26. august udkommer Jane Faerbers nye bog Proteinmanifestet.

Proteinmanifestet er, blandt andet, en guide til at forstå, hvorfor animalsk protein er nøglen til en sund, stærk krop.

Bogen kombinerer biologi og sund fornuft for at vise, hvordan proteinrig mad kan gøre dig mæt, opbygge muskler og booste forbrændingen.

Med teori, praktiske redskaber og 60 konkrete opskrifter er bogen både et opgør med ernæringsforvirring og en hyldest til naturlig, nærende mad. Du kan læse meget mere om Proteinmanifestet og også se en video af Jane Faerber, der på to minutter præsenterer sit seneste værk, lige her.

Og så går Proteinmanifestet mod strømmen. Jane Faerber tager et standpunkt i en tid, hvor kød er blevet en slagmark for politiske og miljømæssige debatter. Bogen forsvarer animalsk protein som en essentiel del af en sund kost, uden at lade sig skræmme af den stigende, ofte faktuelt forkerte og skingre anti-kød-retorik.

Forfatteren navigerer det polariserede emne med fokus på biologi og sundhed frem for ideologi, og udfordrer læseren til at tænke kritisk over ernæringsråd i en tid, hvor kød ofte dæmoniseres.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Vi har brug for dig, og du får et unikt og originalt produkt oveni. Du finder alle detaljer her.

Dårlig anmeldelse FØR bogens udgivelse

Der er for tiden stor fokus på især oksekød i Danmark – alene fordi oksekød er steget over 117 procent på bare fire år.

Læs også: Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Den trend fortsætter ufortrødent. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne for oksekød fortsætter med at stige. Supermarkedskæderne melder en efter en ud, at smertegrænsen er nået for danskerne – de fravælger oksekød. Det er simpelthen blevet for dyrt.

Mediernes dækning af udfasningen af oksekød for almindelige danskere er, at det er en god nyhed.

Især statens fremmeste talerør, DR, har generelt valgt en særlig, men helt konsekvent, vinkel på historien. Ifølge DR er det, at oksekød er blevet så dyrt, at mange danskere nu tvinges til at vælge det fra, virkelig godt. For ifølge DR er køerne meget farlige for os mennesker.

Og de fleste andre medier følger trop – koen er klimasynder nummer 1, fortæller de os. Igen og igen og igen. I årevis.

Så en bog som Proteinmanifester er i 2025 åbenbart kontroversiel. Også selvom den selvfølgelig ikke bør være det.

Det fik Jane Faerber selv at mærke, da hun, netop hjemvendt fra ferie, så, at Proteinmanifestet havde fået sin første anmeldelse inde på Saxo.com (Danmarks største online-boghandel, red.).

Det mærkelige var ikke kun, at bogen havde fået absolut bundkarakter, det mest mærkelige var, at bogen slet ikke var udgivet endnu.

Og det er ikke første gang, at hun oplever, at hendes bøger anmeldes dårligt, før de overhovedet er udkommet.

“Oftest er det vrede veganere eller folk, der ikke bryder sig om mig eller om mit budskab, der står bag. Og modus operandi for den slags folk er åbenbart at anmelde produkter dårligt eller give virksomheden negativ vurdering på Trustpilot,” fortæller hun.

Læs også: RFK Jr.’s første måned: Maden først!

“Jeg vil have protein ind i den sætning”

Her følger Psst!s interview med Jane Faerber – 100% uredigeret:

Tillykke med Proteinmanifestet, hvad motiverede dig til at lave den?

Tak, Jens. Proteinmanifestet er egentlig udsprunget af, at vi har brugt de sidste 50 år på at diskutere fedt og kulhydrat og deres rolle i kosten. Vi er vokset op med, at kulhydrater er det vigtigste, vi kan spise. Spis masser af fuldkornsbrød, ris og pasta. Spis masser af frugt og grønt. Spar på kød og fedt. Vi har hørt det igen og igen og igen. Vi har fået serveret kampagner med ’seks om dagen’, ’national grøntuge’ og bælgfrugtkampagnen med sangen ’hvad fuck er en bælgfrugt?’ Jeg kan ikke huske én eneste kampagne for, hvor vigtigt det er at spise protein nok. Og det på trods af at protein er det vigtigste. Selve ordet protein betyder ’det, der kommer først’. I takt med at klimaet har gjort sit indtog i kostrådene, er protein røget endnu mere i baggrunden og mange tror i dag, at det er uden betydning, om man får sit protein fra kød eller bælgfrugter. Og det er det altså ikke.

Hvorfor er Proteinmanifestet vigtig/relevant for danskerne i 2025?

At spise nok protein er nøglen til at blive mæt på færre kalorier, beskytte muskelmasse, sikre sund forbrænding, godt immunsystem, sund hormonproduktion og meget mere. Men hvis du spørger en række tilfældige mennesker på gaden om, hvad sund mad er, svarer de enstemmigt, at det er noget med masser af frugt og grøntsager. Jeg vil gerne have protein ind i den sætning, så de fremover svarer: Sund kost er noget med at spise tilstrækkeligt med protein og godt med grøntsager og frugt.

Forfatter og kostekspert Jane Faerber bruger sin baggrund til at udfordre ernæringsmyter og fremme animalsk protein som en central del af en sund kost, hvilket gør hende til en stemme, der går imod strømmen i en tid, hvor kød er et politiseret og kontroversielt emne. Foto: CTC Photography

Læs også: Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

Klimaet har gjort sit indtog i kostrådene

Du siger, at ”Jeg tror ikke, det er helt unfair at sige, at der er en kraftig og vedvarende anti-kød agenda i vores samfund.” Hvorfor er der det? Hvordan ser du den? Og hvordan ser du den komme til udtryk?

De animalske proteinkilder røg i unåde allerede tilbage i 1977, da verden så de første fedtfattige kostråd. Her handlede det om at skære ned på fedt, og især på det animalske fedt, for at undgå det ’farlige kolesterol’, som man mente var årsag til stigningen i hjerte-kar-sygdom. Og selvom den er blevet blødt en del op med årene og man i dag taler mere om insulinresistens inflammation som centrum for sygdomsudvikling, er det jo på mange måder de samme råd, der gælder i dag. Skær ned på kød og fedt, spis fuldkorn, frugt og grønt. De sidste år har klimaet gjort sit indtog i kostrådene og igen røg proteinerne fra dyreriget og jo især oksekødet, ud.

Du siger også, at: ”I dag er kød et af de mest politiserede emner. Kødet er fjernet fra kostcirklen (vor tids kostpyramide), som til gengæld har fået plads til både havrefras og cheerios. Det er en kæmpe forringelse og ærligt talt et sundhedsmæssigt fallit.” Hvordan tror du det er sket? HVORFOR tror du det er sket? Og hvad er mere generelt dine tanker, at det ER sket?

Det er et godt spørgsmål og jeg er ikke sikker på, jeg har et godt svar på det. Jeg tror, at en af forklaringerne er, at vi har et alt for kaloriecentrisk syn på kost og sundhed og i den forbindelse har glemt at kigge på hvad maden, vi spiser, faktisk indeholder. Æg er jo fx en af de mest næringsrige og næringstætte fødevarer, der findes. Når vi bytter æg om morgenen til Cheerios eller havrefras, som er ultraforarbejdede fødevarer, så ændrer vi både i makronæringsindtag – fra protein og fedt til overvejende kulhydrat – og også i mikronæringsstoffer, altså vitaminer og mineraler. Men det ser vi ikke, hvis vi kun fokuserer på antallet af kalorier.

Sådan ser Jane Faerbers seneste værk, Proteinmanifestet, ud. Screenshot: Madbanditten.dk.

Læs også: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

Det evige budskab: Spis mindre kød!

Er oksekød sundt? Hvis ja: Hvorfor? Og hvordan?

Ja, det er megasundt. Udover at det er en glimrende kilde til nemtoptageligt protein, er det en af de bedste naturlige kilder, vi har til B12-vitamin. Herudover er oksekød rigt på de øvrige B-vitaminer, jern, zink, selen, fosfor, kalium og magnesium.  Jern er jo fx en af de hyppigste næringstofmangler i verden, især blandt børn og gravide kvinder. Og oksekød (og indmad) er en af de bedste kilder, vi har til hæmjern, som kroppen let kan optage og udnytte.

Hvordan oplever du, at oksekød bliver fremstillet overfor danskerne? Her tænker jeg på den kommunikation, der kommer fra myndigheder og medier? Hvad ser du?

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst – hvis nogensinde – har set noget positiv kommunikation om oksekød. Næsten uanset sammenhængen er budskabet altid ’spis mindre kød’. Det er sært.

Supermarkedskæderne melder en efter en i øjeblikket ud, at danskerne nu i stor stil fravælger oksekød pga en eksplosion i prisen. Oksekød er blevet mindst 117% dyrere på bare fire år. Når du nu betragter det, der foregår pt, hvad tænker du så? Hvad er din mening om det?

Ja det har jeg faktisk svært ved at gennemskue. I min forståelse skyldes det primært en ubalance mellem udbud og efterspørgsel. Der er stor efterspørgsel på oksekød, også globalt set fra fx USA og Kina. Men landmændene er forbeholdne med at øge bestandene, fordi de ikke kan forudsige, hvad de risikerer at blive ramt af af miljø- og klimaregler, CO₂-afgifter osv.

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Dystopisk tanke

Hvis oksekød udfases fra de fleste danskeres kost, tror du så, at det vil have konsekvenser for folkesundheden? Hvis ja: hvordan?

Det kommer an på, hvad det bliver erstattet med. Oksekød er ikke en nødvendig del af kosten. Det er bare en sund, næringsrig og mættende fødevare, som de fleste danskere godt kan lide og som derfor nemt finder vej til spisebordet. Hvis oksekødet erstattes af andre animalske proteinkilder som gris, lam, fjerkræ, fisk og æg tror jeg ikke, det vil have nævneværdig betydning. Men hvis det erstattes med mere brød, ris og pasta, hvilket jo i praksis er det, der tit sker, når vi fjerner mættende elementer fra kosten, jamen så laver vi jo en forskydning, hvor folk får færre næringsstoffer og mindre protein. Det betyder, at man bliver hurtigere sulten igen og derfor spiser mere, hvilket hverken er godt for helbred eller vægt.

Hvad hvis oksekød kun er starten – og alt kødet i køledisken bevæger sig i den retning? Så vil mange danskere måske søge mod fryseboksen i stedet og vælge ultraforarbejde fødevarer som fx kyllingenuggets i stedet for den ferske kylling. Hvad tror du, det vil betyde for folkesundheden i DK?

Det er en dystopisk tanke og det vil uden tvivl både kunne aflæses i fedmestatistikkerne og i stigningen af både næringsstofmangler og sygdomme.

Læs også: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

Fokus på Bovaer

Hvad er din mening om Bovaer?

Det er lidt udenfor mit felt, men min umiddelbare tanke er, at jeg ville ønske, at fokus blev rettet mere mod den globale afhængighed af fossile brændstoffer fremfor at manipulere køer til at bøvse mindre. Metan fra køer indgår i et naturligt kredsløb og nedbrydes på 10-12 år, mens fossile brændstoffer tilfører CO₂ til atmosfæren, som bliver der i hundredvis af år.

Her er en påstand, som har sit udspring i Psst!s omfattende arbejde om Bovaer. Jeg vil gerne høre dit perspektiv på påstanden her:

DK har som det første og – indtil videre – eneste land i verden indført obligatorisk Bovaer for konventionelle landbrug med over 50 malkekøer fra den 1. januar 2025.  I starten sagde de, meget bestemt, at ”intet gik i mælken”. Det fik Psst!s dækning ændret på af den simple grund, at det ikke var sandt.

Så i dag er det heldigvis offentlig (og tilgængelig) viden, at affaldsproduktet 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) er i din mælk (og øvrige ko-produkter). Så altså en klar fødevare-forringelse. Af din mælk, dit kød, det hele. De varer, der samtidig i stor stil er eksploderet i pris.

Myndighederne, industrien og medierne fortæller dig, at det skam er ganske lidt NOPA, der spilder over i din fødevare, og at det er helt sikkert og effektivt. Så spis. Og drik.

Samtidig er der mange tegn på, at køerne mistrives med Bovaer i foderet.

Derudover sørger Bovaer for at holde malkekøerne inde i stalden hele året rundt. For hvis de kommer på græs, går det ud over det ud over tallene på det Excel-ark, der skal indleveres, så Danmarks klimaregnskab tager sig bedre ud.

Politikere, industri og medier har ift kommunikationen benyttet sig af corona-opskriften: Hån, vrede, namecalling.

Hvis du drister dig til at stille kritiske spørgsmål om Bovaer, bliver du stemplet som “konspirationsteoretiker”, “rabiat” eller ligefrem “skør” af vores frie og uafhængige ’medier’.

Du kan endda blive kaldt “vaccinemodstander” eller ”antivaxxer”, hvis du ikke klapper begejstret over det, som medierne kalder et “miljøvenligt tiltag”.

Påstand slut. Hvad mener du? Hvad er dit perspektiv? Hvad tænker du?

Åh det er trist, for køerne, men også for forbrugerne. Som minimum burde det deklareres på emballagen, så forbrugerne kan vælge til og fra. Og ja, der er sket en spøjs udvikling i måden, vi debatterer på. Der er åbenbart nogle ting, der ikke må udfordres, uden at man får klistret alverdens andre mærkater på sig. Det har været effektivt i en årrække, men oplever du ikke også, at flere trodser det og siger fra alligevel? Det, synes jeg, gælder i køddebatten. Tidligere skrev folk i indbakken og roste mig eller takkede mig for at sige åbent, at jeg spiser kød. Overvej lige, hvor skør en ting, det er at få ros for! I dag synes jeg, at flere retter fokus mod at spise en mere artsegnet kost og derved tilvælger kød og fravælger ultraforarbejdede fødevarer. Det, synes jeg, giver lidt håb.

**

Psst! siger tusind tak til Jane Faerber for svarene.

Du kan læse meget mere om og også bestille Proteinmanifestet lige her.

Nederst i artiklen her finder du links til ALLE Psst!s historier om Bovaer.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: CTC Photography

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Forskningsprojekt: Bovaer gør din mælk bedre!

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du finder alle detaljer her.

**

TIL FORSIDEN

Praktiserende kvægdyrlæge og forkvinde for Faggruppe Kvæg og andre Produktionsdyr under Den Danske Dyrlægeforening, Anne Juul, påpegede allerede i februar, at den politiske beslutning om at gøre brugen af Bovaer obligatorisk er usædvanlig.

I en artikel i DVT (Dansk Veterinærtidsskrift), som du finder her, står der blandt andet: 

Dyrlæge Anne Juul ser løsningen med tvungen brug af Bovaer i foderet som en politisk beslutning på et fagligt område, hvor indførelse af nye metoder plejer at basere sig på målbaseret regulering og rammelovgivning.

”På den måde synes jeg, ordningen er lidt atypisk i forhold til, hvordan kvægbruget og vi som rådgivere plejer at implementere nye krav og nye tiltag”, siger hun.

Hun synes også, at tvungen brug af tilsætningsstoffet Bovaer strider mod den generelle opfattelse og udvikling i samfundet omkring dyrehold.

I besætningerne arbejder vi generelt med at gøre produktionen mere naturlig og på at højne køernes sundhed og velfærd. Så tilsætning af et foderadditiv som Bovaer, der hæmmer naturlige processer i køernes vom og som skaber usikkerhed omkring køernes velfærd, trækker på den måde i den forkerte retning,” siger Anne Juul.

Så altså allerede i februar interessante toner fra Den Danske Dyrlægeforening. Toner, der ikke just flugter med myndighedernes og mediernes ensrettede skønsang om Bovaer, som er rigt dokumenteret her på Psst!

Helt i bunden af artiklen her finder du samtlige Psst!-historier om Bovaer.

Du kan nu tilmelde dig Psst!s nyhedsbrev, og det kunne vi RIGTIGT godt tænke os, at du gjorde. Du finder alle detaljer om nyhedsbrevet lige her.

NOPA i mælken

Psst! tog kontakt til Den Danske Dyrlægeforening for at blive klogere. Der er trods alt løbet lidt vand under broen siden Danmark – som det første og hidtil eneste – land i verden gjorde brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle malkekvægsbesætninger med over 50 køer.

Psst!s dækning af Bovaer, der efterlader 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i din mælk og øvrige konventionelle ko-produkter, betød for eksempel, at Fødevarestyrelsen ændrede på den information, der gives til danske forbrugere om Bovaer.

Ganske kort fortalt gik myndighederne fra at garantere, at ”intet går i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt” til at sige, at ”Bovaer efterlader NOPA i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt.”

Den historie kan du læse lige her.

Vi ville meget gerne up to speed, og Anne Juul samlede heldigvis bolden op.

Læs også: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

Midlet før målet

Hun fortæller, at Faggruppe Kvæg og andre Produktionsdyr under Den Danske Dyrlægeforening fortsat undrer sig over den måde, hvorpå beslutningen om obligatorisk Bovaer blev truffet.

”Jeg har – som praktiserende kvægdyrlæge og forkvinde for Faggruppe Kvæg og andre Produktionsdyr under Den Danske Dyrlægeforening – peget på, at den politiske beslutning om at gøre brugen af Bovaer obligatorisk er usædvanlig. Normalt indføres nye tiltag i kvægbruget gennem målbaseret regulering og rammelovgivning. Faggruppe Kvæg efterlyser flere undersøgelser af, hvordan Bovaer påvirker foderoptagelsen hos malkekøer samt studier af mulige effekter på køernes sundhed og velfærd. Det standpunkt er uændret siden artiklen blev bragt i februar 2025,” siger Anne Juul til Psst!

Men hvad vil det konkret sige, at den politiske beslutning om obligatorisk Bovaer er ”usædvanlig” og normalt indføres gennem ”målbaseret regulering og rammelovgivning”?

Det dykker vi ned i her:

Det usædvanlige ved indførelsen af Bovaer – som Anne Juul påpeger – er, at der ikke blot er tale om en målsætning om at reducere metan-udledningen fra kvæg, men om en direkte og konkret middelbaseret regulering, hvor politikerne udpeger et bestemt produkt (Bovaer) som obligatorisk løsning.

Det centrale og højst usædvanlige er, at midlet kommer før målet i den politiske regulering.

Normalt laver man målbaseret regulering: Først sætter man et klimamål (f.eks. reducer metan med 30 %), og så vælger landmænd og fagfolk mellem forskellige midler for at nå det mål.

Med Bovaer har man vendt rækkefølgen om:

Det er ikke målet, der peger på midlet – det er midlet, der peger på målet.

Politikerne har besluttet, at dette produkt skal bruges, og så regner man baglæns på, hvor meget det vil reducere udledningen. Det bryder med normal praksis, hvor staten ikke dikterer præcist hvordan målet skal nås, men lader fagfolk og marked finde de bedste løsninger.

Læs også Psst!s interview med dyrlæge Jørn Erri: Bovaer er fuldstændigt vanvittigt!

Kvægdyrlægens egne erfaringer

Psst! efterlyste også et virkelighedstjek fra Den Danske Dyrlægeforening. Vi spurgte konkret om, hvad kvægdyrlægerne oplever, når de er ude i staldene.

Som Psst! allerede har tilkendegivet på de sociale medier hører vi mange forskellige meldinger, og vi er også blevet kontaktet af landmænd, der dog kun ville udtale sig anonymt. Da Psst! ikke havde mulighed for at eftertjekke de givne oplysninger, blev den eller de historier aldrig lavet.

Anne Juul, der selv er aktiv kvægdyrlæge, svarer ud fra egne erfaringer og med fokus på koen fremfor produktet i køledisken:  

”Jeg vil gerne supplere med mine egne foreløbige erfaringer fra praksis. I de besætninger, jeg har kontakt med, observeres der ikke øget sygdomsforekomst eller andre tegn på mistrivsel hos køer, der fodres med Bovaer. Enkelte landmænd har oplevet et ydelsestab på 1–2 kg EKM pr. ko pr. dag, mens andre ikke har registreret ændringer i ydelsen,” siger Anne Juul til Psst!

Når Anne Juul taler om ”et ydelsestab på 1–2 kg EKM pr. ko pr. dag”, betyder det på godt dansk, at hver ko producerer 1 til 2 liter mælk mindre om dagen, når den får Bovaer.

EKM står for energikorrigeret mælk – det er en måde at måle mælk på, så man tager højde for, hvor meget fedt og protein der er i den (for ikke al mælk er lige “energiholdig”). Men i praksis svarer 1 EKM cirka til 1 liter mælk.

Så i klar tale:

Hvis en ko normalt giver fx 30 liter mælk om dagen, giver den kun 28–29 liter, når den får Bovaer.

Og det er selvfølgelig noget, landmænd kan mærke økonomisk, for de får jo penge pr. liter mælk. Derfor er det vigtigt i diskussionen om, hvorvidt det skal være obligatorisk at bruge Bovaer.

Anne Juul supplerer:

”De praktiserende dyrlæger følger fortsat køernes trivsel og foderoptagelse nøje – særligt hos højt-ydende nykælvere, hvor balancen mellem energioptag og produktion er sårbar. Indtil videre er erfaringerne overvejende neutrale, men der er fortsat behov for uafhængige studier af langtidseffekterne”, siger hun.

Psst! siger mange tak til Anne Juul og Den Danske Dyrlægeforening for svarene.

***

[email protected]

Hvis du vil hjælpe Psst! fremad og samtidig modtage et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge, bør du overveje at tilmelde dig Psst!s nyhedsbrev. Du finder alle detaljer lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto:

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Her finder du ALLE Psst!s artikler om Bovaer (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

Du kommer ikke til at se andre medier gøre det. For hvis de gjorde, ville deres forbrugerforagtende, manipulerende, myndighedsleflende fortælling, spækket til randen med udeladelser af afgørende informationer, kollapse som et sandslot, der bliver ramt af en bølge.

Derfor har Psst! gjort det.

På X oprettede Psst!s journalist en simpel afstemning, og på Facebook og LinkedIn efterlyste vi forbrugernes holdninger/synspunkter.

Konkretisering:

På X lød spørgsmålet:

”Har Bovaer ændret dine indkøbsvaner?”

Afstemningen, der var aktiv i 24 timer, gav tre svarmuligheder:

1: Ja 2: Nej og 3: Hvad er Bovaer? (selvfølgelig ment som en svarmulighed for dem, der ikke har læst/hørt noget om Bovaer).

I alt 957 stemmer blev afgivet, og dette er resultatet:

Et massivt flertal siger, at de har ændret deres indkøbsvaner på grund af indførslen af Bovaer, som Danmark som det første land i verden har gjort obligatorisk.

Udover selve afstemningen er der også kommet mange kommentarer fra de personer, der har afgivet deres stemme. Både på denne og også andre tråde.

Psst! er fyldt et år – her er de største historier

Hundredvis af kommentarer

På Facebook var der ingen afstemning – der efterlyste vi i stedet forbrugernes holdninger/synspunkter til Bovaer.

Opslaget lød:

”Psst!s journalist kører i øjeblikket en lille undersøgelse på X. Spørgsmålet lyder: Har Bovaer ændret dine indkøbsvaner? Vil også gerne høre fra dig: Har Bovaer ændret dine indkøbsvaner? Hvordan? Hvad betyder det for dig? Hvad er din mening om Bovaer i det hele taget?”

I skrivende stund er der kommet 257 kommentarer ind.

Samme opslag kom også på LinkedIn, hvor der også er kommet kommentarer.

Flere personer har i øvrigt påpeget, at der mangler en svarmulighed i X-afstemningen. Nemlig den svarmulighed, der tilkendegiver, at Bovaer ikke har ændret indkøbsvaner, fordi forbrugeren i forvejen holdt sig fra alle de ko-produkter, som nu er påvirket af Bovaer.

Indrømmet: Ja, den skulle have været der. Næste gang!

Læs også: Hjælp Mette til tops: Betal din krigsskat

Skal historien ikke bekræftes?

Nu skal forbrugerne selvfølgelig have ordet, for guderne skal vide, at det får de ikke i medierne.

Mediernes ’dækning’ af Bovaer – misinformerende, blottet for ægte nysgerrighed og i komplet symbiose med myndighederne, som den er – er rigt dokumenteret i Psst!s i alt 18 artikler om Bovaer.

Nederst i artiklen her får du links til alle Psst!s artikler om Bovaer.

Bovaer har siden 1. januar 2025 været påkrævet i Danmark, der som det første land i verden gjorde brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark med over 50 malkekøer.

Og så en opfordring til medierne: Lav jeres egen undersøgelse om Bovaer. Hør, hvad de forbrugere, som I kalder for: ”Konspirationsteoretikere. Skøre. Et rabiat mindretal. Antivaxxere. Spredere af misinformation,” siger.

Find det ”store flertal” af forbrugere, der støtter Bovaer, fordi det er et ”miljøvenligt tiltag”.

I siger, at de forbrugere, der er kritiske over for brugen af et kemisk tilsætningsstof, der tilsættes køernes foder, så køerne udleder mindre metan, er imod Bovaer, fordi de tror, at Bill Gates står bag det hele.

Det er reelt jeres historie. Skal I ikke søge at få den bekræftet?

Så dumme er selvfølgelig ingen. Frem med manus, sig undskyld og fortæl, hvordan og hvornår det gik så galt for jer. Læg alt frem.

Udfordring sendt.

Nu skal vi høre fra forbrugerne.

Her kan du læse alt om, hvor Psst! står netop nu og hvor vi er på vej hen

Forbrugernes stemme

Vi starter på Facebook:

“Køber ikke længere noget fra Arla. Først puttede de vand i kærgården, så i piskefløde og nu bovaer i køerne. Så det er bare farvel til alt herfra.” Af Winnie Sommer

“Ja, vi køber ikke Arla produkter længere. Ikke engang deres økologiske.” Af Anders Theilmann Hybel

“Har aldrig vært specielt glad for Arla, så har styret væk fra dem. Men det kunne hænde, hvis jeg ikke fandt noget bedre, at jeg købte en pakke øko smør eller fløde. Men nu gør jeg aldrig det mere, selv hvis de ikke har et alternativ i butikken. Køber altid økologisk, men nu boykotter jeg Arla fuldstændigt. Jeg kører tit forbi en mejeri-gård liggende på landet i Nordsjælland. For et par år siden blev et Arla skilt plastret op på bygningen. Men der gik kuer frit ude på marken og græsset, men det ser jeg aldrig mere. Og det er et så utrolig trist syn at køre forbi og se alle de stakkels kuer indestængte indenfor. Tragisk. Både for mennesker (som drikker/spiser mælkeprodukterne fra Boevar kuer) men mest for de helt igennem uskyldige dyr. Fuldstændig uhørt, uetisk og uacceptabelt.” Af Ingvild Vinje

“Ja, det har ændret mine indkøbsvaner. Køber kun økologisk mælk herhjemme. Så vidt det er muligt undgår jeg helt mejeriprodukter fra Arla. Jeg handler ofte i Tyskland og Sverige, så mange af vores varer handles dér. Jeg er stor modstander af bovaer, da det er hul i hovedet, både i forhold til mennesker, men i høj grad også i forhold til dyrene.” Af Lisbeth Dams Hjarsaas

“Stor modstander af Bovaer – det er noget svineri at køer skal have skylden for forurening. Drop fly og biler – bare lidt – og det vil hjælpe gevaldigt. Og jeg køber ikke fra Arla mere.” Af Anne Mette Mouritsen

“Ingen bovaer her, det er en skændsel – og hån mod forbrugerne. Og ja, nu køber jeg Thise produkter.” Af Carsten Mortensen

“Ja, her er det helt slut med Arla. Og de stakkels køer, frygteligt at tænke på. Her er vi gået fuldt ud over til Thise, men kan være svært at finde både smør, fløde og Ost i samme butik. Smøreost med smag, har det ikke lykkes mig at finde.” Af Hanne Andersen

“Bovaer burde forbydes. Det ændrer på køers fordøjelse, jeg er sikker på, at det får konsekvenser for de mennesker der spiser kødet og drikker mælken fra disse dyr. ( på sigt ). Efter at mælk blev homogeniseret så virker det også som om der er kommet langt flere med laktoseintolerance. Jeg forsøger, så vidt muligt kun at købe økologisk mælk og spise økologisk kød. Stakkels dyr.” Af Ina Skytte

“Ja, nu spørger jeg på caféer og restauranter, om deres mælkeprodukter er øko, ellers vil jeg ikke have det! Og min laktosefri fløde forsøger jeg forgæves at finde en erstatning for.” Af Hanne Lading.

“Arla har i mange år været uønsket i min indkøbskurv. Nu er det endegyldigt slut med at købe andet end øko, fx ost.” Af Claus Marquart

“Købte i forvejen (næsten) kun økologisk, men har nu droppet alt hvad der kommer fra Arla.” Af Ture Strange Nilsson

“Har altid støttet Thiese og købt meget lidt Arla, men efter Bovaer skandalen er det helt slut med Arla.” Af Dorthe Ludvigsen.

***

Udvælger vi bevidst kritiske kommentarer her? Nej, slet ikke. Kommentarerne her er på alle måder repræsentativt for de hundredvis af kommentarer. Der er i sagens natur flere hundreder kommentarer, som vi er tvunget til at udelade her, men vi opfordrer naturligvis alle til selv at læse kommentarerne.

Du finder opslaget på Facebook her.

Videre til X

Vi springer videre til X.

“Tidligere købte jeg alligevel økologiske mælkeprodukter pga fravalg af Arla de sidste 10 år, dog købte jeg Kærgården. Det blev så skiftet ud til økologisk smør i november sidste år. Finder det svært at få øko oksekød, når jeg ikke vil have supermarkedskød.” Af Bitten Chris

“Det er højest besynderligt at de fylder gift i køerne. Oksekød er blevet så dyrt på grund af politikerne, at udfasningen sker helt af sig selv.” Af Mikkel Madsen

“Har altid købt fortrinsvis økologisk. Men nu køber jeg heller ikke Arlas økologiske produkter.” Af Jesper Blenstrup

“Ja, absolut har det ændret mine indkøbsvaner, og har fået indført Øllingegaards produkter i den butik, jeg arbejder i og det sælger bedre og bedre.” Af Iben

“Ja, det har ændret mine indkøbsvaner fuldstændigt. Jeg køber nu Biodynamisk mælk fra Øllingegård plus deres smør. Plus jeg køber kun økologisk friskhakket oksekød.” Af Kate Magnus

“Ja, køber intet fra Arla mere! Undværer hellere hvis jeg ikke kan finde alternativer. Og det smitter jo af på andre varer også. Handler kun økologisk og mest muligt i økologiske gårdbutikker, æg kød mv.” Af Kim Bondo

“Det har naturligvis ikke ændret mine indkøbsvaner, vi har en af de mest restriktive fødevarelove i verden, og jeg stoler på videnskaben. Hvis det kan reducere metan i atmosfæren og er vurderet som sikkert for mennesker, synes jeg det er godt.” Af Thomas Jespersen

“Det, der kommer ind, kommer også ud. Spændende hvornår man finder bovaer-rester i gylle og dermed i jorden og de planter, der gror der. Og bovaer-rester i vandløb og dermed fisk. Og bovaer-rester i grundvand. Når man roder med komplekse systemer, er udkommet umuligt at forudse.” Af Bente Raatz

“100% enig i at det ikke altid er ligetil at undgå Arla. Må købe oste og fløde, hvor de har Those eller Them, min Meny har frilands oksekød (dyrt). Stk af filet kan udskæres til bøffer. Nu ikke mindre end stykker a 900-1.000+ kr. Fisk er godt meeen en god bøf bedst også for B12 vitamin som er essentielt mod demens.” Af Anne Merete Vase

“Har altid støttet Arla, men det sluttede med deres promovering af Bovaer. Nu køber jeg intet fra Arla, ikke en gang økologisk.” Af John Bech Jørgensen

Du kan se X-opslaget med afstemningen her

Og her er en anden interessant X-tråd om Bovaer med masser af kommentarer.

LinkedIn er sidste stop

Sidste stop er LinkedIn, og bussen kører ikke længere.

“Ændret indkøbsvaner? Nej, desværre ikke i praksis (endnu). Det er kun i hovedet pt. Vil gerne over på øko-ko-produkter snart.” Af Peter Thomasen

“Kun økomælkeprodukter og helst ikke fra Arla. Sådan var det bestemt ikke før Bovaer. Godt nok var mælken øko, men øvrige produkter var ikke nødvendigvis.” Af Søren Helbert

“Jeg har helt droppet Arla på grund af Bovaer. Og meget ærgerligt, da jeg virkelig er en varm fortaler for dansk landbrug. Men jeg stoler ikke på Arla og set med de store briller, så er det jo virkelig kejserens nye klæder – køer må ikke prutte så meget mere? Vågn nu op. Det er for latterligt. Håber du vil skrive om det.” Af Mikael Jensen

“Altid Øko mælkeprodukter. Primært Thise og Gram. Gjorde det i forvejen, og spiser kun lidt oksekød. Men når jeg en sjælden gang gør, går jeg udenom al konventionelt kød.” Af Birgitte Baadegaard.

“Køber altid økologisk – mest Thise, Øllingegaard eller Naturmælk. Selv om der kun gives Bovaer til konventionelle kvæg, så har jeg valgt at stoppe helt med at købe noget fra Arla – også f.eks. ost fra Øgo i Netto. Jeg har ikke lyst at støtte deres virksomhed længere.” Af Louise V. K. Johansson

“Jeg er blevet endnu mere opmærksom på de økologiske produkter af oksekødet. Det er dog ikke altid let at få fat på, så min vegetariske del af kosten er øget endnu mere. Mælkeprodukterne har jeg altid tilvalgt Thise Mejeri pga. deres rene produkter og økologiske.” Af Gitte Als

Link til indlægget på LinkedIn her.

Præcis 180 grader

Det samlede billede af forbrugernes mening om Bovaer er intet mindre end forbløffende. Forbrugernes syn på sagen er 180 grader væk fra det, vi bliver fortalt af myndighederne, industrien og medierne. Og ingen forbrugere, absolut ingen, taler om Bill Gates, selvom samtlige medier fremhæver netop ham som eksempel på, hvor skøre og konspiratoriske Bovaers kritikere er.

Hvordan kan det være, tror du?

Tak for din stemme, dit input, det hele.

Psst! vil naturligvis forsøge at indhente nogle kommentarer til forbrugernes klare dom fra myndighederne, industrien og medierne. Det bliver nok ikke så nemt.

***

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Alle Psst!s artikler om Bovaer (i kronologisk rækkefølge) her:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

Illusionen om, at “intet går i mælken” er ikke bare bristet. Nu bliver fortællingen også ændret.

Fødevarestyrelsen erkender overfor Psst! at Fødevarestyrelsen godt kunne “omtale flere detaljer fra EFSAs (Den Europæiske Fødevare Autoritet) redegørelse om Bovaer,” og Fødevarestyrelsen har nu helt konkret ændret i flere tekstafsnit i deres beskrivelser af Bovaer på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Dermed vil de danske forbrugere nu for første gang – sort på hvidt, offentligt og lettilgængeligt – kunne orientere sig om, at Bovaer rent faktisk efterlader noget i mælken: NOPA (3-nitrooxypropionsyre), et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer.

Bovaer har siden 1. januar 2025 været påkrævet i Danmark, der som det første land i verden gjorde brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark med over 50 malkekøer.

NOPA er nu offentlig tilgængelig viden

Hvad har Fødevarestyrelsen så konkret ændret?

I oplysningsmaterialet her stod der før, at:

“Videnskabelige undersøgelser viser, at Bovaer bliver fuldstændigt nedbrudt i koens mave, og at der ikke er rester af Bovaer i hverken mælk eller kød. EFSA vurderer derfor, at Bovaer ikke udgør en risiko for forbrugerne, ligesom det heller ikke påvirker dyrenes sundhed negativt.”

Det har Fødevarestyrelsen nu rettet til:

“Videnskabelige undersøgelser viser, at Bovaer bliver nedbrudt i koens mave. Forbrugerne, der køber mælk og kød, bliver dermed ikke udsat for Bovaer. De videnskabelige undersøgelser viser også, at nedbrydningsproduktet NOPA fra Bovaer kan findes i meget lave koncentrationer i mælk fra køer, der er blevet fodret med Bovaer.  Imidlertid udgør det ikke en risiko. EFSA vurderer samlet set, at Bovaer ikke udgør en risiko for forbrugerne, ligesom det heller ikke påvirker dyrenes sundhed negativt.”

Og i kommunikationen her stod der før, at:

“EFSA har blandt andet vurderet stoffet i forhold til dyresundhed, fødevaresikkerhed, miljø og arbejdsmiljø. Konklusionen er, at Bovaer ikke giver anledning til bekymring for dyrenes sundhed og forbrugernes sikkerhed eller for miljøet, hvis man bruger det efter reglerne. Det skyldes, at Bovaer bliver fuldstændig nedbrudt i koens mave, og der ikke findes rester i hverken mælk eller kød.

Et fodertilsætningsstof kan ikke godkendes, hvis stoffet eller nedbrydningsprodukter påvirker fødevaresikkerheden negativt.”

Det har Fødevarestyrelsen rettet til:

“EFSA har blandt andet vurderet stoffet i forhold til dyresundhed, fødevaresikkerhed, miljø og arbejdsmiljø. De videnskabelige undersøgelser viser, at Bovaer bliver nedbrudt i koens mave. Forbrugerne, der køber mælk og kød, bliver dermed ikke udsat for Bovaer.

De videnskabelige undersøgelser viser også, at nedbrydningsproduktet NOPA fra Bovaer kan findes i meget lave koncentrationer i mælk fra køer, der er blevet fodret med Bovaer.  Imidlertid udgør det ikke en risiko.

Konklusionen er, at Bovaer ikke giver anledning til bekymring for dyrenes sundhed og forbrugernes sikkerhed eller for miljøet, hvis man bruger det efter reglerne.”

Rettelser – eller måske snarere opgradering – slut.

NOPA er dermed ikke længere en velbevaret hemmelighed.

Forbrugerne, der hele tiden med rette har været skeptiske overfor Bovaer, skal ikke længere stå model til udskamning, hån, angreb, øgenavne, latterliggørelse. Myndigheder, ministre, formænd og ikke mindst de forbrugerforagtende danske medier på statens støtteben kom til kort.

Konspirationsteorien om, at “intet gik i mælken” er nu debunked. Psst! fik det resultat.

Forbrugerne blev fortalt – fra ALLE sider – at Bovaer på ingen måde ‘spilder’ over i mælken. Og at Bovaer er 100% sikkert og effektivt.

Den første del af fortællingen er nu faldet.

Psst!s journalistik giver konkrete resultater for danske borgere og forbrugere, mens resten af medierne er i komplet forbruger-foragtende symbiose med myndighederne. Støt vores arbejde her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

‘Konspirationsteoretikerne’ havde ret

Mediernes udskammende, finger-pegende, hånlige, aggressive, myndighedsleflende, Arla-pleasende og forbruger-foragtende dækning er rigt dokumenteret på Psst! Stor og vigtig historie. Især nu.

Som Psst! også har dokumenteret i løbet af artikelserien om Bovaer, har langt størstedelen af den kritik, der er kommet fra forbrugerne mod Bovaer, været reel. Fra ægte forbrugere med ægte bekymringer, ægte kritik og ægte meninger.

Og et spørgsmål er hele tiden gået igen og igen: Går det i mælken?

NEJ, lød svaret. Og benægtelsen blev ledsaget af udskamning og latterliggørelse.

Myndigheder, eksperter og medierne fortalte danskerne, at hvis du er skeptisk overfor Bovaer, er du “konspirationsteoretiker”. En del af et “rabiat mindretal”, der ikke synes, at det lyder særligt lækkert, at der nu bliver tilsat obligatorisk kemi, der roder ved koens naturlige system. Du er også “skør”, og tror sikkert på, at Bill Gates og 5G og corona og mikrochips i regndråberne på en eller anden måde har noget med Bovaer at gøre.

Skammeligt.

Alle Psst!s historier om Bovaer lige her (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

Måske en dag..?

Og husk endelig grunden til, at koen i det hele taget skal have tilsat Bovaer i foderet:

Bovaer virker ikke forebyggende mod kræft eller bidrager på anden vis den danske folkesundhed i den rigtige retning. Sådan er det ikke.

Bovaer skal sikre, at koen udleder 8% mindre metan. Myndigheder og medier sagde i øvrigt 30 procent for under et år siden, nu er det så 8 procent.

Men om det er 8 procent, 20 procent eller 40 procent er ligegyldigt.

Den aktive ingrediens i Bovaer er 3-nitrooxypropanol (3-NOP), et syntetisk molekyle, der hæmmer metanproduktionen i koens vom. Det skal håndteres med topklasse sikkerhedsudstyr.

Det aktive stof er noget giftigt stads, der blandt andet er skadeligt for mandlig fertilitet, øjne og luftveje, og du ønsker absolut ikke at spise en lillebitte knivspids af det selv. Så er der dømt ba-bu ba-bu.

Og vi aner simpelthen ikke, hvad det gør ved koen. Flere undersøgelser peger på, at køerne spiser mindre, når der er Bovaer i foderet, og Dyrenes Beskyttelse, Naturfredningsforeningen og dyrlæge Jørn Erri, der indtil videre har haft ret i alt, hvad han sagde til Psst!, mistænker alle, at koen har smerter eller lider på anden vis på grund af Bovaer.

(Hvis du ikke har læst Psst!s interview med Jørn Erri, er du bagud. Kom i gang.)

Godt så! Nu er det lige meget, om det er 8% eller 40%.

Det vil forbrugerne ikke have. De synes det lyder klamt og skørt, og nu står det klart, at det er blevet skjult for dem, at mælken (og alle andre ko-produkter i øvrigt) ikke går fri, som forbrugerne ellers blev garanteret.

Der er (som minimum) NOPA i mælken, det er nu offentlig tilgængelig viden. Og vi mistænker oven i købet, at koen lider under tvungen Bovaer.

Nu må vi se om medierne har tænkt sig at informere de danske forbrugere efter den fjendske, misinformerende og myndighedssymbiotiske dækning, de har lagt for dagen.

Psst! gætter på nej.

Psst! har i øvrigt fortsat ikke fået konkret svar på det vigtige spørgsmål, som vi har stillet gentagne gange til samtlige myndigheder og relevante enkeltpersoner:

Findes der andet i mælken/ko-produkterne, som danskerne ikke har hørt om?

Men måske en dag..?

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Illusionen om, at “intet går i mælken”, når køerne fodres med Bovaer, er bristet. Psst! er meget tilfredse med vores bidrag i den sammenhæng.

Og pludselig kom nogle af de svar, der har været så utroligt svære at få. Det er jo godt. Historien udvikler sig fortsat. Men når Fødevarestyrelsen gerne vil citeres efter god citatskik, bliver de selvfølgelig det.

Men først:

Fødevarestyrelsen siger nu for første gang klart og tydeligt, at noget, som ikke var der før 1. januar 2025, er i din mælk. Som en direkte konsekvens af indførslen af obligatorisk Bovaer.

Det går stik imod, hvad forbrugerne er blevet fortalt af danske myndigheder, ministre, formænd og medier. Altså det officielle Danmark.

Forbrugerne er blevet fortalt, at intet går i mælken. At din mælk er akkurat lige så god og af lige så høj kvalitet som før 1. januar 2025, hvor Danmark som det første land i verden gjorde brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark med over 50 malkekøer.

“Bovaer bliver fuldstændigt nedbrudt i koens mave,” sagde Fødevarestyrelsen og alle andre.

Men som dyrlæge Jørn Erri sagde til Psst:

“Det går da i mælken. Det kan godt være, at det ikke er selve Bovaer, men det er så affaldsprodukterne. Det kommer da i mælken, selvfølgelig gør det det.”

Og ikke bare det.

Millioner af forbrugere har fået at vide, at hvis de vover at være kritiske overfor Bovaer, så er de skøre konspirationsteoretikere, der også tror, at der er mikrochips i regndråber. Eller noget lignende i den slags udskammende, nedladende og aggressivt latterliggørende stil. En fjendtlighed og foragt, der er designet til at få dig til at tie stille og købe dine produkter som altid.

Den nedre grænse er svær at få øje på.

Nå, men godt, at vi nu ved, at der er NOPA i mælken. Og de utallige andre ko-produkter.

Husk også, at Danmark jo er det første land i verden, der har indført brugen af obligatorisk Bovaer, så det bliver jo også spændende at se, hvordan de mælkeglade danskerne, som den første befolkning i verden, reagerer på at blive udsat for NOPA i mælken.

Bare Jørn Erri ikke igen får ret, når han siger, at:

“Jeg tror overhovedet ikke på, at det er sikkert og effektivt, jeg er tværtimod helt sikker på, at det IKKE er sikkert og effektivt. Det kan ikke undgå at have nogle sidevirkninger. Både her og nu, men også på længere sigt. Du blokerer nogle processer i hendes (koens, red.) vom, så hun ikke kan komme af med de stoffer, og hvordan skal hun så komme af med dem?”

DU KAN STØTTE PSST!s ARBEJDE HER:

Og til dig uden MitId, du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fakta om NOPA:

NOPA (3-nitrooxypropionsyre) er et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer, som anvendes til at reducere metanudledningen fra køer. Når køer indtager Bovaer, nedbrydes 3-NOP primært til 1,3-propandiol, der udskilles som kuldioxid, samt i mindre grad til NOPA. Undersøgelser har påvist tilstedeværelsen af NOPA i mælk. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vurderer dog, at disse lave niveauer ikke udgør en sundhedsrisiko for forbrugerne, da NOPA ikke er genotoksisk.

Fødevarestyrelsen svarer

Psst har af flere omgange sendt spørgsmål afsted til alle relevante myndigheder og enkeltpersoner, og samme dag som vores historie om, at der skam ER noget i mælken, udkom, kom så der svar fra Fødevarestyrelsen.

Dette spurgte vi om:

1: Vi ved nu, at NOPA er i mælken. Som en direkte konsekvens af obligatorisk Bovaer. 

Det fortæller Reuters, EFSA og Maskinbladet vender det i denne artikel.

Spørgsmål: Hvorfor har danskerne ikke fået de informationer?

2: Er der andre ting i mælken pga. obligatorisk Bovaer, som de danske forbrugere heller ikke har hørt om?

3: Hvorfor har den samlede kommunikation fra danske myndigheder igen og igen fortalt os, at intet går i mælken, når det ikke er korrekt?

4: Hvorfor skjules det faktum, at der er noget i forbrugernes mælk/øvrige ko-produkter, som ikke var der før 1. januar 2025?

5: Har danske forbrugere ikke krav på at få ren besked om de produkter, som de putter i indkøbskurven?

Fødevarestyrelsen svarer:

“Fødevarestyrelsens vurdering af brugen af Bovaer, både i forhold til fødevaresikkerhed, dyresundhed og andre faktorer, er baseret på EFSA’s risikovurdering af produktet.

  • EFSA’s risikovurdering af Bovaer har været offentligt tilgængelig siden den 19. november 2021. På Fødevarestyrelsens hjemmeside har der i lang tid været et link til EFSA’s risikovurdering.
  • Som det fremgår af rapporten, så har EFSA konkluderet, at der ikke findes Bovaer i mælk fra køer, der er fodret med Bovaer.
  • Som det også fremgår af rapporten, så har EFSA konkluderet, at en metabolit fra Bovaer, NOPA, kan findes i mælk i en meget lav koncentration.
  • EFSA har konkluderet, at NOPA udgør ikke en risiko for forbrugeren, når malkekøer fodres med Bovaer i de tilladte mængder.
  • Mælk fra køer, der har fået foder med Bovaer, er derfor en sikker fødevare.
  • Bovaer har været godkendt som fodertilsætningsstof og dermed lovligt at bruge siden den 7. april 2022.”

Oplyser altså Fødevarestyrelsen.

“Fuldstændigt nedbrudt”?

Der er fortsat en samtale med Fødevarestyrelsen i gang. Psst! mener ikke, at Fødevarestyrelsen konkret har besvaret flere af spørgsmålene, og Fødevarestyrelsen har omvendt udbedt sig dokumentation på, at Fødevarestyrelsen skulle have sagt, at “intet går i mælken”.

Den har vi sendt, og du får den her:

1:

“Videnskabelige undersøgelser viser, at Bovaer bliver fuldstændigt nedbrudt i koens mave, og at der ikke er rester af Bovaer i hverken mælk eller kød. EFSA vurderer derfor, at Bovaer ikke udgør en risiko for forbrugerne, ligesom det heller ikke påvirker dyrenes sundhed negativt.”

Kilde: https://foedevarestyrelsen.dk/nyheder/webnyheder/2024/dec/bovaer-er-sikkert

2:

“EFSA har blandt andet vurderet stoffet i forhold til dyresundhed, fødevaresikkerhed, miljø og arbejdsmiljø. Konklusionen er, at Bovaer ikke giver anledning til bekymring for dyrenes sundhed og forbrugernes sikkerhed eller for miljøet, hvis man bruger det efter reglerne. Det skyldes, at Bovaer bliver fuldstændig nedbrudt i koens mave, og der ikke findes rester i hverken mælk eller kød.

Et fodertilsætningsstof kan ikke godkendes, hvis stoffet eller nedbrydningsprodukter påvirker fødevaresikkerheden negativt.”

Kilde: https://foedevarestyrelsen.dk/foder/markedsfoering-af-foder/fodertilsaetningsstoffer/bovaer

Opfølgning:

Begge steder skriver Fødevarestyrelsen, at “Bovaer bliver fuldstændig nedbrudt i koens mave”, og at “der ikke findes rester i hverken mælk eller kød.” Samme besked har samtlige danske forbrugere modtaget fra alle myndigheder, ministre, talsmænd og medier.

Men Bovaer bliver jo ikke “fuldstændigt nedbrudt”, og der findes så rester (NOPA) i danske forbrugeres konventionelle ko-produkter.

Spørgsmålet er: Findes der andet i mælken/ko-produkterne, som danskerne ikke har hørt om?

Mail slut.

Så her står vi lige nu. Du er nu opdateret.

Afventer svar, og vi følger op, når det er relevant.

Alle Psst!s historier om Bovaer lige her (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

Forbrugerrådet Tænk svarer

Til sidst skal vi lige runde Forbrugerrådet Tænk, som Psst! efterhånden også har fået sendt en solid spand spørgsmål afsted til. Psst! indrømmer blankt, at vi har svært ved at forstå, hvordan en analyse af den konventionelle mælk ikke kan stå øverst på Forbrugerrådet Tænks to do-liste.

Så vi spurgte:

Spørgsmål:

1: Når nu vi ved, at der er noget i mælken, som ikke var der før indførsel af obligatorisk Bovaer, hvordan kan det så ikke være en absolut top-prioritet for Forbrugerrådet Tænk at kaste sig over denne sag omgående?

2: Er der mon andre ting i mælken pga. obligatorisk Bovaer, som de danske forbrugere heller ikke har hørt om?

3: Det faktum, at der er noget i forbrugernes mælk/øvrige ko-produkter, som ikke var der før 1. januar 2025, og de informationer holdes skjulte for forbrugerne, betyder det ikke lige præcis, at der er brug for, at Forbrugerrådet Tænk tager forbrugernes side og kommer til bunds i det her?

4: Hvor er nysgerrigheden på de danske forbrugeres vegne? Og hvor er passionen for at beskytte de danske forbrugere?

Forbrugerrådet Tænk svarer:

Følgende svar er givet af projektchef i Forbrugerrådet Tænk Kemi, Christel Søgaard Kirkeby:

”Vi er bestemt nysgerrige på Bovaer på de danske forbrugeres vegne, men vi deler ikke din bekymring i forhold til forbrugerbeskyttelse. Når vi kigger i EFSAs rapport, så er der tale om, at de enten ikke finder nedbrydningsproduktet NOPA i mælken, eller finder det i meget små mængder. Og de vurderer, at det ikke udgør en risiko. Derfor er det ikke et område vi går videre med for nærværende – her prioriterer vi områder, hvor vi i større grad vurderer, at vi kan gøre en forskel for forbrugerne. Vi følger selvfølgelig debatten, og kommer der ny viden frem, vil vi tage stilling til det.

De obs-punkter vi pt. har i forhold til Bovaer er primært 1) risiko for at brug af teknologier som metanreducerende fodertilsætningsstoffer bliver en politisk sovepude i stedet for et delelement i omstillingen af vores produktion, hvor det er nødvendigt med en mere plantebaseret produktion i forhold til klima og 2) risiko for reduceret dyrevelfærd.

Hvis man som forbruger ikke ønsker mælk fra køer, der har fået Bovaer, så kan man vælge økologisk mælk, hvor stoffet ikke bruges.”

Citat slut.

Psst! siger tak for svar til både Fødevarestyrelsen og Forbrugerrådet Tænk.

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Psst! inviterer dig nu med på en rejse, hvor du vil se en forbløffende attraktion: Et uendeligt loop af henvisninger fra myndigheder til andre myndigheder, der henviser tilbage til de første myndigheder igen. En cirkel, der aldrig slutter, og som vil gøre dig nul procent klogere. For konkrete svar til de danske forbrugere er der ingen af.

Du vil på din rejse også møde mange centrale aktører, der nægter at svare på spørgsmål. Du vil erfare, at Psst! har stillet dem spørgsmål 3, 4 og 5 gange, men alle sprækker er muret til. De har ingen svar til danske forbrugere.

Psst! har i løbet af de sidste par uger stillet mange helt konkrete spørgsmål på vegne af de danske forbrugere til:

1: Fødevarestyrelsen

2: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

3: Landbrug og Fødevarer

4: Arla

5: SEGES (ifølge dem selv en ”uafhængig forsknings- og innovationsvirksomhed, der arbejder for en bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion”)

6: DTU Science

7: Professor Peter Lund, der er en helt central aktør i Danmark i forhold til Bovaer.

DR bruger ham som ekspertkilde, partskilde og erfaringskilde i det samme omfattende indslag, og Peter Lund har også forfattet “Risikovurdering på anvendelsen af kød og mælk fra malkekøer, der er blevet fodret med Bovaer,” som er en af de vurderinger, der danner baggrund for indførslen af obligatorisk Bovaer i Danmark.

Peter Lund, der er professor ved Aarhus Universitet, har samarbejdet/samarbejder fortsat med myndighederne, Arla og DSM, som er firmaet, der laver Bovaer. Altså nogenlunde så langt væk fra objektiv, som man kan komme.

Du kan læse Peter Lunds risikovurdering lige her.

8: Forbrugerrådet Tænk

Fælles for alle aktørerne, der har modtaget de høflige, velformulerede og ægte nysgerrige henvendelser fra Psst!, er to ting:

1: Ingen har svaret konkret på, hvad der er i mælken efter indførsel af obligatorisk Bovaer for konventionelle køer fra 1. januar 2025.

2: Ingen har svaret, at der IKKE er noget i mælken, som ikke var der før.

Det har de haft rig mulighed for.

Psst! har mandag formiddag sendt samtlige aktører en sidste mulighed for at besvare nogle helt konkrete spørgsmål, som er stillet på vegne af de danske forbrugere.

Skulle der mod alle forventninger komme noget konkret ind, følger vi op.

Frisk mælk – nu med 3-Nitrooxypropionsyre

Grunden til, at ingen har svaret, at der ikke er noget i mælken, er åbenlys: Der ER noget i din mælk. Noget, som ikke var der før Bovaer. Og det er stik imod alt, hvad forbrugerne er blevet fortalt.

Der er 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i din mælk. Som minimum.

Den Europæiske Fødevare Autoritet, EFSA, har sporet netop 3-Nitrooxypropionsyre i mælken:

En “lav koncentration” af NOPA blev påvist i komælk ifølge reststofundersøgelser gennemgået af EFSA (afsnit 3.2.2). Det kan du se dokumentation på her.

I samme afsnit kan du også se, at EFSA fandt “uventet store forskelle i NOPA-koncentration mellem morgen- og eftermiddagsmalkning.”

Er vi så der, hvor man som forbruger igen skal krydse fingre og håbe på et godt batch?

Reuters, der af de fleste kendes som et nyhedsbureau, har også været på sagen. Reuters bekræfter, at 3-Nitrooxypropionsyre er i din mælk. Det kan du læse her.

En talsmand fra EFSA siger (ifølge Reuters) til Reuters, at EFSAs ekspertpanel har konstateret, at NOPA ikke udgør “nogen sikkerhedsmæssig bekymring for forbrugerne af mælk”, da det ikke har vist sig at have “gentoksisk potentiale”, hvilket betyder, at det ikke er skadeligt for arvemateriale.

EFSAs (anonyme åbenbart) talsperson konkluderer også, at NOPA i mælken er “under grænseværdierne.”

I Danmark skriver Maskinbladet en hurtig sag om at “Bovaers aktive stof 3-NOP ikke kan spores i mælken, men det kan nedbrydningsstoffet NOPA, som ifølge myndighederne er harmløst.”

Den kan du læse her.

Ok, så. Der er 3-Nitrooxypropionsyre i mælken og vel dermed også i andre ko-produkter. Ifølge myndighederne er den 3-Nitrooxypropionsyre, der ikke bør være i mælken, men som er der, naturligvis ganske “harmløs”, og det hele er selvfølgelig fortsat “sikkert og effektivt”.

Er der mon andet i mælken? Andre overraskelser, som forbrugerne ikke har hørt om?

Det ved vi ikke. Ingen myndigheder, ministerier, eksperter og diverse Bovaer-håndlangere vil/tør svare. De er nok (også) vrede på Psst! nu.

Ingen danske myndigheder, ministre, eksperter og medier synes, at de danske forbrugere skal have den information, som de har krav på.

Og Forbrugerrådet Tænk har ingen planer om at foretage undersøgelser af mælken på forbrugernes vegne.

Lev med det.

Psst! er ikke – og kommer aldrig – på statens støttepumpe. Du kan støtte Psst! lige her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

En giftig forbindelse

Så hvad er det 3-Nitrooxypropionsyre, der (som minimum) er i din mælk? Det kan du frit selv undersøge, for om kemien forkortes til NOPA, GIFT eller KLAM er ikke pointen her. Pointen er, at det ikke bør være i mælken.

Dog en lille betragtning:

Når du slår 3-Nitrooxypropionsyre op på ChatGPT får du følgende:

“3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) er en naturligt forekommende giftig forbindelse, der fungerer som en hæmmer af enzymet succinatdehydrogenase (SDH), som er en del af citronsyrecyklussen og elektrontransportkæden i mitokondrierne.

3-Nitrooxypropionsyreer kendt for sin neurotoksiske effekt og kan inducere mitokondriel dysfunktion.”

Men når du så undersøger NOPA i forbindelse med Bovaer, er historien pludselig en anden. Nu er det “meget lave koncentrationer”, det “anses som ufarligt”, er “under grænseværdierne” og mere i den slags forprogrammerede dur.

Så vi konkluderer, at stoffet i sig selv er noget giftigt stads, men når det er i din mælk, hvor det ikke bør være, er det altså ufarligt, harmløst og ganske sikkert.

Alle Psst!s historier om Bovaer lige her (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

Sikke en masse misinformation

Forbrugerne er blevet fortalt, at Bovaer på ingen måde ‘spilder’ over i mælken. Og at Bovaer er 100% sikkert og effektivt.

Her Fødevarestyrelsen:

“Videnskabelige undersøgelser viser, at Bovaer bliver fuldstændigt nedbrudt i koens mave, og at der ikke er rester af Bovaer i hverken mælk eller kød. EFSA vurderer derfor, at Bovaer ikke udgør en risiko for forbrugerne, ligesom det heller ikke påvirker dyrenes sundhed negativt. Som forbruger kan man derfor trygt drikke mælk eller spise kød fra køer, der har fået Bovaer i foderet.”

Psst!s dom: Misinformation. Konspirationsteori.

Her Arla:

“Bovaer er specielt designet til at blive nedbrudt i koens fordøjelsessystem og nedbrydes hurtigt til naturligt forekommende forbindelser, der allerede findes i koens mave. Det betyder, at det ikke overføres fra koen til mælken.”

Psst!s dom: Misinformation. Konspirationsteori.

Her ‘medierne’:

Forbrugere, der er skeptiske overfor det “nye miljøvenlige tiltag” er “konspirationsteoretikere”. En del af et “rabiat mindretal”. De er i øvrigt også “skøre”. De tror ”sikkert også på, at Bill Gates, 5G og mikrochips i regndråberne” spiller ind i ligningen.

Psst!s dom: Bestilt salgstale fra magten, som medierne lydigt videreformidler. Og konspirationsteorier. ‘Medierne’ er en del af et rabiat, utroligt magtfuldt, mindretal, som inderligt foragter almindelige danskere.

Hvad har Psst! spurgt om?

Psst! har 3-4 og 5 gange henvendt sig til relevante myndigheder og enkeltpersoner. Den ene myndighed har henvist til den næste, som henviste tilbage igen. Det gik der lidt tid med, indtil det til sidst blev klart, at den der karussel måtte Psst! hellere selv bare stige af.

Vi har spurgt direkte om det er rigtigt, at flere landmænd siger, at de får testet deres mælk for at kontrollere om de benytter Bovaer i foderet. Hvis det stemmer, betyder det jo selvfølgelig, at myndighederne længe har vidst, at Bovaer efterlader noget i mælken. Det spørgsmål har kun Fødevarestyrelsen svaret på:

“Fødevarestyrelsen gennemfører ikke kontrol af NOPA i mælk p.t., og har ikke kendskab til en sådan analytisk kontrol som dokumentation for brug af Bovaer,” lyder svaret.

Det er i øvrigt det eneste spørgsmål, som Fødevarestyrelsen har svaret på. Samtlige andre spørgsmål er blevet ignoreret.

Ingen har svaret på følgende spørgsmål, som de alle har modtaget (flere gange):

1: Vi ved nu, at 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) er i mælken. Som en direkte konsekvens af obligatorisk Bovaer. Hvorfor har danske forbrugere ikke fået den information?

2: Er der andre ting i mælken pga. obligatorisk Bovaer, som de danske forbrugere heller ikke har hørt om?

3: Hvorfor har den samlede kommunikation fra Arla og danske myndigheder igen og igen fortalt os, at intet går i mælken, når det ikke er korrekt?

4: Hvorfor skjules det, at der er noget i forbrugernes mælk/øvrige ko-produkter, som ikke var der før 1. januar 2025?

5: Har danske forbrugere ikke krav på at få ren besked om de produkter, som de putter i indkøbskurven?

Konklusionen er naturligvis, at du som forbruger skal vide intet, stille nul spørgsmål og gøre hvad der bliver sagt. Vær en god forbruger, køb din mælk/andre ko-produkter og ti stille.

Psst! har også (igen-igen) henvendt sig til Forbrugerrådet Tænk, og har nu serveret dem informationen om, at der er noget i mælken, som ikke bør være der. Med links til relevant dokumentation. Og så har vi spurgt om de informationer ikke betyder, at Forbrugerrådet Tænk nu skal til at få lavet en grundig analyse af mælken – på vegne af de danske forbrugere.

Vi afventer fortsat svar.

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN