Arla, men det sluttede med deres promovering af Bovaer. Nu køber jeg intet fra Arla, ikke en gang økologisk.” Af John Bech Jørgensen

Du kan se X-opslaget med afstemningen her

Og her er en anden interessant X-tråd om Bovaer med masser af kommentarer.

LinkedIn er sidste stop

Sidste stop er LinkedIn, og bussen kører ikke længere.

“Ændret indkøbsvaner? Nej, desværre ikke i praksis (endnu). Det er kun i hovedet pt. Vil gerne over på øko-ko-produkter snart.” Af Peter Thomasen

“Kun økomælkeprodukter og helst ikke fra Arla. Sådan var det bestemt ikke før Bovaer. Godt nok var mælken øko, men øvrige produkter var ikke nødvendigvis.” Af Søren Helbert

“Jeg har helt droppet Arla på grund af Bovaer. Og meget ærgerligt, da jeg virkelig er en varm fortaler for dansk landbrug. Men jeg stoler ikke på Arla og set med de store briller, så er det jo virkelig kejserens nye klæder – køer må ikke prutte så meget mere? Vågn nu op. Det er for latterligt. Håber du vil skrive om det.” Af Mikael Jensen

“Altid Øko mælkeprodukter. Primært Thise og Gram. Gjorde det i forvejen, og spiser kun lidt oksekød. Men når jeg en sjælden gang gør, går jeg udenom al konventionelt kød.” Af Birgitte Baadegaard.

“Køber altid økologisk – mest Thise, Øllingegaard eller Naturmælk. Selv om der kun gives Bovaer til konventionelle kvæg, så har jeg valgt at stoppe helt med at købe noget fra Arla – også f.eks. ost fra Øgo i Netto. Jeg har ikke lyst at støtte deres virksomhed længere.” Af Louise V. K. Johansson

“Jeg er blevet endnu mere opmærksom på de økologiske produkter af oksekødet. Det er dog ikke altid let at få fat på, så min vegetariske del af kosten er øget endnu mere. Mælkeprodukterne har jeg altid tilvalgt Thise Mejeri pga. deres rene produkter og økologiske.” Af Gitte Als

Link til indlægget på LinkedIn her.

Præcis 180 grader

Det samlede billede af forbrugernes mening om Bovaer er intet mindre end forbløffende. Forbrugernes syn på sagen er 180 grader væk fra det, vi bliver fortalt af myndighederne, industrien og medierne. Og ingen forbrugere, absolut ingen, taler om Bill Gates, selvom samtlige medier fremhæver netop ham som eksempel på, hvor skøre og konspiratoriske Bovaers kritikere er.

Hvordan kan det være, tror du?

Tak for din stemme, dit input, det hele.

Psst! vil naturligvis forsøge at indhente nogle kommentarer til forbrugernes klare dom fra myndighederne, industrien og medierne. Det bliver nok ikke så nemt.

***

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Alle Psst!s artikler om Bovaer (i kronologisk rækkefølge) her:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

Bovaer vinder frem globalt, i alt fra Australien til USA, EU og Storbritannien, Sydamerika og Asien, og de fleste forbrugere har ingen anelse, fordi mærkning ikke er påkrævet nogen steder.

Bovaer bliver rullet ud under radaren, pakket fint ind i klimafortællingen om at reducere metan, mens ingen ved, hvad det betyder for køerne, mælken, kødet – eller os selv på lang sigt.

HVIS medierne rapporterer om Bovaer, får forbrugerne den samme fortælling alle steder: Bovaer er sikkert og effektivt, klimavenligt, miljøvenligt og på alle måder super-duper.

Og HVIS medierne skriver om forbrugernes skepsis/kommentarer/protester, får forbrugerne også den samme fortælling, der som minimum altid indeholder ordene “konspirationsteoretiker” og “Bill Gates”. Den gængse medie-historie lyder sådan her:

  • Konspirationsteoretikere er skeptiske overfor det klimavenlige tilsætningsstof, der reducerer metan-udledning fra køer.
  • De er en del af et rabiat mindretal, der er klimabenægtere.
  • De er også skøre.
  • De består også af vaccinemodstandere, der før har spredt misinformation om coronavaccinerne.
  • De tror, at Bill Gates og 5G og corona og mikrochips i regndråberne har noget med Bovaer at gøre.

Det er ikke til at holde ud at overvære, men ikke desto mindre er det virkeligheden. Som dokumenteret i Psst!s mange historier om Bovaer – og alt det, der hører ind under emnet.

Nederst i artiklen finder du link til samtlige af Psst!s artikler om Bovaer – og alt, hvad der hører ind under det emne.

Læs også: Martins historie: Danmark vendte os ryggen

NOPA er ingen historie

Myndigheder og industrien er naturligvis afsender af samme budskab (eftersom de jo fortæller medierne, hvad budskabet skal være), men kratter man bare lidt ind under overfladen, viser det sig jo, at Bovaer rent faktisk efterlader rester (NOPA) i forbrugernes ko-produkter. Et opsigtsvækkende faktum, der ikke interesserer medier, myndigheder eller industrien det fjerneste.

Myndigheder og industriens svar til det, er at læne sig op ad vurderinger som fx EFSA’s (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, red.), der siger, at Bovaer (3-NOP) og dets nedbrydningsprodukt NOPA er sikre i de mængder, der ender i produkterne.

Altså: Sikkert og effektivt (igen, ja). Som et mantra, der kan gentages i det uendelige – som svar på alle spørgsmål.

Og HVIS protester som fx demonstrationer overhovedet bliver dækket af medierne, bliver de dækket som en kuriositet – gerne med fokus på, at demonstrationens bagmænd er rabiate konspirationsteoretikere.

Og sådan fortsætter Bovaer sin sejrsgang: Vinket lige igennem af systemet, tiljublet af de købte medier (hvis overhovedet omtalt), mens almindelige forbrugere, der har alle gode grunde i verden til skepsis og bekymring, bliver udsat for hån og foragt.

Psst! arbejder pt. på næste store skridt. Mere info meget snart.

Fart på Down Under

Der er for tiden stor fokus på Bovaer i Australien, hvor Bovaer vinder hastigt frem.

I Australien er Bovaer ikke – som tilfældet jo er i Danmark med konventionelle malkekvæg – gjort obligatorisk, og derfor har forskellige ‘forsøg’ med Bovaer i ro og mag kunnet vokse sig større og mere og mere udbredte. I Australien er fokus på kødet, mens mælken fortsat lader vente på sig. Endnu i hvert fald.

Langt de fleste australiere har intet hørt om det, men det er begyndt at gå op for mange australiere, at deres ko-produkter pludselig kommer fra køer, der har fået tilsat Bovaer i foderet. Der er ophedede diskussioner om mærkning af Bovaer-produkter, men myndighederne har ingen planer i den retning.

Det gør forbrugerne usikre, bekymrede, vrede og mere i den føleregister-dur. 1:1 samme reaktion, som vi så, da Arla præsenterede Bovaer til de britiske forbrugere, og som vi også så i Danmark, da medierne jublende kunne berette, at Bovaer nu var tvang. Som det første land i verden.

Diskussionen og reaktionerne får frit løb på sociale medier, og kommentarsporet er igen præget af afsky, bekymring og vrede over, at de her ‘løsninger’ bare kan blive trukket nedover forbrugerne. Godt eksempel her.

Vi ser (igen) også lokale kvægbønder og mejerier bruge Bovaer til at gøre reklame for deres egen mere lokale virksomhed, der i hvert fald med garanti ikke benytter sig af det stads. Og det budskab slår de stolt på. Virker til at være god reklame for de mange små og mellemstore virksomheder, der har tappet ind i fortællingen og diskussionerne om Bovaer.

Forbrugerne synes i – fuldstændigt overvældende flertal – at Bovaer er skørt og klamt. Akkurat som da Arla præsenterede Bovaer for briterne i en video på X.

Kunden har bare i 2025 ikke altid ret længere. Der er større kræfter på spil.

Læs også: Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

Dén gamle traver, ja

Bovaer blev godkendt i Australien i september 2021, og efter en langsom start er Bovaer hurtigt ved at blive integreret i landets kvægindustri. For eksempel har supermarkedskæden Coles udvidet brugen af Bovaer. Ligeledes har North Australian Pastoral Company (NAPCo), en af landets største kvægproducenter, indgået et samarbejde med DSM (firmaet bag Bovaer, red.) om at implementere Bovaer.

Meat & Livestock Australia, der er en brancheorganisation for den australske kød- og husdyrsektor, har også investeret millioner af dollars i forskning, og rapporterer metanreduktioner på intet mindre end 60-90% i foderstalde og 15% for græssende dyr.

Hvis de tal står til troende, går de tydeligvis til stålet med doseringen Down Under. Stakkels køer.

Meat & Livestock Australia lover i øvrigt australierne, at Bovaer ikke efterlader rester i kød-produkterne.

Dén gamle traver, ja.

Forbrugerne skal ikke forvente reel oplysning fra eller nogen form for alliance med den ‘frie og uafhængige’ presse.

Her ser du den store australske medieaktør ABC, der holder sig til det manuskript, som vi også har set fra medierne i Danmark og i Storbritannien. Og vi mener – PRÆCIS samme opbygning, samme ord, samme manipulation, samme udeladelser. Og selvfølgelig med de ord, som medierne er blevet beordret til at bruge:

“Konspirationsteoretikere” og “Bill Gates”.

Læs ABCs udgave af manus her.

Imens kører hjulene

I Danmark blev vi også fortalt, at “intet går i mælken/ko-produkterne, men de informationer har Fødevarestyrelsen ændret på baggrund af Psst!s artikler.

Fødevarestyrelsen erkendte overfor Psst! at Fødevarestyrelsen godt kunne “omtale flere detaljer fra EFSAs (Den Europæiske Fødevare Autoritet) redegørelse om Bovaer,” og Fødevarestyrelsen ændrede derefter flere tekstafsnit i deres beskrivelser af Bovaer på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Det betød, at de danske forbrugere nu for første gang – sort på hvidt, offentligt og lettilgængeligt – kunne orientere sig om, at Bovaer rent faktisk efterlader noget i mælken: NOPA (3-nitrooxypropionsyre), et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer.

Men i Australien går intet altså i kødet.

Og imens kører hjulene.

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Global sejrsgang

Bovaer ligner en stensikker sejrsherre. Virksomheden bag produktet må være meget glade.

De har lavet et middel, hvis aktive stof er så giftigt, at du ikke ønsker at spise bare en knivspids af det selv, og et middel, der efterlader NOPA i forbrugernes ko-produkter. Et middel, som trods det bliver vinket direkte igennem af hele systemet. Og ikke mindst et middel, der bliver hyldet af medier, ministre, myndigheder, Arla og DSM selv.

Sikke en jackpot. Hvor mange milliarder skal vi mon gætte på?

Bovaer er på en global sejrsgang:

USA: I maj 2024 godkendte U.S. Food and Drug Administration (FDA) Bovaer til brug i malkekvæg. DSM-Firmenich har indgået et strategisk partnerskab med Elanco Animal Health, et globalt medicinalfirma, der fokuserer på at udvikle og producere lægemidler og vacciner til produktionsdyr og kæledyr, for at udvikle, producere og kommercialisere Bovaer på det amerikanske marked. ​Namme-nam, hva’?

Canada: I januar 2024 modtog Bovaer markedsføringstilladelse i Canada til brug i både malkekvæg og kødkvæg.

Derudover har Bovaer opnået markedsføringstilladelser i flere andre lande:

Brasilien og Chile: De første fulde markedsføringstilladelser blev givet i 2021, hvilket gjorde Bovaer tilgængelig for både mælke- og kødkvæg i disse lande. ​

Japan: I november 2024 modtog Bovaer markedsføringstilladelse i Japan til brug i både malkekvæg og kødkvæg.

Sydkorea: I september 2024 blev Bovaer godkendt til brug i kødkvæg i Sydkorea.

Kilden til de informationer er DSM selv – altså virksomheden bag Bovaer.

Ingen krav til mærkning

Ingen steder er der krav om mærkning af Bovaer, og det er igen samme forklaring, der går igen alle vegne. Vi benytter her Australien som eksempel:

“Fødevareprodukter som kød og mælk skal overholde generelle mærkningsregler fastsat af Food Standards Australia New Zealand (FSANZ), der fokuserer på ting som oprindelsesland, ingredienser og allergener. Men da Bovaer er et foderadditiv, der nedbrydes i koens fordøjelsessystem, anses det ikke for at efterlade rester i kød eller mælk, der kræver mærkning. EFSA og australske myndigheder har vurderet, at hverken Bovaer eller dets nedbrydningsprodukt (NOPA) findes i målbare mængder, der udgør en risiko, så der er ingen forpligtelse til at oplyse om det på produkterne,” lyder en opsummering af, hvad den australske pendant til Fødevarestyrelsen, Food Standards Australia New Zealand (FSANZ), fortæller Australiens borgere.

Tilliden til myndigheder og medier er mere end almindeligt skrøbelig, og når myndigheder og medierne i symbiose siger “intet går i mælken” og senere må indrømme, at NOPA faktisk gør præcis det, er det bare endnu et eksempel på, at målstolperne kan flyttes efter forgodtbefindende.

Selv når de nu insisterer på, at NOPA er sikkert i de mængder, der findes, underminerer den oprindelige, vildledende, udskammende og manipulerende strategi og kommunikation deres troværdighed.

Hvor mange gange kan man flytte målstolperne, før folk holder op med at stole på, hvad der bliver sagt? Det er ikke bare et spørgsmål om videnskab længere, men om gennemsigtighed og ansvar.

Og når det er sagt:

Bovaer vinder alligevel.

***

Alle Psst!s historier om Bovaer lige her (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

[email protected]

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

The Telegraph, der betragtes som en af Storbritanniens “Big 3” kvalitetsaviser sammen med The Times og The Guardian, holder 100% ukritisk mikrofonen for den britiske Arla-chef Bas Padberg.

Under overskriften ” Lurpak-chef: Konspirationsteoretikere angriber vores smør” får vi præcis samme manuskript, som vi også fik i Danmark, og som samtlige danske medier velvilligt videregav.

Sådan! Så er ‘seriøse’ The Telegraph i gang med at banke de besværlige forbrugere på plads. Drik jeres mælk og spis jeres smør. Med NOPA i! (Screenshot: The Telegraph).

Du kan læse artiklen her.

Især DR var fuldstændigt solgt på Bovaer. I ren iver for at være statens fremmeste talerør glemte DR for eksempel deres viden om kildetyper, hvilket ellers er på pensum i den første uge på Journalisthøjskolen.

Men også EB, TV 2, BT, TjekDet og Kristeligt Dagblad fortjener anerkendelse for en udskammende, finger-pegende, hånlig, myndighedsleflende, Arla-pleasende og forbruger-foragtende dækning i absolut topklasse.

Mediernes dækning af Bovaer er rigt dokumenteret på Psst, hvilket er en stor og vigtig historie. Især fordi Psst! fik de danske fødevaremyndigheder til at ændre deres officielle informationer til danskerne.

Der går jo noget i mælken, som vi nu ved: NOPA. Der er NOPA i dine konventionelle ko-produkter. Ingen aner hvad det betyder på lang sigt, og ingen aner, hvad det betyder for koen lige nu og her.

Men godt vi fik det sort på hvidt. Det er langt bedre end ”intet går i mælken”, som vi hørte i et væk fra myndigheder, medier, ministre og håndlangere.

Medierne lader i øvrigt som forventet som om, at de ikke har ’opdaget’, at de danske fødevaremyndigheder nu anerkender, at noget går i mælken.

Det manus, det manus.

Alle Psst!s historier om Bovaer lige her (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Banko på fuld plade

Den britiske Arla-boss, Bas Padberg, og The Telegraph fremsætter i symbiose banko på fuld plade i manuskript-bingo med ”Bill Gates”, ”konspirationsteoretikere” og vi får naturligvis ”sikker og effektiv”.

The Telegraph virker til meget gerne at ville have Arla-chefen hen til de emner, og det er The Telegraph selv, der bruger ordet ”konspirationsteoretikere”, det siger Arla-chefen ikke. Hvilket er ret bemærkelsesværdigt i og med, at The Telegraph sætter ordet op i overskriften som et direkte citat. Uskik på uskik.

Lad os starte med Bill Gates.

“Måske var det Bill Gates, der tiltrak opmærksomhed. Flere kender Bill Gates, der er måske større interesse for ham end for os, og nogen hævdede, at han arbejdede på en metanreducerende løsning … Jeg tror, det blev blandet sammen,” siger Bas Padberg i ’interviewet’ med The Telegraph.

Vi skal videre til ”konspirationsteoretikere”, der bliver fremsagt af The Telegraph.

”Konspirationsteoretikere har opildnet til en boykot af Lurpak ved falsk at påstå, at Bill Gates var involveret i at tilsætte tilsætningsstoffer i smørret, har den britiske chef for producenten Arla udtalt,” skriver The Telegraph. Hvem og hvad The Telegraph henviser til her, er uklart, for Bas Padberg bruger som sagt ikke ordet”konspirationsteoretikere” i artiklen.

Igen kører altså endnu et ’seriøst ’ medie, denne gang en anerkendt engelsk broadsheet-avis, hårdt på Gates-vinklen.

Det er interessant, at endnu et såkaldt seriøst medie tager fat i Bill Gates-vinklen og sætter den teori sammen med reaktionen på Arlas oprindelige ’præsentation’ af Bovaer.

For det har Psst! dækket i detaljer.

Langt størstedelen af kritikken om Bovaer kommer nemlig fra almindelige, velformulerede mennesker (og forbrugere). Det er Arlas oprindelige opslag et godt eksempel på. Arla lukkede efter 13.400 kommentarer for kommentarsporet, der er spækket med kritik, meninger, spørgsmål og umiddelbare vurderinger af det ”klimavenlige” tiltag.

Du kan selv se Arlas præsentation af Bovaer og det propfyldte kommentarspor lige her (på X).

Nu ved vi, at medierne helt bevidst fokuserer på det her lille hjørne af den samlede debat. Det lillebitte hjørne, hvor snakken går på Bill Gates, 5G, Covid-19-vaccinen og hvad medierne ellers har gjort sig umage for at grave frem af ’konspirationer’. Det er ganske enkelt en brugbar metode til blankt at afvise forbrugernes ægte bekymringer, kritik og meninger.

Medierne foragter almindelige forbrugere, der ikke bare klapper hælene sammen.

Er det i orden? Nej, selvfølgelig ikke. Det er bare ‘mediernes’ metode anno 2025.

Støt Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Det mest tåbelige

Den britiske Arla-chef får naturligvis også understreget, at Bovaer er sikkert og effektivt, og at Arla aldrig ville bringe fødevaresikkerheden i fare:

“Vi ville aldrig nogensinde sætte kvaliteten over styr eller udsætte vores fødevarer for risiko. Hvorfor skulle vi? Det ville være det mest tåbelige, vi kunne gøre,” siger Arla-chefen, og erklærer, at Arla fortsætter med Bovaer.

“Vi kan kun følge videnskaben – ikke holdninger. Holdninger, der ikke er baseret på videnskab, er blot holdninger,” siger han.

Og videnskaben siger jo, at der går NOPA i mælken, når køerne har fået Bovaer i foderet, og det tillades – og tilskyndes – fordi en ko så angiveligt udleder en smule mindre metan.

Kuk-kuk.

The Telegraph får naturligvis absolut intet sagt om, at Bovaer efterlader NOPA i de britiske forbrugeres ko-produkter. Den del bliver – ligesom af samtlige andre medier – udeladt.

Det kan være, at Psst! også kan få de britiske fødevaremyndigheder til at ændre deres officielle informationer til forbrugerne.

Det skal da prøves.

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Illusionen om, at “intet går i mælken” er ikke bare bristet. Nu bliver fortællingen også ændret.

Fødevarestyrelsen erkender overfor Psst! at Fødevarestyrelsen godt kunne “omtale flere detaljer fra EFSAs (Den Europæiske Fødevare Autoritet) redegørelse om Bovaer,” og Fødevarestyrelsen har nu helt konkret ændret i flere tekstafsnit i deres beskrivelser af Bovaer på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Dermed vil de danske forbrugere nu for første gang – sort på hvidt, offentligt og lettilgængeligt – kunne orientere sig om, at Bovaer rent faktisk efterlader noget i mælken: NOPA (3-nitrooxypropionsyre), et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer.

Bovaer har siden 1. januar 2025 været påkrævet i Danmark, der som det første land i verden gjorde brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark med over 50 malkekøer.

NOPA er nu offentlig tilgængelig viden

Hvad har Fødevarestyrelsen så konkret ændret?

I oplysningsmaterialet her stod der før, at:

“Videnskabelige undersøgelser viser, at Bovaer bliver fuldstændigt nedbrudt i koens mave, og at der ikke er rester af Bovaer i hverken mælk eller kød. EFSA vurderer derfor, at Bovaer ikke udgør en risiko for forbrugerne, ligesom det heller ikke påvirker dyrenes sundhed negativt.”

Det har Fødevarestyrelsen nu rettet til:

“Videnskabelige undersøgelser viser, at Bovaer bliver nedbrudt i koens mave. Forbrugerne, der køber mælk og kød, bliver dermed ikke udsat for Bovaer. De videnskabelige undersøgelser viser også, at nedbrydningsproduktet NOPA fra Bovaer kan findes i meget lave koncentrationer i mælk fra køer, der er blevet fodret med Bovaer.  Imidlertid udgør det ikke en risiko. EFSA vurderer samlet set, at Bovaer ikke udgør en risiko for forbrugerne, ligesom det heller ikke påvirker dyrenes sundhed negativt.”

Og i kommunikationen her stod der før, at:

“EFSA har blandt andet vurderet stoffet i forhold til dyresundhed, fødevaresikkerhed, miljø og arbejdsmiljø. Konklusionen er, at Bovaer ikke giver anledning til bekymring for dyrenes sundhed og forbrugernes sikkerhed eller for miljøet, hvis man bruger det efter reglerne. Det skyldes, at Bovaer bliver fuldstændig nedbrudt i koens mave, og der ikke findes rester i hverken mælk eller kød.

Et fodertilsætningsstof kan ikke godkendes, hvis stoffet eller nedbrydningsprodukter påvirker fødevaresikkerheden negativt.”

Det har Fødevarestyrelsen rettet til:

“EFSA har blandt andet vurderet stoffet i forhold til dyresundhed, fødevaresikkerhed, miljø og arbejdsmiljø. De videnskabelige undersøgelser viser, at Bovaer bliver nedbrudt i koens mave. Forbrugerne, der køber mælk og kød, bliver dermed ikke udsat for Bovaer.

De videnskabelige undersøgelser viser også, at nedbrydningsproduktet NOPA fra Bovaer kan findes i meget lave koncentrationer i mælk fra køer, der er blevet fodret med Bovaer.  Imidlertid udgør det ikke en risiko.

Konklusionen er, at Bovaer ikke giver anledning til bekymring for dyrenes sundhed og forbrugernes sikkerhed eller for miljøet, hvis man bruger det efter reglerne.”

Rettelser – eller måske snarere opgradering – slut.

NOPA er dermed ikke længere en velbevaret hemmelighed.

Forbrugerne, der hele tiden med rette har været skeptiske overfor Bovaer, skal ikke længere stå model til udskamning, hån, angreb, øgenavne, latterliggørelse. Myndigheder, ministre, formænd og ikke mindst de forbrugerforagtende danske medier på statens støtteben kom til kort.

Konspirationsteorien om, at “intet gik i mælken” er nu debunked. Psst! fik det resultat.

Forbrugerne blev fortalt – fra ALLE sider – at Bovaer på ingen måde ‘spilder’ over i mælken. Og at Bovaer er 100% sikkert og effektivt.

Den første del af fortællingen er nu faldet.

Psst!s journalistik giver konkrete resultater for danske borgere og forbrugere, mens resten af medierne er i komplet forbruger-foragtende symbiose med myndighederne. Støt vores arbejde her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

‘Konspirationsteoretikerne’ havde ret

Mediernes udskammende, finger-pegende, hånlige, aggressive, myndighedsleflende, Arla-pleasende og forbruger-foragtende dækning er rigt dokumenteret på Psst! Stor og vigtig historie. Især nu.

Som Psst! også har dokumenteret i løbet af artikelserien om Bovaer, har langt størstedelen af den kritik, der er kommet fra forbrugerne mod Bovaer, været reel. Fra ægte forbrugere med ægte bekymringer, ægte kritik og ægte meninger.

Og et spørgsmål er hele tiden gået igen og igen: Går det i mælken?

NEJ, lød svaret. Og benægtelsen blev ledsaget af udskamning og latterliggørelse.

Myndigheder, eksperter og medierne fortalte danskerne, at hvis du er skeptisk overfor Bovaer, er du “konspirationsteoretiker”. En del af et “rabiat mindretal”, der ikke synes, at det lyder særligt lækkert, at der nu bliver tilsat obligatorisk kemi, der roder ved koens naturlige system. Du er også “skør”, og tror sikkert på, at Bill Gates og 5G og corona og mikrochips i regndråberne på en eller anden måde har noget med Bovaer at gøre.

Skammeligt.

Alle Psst!s historier om Bovaer lige her (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

Måske en dag..?

Og husk endelig grunden til, at koen i det hele taget skal have tilsat Bovaer i foderet:

Bovaer virker ikke forebyggende mod kræft eller bidrager på anden vis den danske folkesundhed i den rigtige retning. Sådan er det ikke.

Bovaer skal sikre, at koen udleder 8% mindre metan. Myndigheder og medier sagde i øvrigt 30 procent for under et år siden, nu er det så 8 procent.

Men om det er 8 procent, 20 procent eller 40 procent er ligegyldigt.

Den aktive ingrediens i Bovaer er 3-nitrooxypropanol (3-NOP), et syntetisk molekyle, der hæmmer metanproduktionen i koens vom. Det skal håndteres med topklasse sikkerhedsudstyr.

Det aktive stof er noget giftigt stads, der blandt andet er skadeligt for mandlig fertilitet, øjne og luftveje, og du ønsker absolut ikke at spise en lillebitte knivspids af det selv. Så er der dømt ba-bu ba-bu.

Og vi aner simpelthen ikke, hvad det gør ved koen. Flere undersøgelser peger på, at køerne spiser mindre, når der er Bovaer i foderet, og Dyrenes Beskyttelse, Naturfredningsforeningen og dyrlæge Jørn Erri, der indtil videre har haft ret i alt, hvad han sagde til Psst!, mistænker alle, at koen har smerter eller lider på anden vis på grund af Bovaer.

(Hvis du ikke har læst Psst!s interview med Jørn Erri, er du bagud. Kom i gang.)

Godt så! Nu er det lige meget, om det er 8% eller 40%.

Det vil forbrugerne ikke have. De synes det lyder klamt og skørt, og nu står det klart, at det er blevet skjult for dem, at mælken (og alle andre ko-produkter i øvrigt) ikke går fri, som forbrugerne ellers blev garanteret.

Der er (som minimum) NOPA i mælken, det er nu offentlig tilgængelig viden. Og vi mistænker oven i købet, at koen lider under tvungen Bovaer.

Nu må vi se om medierne har tænkt sig at informere de danske forbrugere efter den fjendske, misinformerende og myndighedssymbiotiske dækning, de har lagt for dagen.

Psst! gætter på nej.

Psst! har i øvrigt fortsat ikke fået konkret svar på det vigtige spørgsmål, som vi har stillet gentagne gange til samtlige myndigheder og relevante enkeltpersoner:

Findes der andet i mælken/ko-produkterne, som danskerne ikke har hørt om?

Men måske en dag..?

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Illusionen om, at “intet går i mælken”, når køerne fodres med Bovaer, er bristet. Psst! er meget tilfredse med vores bidrag i den sammenhæng.

Og pludselig kom nogle af de svar, der har været så utroligt svære at få. Det er jo godt. Historien udvikler sig fortsat. Men når Fødevarestyrelsen gerne vil citeres efter god citatskik, bliver de selvfølgelig det.

Men først:

Fødevarestyrelsen siger nu for første gang klart og tydeligt, at noget, som ikke var der før 1. januar 2025, er i din mælk. Som en direkte konsekvens af indførslen af obligatorisk Bovaer.

Det går stik imod, hvad forbrugerne er blevet fortalt af danske myndigheder, ministre, formænd og medier. Altså det officielle Danmark.

Forbrugerne er blevet fortalt, at intet går i mælken. At din mælk er akkurat lige så god og af lige så høj kvalitet som før 1. januar 2025, hvor Danmark som det første land i verden gjorde brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark med over 50 malkekøer.

“Bovaer bliver fuldstændigt nedbrudt i koens mave,” sagde Fødevarestyrelsen og alle andre.

Men som dyrlæge Jørn Erri sagde til Psst:

“Det går da i mælken. Det kan godt være, at det ikke er selve Bovaer, men det er så affaldsprodukterne. Det kommer da i mælken, selvfølgelig gør det det.”

Og ikke bare det.

Millioner af forbrugere har fået at vide, at hvis de vover at være kritiske overfor Bovaer, så er de skøre konspirationsteoretikere, der også tror, at der er mikrochips i regndråber. Eller noget lignende i den slags udskammende, nedladende og aggressivt latterliggørende stil. En fjendtlighed og foragt, der er designet til at få dig til at tie stille og købe dine produkter som altid.

Den nedre grænse er svær at få øje på.

Nå, men godt, at vi nu ved, at der er NOPA i mælken. Og de utallige andre ko-produkter.

Husk også, at Danmark jo er det første land i verden, der har indført brugen af obligatorisk Bovaer, så det bliver jo også spændende at se, hvordan de mælkeglade danskerne, som den første befolkning i verden, reagerer på at blive udsat for NOPA i mælken.

Bare Jørn Erri ikke igen får ret, når han siger, at:

“Jeg tror overhovedet ikke på, at det er sikkert og effektivt, jeg er tværtimod helt sikker på, at det IKKE er sikkert og effektivt. Det kan ikke undgå at have nogle sidevirkninger. Både her og nu, men også på længere sigt. Du blokerer nogle processer i hendes (koens, red.) vom, så hun ikke kan komme af med de stoffer, og hvordan skal hun så komme af med dem?”

DU KAN STØTTE PSST!s ARBEJDE HER:

Og til dig uden MitId, du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fakta om NOPA:

NOPA (3-nitrooxypropionsyre) er et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer, som anvendes til at reducere metanudledningen fra køer. Når køer indtager Bovaer, nedbrydes 3-NOP primært til 1,3-propandiol, der udskilles som kuldioxid, samt i mindre grad til NOPA. Undersøgelser har påvist tilstedeværelsen af NOPA i mælk. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vurderer dog, at disse lave niveauer ikke udgør en sundhedsrisiko for forbrugerne, da NOPA ikke er genotoksisk.

Fødevarestyrelsen svarer

Psst har af flere omgange sendt spørgsmål afsted til alle relevante myndigheder og enkeltpersoner, og samme dag som vores historie om, at der skam ER noget i mælken, udkom, kom så der svar fra Fødevarestyrelsen.

Dette spurgte vi om:

1: Vi ved nu, at NOPA er i mælken. Som en direkte konsekvens af obligatorisk Bovaer. 

Det fortæller Reuters, EFSA og Maskinbladet vender det i denne artikel.

Spørgsmål: Hvorfor har danskerne ikke fået de informationer?

2: Er der andre ting i mælken pga. obligatorisk Bovaer, som de danske forbrugere heller ikke har hørt om?

3: Hvorfor har den samlede kommunikation fra danske myndigheder igen og igen fortalt os, at intet går i mælken, når det ikke er korrekt?

4: Hvorfor skjules det faktum, at der er noget i forbrugernes mælk/øvrige ko-produkter, som ikke var der før 1. januar 2025?

5: Har danske forbrugere ikke krav på at få ren besked om de produkter, som de putter i indkøbskurven?

Fødevarestyrelsen svarer:

“Fødevarestyrelsens vurdering af brugen af Bovaer, både i forhold til fødevaresikkerhed, dyresundhed og andre faktorer, er baseret på EFSA’s risikovurdering af produktet.

  • EFSA’s risikovurdering af Bovaer har været offentligt tilgængelig siden den 19. november 2021. På Fødevarestyrelsens hjemmeside har der i lang tid været et link til EFSA’s risikovurdering.
  • Som det fremgår af rapporten, så har EFSA konkluderet, at der ikke findes Bovaer i mælk fra køer, der er fodret med Bovaer.
  • Som det også fremgår af rapporten, så har EFSA konkluderet, at en metabolit fra Bovaer, NOPA, kan findes i mælk i en meget lav koncentration.
  • EFSA har konkluderet, at NOPA udgør ikke en risiko for forbrugeren, når malkekøer fodres med Bovaer i de tilladte mængder.
  • Mælk fra køer, der har fået foder med Bovaer, er derfor en sikker fødevare.
  • Bovaer har været godkendt som fodertilsætningsstof og dermed lovligt at bruge siden den 7. april 2022.”

Oplyser altså Fødevarestyrelsen.

“Fuldstændigt nedbrudt”?

Der er fortsat en samtale med Fødevarestyrelsen i gang. Psst! mener ikke, at Fødevarestyrelsen konkret har besvaret flere af spørgsmålene, og Fødevarestyrelsen har omvendt udbedt sig dokumentation på, at Fødevarestyrelsen skulle have sagt, at “intet går i mælken”.

Den har vi sendt, og du får den her:

1:

“Videnskabelige undersøgelser viser, at Bovaer bliver fuldstændigt nedbrudt i koens mave, og at der ikke er rester af Bovaer i hverken mælk eller kød. EFSA vurderer derfor, at Bovaer ikke udgør en risiko for forbrugerne, ligesom det heller ikke påvirker dyrenes sundhed negativt.”

Kilde: https://foedevarestyrelsen.dk/nyheder/webnyheder/2024/dec/bovaer-er-sikkert

2:

“EFSA har blandt andet vurderet stoffet i forhold til dyresundhed, fødevaresikkerhed, miljø og arbejdsmiljø. Konklusionen er, at Bovaer ikke giver anledning til bekymring for dyrenes sundhed og forbrugernes sikkerhed eller for miljøet, hvis man bruger det efter reglerne. Det skyldes, at Bovaer bliver fuldstændig nedbrudt i koens mave, og der ikke findes rester i hverken mælk eller kød.

Et fodertilsætningsstof kan ikke godkendes, hvis stoffet eller nedbrydningsprodukter påvirker fødevaresikkerheden negativt.”

Kilde: https://foedevarestyrelsen.dk/foder/markedsfoering-af-foder/fodertilsaetningsstoffer/bovaer

Opfølgning:

Begge steder skriver Fødevarestyrelsen, at “Bovaer bliver fuldstændig nedbrudt i koens mave”, og at “der ikke findes rester i hverken mælk eller kød.” Samme besked har samtlige danske forbrugere modtaget fra alle myndigheder, ministre, talsmænd og medier.

Men Bovaer bliver jo ikke “fuldstændigt nedbrudt”, og der findes så rester (NOPA) i danske forbrugeres konventionelle ko-produkter.

Spørgsmålet er: Findes der andet i mælken/ko-produkterne, som danskerne ikke har hørt om?

Mail slut.

Så her står vi lige nu. Du er nu opdateret.

Afventer svar, og vi følger op, når det er relevant.

Alle Psst!s historier om Bovaer lige her (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

Forbrugerrådet Tænk svarer

Til sidst skal vi lige runde Forbrugerrådet Tænk, som Psst! efterhånden også har fået sendt en solid spand spørgsmål afsted til. Psst! indrømmer blankt, at vi har svært ved at forstå, hvordan en analyse af den konventionelle mælk ikke kan stå øverst på Forbrugerrådet Tænks to do-liste.

Så vi spurgte:

Spørgsmål:

1: Når nu vi ved, at der er noget i mælken, som ikke var der før indførsel af obligatorisk Bovaer, hvordan kan det så ikke være en absolut top-prioritet for Forbrugerrådet Tænk at kaste sig over denne sag omgående?

2: Er der mon andre ting i mælken pga. obligatorisk Bovaer, som de danske forbrugere heller ikke har hørt om?

3: Det faktum, at der er noget i forbrugernes mælk/øvrige ko-produkter, som ikke var der før 1. januar 2025, og de informationer holdes skjulte for forbrugerne, betyder det ikke lige præcis, at der er brug for, at Forbrugerrådet Tænk tager forbrugernes side og kommer til bunds i det her?

4: Hvor er nysgerrigheden på de danske forbrugeres vegne? Og hvor er passionen for at beskytte de danske forbrugere?

Forbrugerrådet Tænk svarer:

Følgende svar er givet af projektchef i Forbrugerrådet Tænk Kemi, Christel Søgaard Kirkeby:

”Vi er bestemt nysgerrige på Bovaer på de danske forbrugeres vegne, men vi deler ikke din bekymring i forhold til forbrugerbeskyttelse. Når vi kigger i EFSAs rapport, så er der tale om, at de enten ikke finder nedbrydningsproduktet NOPA i mælken, eller finder det i meget små mængder. Og de vurderer, at det ikke udgør en risiko. Derfor er det ikke et område vi går videre med for nærværende – her prioriterer vi områder, hvor vi i større grad vurderer, at vi kan gøre en forskel for forbrugerne. Vi følger selvfølgelig debatten, og kommer der ny viden frem, vil vi tage stilling til det.

De obs-punkter vi pt. har i forhold til Bovaer er primært 1) risiko for at brug af teknologier som metanreducerende fodertilsætningsstoffer bliver en politisk sovepude i stedet for et delelement i omstillingen af vores produktion, hvor det er nødvendigt med en mere plantebaseret produktion i forhold til klima og 2) risiko for reduceret dyrevelfærd.

Hvis man som forbruger ikke ønsker mælk fra køer, der har fået Bovaer, så kan man vælge økologisk mælk, hvor stoffet ikke bruges.”

Citat slut.

Psst! siger tak for svar til både Fødevarestyrelsen og Forbrugerrådet Tænk.

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Psst! inviterer dig nu med på en rejse, hvor du vil se en forbløffende attraktion: Et uendeligt loop af henvisninger fra myndigheder til andre myndigheder, der henviser tilbage til de første myndigheder igen. En cirkel, der aldrig slutter, og som vil gøre dig nul procent klogere. For konkrete svar til de danske forbrugere er der ingen af.

Du vil på din rejse også møde mange centrale aktører, der nægter at svare på spørgsmål. Du vil erfare, at Psst! har stillet dem spørgsmål 3, 4 og 5 gange, men alle sprækker er muret til. De har ingen svar til danske forbrugere.

Psst! har i løbet af de sidste par uger stillet mange helt konkrete spørgsmål på vegne af de danske forbrugere til:

1: Fødevarestyrelsen

2: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

3: Landbrug og Fødevarer

4: Arla

5: SEGES (ifølge dem selv en ”uafhængig forsknings- og innovationsvirksomhed, der arbejder for en bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion”)

6: DTU Science

7: Professor Peter Lund, der er en helt central aktør i Danmark i forhold til Bovaer.

DR bruger ham som ekspertkilde, partskilde og erfaringskilde i det samme omfattende indslag, og Peter Lund har også forfattet “Risikovurdering på anvendelsen af kød og mælk fra malkekøer, der er blevet fodret med Bovaer,” som er en af de vurderinger, der danner baggrund for indførslen af obligatorisk Bovaer i Danmark.

Peter Lund, der er professor ved Aarhus Universitet, har samarbejdet/samarbejder fortsat med myndighederne, Arla og DSM, som er firmaet, der laver Bovaer. Altså nogenlunde så langt væk fra objektiv, som man kan komme.

Du kan læse Peter Lunds risikovurdering lige her.

8: Forbrugerrådet Tænk

Fælles for alle aktørerne, der har modtaget de høflige, velformulerede og ægte nysgerrige henvendelser fra Psst!, er to ting:

1: Ingen har svaret konkret på, hvad der er i mælken efter indførsel af obligatorisk Bovaer for konventionelle køer fra 1. januar 2025.

2: Ingen har svaret, at der IKKE er noget i mælken, som ikke var der før.

Det har de haft rig mulighed for.

Psst! har mandag formiddag sendt samtlige aktører en sidste mulighed for at besvare nogle helt konkrete spørgsmål, som er stillet på vegne af de danske forbrugere.

Skulle der mod alle forventninger komme noget konkret ind, følger vi op.

Frisk mælk – nu med 3-Nitrooxypropionsyre

Grunden til, at ingen har svaret, at der ikke er noget i mælken, er åbenlys: Der ER noget i din mælk. Noget, som ikke var der før Bovaer. Og det er stik imod alt, hvad forbrugerne er blevet fortalt.

Der er 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i din mælk. Som minimum.

Den Europæiske Fødevare Autoritet, EFSA, har sporet netop 3-Nitrooxypropionsyre i mælken:

En “lav koncentration” af NOPA blev påvist i komælk ifølge reststofundersøgelser gennemgået af EFSA (afsnit 3.2.2). Det kan du se dokumentation på her.

I samme afsnit kan du også se, at EFSA fandt “uventet store forskelle i NOPA-koncentration mellem morgen- og eftermiddagsmalkning.”

Er vi så der, hvor man som forbruger igen skal krydse fingre og håbe på et godt batch?

Reuters, der af de fleste kendes som et nyhedsbureau, har også været på sagen. Reuters bekræfter, at 3-Nitrooxypropionsyre er i din mælk. Det kan du læse her.

En talsmand fra EFSA siger (ifølge Reuters) til Reuters, at EFSAs ekspertpanel har konstateret, at NOPA ikke udgør “nogen sikkerhedsmæssig bekymring for forbrugerne af mælk”, da det ikke har vist sig at have “gentoksisk potentiale”, hvilket betyder, at det ikke er skadeligt for arvemateriale.

EFSAs (anonyme åbenbart) talsperson konkluderer også, at NOPA i mælken er “under grænseværdierne.”

I Danmark skriver Maskinbladet en hurtig sag om at “Bovaers aktive stof 3-NOP ikke kan spores i mælken, men det kan nedbrydningsstoffet NOPA, som ifølge myndighederne er harmløst.”

Den kan du læse her.

Ok, så. Der er 3-Nitrooxypropionsyre i mælken og vel dermed også i andre ko-produkter. Ifølge myndighederne er den 3-Nitrooxypropionsyre, der ikke bør være i mælken, men som er der, naturligvis ganske “harmløs”, og det hele er selvfølgelig fortsat “sikkert og effektivt”.

Er der mon andet i mælken? Andre overraskelser, som forbrugerne ikke har hørt om?

Det ved vi ikke. Ingen myndigheder, ministerier, eksperter og diverse Bovaer-håndlangere vil/tør svare. De er nok (også) vrede på Psst! nu.

Ingen danske myndigheder, ministre, eksperter og medier synes, at de danske forbrugere skal have den information, som de har krav på.

Og Forbrugerrådet Tænk har ingen planer om at foretage undersøgelser af mælken på forbrugernes vegne.

Lev med det.

Psst! er ikke – og kommer aldrig – på statens støttepumpe. Du kan støtte Psst! lige her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

En giftig forbindelse

Så hvad er det 3-Nitrooxypropionsyre, der (som minimum) er i din mælk? Det kan du frit selv undersøge, for om kemien forkortes til NOPA, GIFT eller KLAM er ikke pointen her. Pointen er, at det ikke bør være i mælken.

Dog en lille betragtning:

Når du slår 3-Nitrooxypropionsyre op på ChatGPT får du følgende:

“3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) er en naturligt forekommende giftig forbindelse, der fungerer som en hæmmer af enzymet succinatdehydrogenase (SDH), som er en del af citronsyrecyklussen og elektrontransportkæden i mitokondrierne.

3-Nitrooxypropionsyreer kendt for sin neurotoksiske effekt og kan inducere mitokondriel dysfunktion.”

Men når du så undersøger NOPA i forbindelse med Bovaer, er historien pludselig en anden. Nu er det “meget lave koncentrationer”, det “anses som ufarligt”, er “under grænseværdierne” og mere i den slags forprogrammerede dur.

Så vi konkluderer, at stoffet i sig selv er noget giftigt stads, men når det er i din mælk, hvor det ikke bør være, er det altså ufarligt, harmløst og ganske sikkert.

Alle Psst!s historier om Bovaer lige her (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

Sikke en masse misinformation

Forbrugerne er blevet fortalt, at Bovaer på ingen måde ‘spilder’ over i mælken. Og at Bovaer er 100% sikkert og effektivt.

Her Fødevarestyrelsen:

“Videnskabelige undersøgelser viser, at Bovaer bliver fuldstændigt nedbrudt i koens mave, og at der ikke er rester af Bovaer i hverken mælk eller kød. EFSA vurderer derfor, at Bovaer ikke udgør en risiko for forbrugerne, ligesom det heller ikke påvirker dyrenes sundhed negativt. Som forbruger kan man derfor trygt drikke mælk eller spise kød fra køer, der har fået Bovaer i foderet.”

Psst!s dom: Misinformation. Konspirationsteori.

Her Arla:

“Bovaer er specielt designet til at blive nedbrudt i koens fordøjelsessystem og nedbrydes hurtigt til naturligt forekommende forbindelser, der allerede findes i koens mave. Det betyder, at det ikke overføres fra koen til mælken.”

Psst!s dom: Misinformation. Konspirationsteori.

Her ‘medierne’:

Forbrugere, der er skeptiske overfor det “nye miljøvenlige tiltag” er “konspirationsteoretikere”. En del af et “rabiat mindretal”. De er i øvrigt også “skøre”. De tror ”sikkert også på, at Bill Gates, 5G og mikrochips i regndråberne” spiller ind i ligningen.

Psst!s dom: Bestilt salgstale fra magten, som medierne lydigt videreformidler. Og konspirationsteorier. ‘Medierne’ er en del af et rabiat, utroligt magtfuldt, mindretal, som inderligt foragter almindelige danskere.

Hvad har Psst! spurgt om?

Psst! har 3-4 og 5 gange henvendt sig til relevante myndigheder og enkeltpersoner. Den ene myndighed har henvist til den næste, som henviste tilbage igen. Det gik der lidt tid med, indtil det til sidst blev klart, at den der karussel måtte Psst! hellere selv bare stige af.

Vi har spurgt direkte om det er rigtigt, at flere landmænd siger, at de får testet deres mælk for at kontrollere om de benytter Bovaer i foderet. Hvis det stemmer, betyder det jo selvfølgelig, at myndighederne længe har vidst, at Bovaer efterlader noget i mælken. Det spørgsmål har kun Fødevarestyrelsen svaret på:

“Fødevarestyrelsen gennemfører ikke kontrol af NOPA i mælk p.t., og har ikke kendskab til en sådan analytisk kontrol som dokumentation for brug af Bovaer,” lyder svaret.

Det er i øvrigt det eneste spørgsmål, som Fødevarestyrelsen har svaret på. Samtlige andre spørgsmål er blevet ignoreret.

Ingen har svaret på følgende spørgsmål, som de alle har modtaget (flere gange):

1: Vi ved nu, at 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) er i mælken. Som en direkte konsekvens af obligatorisk Bovaer. Hvorfor har danske forbrugere ikke fået den information?

2: Er der andre ting i mælken pga. obligatorisk Bovaer, som de danske forbrugere heller ikke har hørt om?

3: Hvorfor har den samlede kommunikation fra Arla og danske myndigheder igen og igen fortalt os, at intet går i mælken, når det ikke er korrekt?

4: Hvorfor skjules det, at der er noget i forbrugernes mælk/øvrige ko-produkter, som ikke var der før 1. januar 2025?

5: Har danske forbrugere ikke krav på at få ren besked om de produkter, som de putter i indkøbskurven?

Konklusionen er naturligvis, at du som forbruger skal vide intet, stille nul spørgsmål og gøre hvad der bliver sagt. Vær en god forbruger, køb din mælk/andre ko-produkter og ti stille.

Psst! har også (igen-igen) henvendt sig til Forbrugerrådet Tænk, og har nu serveret dem informationen om, at der er noget i mælken, som ikke bør være der. Med links til relevant dokumentation. Og så har vi spurgt om de informationer ikke betyder, at Forbrugerrådet Tænk nu skal til at få lavet en grundig analyse af mælken – på vegne af de danske forbrugere.

Vi afventer fortsat svar.

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Danmark indførte obligatorisk Bovaer som det første land i verden. Reglerne, der gælder for konventionelle køer, trådte i kraft fra 1. januar 2025.

Du kommer ikke til at se information om Bovaer noget sted på på din vare, det har Arla allerede meldt ud i direkte svar til forbrugere.

Det var ikke borgerne, der ønskede obligatorisk Bovaer.

Borgerne udtrykte derimod straks deres bekymringer, stillede spørgsmål, tilkendegav deres holdninger.

Svaret kom prompte:

Forbrugerne blev mødt med udskamning, hån, latterliggørelse og rå foragt i en koordineret kommunikationsindsats fra Arla, myndigheder, ministre, medløbere og samtlige medier på statens støttepumpe. Mediernes dækning af Bovaer er i sig selv et studie værd for eftertiden. De hader virkelig almindelige danskere.

Hvis du som forbruger udtrykte skepsis overfor det nye obligatoriske tilsætningsstof, der angiveligt reducerer metan-udledning fra køer en lille smule, blev du råbt ind i hovedet, at du er “konspirationsteoretiker”. En del af et “rabiat mindretal”. Du er i øvrigt også “skør”. Du fik at vide, at du ”sikkert også tror på, at Bill Gates, 5G og mikrochips i regndråberne” spiller ind i ligningen.

Altså, Corona-opskriften. Igen:

Latterliggør de almindelige forbrugere, deres ægte bekymringer og ægte spørgsmål i en sådan grad, at de ikke tør åbne munden. Og ikke tør tage snakken ved kaffemaskinen på arbejdspladsen.

Og det er jo netop pointen med udskamningen, hånen og foragten mod forbrugerne. Det har præcis til hensigt, at vi så ikke taler om, hvad sagen reelt handler om. Diskussionens centrale kerne lukkes ned – tilbage står så “konspirationsteoretiker”!

“Tror du måske også, at mikrochips i regndråberne gør dig fortræd? Hva’?”

Du kender situationen. Diskussionen, der simpelthen ikke er værd at tage.

DU KAN STØTTE PSST!s ARBEJDE HER:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

“Intet går i mælken”

Samtlige myndigheder, ministre, håndlangere og medier har igen og igen fortalt de forbrugere, som de sådan foragter, det samme:

“Intet spilder over i mælken. Alt er 100% sikkert og effektivt.”

De løj. For noget er i din mælk. Noget, som ikke var der før 1. januar 2025, hvor Bovaer ikke var obligatorisk.

Det ved vi nu med sikkerhed, og den historie vil Psst! i den kommende tid fortælle. Og fremsætte belæg for.

Danskerne har INTET fået at vide om det, tværtimod. De danske forbrugere er blevet fortalt det samme – af ALLE relevante myndigheder, ministre, eksperter, medløbere og medier: Intet går i mælken. Bovaer er sikkert og effektivt. Din mælk og dit kød er akkurat lige så godt, som det var før obligatorisk Bovaer.

Det var løgn. Og værre faktisk: En koordineret kaskade af løgne.

Det vil Psst! i den kommende tid belyse.  

Alle Psst!s historier om Bovaer lige her (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Du rager dem en høstblomst

Almindelige danske forbrugere rager de statsstøttede medier en høstblomst, for medierne er på magten og elitens side. Ikke din. Medierne har i modsætning til Psst! ikke læst de risikovurderinger, der lægger til grund for indførslen af obligatorisk Bovaer. En rystende omgang i øvrigt. Det vender vi – også – tilbage til.

Psst! er på sagen, og vi fortæller historien til ende på trods af den online mobning/regulære chikane, som vi bliver udsat for, samt det faktum, at ingen myndigheder, ministerier og ‘eksperter’ ønsker at besvare de spørgsmål, som forbrugerne har ret til at vide.

1: HVAD er i mælken?

2: HVORFOR får danske forbrugere ikke de informationer, som de har KRAV på?

3: HVOR LÆNGE har I vidst, at Bovaer efterlader noget i mælken/kødet?

4: HVEM har besluttet, at danskerne ikke skal vide det?

5: HVORFOR bliver danskerne løjet for?

Til de hidsige børn

Til de mange anonyme og meget få ikke-anonyme vrede mennesker, der som små børn med hidsighedsanfald stamper i jorden og kræver, at Psst! skal stå for samme forbrugerhadske og myndighedssymbiotiske dækning som resten af ’medierne’:

Glem det. Kommer aldrig til at ske. Men klø på.

For det gør vi. Og hver svinske mail, vrede kommentar, anklage, hån og tilsvining er ekstra brændstof på tanken. Jeres vrede fortæller os kun, at den heftige hypnose, som myndigheder og medier i fællesskab har påført mange danskere, skal bringes til ophør.

Og i øvrigt: DR, TV 2, EB, BT, JP, Politiken, Berlingske, TjekDet, Kristeligt Dagblad med flere endnu står ALLE for den linje, som I kræver, at Psst! skal indordne sig under.

Sagen er klar: Få de informationer, som I tror, at I gerne vil have, der.

Et uendeligt loop af henvisninger

Psst! har mildt sagt været på rundtur. I systemet.

Fødevarestyrelsen henviser til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som igen henviser til Fødevarestyrelsen.

Arla henviser til SEGES (ifølge dem selv en ”uafhængig forsknings- og innovationsvirksomhed, der arbejder for en bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion”), som igen henviser til Arla.

Peter Lund, Bovaer-guruen, der på DR kan være ekspertkilde, partskilde og erfaringskilde på én og samme tid, svarer ikke.

Landbrug og Fødevarer svarer ikke.

DTU Science svarer ikke.

Forbrugerrådet Tænk synes ikke, at det er umagen værd at analysere mælken på vegne af forbrugerne. Men hey, de svarede! Succes!

Og så er der alle de andre, der heller ikke svarer.

Ingen svarer på, hvad der er i mælken. Ingen svarer, at der ikke er noget i mælken. Ingen siger noget helst konkret og brugbart – alle sprækker er muret til. Men de sender gerne aben videre, det skal de have.

Alt bliver lagt frem

Psst! behøver dem ikke. Vi har stillet vores spørgsmål og efterlyst svar på vegne af forbrugerne forfra, bagfra og fra begge sider. Det er fint.

Vi kommer i stedet til at gennemgå korrespondancerne med alle relevante myndigheder og personer en efter en, så folk selv kan vurdere om alle har haft rig mulighed for at give forbrugerne de informationer, som de har krav på.

Derefter kommer til at henvise til, hvad vi ved, er i mælken på grund af Bovaer.

Og du kan være sikker på:

Snart kommer du til at få at vide, højst sandsynligt via en casual sidebemærkning, at ”ja ja, der er skam noget i mælken, men det er ”under grænseværdierne” og ”ganske ufarligt”. Og ’medierne’ vil gengive hvert et ord – 100% uden nysgerrighed. 100% uden kritiske spørgsmål.

Sådan vil målstolperne blive flyttet. Og gad vide hvordan og hvor langt fra hinanden de så bliver flyttet næste gang. Og næste gang. Og næste gang.

Men så langt kommer vi ikke.

For historien om Bovaer ender med, at myndighederne skal forklare sig for de danske forbrugere, som de lyver for. Og skjuler informationer fra. Og så tydeligt foragter.

Og til allersidst bliver skøre, klamme Bovaer trukket tilbage.

Som Kongedatteren sagde det:

”Dur ikke! VÆK!”

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN