Konceptet er enkelt: Vi stiller de præcist samme 10 spørgsmål på skrift til en række relevante aktører – de aktører, du kender fra Covid-19-dækningen/Covid-19-debatten. De samme 10 spørgsmål med mulighed for at uddybe hvert svar. Psst! kan ikke stille opfølgende spørgsmål. Svarene bliver ikke på nogen måde redigeret eller skåret i – bliver bragt i fuld længde.

De to foregående kapitler finder du her:

De samme 10 spørgsmål kap. 1

De samme 10 spørgsmål: Lægemiddelstyrelsens svar

Det er Psst!s opfattelse, at det er vigtigt at få besvaret de enkle spørgsmål – som en slags finger i jorden: Hvor står vi lige nu? Hvad siger de forskellige relevante aktører om Covid-19-vaccinen her i maj 2024?

Vi kan allerede nu afsløre, at uenigheden om ‘facts’ om Covid-19-vaccinen er utroligt stor. Det får du allerede i dag en smagsprøve på – bare ved at sammenligne Frederik Schaltz-Buchholzers svar med Lægemiddelstyrelsens svar.

Spørgsmålene er blevet sendt til 16 af landets mest eksponerede/debatterede kapaciteter på forskellige felter. Eksperter, myndigheder, læger, kendte mennesker i forhold til Covid-19-debatten og/eller -dækningen.

Læs også: Mette: Hadtale ødelægger demokratiet

Videre til svarene.

Frederik Schaltz-Buchholzer, der er læge, PhD og adjunkt indenfor vaccineforskning på Klinisk Institut, Syddansk Universitet og Bandim Health Project, leverer svarene (privatfoto).

Spørgsmål og svar:

De 10 spørgsmål:

1: Er Covid-19-vaccinen sikker og effektiv?

Uddybning: Det bør nok specificeres hvilke(n) vacciner der spørges til, da der findes et utal af testede og godkendte vacciner. Som en overordnet betragtning mener jeg ikke, at de gængse vacciner (mRNA vacciner og adenovirusvacciner) blev undersøgt grundigt nok før de blev godkendt. Dette skyldes primært det kontroversielle valg producenterne tog, hvor kontrolgrupperne blev vaccineret efter få måneders follow-up. Af den grund er hverken sikkerhed eller effektivitet tilstrækkeligt belyst og der er ingen tvivl om, at der er blevet fremsat påstande om sikkerhed og effektivitet, som ikke kunne dokumenteres i de tilgængelige data.

2: I dag (april 2024) anbefaler Danmark gravide og alle over 65 år at blive vaccineret imod Covid-19. Flugter de anbefalinger efter din opfattelse med god videnskab?

Uddybning: Jeg er især meget imod anbefalingen om at vaccinere gravide, da der slet ikke er udført tilstrækkelige randomiserede studier i denne aldersgruppe. For >65-årige kunne der måske være en berettigelse, men jeg mangler randomiserede studier der viser at gentagne boostervaccinationer 1) beskytter mod COVID-19 (særligt alvorlig sygdom), 2) ikke er associeret med uforholdsmæssigt mange bivirkninger sammenlignet med den potentielt (formentlig begrænsede) gavnlige effekt, og heraf 3) overordnet har en gavnlig sundhedseffekt og 4) ikke har negative uspecifikke effekter.

3: I Danmark var 5-11-årige den yngste målgruppe, som vi anbefalede at blive vaccineret imod Covid-19. Fulgte vi videnskaben, da vi traf den beslutning?

Uddybning: Jeg var og er imod denne beslutning, da vi ikke havde dokumentation for, at vaccination af 5-11-årige (og heller ikke teenagere og unge voksne) havde gavn af at blive vaccineret. Og vi havde heller ikke dokumentation for at det ville bremse smitten.

4: I andre lande som fx USA og Canada vaccinerer man spædbørn fra 6 måneder mod Covid-19. Bør vi gøre det i Danmark/burde vi have gjort det i Danmark?

Uddybning: Nej.

5: Vurderer du, at produktsikkerheden omkring Covid-19-vaccinen har været/er god?

Uddybning: Jeg svarer her ift. mRNA vaccinerne. Flere issues er dukket op efter godkendelsen. Hjertebetændelse (myokarditis) rammer især unge drenge og mænd, som i øvrigt har meget lille/ingen gavn af at blive vaccineret. Derudover er jeg fortsat bekymret fordi vaccinernes uspecifikke effekter ikke blev undersøgt før godkendelse, og vi kender ikke deres langtidseffekter. I tillæg hertil er det nu etableret af flere uafhængige forskere, at der er en grad af DNA kontamination i vaccinerne, et problem der øjensynligt er blevet mindre med tiden. Nevertheless ved vi ikke hvad denne kontamination betyder på den lange bane.

6: Er det korrekt, at der er udeklareret indhold, som eksperter verden over anser for stærkt problematisk, i Covid-19-vaccinen?

Uddybning: Se ovenstående svar.

7: WHO (blandt andre) påstår, at Covid-19-vaccinen har reddet 20 millioner liv. Finder du det tal troværdigt/sandsynligt? Tillægsspørgsmål: Flugter tallet 20 millioner reddede liv med din opfattelse af Covid-19-vaccinens sikkerhedsprofil?

Uddybning: Jeg har ikke nærlæst litteraturen og det pågældende studie som dette tal baserer sig på, men jeg forstår at det beror på modellering der baserer sig på en række ret optimistiske antagelser, som forskerkolleger har stillet spørgsmålstegn ved.

8: Corona-vaccinen er fra officiel side i Danmark blevet kaldt for ’et mirakel’ (flere myndigheder og medier), ’et supervåben’ (alle myndigheder og medier), ’den sikreste vaccine nogensinde’ (Brostrøm) og ’vores tids svar på månelandingen’ (Senderovitz). Synes du de ord beskriver Covid-19-vaccinen godt?

Uddybning: Nej.

9: Vurderer du, at Danmark har taget sig godt af de mennesker, der har oplevet/oplever bivirkninger, alt fra svære til invaliderende, ved Covid-19-vaccinen?

Uddybning: Disse mennesker er blevet fuldstændig svigtet.

10: Synes du det officielle Danmark har kommunikeret Covid-19-vaccinen på en nogenlunde virkelighedstro og objektiv måde til befolkningen? Tillægsspørgsmål: Har myndigheder i Danmark generelt ’fulgt videnskaben’ i forhold til Covid-19-vaccinen?

Uddybning: I starten fulgte man de publicerede studier og den entusiasme, som fulgte med. Jeg har selv pandemien igennem argumenteret for, at man skulle reservere vaccinerne til risikogrupper (>65 år og kronisk syge). Der hvor det virkelig begyndte at blive uvidenskabeligt var ifbm. vaccination af de yngre aldersgrupper og i særdeleshed de 5-11-årige (december 2021 – januar 2022), en udrulning man iværksatte trods af, at SSI havde et preprint klar før jul som indikerede, at vaccination af voksne kun var associeret med 55% beskyttelse mod smitte med omikronvarianten, i 1 måned!

Kejseren havde ikke noget tøj på, da hundredetusindevis af børn skulle vaccineres med en vaccine som myndighederne allerede vidste var de facto effektløs mod omicron hos voksne.

Psst! siger tak for besvarelserne til Frederik Schaltz-Buchholzer.

Foto: Depositphotos

TIL FORSIDEN

Konceptet er enkelt: Vi stiller de præcist samme 10 spørgsmål på skrift til en række relevante aktører – de aktører, du kender fra Covid-19-dækningen/Covid-19-debatten. De samme 10 spørgsmål med mulighed for at uddybe hvert svar. Psst! kan ikke stille opfølgende spørgsmål. Svarene bliver ikke på nogen måde redigeret eller skåret i – bliver bragt i fuld længde. Vi flytter ikke ét komma.

Læs også: De samme 10 spørgsmål kap. 1

Det er Psst!s opfattelse, at det er vigtigt at få besvaret de enkle spørgsmål – som en slags finger i jorden: Hvor står vi lige nu? Hvad siger de forskellige relevante aktører om Covid-19-vaccinen her i maj 2024?

Vi kan allerede nu afsløre, at uenigheden om ‘facts’ om Covid-19-vaccinen er utroligt stor. Så stor, at det umiddelbart er svært at begribe hvordan det kan lade sig gøre. Det får du allerede en smagsprøve på i næste kapitel, hvor Frederik Schaltz-Buchholzer, der er læge, PhD og adjunkt indenfor vaccineforskning på Klinisk Institut, Syddansk Universitet og Bandim Health Project, kommer med sine besvarelser.

Spørgsmålene er blevet sendt til 16 af landets mest eksponerede/debatterede kapaciteter på forskellige felter. Eksperter, myndigheder, læger, kendte mennesker i forhold til Covid-19-debatten og/eller -dækningen.

Lægemiddelstyrelsen åbner nu besvarelserne.

Først skal vi uddybe, at Lægemiddelstyrelsen i forbindelse med deres besvarelser skriver således til Psst!:

“Du kan ikke citere én bestemt person for svarene, da spørgsmålene angår flere forskellige afdelinger i styrelsen. Derfor må du nøjes med at citere ”Lægemiddelstyrelsen”. Der er et par af spørgsmålene, som ligger uden for Lægemiddelstyrelsens ansvarsområde. Derfor har vi ikke forholdt os til dem.”

Og så videre til spørgsmålene og svarene:

Læs også: Twitter Files på dansk kap. 2: Sådan manipulerede Twitter Covid-debatten

Spørgsmål og svar

1: Er Covid-19-vaccinen sikker og effektiv?
Ja. Der findes omfattende dokumentation for, at vaccinerne er effektive og sikre. Vaccinerne er blevet anvendt til milliarder af mennesker over hele verden, og lægemiddelmyndighederne har overvåget sikkerheden, lige siden de blev udviklet og taget i brug.

Uddybning: Du kan finde masser af information i vores vaccinetema på hjemmesiden: Vacciner mod covid-19 (laegemiddelstyrelsen.dk). Herudover har vi løbende, siden pandemien brød ud, informeret via hjemmesiden, pressen og sociale medier om vaccinernes udvikling, godkendelse, effekt og bivirkninger. Du kan således også finde tidligere udsendte nyheder, ligesom Det Europæiske Lægemiddelagentur EMA har omfattende information på deres hjemmeside.

2: I dag (maj 2024) anbefaler Danmark gravide og alle over 65 år at blive vaccineret imod Covid-19. Flugter de anbefalinger efter din opfattelse med god videnskab?
Ja, vaccinerne er sikre både for ældre mennesker og for gravide. Ift. gravide, så har Det Europæiske Lægemiddelagentur lavet en gennemgang af studier med 65.000 gravide. Jf. gennemgangen (link herunder) så er der ikke fundet tegn på øget risiko for aborter eller komplikationer ved graviditeten hos mødre eller deres ufødte børn. I overvågningen af indberettede bivirkninger i Danmark er der heller ikke konstateret nogen sammenhæng mellem vaccinerne og spontane aborter. Vores bivirkningsovervågning viser heller ingen særlige risici for ældre over 65 år. Tværtimod har denne aldersgruppe haft den største risiko for at blive alvorligt syg af corona, hvorfor det er anbefalet at tilbyde revaccination til denne aldersgruppe.

Uddybning: COVID-19: latest safety data provide reassurance about use of mRNA vaccines during pregnancy | European Medicines Agency (europa.eu)

3: I Danmark var 5-11-årige den yngste målgruppe, som vi anbefalede at blive vaccineret imod Covid-19. Fulgte vi videnskaben, da vi traf den beslutning?
Ja, de vacciner, der er blevet anvendt til børn i Danmark, er testet i kliniske studier, som de pædiatriske eksperter hos EMA har været med til at kvalitetssikre.

Uddybning: Se mere information her: Spørgsmål og svar om vacciner til børn (laegemiddelstyrelsen.dk)

4: I andre lande som fx USA og Canada vaccinerer man spædbørn fra 6 måneder mod Covid-19. Bør vi gøre det i Danmark/burde vi have gjort det i Danmark? Dette spørgsmål ligger uden for Lægemiddelstyrelsens ressort, så det forholder vi os ikke til.

5: Vurderer du, at produktsikkerheden omkring Covid-19-vaccinen har været/er god?
Ja. Der har ikke været forskel på de krav, som er stillet til fremstilling af vaccinerne, og de krav, vi stiller til fremstilling af alle andre lægemidler.

6: Er det korrekt, at der er udeklareret indhold, som eksperter verden over anser for stærkt problematisk, i Covid-19-vaccinen?
Nej, det er ikke korrekt. Du kan finde mere information om vaccinernes indhold både i vores vaccinetema, på EMA-s hjemmeside og i vaccinernes produktinformation. Vaccinerne blev endvidere gransket grundigt i forbindelse med godkendelsesprocessen hos lægemiddelmyndighederne, før de fik deres markedsføringstilladelse.

7: WHO (blandt andre) påstår, at Covid-19-vaccinen har reddet 20 millioner liv. Finder du det tal troværdigt/sandsynligt? Tillægsspørgsmål: Flugter tallet 20 millioner reddede liv med din opfattelse af Covid-19-vaccinens sikkerhedsprofil? Dette spørgsmål ligger uden for Lægemiddelstyrelsens ressort, så det forholder vi os ikke til.

8: Corona-vaccinen er fra officiel side i Danmark blevet kaldt for ’et mirakel’ (flere myndigheder og medier), ’et supervåben’ (alle myndigheder og medier), ’den sikreste vaccine nogensinde’ (Brostrøm) og ’vores tids svar på månelandingen’ (Senderovitz). Synes du de ord beskriver Covid-19-vaccinen godt?

mRNA-teknologien har været under udvikling i mange år, og i de seneste tyve år har verden været ramt af en lang række pandemier/epidemier. Derfor var man dels forberedt på, at vi en dag kunne blive ramt af en verdensomspændende pandemi, og forskerne/vaccineproducenterne var ikke på fuldstændig bar bund, da de skulle udvikle vacciner, som kunne bruges til at beskytte folk imod alvorlig sygdom og død forårsaget af corona. Set i det lys, er det fuldt forståeligt, at de daværende direktører fra sundhedsmyndighederne var meget begejstrede for, at det lykkedes at udvikle de meget effektive og sikre vacciner, netop da verden havde mest brug for dem.

Uddybning: Se evt. afsnittet om vaccineudvikling, hvor der er mere historik, i vores tema: Vacciner mod covid-19 (laegemiddelstyrelsen.dk)

9: Vurderer du, at Danmark har taget sig godt af de mennesker, der har oplevet/oplever bivirkninger, alt fra svære til invaliderende, ved Covid-19-vaccinen?
Lægemiddelstyrelsen overvåger indberetninger om formodede bivirkninger og reagerer, hvis der er mønstre i data, der kan være tegn på hidtil ukendte bivirkninger eller fx at en bivirkning forekommer med en anden frekvens end hidtil antaget. Vi har gjort en stor indsats for at informere om mulige bivirkninger ved vaccinerne, både de kendte og de bivirkninger, der er blevet fundet, efterhånden som vaccinerne blev taget i brug. Vi har løbende meldt ud om de indberettede bivirkninger (i de første år opdaterede vi bivirkningsoverblikket ugentligt), og vi har meldt ud via hjemmeside, presse og sociale medier, hver gang en mulig ny bivirkning har været undersøgt. På den måde har vi haft stort fokus på at give befolkningen retvisende og hele tiden opdateret information om bivirkninger og et oplyst grundlag for at træffe deres eget valg om vaccination. Det er imidlertid ikke Lægemiddelstyrelsen, der har den direkte patientkontakt, så vi kan ikke vurdere, om den enkelte patient føler, at de har fået den nødvendige hjælp, hvis vedkommende har haft behov for at søge læge.

10: Synes du det officielle Danmark har kommunikeret Covid-19-vaccinen på en nogenlunde virkelighedstro og objektiv måde til befolkningen? Tillægsspørgsmål: Har myndigheder i Danmark generelt ’fulgt videnskaben’ i forhold til Covid-19-vaccinen? Vi kan kun svare på Lægemiddelstyrelsen vegne og henviser her til de ovenstående svar. Lægemiddelmyndighederne i Danmark, EU og resten af verden har overvåget vaccinernes effekt og bivirkninger meget tæt, vi har fulgt med i nye studier/forskningsprojekter, der er blevet publiceret i anerkendte tidsskrifter, vi har arbejdet sammen med andre relevante myndigheder og eksperter fra fx universiteter og andre institutioner, så ja, vi har ’fulgt videnskaben’, hvilket også er, hvad vi gør i vores daglige arbejde i øvrigt, og vi har i samarbejde med andre relevante myndigheder i Danmark og EU haft stort fokus på at informere befolkningen om coronavacciner, coronabehandlingslægemidler og andre coronarelaterede emner inden for Lægemiddelstyrelsens ansvarsområde.

Psst! siger tak til Lægemiddelstyrelsen for besvarelsen.

Foto: Depositphotos

TIL FORSIDEN

Konceptet er enkelt: Vi stiller de præcist samme 10 spørgsmål på skrift til en række relevante aktører – de aktører, du kender fra Covid-19-dækningen/Covid-19-debatten. De samme 10 spørgsmål med mulighed for at uddybe hvert svar. Psst! kan ikke stille opfølgende spørgsmål.

Svarene er som de er – og bliver bragt som de er. Naturligvis helt frivilligt om man ønsker at uddybe. Svarene bliver ikke på nogen måde redigeret eller skåret i – bliver bragt i fuld længde. Skulle man fx ønske at fortælle journalisten hvor dumme de her spørgsmål er, er det naturligvis ok. Vi håber alle vil deltage. Og svare som de ønsker.

Det er Psst!s opfattelse, at det er vigtigt at få besvaret de enkle spørgsmål – som en slags finger i jorden: Hvor står vi lige nu? Hvad siger de forskellige relevante aktører om Covid-19-vaccinen her kort før maj 2024?

Spørgsmålene er stillet af et kritisk medie – et medie, der ikke forbinder Covid-19-vaccinen med et mirakel, det ved alle, der har fået spørgsmålene. Intet skjult der.

Spørgsmålene er blevet sendt til 16 af landets mest eksponerede/debatterede kapaciteter på forskellige felter. Eksperter, myndigheder, læger, kendte mennesker i forhold til Covid-19-debatten og/eller -dækningen.

Få har svaret. Andre overvejer og vi håber, at de gerne vil deltage. Andre, heldigvis kun få pt, har meldt helt fra. Andre igen, de fleste, har ikke svaret på hverken primær mail eller opfølgning.

Vi bringer svarene løbende – første besvarelse er klar i løbet af ugen.

Læs også: Twitter Files på dansk kap. 2: Sådan manipulerede Twitter Covid-debatten

Spørgsmålene er:

1: Er Covid-19-vaccinen sikker og effektiv?

Uddybning:

2: I dag (april 2024) anbefaler Danmark gravide og alle over 65 år at blive vaccineret imod Covid-19. Flugter de anbefalinger efter din opfattelse med god videnskab?

Uddybning:

3: I Danmark var 5-11 årige den yngste målgruppe, som vi anbefalede at blive vaccineret imod Covid-19. Fulgte vi videnskaben, da vi traf den beslutning?

Uddybning:

4: I andre lande som fx USA og Canada vaccinerer man spædbørn fra 6 måneder mod Covid-19. Bør vi gøre det i Danmark/burde vi have gjort det i Danmark?

Uddybning:

5: Vurderer du, at produktsikkerheden omkring Covid-19-vaccinen har været/er god?

Uddybning:

6: Er det korrekt, at der er udeklareret indhold, som eksperter verden over anser for stærkt problematisk, i Covid-19-vaccinen?

Uddybning:

7: WHO (blandt andre) påstår, at Covid-19-vaccinen har reddet 20 millioner liv. Finder du det tal troværdigt/sandsynligt? Tillægsspørgsmål: Flugter tallet 20 millioner reddede liv med din opfattelse af Covid-19-vaccinens sikkerhedsprofil?

Uddybning:

8: Corona-vaccinen er fra officiel side i Danmark blevet kaldt for ’et mirakel’ (flere myndigheder og medier), ’et supervåben’ (alle myndigheder og medier), ’den sikreste vaccine nogensinde’ (Brostrøm) og ’vores tids svar på månelandingen’ (Senderovitz). Synes du de ord beskriver Covid-19-vaccinen godt?

Uddybning:

9: Vurderer du, at Danmark har taget sig godt af de mennesker, der har oplevet/oplever bivirkninger, alt fra svære til invaliderende, ved Covid-19-vaccinen?

Uddybning:

10: Synes du det officielle Danmark har kommunikeret Covid-19-vaccinen på en nogenlunde virkelighedstro og objektiv måde til befolkningen? Tillægsspørgsmål: Har myndigheder i Danmark generelt ’fulgt videnskaben’ i forhold til Covid-19-vaccinen?

Uddybning:

Foto: Depositphotos

TIL FORSIDEN

I november 2023 annoncerede Pfizer, at medicinalfirmaet havde sagsøgt Polen på grund af manglende betalinger for 60 millioner doser af COVID-19-vaccinen. Pfizer kræver op mod 9 milliarder kroner af Polen.

Baggrunden for det retslige sammenstød er den enorme aftale på 1,8 mia. doser Covid-19-vaccine, som EU-Kommissionen indgik med Pfizer i 2021. Aftalen, der er omgærdet af så mystiske omstændigheder. Især udvekslingen af hemmelige tekstbeskeder og telefonsamtalerne mellem Ursula Von der Leyen og Pfizers øverste, Albert Bourla, er betændt. Hemmelighedskræmmeriet og de mange ubesvarede spørgsmål er fortsat status.

”Pfizer og BioNTech søger at holde Polen til landets forpligtelser for COVID-19-vaccineordrer afgivet af den polske regering, som en del af kontrakten om at levere til EU, der blev underskrevet i maj 2021,” sagde en talsmand for Pfizer til det internationale medie Politico i november 2023 og tilføjede, at BioNTech tilslutter sig også sagen.

Her finder du alle foreløbige kapitler i artikelserien:

Ursulas tavshed kap. 1 (del 1 af 2)

Ursulas tavshed kap. 2 (del 2 af 2)

Ursulas tavshed kap. 2: Baggrunden

Ursulas tavshed kap. 3: Danmark ’nødt til’ kafkask overindkøb

Ursulas mængdefordyrelse

I 2021 underskrev Kommissionen en ny kontrakt med Pfizer for op til 1,8 milliarder doser COVID-19-vaccine. Denne fælles købsaftale, som Kommissionen har forhandlet på vegne af EU-landene, forværrede blokkens tidligere aftale og ifølge Politico har EU angiveligt betalt op mod 25% i merpris pr. dosis, selvom altså bestillingen på op til 1,8 mia. doser ellers godt kunne tænkes at opfylde kravene for en mængderabat.

Aftalen binder lande til at købe doser, som de ikke har brug for. Det er der i forvejen mange beviser på – i Danmark er 2022 og de 26,5 mio. doser vi købte kun til det år et godt eksempel – og det kommer igen til udtryk i retssagen mellem Pfizer og Polen.

Ursula Von der Leyen afviser pure at diskutere den rolle, hun har spillet i forhandlingerne, der gik forud for aftalen. Og de hemmelige tekstbeskeder mellem Von der Leyen og Bourla forbliver missing in action.

For dyrt for Polen

I april 2022 meddelte den daværende polske sundhedsminister Adam Niedzielski, at landet var holdt op med at tage imod vaccineleverancer. Han hævdede, at Polen havde benyttet en force majeure-klausul i kontrakten med henvisning til økonomisk belastning forårsaget af Ukraine-krigen. Han forklarede også, at landet overhovedet ikke havde behov for den enorme mængde Covid-19-vacciner, som landet blev tvunget til at modtage. Han lod forstå, at aftalen kostede Polen alt for dyrt.

Kort tid efter fik Polen opbakning. En gruppe på ni andre lande, alle fra Øst- og Centraleuropa, klagede over, at de sad fast i kravet om at bruge penge på doser, de ikke havde brug for. Endda i en tid med heftig økonomisk turbulens. Landene pressede Kommissionen for at genåbne aftalen og rejste spørgsmålet gentagne gange på møder mellem EU’s sundhedsministre.

Da vaccinationsraterne faldt, begyndte lande uden for den central- og østeuropæiske gruppe at tilslutte sig opfordringen til en genforhandling. Snart efter fulgte et krav om større gennemsigtighed i de oprindelige forhandlinger mellem Pfizer og Kommissionen. “Hvad blev lovet? Vi vil rigtig gerne vide det,” sagde den belgiske ambassadør Pierre Cartuyvels i december 2022.

Læs også: Twitter Files på dansk – kapitel 1

9 milliarder kroner

I maj i år annoncerede Kommissionen en genforhandling af den eksisterende aftale. Det reducerede – med et uspecificeret beløb – antallet af udestående doser, mens leverancerne også ville være mere spredte ind i 2026. Polen nægtede dog at tilmelde sig den reviderede aftale.

Pfizers regning til Polen kan nå op på 1,2 milliarder euro (ca. 9 milliarder kroner) baseret på en pris på 19,50 euro pr. dosis som rapporteret af Financial Times (de nøjagtige detaljer i kontrakten forbliver hemmelige). Og for Pfizer er sagen et klart signal til ethvert land, der måtte ønske at slippe for at betale, hvad de skylder – altså hvad Pfizer mener, at landene skylder.

Siden Pfizer selv i november 2023 annoncerede, at de nu tager Polen i retten, har der i det store hele været stille om sagen.

Psst! holder naturligvis øje med sagen.

[email protected]

ILLUSTRATION: Mads Ortmann

I kapitel 5 kigger Psst! nærmere på opgøret mellem New York Times og EU-Kommissionen. DEN KAN DU LÆSE LIGE HER

TIL FORSIDEN

Direkte kilder:

https://www.politico.eu/article/pfizer-is-suing-poland-over-covid-vaccines-this-is-how-we-got-here

https://www.bmj.com/content/383/bmj.p2810

https://www.romania-insider.com/romania-may-coordinate-defense-poland-hungary-pfizer-lawsuit-2024

https://www.brecorder.com/news/40279597

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38016715

https://www.pap.pl/en/news/poland-hopes-some-agreement-pfizer-over-undelivered-vaccines

I 2021 forsøgte den 40-årige mand at snyde sig til et coronapas ved at tilbyde vaccinatøren 1000 kroner for at registrere ham som vaccineret. Men altså uden at få indsprøjtet produktet fra Johnson & Johnson.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) vurderede senere i 2021, at det er sandsynligt, at COVID-19 vaccinen fra Johnson & Johnson kan være årsag til alvorlige tilfælde af blodpropper. Derfor besluttede Sundhedsstyrelsen at fortsætte det nationale vaccinationsprogram uden at bruge COVID-19-vaccinen fra Johnson & Johnson.

Overfor DR gengiver ’Jens’ forløbet i vaccinationscenteret i Øksnehallen i København:

”Hun siger, at der er stor risiko for blodprop. Så tænker jeg, at det da egentlig er vanvittigt at give mig vaccinen. Jeg spørger, om hun ikke kan gøre et eller andet, så jeg kan få min frihed igen? Først siger hun nej. Så tilbyder jeg hende 500 kroner. Og så 1.000 kroner. Jeg husker ikke, hvordan hun reagerer. Men hun siger i hvert fald nej, og så rejser jeg mig op og går,” siger den 40-årige.

Så ‘Jens’ forlader altså vaccinationscenteret i Øksehallen. Uden stik og uden coronapas.

40-årige ‘Jens’ taler med programmet ‘Update’ udenfor Københavns Byret (Screenshot fra dkdox.tv).

Læs også: MEP buh’et og gjort tavs efter korruptions-beskyldninger

Jeg skal ikke i nærheden af de vacciner

Københavns Byret har valgt at frifinde manden, fordi retten har vurderet, at vaccinatøren, der var ansat af lægefirmaet Practio, ikke var beskyttet af reglerne om bestikkelse af personer i det offentlige. Og det flugter med de argumenter, som den 40-åriges forsvarer, advokat Poul Helmuth Petersen, har fremlagt i retten.

”Der er ikke nogen tvivl om, at min klient har tilbudt penge for at slippe. Det burde ikke være sket. Det er ikke en handlemåde, der i orden,” siger advokaten til DR.

Mediet dkdox.tv har i programmet ’Update’ interviewet ’Jens’ både umiddelbart efter turen i retten, og Update var også med, da han skulle modtage dommen en uge senere. Anklageren havde krævet 20 dages fængsel, der muligvis kunne gøres betinget.

Til Update siger Jens, at han endte med aldrig at blive vaccineret mod corona.

”Jeg skal ikke i nærheden af de vacciner. Jeg har haft corona, og utroligt nok var det for et år siden ikke nok til fx at kunne komme til Bali. Jeg skal ikke have de vacciner, det skal jeg ikke,” siger ’Jens’, der reagerer med stor glæde, da frifindelsen tikker ind:

”Det er dejligt. Dejligt, at der er retfærdighed til i Danmark. Mere af det, tak. Nu blev det en god onsdag,” siger han.

Du kan se Updates interviews og ikke mindst ’Jens’ reaktion på sin frifindelse lige her

[email protected]

TIL FORSIDEN

Det store spørgsmål: Hvorfor vælge konkret at sætte fokus på EU-Kommissionsformand, Ursula Von der Leyen, der nu undersøges af den europæiske anklagemyndighed (EPPO) for blandt andet korruption og interessekonflikt?

Fordi der er en gigantisk – og massivt underfortalt – historie gemt i hvordan Ursula von der Leyen via hemmelige tekstbeskeder og telefonsamtaler med Albert Bourla, Pfizers øverste, i 2021 forhandlede køb af 1,8 mia doser Covid-19-vaccine til EU.

Aftalen har en værdi af hundreder af milliarder kroner. Beløbet er efter alt at dømme mindst €21,5 mia – ca. 162 mia. kr.. Det tal kommer fra Financial Times. Det store internationale politiske medie Politico melder om €35 milliarder – ca. 260 mia. kr.. New York Times taler om endnu større beløb. Derfor vil vi i artikelserien referere til tallet som ’hundreder af milliarder kroner’.

Vi tager det fra en ende af. Den næste håndfuld kapitler er mere eller mindre færdige, og der er flere på vej.

En tåget omgang

Psst! vil som det første danske medie fortælle historien om EU’s indkøbsaftale i en sammenhæng: Ursula Von der Leyens rolle, de mange verserende retssager med EU-indkøbsaftalen som slagplads og hvordan Danmark konkret blev tvunget til at betale mange milliarder kroner for vacciner, som alle vidste, at vi aldrig havde – og ville få – brug for.

Vi kommer til at dokumentere sagens konkrete oplysninger med kilder som blandt andre Politico, New York Times, Financial Times, The Telegraph, Reuters m. fl. Og de mange spørgsmål, som vi stiller igennem serien, er spørgsmål, som vi vil forsøge at blive klogere på.

Vi vil dokumentere, at EU’s indkøbsaftale med Pfizer er en ugennemsigtig, tåget og stærkt mistænkelig aftale, der rejser et utal af konkrete spørgsmål. Vi vil i artikelserien gerne stille de spørgsmål klart og tydeligt og i en sammenhæng. Vi vil gerne tale med kloge mennesker, der har ekspertise på forskellige relevante områder. Vi håber, at de også gerne vil tale med os.

Og i modsætning til samtlige andre danske medier tør vi op- og belyse i stedet for at tie.

Ursula Von der Leyen undersøges af den europæiske anklagemyndighed (EPPO) for blandt andet korruption og interessekonflikt (Foto: Depositphotos)

Spørgsmålene

Hvad var indholdet i de tekstbeskeder, der blev udvekslet mellem Ursula von der Leyen og Albert Bourla?

Hvorfor må vi ikke se beskederne?

Hvorfor sikrede EU sig 1,8 mia. doser vaccine?

Hvorfor er der samme mønster over hele EU, hvor hvert land modtog op til 10 doser pr. borger, der rent faktisk kunne modtage Covid-19-vaccinen, bare i løbet af et år?

Og hvorfor er det overhovedet relevant for dig? Det er blandt andet relevant fordi Ursula Von der Leyens aftale har kostet dig og dine medborgere, og stadig koster dig og dine medborgere, dyrt. Meget dyrt. Danmark skærer ind til benet på hospitaler og plejefaciliteter, mens vi alene i 2022 forærer absolut mindst 3,3 mia. kr. væk til Pfizer. Vi brugte – og bruger – kun en brøkdel af de Covid-19-vacciner, som vi bliver tvunget til at købe, og regningen for det ufattelige spild er milliarder og atter milliarder af kroner. Skatteydernes penge.

Læs også: Velkommen til Psst!

Hvor kom tallet 26,5 mio. fra?

Danmark i 2022 er et godt eksempel på det abnorme overindkøb, der er mønsteret over hele EU. Vi købte mindst 26,5 mio doser Covid-19-vaccine til langt over 3 milliarder kroner – kun til 2022. Det er svært at forestille sig, at Danmark brugte bare en enkelt million af de doser, men lad os for eksemplets skyld alligevel gå ud fra det. Det giver mindst 25,5 millioner doser i overskud og mere end 3 milliarder kroner spildt.

Hvor kom tallet 26,5 millioner doser fra? Konkret.

Hvordan kunne Finansudvalget i april ’22 godkende det indkøb?

Hvordan kunne alle partierne stemme for?

Hvor står det?

Hvad har spildte vacciner i alt kostet Danmark fra start til nu? Vi ved, at det er mange milliarder kroner – hvor mange milliarder taler vi om? Et klart svar ville give et bredere perspektiv i forhold til næste gang vi erfarer at det danske sundhedsvæsen sparer dyner og måltider til patienterne, borgerne, væk.

Vi vil i sidste ende gerne vide: Kom tallet 26,5 millioner doser som en ordre – som et resultat af Ursula Von der Leyens hemmelige tekstbeskeds-aftale med Albert Bourla? Hvis ja: Hvordan? I hvilken form? Hvor står der præcist i den her indkøbsaftale, som der ofte refereres til, at Danmark skal købe (mindst) 26,5 mio. doser Covid-19-vaccine alene i 2022? Hvor kom tallet 26,5 mio doser (mindst) konkret fra? Hvor kan vi SE det eller de tal sort på hvidt?

Hvad med pengene? Klarheden – beløbene, der er afregnet og bogført krone for krone?

Hvor meget er der i alt blevet købt Covid-19-vacciner for i EU? Fra start til nu.

Er der styr på indkøbsaftalens finanser? Alt omkring vaccine-indkøbsaftalen er skjult, tåget, ugennemsigtigt. Hvor er regnskabet for EU’s indkøbsaftale til hundreder af mia. kr.? Er en aftale af den her enorme størrelse sikret grundigt og holdt minutiøst regnskab med, så alle mistanker om fx korruption ’sikkert og effektivt’ kan slås ned? Hvor ser vi det henne?

Vi vil belyse de igangværende retssager. Der er retssager, der alle omhandler tekstbeskederne og indkøbsaftalen generelt, over det hele – blandt andre New York Times, Polen, Rumænien og Ungarn har sager kørende mod Pfizer. 

Når vi at få svar før Ursula von der Leyen sætter sig til rette til yderligere fem år på posten? Hvis hun gør. Den tidligere tyske minister har allerede annonceret, at hun stiller op som kommissionsformand for den næste kommission, der skal træde til efter Europa-Parlamentsvalget d. 9. juni 2024.

Det startede som pral – hun var frelseren, der gav sejrsinterview til New York Times. Nu er hun tavs. Illustration: Mads Ortmann for Psst!

De tavse danske medier

De danske medier er 100% enige om, at EU’s største medicinal-aftale i historien, et kafkask overindkøb, der blev indgået under dybt mistænkelige og besynderlige forhold, og som har afledt retssager til højre og venstre, og som også har kostet Danmark voldsomt dyrt, ikke er en historie. Først i april 2024 kom de første små pip fra dele den danske presse, der ikke længere kunne ignorere, at topanklagere fra den europæiske anklagemyndighed (EPPO) lige nu efterforsker Ursula Von der Leyens rolle i den store vaccine-indkøbsaftale. Hun står anklaget for ‘indblanding i offentlige funktioner, at slette sms’er, korruption og interessekonflikt’. De fleste danske medier bragte pligtskyldigt et Ritzau-telegram, og det var så det.

Bortset fra de her helt nye historier, som ikke længere kunne ignoreres, har de danske medier hele vejen igennem været tavse. Mange af de danske medier har fortsat ikke spenderet ét bogstav på sagen. Hvordan kan det være? Er det måske fordi, at den mest uangribelige af alle helligdomme, Covid-19-vaccinen, indtager en så central plads i historien? Det supervåben af en vaccine vil medierne jo meget nødigt på nogen som helst måde være kritiske overfor, så er det måske forklaringen? Er Covid-19-vaccinen blevet brugt som den skinnende genstand, der skulle fjerne fokus fra et milliard-kup mod EU-borgerne?

De enige danske medier

De etablerede danske medier har altså frem til april 2024 været helt enige om ikke på nogen måde at dække Ursula Von der Leyens hemmelige tekstbeskeds-aftale. De har ellers kilder til rådighed som fx New York Times, Politico, Telegraph og endda Reuters – internationale medier, som de danske medier typisk har en stor forkærlighed for (og åbenlys tiltro til).

Men den forkærlighed gælder så ikke, når det handler om Ursula Von der Leyens hemmelige tekstbeskeds-aftale. Vi vil i løbet af artikelserien søge at blive klogere på hvorfor de danske medier i samlet flok konkluderer, at EU’s indkøb af 1,8 milliarder doser Covid-19-vaccine og Ursula Von der Leyens rolle i den aftale, ikke er et bogstav eller indslag værd.

At Danmark i 2022 købte mindst 26,5 millioner doser Covid-19-vaccine, hvoraf vi måske (højt sat) brugte en enkelt million doser og dermed måtte skaffe os af med +25 millioner doser vaccine til mange milliarder kroner, har heller aldrig vækket pressens nysgerrighed. Måske pressen en dag vil svare på hvordan hele sagen konkret ikke er en historie.

LÆS SIDSTE DEL AF KAPITEL 1 LIGE HER

Illustration: Mads Ortmann

[email protected]

Til forsiden

Psst! Har du husket at dele historien?