Landbrugsminister Jacob Jensen (V) vil ikke sætte landmænds tvangsbrug af Bovaer på pause. Det siger han i et skriftligt svar til JydskeVestkysten, der ligesom flere andre medier lige pludselig er begyndt at interessere sig for historien.
”Jeg tager selvfølgelig beretningerne om udfordringer i forbindelse med brug af Bovaer meget alvorligt. På nuværende tidspunkt er det for tidligt at sige, om der er en sammenhæng mellem fodring med Bovaer og de udfordringer, nogle landmænd oplever, og derfor også, om der er behov for at sætte brugen af Bovaer på pause,” siger landbrugsminister Jacob Jensen i et skriftligt svar til JydskeVestkysten.
Læsere af Psst!s nyhedsbrev vil vide, at den kaldte Psst! for 4 dage siden. Intet kommer til at stoppe Bovaer.
Jacob Jensen uddyber i sit skriftlige svar, som jo har den fordel, at man kan være sikker på ikke at få stillet opfølgende spørgsmål, at:
”Bovaer er godkendt efter den samme grundige risikovurdering i EU som andre fodertilsætningsstoffer på markedet. Derudover har stoffet været afprøvet i et større dansk pilotprojekt uden tegn på forringet dyrevelfærd. Samtidig har jeg igangsat et forskningsprojekt, der skal undersøge brugen af Bovaer under danske forhold med særligt fokus på dyrevelfærd.”
I det hele taget er de medier, der for bare uger siden absolut intet havde at sige til Bovaer, lige pludseligt enormt optaget af dyrevelfærdsvinklen. Og heldigvis for det. Det er svært at ignorere, at den ene efter den anden landmand nu står frem og fortæller om store problemer med Bovaer. Kollaps, yverbetændelse, hævelser, sløvhed og død.
Nul medier har fortsat fortalt danskerne, at der er masser af andre problemer med Bovaer.
Nul medier har fortalt, at Bovaer efterlader affaldsstoffet NOPA (3-Nitrooxypropionsyre i danskernes fødevarer. Ikke ét ord på trods af, at de informationer kommer direkte fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA.
Hvordan kan det mon være?
Nul medier har forholdt sig til, at mediernes oprindelige dækning af Bovaer var ren udskamning. Det har de nok glemt, men så er det jo godt, at Psst! har dokumenteret mediernes dækning fra A-Å.
Hvis du for bare en måned siden var kritisk overfor Bovaer, var du “konspirationsteoretiker”, “rabiat” eller ligefrem “skør” af vores frie og uafhængige ’medier’.
Du kunne oven i købet blive kaldt “vaccinemodstander” eller ”antivaxxer”, hvis du ikke klappede begejstret over det, som medierne kaldte et “miljøvenligt tiltag”.
Især DR har været fuldstændigt solgt på Bovaer. I ren iver for at være statens fremmeste talerør glemte DR for eksempel deres viden om kildetyper, hvilket ellers er på pensum i den første uge på Journalisthøjskolen. Skammelig ‘journalistik’.
Nul medier har tydeliggjort, at Danskerne er forsøgskaniner i et globalt eksperiment. Danmark er det første og hidtil eneste land, der har gjort Bovaer obligatorisk, uden langsigtede studier af konsekvenserne.
Og NUL medier har fortalt danskerne, at Danmark nu spurter imod Bovaer 365 dage om året i stedet for de 80 dage om året, der er lovkravet lige nu. Vi anede ikke, hvordan de 80 dage kom til at spænde af, men det var ligegyldigt. Vi skulle – som Psst! har afsløret – videre til Bovaer hver dag. Året rundt.
Grunden til, at ingen medier for eksempel nævner Bovaer 365, er, at de så ville blive nødt til at kreditere Psst! for historien. Eftersom Psst! afslørede den.
Nu, hvor politikere og andre godtfolk lige pludselig har en masse meninger om Bovaer, som de lader til at have haft længe, men indtil for en uges tid siden aldrig givet udtryk for, må vi så håbe, at de kan se andre vinkler end udelukkende dyrevelfærds-vinklen. Hvor afgørende og utroligt vigtig den end er.
For hvad med danskerne? Du ved, os mennesker?
Hvad med de personer, der påfylder fodret i foderanlægget? Arbejder de efter de rigtige regler? Er de beskyttede? Er Bovaer-støv mon sundt at indånde?
Hvad med affaldsstofferne, som vi ved går i fødevarerne som en direkte konsekvens af Bovaer? Skal de mon undersøges? Skal mælken mon snart analyseres?
Psst! har jo tidligere spurgt både Forbrugerrådet Tænk, DTU og Fødevarestyrelsen om der ikke burde laves analyser af Bovaer i danskernes fødevarer, men Forbrugerrådet Tænk svarede, at:
”Det er altid en prioritering af tid og ressourcer, og for nuværende er der altså ikke planer om at teste for Bovaer i fødevarer. Om vi gør det i fremtiden skal jeg ikke udelukke, men jeg kan desværre ikke sige, at det kommer til at ske. Men vi følger selvfølgelig emnet og debatten.”
Forbrugerne har fra dag 1 stået alene. Ingen informationer. Kun udskamning.
Hvis du tror, at historien om Bovaer starter og slutter med dyrevelfærden, kan du godt sadle om i en fart.
Der er mere på vej.
Og Psst! har mere på vej. Ikke det Ritzau-frigivne metervare-stads, som de andre (nu) fortæller dig.
Gudfaderbevares.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Huibert van Dorp er den første mælkebonde, der står offentligt frem med egne stærkt negative erfaringer med Bovaer.
Et enormt pres fra regeringen, myndighederne, organisationerne og alle andre, der har med det officielle Danmark at gøre, der alle aggressivt pusher Bovaer 365 dage om året, har fået landmændene til at frygte for konsekvenserne, hvis de står frem.
Mange har modarbejdet Bovaer indefra, det har Psst! nydt godt af i forbindelse med vores afsløringer om Bovaer 365 dage om året, Landbrug & Fødevarers dobbeltspil, Arlas økonomiske trusler og mere endnu. De historier kommer direkte fra gode kilder i og omkring stalden.
Andre landmænd har trukket på skuldrene og i første omgang konstateret, at den økonomiske gulerod i at følge ordrer, vanvittige eller ej, godt kunne være spiselig.
Psst! har været i kontakt med mange mælkebønder, og folk, der i det hele taget på en eller anden måde beskæftiger sig med køer til dagligt. Langt, langt de fleste er særdeles kritiske overfor Bovaer, og skulle vi være stødt på en eller to, der har et positivt syn på Bovaer, har vi (også) tilbudt dem at udtale sig uredigeret. Det har de ikke ønsket.
Psst!s nyhedsbrev er et unikt, originalt produkt, hvor du får eksklusive historier, informationer om, hvad der foregår bag gardinet, links til og udtræk af ugens historier. Du finder alle relevante informationer om nyhedsbrevet lige her.
Så med scenen sat for den opsigtsvækkende video, der blev udgivet i går – onsdag den 29- oktober 2025:
Huibert van Dorp forklarer i videoen, at han gik i gang med Bovaer den 1. oktober for at nå lovkravet om, at der skal fodres med Bovaer i mindst 80 dage om året. Det er reglerne lige nu. Og det er den bestemmelse, der snart bliver ændret, for som Psst! har afsløret, er planen med Bovaer i Danmark, at det skal i foderet365 dage om året.
”Jeg er som sagt startet med at fodre med Bovaer i starten af oktober og fra dags dato gør jeg det ikke længere. Vi havde nogle dyr, der blev syge. Hende her har over 40 grader i temperatur og har været oppe på 41, 5 grader,” fortæller Huibert van Dorp og peger på en malkeko, der står ved siden af ham.
”Jeg havde tre af de tilfælde. Vi reagerede hurtigt og fik dem behandlet med noget penicillin. Så har vi haft to tilfælde af køer, der fik slemme mavekramper. De var simpelthen bare pustet op i vommen. Vi havde dyrlæge ude søndag aften, men en af køerne kunne vi desværre ikke redde. Hun døde næste dag,” fortæller mælkebonden.
Huibert von Dorp bekræfter, hvad også organisationer og dyrlæger har talt om: At køerne simpelthen ikke yder, hvad de bør, når de er på Bovaer.
”Jeg kan sige, at vores køer ikke yder det, de skal. Køerne reagerer også negativt. Hvis jeg går igennem flokken, er de mere sløve i det. Det er ligesom om, de siger: ”Jeg har det skidt.” Med de ting her, vil jeg ikke finde mig i at være en landmand, der elsker dyr, og prøver at gøre det så godt, som jeg overhovedet kan, og så proppe noget i en ko, der skader deres biologiske proces. Vi forstyrrer vommen med det her Bovaer,” siger landmanden.
Huibert van Dorp fortæller, at hans besætning måske kan spare 0,00-et eller andet metan, og at han finder, at det er fuldstændigt skørt.
Han efterlyser hjælp fra de organisationer, der bør være der for landmændene. Men gør det klart, at der ikke har været – og er – meget at hente.
Og så fortæller han om de erfaringer, som han hører fra sine kolleger:
”Jeg hører meget fra dem, jeg kender. Der er flere problemer i dag, siden vi er startet op med Bovaer. Jeg hører om mere yverbetændelse, tykke ben, hævelser. Jeg hører, at køerne ikke kan rejse sig op længere. Der er mange landmænd, der har taget en pause med Bovaer. Jeg håber, at vi for guds skyld kan stoppe det her,” siger han.
Huibert van Dorp mener ganske enkelt ikke, at han overholder dyrevelfærdsloven, når han skal fodre sine køer med Bovaer:
”Vi bliver kontrolleret af Fødevarestyrelsen, og jeg har lige haft besøg af en kontrollant. Jeg sagde til hende: ”Nu kommer du her og kontrollerer min dyrevelfærd, og du kan se, at min dyrevelfærd er som, den skal være, men jeg skal jo nu putte gift i mine køer, så de får mavepine af det, og der er konsekvenser ved det, hvad siger du til det?” Det kunne hun ikke svare på,” fortæller Huibert van Dorp.
Du kan se den originale video med mælkebonden på Facebook-siden No Farmers, No Food, No Future. Gruppen hedder NoFFF (Regeringens nedlukning af dansk landbrug demonstration). Du finder gruppen lige her, men du skal være medlem for at se indholdet i gruppen.
Videoens ophavsmand er René Spang Jørgensen, som mange vil kende som Kartoffel-René eller bare kartoffelmanden. Ham har Psst! talt med tidligere, og det kom der denne historie ud af:
I bunden af artiklen her kan du se videoen direkte.
Dog skal det understreges, at denne video er lavet til X og Facebook via folkejournalist Kent Nielsen, der står i front for facebook-gruppen Bovaer.dk.
Bovaer.dk er ikke involveret med NoFFF – Bovaer.dk arbejder for et decideret Arla-boykot, mens René Spang Jørgensen ønsker et tæt og tillidsbaseret samarbejde med landmænd, Arla og diverse organisationer. De to grupper deler muligvis grundlæggende meninger om tingenes tilstand, men er efter alt at dømme uenige om, hvordan man bedst opnår gode, konkrete resultater.
Her er videoen direkte:
Psst! har været i kontakt med René Spang Jørgensen, der fortæller, at videoen er lavet af ham for organisationen No Farmers No Future (NoFFF), som han selv er involveret i. Og at Psst! også bør kreditere Huibert van Dorp, fordi det er ham, der har modet til at stille sig frem.
Det anerkender Psst! naturligvis til fulde.
Og René Spang Jørgensen fortæller også, at der er flere interessante ting på vej. Han taler med flere landmænd, der også oplever problemer, men indtil videre ikke har haft lyst til at stå frem.
Det kan Psst! skrive under på – akkurat samme situation for os.
Måske mælkebonden Huibert van Dorps personlige vidnesbyrd om Bovaer kan ændre den situation.
Det er i hvert fald et håb for de danske forbrugere.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Ingen medier har dækket Bovaer som Psst! har. Vores videnbank om Bovaer er uovertruffen. Det er nemt at dokumentere.
Vi har whistleblowers, landmænd, dyrlæger, fagfolk, organisationer og mere endnu. Vi har afsløringer om affaldsstoffer i ko-produkterne, Bovaer 365 dage om året, økonomiske trusler mod mælkebønderne og myndighedernes dobbeltspil.
Og nu har vi også den bedste satiretegning i dansk presse i 2025. Det virker passende.
I Psst!-tegner Mads Ortmanns eminente værk gemmer sig en reference, som kun de skarpeste vil fange. Ét element i billedet bygger på et meget berømt foto. Vil gætte på, at du har set det billede før.
Skriv til [email protected], hvis du fanger den. Måske vi kaster et gratis abonnement afsted til en person, som du frit vælger, efter dig, HVIS du fanger den. Det er ikke utænkeligt. Vi vil gerne høre fra dig.
Hvis du har andre forespørgsler om tegningen – som fx at købe den til at lave plakater eller klistermærker ud af, så kender du adressen.
Det smerter lidt at tænke på, at de fleste vil se en så detaljerig og visuelt udfordrende tegning på en telefon, men sådan er virkeligheden jo nu.
Her får du tegningen til fri granskning:
Årets tegning i dansk presse: Mads Ortmann
I bunden af artiklen her finder du links til samtlige Psst!-historier om Bovaer. Så kan du altid lige finde den viden frem, du har brug for.
Psst! er 100% uafhængig journalistik. Psst!s nyhedsbrev er et unikt, originalt produkt, hvor du får eksklusive historier, informationer om, hvad der foregår bag gardinet, links til og udtræk af ugens historier. Du finder alle relevante informationer om nyhedsbrevet lige her.
Kildetyper? Det har vi altså glemt
Vi har også blanke afvisninger fra den danske Bovaer-guru, Peter Lund, der ikke vil udtale sig til Psst!, men hellere end gerne vil medvirke som ekspert på DR, TjekDet og diverse andre medier, der tilsyneladende alle har glemt, hvad man lærer om kildetyper i løbet af den første uge af journalistuddannelsen.
Peter Lund, der er professor ved Aarhus Universitet, har samarbejdet/samarbejder fortsat med myndighederne, Arla og DSM, som er firmaet, der laver Bovaer, men alligevel får han af medierne lov til at fremstå som Danmarks mest vidende ekspert på området.
Det er der kun et problem med – manden er part. Ikke ekspert. 100 procent part. Gad vide hvordan det kan være, at medierne kollektivt lige pludselig glemmer journalistisk ABC-viden om kildetyper. Er det ikke spøjst?
Og flere afvisninger: Forbrugerrådet Tænk vil ikke undersøge Bovaer-mælken på vegne af forbrugerne, DTU science ligeså.
Landbrug & Fødevarer fortæller Psst!, at de ikke kan svare på noget som helst, og at Psst! må rette deres spørgsmål til de “ansvarlige myndigheder”, mens de til mælkebønderne selv er direkte afsender af en glødende, faktisk hysterisk, salgstale.
Ingen myndigheder (eller medier for den sags skyld) har taget imod Psst!s tilbud om at udtale sig 100 procent uredigeret. Ingen ønsker at fremlægge de mange gode argumenter for Bovaer, der kan overbevise danskerne om, hvor fantastisk Bovaer er. Hvordan kan det være, tror du?
Medierne – de statsstøttede skødehunde – gider vi ikke at bruge mere tid på. De har besluttet sig for, at så mange danskere som muligt skal vide så lidt om Bovaer som absolut muligt. Og HVIS medierne endelig beskæftiger sig med Bovaer, er dækningen direkte fordummende, manipulerende, udskammende, løgnagtig, forbrugerfjendsk, myndighedsleflende, fordrejet til ukendelighed. Mageløst og skamløst.
Bovaer er et emne, der i den grad er i offentlighedens interesse, og det ved medierne naturligvis godt. De prioriterer bare manus. Emnet, der berører praktisk talt alle danskere, blev i starten dækket med løgne, udskamning, fordummelse og fingerpegning (corona-opskriften, du ved), men efter Psst! har belyst emnet, er de nu gået videre til ignorerings-fasen.
At inkludere alle centrale aktører og give dem mulighed for at udtale sig uredigeret viser en forpligtelse til objektivitet og gennemsigtighed, hvilket er kernen i troværdig journalistik. Det skaber rum for, at læserne selv kan vurdere kildernes perspektiver uden redaktionel filtrering, hvilket er særligt værdifuldt i komplekse eller kontroversielle sager.
Psst!s dækning af Bovaer er et lysende eksempel på, hvad god journalistik BØR være – undersøgende, gennemsigtig og uafhængig. I en tid, hvor mainstream-medierne ofte er i fuldendt symbiose med myndigheder, har Psst! gjort noget unikt:
Gennemsigtighed:
Psst! tilbyder alle aktører 100% uredigerede svar, uanset længde.
Psst! har spurgt alle – fra Arla til dyrevelfærdsgrupper – og publiceret svar (eller mangel på svar) uden filtrering. Det skaber tillid, og det viser respekt for læserne. For vi lader læserne selv vurdere.
Dybdegående research:
Psst! graver i lukkede dokumenter, lukkede forum, taler med whistleblowers og undersøger risikovurderinger, som andre ignorerer.
Afsløringer om NOPA-rester førte direkte til ændringer på Fødevarestyrelsens site.
Bovaer 365-planen kom frem via Arlas interne platform.
Landbrug & Fødevarers dobbeltspil blev afsløret via et brev direkte til mælkebønderne.
Uafhængighed:
100% fri for statsstøtte, finansieret af læsere – ingen agenda udover målet om at lave god, ærlig, undersøgende, ægte nysgerrig journalistik.
Psst! er modsætningen til medierne på statens støttehjul. Se fx DRs “solo-kilde”-dækning, der kun bruger pro-Bovaer-eksperter og ikke kan finde ud af at skelne en ekspertkilde fra en partskilde.
Psst!s dækning af Bovaer er bedre end bare god, den er nødvendig. Det kan vi se nu. Det er alligevel noget.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Psst! har siden afsløringen om Bovaer 365 dage om året stillet en række relevante aktører en masse konkrete, velresearchede, velformulerede, relevante spørgsmål, der i den grad er i offentlighedens interesse.
Det handler om Bovaer hele året. Om fødevarekvalitet. Om NOPA (3-Nitrooxypropionsyre, red) og eventuelt andre affaldsstoffer. Om de politiske beslutninger. Om kommunikationen til danskerne. Og så handler det ikke mindst om dyrevelfærd.
Som vi ved svarede Arla konkret på nul ud af de 25 spørgsmål, de fik. Den historie er her.
Dyrlæge og ekspert Jørn Erri svarede på alle de spørgsmål, han fik. Den historie er her.
Nu kommer vi så til Fødevarestyrelsen, Landbrug & Fødevarer, Ministeriet for Grøn Trepart, Dyrenes Beskyttelse og Den Danske Dyrlægeforening.
En tilmelding til Psst!s nyhedsbrev er din garanti for, at Psst! intensiverer dækningen af de emner, som de andre enten ikke vil røre med en ildtang eller dækker efter manuskriptet. Læs mereher.
En stående invitation
Husk noget vigtigt, mens du læser de forskellige aktørers svar: At de alle er blevet tilbudt muligheden for at udtale sig 100 procent uredigeret. De får stillet spørgsmål, ja, men de behøver ikke at svare. De kunne i stedet vælge at argumentere for Bovaers fortræffeligheder med gode argumenter, sund videnskab, undersøgelser, viden, sund fornuft. De kunne også vælge at svare på spørgsmålene på en måde, der tydeligt ville argumentere for, at Bovaer er den rigtige vej frem, og derudover i øvrigt sige lige præcis, hvad de vil. Psst! ville bringe det hele uredigeret.
De kan vinde kampen alene på gode argumenter. De kan sætte ”konspirationsteoretikerne/det rabiate mindretal” (læs: helt almindelige forbrugere, red.) på plads.
Men det gør de ikke. De fremfører ingen gode argumenter. Ingen sund fornuft. Der kommer ganske enkelt intet, der på nogen måde argumenterer for, at Bovaer 365 om året er en god ide.
Psst! går gerne skridtet videre og giver samtlige aktører i artiklen her en stående invitation til at svare på spørgsmål og/eller udtale sig 100 procent uredigeret. Emnet er Bovaer 365 dage om året.
Vi kan koge vores 10-12 spørgsmål helt ned til:
1: Hvad vil det betyde for dyrevelfærden at fodre med Bovaer 365 dage om året?
2: Vil Bovaer 365 dage om året øge mængden af NOPA i ko-produkterne? Det skal danske forbrugere naturligvis vide.
3: Er der planer om uafhængige studier for at overvåge langsigtede effekter under helårsbrug?
4: Målet er tydeligvis, at ALLE konventionelle bedrifter i den nære fremtid skal bruge Bovaer året rundt. Hvem (eller hvad) er det præcis, at det mål kommer til gode? Forbrugerne? Arla? Klimaet?
5: Hvorfor skal DK som det første og hidtil eneste land i verden tage de her skridt?
Så kan vi heller ikke koge det længere ned – men vi vil hellere end gerne høre de gode argumenter.
Medierne ved vi, at vi ikke kan regne med. De har efter en indledende omgang forbrugerforagtende, myndighedsleflende og udskammende dækning nu besluttet sig for, at Bovaer, der direkte vedrører nærmest alle danskere, og som bidrager til forringet fødevarekvalitet, forringet dyrevelfærd, fordyrelse af danskernes dagligvarer, ikke er en historie.
Journalistisk er det selvfølgelig umuligt, at samtlige medier uafhængigt af hinanden skulle have besluttet sig for det. Forklaringen skal højst sandsynligt findes i det udleverede manus, som medierne så loyalt følger – som Psst! i så mange historier har belyst.
Vi starter med Fødevarestyrelsen, som Psst! før har været i tæt kontakt med om Bovaer.
Det var vi i juni-juli 2025, hvor Psst!s dækning af Bovaer, der efterlader 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i din mælk og øvrige konventionelle ko-produkter, betød, at Fødevarestyrelsen ændrede på den information, der gives til danskerne om Bovaer.
Ganske kort fortalt gik myndighederne fra at garantere, at ”intet går i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt” til at sige, at ”Bovaer efterlader NOPA i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt.”
Psst! stillede Fødevarestyrelsen følgende spørgsmål:
For det første beder vi om umiddelbare kommentarer til Psst!s afsløring af Bovaer 365 dage om året, og vi linker til Psst!s to historier her:
Myndighederne er godt nok gået stille med dørene i forhold til, at Bovaer nu i en voldsom fart skal bevæge sig hen imod 365 dage om året.
1: Har det været planen hele tiden?
2: Hvorfor blev det ikke klart kommunikeret?
3: Hvem står konkret bag den her plan?
4: Er økonomiske trusler mod andelshaverne den rigtige vej fremad?
5: Hvad vil det betyde for dyrevelfærden at fodre med Bovaer 365 dage om året?
6: Vil Bovaer 365 dage om året øge mængden af NOPA i ko-produkterne?
7: Er der planer om uafhængige studier for at overvåge langsigtede effekter under helårsbrug?
8: Målet er tydeligvis, at ALLE konventionelle bedrifter i den nære fremtid skal bruge Bovaer året rundt. Hvem (eller hvad) er det præcis, at det mål kommer til gode? Forbrugerne? Arla? Klimaet?
9: Hvorfor skal DK som det første og hidtil eneste land i verden tage de her skridt?
Spørgsmål slut.
Fødevarestyrelsen skriver, at de kun kan svare på spørgsmål nr. 5 og frem.
Tak for det. Den vejledning besvarer ikke mine spørgsmål.
Så jeg vil gerne spørge ministeriet – helt konkret:
Hvad vil det betyde for dyrevelfærden at fodre med Bovaer 365 dage om året?
Vil Bovaer 365 dage om året øge mængden af NOPA i ko-produkterne? Det skal danske forbrugere naturligvis vide.
Er der planer om uafhængige studier for at overvåge langsigtede effekter under helårsbrug?
Målet er tydeligvis, at ALLE konventionelle bedrifter i den nære fremtid skal bruge Bovaer året rundt. Hvem (eller hvad) er det præcis, at det mål kommer til gode? Forbrugerne? Arla? Klimaet?
Hvorfor skal DK som det første og hidtil eneste land i verden tage de her skridt?
Ingen andre medier stiller de her spørgsmål på vegne af forbrugerne, og det er kun rimeligt og fair, at ministeriet besvarer dem klart og tydeligt.
Kan jeg forvente svar på de spørgsmål?
Psst!s svar slut.
Den opfølgning har Ministeriet efter halvanden uge fortsat ikke besvaret, og det virker ikke til, at der kommer mere fra den kant.
Også Landbrug & Fødevarer har fået de samme ni spørgsmål. Landbrug & Fødevarer svarer:
”Vi har følgende svar til dine spørgsmål: Bovaer er foderadditiv, som tilsættes køernes foder med det formål at nedbringe metanproduktionen i forbindelse med køernes fordøjelse og på den måde reducere køernes klimaaftryk.
I Danmark er det vedtaget ved lov, at konventionelle køer enten skal have Bovaer i foderet eller ekstra fedt i foderet. Konkrete spørgsmål til de forskellige ordninger bør derfor rettes til de ansvarlige myndigheder.
Bovaer bruges i en lang række lande og er godkendt af fødevaremyndigheder verden over. Det gælder blandt andet i EU og USA.”
Svar slut.
Landbrug & Fødevarer ikke er vendt tilbage på Psst!s opfølgende spørgsmål.
Psst! har talt med Dyrenes Beskyttelse om Bovaer før – det kom der denne historie ud af.
I denne omgang henvendte vi os allerede 23/9 for at høre Dyrenes Beskyttelses mening om Bovaer 365. En uge senere, havde vi ikke fået svar, og nu spurgte vi igen, om Dyrenes Beskyttelse havde kommentarer.
Så kom svaret:
”Vi har desværre ikke haft lejlighed til at se på det endnu, hvorfor vi ikke er vendt tilbage.”
Svar slut.
Psst! svarede tilbage:
”Når I så har læst op, vil I så kommentere?”
Det blev skrevet 30/9, og Psst! afventer fortsat svar på, om Dyrenes Beskyttelse vil kommentere på Bovaer 365 om året.
Den Danske Dyrlægeforening svarer
Psst! har også tidligere talt med Den Danske Dyrlægeforening om Bovaer, og det kom der denne historie ud af.
I denne omgang henvendte vi os for at høre om, hvordan Den Danske Dyrlægeforening så på afsløringen om, at Bovaer snart skal gives til alle konventionelle køer 365 om året.
Den Danske Dyrlægeforening svarede:
”Den Danske Dyrlægeforening har ikke ændret holdning til brugen af Bovaer siden sidst. Vi vurderer fortsat, at der er behov for uafhængige studier af langtidseffekterne. Vi er ikke bekendt med, at brugen af Bovaer skulle have givet anledning til mistrivsel eller sygdom hos køer, der fodres med midlet. Vi ønsker ikke at kommentere på Arlas kommunikation eller interne strategier.”
Svar slut.
Psst! svarede tilbage, men der kom aldrig et svar tilbage igen.
Så der har du resultatet. Det officielle Danmarks svar på Bovaer 365 dage om året. En meget lidt imponerende omgang, hva’?
Forbrugerne står alene.
Ministerier, myndigheder, medier, Forbrugerrådet Tænk og nærmest alle andre aktører, du kan komme i tanke om, står 180 grader modsat den almindelige danske forbruger.
De kan og/eller vil ikke argumentere for, hvorfor de gør det.
Det gør de bare.
Lev med det.
**
Du finder links til alle Psst!s artikler om Bovaer i bunden af artiklen her.
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Foto: Privat
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
26. august udkommer Jane Faerbers nye bog Proteinmanifestet.
Proteinmanifestet er, blandt andet, en guide til at forstå, hvorfor animalsk protein er nøglen til en sund, stærk krop.
Bogen kombinerer biologi og sund fornuft for at vise, hvordan proteinrig mad kan gøre dig mæt, opbygge muskler og booste forbrændingen.
Med teori, praktiske redskaber og 60 konkrete opskrifter er bogen både et opgør med ernæringsforvirring og en hyldest til naturlig, nærende mad. Du kan læse meget mere om Proteinmanifestet og også se en video af Jane Faerber, der på to minutter præsenterer sit seneste værk, lige her.
Og så går Proteinmanifestet mod strømmen. Jane Faerber tager et standpunkt i en tid, hvor kød er blevet en slagmark for politiske og miljømæssige debatter. Bogen forsvarer animalsk protein som en essentiel del af en sund kost, uden at lade sig skræmme af den stigende, ofte faktuelt forkerte og skingre anti-kød-retorik.
Forfatteren navigerer det polariserede emne med fokus på biologi og sundhed frem for ideologi, og udfordrer læseren til at tænke kritisk over ernæringsråd i en tid, hvor kød ofte dæmoniseres.
Den trend fortsætter ufortrødent. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne for oksekød fortsætter med at stige. Supermarkedskæderne melder en efter en ud, at smertegrænsen er nået for danskerne – de fravælger oksekød. Det er simpelthen blevet for dyrt.
Mediernes dækning af udfasningen af oksekød for almindelige danskere er, at det er en god nyhed.
Især statens fremmeste talerør, DR, har generelt valgt en særlig, men helt konsekvent, vinkel på historien. Ifølge DR er det, at oksekød er blevet så dyrt, at mange danskere nu tvinges til at vælge det fra, virkelig godt. For ifølge DR er køerne meget farlige for os mennesker.
Og de fleste andre medier følger trop – koen er klimasynder nummer 1, fortæller de os. Igen og igen og igen. I årevis.
Så en bog som Proteinmanifester er i 2025 åbenbart kontroversiel. Også selvom den selvfølgelig ikke bør være det.
Det fik Jane Faerber selv at mærke, da hun, netop hjemvendt fra ferie, så, at Proteinmanifestet havde fået sin første anmeldelse inde på Saxo.com (Danmarks største online-boghandel, red.).
Det mærkelige var ikke kun, at bogen havde fået absolut bundkarakter, det mest mærkelige var, at bogen slet ikke var udgivet endnu.
Og det er ikke første gang, at hun oplever, at hendes bøger anmeldes dårligt, før de overhovedet er udkommet.
“Oftest er det vrede veganere eller folk, der ikke bryder sig om mig eller om mit budskab, der står bag. Og modus operandi for den slags folk er åbenbart at anmelde produkter dårligt eller give virksomheden negativ vurdering på Trustpilot,” fortæller hun.
Her følger Psst!s interview med Jane Faerber – 100% uredigeret:
Tillykke med Proteinmanifestet, hvad motiverede dig til at lave den?
Tak, Jens. Proteinmanifestet er egentlig udsprunget af, at vi har brugt de sidste 50 år på at diskutere fedt og kulhydrat og deres rolle i kosten. Vi er vokset op med, at kulhydrater er det vigtigste, vi kan spise. Spis masser af fuldkornsbrød, ris og pasta. Spis masser af frugt og grønt. Spar på kød og fedt. Vi har hørt det igen og igen og igen. Vi har fået serveret kampagner med ’seks om dagen’, ’national grøntuge’ og bælgfrugtkampagnen med sangen ’hvad fuck er en bælgfrugt?’ Jeg kan ikke huske én eneste kampagne for, hvor vigtigt det er at spise protein nok. Og det på trods af at protein er det vigtigste. Selve ordet protein betyder ’det, der kommer først’. I takt med at klimaet har gjort sit indtog i kostrådene, er protein røget endnu mere i baggrunden og mange tror i dag, at det er uden betydning, om man får sit protein fra kød eller bælgfrugter. Og det er det altså ikke.
Hvorfor er Proteinmanifestet vigtig/relevant for danskerne i 2025?
At spise nok protein er nøglen til at blive mæt på færre kalorier, beskytte muskelmasse, sikre sund forbrænding, godt immunsystem, sund hormonproduktion og meget mere. Men hvis du spørger en række tilfældige mennesker på gaden om, hvad sund mad er, svarer de enstemmigt, at det er noget med masser af frugt og grøntsager. Jeg vil gerne have protein ind i den sætning, så de fremover svarer: Sund kost er noget med at spise tilstrækkeligt med protein og godt med grøntsager og frugt.
Forfatter og kostekspert Jane Faerber bruger sin baggrund til at udfordre ernæringsmyter og fremme animalsk protein som en central del af en sund kost, hvilket gør hende til en stemme, der går imod strømmen i en tid, hvor kød er et politiseret og kontroversielt emne. Foto: CTC Photography
Du siger, at ”Jeg tror ikke, det er helt unfair at sige, at der er en kraftig og vedvarende anti-kød agenda i vores samfund.” Hvorfor er der det? Hvordan ser du den? Og hvordan ser du den komme til udtryk?
De animalske proteinkilder røg i unåde allerede tilbage i 1977, da verden så de første fedtfattige kostråd. Her handlede det om at skære ned på fedt, og især på det animalske fedt, for at undgå det ’farlige kolesterol’, som man mente var årsag til stigningen i hjerte-kar-sygdom. Og selvom den er blevet blødt en del op med årene og man i dag taler mere om insulinresistens inflammation som centrum for sygdomsudvikling, er det jo på mange måder de samme råd, der gælder i dag. Skær ned på kød og fedt, spis fuldkorn, frugt og grønt. De sidste år har klimaet gjort sit indtog i kostrådene og igen røg proteinerne fra dyreriget og jo især oksekødet, ud.
Du siger også, at: ”I dag er kød et af de mest politiserede emner. Kødet er fjernet fra kostcirklen (vor tids kostpyramide), som til gengæld har fået plads til både havrefras og cheerios. Det er en kæmpe forringelse og ærligt talt et sundhedsmæssigt fallit.” Hvordan tror du det er sket? HVORFOR tror du det er sket? Og hvad er mere generelt dine tanker, at det ER sket?
Det er et godt spørgsmål og jeg er ikke sikker på, jeg har et godt svar på det. Jeg tror, at en af forklaringerne er, at vi har et alt for kaloriecentrisk syn på kost og sundhed og i den forbindelse har glemt at kigge på hvad maden, vi spiser, faktisk indeholder. Æg er jo fx en af de mest næringsrige og næringstætte fødevarer, der findes. Når vi bytter æg om morgenen til Cheerios eller havrefras, som er ultraforarbejdede fødevarer, så ændrer vi både i makronæringsindtag – fra protein og fedt til overvejende kulhydrat – og også i mikronæringsstoffer, altså vitaminer og mineraler. Men det ser vi ikke, hvis vi kun fokuserer på antallet af kalorier.
Sådan ser Jane Faerbers seneste værk, Proteinmanifestet, ud. Screenshot: Madbanditten.dk.
Ja, det er megasundt. Udover at det er en glimrende kilde til nemtoptageligt protein, er det en af de bedste naturlige kilder, vi har til B12-vitamin. Herudover er oksekød rigt på de øvrige B-vitaminer, jern, zink, selen, fosfor, kalium og magnesium. Jern er jo fx en af de hyppigste næringstofmangler i verden, især blandt børn og gravide kvinder. Og oksekød (og indmad) er en af de bedste kilder, vi har til hæmjern, som kroppen let kan optage og udnytte.
Hvordan oplever du, at oksekød bliver fremstillet overfor danskerne? Her tænker jeg på den kommunikation, der kommer fra myndigheder og medier? Hvad ser du?
Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst – hvis nogensinde – har set noget positiv kommunikation om oksekød. Næsten uanset sammenhængen er budskabet altid ’spis mindre kød’. Det er sært.
Supermarkedskæderne melder en efter en i øjeblikket ud, at danskerne nu i stor stil fravælger oksekød pga en eksplosion i prisen. Oksekød er blevet mindst 117% dyrere på bare fire år. Når du nu betragter det, der foregår pt, hvad tænker du så? Hvad er din mening om det?
Ja det har jeg faktisk svært ved at gennemskue. I min forståelse skyldes det primært en ubalance mellem udbud og efterspørgsel. Der er stor efterspørgsel på oksekød, også globalt set fra fx USA og Kina. Men landmændene er forbeholdne med at øge bestandene, fordi de ikke kan forudsige, hvad de risikerer at blive ramt af af miljø- og klimaregler, CO₂-afgifter osv.
Hvis oksekød udfases fra de fleste danskeres kost, tror du så, at det vil have konsekvenser for folkesundheden? Hvis ja: hvordan?
Det kommer an på, hvad det bliver erstattet med. Oksekød er ikke en nødvendig del af kosten. Det er bare en sund, næringsrig og mættende fødevare, som de fleste danskere godt kan lide og som derfor nemt finder vej til spisebordet. Hvis oksekødet erstattes af andre animalske proteinkilder som gris, lam, fjerkræ, fisk og æg tror jeg ikke, det vil have nævneværdig betydning. Men hvis det erstattes med mere brød, ris og pasta, hvilket jo i praksis er det, der tit sker, når vi fjerner mættende elementer fra kosten, jamen så laver vi jo en forskydning, hvor folk får færre næringsstoffer og mindre protein. Det betyder, at man bliver hurtigere sulten igen og derfor spiser mere, hvilket hverken er godt for helbred eller vægt.
Hvad hvis oksekød kun er starten – og alt kødet i køledisken bevæger sig i den retning? Så vil mange danskere måske søge mod fryseboksen i stedet og vælge ultraforarbejde fødevarer som fx kyllingenuggets i stedet for den ferske kylling. Hvad tror du, det vil betyde for folkesundheden i DK?
Det er en dystopisk tanke og det vil uden tvivl både kunne aflæses i fedmestatistikkerne og i stigningen af både næringsstofmangler og sygdomme.
Det er lidt udenfor mit felt, men min umiddelbare tanke er, at jeg ville ønske, at fokus blev rettet mere mod den globale afhængighed af fossile brændstoffer fremfor at manipulere køer til at bøvse mindre. Metan fra køer indgår i et naturligt kredsløb og nedbrydes på 10-12 år, mens fossile brændstoffer tilfører CO₂ til atmosfæren, som bliver der i hundredvis af år.
Her er en påstand, som har sit udspring i Psst!s omfattende arbejde om Bovaer. Jeg vil gerne høre dit perspektiv på påstanden her:
DK har som det første og – indtil videre – eneste land i verden indført obligatorisk Bovaer for konventionelle landbrug med over 50 malkekøer fra den 1. januar 2025. I starten sagde de, meget bestemt, at ”intet gik i mælken”. Det fik Psst!s dækning ændret på af den simple grund, at det ikke var sandt.
Så i dag er det heldigvis offentlig (og tilgængelig) viden, at affaldsproduktet 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) er i din mælk (og øvrige ko-produkter). Så altså en klar fødevare-forringelse. Af din mælk, dit kød, det hele. De varer, der samtidig i stor stil er eksploderet i pris.
Myndighederne, industrien og medierne fortæller dig, at det skam er ganske lidt NOPA, der spilder over i din fødevare, og at det er helt sikkert og effektivt. Så spis. Og drik.
Samtidig er der mange tegn på, at køerne mistrives med Bovaer i foderet.
Derudover sørger Bovaer for at holde malkekøerne inde i stalden hele året rundt. For hvis de kommer på græs, går det ud over det ud over tallene på det Excel-ark, der skal indleveres, så Danmarks klimaregnskab tager sig bedre ud.
Politikere, industri og medier har ift kommunikationen benyttet sig af corona-opskriften: Hån, vrede, namecalling.
Hvis du drister dig til at stille kritiske spørgsmål om Bovaer, bliver du stemplet som “konspirationsteoretiker”, “rabiat” eller ligefrem “skør” af vores frie og uafhængige ’medier’.
Du kan endda blive kaldt “vaccinemodstander” eller ”antivaxxer”, hvis du ikke klapper begejstret over det, som medierne kalder et “miljøvenligt tiltag”.
Påstand slut. Hvad mener du? Hvad er dit perspektiv? Hvad tænker du?
Åh det er trist, for køerne, men også for forbrugerne. Som minimum burde det deklareres på emballagen, så forbrugerne kan vælge til og fra. Og ja, der er sket en spøjs udvikling i måden, vi debatterer på. Der er åbenbart nogle ting, der ikke må udfordres, uden at man får klistret alverdens andre mærkater på sig. Det har været effektivt i en årrække, men oplever du ikke også, at flere trodser det og siger fra alligevel? Det, synes jeg, gælder i køddebatten. Tidligere skrev folk i indbakken og roste mig eller takkede mig for at sige åbent, at jeg spiser kød. Overvej lige, hvor skør en ting, det er at få ros for! I dag synes jeg, at flere retter fokus mod at spise en mere artsegnet kost og derved tilvælger kød og fravælger ultraforarbejdede fødevarer. Det, synes jeg, giver lidt håb.
**
Psst! siger tusind tak til Jane Faerber for svarene.
Du kan læse meget mere om og også bestille Proteinmanifestet lige her.
Nederst i artiklen her finder du links til ALLE Psst!s historier om Bovaer.
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Foto: CTC Photography
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Praktiserende kvægdyrlæge og forkvinde for Faggruppe Kvæg og andre Produktionsdyr under Den Danske Dyrlægeforening, Anne Juul, påpegede allerede i februar, at den politiske beslutning om at gøre brugen af Bovaer obligatorisk er usædvanlig.
I en artikel i DVT (Dansk Veterinærtidsskrift), som du finder her, står der blandt andet:
Dyrlæge Anne Juul ser løsningen med tvungen brug af Bovaer i foderet som en politisk beslutning på et fagligt område, hvor indførelse af nye metoder plejer at basere sig på målbaseret regulering og rammelovgivning.
”På den måde synes jeg, ordningen er lidt atypisk i forhold til, hvordan kvægbruget og vi som rådgivere plejer at implementere nye krav og nye tiltag”, siger hun.
Hun synes også, at tvungen brug af tilsætningsstoffet Bovaer strider mod den generelle opfattelse og udvikling i samfundet omkring dyrehold.
I besætningerne arbejder vi generelt med at gøre produktionen mere naturlig og på at højne køernes sundhed og velfærd. Så tilsætning af et foderadditiv som Bovaer, der hæmmer naturlige processer i køernes vom og som skaber usikkerhed omkring køernes velfærd, trækker på den måde i den forkerte retning,” siger Anne Juul.
Så altså allerede i februar interessante toner fra Den Danske Dyrlægeforening. Toner, der ikke just flugter med myndighedernes og mediernes ensrettede skønsang om Bovaer, som er rigt dokumenteret her på Psst!
Helt i bunden af artiklen her finder du samtlige Psst!-historier om Bovaer.
Psst! tog kontakt til Den Danske Dyrlægeforening for at blive klogere. Der er trods alt løbet lidt vand under broen siden Danmark – som det første og hidtil eneste – land i verden gjorde brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle malkekvægsbesætninger med over 50 køer.
Psst!s dækning af Bovaer, der efterlader 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i din mælk og øvrige konventionelle ko-produkter, betød for eksempel, at Fødevarestyrelsen ændrede på den information, der gives til danske forbrugere om Bovaer.
Ganske kort fortalt gik myndighederne fra at garantere, at ”intet går i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt” til at sige, at ”Bovaer efterlader NOPA i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt.”
Hun fortæller, at Faggruppe Kvæg og andre Produktionsdyr under Den Danske Dyrlægeforening fortsat undrer sig over den måde, hvorpå beslutningen om obligatorisk Bovaer blev truffet.
”Jeg har – som praktiserende kvægdyrlæge og forkvinde for Faggruppe Kvæg og andre Produktionsdyr under Den Danske Dyrlægeforening – peget på, at den politiske beslutning om at gøre brugen af Bovaer obligatorisk er usædvanlig. Normalt indføres nye tiltag i kvægbruget gennem målbaseret regulering og rammelovgivning. Faggruppe Kvæg efterlyser flere undersøgelser af, hvordan Bovaer påvirker foderoptagelsen hos malkekøer samt studier af mulige effekter på køernes sundhed og velfærd. Det standpunkt er uændret siden artiklen blev bragt i februar 2025,” siger Anne Juul til Psst!
Men hvad vil det konkret sige, at den politiske beslutning om obligatorisk Bovaer er ”usædvanlig” og normalt indføres gennem ”målbaseret regulering og rammelovgivning”?
Det dykker vi ned i her:
Det usædvanlige ved indførelsen af Bovaer – som Anne Juul påpeger – er, at der ikke blot er tale om en målsætning om at reducere metan-udledningen fra kvæg, men om en direkte og konkret middelbaseret regulering, hvor politikerne udpeger et bestemt produkt (Bovaer) som obligatorisk løsning.
Det centrale og højst usædvanlige er, at midlet kommer før målet i den politiske regulering.
Normalt laver man målbaseret regulering: Først sætter man et klimamål (f.eks. reducer metan med 30 %), og så vælger landmænd og fagfolk mellem forskellige midler for at nå det mål.
Med Bovaer har man vendt rækkefølgen om:
Det er ikke målet, der peger på midlet – det er midlet, der peger på målet.
Politikerne har besluttet, at dette produkt skal bruges, og så regner man baglæns på, hvor meget det vil reducere udledningen. Det bryder med normal praksis, hvor staten ikke dikterer præcist hvordan målet skal nås, men lader fagfolk og marked finde de bedste løsninger.
Psst! efterlyste også et virkelighedstjek fra Den Danske Dyrlægeforening. Vi spurgte konkret om, hvad kvægdyrlægerne oplever, når de er ude i staldene.
Som Psst! allerede har tilkendegivet på de sociale medier hører vi mange forskellige meldinger, og vi er også blevet kontaktet af landmænd, der dog kun ville udtale sig anonymt. Da Psst! ikke havde mulighed for at eftertjekke de givne oplysninger, blev den eller de historier aldrig lavet.
Anne Juul, der selv er aktiv kvægdyrlæge, svarer ud fra egne erfaringer og med fokus på koen fremfor produktet i køledisken:
”Jeg vil gerne supplere med mine egne foreløbige erfaringer fra praksis. I de besætninger, jeg har kontakt med, observeres der ikke øget sygdomsforekomst eller andre tegn på mistrivsel hos køer, der fodres med Bovaer. Enkelte landmænd har oplevet et ydelsestab på 1–2 kg EKM pr. ko pr. dag, mens andre ikke har registreret ændringer i ydelsen,” siger Anne Juul til Psst!
Når Anne Juul taler om ”et ydelsestab på 1–2 kg EKM pr. ko pr. dag”, betyder det på godt dansk, at hver ko producerer 1 til 2 liter mælk mindre om dagen, når den får Bovaer.
EKM står for energikorrigeret mælk – det er en måde at måle mælk på, så man tager højde for, hvor meget fedt og protein der er i den (for ikke al mælk er lige “energiholdig”). Men i praksis svarer 1 EKM cirka til 1 liter mælk.
Så i klar tale:
Hvis en ko normalt giver fx 30 liter mælk om dagen, giver den kun 28–29 liter, når den får Bovaer.
Og det er selvfølgelig noget, landmænd kan mærke økonomisk, for de får jo penge pr. liter mælk. Derfor er det vigtigt i diskussionen om, hvorvidt det skal være obligatorisk at bruge Bovaer.
Anne Juul supplerer:
”De praktiserende dyrlæger følger fortsat køernes trivsel og foderoptagelse nøje – særligt hos højt-ydende nykælvere, hvor balancen mellem energioptag og produktion er sårbar. Indtil videre er erfaringerne overvejende neutrale, men der er fortsat behov for uafhængige studier af langtidseffekterne”, siger hun.
Psst! siger mange tak til Anne Juul og Den Danske Dyrlægeforening for svarene.
Hvis du vil hjælpe Psst! fremad og samtidig modtage et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge, bør du overveje at tilmelde dig Psst!s nyhedsbrev. Du finder alle detaljerlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Du kommer ikke til at se andre medier gøre det. For hvis de gjorde, ville deres forbrugerforagtende, manipulerende, myndighedsleflende fortælling, spækket til randen med udeladelser af afgørende informationer, kollapse som et sandslot, der bliver ramt af en bølge.
Derfor har Psst! gjort det.
På X oprettede Psst!s journalist en simpel afstemning, og på Facebook og LinkedIn efterlyste vi forbrugernes holdninger/synspunkter.
Konkretisering:
På X lød spørgsmålet:
”Har Bovaer ændret dine indkøbsvaner?”
Afstemningen, der var aktiv i 24 timer, gav tre svarmuligheder:
1: Ja 2: Nej og 3: Hvad er Bovaer? (selvfølgelig ment som en svarmulighed for dem, der ikke har læst/hørt noget om Bovaer).
I alt 957 stemmer blev afgivet, og dette er resultatet:
Et massivt flertal siger, at de har ændret deres indkøbsvaner på grund af indførslen af Bovaer, som Danmark som det første land i verden har gjort obligatorisk.
Udover selve afstemningen er der også kommet mange kommentarer fra de personer, der har afgivet deres stemme. Både på denne og også andre tråde.
På Facebook var der ingen afstemning – der efterlyste vi i stedet forbrugernes holdninger/synspunkter til Bovaer.
Opslaget lød:
”Psst!s journalist kører i øjeblikket en lille undersøgelse på X. Spørgsmålet lyder: Har Bovaer ændret dine indkøbsvaner? Vil også gerne høre fra dig: Har Bovaer ændret dine indkøbsvaner? Hvordan? Hvad betyder det for dig? Hvad er din mening om Bovaer i det hele taget?”
I skrivende stund er der kommet 257 kommentarer ind.
Samme opslag kom også på LinkedIn, hvor der også er kommet kommentarer.
Flere personer har i øvrigt påpeget, at der mangler en svarmulighed i X-afstemningen. Nemlig den svarmulighed, der tilkendegiver, at Bovaer ikke har ændret indkøbsvaner, fordi forbrugeren i forvejen holdt sig fra alle de ko-produkter, som nu er påvirket af Bovaer.
Indrømmet: Ja, den skulle have været der. Næste gang!
Nu skal forbrugerne selvfølgelig have ordet, for guderne skal vide, at det får de ikke i medierne.
Mediernes ’dækning’ af Bovaer – misinformerende, blottet for ægte nysgerrighed og i komplet symbiose med myndighederne, som den er – er rigt dokumenteret i Psst!s i alt 18 artikler om Bovaer.
Nederst i artiklen her får du links til alle Psst!s artikler om Bovaer.
Bovaer har siden 1. januar 2025 været påkrævet i Danmark, der som det første land i verden gjorde brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark med over 50 malkekøer.
Og så en opfordring til medierne: Lav jeres egen undersøgelse om Bovaer. Hør, hvad de forbrugere, som I kalder for: ”Konspirationsteoretikere. Skøre. Et rabiat mindretal. Antivaxxere. Spredere af misinformation,” siger.
Find det ”store flertal” af forbrugere, der støtter Bovaer, fordi det er et ”miljøvenligt tiltag”.
I siger, at de forbrugere, der er kritiske over for brugen af et kemisk tilsætningsstof, der tilsættes køernes foder, så køerne udleder mindre metan, er imod Bovaer, fordi de tror, at Bill Gates står bag det hele.
Det er reelt jeres historie. Skal I ikke søge at få den bekræftet?
Så dumme er selvfølgelig ingen. Frem med manus, sig undskyld og fortæl, hvordan og hvornår det gik så galt for jer. Læg alt frem.
“Køber ikke længere noget fra Arla. Først puttede de vand i kærgården, så i piskefløde og nu bovaer i køerne. Så det er bare farvel til alt herfra.” Af Winnie Sommer
“Ja, vi køber ikke Arla produkter længere. Ikke engang deres økologiske.” Af Anders Theilmann Hybel
“Har aldrig vært specielt glad for Arla, så har styret væk fra dem. Men det kunne hænde, hvis jeg ikke fandt noget bedre, at jeg købte en pakke øko smør eller fløde. Men nu gør jeg aldrig det mere, selv hvis de ikke har et alternativ i butikken. Køber altid økologisk, men nu boykotter jeg Arla fuldstændigt. Jeg kører tit forbi en mejeri-gård liggende på landet i Nordsjælland. For et par år siden blev et Arla skilt plastret op på bygningen. Men der gik kuer frit ude på marken og græsset, men det ser jeg aldrig mere. Og det er et så utrolig trist syn at køre forbi og se alle de stakkels kuer indestængte indenfor. Tragisk. Både for mennesker (som drikker/spiser mælkeprodukterne fra Boevar kuer) men mest for de helt igennem uskyldige dyr. Fuldstændig uhørt, uetisk og uacceptabelt.” Af Ingvild Vinje
“Ja, det har ændret mine indkøbsvaner. Køber kun økologisk mælk herhjemme. Så vidt det er muligt undgår jeg helt mejeriprodukter fra Arla. Jeg handler ofte i Tyskland og Sverige, så mange af vores varer handles dér. Jeg er stor modstander af bovaer, da det er hul i hovedet, både i forhold til mennesker, men i høj grad også i forhold til dyrene.” Af Lisbeth Dams Hjarsaas
“Stor modstander af Bovaer – det er noget svineri at køer skal have skylden for forurening. Drop fly og biler – bare lidt – og det vil hjælpe gevaldigt. Og jeg køber ikke fra Arla mere.” Af Anne Mette Mouritsen
“Ingen bovaer her, det er en skændsel – og hån mod forbrugerne. Og ja, nu køber jeg Thise produkter.” Af Carsten Mortensen
“Ja, her er det helt slut med Arla. Og de stakkels køer, frygteligt at tænke på. Her er vi gået fuldt ud over til Thise, men kan være svært at finde både smør, fløde og Ost i samme butik. Smøreost med smag, har det ikke lykkes mig at finde.” Af Hanne Andersen
“Bovaer burde forbydes. Det ændrer på køers fordøjelse, jeg er sikker på, at det får konsekvenser for de mennesker der spiser kødet og drikker mælken fra disse dyr. ( på sigt ). Efter at mælk blev homogeniseret så virker det også som om der er kommet langt flere med laktoseintolerance. Jeg forsøger, så vidt muligt kun at købe økologisk mælk og spise økologisk kød. Stakkels dyr.” Af Ina Skytte
“Ja, nu spørger jeg på caféer og restauranter, om deres mælkeprodukter er øko, ellers vil jeg ikke have det! Og min laktosefri fløde forsøger jeg forgæves at finde en erstatning for.” Af Hanne Lading.
“Arla har i mange år været uønsket i min indkøbskurv. Nu er det endegyldigt slut med at købe andet end øko, fx ost.” Af Claus Marquart
“Købte i forvejen (næsten) kun økologisk, men har nu droppet alt hvad der kommer fra Arla.” Af Ture Strange Nilsson
“Har altid støttet Thiese og købt meget lidt Arla, men efter Bovaer skandalen er det helt slut med Arla.” Af Dorthe Ludvigsen.
***
Udvælger vi bevidst kritiske kommentarer her? Nej, slet ikke. Kommentarerne her er på alle måder repræsentativt for de hundredvis af kommentarer. Der er i sagens natur flere hundreder kommentarer, som vi er tvunget til at udelade her, men vi opfordrer naturligvis alle til selv at læse kommentarerne.
“Tidligere købte jeg alligevel økologiske mælkeprodukter pga fravalg af Arla de sidste 10 år, dog købte jeg Kærgården. Det blev så skiftet ud til økologisk smør i november sidste år. Finder det svært at få øko oksekød, når jeg ikke vil have supermarkedskød.” Af Bitten Chris
“Det er højest besynderligt at de fylder gift i køerne. Oksekød er blevet så dyrt på grund af politikerne, at udfasningen sker helt af sig selv.” Af Mikkel Madsen
“Har altid købt fortrinsvis økologisk. Men nu køber jeg heller ikke Arlas økologiske produkter.” Af Jesper Blenstrup
“Ja, absolut har det ændret mine indkøbsvaner, og har fået indført Øllingegaards produkter i den butik, jeg arbejder i og det sælger bedre og bedre.” Af Iben
“Ja, det har ændret mine indkøbsvaner fuldstændigt. Jeg køber nu Biodynamisk mælk fra Øllingegård plus deres smør. Plus jeg køber kun økologisk friskhakket oksekød.” Af Kate Magnus
“Ja, køber intet fra Arla mere! Undværer hellere hvis jeg ikke kan finde alternativer. Og det smitter jo af på andre varer også. Handler kun økologisk og mest muligt i økologiske gårdbutikker, æg kød mv.” Af Kim Bondo
“Det har naturligvis ikke ændret mine indkøbsvaner, vi har en af de mest restriktive fødevarelove i verden, og jeg stoler på videnskaben. Hvis det kan reducere metan i atmosfæren og er vurderet som sikkert for mennesker, synes jeg det er godt.” Af Thomas Jespersen
“Det, der kommer ind, kommer også ud. Spændende hvornår man finder bovaer-rester i gylle og dermed i jorden og de planter, der gror der. Og bovaer-rester i vandløb og dermed fisk. Og bovaer-rester i grundvand. Når man roder med komplekse systemer, er udkommet umuligt at forudse.” Af Bente Raatz
“100% enig i at det ikke altid er ligetil at undgå Arla. Må købe oste og fløde, hvor de har Those eller Them, min Meny har frilands oksekød (dyrt). Stk af filet kan udskæres til bøffer. Nu ikke mindre end stykker a 900-1.000+ kr. Fisk er godt meeen en god bøf bedst også for B12 vitamin som er essentielt mod demens.” Af Anne Merete Vase
“Har altid støttet Arla, men det sluttede med deres promovering af Bovaer. Nu køber jeg intet fra Arla, ikke en gang økologisk.” Af John Bech Jørgensen
Sidste stop er LinkedIn, og bussen kører ikke længere.
“Ændret indkøbsvaner? Nej, desværre ikke i praksis (endnu). Det er kun i hovedet pt. Vil gerne over på øko-ko-produkter snart.” Af Peter Thomasen
“Kun økomælkeprodukter og helst ikke fra Arla. Sådan var det bestemt ikke før Bovaer. Godt nok var mælken øko, men øvrige produkter var ikke nødvendigvis.” Af Søren Helbert
“Jeg har helt droppet Arla på grund af Bovaer. Og meget ærgerligt, da jeg virkelig er en varm fortaler for dansk landbrug. Men jeg stoler ikke på Arla og set med de store briller, så er det jo virkelig kejserens nye klæder – køer må ikke prutte så meget mere? Vågn nu op. Det er for latterligt. Håber du vil skrive om det.” Af Mikael Jensen
“Altid Øko mælkeprodukter. Primært Thise og Gram. Gjorde det i forvejen, og spiser kun lidt oksekød. Men når jeg en sjælden gang gør, går jeg udenom al konventionelt kød.” Af Birgitte Baadegaard.
“Køber altid økologisk – mest Thise, Øllingegaard eller Naturmælk. Selv om der kun gives Bovaer til konventionelle kvæg, så har jeg valgt at stoppe helt med at købe noget fra Arla – også f.eks. ost fra Øgo i Netto. Jeg har ikke lyst at støtte deres virksomhed længere.” Af Louise V. K. Johansson
“Jeg er blevet endnu mere opmærksom på de økologiske produkter af oksekødet. Det er dog ikke altid let at få fat på, så min vegetariske del af kosten er øget endnu mere. Mælkeprodukterne har jeg altid tilvalgt Thise Mejeri pga. deres rene produkter og økologiske.” Af Gitte Als
Det samlede billede af forbrugernes mening om Bovaer er intet mindre end forbløffende. Forbrugernes syn på sagen er 180 grader væk fra det, vi bliver fortalt af myndighederne, industrien og medierne. Og ingen forbrugere, absolut ingen, taler om Bill Gates, selvom samtlige medier fremhæver netop ham som eksempel på, hvor skøre og konspiratoriske Bovaers kritikere er.
Hvordan kan det være, tror du?
Tak for din stemme, dit input, det hele.
Psst! vil naturligvis forsøge at indhente nogle kommentarer til forbrugernes klare dom fra myndighederne, industrien og medierne. Det bliver nok ikke så nemt.
Illusionen om, at “intet går i mælken” er ikke bare bristet. Nu bliver fortællingen også ændret.
Fødevarestyrelsen erkender overfor Psst! at Fødevarestyrelsen godt kunne “omtale flere detaljer fra EFSAs (Den Europæiske Fødevare Autoritet) redegørelse om Bovaer,” og Fødevarestyrelsen har nu helt konkret ændret i flere tekstafsnit i deres beskrivelser af Bovaer på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Dermed vil de danske forbrugere nu for første gang – sort på hvidt, offentligt og lettilgængeligt – kunne orientere sig om, at Bovaer rent faktisk efterlader noget i mælken: NOPA (3-nitrooxypropionsyre), et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer.
Bovaer har siden 1. januar 2025 været påkrævet i Danmark, der som det første land i verden gjorde brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark med over 50 malkekøer.
“Videnskabelige undersøgelser viser, at Bovaer bliver fuldstændigt nedbrudt i koens mave, og at der ikke er rester af Bovaer i hverken mælk eller kød. EFSA vurderer derfor, at Bovaer ikke udgør en risiko for forbrugerne, ligesom det heller ikke påvirker dyrenes sundhed negativt.”
Det har Fødevarestyrelsen nu rettet til:
“Videnskabelige undersøgelser viser, at Bovaer bliver nedbrudt i koens mave. Forbrugerne, der køber mælk og kød, bliver dermed ikke udsat for Bovaer. De videnskabelige undersøgelser viser også, at nedbrydningsproduktet NOPA fra Bovaer kan findes i meget lave koncentrationer i mælk fra køer, der er blevet fodret med Bovaer. Imidlertid udgør det ikke en risiko. EFSA vurderer samlet set, at Bovaer ikke udgør en risiko for forbrugerne, ligesom det heller ikke påvirker dyrenes sundhed negativt.”
“EFSA har blandt andet vurderet stoffet i forhold til dyresundhed, fødevaresikkerhed, miljø og arbejdsmiljø. Konklusionen er, at Bovaer ikke giver anledning til bekymring for dyrenes sundhed og forbrugernes sikkerhed eller for miljøet, hvis man bruger det efter reglerne. Det skyldes, at Bovaer bliver fuldstændig nedbrudt i koens mave, og der ikke findes rester i hverken mælk eller kød.
Et fodertilsætningsstof kan ikke godkendes, hvis stoffet eller nedbrydningsprodukter påvirker fødevaresikkerheden negativt.”
Det har Fødevarestyrelsen rettet til:
“EFSA har blandt andet vurderet stoffet i forhold til dyresundhed, fødevaresikkerhed, miljø og arbejdsmiljø. De videnskabelige undersøgelser viser, at Bovaer bliver nedbrudt i koens mave. Forbrugerne, der køber mælk og kød, bliver dermed ikke udsat for Bovaer.
De videnskabelige undersøgelser viser også, at nedbrydningsproduktet NOPA fra Bovaer kan findes i meget lave koncentrationer i mælk fra køer, der er blevet fodret med Bovaer. Imidlertid udgør det ikke en risiko.
Konklusionen er, at Bovaer ikke giver anledning til bekymring for dyrenes sundhed og forbrugernes sikkerhed eller for miljøet, hvis man bruger det efter reglerne.”
Rettelser – eller måske snarere opgradering – slut.
NOPA er dermed ikke længere en velbevaret hemmelighed.
Forbrugerne, der hele tiden med rette har været skeptiske overfor Bovaer, skal ikke længere stå model til udskamning, hån, angreb, øgenavne, latterliggørelse. Myndigheder, ministre, formænd og ikke mindst de forbrugerforagtende danske medier på statens støtteben kom til kort.
Konspirationsteorien om, at “intet gik i mælken” er nu debunked. Psst! fik det resultat.
Forbrugerne blev fortalt – fra ALLE sider – at Bovaer på ingen måde ‘spilder’ over i mælken. Og at Bovaer er 100% sikkert og effektivt.
Den første del af fortællingen er nu faldet.
Psst!s journalistik giver konkrete resultater for danske borgere og forbrugere, mens resten af medierne er i komplet forbruger-foragtende symbiose med myndighederne. Støt vores arbejde her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
‘Konspirationsteoretikerne’ havde ret
Mediernes udskammende, finger-pegende, hånlige, aggressive, myndighedsleflende, Arla-pleasende og forbruger-foragtende dækning er rigt dokumenteret på Psst! Stor og vigtig historie. Især nu.
Som Psst! også har dokumenteret i løbet af artikelserien om Bovaer, har langt størstedelen af den kritik, der er kommet fra forbrugerne mod Bovaer, været reel. Fra ægte forbrugere med ægte bekymringer, ægte kritik og ægte meninger.
Og et spørgsmål er hele tiden gået igen og igen: Går det i mælken?
NEJ, lød svaret. Og benægtelsen blev ledsaget af udskamning og latterliggørelse.
Myndigheder, eksperter og medierne fortalte danskerne, at hvis du er skeptisk overfor Bovaer, er du “konspirationsteoretiker”. En del af et “rabiat mindretal”, der ikke synes, at det lyder særligt lækkert, at der nu bliver tilsat obligatorisk kemi, der roder ved koens naturlige system. Du er også “skør”, og tror sikkert på, at Bill Gates og 5G og corona og mikrochips i regndråberne på en eller anden måde har noget med Bovaer at gøre.
Skammeligt.
Alle Psst!s historier om Bovaer lige her (i kronologisk rækkefølge):
Og husk endelig grunden til, at koen i det hele taget skal have tilsat Bovaer i foderet:
Bovaer virker ikke forebyggende mod kræft eller bidrager på anden vis den danske folkesundhed i den rigtige retning. Sådan er det ikke.
Bovaer skal sikre, at koen udleder 8% mindre metan. Myndigheder og medier sagde i øvrigt 30 procent for under et år siden, nu er det så 8 procent.
Men om det er 8 procent, 20 procent eller 40 procent er ligegyldigt.
Den aktive ingrediens i Bovaer er 3-nitrooxypropanol (3-NOP), et syntetisk molekyle, der hæmmer metanproduktionen i koens vom. Det skal håndteres med topklasse sikkerhedsudstyr.
Det aktive stof er noget giftigt stads, der blandt andet er skadeligt for mandlig fertilitet, øjne og luftveje, og du ønsker absolut ikke at spise en lillebitte knivspids af det selv. Så er der dømt ba-bu ba-bu.
Og vi aner simpelthen ikke, hvad det gør ved koen. Flere undersøgelser peger på, at køerne spiser mindre, når der er Bovaer i foderet, og Dyrenes Beskyttelse, Naturfredningsforeningen og dyrlæge Jørn Erri, der indtil videre har haft ret i alt, hvad han sagde til Psst!, mistænker alle, at koen har smerter eller lider på anden vis på grund af Bovaer.
(Hvis du ikke har læst Psst!s interview med Jørn Erri, er du bagud. Kom i gang.)
Godt så! Nu er det lige meget, om det er 8% eller 40%.
Det vil forbrugerne ikke have. De synes det lyder klamt og skørt, og nu står det klart, at det er blevet skjult for dem, at mælken (og alle andre ko-produkter i øvrigt) ikke går fri, som forbrugerne ellers blev garanteret.
Der er (som minimum) NOPA i mælken, det er nu offentlig tilgængelig viden. Og vi mistænker oven i købet, at koen lider under tvungen Bovaer.
Nu må vi se om medierne har tænkt sig at informere de danske forbrugere efter den fjendske, misinformerende og myndighedssymbiotiske dækning, de har lagt for dagen.
Psst! gætter på nej.
Psst! har i øvrigt fortsat ikke fået konkret svar på det vigtige spørgsmål, som vi har stillet gentagne gange til samtlige myndigheder og relevante enkeltpersoner:
Findes der andet i mælken/ko-produkterne, som danskerne ikke har hørt om?
Illusionen om, at “intet går i mælken”, når køerne fodres med Bovaer, er bristet. Psst! er meget tilfredse med vores bidrag i den sammenhæng.
Og pludselig kom nogle af de svar, der har været så utroligt svære at få. Det er jo godt. Historien udvikler sig fortsat. Men når Fødevarestyrelsen gerne vil citeres efter god citatskik, bliver de selvfølgelig det.
Men først:
Fødevarestyrelsen siger nu for første gang klart og tydeligt, at noget, som ikke var der før 1. januar 2025, er i din mælk. Som en direkte konsekvens af indførslen af obligatorisk Bovaer.
Det går stik imod, hvad forbrugerne er blevet fortalt af danske myndigheder, ministre, formænd og medier. Altså det officielle Danmark.
Forbrugerne er blevet fortalt, at intet går i mælken. At din mælk er akkurat lige så god og af lige så høj kvalitet som før 1. januar 2025, hvor Danmark som det første land i verden gjorde brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark med over 50 malkekøer.
“Bovaer bliver fuldstændigt nedbrudt i koens mave,” sagde Fødevarestyrelsen og alle andre.
Men som dyrlæge Jørn Erri sagde til Psst:
“Det går da i mælken. Det kan godt være, at det ikke er selve Bovaer, men det er så affaldsprodukterne. Det kommer da i mælken, selvfølgelig gør det det.”
Og ikke bare det.
Millioner af forbrugere har fået at vide, at hvis de vover at være kritiske overfor Bovaer, så er de skøre konspirationsteoretikere, der også tror, at der er mikrochips i regndråber. Eller noget lignende i den slags udskammende, nedladende og aggressivt latterliggørende stil. En fjendtlighed og foragt, der er designet til at få dig til at tie stille og købe dine produkter som altid.
Den nedre grænse er svær at få øje på.
Nå, men godt, at vi nu ved, at der er NOPA i mælken. Og de utallige andre ko-produkter.
Husk også, at Danmark jo er det første land i verden, der har indført brugen af obligatorisk Bovaer, så det bliver jo også spændende at se, hvordan de mælkeglade danskerne, som den første befolkning i verden, reagerer på at blive udsat for NOPA i mælken.
Bare Jørn Erri ikke igen får ret, når han siger, at:
“Jeg tror overhovedet ikke på, at det er sikkert og effektivt, jeg er tværtimod helt sikker på, at det IKKE er sikkert og effektivt. Det kan ikke undgå at have nogle sidevirkninger. Både her og nu, men også på længere sigt. Du blokerer nogle processer i hendes (koens, red.) vom, så hun ikke kan komme af med de stoffer, og hvordan skal hun så komme af med dem?”
DU KAN STØTTE PSST!s ARBEJDE HER:
Og til dig uden MitId, du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Fakta om NOPA:
NOPA (3-nitrooxypropionsyre) er et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer, som anvendes til at reducere metanudledningen fra køer. Når køer indtager Bovaer, nedbrydes 3-NOP primært til 1,3-propandiol, der udskilles som kuldioxid, samt i mindre grad til NOPA. Undersøgelser har påvist tilstedeværelsen af NOPA i mælk. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vurderer dog, at disse lave niveauer ikke udgør en sundhedsrisiko for forbrugerne, da NOPA ikke er genotoksisk.
Fødevarestyrelsen svarer
Psst har af flere omgange sendt spørgsmål afsted til alle relevante myndigheder og enkeltpersoner, og samme dag som vores historie om, at der skam ER noget i mælken, udkom, kom så der svar fra Fødevarestyrelsen.
Dette spurgte vi om:
1: Vi ved nu, at NOPA er i mælken. Som en direkte konsekvens af obligatorisk Bovaer.
Det fortæller Reuters, EFSA og Maskinbladet vender det i denne artikel.
Spørgsmål: Hvorfor har danskerne ikke fået de informationer?
2: Er der andre ting i mælken pga. obligatorisk Bovaer, som de danske forbrugere heller ikke har hørt om?
3: Hvorfor har den samlede kommunikation fra danske myndigheder igen og igen fortalt os, at intet går i mælken, når det ikke er korrekt?
4: Hvorfor skjules det faktum, at der er noget i forbrugernes mælk/øvrige ko-produkter, som ikke var der før 1. januar 2025?
5: Har danske forbrugere ikke krav på at få ren besked om de produkter, som de putter i indkøbskurven?
Fødevarestyrelsen svarer:
“Fødevarestyrelsens vurdering af brugen af Bovaer, både i forhold til fødevaresikkerhed, dyresundhed og andre faktorer, er baseret på EFSA’s risikovurdering af produktet.
EFSA’s risikovurdering af Bovaer har været offentligt tilgængelig siden den 19. november 2021. På Fødevarestyrelsens hjemmeside har der i lang tid været et link til EFSA’s risikovurdering.
Som det fremgår af rapporten, så har EFSA konkluderet, at der ikke findes Bovaer i mælk fra køer, der er fodret med Bovaer.
Som det også fremgår af rapporten, så har EFSA konkluderet, at en metabolit fra Bovaer, NOPA, kan findes i mælk i en meget lav koncentration.
EFSA har konkluderet, at NOPA udgør ikke en risiko for forbrugeren, når malkekøer fodres med Bovaer i de tilladte mængder.
Mælk fra køer, der har fået foder med Bovaer, er derfor en sikker fødevare.
Bovaer har været godkendt som fodertilsætningsstof og dermed lovligt at bruge siden den 7. april 2022.”
Oplyser altså Fødevarestyrelsen.
“Fuldstændigt nedbrudt”?
Der er fortsat en samtale med Fødevarestyrelsen i gang. Psst! mener ikke, at Fødevarestyrelsen konkret har besvaret flere af spørgsmålene, og Fødevarestyrelsen har omvendt udbedt sig dokumentation på, at Fødevarestyrelsen skulle have sagt, at “intet går i mælken”.
Den har vi sendt, og du får den her:
1:
“Videnskabelige undersøgelser viser, at Bovaer bliver fuldstændigt nedbrudt i koens mave, og at der ikke er rester af Bovaer i hverken mælk eller kød. EFSA vurderer derfor, at Bovaer ikke udgør en risiko for forbrugerne, ligesom det heller ikke påvirker dyrenes sundhed negativt.”
“EFSA har blandt andet vurderet stoffet i forhold til dyresundhed, fødevaresikkerhed, miljø og arbejdsmiljø. Konklusionen er, at Bovaer ikke giver anledning til bekymring for dyrenes sundhed og forbrugernes sikkerhed eller for miljøet, hvis man bruger det efter reglerne. Det skyldes, at Bovaer bliver fuldstændig nedbrudt i koens mave, og der ikke findes rester i hverken mælk eller kød.
Et fodertilsætningsstof kan ikke godkendes, hvis stoffet eller nedbrydningsprodukter påvirker fødevaresikkerheden negativt.”
Begge steder skriver Fødevarestyrelsen, at “Bovaer bliver fuldstændig nedbrudt i koens mave”, og at “der ikke findes rester i hverken mælk eller kød.” Samme besked har samtlige danske forbrugere modtaget fra alle myndigheder, ministre, talsmænd og medier.
Men Bovaer bliver jo ikke “fuldstændigt nedbrudt”, og der findes så rester (NOPA) i danske forbrugeres konventionelle ko-produkter.
Spørgsmålet er: Findes der andet i mælken/ko-produkterne, som danskerne ikke har hørt om?
Mail slut.
Så her står vi lige nu. Du er nu opdateret.
Afventer svar, og vi følger op, når det er relevant.
Alle Psst!s historier om Bovaer lige her (i kronologisk rækkefølge):
Til sidst skal vi lige runde Forbrugerrådet Tænk, som Psst! efterhånden også har fået sendt en solid spand spørgsmål afsted til. Psst! indrømmer blankt, at vi har svært ved at forstå, hvordan en analyse af den konventionelle mælk ikke kan stå øverst på Forbrugerrådet Tænks to do-liste.
Så vi spurgte:
Spørgsmål:
1: Når nu vi ved, at der er noget i mælken, som ikke var der før indførsel af obligatorisk Bovaer, hvordan kan det så ikke være en absolut top-prioritet for Forbrugerrådet Tænk at kaste sig over denne sag omgående?
2: Er der mon andre ting i mælken pga. obligatorisk Bovaer, som de danske forbrugere heller ikke har hørt om?
3: Det faktum, at der er noget i forbrugernes mælk/øvrige ko-produkter, som ikke var der før 1. januar 2025, og de informationer holdes skjulte for forbrugerne, betyder det ikke lige præcis, at der er brug for, at Forbrugerrådet Tænk tager forbrugernes side og kommer til bunds i det her?
4: Hvor er nysgerrigheden på de danske forbrugeres vegne? Og hvor er passionen for at beskytte de danske forbrugere?
Forbrugerrådet Tænk svarer:
Følgende svar er givet af projektchef i Forbrugerrådet Tænk Kemi, Christel Søgaard Kirkeby:
”Vi er bestemt nysgerrige på Bovaer på de danske forbrugeres vegne, men vi deler ikke din bekymring i forhold til forbrugerbeskyttelse. Når vi kigger i EFSAs rapport, så er der tale om, at de enten ikke finder nedbrydningsproduktet NOPA i mælken, eller finder det i meget små mængder. Og de vurderer, at det ikke udgør en risiko. Derfor er det ikke et område vi går videre med for nærværende – her prioriterer vi områder, hvor vi i større grad vurderer, at vi kan gøre en forskel for forbrugerne. Vi følger selvfølgelig debatten, og kommer der ny viden frem, vil vi tage stilling til det.
De obs-punkter vi pt. har i forhold til Bovaer er primært 1) risiko for at brug af teknologier som metanreducerende fodertilsætningsstoffer bliver en politisk sovepude i stedet for et delelement i omstillingen af vores produktion, hvor det er nødvendigt med en mere plantebaseret produktion i forhold til klima og 2) risiko for reduceret dyrevelfærd.
Hvis man som forbruger ikke ønsker mælk fra køer, der har fået Bovaer, så kan man vælge økologisk mælk, hvor stoffet ikke bruges.”
Citat slut.
Psst! siger tak for svar til både Fødevarestyrelsen og Forbrugerrådet Tænk.
Psst! inviterer dig nu med på en rejse, hvor du vil se en forbløffende attraktion: Et uendeligt loop af henvisninger fra myndigheder til andre myndigheder, der henviser tilbage til de første myndigheder igen. En cirkel, der aldrig slutter, og som vil gøre dig nul procent klogere. For konkrete svar til de danske forbrugere er der ingen af.
Du vil på din rejse også møde mange centrale aktører, der nægter at svare på spørgsmål. Du vil erfare, at Psst! har stillet dem spørgsmål 3, 4 og 5 gange, men alle sprækker er muret til. De har ingen svar til danske forbrugere.
Psst! har i løbet af de sidste par uger stillet mange helt konkrete spørgsmål på vegne af de danske forbrugere til:
1: Fødevarestyrelsen
2: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
3: Landbrug og Fødevarer
4: Arla
5: SEGES (ifølge dem selv en ”uafhængig forsknings- og innovationsvirksomhed, der arbejder for en bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion”)
6: DTU Science
7: Professor Peter Lund, der er en helt central aktør i Danmark i forhold til Bovaer.
DR bruger ham som ekspertkilde, partskilde og erfaringskilde i det samme omfattende indslag, og Peter Lund har også forfattet “Risikovurdering på anvendelsen af kød og mælk fra malkekøer, der er blevet fodret med Bovaer,” som er en af de vurderinger, der danner baggrund for indførslen af obligatorisk Bovaer i Danmark.
Peter Lund, der er professor ved Aarhus Universitet, har samarbejdet/samarbejder fortsat med myndighederne, Arla og DSM, som er firmaet, der laver Bovaer. Altså nogenlunde så langt væk fra objektiv, som man kan komme.
Fælles for alle aktørerne, der har modtaget de høflige, velformulerede og ægte nysgerrige henvendelser fra Psst!, er to ting:
1: Ingen har svaret konkret på, hvad der er i mælken efter indførsel af obligatorisk Bovaer for konventionelle køer fra 1. januar 2025.
2: Ingen har svaret, at der IKKE er noget i mælken, som ikke var der før.
Det har de haft rig mulighed for.
Psst! har mandag formiddag sendt samtlige aktører en sidste mulighed for at besvare nogle helt konkrete spørgsmål, som er stillet på vegne af de danske forbrugere.
Skulle der mod alle forventninger komme noget konkret ind, følger vi op.
Frisk mælk – nu med 3-Nitrooxypropionsyre
Grunden til, at ingen har svaret, at der ikke er noget i mælken, er åbenlys: Der ER noget i din mælk. Noget, som ikke var der før Bovaer. Og det er stik imod alt, hvad forbrugerne er blevet fortalt.
Der er 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i din mælk. Som minimum.
Den Europæiske Fødevare Autoritet, EFSA, har sporet netop 3-Nitrooxypropionsyre i mælken:
En “lav koncentration” af NOPA blev påvist i komælk ifølge reststofundersøgelser gennemgået af EFSA (afsnit 3.2.2). Det kan du se dokumentation på her.
I samme afsnit kan du også se, at EFSA fandt “uventet store forskelle i NOPA-koncentration mellem morgen- og eftermiddagsmalkning.”
Er vi så der, hvor man som forbruger igen skal krydse fingre og håbe på et godt batch?
Reuters, der af de fleste kendes som et nyhedsbureau, har også været på sagen. Reuters bekræfter, at 3-Nitrooxypropionsyre er i din mælk. Det kan du læse her.
En talsmand fra EFSA siger (ifølge Reuters) til Reuters, at EFSAs ekspertpanel har konstateret, at NOPA ikke udgør “nogen sikkerhedsmæssig bekymring for forbrugerne af mælk”, da det ikke har vist sig at have “gentoksisk potentiale”, hvilket betyder, at det ikke er skadeligt for arvemateriale.
EFSAs (anonyme åbenbart) talsperson konkluderer også, at NOPA i mælken er “under grænseværdierne.”
I Danmark skriver Maskinbladet en hurtig sag om at “Bovaers aktive stof 3-NOP ikke kan spores i mælken, men det kan nedbrydningsstoffet NOPA, som ifølge myndighederne er harmløst.”
Ok, så. Der er 3-Nitrooxypropionsyre i mælken og vel dermed også i andre ko-produkter. Ifølge myndighederne er den 3-Nitrooxypropionsyre, der ikke bør være i mælken, men som er der, naturligvis ganske “harmløs”, og det hele er selvfølgelig fortsat “sikkert og effektivt”.
Er der mon andet i mælken? Andre overraskelser, som forbrugerne ikke har hørt om?
Det ved vi ikke. Ingen myndigheder, ministerier, eksperter og diverse Bovaer-håndlangere vil/tør svare. De er nok (også) vrede på Psst! nu.
Ingen danske myndigheder, ministre, eksperter og medier synes, at de danske forbrugere skal have den information, som de har krav på.
Og Forbrugerrådet Tænk har ingen planer om at foretage undersøgelser af mælken på forbrugernes vegne.
Lev med det.
Psst! er ikke – og kommer aldrig – på statens støttepumpe. Du kan støtte Psst! lige her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
En giftig forbindelse
Så hvad er det 3-Nitrooxypropionsyre, der (som minimum) er i din mælk? Det kan du frit selv undersøge, for om kemien forkortes til NOPA, GIFT eller KLAM er ikke pointen her. Pointen er, at det ikke bør være i mælken.
Dog en lille betragtning:
Når du slår 3-Nitrooxypropionsyre op på ChatGPT får du følgende:
“3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) er en naturligt forekommende giftig forbindelse, der fungerer som en hæmmer af enzymet succinatdehydrogenase (SDH), som er en del af citronsyrecyklussen og elektrontransportkæden i mitokondrierne.
3-Nitrooxypropionsyreer kendt for sin neurotoksiske effekt og kan inducere mitokondriel dysfunktion.”
Men når du så undersøger NOPA i forbindelse med Bovaer, er historien pludselig en anden. Nu er det “meget lave koncentrationer”, det “anses som ufarligt”, er “under grænseværdierne” og mere i den slags forprogrammerede dur.
Så vi konkluderer, at stoffet i sig selv er noget giftigt stads, men når det er i din mælk, hvor det ikke bør være, er det altså ufarligt, harmløst og ganske sikkert.
Alle Psst!s historier om Bovaer lige her (i kronologisk rækkefølge):
Forbrugerne er blevet fortalt, at Bovaer på ingen måde ‘spilder’ over i mælken. Og at Bovaer er 100% sikkert og effektivt.
Her Fødevarestyrelsen:
“Videnskabelige undersøgelser viser, at Bovaer bliver fuldstændigt nedbrudt i koens mave, og at der ikke er rester af Bovaer i hverken mælk eller kød. EFSA vurderer derfor, at Bovaer ikke udgør en risiko for forbrugerne, ligesom det heller ikke påvirker dyrenes sundhed negativt. Som forbruger kan man derfor trygt drikke mælk eller spise kød fra køer, der har fået Bovaer i foderet.”
Psst!s dom: Misinformation. Konspirationsteori.
Her Arla:
“Bovaer er specielt designet til at blive nedbrudt i koens fordøjelsessystem og nedbrydes hurtigt til naturligt forekommende forbindelser, der allerede findes i koens mave. Det betyder, at det ikke overføres fra koen til mælken.”
Psst!s dom: Misinformation. Konspirationsteori.
Her ‘medierne’:
Forbrugere, der er skeptiske overfor det “nye miljøvenlige tiltag” er “konspirationsteoretikere”. En del af et “rabiat mindretal”. De er i øvrigt også “skøre”. De tror ”sikkert også på, at Bill Gates, 5G og mikrochips i regndråberne” spiller ind i ligningen.
Psst!s dom: Bestilt salgstale fra magten, som medierne lydigt videreformidler. Og konspirationsteorier. ‘Medierne’ er en del af et rabiat, utroligt magtfuldt, mindretal, som inderligt foragter almindelige danskere.
Hvad har Psst! spurgt om?
Psst! har 3-4 og 5 gange henvendt sig til relevante myndigheder og enkeltpersoner. Den ene myndighed har henvist til den næste, som henviste tilbage igen. Det gik der lidt tid med, indtil det til sidst blev klart, at den der karussel måtte Psst! hellere selv bare stige af.
Vi har spurgt direkte om det er rigtigt, at flere landmænd siger, at de får testet deres mælk for at kontrollere om de benytter Bovaer i foderet. Hvis det stemmer, betyder det jo selvfølgelig, at myndighederne længe har vidst, at Bovaer efterlader noget i mælken. Det spørgsmål har kun Fødevarestyrelsen svaret på:
“Fødevarestyrelsen gennemfører ikke kontrol af NOPA i mælk p.t., og har ikke kendskab til en sådan analytisk kontrol som dokumentation for brug af Bovaer,” lyder svaret.
Det er i øvrigt det eneste spørgsmål, som Fødevarestyrelsen har svaret på. Samtlige andre spørgsmål er blevet ignoreret.
Ingen har svaret på følgende spørgsmål, som de alle har modtaget (flere gange):
1: Vi ved nu, at 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) er i mælken. Som en direkte konsekvens af obligatorisk Bovaer. Hvorfor har danske forbrugere ikke fået den information?
2: Er der andre ting i mælken pga. obligatorisk Bovaer, som de danske forbrugere heller ikke har hørt om?
3: Hvorfor har den samlede kommunikation fra Arla og danske myndigheder igen og igen fortalt os, at intet går i mælken, når det ikke er korrekt?
4: Hvorfor skjules det, at der er noget i forbrugernes mælk/øvrige ko-produkter, som ikke var der før 1. januar 2025?
5: Har danske forbrugere ikke krav på at få ren besked om de produkter, som de putter i indkøbskurven?
Konklusionen er naturligvis, at du som forbruger skal vide intet, stille nul spørgsmål og gøre hvad der bliver sagt. Vær en god forbruger, køb din mælk/andre ko-produkter og ti stille.
Psst! har også (igen-igen) henvendt sig til Forbrugerrådet Tænk, og har nu serveret dem informationen om, at der er noget i mælken, som ikke bør være der. Med links til relevant dokumentation. Og så har vi spurgt om de informationer ikke betyder, at Forbrugerrådet Tænk nu skal til at få lavet en grundig analyse af mælken – på vegne af de danske forbrugere.
✔️ En eksklusiv historie kun til modtagerne af nyhedsbrevet i hvert nyhedsbrev ✔️ Kort version af alle historier – hurtigt læst, hurtigt videre ✔️ Andet originalt indhold kun til modtagerne
