header-logo-pos

Tag: CO2

Huibert van Dorp er den første mælkebonde, der står offentligt frem med egne stærkt negative erfaringer med Bovaer.

Et enormt pres fra regeringen, myndighederne, organisationerne og alle andre, der har med det officielle Danmark at gøre, der alle aggressivt pusher Bovaer 365 dage om året, har fået landmændene til at frygte for konsekvenserne, hvis de står frem.

Mange har modarbejdet Bovaer indefra, det har Psst! nydt godt af i forbindelse med vores afsløringer om Bovaer 365 dage om året, Landbrug & Fødevarers dobbeltspil, Arlas økonomiske trusler og mere endnu. De historier kommer direkte fra gode kilder i og omkring stalden.

Andre landmænd har trukket på skuldrene og i første omgang konstateret, at den økonomiske gulerod i at følge ordrer, vanvittige eller ej, godt kunne være spiselig.

Psst! har været i kontakt med mange mælkebønder, og folk, der i det hele taget på en eller anden måde beskæftiger sig med køer til dagligt. Langt, langt de fleste er særdeles kritiske overfor Bovaer, og skulle vi være stødt på en eller to, der har et positivt syn på Bovaer, har vi (også) tilbudt dem at udtale sig uredigeret. Det har de ikke ønsket.

Psst!s nyhedsbrev er et unikt, originalt produkt, hvor du får eksklusive historier, informationer om, hvad der foregår bag gardinet, links til og udtræk af ugens historier. Du finder alle relevante informationer om nyhedsbrevet lige her.

Læs også: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden

En af køerne døde

Så med scenen sat for den opsigtsvækkende video, der blev udgivet i går – onsdag den 29- oktober 2025:  

Huibert van Dorp forklarer i videoen, at han gik i gang med Bovaer den 1. oktober for at nå lovkravet om, at der skal fodres med Bovaer i mindst 80 dage om året. Det er reglerne lige nu. Og det er den bestemmelse, der snart bliver ændret, for som Psst! har afsløret, er planen med Bovaer i Danmark, at det skal i foderet 365 dage om året.

”Jeg er som sagt startet med at fodre med Bovaer i starten af oktober og fra dags dato gør jeg det ikke længere. Vi havde nogle dyr, der blev syge. Hende her har over 40 grader i temperatur og har været oppe på 41, 5 grader,” fortæller Huibert van Dorp og peger på en malkeko, der står ved siden af ham.

”Jeg havde tre af de tilfælde. Vi reagerede hurtigt og fik dem behandlet med noget penicillin. Så har vi haft to tilfælde af køer, der fik slemme mavekramper. De var simpelthen bare pustet op i vommen. Vi havde dyrlæge ude søndag aften, men en af køerne kunne vi desværre ikke redde. Hun døde næste dag,” fortæller mælkebonden.

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Vil ikke finde mig i det

Huibert von Dorp bekræfter, hvad også organisationer og dyrlæger har talt om: At køerne simpelthen ikke yder, hvad de bør, når de er på Bovaer.

”Jeg kan sige, at vores køer ikke yder det, de skal. Køerne reagerer også negativt. Hvis jeg går igennem flokken, er de mere sløve i det. Det er ligesom om, de siger: ”Jeg har det skidt.” Med de ting her, vil jeg ikke finde mig i at være en landmand, der elsker dyr, og prøver at gøre det så godt, som jeg overhovedet kan, og så proppe noget i en ko, der skader deres biologiske proces. Vi forstyrrer vommen med det her Bovaer,” siger landmanden.

Læs også: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

Gift i mine køer

Huibert van Dorp fortæller, at hans besætning måske kan spare 0,00-et eller andet metan, og at han finder, at det er fuldstændigt skørt.

Han efterlyser hjælp fra de organisationer, der bør være der for landmændene. Men gør det klart, at der ikke har været – og er – meget at hente.

Og så fortæller han om de erfaringer, som han hører fra sine kolleger:

”Jeg hører meget fra dem, jeg kender. Der er flere problemer i dag, siden vi er startet op med Bovaer. Jeg hører om mere yverbetændelse, tykke ben, hævelser. Jeg hører, at køerne ikke kan rejse sig op længere. Der er mange landmænd, der har taget en pause med Bovaer. Jeg håber, at vi for guds skyld kan stoppe det her,” siger han.

Huibert van Dorp mener ganske enkelt ikke, at han overholder dyrevelfærdsloven, når han skal fodre sine køer med Bovaer:

”Vi bliver kontrolleret af Fødevarestyrelsen, og jeg har lige haft besøg af en kontrollant. Jeg sagde til hende: ”Nu kommer du her og kontrollerer min dyrevelfærd, og du kan se, at min dyrevelfærd er som, den skal være, men jeg skal jo nu putte gift i mine køer, så de får mavepine af det, og der er konsekvenser ved det, hvad siger du til det?” Det kunne hun ikke svare på,” fortæller Huibert van Dorp.

Har du læst: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

Links til og info om videoen

Du kan se den originale video med mælkebonden på Facebook-siden No Farmers, No Food, No Future. Gruppen hedder NoFFF (Regeringens nedlukning af dansk landbrug demonstration). Du finder gruppen lige her, men du skal være medlem for at se indholdet i gruppen.

Videoens ophavsmand er René Spang Jørgensen, som mange vil kende som Kartoffel-René eller bare kartoffelmanden. Ham har Psst! talt med tidligere, og det kom der denne historie ud af:

Kartoffel-René: Der er noget, medierne ikke vil fortælle dig

I bunden af artiklen her kan du se videoen direkte.

Dog skal det understreges, at denne video er lavet til X og Facebook via folkejournalist Kent Nielsen, der står i front for facebook-gruppen Bovaer.dk.

Bovaer.dk er ikke involveret med NoFFF – Bovaer.dk arbejder for et decideret Arla-boykot, mens René Spang Jørgensen ønsker et tæt og tillidsbaseret samarbejde med landmænd, Arla og diverse organisationer. De to grupper deler muligvis grundlæggende meninger om tingenes tilstand, men er efter alt at dømme uenige om, hvordan man bedst opnår gode, konkrete resultater.

Her er videoen direkte:

Psst! har været i kontakt med René Spang Jørgensen, der fortæller, at videoen er lavet af ham for organisationen No Farmers No Future (NoFFF), som han selv er involveret i. Og at Psst! også bør kreditere Huibert van Dorp, fordi det er ham, der har modet til at stille sig frem.

Det anerkender Psst! naturligvis til fulde.

Og René Spang Jørgensen fortæller også, at der er flere interessante ting på vej. Han taler med flere landmænd, der også oplever problemer, men indtil videre ikke har haft lyst til at stå frem.

Det kan Psst! skrive under på – akkurat samme situation for os.

Måske mælkebonden Huibert van Dorps personlige vidnesbyrd om Bovaer kan ændre den situation.

Det er i hvert fald et håb for de danske forbrugere.

**

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Forskningsprojekt: Bovaer gør din mælk bedre!

24: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

25: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

26: Arla svarer på Psst!s afsløring: ”Bovaer reducerer køernes klimaaftryk”

27: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden

28: Sådan svarer de på Psst!s spørgsmål om Bovaer 365

29: AFSLØRING: Landbrug & Fødevarers ekstreme Bovaer-dobbeltspil

30: Velkommen til Psst!s dækning af Bovaer

31: ”Nu får vi Arla med Bovaer i stedet”

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Siden 1. januar 2025 har danske malkekøer været tvunget til at æde det kemiske stof, som hæmmer deres naturlige fordøjelse. Skøre, klamme Bovaer.

Regeringen, industrien og medierne hylder det som en klimaløsning. Et ”miljøvenligt tiltag”.

I starten sagde de, meget bestemt, at ”intet gik i mælken”. Det fik Psst!s dækning ændret på af den simple grund, at det ikke var sandt.

I februar 2025 ændrede Fødevarestyrelsen på den information, der indtil da var blevet givet til danske forbrugere om Bovaer. Det skete efter Psst!s Bovaer-artikelserie, der siden da er kun blevet mere omfangsrig og endnu bedre.

At Bovaer efterlader NOPA i mælken er nu offentlig og tilgængelig viden. Heldigvis.

Læs: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Du finder links til samtlige Psst!-artikler (der er mange efterhånden) om Bovaer i bunden af artiklen her.

Og hvis du synes, at journalistikken er i orden, relevant, opsigtsvækkende, har medført resultater bør du overveje at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi har brug for din støtte, og du modtager til gengæld et unikt produkt med eksklusive historier, der KUN er til modtagerne af nyhedsbrevet ligesom du får links til og udtræk af alle ugens historier. Og mere endnu. Du finder alle nødvendige informationer her

Det, vi ved

Hvad er prisen for Bovaer? Og hvorfor skal danskerne være verdens første forsøgskaniner?

Det, vi ved, er:

Dyrenes Beskyttelse kalder Bovaer et “klart tilbageskridt for dyrevelfærden”.

Sophie Hastrup Christensen, der er Landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse, er stærkt bekymret over den udvikling, som Bovaer repræsenterer. Hun siger til Psst!, at Bovaer direkte forringer dyrevelfærden. Og at Danmark har valgt den obligatoriske løsning at gå ind og ændre koens motor og komplicerede fordøjelsesproces, finder hun ”helt vildt”.

Danmarks måske mest erfarne dyrlæge, Jørn Erri, som har viet en menneskealder til køernes sundhed, siger, at:

”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt. Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i min optik i gang med at lave ulykker.”

Han advarer om, at det kemiske additiv risikerer at påføre køerne smerte og lidelse, da undersøgelser viser nedsat foderoptagelse – et klart signal om ubehag.

Anne Juul, leder af Faggruppe Kvæg og andre Produktionsdyr under Den Danske Dyrlægeforening, understreger, at den politiske beslutning om at gøre Bovaer obligatorisk er “højst usædvanlig” og bryder med den normale praksis for kvægbrug, hvor målbaseret regulering giver landmænd valgmuligheder.

Eller for at sige det på anden måde: Det centrale og højst usædvanlige er, at midlet kommer før målet i den politiske regulering. Normalt laver man målbaseret regulering: Først sætter man et klimamål (f.eks. reducer metan med 30 %), og så vælger landmænd og fagfolk mellem forskellige midler for at nå det mål.

Med Bovaer har man vendt rækkefølgen om: Det er ikke målet, der peger på midlet – det er midlet, der peger på målet.

Anne Juul rapporterer fra stalden, at nogle køer oplever et ydelsestab på 1-2 liter mælk dagligt, hvilket rammer landmænd økonomisk og peger på dyrevelfærdsproblemer.

Vi ved også, at Bovaer er i gang med at indtage verden. Dog ikke via tvang, som Danmark som det første og eneste land i verden har valgt at gøre brug af, men ved at vinke midlet frit igennem bagdøren.

Den samme historie udspiller sig i Australien, USA, Canada og mange andre lande. Bovaer bliver vinket lige igennem, mens forbrugerne enten bliver direkte løjet for, manipuleret eller holdt i mørket. Der er ingen krav om mærkning, fordi Bovaer ifølge landenes myndigheder er “sikkert og effektivt”.

Forskere som Margit Bak Jensen og Lene Munksgaard fra Århus Universitet bekræfter, at nedsat foderoptagelse kan indikere smerte eller stress, og Naturfredningsforeningen kritiserer Bovaer for at prioritere klimamål over dyrenes sundhed.

Den politisk påtvungne korstogspolitik ignorerer køernes lidelser og tvinger landmænd ind i en uprøvet, intensiv produktionsmodel, der forlænger staldbaseret drift og fuldstændigt undergraver alle hensyn til bæredygtighed.

Og så ved vi, at korstogspolitikken direkte forringer fødevarernes kvalitet og samtidig udhuler danskernes husholdningsbudget.

Og på grund af HVAD?

8 procent mindre metan-udledning på et Excel-ark, der er en del af det samlede ’klimaregnskab’.

Rendyrket ekstremisme. Skørt. Og virkelig uhyggeligt.

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Forsøgskaniner i et globalt eksperiment

Klimamålene på Excel-arket vejer tungere end køernes lidelse, fødevarernes kvalitet og danskernes pengepung. Tusindvis af køer bliver spærret inde i stalde, eftersom ”Bovaers effekt er usikker på græs”.

Oversat: Hvis køerne kommer ud på græsset, kan vi ikke notere de rigtige tal på det Excel-ark, der skal indleveres, så Danmarks klimaregnskab tager sig bedre ud.

Ekstremisme. På alle måder ekstremisme.

Danskerne er forsøgskaniner i et globalt eksperiment.

Danmark er det første land, der gør Bovaer obligatorisk, uden langsigtede studier af konsekvenserne.

Det aktive stof, 3-NOP, giftigt stads, der kræver sikkerhedsudstyr, medfører nedbrydningsproduktet NOPA i fx din mælk. Myndighederne, industrien og medierne fortæller dig, at det skam er ganske lidt NOPA, der spilder over i din fødevare, og at det er helt sikkert og effektivt.

Så drik. Spis. Og vær da egentlig gerne glad for, at Danmark står for sådan et ”miljøvenligt tiltag”, der direkte rammer alle danskere. Danskernes fødevarekvalitet og husholdningspung. Og samtidig forringer dyrevelfærden.

Jamen, det er jo hele tre ting på én gang!

Og nå ja: Vi undlader – naturligvis – at mærke produkterne. Forbrugerne står i blinde. En del af planen.

Læs også: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

Forvent det dobbelte

Oksekødspriserne er steget 117 % siden 2021, og klimapolitik som Bovaer er medskyldig.

Selvom Bovaers direkte prisbidrag er lille, er det en del af en bølge af tiltag, der gør helt almindelige og sund, nærende mad til en luksusvare. Og mere end det: Det er nu et symbol på, hvad der kan listes igennem i klimaets navn.

De tiltag – og den koordinerede kommunikation omkring dem – har omhyggeligt gjort koen til klimasynder nummer 1, den besked har nu ramt dig i årevis. Tung, tung propaganda.

Og der er flere lommesmerter på vej. I 2030 rammer den CO2-afgift, der ikke er for sjov. Den skal komme efter dig, skal den!

Fremtidige CO2-afgifter kan ifølge Svarer-udvalget tilføje op til 9 kr. pr. kg, og eftersom vi har en vis erfaring i, at regeringsfinansierede eksperter sædvanligvis rammer forbi skiven, skal vi nok regne med det dobbelte.

Svarer-udvalget, formelt kaldet Ekspertgruppen for en Grøn Skattereform, er et ekspertudvalg nedsat af den danske S-regering i februar 2021. Dets opgave var at udarbejde forslag til en grøn skattereform, der skulle reducere udledningen af drivhusgasser i Danmark, især fra landbruget, for at nå klimamålene, herunder en 70 % reduktion af CO₂-udledninger inden 2030.

Udvalget er opkaldt efter sin formand, økonomiprofessor Michael Svarer fra Aarhus Universitet. Sikke en ære.

Læs også: Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Mediernes ’dækning’: En afgørende del af planen

Hvis du drister dig til at stille kritiske spørgsmål om Bovaer, bliver du stemplet som “konspirationsteoretiker”, “rabiat” eller ligefrem “skør” af vores frie og uafhængige ’medier’.

Du kan oven i købet blive kaldt “vaccinemodstander” eller ”antivaxxer”, hvis du ikke klapper begejstret over det, som medierne kalder et “miljøvenligt tiltag”.

Især DR har været fuldstændigt solgt på Bovaer. I ren iver for at være statens fremmeste talerør glemte DR for eksempel deres viden om kildetyper, hvilket ellers er på pensum i den første uge på Journalisthøjskolen. Skammelig ‘journalistik’.

Læs fx: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

Men også EB, TV 2, B.T., TjekDet og Kristeligt Dagblad fortjener anerkendelse for en udskammende, finger-pegende, hånlig, myndighedsleflende, Arla-pleasende og forbruger-foragtende dækning i absolut topklasse.

Mediernes dækning af Bovaer er rigt dokumenteret på Psst, hvilket er en stor og vigtig historie

Ikke ét medie har fortalt danskerne, at Bovaers aktive stof, 3-NOP, kræver sikkerhedsudstyr, fordi det kan irritere hud og øjne, skade mandlig fertilitet og er farligt at indånde i store mængder.

Ingen har dykket ned i, hvad kemikaliet – hvis langtidseffekter på køer og forbrugere er ukendte – egentlig betyder for vores mad.

I stedet for at udfordre regeringen og Arla, vælger medierne at ignorere kritiske stemmer afvise dem som et “rabiat mindretal”, der er skøre i bolden.

Psst! har gennem mere end 20 artikler afsløret NOPA i mælken og tvunget Fødevarestyrelsen til at ændre deres information i februar 2025, og hvor var de store medier? Lige præcis ingen steder.

De vælger at lade forbrugerne stå i blinde, mens systemet – regeringen, industrien og deres talerør – beskytter sig selv.

Når helt almindelige kritiske forbrugere (og det er nærmest ALLE, der har et bare nogenlunde kendskab til Bovaer, fordi alle ved, at Bovaer er skørt og klamt, red.) reduceres til “skøre antivaxxere”, er det ikke bare hæslig, uærlig og etikforladt journalistik.

Det er bevidst strategi.

Købt og betalt.

Læs også: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

Danskerne er de helt rigtige forsøgskaniner

For politikere, industrien og deres trofaste talerør i medierne er danskernes stiltiende accept en gave fra himlen.

Regeringen kan prale af grønne Excel-ark, Arla og DSM-Firmenich (virksomheden bag Bovaer, red.) kan fylde lommerne, og medierne kan slippe af sted med at synge klimasange eller tie ekstremismen ihjel.

At danskerne finder sig i at være forsøgskaniner for Bovaer – et kemisk eksperiment, der plager køer, forringer fødevarer og gør oksekød til en ubetalelig luksusvare – er en klar sejr for systemet. De har os lige hvor de vil have os.

Det er uhyggeligt, at så få stiller spørgsmål. At så få siger fra. Og at så mange danskere lige præcis intet ved om skøre, klamme Bovaer.

Det er naturligvis ’mediernes’ fortjeneste, men hallo, mand. Så kom dog væk fra KUN at blive informeret af statens talerør, som du jo allerede ved modtager bistandshjælp direkte fra staten for at holde sig flydende. Hvad tror du selv det betyder for deres ’uafhængighed’?

Hvorfor møder en politik, der sætter i absolut bedste fald marginale klimamål over dyrenes velfærd, fødevarekvalitet, almindelige menneskers husholdningsbudget og forbrugernes ret til gennemsigtighed, så lidt modstand?

Danskerne finder sig – dokumenteret – i ikke så lidt.

Hvis det element indgik i systemets plan, så tillykke til regeringen, politikerne, industrien og medierne.

Klar sejr til jer. Godt set.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du finder alle detaljer her.

**

Medierne forsøger at give danskerne en spiselig forklaring på et emne, der optager danskerne: Heftigt stigende priser på mad.

Især oksekød er i fokus – alene fordi oksekød er steget over 117 procent på bare fire år. Som forbruger er man i dag overrasket, hvis oksekødet i supermarkedets kølediske ikke er et par kroner dyrere end i går. Eller også koster varen det samme, men i en mindre pakke.

Læs også: Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Og den trend fortsætter ufortrødent. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne for oksekød fortsætter med at stige. Supermarkedskæderne melder en efter en ud, at smertegrænsen er nået for danskerne – de fravælger simpelthen oksekød. Det er blevet for dyrt.

Hvilken forklaring får forbrugerne så på, at en helt almindelig og samtidig en af vores mest sunde og nærende fødevarer på ganske kort tid er blevet et luksusprodukt, som almindelige forbrugere med et almindeligt husholdningsbudget simpelthen ikke har råd til længere?

Det kigger vi nærmere på nu.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du finder alle detaljer her.

Mål nummer 1: Gør ikke forbrugerne klogere

Først og fremmest får forbrugerne en kvart sandhed – spækket med floskler, fyldord og varm luft. Tilsæt en spiseske af generelle, intetsigende og dovne fraser, og så er vi ved at være der.

Eksempler:

”Forklaringen på de høje priser skyldes lavere kvægbestande de senere år og en stor efterspørgsel i de varme måneder.”

Kilde: DR. Den historie finder du her.

DR har i øvrigt helt generelt valgt en særlig, men helt konsekvent, vinkel på historien. Ifølge DR er det, at oksekød er blevet så dyrt, at mange danskere nu simpelthen vælger det fra, en god nyhed for klimaet. Køerne er ifølge DR (gået rogue) meget farlige for os mennesker. De kalder det ’videnskab’.

”Rekordhøje priser på oksekød skyldes lavere kvægbestande, stor efterspørgsel og skrappe klimakrav til landmændene.”

Kilde: TV 2, der i det mindste har inddraget ”skrappe klimakrav” – men naturligvis uden at dykke ned i, hvordan de her ”skrappe klimakrav” reelt er en politisk krig mod koen. Vi skøjter glad afsted på selve overfladen af overfladen. Den finder du her.

”Hakket oksekød er blevet markant dyrere – effektive malkekøer er en af forklaringerne. Det handler dog ikke om de afgifter, som man har debatteret i flere år.”

Kilde … du har måske gættet det … Politiken. Den finder du (bag betalingsvæg) her.

Der er faktisk ikke så mange andre store medier, der direkte lyver for dig, de benytter sig mere af kvarte sandheder og en brusende flod af omhyggeligt udvalgte udeladelser, men Politiken vælger altså modigt den direkte løgn.

”Prisudviklingen skyldes især, at udbuddet af oksekød er mindre end efterspørgslen i Europa.”

Kilde: Ekstra Bladet, der på linje med alle de andre danske medier aldrig kunne finde på at stille spørgsmålet: HVORFOR er det mon blevet sådan? Næh nej, et stk. uforståelig floskel må være godt nok. Den finder du her.

”Det er en god nyhed, at prisen på oksekød »eksploderer«. Hvad skal vi gøre, når oksekødet bliver dyrere? Vi skal glæde os over alt det, vi vinder.”

Kilde: Information, der er så afhængig af mediestøtten, at de ville pakke alt sammen i det øjeblik, at den blev sløjfet. Sikke en historie, hva’? Du finder den (tro det eller ej: Bag betalingsvæg) lige her.

Og sådan bliver det ved. Du kan nemt finde et utal af tilsvarende ’forklaringer’, der er designet til at gøre dig lige præcis nul procent klogere.

Det er jo heller ikke formålet – formålet er at spise dig af.

Dummere må du dog gerne blive.

Læs også: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

Det, du ikke skal vide

Det, du ikke hører om, er, at prisen på oksekød er eksploderet – og fortsætter med at eksplodere – fordi der fra politisk side er erklæret krig mod koen. Klimasynderen over dem alle. Ikke privatflyene, der hvert år står linet up i hundredvis i Davos, nix. Koen!

Derfor har vi i dag obligatorisk Bovaer. Skøre, klamme Bovaer, som langt de fleste danskere ikke aner en pind om, fordi mediernes såkaldte information om produktet i bedste fald har været en stærkt fordummende skønsang. En hyldest.

Derfor har vi i dag diverse CO2-afgifter.

Derfor kommer endnu en CO2-afgift på landbruget, der træder i kraft fra 2030. Den kommer yderligere til at øge produktionsomkostningerne. Ekspertgruppen (Svarer-udvalget, red.) anslår, at en afgift på 750 kr. pr. ton CO2 kan øge prisen på en 500 grams pakke hakket oksekød med ca. 5 kroner. Så Psst! gætter på mindst det dobbelte.

Og derfor skal du i dag lede meget grundigt efter vinklen om, at fordyrelsen af oksekød med sikkerhed kommer til at have konsekvenser for folkesundheden i Danmark.

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

117 procent mere for et dårligere produkt

Lige præcis nul medier fortæller om, hvad Bovaer har betydet for prisen på oksekød. Ikke engang en almindelighed om, at det bidrager til priseeksplosionen.

Men det gør Bovaer. Og det gør mere end det – skøre, klamme Bovaer forringer oveni det produkt, der er steget med over 100 procent på bare fire år.

Konventionelt hakket oksekød er nemlig ikke bare steget med over 100% på 4 år, det er lige præcis også blevet et dårligere produkt.

Hakket oksekød kommer især fra malkekøer. Når malkekøer ikke længere producerer tilstrækkeligt med mælk, slagtes de, og deres kød bruges ofte til hakket oksekød eller forarbejdede produkter.

Konventionelle malkekøer får i dag tilsat Bovaer i foderet. Danmark har (via en omvendt og højst usædvanlig politisk proces) som det første og eneste land i verden gjort Bovaer obligatorisk for konventionelle malkekvægsbesætninger med over 50 køer. Altså tvang.

Og Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i kødet, ligesom der også er tegn på, at Bovaer påvirker køernes trivsel negativt, og det er mange forbrugere utilfredse med.

En prisstigning på langt over 100% oveni dårligere dyrevelfærd og en konkret forringelse af fødevaren i køledisken.

Bon appetit.

Danskerne finder sig – dokumenteret – i meget.

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Hvad med folkesundheden?

Og så er der den ene vinkel, som danskerne fuldstændigt bliver snydt for: Hvad betyder den bevidste, målrettede udfasning af oksekød fra danskernes indkøbsseddel for folkesundheden i Danmark på længere sigt?

Oksekød er ekstremt sundt. Og har imponerende egenskaber, som er svære at finde i andre fødevarer.  

Oksekød er et næringskraftværk med protein, jern, zink og B12, der understøtter alt fra muskler til hjerne. Oksekødets sundhedsfordele er veldokumenterede.

Oksekød er for eksempel en fremragende kilde til komplette proteiner, der indeholder essentielle aminosyrer, som kroppen ikke selv kan producere.

Forfatter og kostrådgiver Jane Faerber har netop udgivet bogen ”PROTEIN MANIFESTET – MÆTHED, MUSKLER OG METABOLISME”, og hun skriver på madbanditten.dk om bogens baggrund:

”Jeg tror ikke, det er helt unfair at sige, at der er en kraftig og vedvarende anti-kød agenda i vores samfund.”

Og hun fortsætter:

”For mere end 10 år siden tog jeg kampen op mod fedtforskrækkelsen med udgivelsen af min første bog LCHF Spis dig mæt og glad. Dengang var det ikke spor kontroversielt at sige, at protein er vigtigt og at der skal mere kød/fisk/fugl på tallerkenen. Det var snarere sund fornuft. I dag er kød et af de mest politiserede emner. Kødet er fjernet fra kostcirklen (vor tids kostpyramide), som til gengæld har fået plads til både havrefras og cheerios. Det er en kæmpe forringelse og ærligt talt et sundhedsmæssigt fallit.”

Du kan se en video på madbanditten.dk, hvor hun på 2 minutter præsenterer bogens indhold. Det finder du lige her.

I videoen siger hun blandt andet, at:

”Problemet i vores nuværende sundhedsdiskurs er, at mange danskere tror, at protein er noget, som man godt kan få fra bælgfrugter. Men det er det altså ikke. Bælgfrugter indeholder på en god dag måske sølle 7-8 gram protein pr. 100 gram, og proteinerne derfra er ikke komplette proteiner. Det betyder, at din krop ikke kan bruge dem.”

Læs også: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

Den del udelader vi bare

Mens alle danskere altså konstant får informationer om koen som den helt store, meget farlige klimasynder er der en hel gren af videnskaben, der blankt udelades.

Internationale institutioner som National Institutes of Health (NIH), Harvard, Journal of Animal Science, International Journal of Sport Nutrition and Exercise Metabolism, American Journal of Clinical Nutrition og mange andre lovpriser oksekødet sunde og nærende egenskaber.

Og herhjemme skriver fx Ernæringsfokus.dk, at:

“Det magre oksekød er næringstæt og bidrager med protein, B-vitaminer, jern, zink og selen. Mindre magre udskæringer bidrager med mættet fedt og er en vigtig kilde til D-vitamin. Derudover har kødet en høj biotilgængelighed, hvilket både gør det nemmere for kroppen at optage næringsstofferne, og tilstedeværelsen af lidt kød (og/eller C-vitamin) kan i sig selv fremme optagelsen af jern fra vegetabilske produkter”.

Men oksekødets fortræffeligeheder må du altså helst ikke blive klogere på.

Den del må du helst ikke vide om den fødevare, som danskerne i dag tvinges til at fravælge, fordi der fra politisk side er erklæret krig mod koen.

Måske også fordi vi ikke skal mindes om det løftebrud, som mange danskere heldigvis tydeligt husker.

Under valgkampen i 2022 udtalte statsminister Mette Frederiksen, at forbrugerne ikke skulle betale mere for hakket oksekød på grund af CO2-afgifter på landbruget:

”En enlig mor med tre børn, der går til fodbold, hun laver spaghetti kødsovs. Jeg har ikke lyst til at lægge ekstra afgifter på det, jeg betragter som helt almindelige fødevarer”, sagde Mette Frederiksen, da stemmerne skulle i hus.

Det var dengang.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Hvis landbrugseleverne på Jordbrugets Uddannelsescenter i Århus skal brillere i deres afgørende eksamensprojekt i 2025, skal de have styr på deres Bovaer. Altså den officielle fortælling om Bovaer, som fortælles af industrien, myndighederne og medierne. Der er ingen vej udenom.

Jordbrugets Uddannelsescenter er en erhvervsskole syd for Århus, der tilbyder uddannelser og kurser inden for landbrug, gartneri, skovbrug, blomsterbinder, dyrepasser, jordbrugsmaskinfører og mere endnu.

De kommende landmænd skal sætte en foderplan sammen, hvor de tilfører den mængde Bovaer, som loven foreskriver. Derefter skal de så beregne hvor meget metan, der bliver reduceret.

Psst! fik eksamens-materialet overrakt af en person, der er lige på kvalmegrænsen – og nok også over den – over det, som personen ser som indoktrinering.  

”Når man læser opgaverne igennem, er der flere gange de nævner klima-`problemstillingerne’ og – i deres øjne – vedvarende energi. Det er indoktrinering hele vejen igennem, ” siger Psst!s kilde, der har en god grund til ikke at stå frem med navn.

Her ser du delopgaven i eksamensprojektet.

Hvis landbrugseleverne skal shine i deres svendeprøve, skal de have styr på den officielle fortælling om Bovaer (Privatfoto).

Psst!s nyhedsbrev er originalt og personligt indhold direkte til din mail – hver uge. Og vi har brug for dig! Du finder alle detaljerne her

NOPA i mælken

Som Psst!s læsere vil vide har Danmark – som det første og hidtil eneste – land i verden gjort brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle malkekvægsbesætninger med over 50 køer.

Psst!s dækning af Bovaer, der efterlader 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i din mælk og øvrige konventionelle ko-produkter, betød for eksempel, at Fødevarestyrelsen ændrede på den information, der gives til danske forbrugere om Bovaer.

Ganske kort fortalt gik myndighederne fra at garantere, at ”intet går i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt” til at sige, at ”Bovaer efterlader NOPA i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt.”

Den historie kan du læse lige her.

Bovaer er en del af en politisk aftale (Landbrugsaftalen 2021 og Den Grønne Trepart 2024), og dets obligatoriske brug har skabt heftig debat blandt forbrugere og forskellige forkæmpere for dyrevelfærd, mens myndigheder og medier holder sig til rå hyldest af Bovaer og samtidig hånlig udskamning af skeptikere/kritikere. Som dokumenteret til bunds på Psst!

Nederst i artiklen her finder du links til samtlige Psst!-artikler om Bovaer.

Læs også: Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Ingen plads til kritiske spørgsmål

Psst!s kilde mener, at pensum styrer eleverne mod at acceptere Bovaer som en standardløsning uden at opmuntre til kritisk debat om alternativer eller konsekvenser.

Og for en god ordens skyld: Psst! har allerede stillet en række konkrete og interessante spørgsmål til Jordbrugets Uddannelsescenter, og vi håber selvfølgelig meget, at de vil svare. Hvis de ønsker det, vil vi bringe hele deres svar 100% uredigeret.

”Der mangler i den grad nuancer i spørgsmålet hvorvidt metan og CO2 er skadelig, og hvorfor de gasser skal reduceres. Metan som udgør 0,00015% af luften bliver omdannet til CO2 (0,04%), og netop CO2 er blevet fejlvurderet i IPCC rapporten der er bestilt af FN til deres agenda 2030 målsætninger. Men der er tydeligvis ingen plads til at stille kritiske spørgsmål hos Landbrug og Fødevarer, Seges, Landboforeninger og Landbrugsuddannelses-centre der står i en tæt forbindelse med hinanden, selvom man kommer med artikler fra uafhængige organisationer og professorer,” siger Psst!s kilde.

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Er landbrugets metanbelastning negativ?

Kilden henviser til flere artikler og studier.

Blandt andet denne (bag betalingsmur).

Fra artiklen:

“Men da IPCC tegnes af mange og skiftende lokale ledere, er det sket, at nogle forfattere korrekt har undladt at indregne planternes optag af CO2, men alligevel medregnet nogle af de plantebaserede emissioner af klimagasser. Denne fejl er imidlertid allerede rettet mange steder i 2023-udgaven af IPCC’s rapport og nu for den grønne metans vedkommende “skåret ud i pap” af Michelle Cain.”

“Bruges IPCC’s opstrammede regneregler som grundlag for Treparten, vil man komme frem til, at dansk landbrug, nu som før de fossile emissioner gik amok, både fanger sit eget CO2 og en hel del mere, og således ikke er klimaskurk, men klimahelt.”

Og så henviser Psst!s kilde også til Growz, der er en tænketank for de grønne erhverv, der sætter fokus på aktuelle emner igennem saglig oplysning og debat ud fra videnskabelige principper og metode.

Se fx denne video (ca. 3 minutter), der fortæller, at dansk landbrugs metanbelastning rent faktisk er negativ.

Link til videoen (på Facebook) her.

Og der er meget mere endnu, men det gemmer vi til en anden god dag.

Læs også: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

Mål: Svæk selvstændige tanker

Kildens pointe:

Når eksamensopgaven udelukkende fokuserer på at regne på Bovaers angivelige effekt uden at inddrage diskussion om alternativer (f.eks. tangbaserede fodermidler, græsning eller genetisk selektion) eller kritiske perspektiver på tvungen implementering, er det ensrettet, indoktrinerende undervisning.

Og altså – kun i Danmark. For ingen andre lande har valgt at gøre tilsætningsmidlet, som ingen forbrugere ønsker, obligatorisk.

Målet er at svække elevernes evne til at tænke selvstændigt om landbrugets klimastrategier.

Psst! har som sagt sendt nogle konkrete og interessante spørgsmål til Jordbrugets Uddannelsescenter, og vi håber selvfølgelig meget, at de vil svare.

Stort held og lykke til landbrugseleverne på Jordbrugets Uddannelsescenter med deres eksamensprojekt.

***

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Her er ALLE Psst!s artikler om Bovaer (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

Foto: Deposit.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Mandag den 12. maj faldt dom i sagen om en 59-årig vognmand fra Give, der i 2023 tippede flere tons kartofler af på begge sider af motorvejen over Storebælt. Og andre steder.

Den 59-årige vognmand hedder René Spang Jørgensen, og han blev af Retten i Svendborg idømt ubetinget fængsel i et år og ni måneder. Vi har flere eksempler på, at voldsforbrydere, der tæsker folk halvt ihjel, får mildere straffe end det. Selv seksualforbrydere, der ikke begår fuldbyrdet voldtægt, får mildere straffe.

Straffen i sig selv gjorde Psst! nysgerrig. Hvad med dig?

Desuden frakendes René Spang Jørgensen retten til at køre bil i fem år og seks måneder. Udover fængselsstraffen risikerer han konfiskation af det køretøj, der blev brugt under aktionen.

René Spang Jørgensen har gennem hele retssagen nægtet sig skyldig i overtrædelser af straffeloven, men erkendte dele af overtrædelserne under færdselsloven og selve handlingen med at aflæsse kartoflerne.

Han har anket dommen til Østre Landsret.

Psst!s nyhedsbrev er originalt og personligt indhold direkte til din mail – hver uge. Vi har brug for dig! Du finder alle detaljerne her

Modstand mod kilometerafgiften

René Spang Jørgensen, også kendt som “Kartoffelmanden”, udførte aktionen som en del af en bredere modstand mod kilometerafgiften, som pålægger lastbiler over 12 tons en afgift på ca. 1,3 kroner per kørt kilometer (udvidet til lastbiler/varevogne over 3,5 tons fra 2027, red.).

Aktionen sigtede også efter at gøre opmærksom på, at politikerne ifølge René Spang Jørgensen er ved afskære Øst- og Vestdanmark fra hinanden. Ifølge René Spang Jørgensen er der fra politisk side ikke taget højde fra de større afstande i Vestdanmark, hvor kilometerafgifter således vil blive en ekstra stor belastning.

Vognmændene, især dem i landbrugs- og fiskerisektoren, så afgiften som endnu en urimelig byrde, og Jørgensens holdning var (og er), at bureaukrati, klimavanvid og grønne afgifter truer landdistrikternes levegrundlag. René Spang Jørgensen forudser intet mindre end affolkning som konsekvens. Landsbyer med skoler, idræts- og kulturtilbud.

Han har mange gange udtrykt frustration over mange års heftigt stigende regulering (nye regler, nye love, nye regninger – skruen uden ende), og han har beskrevet aktionen som et forsøg på at sætte fokus på problemerne.

For han havde for længe siden konkluderet, at politikerne ikke lyttede.

Læs også: Psst! fylder 1 år: Resultaterne

Hvorfor ikke bare købe el-lastbiler?

René Spang Jørgensen hævder, at politikerne bevidst har overset infrastrukturen for el-lastbiler i Vestdanmark, og at manglen på ladestationer samt usikkerheden omkring tilskud gør det upraktisk for vognmænd at skifte til el-lastbiler.

Vestdanmark, med sin spredte befolkning og store transportbehov i landbrugs- og fiskerisektoren, kræver en mere målrettet udbygning af ladeinfrastruktur. Nordic Logistics Association (NLA) understreger, at der mangler tilstrækkelig kapacitet i elnettet, og at det kan tage flere år at få de nødvendige kommunale tilladelser og udføre gravearbejde til nye ladestationer. Det understøtter Renés frustration over, at infrastrukturen ikke er klar til at understøtte en hurtig omstilling til el-lastbiler i hans område.

El-lastbiler nævnes tit som en løsning, men i den praktiske virkelighed er løsningen ifølge René Spang Jørgensen fuldstændigt uholdbar. I en grad, så det ville være rent nonsens at investere i el-lastbiler.

Renés frustration afspejler en bredere problemstilling:

Den grønne omstilling af transportsektoren er fra politisk side ambitiøs, men implementeringen halter, især i regioner som Vestdanmark.

Politiske tiltag som kilometerbaserede CO2-afgifter og tilskudspuljer er designet til at fremme omstillingen, men de tager ikke højde for de praktiske og økonomiske realiteter for vognmænd. For eksempel kan CO2-afgiften på 1,3 kr. per kilometer for lastbiler over 12 tons (og fra 2027 over 3,5 tons) øge omkostningerne betydeligt for vognmænd, uden at infrastrukturen for alternativer som el-lastbiler er på plads.

Vognmændene anser kort sagt de mange tiltag som en straf for erhvervet frem for en støtte til omstilling.

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Bagtæppet

Tilbage til aktionen, der foregik således:

Den 1. juni 2023 gennemførte Jørgensen og tre medgerningsmænd en koordineret aktion, hvor de aflæssede kartofler på tre steder:

Sønderjyske Motorvej mellem Kolding og Vejle: Omkring kl. 04:30 blev det første læs kartofler dumpet på motorvejen.

Storebæltsbroen (vestgående retning): Omkring kl. 06:30 blev kartofler læsset af på lavbroen mod Fyn.

Storebæltsbroen (østgående retning): Senere samme morgen blev et yderligere læs tippet af på lavbroen mod Sjælland.

Retssagen mod Jørgensen og de tre medtiltalte begyndte den 17. marts 2025 ved Retten i Svendborg. Dommen blev udskudt fra 30. april til 12. maj 2025, da dommeren havde brug for mere tid til at vurdere sagen. Jørgensen blev i sidste ende tiltalt for flere lovovertrædelser, og kort fortalt slog Retten i Svendborg fast, at flere bestemmelser, som sjældent bliver taget i brug, er blevet overtrådt i sagen.

Det gælder for eksempel straffelovens paragraf 183, som handler om, at man med forsæt til skade på andres person eller formue har forvoldt en transportulykke.

Derudover er den 59-årige vognmand blevet dømt for at have “fremkaldt omfattende forstyrrelse” af et samfundsvigtigt færdselsknudepunkt (paragraf 193).

Og forvoldelse af nærliggende fare for andres liv eller førlighed (paragraf 252).

Men det med paragrafferne vender vi tilbage til.

Nu kender du bagtæppet.

Her får du (en lettere komprimeret version af) Psst!s snak med René Spang Jørgensen.

Læs også: Hånet, bagvasket og censureret under Covid-19: Nu skal han lede USAs øverste sundhedsagentur

René Spang Jørgensen siger, at han aldrig har haft intention om at skade andre mennesker (privatfoto).

Men hvad ved DU?

Hej René, tak fordi du ville tale med mig. Jeg tænker, at vi bare tager den fra starten.

”Jo, men jeg vil gerne lige høre noget om, hvad du ved.”

Altså, jeg har læst historierne om dig i medierne, så med alle de forbehold, der ligger i det, tror jeg nok, at jeg har forstået, hvad sagen handler om. Der er sikkert også meget, jeg ikke ved.

”Det er fint. Vi prøver.”

Det første jeg bemærker er, at du har fået en meget hård straf…

”Jo, men nu siger du meget hård. Ved du 100% hvordan aktionen er foregået?”

Det tror jeg. Men igen: Min viden kommer fra medierne. Så med forbehold.

”Ok, men problemet for de fleste danskere, er, at de ikke har fået det fulde billede. Langt fra. Så jeg vil gerne høre, hvad du ved. Det er ikke fordi, jeg ikke vil fortælle dig det, men det vil hjælpe vores snak på vej, hvis du fortæller mig, hvad du ved. Eller tror du ved.”

Fair. Du var med til at tippe tonsvis af kartofler ud på 3 forskellige steder. Og deriblandt to hele læs på Storebælt omkring klokken 6:30. Dit mål var ikke at bilerne skulle køre lige igennem, dit mål var at stoppe trafikken for at gøre opmærksom på den her nye CO2 kilometer-afgift. Det er vel kort fortalt den sag, jeg kender.

”Og har du sat dig ind i, hvordan jeg ville opnå det mål? At bilerne ikke skulle køre igennem?”

Det er jeg ikke sikker på, at jeg har læst noget konkret om, nej.

”Ok. For det er lige præcis der, at det allerstørste problem er.”

Hvordan det?

”Jeg havde jo ikke haft hjælpere med, hvis det var sådan, at jeg bare ville slå folk ihjel. Grunden til, at der var hjælpere med, var jo netop, at vi ville stoppe trafikken. Aftalen var, at når jeg tændte katastrofeblinket, skulle de trække op på siden af mig, og så skulle de ellers holde der. Og der skulle de bare blive indtil jeg dyttede, og så skulle de køre igen. Og det, jeg konkret gjorde, var at tage farten af hen over to kilometer, så jeg kunne holde øje med spejlene og se, at der blev længere og længere kø bagved. Der var ingen, der kunne komme forbi og folk begyndte jo at blinke og dytte. Og til sidst holdt vi stille. Vi fik bremset trafikken helt ned – og det skete alle tre steder.”

Ok, modtaget.

”Jeg har faktisk videoer af det – eller det vil sige, at de videoer er hos politiet. De ligger i sagen, og derfor kan jeg lige nu ikke bevise det. De videoer er blevet vist i retten – rigtigt mange gange. Det eneste sted, at trafikken ikke stoppede 100%, der kom vi ned på cirka 10 kilometer i timen, hvilket stort set er at holde stille.”

Læs også: Mette: Hadtale ødelægger demokratiet

Klaphatten, der ”hælder kartofler ud”

Hvad sker der så?

”Jeg tipper kartoflerne af og får dem spredt, så det ikke er alt for let at samle dem op igen, og så forsvinder vi. Jeg havde sørget for, at der var mulighed for en eventuel udrykning – fx en sygetransport – ville kunne komme forbi. Hvis folk altså havde holdt sig i køen. Når vi så er væk, finder en bil en smutvej igennem kartoflerne, og så begynder de alle sammen at køre den vej rundt. Og til sidst er køen jo væk. De første, der kører igennem, er jo faktisk dem, der bryder færdselsloven mest. I færdselsloven står der, at hvis du kommer til en ulykke, skal du sørge for, at det ikke udvikler sig.”

Ok, så nu ved jeg, at trafikken har holdt stille. Hvorfor er det så vigtigt?

”Det er først efter at bunken af kartofler er væk, at de begynder at køre hurtigt igennem. Men på intet tidspunkt har det været farligt. De kunne ikke få et eneste vidne, der har været indkaldt i sagen, til at sige, at det havde været farligt. En motorsagkyndig har sagt, at det ikke var spor farligt, det kunne lige så godt have været hagl, der var kommet ned. Og det havde faktisk været mere farligt, for med hagl havde man ikke kunnet trække ud for at finde fast greb i vejen.”

Modtaget.

”Så når du så får det her at vide, hvad tænker du så?”

Jeg tænker, at du siger, at du ikke har villet skade nogen.

”Det er lige præcis det, der er problemet i Danmark. De har alle hørt historien om den klaphat, der kører og hælder kartofler ud og udsætter andre for fare. Men det modsatte er tilfældet. Alt var gennemtænkt med henblik på, at ingen skulle komme galt afsted.”

Læs også: Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

En politisk dom

Du er blevet dømt for med vilje at ville gøre skade på andre mennesker…?

”Lige nøjagtigt. Men du kender jo godt medierne, og du har selv lige nævnt det: At du har fået opfattelsen af, at jeg bare har kørt og hældt kartofler ud. Det var din opfattelse, da du ringede til mig.”

Ja.

”Hvordan ændrer vi det?”

Mit bud er, at vi fortæller historien.

”Det lyder godt. Det vil jeg være glad for.”

Du er jo stillet op forskellige steder, og har udtalt dig til blandt andre TV 2. Fortæller du selv din historie godt nok?

”Jamen altså, så sent som mandag den 12. maj blev jeg interviewet af Josephine fra TV 2, og jeg siger igen og igen til hende, at trafikken stod stille. Jeg siger det også på kamera. Flere gange. Men i teksten er det klippet ud, og i indslaget er det klippet ud. Jeg tror, at jeg sagde det 10 gange, men det vil de ikke have med.”

Hvorfor ikke, tror du?

”Arh, altså, jeg har læst det, du skriver, og du kender jo godt medierne, og hvem de adlyder, så skal vi ikke lade den blive ved det?”

Har du fået sådan en hård dom, fordi dine handlinger handler om CO2 og klima, tror du?

”Det er en politisk dom, ja, selvfølgelig er det det. Det kommer ovenfra. Nu kan der gå to år, før sagen kommer i Landsretten, og så er jeg parkeret på sidelinjen imens. Og andre kan se, hvad der sker, når man skrider til handling, som jeg gjorde. Det er der god afskrækkelsesværdi i.”

Læs også: Senatsrapport: Sundhedsmyndigheder vildledte om risici for myokarditis fra Covid-19-vacciner

Nu parkerer man mig i to år

Vi forlader samtalen her, og så lader vi til sidst René Spang Jørgensen fortælle en opsigtsvækkende tilføjelse til sin egen historie. For ifølge René ved ALLE, at sagen kommer til at falde fra hinanden i Landsretten.

Ifølge René Spang Jørgensen er der nemlig en så åbenlys fejltagelse i hans dom, at den med sikkerhed ikke kommer til at stå.

”Jeg er blevet dømt for både straffelovens paragraf 183 og 184. Og under sagen var forsvarer, anklager og dommer enige om, at det kan man ikke. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Det var først, da jeg så dommen, at jeg blev klar over, at begge punkter indgik. Det ved alle er forkert, og det kommer i hvert fald ikke til at stå.”

Det er underligt. Hvad betyder det, tror du?

”Jamen, nu parkerer man mig i to år, og straffer mig med ikke at have kørekort og ligesom bare være i venteposition. Og andre, der går rundt med nogle af de samme tanker, som jeg har, har da fået noget at tænke over. Jeg kan da godt forstå, at de ikke skal nyde noget af det. Derfor. Det er en gratis omgang.”

Det skal blive spændende at se om René Spang Jørgensen har ret. Psst! vil holde øje med sagen.

Psst! siger mange tak til René Spang Jørgensen for sin tid, sine svar og sin udfordring af, hvad Psst! egentligt vidste.

***

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Privat.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN