Psst! fortsætter ufortrødent jagten på det officielle Danmarks definition af ”konspirationsteorier”.

Udgangspunktet er, at Danmark i en ny rapport fortæller, at ”højreekstremisme” er i fremmarch blandt unge danske mænd. Det er en ”bekymrende tendens”, bør vi alle forstå.

De unge mænd bliver betragtet som højreekstremister ved blandt andet ”helt åbenlyst at italesætte konspirationsteorier”.

Men hvilke konspirationsteorier? Hvordan defineres de? Hvad er det for nogle ”konspirationsteorier”, der gør, at unge danske mænd ’tælles med’ som højreekstremister?

I første kapitel kunne du læse, at Psst! fik sendt en solid bunke spørgsmål afsted til Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme, der hører under Udlændingestyrelsen.

Den historie kan du læse lige her.

Dette er rejsens andet og sidste kapitel.

Psst! er 100% uafhængig journalistik. Psst!s nyhedsbrev er et unikt, originalt produkt, hvor du får eksklusive historier, informationer om, hvad der foregår bag gardinet, links til og velskrevne udtræk af ugens historier. Du finder alle relevante informationer om nyhedsbrevet lige her.

Svar nummer 1

Det ville være synd at sige, at svarene kom dumpende af sig selv. Psst! måtte flere gange følge op til Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme.

Og så kom svar nummer 1.

Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme skriver – via Udlændingestyrelsen, som centeret hører under:

”Som aftalt får du her dit svar fra Udlændingestyrelsen: Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme behandler ikke bekymringer for ekstremisme. Bekymringer for kriminalitet med ekstremistisk motiv, håndteres lokalt af et tværsektorielt samarbejde mellem kommune og politi med flere – infohussamarbejdet. Der er aldrig tale om enkeltstående faktorer, men derimod om sammenhængen mellem risici og ressourcer og et samlet billede af personen man er bekymret for. Den vurdering foretages som nævnt af personale i infohus kommune med afsæt i et vurderingsværktøj, som du kan læse mere om her.

Psst! læser selvfølgelig straks det omtalte ”vurderingsværktøj”, der altså konkluderer, at højreekstremisme er på fremmarch, mens samme vurderingsværktøj konkluderer, at venstreekstremisme praktisk talt ikke eksisterer i Danmark.

Læs også: Er Joe Biden stadig ”i topform”, medier?

Lidt mere lige ud af landevejen..?

Efter vi har læst, skriver vi igen:

”Det er et ærgerligt svar. Jeg har nu læst vurderingsværktøjet, men det besvarer ikke spørgsmålene om konspirationsteorier.

Mit spørgsmål er meget enkelt, kan koge det ned til: Hvordan definerer I konspirationsteorier?

Henviser igen til DRs artikel:

“Det kan være en adfærd, hvor unge mennesker helt åbenlyst italesætter konspirationsteorier, har en særlig holdning til kvinder eller synes, det kan være nødvendigt at udøve vold for at ændre nogle samfundsforhold.” Sagt af Kenneth Schmidt Hansen.

Hvilke konspirationsteorier? Hvad tæller med som en konspirationsteori? Det er det, der mangler at blive forklaret.

Og igen: Senere i DRs artikel taler Kenneth Schmidt Hansen om kaninhuller. Hvilke kaninhuller tales der konkret om?

Det er rimelige spørgsmål. Vi skal jo gerne være enige om, hvilken betydning de ord, som vi bruger, reelt har. Det er derfor, jeg inkluderer eksempler i min oprindelige mail. Er oprigtigt nysgerrig.

Historien i både artikel og rapporten er, at højreekstremisme er på vej frem, og en af grundene er fx “at italesætte konspirationsteorier”, og så spørger jeg ganske enkelt om, hvordan de her konspirationsteorier så reelt defineres i denne sammenhæng.

Hvornår tæller noget med som “højre-ekstremt”? Og ud fra hvilke(n) definition(er)?

Kan jeg ikke få et svar på det? Måske lidt mere lige ud af landevejen-agtigt?

Opfølgning slut.

Læs også: Mette Frederiksen: ”Jeg har brug for, at danskerne bruger de rigtige medier”

Konspirationsteorier ifølge Danmarks Nationalleksikon

Efter et par nye opfølgninger lovede Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme så, at der ville komme et nyt svar.

Og det kom. Her er hele svaret:

”Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme vurderer ikke enkeltstående konspirationsnarrativer. Når kommuner og politi skal vurdere, om der er grund til bekymring for ekstremisme, sker det ud fra et samlet bekymringsbillede – ikke alene ud fra, om en person tror på en bestemt konspirationsteori.

Konspirationsteorier er en fællesbetegnelse for forestillinger om, at en begivenhed, et fænomen eller en samfundsorden er resultatet af en sammensværgelse fra skjulte kræfter eller netværk. Ofte tegnes der et tydeligt fjendebillede af, hvem disse aktører er, og hvordan sammensværgelsen angiveligt har til formål at underminere eller skade den gruppe, konspirationsteoretikeren identificerer sig med. Det kan du læse mere om her (Her linkes der til definitionen af en konspirationsteori på Danmarks Nationalleksikon).

Du kan læse mere i PET’s publikation ‘Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2025‘, som blandt andet definerer og beskriver, hvordan konspirationsteorier defineres samt anvendes på tværs af forskellige former for ekstremisme. Her kan du også læse, hvordan højreekstremisme forstås som en fællesbetegnelse for politiske holdninger yderst til højre i det politiske spektrum, hvor anvendelsen af vold legitimeres og accepteres som middel til at opnå politiske og ideologiske mål.

Hvis du ønsker at læse yderligere vedr. definition af konspirationsteorier, kan du læse mere her.: Teorier, gætterier og konspirationsteorier.

For så vidt angår brugen ’digitale kaninhuller’, er det et begreb, der beskriver, hvordan en bruger kan blive så opslugt af indhold på nettet, at fornemmelsen for tid og sted forsvinder, samtidig med at man præsenteres for mere og mere indhold i en bestemt retning. I yderste konsekvens kan dette føre til mødet med ekstremt eller skadeligt indhold. Det kan du læse mere om via følgende links: Digitale kaninhuller – Børns Vilkår og Vejen ud af kaninhullet: Teknikker til det socialfaglige arbejde i konspirationsteoretiske miljøer — stopekstremisme.dk.”

Svar slut.

Læs også: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden

Rejsens endestation

Så er vi her. På den gådefulde, langvarige rejses endestation.

Vi fik desværre aldrig svar på vores helt konkrete spørgsmål som fx:

Hvad hvis man fx i 2023 argumenterede for, at Biden var i tydeligt mentalt forfald. Det var en konspirationsteori, indtil det ikke var. Så tæller den med som konspirationsteori?

Joe Bidens søn, Hunter Biden, havde en bærbar computer, som længe også var en konspirationsteori. Tæller den med?

Hvad hvis man siger, at Covid-19-vaccinen aldrig skulle være blevet godkendt til mennesker, hvor slemt ringer man så ud på den (ikke-definerede) skala for konspirationsteorier?

Hvad nu hvis man helt konkret tilkendegav, at medierne i Danmark i forhold til visse emner følger et udleveret manuskript, en dagsorden, der er er styret oppefra. Emner kunne være C-19 (herunder kritik af supervåbnet), RFK Jr., Bovaer (fodertilsætningsstoffet) immigration med mere? Hvor er man så på skalaen for “højreekstrem”?

Hvad hvis man synes, at det ”klimavenlige tiltag” Bovaer er skørt og klamt?

Og indsæt selv løs – der er nok at vælge imellem bare indenfor de sidste 4-5 års tid.

Læs også: Lige om hjørnet: Bredspektret overvågning af borgerne – mistanke overflødig

Det, der kommer

Men, men, vi er skam blevet klogere.

Vi har lært, hvordan Danmarks Nationalleksikon definerer konspirationsteorier.

Vi ved, at PET er på sagen og holder øje med ’antimyndighedsekstremisterne’.

Vi ved, at det officielle Danmarks ’vurderingsværktøjer’ konkluderer, at højreekstremismen er i heftig fremmarch, mens de samme vurderingsværktøjer konkluderer, at venstreekstremisme stort set ikke eksisterer i Danmark. Og det helt uden at kunne definere hvad der er konspirationsteorier, og hvad der ikke er.

Og vi ved, at hvis du vil være på den sikre side, må du hellere bare acceptere når myndigheder og medier stempler helt åbenlyse sandheder som ’konspirationsteorier’.

I konformiteten finder du trygheden. Indtil du ikke længere gør.

Tiden for de ‘sandheder’, der er godkendt, blåstemplet, som sandheder af magten og eliten, kommer buldrende.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Vi hører det hele tiden. Konspirationsteorier.

Medierne taler om dem hele tiden. Bare konspirationsteorier. Masser af dem.

Ordet bliver aldrig defineret – vi ved ikke rigtigt, hvad det betyder.

Men vi ved en masse andet, så vi starter rejsen der.

Psst! inviterer nemlig nu på en rejse – en slags skattejagt. Det bliver spændende.

Rejsens udgangspunkt er en ny rapport fra Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme, der hører under Udlændingestyrelsen. De har udgivet en rapport, der viser, at ”højreekstremisme” er i fremmarch blandt unge danske mænd, hvilket bliver fremlagt som en ”bekymrende tendens”. De unge mænd bliver betragtet som højreekstremister ved blandt andet ”helt åbenlyst at italesætte konspirationsteorier”, siger centerets chef til DR.

Men hvilke konspirationsteorier? Hvordan defineres de?

Vi har forsøgt at få det officielle Danmarks svar på, hvad en konspirationsteori egentligt er, og hvordan det defineres. Hvad ’tæller’ med?

Først så det ud til, at historien skulle dø, før den kom i gang. Men så kom der svar. Så blev der stillet flere spørgsmål. Og så kom der overraskende nok flere/bedre svar.

Rejsen er lang, gådefuld og krævende og har derfor to kapitler, dette er kapitel 1.  

Dyb indånding. Snør skoene. Så tager vi første skridt.

Psst! er 100% uafhængig journalistik. Psst!s nyhedsbrev er et unikt, originalt produkt, hvor du får eksklusive historier, informationer om, hvad der foregår bag gardinet, links til og velskrevne udtræk af ugens historier. Du finder alle relevante informationer om nyhedsbrevet lige her.

Det, vi ved

Vi ved, at Ursula von der Leyen er dødtræt af ”konspirationsteorier og misinformation”. Derfor vil hun rigt belønne traditionelle medier i EUs næste gigant-budget på 15.000 milliarder kroner om året. De etablerede medier skal fortælle ’sandheden’, samtidig med, at der skal sættes hårdt ind overfor de medier, der spreder ’konspirationsteorier’ – efter Ursulas fortolkning, naturligvis. Hun kalder det et “EU-skjold for demokrati”.

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Vi ved, at statsminister Mette Frederiksen også afskyr ’konspirationsteorier’, og det, som hun kalder ’hadtale’– efter Mettes fortolkning, naturligvis. Hun siger, at det ødelægger demokratiet.

Læs: Mette: Hadtale ødelægger demokratiet

Vi ved også en masse andet om ’konspirationsteorier’ – viden, som vi har indsamlet over de sidste cirka 5 år (mindst), hvor ordet er blevet brugt dagligt, konstant, hele tiden, i flæng og som en del af koordineret strategi.

Vi ved fx, at hvis man var skeptisk overfor om supervåbnet nu også virkelig var et supervåben, var man konspirationsteoretiker og kuk-kuk. Du måtte i det hele på ingen måde være kritisk overfor Den Store Fortælling om Covid-19, og HVIS du var, faldt hammeren. Du mødte vreden, hypnosen (sikke en historie, der en dag venter der), du kunne blive udstødt, fyret og lagt for had. Decideret had. Novak Djokovic er et godt og sigende eksempel.

Vi ved også, at hvis man i 2022-2024 sagde, at Joe Biden ikke havde mange brikker tilbage at rykke med, så ytrede man ”konspirationsteorier”.

Faktisk var mediernes ’sandhed’ direkte modsat. I foråret 2024 erklærede DRs Philip Kokhar for eksempel, at Joe Biden var ”i topform”. En direkte løgn, der blev gentaget af diverse politiske kommentatorer, deriblandt David Trads.

Læs også: Er Joe Biden stadig ”i topform”, medier?

Normale mennesker ville måske nok formode, at den person, der i 2024 på et stort dansk medie sagde, at Joe Biden var i topform, i virkeligheden var den person, der fremsagde ”konspirationsteorier”, men nej, sådan var (og er) det altså ikke.

I USA – CNN og kumpanerne – sagde de, at Joe Biden var ”sharp as a tack” (skarp som en spids, red.).

Medierne var først helt enige om, at Joe Biden var i mentalt forfald, da CNN gav grønt lys til at kunne mene det efter præsident-debatten mod Donald Trump. Senere i 2024. Medierne lod som om, at Joe Bidens tilstand kom som et stort chok, og den forestilling forventede de, at, du spillede med på.

Joe Biden har også en søn, Hunter Biden, der ejede en bærbar computer med alverdens uhyrligheder på den. Hårde stoffer i lange baner og sex med kvinder, som lignede piger i teenage-alderen. Den bærbare computer blev også længe betragtet som en konspirationsteori. Indtil det – efter præsidentvalget i 2020 – ikke længere var.

Rørledningen. Maskerne. Ivermectin. Naturlig immunitet. Lab leak-teorien om Covid-19’s oprindelse. Aluminiumholdige vacciner – ja, vacciner i det hele taget. Alle slags. Og indsæt selv løs – der er nok at vælge imellem.  

Så allerede her får vi et spor, en ledetråd, til at det her begreb – konspirationsteori – er en forunderlig størrelse.

Læs også: Hvert medie for sig selv: “Vi ’missede’ Bidens mentale forfald”

Ordet står sjældent alene

Hvis vi lige skal speede tingene lidt op, ved vi også, at hvis du synes, at Robert F. Kennedy Jr. gør et godt stykke arbejde som USA’s sundhedsminister, er du konspirationsteoretiker. Fordi det er han jo selv ifølge medierne – samtidig med, at han spøjst nok er mediernes hadeobjekt nummer 1. Han er en meget alvorlig trussel mod deres forretningsmodel med alle de mange milliarder direkte fra Big Pharma.

Og Bovaer – åh guder. Her har Psst! belyst mediernes dækning til bunds, og stik mod virkelighedens verden er mediernes fortælling, at hvis du er skeptisk overfor det obligatoriske giftstof, er du “konspirationsteoretiker”. En del af et “rabiat mindretal”. Og “skør”.

Det er, som Psst! har dokumenteret, faktuelt forkert. Mennesker, der er kritiske og skeptiske overfor Bovaer, er helt almindelige mennesker. Forbrugere. Næsten alle, der ved, hvad Bovaer er, og hvad Bovaer gør, synes, at Bovaer er skørt og klamt.

Det fører os hen til en anden ting, som vi også ved på forhånd:

Ordet ”konspirationsteoretiker” står kun sjældent alene. Normalt følger andre ord med, når myndighederne og medierne ihærdigt forsøger at få dig væk fra de farlige konspirationsteorier.

Dem kender du også: Antivaxxer. Vaccinemodstander. Skør. Rabiat. Vanvittig. Kuk-kuk. Antimyndighedsekstremist.

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

”De italesætter helt åbenlyst konspirationsteorier”

Tilbage til rapporten, der viser, at unge danske mænd i stigende grad er ”højreekstremistiske”.

Du finder rapporten fra Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme lige her. Rapportens titel er: Status på forebyggelse af ekstremisme i de danske kommuner.

DR, der naturligvis jumper historien om højreekstremismens fremmarch, beskriver rapporten således:

”Flere drenge og unge mænd vækker bekymring hos skolelæreren, politibetjenten og socialrådgiveren, fordi de synes at bevæge sig på kanten af ekstremisme.

Og en større andel end tidligere flirter med højreekstremistiske ideologier.

Her er der faktisk sket en fordobling på få år, viser en ny rapport fra Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme, som hører under Udlændingestyrelsen.

Den kortlægger indberetninger, som kommunerne har modtaget de sidste to år om ekstremisme.

”Det kan være en adfærd, hvor unge mennesker helt åbenlyst italesætter konspirationsteorier, har en særlig holdning til kvinder eller synes, det kan være nødvendigt at udøve vold for at ændre nogle samfundsforhold, siger Kenneth Schmidt Hansen, som er chef for Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme.”

Uddrag slut. Læs DRs historie her. Historien er i øvrigt blevet ændret siden Psst! begyndte at stille spørgsmål, men det vender vi tilbage til.

Senere siger chefen for Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme til DR, at onlineadfærd ”hjælper nogle af de unge ned i kaninhuller eller fastholder dem i negative spiraler”.

Her nævner han ifølge DR Andrew Tate som eksempel på en onlinekendis, der har influeret mange børn og unge med ekstreme holdninger.

Andrew Tate er altså et kaninhul. Et spor!

Hvad og hvem er mon ellers ”kaninhuller”? Hvad med RFK Jr.? Tucker Carlson? Michael Shellenberger (journalist)? Matt Taibi (journalist)? Og er hele Andrew Tate – altså hele hans væsen og alt, hvad han siger – et kaninhul? Kan personer i det hele taget være 100 procent kaninhuller? I så fald må der næsten være en liste over hvem, de her kaninhuls-mennesker er. Det må vi opklare. Så mange spørgsmål.

Men de her konspirationsteorier er altså ifølge chefen for Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme, som ingen nogensinde har hørt om før nu, helt fremme i den første sætning om, hvem de her unge højreekstremistiske mennesker er. De ”italesætter helt åbenlyst konspirationsteorier”.

Det gjorde Psst! utroligt nysgerrig.

Hvilke konspirationsteorier italesætter de unge mænd helt åbenlyst? Hvad er definitionen på disse konspirationsteorier? Hvad hvis nogle af de her unge mænd i 2023 sagde, at Biden var i mentalt forfald – tæller de så med som højreekstreme? Hvad hvis de unge mænd gav udtryk for, at supervåbnet ikke var et supervåben? Hvad hvis de ligefrem sagde, at Covid-19-mRNA-vaccinen var farlig og forurenet? Hvad hvis de er kritiske overfor Bovaer? Hvad hvis de mener, at medierne er styret efter et udstukket manuskript?

Er de så højreekstremister? ”Flirter” de så med ”højreekstremistiske ideologier”?

Der var kun en måde at få nogle klare svar, så Psst! skrev en bunke spørgsmål til Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme.

Læs også: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

Venstreekstremisme tæt på uddød

Før vi går til Psst!s spørgsmål til Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme, skal vi lige have en god nyhed med på vejen. Det har vi også brug for på dette punkt af vores færd.

Det viser sig nemlig ifølge til Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremismes rapport, at venstreekstremisme stort set er ikke eksisterende i Danmark.

Nøgletallene fra rapporten siger det hele:

  • 40 procent af bekymringsindberetningerne drejer sig om ekstrem islamisme
  • 30 procent drejer sig om højreekstremisme
  • 1 procent omfatter venstreekstremisme

Godt vi fik det af vejen.

Her følger Psst!s spørgsmål til Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme.

Læs også: Psst!s maratonsamtale med Politiken: Emnet er manus

Hvilke konspirationsteorier?

Først siger vi høfligt goddag og præsenterer os, og så skriver vi:

”Jeg blev opmærksom på jer i den her artikel fra DR: https://www.dr.dk/nyheder/indland/kommuner-ser-bekymrende-tendens-hoejreekstremisme-ser-ud-til-vaere-i-fremfaerd

Artiklen – og især nogle af talestregerne fra Kenneth Schmidt Hansen gjorde mig nysgerrig, og jeg håber, at jeg gerne må stille nogle spørgsmål.

Vil også lige sige, at jeg har været igennem rapporten “Status på forebyggelse af ekstremisme i de danske kommuner”.

I DRs artikel siger Kenneth Schmidt Hansen “konspirationsteorier”, når han siger, at:

“Det kan være en adfærd, hvor unge mennesker helt åbenlyst italesætter konspirationsteorier, har en særlig holdning til kvinder eller synes, det kan være nødvendigt at udøve vold for at ændre nogle samfundsforhold.

Her kunne jeg godt tænke mig at vide: Hvilke konkrete konspirationsteorier?

“The Great Replacement-teori nævnes i artiklen som en konspirationsteori, men hvad mere?

Hvad hvis man fx er kritisk overfor Covid-19-vaccinen? Er man så den slags konspirationsteoretiker, som der her tales om? En højreekstrem konspirationsteoretiker?

Det var man jo for ikke så længe siden, men gælder det endnu? I dag kan man heldigvis godt sige, at Covid-19-vaccinen er farlig og forurenet, fordi mange nu ved, at det er sandt, men når jeg nu siger det højt, er jeg så højreekstrem konspirationsteoretiker?

Jeg mangler nogle definitioner.

Hvad hvis man fx i 2023 argumenterede for, at Biden var i tydeligt mentalt forfald. Det var også en konspirationsteori, indtil det ikke var. Så tæller den med som konspirationsteori?

Joe Bidens søn, Hunter Biden, havde en bærbar computer, som længe også var en konspirationsteori.

Senere i DRs artikel taler Kenneth Schmidt Hansen om kaninhuller. Og selvfølgelig igen: Hvilke kaninhuller tales der konkret om her?

Et direkte spørgsmål: Hvis man siger, at Covid-19 aldrig skulle være blevet godkendt til mennesker, hvor slemt ringer man så ud på jeres (ikke-definerede) skala for konspirationsteorier? Spørger naturligvis i ramme alvor.

Min vinkel er slet ikke skjult eller noget, jeg konstaterer bare, at mange såkaldte konspirationsteorier har haft godt med kød på over de senere år. Så hvilke konspirationsteorier, taler I konkret taler om?

Hvilke konspirationsteorier tæller som ‘højreekstrem’ i jeres rapport?

Hvis man fx siger, at Charlie Kirk ikke, på ingen måde, var racist, ville det så rejse advarselsflag hos jer?

Hvad hvis man sagde, at en af de bedste uafhængige journalister derude er Tucker Carlson? Er det et faresignal?

Jeg tænker, I må næsten have en eller anden form for definition? Det tror jeg kunne blive en rigtig god historie.

Hvis I kender Psst! ved I, at vi altid tilbyder alle at svare fuldstændigt uredigeret. Skulle man ønske det.

Kenneth Schmidt Hansen nævner konkret, at The Great Replacement-teorien er en konspirationsteori, så tænkte, at det kunne være interessant at høre forklaringen på hvorfor lige præcis den teori fremhæves? Hvad er det springende punkt i netop den teori?

Et sidste spørgsmål:

Hvis jeg nu var en ung mand, der helt konkret tilkendegav, at medierne i Danmark i forhold til visse emner følger et udleveret manuskript, en dagsorden, der er er styret oppefra. Emner kunne være C-19 (herunder kritik af supervåbnet), RFK Jr., Bovaer (fodertilsætningsstoffet) immigration med mere?

Hvor ville jeg så være på skalaen for “højreekstrem ung”?

Mail slut.

Læs også: DR flygter fra socialt medie: Antimyndigheds-ekstremisternes tone er for grov

Sandheden er derude

Her forlader vi den spændende rejse, der måske kan hjælpe os alle til bedre at forstå. Få det til at give mening.

Men vid dette. Der gik længe før der kom et svar, det krævede adskillige opfølgninger. Men svaret kom.

Ikke særligt godt, så vi fulgte op. Og så kom endnu et. Sørme.

Sandheden om konspirationsteorierne er derude. Mon vi kan finde den?

Og hvis vi gør:

Kan du mon håndtere den?

Er du klar til at møde det, vi finder? (Foto: Deposit)

Andet og sidste kapitel ankommer på et gådefuldt og muligvis selvmodsigende tidspunkt inden alt for længe.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN