Illusionen om, at “intet går i mælken” er ikke bare bristet. Nu bliver fortællingen også ændret.

Fødevarestyrelsen erkender overfor Psst! at Fødevarestyrelsen godt kunne “omtale flere detaljer fra EFSAs (Den Europæiske Fødevare Autoritet) redegørelse om Bovaer,” og Fødevarestyrelsen har nu helt konkret ændret i flere tekstafsnit i deres beskrivelser af Bovaer på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Dermed vil de danske forbrugere nu for første gang – sort på hvidt, offentligt og lettilgængeligt – kunne orientere sig om, at Bovaer rent faktisk efterlader noget i mælken: NOPA (3-nitrooxypropionsyre), et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer.

Bovaer har siden 1. januar 2025 været påkrævet i Danmark, der som det første land i verden gjorde brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark med over 50 malkekøer.

NOPA er nu offentlig tilgængelig viden

Hvad har Fødevarestyrelsen så konkret ændret?

I oplysningsmaterialet her stod der før, at:

“Videnskabelige undersøgelser viser, at Bovaer bliver fuldstændigt nedbrudt i koens mave, og at der ikke er rester af Bovaer i hverken mælk eller kød. EFSA vurderer derfor, at Bovaer ikke udgør en risiko for forbrugerne, ligesom det heller ikke påvirker dyrenes sundhed negativt.”

Det har Fødevarestyrelsen nu rettet til:

“Videnskabelige undersøgelser viser, at Bovaer bliver nedbrudt i koens mave. Forbrugerne, der køber mælk og kød, bliver dermed ikke udsat for Bovaer. De videnskabelige undersøgelser viser også, at nedbrydningsproduktet NOPA fra Bovaer kan findes i meget lave koncentrationer i mælk fra køer, der er blevet fodret med Bovaer.  Imidlertid udgør det ikke en risiko. EFSA vurderer samlet set, at Bovaer ikke udgør en risiko for forbrugerne, ligesom det heller ikke påvirker dyrenes sundhed negativt.”

Og i kommunikationen her stod der før, at:

“EFSA har blandt andet vurderet stoffet i forhold til dyresundhed, fødevaresikkerhed, miljø og arbejdsmiljø. Konklusionen er, at Bovaer ikke giver anledning til bekymring for dyrenes sundhed og forbrugernes sikkerhed eller for miljøet, hvis man bruger det efter reglerne. Det skyldes, at Bovaer bliver fuldstændig nedbrudt i koens mave, og der ikke findes rester i hverken mælk eller kød.

Et fodertilsætningsstof kan ikke godkendes, hvis stoffet eller nedbrydningsprodukter påvirker fødevaresikkerheden negativt.”

Det har Fødevarestyrelsen rettet til:

“EFSA har blandt andet vurderet stoffet i forhold til dyresundhed, fødevaresikkerhed, miljø og arbejdsmiljø. De videnskabelige undersøgelser viser, at Bovaer bliver nedbrudt i koens mave. Forbrugerne, der køber mælk og kød, bliver dermed ikke udsat for Bovaer.

De videnskabelige undersøgelser viser også, at nedbrydningsproduktet NOPA fra Bovaer kan findes i meget lave koncentrationer i mælk fra køer, der er blevet fodret med Bovaer.  Imidlertid udgør det ikke en risiko.

Konklusionen er, at Bovaer ikke giver anledning til bekymring for dyrenes sundhed og forbrugernes sikkerhed eller for miljøet, hvis man bruger det efter reglerne.”

Rettelser – eller måske snarere opgradering – slut.

NOPA er dermed ikke længere en velbevaret hemmelighed.

Forbrugerne, der hele tiden med rette har været skeptiske overfor Bovaer, skal ikke længere stå model til udskamning, hån, angreb, øgenavne, latterliggørelse. Myndigheder, ministre, formænd og ikke mindst de forbrugerforagtende danske medier på statens støtteben kom til kort.

Konspirationsteorien om, at “intet gik i mælken” er nu debunked. Psst! fik det resultat.

Forbrugerne blev fortalt – fra ALLE sider – at Bovaer på ingen måde ‘spilder’ over i mælken. Og at Bovaer er 100% sikkert og effektivt.

Den første del af fortællingen er nu faldet.

Psst!s journalistik giver konkrete resultater for danske borgere og forbrugere, mens resten af medierne er i komplet forbruger-foragtende symbiose med myndighederne. Støt vores arbejde her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

‘Konspirationsteoretikerne’ havde ret

Mediernes udskammende, finger-pegende, hånlige, aggressive, myndighedsleflende, Arla-pleasende og forbruger-foragtende dækning er rigt dokumenteret på Psst! Stor og vigtig historie. Især nu.

Som Psst! også har dokumenteret i løbet af artikelserien om Bovaer, har langt størstedelen af den kritik, der er kommet fra forbrugerne mod Bovaer, været reel. Fra ægte forbrugere med ægte bekymringer, ægte kritik og ægte meninger.

Og et spørgsmål er hele tiden gået igen og igen: Går det i mælken?

NEJ, lød svaret. Og benægtelsen blev ledsaget af udskamning og latterliggørelse.

Myndigheder, eksperter og medierne fortalte danskerne, at hvis du er skeptisk overfor Bovaer, er du “konspirationsteoretiker”. En del af et “rabiat mindretal”, der ikke synes, at det lyder særligt lækkert, at der nu bliver tilsat obligatorisk kemi, der roder ved koens naturlige system. Du er også “skør”, og tror sikkert på, at Bill Gates og 5G og corona og mikrochips i regndråberne på en eller anden måde har noget med Bovaer at gøre.

Skammeligt.

Alle Psst!s historier om Bovaer lige her (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

Måske en dag..?

Og husk endelig grunden til, at koen i det hele taget skal have tilsat Bovaer i foderet:

Bovaer virker ikke forebyggende mod kræft eller bidrager på anden vis den danske folkesundhed i den rigtige retning. Sådan er det ikke.

Bovaer skal sikre, at koen udleder 8% mindre metan. Myndigheder og medier sagde i øvrigt 30 procent for under et år siden, nu er det så 8 procent.

Men om det er 8 procent, 20 procent eller 40 procent er ligegyldigt.

Den aktive ingrediens i Bovaer er 3-nitrooxypropanol (3-NOP), et syntetisk molekyle, der hæmmer metanproduktionen i koens vom. Det skal håndteres med topklasse sikkerhedsudstyr.

Det aktive stof er noget giftigt stads, der blandt andet er skadeligt for mandlig fertilitet, øjne og luftveje, og du ønsker absolut ikke at spise en lillebitte knivspids af det selv. Så er der dømt ba-bu ba-bu.

Og vi aner simpelthen ikke, hvad det gør ved koen. Flere undersøgelser peger på, at køerne spiser mindre, når der er Bovaer i foderet, og Dyrenes Beskyttelse, Naturfredningsforeningen og dyrlæge Jørn Erri, der indtil videre har haft ret i alt, hvad han sagde til Psst!, mistænker alle, at koen har smerter eller lider på anden vis på grund af Bovaer.

(Hvis du ikke har læst Psst!s interview med Jørn Erri, er du bagud. Kom i gang.)

Godt så! Nu er det lige meget, om det er 8% eller 40%.

Det vil forbrugerne ikke have. De synes det lyder klamt og skørt, og nu står det klart, at det er blevet skjult for dem, at mælken (og alle andre ko-produkter i øvrigt) ikke går fri, som forbrugerne ellers blev garanteret.

Der er (som minimum) NOPA i mælken, det er nu offentlig tilgængelig viden. Og vi mistænker oven i købet, at koen lider under tvungen Bovaer.

Nu må vi se om medierne har tænkt sig at informere de danske forbrugere efter den fjendske, misinformerende og myndighedssymbiotiske dækning, de har lagt for dagen.

Psst! gætter på nej.

Psst! har i øvrigt fortsat ikke fået konkret svar på det vigtige spørgsmål, som vi har stillet gentagne gange til samtlige myndigheder og relevante enkeltpersoner:

Findes der andet i mælken/ko-produkterne, som danskerne ikke har hørt om?

Men måske en dag..?

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Illusionen om, at “intet går i mælken”, når køerne fodres med Bovaer, er bristet. Psst! er meget tilfredse med vores bidrag i den sammenhæng.

Og pludselig kom nogle af de svar, der har været så utroligt svære at få. Det er jo godt. Historien udvikler sig fortsat. Men når Fødevarestyrelsen gerne vil citeres efter god citatskik, bliver de selvfølgelig det.

Men først:

Fødevarestyrelsen siger nu for første gang klart og tydeligt, at noget, som ikke var der før 1. januar 2025, er i din mælk. Som en direkte konsekvens af indførslen af obligatorisk Bovaer.

Det går stik imod, hvad forbrugerne er blevet fortalt af danske myndigheder, ministre, formænd og medier. Altså det officielle Danmark.

Forbrugerne er blevet fortalt, at intet går i mælken. At din mælk er akkurat lige så god og af lige så høj kvalitet som før 1. januar 2025, hvor Danmark som det første land i verden gjorde brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark med over 50 malkekøer.

“Bovaer bliver fuldstændigt nedbrudt i koens mave,” sagde Fødevarestyrelsen og alle andre.

Men som dyrlæge Jørn Erri sagde til Psst:

“Det går da i mælken. Det kan godt være, at det ikke er selve Bovaer, men det er så affaldsprodukterne. Det kommer da i mælken, selvfølgelig gør det det.”

Og ikke bare det.

Millioner af forbrugere har fået at vide, at hvis de vover at være kritiske overfor Bovaer, så er de skøre konspirationsteoretikere, der også tror, at der er mikrochips i regndråber. Eller noget lignende i den slags udskammende, nedladende og aggressivt latterliggørende stil. En fjendtlighed og foragt, der er designet til at få dig til at tie stille og købe dine produkter som altid.

Den nedre grænse er svær at få øje på.

Nå, men godt, at vi nu ved, at der er NOPA i mælken. Og de utallige andre ko-produkter.

Husk også, at Danmark jo er det første land i verden, der har indført brugen af obligatorisk Bovaer, så det bliver jo også spændende at se, hvordan de mælkeglade danskerne, som den første befolkning i verden, reagerer på at blive udsat for NOPA i mælken.

Bare Jørn Erri ikke igen får ret, når han siger, at:

“Jeg tror overhovedet ikke på, at det er sikkert og effektivt, jeg er tværtimod helt sikker på, at det IKKE er sikkert og effektivt. Det kan ikke undgå at have nogle sidevirkninger. Både her og nu, men også på længere sigt. Du blokerer nogle processer i hendes (koens, red.) vom, så hun ikke kan komme af med de stoffer, og hvordan skal hun så komme af med dem?”

DU KAN STØTTE PSST!s ARBEJDE HER:

Og til dig uden MitId, du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fakta om NOPA:

NOPA (3-nitrooxypropionsyre) er et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer, som anvendes til at reducere metanudledningen fra køer. Når køer indtager Bovaer, nedbrydes 3-NOP primært til 1,3-propandiol, der udskilles som kuldioxid, samt i mindre grad til NOPA. Undersøgelser har påvist tilstedeværelsen af NOPA i mælk. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vurderer dog, at disse lave niveauer ikke udgør en sundhedsrisiko for forbrugerne, da NOPA ikke er genotoksisk.

Fødevarestyrelsen svarer

Psst har af flere omgange sendt spørgsmål afsted til alle relevante myndigheder og enkeltpersoner, og samme dag som vores historie om, at der skam ER noget i mælken, udkom, kom så der svar fra Fødevarestyrelsen.

Dette spurgte vi om:

1: Vi ved nu, at NOPA er i mælken. Som en direkte konsekvens af obligatorisk Bovaer. 

Det fortæller Reuters, EFSA og Maskinbladet vender det i denne artikel.

Spørgsmål: Hvorfor har danskerne ikke fået de informationer?

2: Er der andre ting i mælken pga. obligatorisk Bovaer, som de danske forbrugere heller ikke har hørt om?

3: Hvorfor har den samlede kommunikation fra danske myndigheder igen og igen fortalt os, at intet går i mælken, når det ikke er korrekt?

4: Hvorfor skjules det faktum, at der er noget i forbrugernes mælk/øvrige ko-produkter, som ikke var der før 1. januar 2025?

5: Har danske forbrugere ikke krav på at få ren besked om de produkter, som de putter i indkøbskurven?

Fødevarestyrelsen svarer:

“Fødevarestyrelsens vurdering af brugen af Bovaer, både i forhold til fødevaresikkerhed, dyresundhed og andre faktorer, er baseret på EFSA’s risikovurdering af produktet.

  • EFSA’s risikovurdering af Bovaer har været offentligt tilgængelig siden den 19. november 2021. På Fødevarestyrelsens hjemmeside har der i lang tid været et link til EFSA’s risikovurdering.
  • Som det fremgår af rapporten, så har EFSA konkluderet, at der ikke findes Bovaer i mælk fra køer, der er fodret med Bovaer.
  • Som det også fremgår af rapporten, så har EFSA konkluderet, at en metabolit fra Bovaer, NOPA, kan findes i mælk i en meget lav koncentration.
  • EFSA har konkluderet, at NOPA udgør ikke en risiko for forbrugeren, når malkekøer fodres med Bovaer i de tilladte mængder.
  • Mælk fra køer, der har fået foder med Bovaer, er derfor en sikker fødevare.
  • Bovaer har været godkendt som fodertilsætningsstof og dermed lovligt at bruge siden den 7. april 2022.”

Oplyser altså Fødevarestyrelsen.

“Fuldstændigt nedbrudt”?

Der er fortsat en samtale med Fødevarestyrelsen i gang. Psst! mener ikke, at Fødevarestyrelsen konkret har besvaret flere af spørgsmålene, og Fødevarestyrelsen har omvendt udbedt sig dokumentation på, at Fødevarestyrelsen skulle have sagt, at “intet går i mælken”.

Den har vi sendt, og du får den her:

1:

“Videnskabelige undersøgelser viser, at Bovaer bliver fuldstændigt nedbrudt i koens mave, og at der ikke er rester af Bovaer i hverken mælk eller kød. EFSA vurderer derfor, at Bovaer ikke udgør en risiko for forbrugerne, ligesom det heller ikke påvirker dyrenes sundhed negativt.”

Kilde: https://foedevarestyrelsen.dk/nyheder/webnyheder/2024/dec/bovaer-er-sikkert

2:

“EFSA har blandt andet vurderet stoffet i forhold til dyresundhed, fødevaresikkerhed, miljø og arbejdsmiljø. Konklusionen er, at Bovaer ikke giver anledning til bekymring for dyrenes sundhed og forbrugernes sikkerhed eller for miljøet, hvis man bruger det efter reglerne. Det skyldes, at Bovaer bliver fuldstændig nedbrudt i koens mave, og der ikke findes rester i hverken mælk eller kød.

Et fodertilsætningsstof kan ikke godkendes, hvis stoffet eller nedbrydningsprodukter påvirker fødevaresikkerheden negativt.”

Kilde: https://foedevarestyrelsen.dk/foder/markedsfoering-af-foder/fodertilsaetningsstoffer/bovaer

Opfølgning:

Begge steder skriver Fødevarestyrelsen, at “Bovaer bliver fuldstændig nedbrudt i koens mave”, og at “der ikke findes rester i hverken mælk eller kød.” Samme besked har samtlige danske forbrugere modtaget fra alle myndigheder, ministre, talsmænd og medier.

Men Bovaer bliver jo ikke “fuldstændigt nedbrudt”, og der findes så rester (NOPA) i danske forbrugeres konventionelle ko-produkter.

Spørgsmålet er: Findes der andet i mælken/ko-produkterne, som danskerne ikke har hørt om?

Mail slut.

Så her står vi lige nu. Du er nu opdateret.

Afventer svar, og vi følger op, når det er relevant.

Alle Psst!s historier om Bovaer lige her (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

Forbrugerrådet Tænk svarer

Til sidst skal vi lige runde Forbrugerrådet Tænk, som Psst! efterhånden også har fået sendt en solid spand spørgsmål afsted til. Psst! indrømmer blankt, at vi har svært ved at forstå, hvordan en analyse af den konventionelle mælk ikke kan stå øverst på Forbrugerrådet Tænks to do-liste.

Så vi spurgte:

Spørgsmål:

1: Når nu vi ved, at der er noget i mælken, som ikke var der før indførsel af obligatorisk Bovaer, hvordan kan det så ikke være en absolut top-prioritet for Forbrugerrådet Tænk at kaste sig over denne sag omgående?

2: Er der mon andre ting i mælken pga. obligatorisk Bovaer, som de danske forbrugere heller ikke har hørt om?

3: Det faktum, at der er noget i forbrugernes mælk/øvrige ko-produkter, som ikke var der før 1. januar 2025, og de informationer holdes skjulte for forbrugerne, betyder det ikke lige præcis, at der er brug for, at Forbrugerrådet Tænk tager forbrugernes side og kommer til bunds i det her?

4: Hvor er nysgerrigheden på de danske forbrugeres vegne? Og hvor er passionen for at beskytte de danske forbrugere?

Forbrugerrådet Tænk svarer:

Følgende svar er givet af projektchef i Forbrugerrådet Tænk Kemi, Christel Søgaard Kirkeby:

”Vi er bestemt nysgerrige på Bovaer på de danske forbrugeres vegne, men vi deler ikke din bekymring i forhold til forbrugerbeskyttelse. Når vi kigger i EFSAs rapport, så er der tale om, at de enten ikke finder nedbrydningsproduktet NOPA i mælken, eller finder det i meget små mængder. Og de vurderer, at det ikke udgør en risiko. Derfor er det ikke et område vi går videre med for nærværende – her prioriterer vi områder, hvor vi i større grad vurderer, at vi kan gøre en forskel for forbrugerne. Vi følger selvfølgelig debatten, og kommer der ny viden frem, vil vi tage stilling til det.

De obs-punkter vi pt. har i forhold til Bovaer er primært 1) risiko for at brug af teknologier som metanreducerende fodertilsætningsstoffer bliver en politisk sovepude i stedet for et delelement i omstillingen af vores produktion, hvor det er nødvendigt med en mere plantebaseret produktion i forhold til klima og 2) risiko for reduceret dyrevelfærd.

Hvis man som forbruger ikke ønsker mælk fra køer, der har fået Bovaer, så kan man vælge økologisk mælk, hvor stoffet ikke bruges.”

Citat slut.

Psst! siger tak for svar til både Fødevarestyrelsen og Forbrugerrådet Tænk.

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Psst! inviterer dig nu med på en rejse, hvor du vil se en forbløffende attraktion: Et uendeligt loop af henvisninger fra myndigheder til andre myndigheder, der henviser tilbage til de første myndigheder igen. En cirkel, der aldrig slutter, og som vil gøre dig nul procent klogere. For konkrete svar til de danske forbrugere er der ingen af.

Du vil på din rejse også møde mange centrale aktører, der nægter at svare på spørgsmål. Du vil erfare, at Psst! har stillet dem spørgsmål 3, 4 og 5 gange, men alle sprækker er muret til. De har ingen svar til danske forbrugere.

Psst! har i løbet af de sidste par uger stillet mange helt konkrete spørgsmål på vegne af de danske forbrugere til:

1: Fødevarestyrelsen

2: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

3: Landbrug og Fødevarer

4: Arla

5: SEGES (ifølge dem selv en ”uafhængig forsknings- og innovationsvirksomhed, der arbejder for en bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion”)

6: DTU Science

7: Professor Peter Lund, der er en helt central aktør i Danmark i forhold til Bovaer.

DR bruger ham som ekspertkilde, partskilde og erfaringskilde i det samme omfattende indslag, og Peter Lund har også forfattet “Risikovurdering på anvendelsen af kød og mælk fra malkekøer, der er blevet fodret med Bovaer,” som er en af de vurderinger, der danner baggrund for indførslen af obligatorisk Bovaer i Danmark.

Peter Lund, der er professor ved Aarhus Universitet, har samarbejdet/samarbejder fortsat med myndighederne, Arla og DSM, som er firmaet, der laver Bovaer. Altså nogenlunde så langt væk fra objektiv, som man kan komme.

Du kan læse Peter Lunds risikovurdering lige her.

8: Forbrugerrådet Tænk

Fælles for alle aktørerne, der har modtaget de høflige, velformulerede og ægte nysgerrige henvendelser fra Psst!, er to ting:

1: Ingen har svaret konkret på, hvad der er i mælken efter indførsel af obligatorisk Bovaer for konventionelle køer fra 1. januar 2025.

2: Ingen har svaret, at der IKKE er noget i mælken, som ikke var der før.

Det har de haft rig mulighed for.

Psst! har mandag formiddag sendt samtlige aktører en sidste mulighed for at besvare nogle helt konkrete spørgsmål, som er stillet på vegne af de danske forbrugere.

Skulle der mod alle forventninger komme noget konkret ind, følger vi op.

Frisk mælk – nu med 3-Nitrooxypropionsyre

Grunden til, at ingen har svaret, at der ikke er noget i mælken, er åbenlys: Der ER noget i din mælk. Noget, som ikke var der før Bovaer. Og det er stik imod alt, hvad forbrugerne er blevet fortalt.

Der er 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i din mælk. Som minimum.

Den Europæiske Fødevare Autoritet, EFSA, har sporet netop 3-Nitrooxypropionsyre i mælken:

En “lav koncentration” af NOPA blev påvist i komælk ifølge reststofundersøgelser gennemgået af EFSA (afsnit 3.2.2). Det kan du se dokumentation på her.

I samme afsnit kan du også se, at EFSA fandt “uventet store forskelle i NOPA-koncentration mellem morgen- og eftermiddagsmalkning.”

Er vi så der, hvor man som forbruger igen skal krydse fingre og håbe på et godt batch?

Reuters, der af de fleste kendes som et nyhedsbureau, har også været på sagen. Reuters bekræfter, at 3-Nitrooxypropionsyre er i din mælk. Det kan du læse her.

En talsmand fra EFSA siger (ifølge Reuters) til Reuters, at EFSAs ekspertpanel har konstateret, at NOPA ikke udgør “nogen sikkerhedsmæssig bekymring for forbrugerne af mælk”, da det ikke har vist sig at have “gentoksisk potentiale”, hvilket betyder, at det ikke er skadeligt for arvemateriale.

EFSAs (anonyme åbenbart) talsperson konkluderer også, at NOPA i mælken er “under grænseværdierne.”

I Danmark skriver Maskinbladet en hurtig sag om at “Bovaers aktive stof 3-NOP ikke kan spores i mælken, men det kan nedbrydningsstoffet NOPA, som ifølge myndighederne er harmløst.”

Den kan du læse her.

Ok, så. Der er 3-Nitrooxypropionsyre i mælken og vel dermed også i andre ko-produkter. Ifølge myndighederne er den 3-Nitrooxypropionsyre, der ikke bør være i mælken, men som er der, naturligvis ganske “harmløs”, og det hele er selvfølgelig fortsat “sikkert og effektivt”.

Er der mon andet i mælken? Andre overraskelser, som forbrugerne ikke har hørt om?

Det ved vi ikke. Ingen myndigheder, ministerier, eksperter og diverse Bovaer-håndlangere vil/tør svare. De er nok (også) vrede på Psst! nu.

Ingen danske myndigheder, ministre, eksperter og medier synes, at de danske forbrugere skal have den information, som de har krav på.

Og Forbrugerrådet Tænk har ingen planer om at foretage undersøgelser af mælken på forbrugernes vegne.

Lev med det.

Psst! er ikke – og kommer aldrig – på statens støttepumpe. Du kan støtte Psst! lige her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

En giftig forbindelse

Så hvad er det 3-Nitrooxypropionsyre, der (som minimum) er i din mælk? Det kan du frit selv undersøge, for om kemien forkortes til NOPA, GIFT eller KLAM er ikke pointen her. Pointen er, at det ikke bør være i mælken.

Dog en lille betragtning:

Når du slår 3-Nitrooxypropionsyre op på ChatGPT får du følgende:

“3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) er en naturligt forekommende giftig forbindelse, der fungerer som en hæmmer af enzymet succinatdehydrogenase (SDH), som er en del af citronsyrecyklussen og elektrontransportkæden i mitokondrierne.

3-Nitrooxypropionsyreer kendt for sin neurotoksiske effekt og kan inducere mitokondriel dysfunktion.”

Men når du så undersøger NOPA i forbindelse med Bovaer, er historien pludselig en anden. Nu er det “meget lave koncentrationer”, det “anses som ufarligt”, er “under grænseværdierne” og mere i den slags forprogrammerede dur.

Så vi konkluderer, at stoffet i sig selv er noget giftigt stads, men når det er i din mælk, hvor det ikke bør være, er det altså ufarligt, harmløst og ganske sikkert.

Alle Psst!s historier om Bovaer lige her (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

Sikke en masse misinformation

Forbrugerne er blevet fortalt, at Bovaer på ingen måde ‘spilder’ over i mælken. Og at Bovaer er 100% sikkert og effektivt.

Her Fødevarestyrelsen:

“Videnskabelige undersøgelser viser, at Bovaer bliver fuldstændigt nedbrudt i koens mave, og at der ikke er rester af Bovaer i hverken mælk eller kød. EFSA vurderer derfor, at Bovaer ikke udgør en risiko for forbrugerne, ligesom det heller ikke påvirker dyrenes sundhed negativt. Som forbruger kan man derfor trygt drikke mælk eller spise kød fra køer, der har fået Bovaer i foderet.”

Psst!s dom: Misinformation. Konspirationsteori.

Her Arla:

“Bovaer er specielt designet til at blive nedbrudt i koens fordøjelsessystem og nedbrydes hurtigt til naturligt forekommende forbindelser, der allerede findes i koens mave. Det betyder, at det ikke overføres fra koen til mælken.”

Psst!s dom: Misinformation. Konspirationsteori.

Her ‘medierne’:

Forbrugere, der er skeptiske overfor det “nye miljøvenlige tiltag” er “konspirationsteoretikere”. En del af et “rabiat mindretal”. De er i øvrigt også “skøre”. De tror ”sikkert også på, at Bill Gates, 5G og mikrochips i regndråberne” spiller ind i ligningen.

Psst!s dom: Bestilt salgstale fra magten, som medierne lydigt videreformidler. Og konspirationsteorier. ‘Medierne’ er en del af et rabiat, utroligt magtfuldt, mindretal, som inderligt foragter almindelige danskere.

Hvad har Psst! spurgt om?

Psst! har 3-4 og 5 gange henvendt sig til relevante myndigheder og enkeltpersoner. Den ene myndighed har henvist til den næste, som henviste tilbage igen. Det gik der lidt tid med, indtil det til sidst blev klart, at den der karussel måtte Psst! hellere selv bare stige af.

Vi har spurgt direkte om det er rigtigt, at flere landmænd siger, at de får testet deres mælk for at kontrollere om de benytter Bovaer i foderet. Hvis det stemmer, betyder det jo selvfølgelig, at myndighederne længe har vidst, at Bovaer efterlader noget i mælken. Det spørgsmål har kun Fødevarestyrelsen svaret på:

“Fødevarestyrelsen gennemfører ikke kontrol af NOPA i mælk p.t., og har ikke kendskab til en sådan analytisk kontrol som dokumentation for brug af Bovaer,” lyder svaret.

Det er i øvrigt det eneste spørgsmål, som Fødevarestyrelsen har svaret på. Samtlige andre spørgsmål er blevet ignoreret.

Ingen har svaret på følgende spørgsmål, som de alle har modtaget (flere gange):

1: Vi ved nu, at 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) er i mælken. Som en direkte konsekvens af obligatorisk Bovaer. Hvorfor har danske forbrugere ikke fået den information?

2: Er der andre ting i mælken pga. obligatorisk Bovaer, som de danske forbrugere heller ikke har hørt om?

3: Hvorfor har den samlede kommunikation fra Arla og danske myndigheder igen og igen fortalt os, at intet går i mælken, når det ikke er korrekt?

4: Hvorfor skjules det, at der er noget i forbrugernes mælk/øvrige ko-produkter, som ikke var der før 1. januar 2025?

5: Har danske forbrugere ikke krav på at få ren besked om de produkter, som de putter i indkøbskurven?

Konklusionen er naturligvis, at du som forbruger skal vide intet, stille nul spørgsmål og gøre hvad der bliver sagt. Vær en god forbruger, køb din mælk/andre ko-produkter og ti stille.

Psst! har også (igen-igen) henvendt sig til Forbrugerrådet Tænk, og har nu serveret dem informationen om, at der er noget i mælken, som ikke bør være der. Med links til relevant dokumentation. Og så har vi spurgt om de informationer ikke betyder, at Forbrugerrådet Tænk nu skal til at få lavet en grundig analyse af mælken – på vegne af de danske forbrugere.

Vi afventer fortsat svar.

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN