Landbrugsminister Jacob Jensen (V) vil ikke sætte landmænds tvangsbrug af Bovaer på pause. Det siger han i et skriftligt svar til JydskeVestkysten, der ligesom flere andre medier lige pludselig er begyndt at interessere sig for historien.
”Jeg tager selvfølgelig beretningerne om udfordringer i forbindelse med brug af Bovaer meget alvorligt. På nuværende tidspunkt er det for tidligt at sige, om der er en sammenhæng mellem fodring med Bovaer og de udfordringer, nogle landmænd oplever, og derfor også, om der er behov for at sætte brugen af Bovaer på pause,” siger landbrugsminister Jacob Jensen i et skriftligt svar til JydskeVestkysten.
Læsere af Psst!s nyhedsbrev vil vide, at den kaldte Psst! for 4 dage siden. Intet kommer til at stoppe Bovaer.
Jacob Jensen uddyber i sit skriftlige svar, som jo har den fordel, at man kan være sikker på ikke at få stillet opfølgende spørgsmål, at:
”Bovaer er godkendt efter den samme grundige risikovurdering i EU som andre fodertilsætningsstoffer på markedet. Derudover har stoffet været afprøvet i et større dansk pilotprojekt uden tegn på forringet dyrevelfærd. Samtidig har jeg igangsat et forskningsprojekt, der skal undersøge brugen af Bovaer under danske forhold med særligt fokus på dyrevelfærd.”
I det hele taget er de medier, der for bare uger siden absolut intet havde at sige til Bovaer, lige pludseligt enormt optaget af dyrevelfærdsvinklen. Og heldigvis for det. Det er svært at ignorere, at den ene efter den anden landmand nu står frem og fortæller om store problemer med Bovaer. Kollaps, yverbetændelse, hævelser, sløvhed og død.
Nul medier har fortsat fortalt danskerne, at der er masser af andre problemer med Bovaer.
Nul medier har fortalt, at Bovaer efterlader affaldsstoffet NOPA (3-Nitrooxypropionsyre i danskernes fødevarer. Ikke ét ord på trods af, at de informationer kommer direkte fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA.
Hvordan kan det mon være?
Nul medier har forholdt sig til, at mediernes oprindelige dækning af Bovaer var ren udskamning. Det har de nok glemt, men så er det jo godt, at Psst! har dokumenteret mediernes dækning fra A-Å.
Hvis du for bare en måned siden var kritisk overfor Bovaer, var du “konspirationsteoretiker”, “rabiat” eller ligefrem “skør” af vores frie og uafhængige ’medier’.
Du kunne oven i købet blive kaldt “vaccinemodstander” eller ”antivaxxer”, hvis du ikke klappede begejstret over det, som medierne kaldte et “miljøvenligt tiltag”.
Især DR har været fuldstændigt solgt på Bovaer. I ren iver for at være statens fremmeste talerør glemte DR for eksempel deres viden om kildetyper, hvilket ellers er på pensum i den første uge på Journalisthøjskolen. Skammelig ‘journalistik’.
Nul medier har tydeliggjort, at Danskerne er forsøgskaniner i et globalt eksperiment. Danmark er det første og hidtil eneste land, der har gjort Bovaer obligatorisk, uden langsigtede studier af konsekvenserne.
Og NUL medier har fortalt danskerne, at Danmark nu spurter imod Bovaer 365 dage om året i stedet for de 80 dage om året, der er lovkravet lige nu. Vi anede ikke, hvordan de 80 dage kom til at spænde af, men det var ligegyldigt. Vi skulle – som Psst! har afsløret – videre til Bovaer hver dag. Året rundt.
Grunden til, at ingen medier for eksempel nævner Bovaer 365, er, at de så ville blive nødt til at kreditere Psst! for historien. Eftersom Psst! afslørede den.
Nu, hvor politikere og andre godtfolk lige pludselig har en masse meninger om Bovaer, som de lader til at have haft længe, men indtil for en uges tid siden aldrig givet udtryk for, må vi så håbe, at de kan se andre vinkler end udelukkende dyrevelfærds-vinklen. Hvor afgørende og utroligt vigtig den end er.
For hvad med danskerne? Du ved, os mennesker?
Hvad med de personer, der påfylder fodret i foderanlægget? Arbejder de efter de rigtige regler? Er de beskyttede? Er Bovaer-støv mon sundt at indånde?
Hvad med affaldsstofferne, som vi ved går i fødevarerne som en direkte konsekvens af Bovaer? Skal de mon undersøges? Skal mælken mon snart analyseres?
Psst! har jo tidligere spurgt både Forbrugerrådet Tænk, DTU og Fødevarestyrelsen om der ikke burde laves analyser af Bovaer i danskernes fødevarer, men Forbrugerrådet Tænk svarede, at:
”Det er altid en prioritering af tid og ressourcer, og for nuværende er der altså ikke planer om at teste for Bovaer i fødevarer. Om vi gør det i fremtiden skal jeg ikke udelukke, men jeg kan desværre ikke sige, at det kommer til at ske. Men vi følger selvfølgelig emnet og debatten.”
Forbrugerne har fra dag 1 stået alene. Ingen informationer. Kun udskamning.
Hvis du tror, at historien om Bovaer starter og slutter med dyrevelfærden, kan du godt sadle om i en fart.
Der er mere på vej.
Og Psst! har mere på vej. Ikke det Ritzau-frigivne metervare-stads, som de andre (nu) fortæller dig.
Gudfaderbevares.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Huibert van Dorp er den første mælkebonde, der står offentligt frem med egne stærkt negative erfaringer med Bovaer.
Et enormt pres fra regeringen, myndighederne, organisationerne og alle andre, der har med det officielle Danmark at gøre, der alle aggressivt pusher Bovaer 365 dage om året, har fået landmændene til at frygte for konsekvenserne, hvis de står frem.
Mange har modarbejdet Bovaer indefra, det har Psst! nydt godt af i forbindelse med vores afsløringer om Bovaer 365 dage om året, Landbrug & Fødevarers dobbeltspil, Arlas økonomiske trusler og mere endnu. De historier kommer direkte fra gode kilder i og omkring stalden.
Andre landmænd har trukket på skuldrene og i første omgang konstateret, at den økonomiske gulerod i at følge ordrer, vanvittige eller ej, godt kunne være spiselig.
Psst! har været i kontakt med mange mælkebønder, og folk, der i det hele taget på en eller anden måde beskæftiger sig med køer til dagligt. Langt, langt de fleste er særdeles kritiske overfor Bovaer, og skulle vi være stødt på en eller to, der har et positivt syn på Bovaer, har vi (også) tilbudt dem at udtale sig uredigeret. Det har de ikke ønsket.
Psst!s nyhedsbrev er et unikt, originalt produkt, hvor du får eksklusive historier, informationer om, hvad der foregår bag gardinet, links til og udtræk af ugens historier. Du finder alle relevante informationer om nyhedsbrevet lige her.
Så med scenen sat for den opsigtsvækkende video, der blev udgivet i går – onsdag den 29- oktober 2025:
Huibert van Dorp forklarer i videoen, at han gik i gang med Bovaer den 1. oktober for at nå lovkravet om, at der skal fodres med Bovaer i mindst 80 dage om året. Det er reglerne lige nu. Og det er den bestemmelse, der snart bliver ændret, for som Psst! har afsløret, er planen med Bovaer i Danmark, at det skal i foderet365 dage om året.
”Jeg er som sagt startet med at fodre med Bovaer i starten af oktober og fra dags dato gør jeg det ikke længere. Vi havde nogle dyr, der blev syge. Hende her har over 40 grader i temperatur og har været oppe på 41, 5 grader,” fortæller Huibert van Dorp og peger på en malkeko, der står ved siden af ham.
”Jeg havde tre af de tilfælde. Vi reagerede hurtigt og fik dem behandlet med noget penicillin. Så har vi haft to tilfælde af køer, der fik slemme mavekramper. De var simpelthen bare pustet op i vommen. Vi havde dyrlæge ude søndag aften, men en af køerne kunne vi desværre ikke redde. Hun døde næste dag,” fortæller mælkebonden.
Huibert von Dorp bekræfter, hvad også organisationer og dyrlæger har talt om: At køerne simpelthen ikke yder, hvad de bør, når de er på Bovaer.
”Jeg kan sige, at vores køer ikke yder det, de skal. Køerne reagerer også negativt. Hvis jeg går igennem flokken, er de mere sløve i det. Det er ligesom om, de siger: ”Jeg har det skidt.” Med de ting her, vil jeg ikke finde mig i at være en landmand, der elsker dyr, og prøver at gøre det så godt, som jeg overhovedet kan, og så proppe noget i en ko, der skader deres biologiske proces. Vi forstyrrer vommen med det her Bovaer,” siger landmanden.
Huibert van Dorp fortæller, at hans besætning måske kan spare 0,00-et eller andet metan, og at han finder, at det er fuldstændigt skørt.
Han efterlyser hjælp fra de organisationer, der bør være der for landmændene. Men gør det klart, at der ikke har været – og er – meget at hente.
Og så fortæller han om de erfaringer, som han hører fra sine kolleger:
”Jeg hører meget fra dem, jeg kender. Der er flere problemer i dag, siden vi er startet op med Bovaer. Jeg hører om mere yverbetændelse, tykke ben, hævelser. Jeg hører, at køerne ikke kan rejse sig op længere. Der er mange landmænd, der har taget en pause med Bovaer. Jeg håber, at vi for guds skyld kan stoppe det her,” siger han.
Huibert van Dorp mener ganske enkelt ikke, at han overholder dyrevelfærdsloven, når han skal fodre sine køer med Bovaer:
”Vi bliver kontrolleret af Fødevarestyrelsen, og jeg har lige haft besøg af en kontrollant. Jeg sagde til hende: ”Nu kommer du her og kontrollerer min dyrevelfærd, og du kan se, at min dyrevelfærd er som, den skal være, men jeg skal jo nu putte gift i mine køer, så de får mavepine af det, og der er konsekvenser ved det, hvad siger du til det?” Det kunne hun ikke svare på,” fortæller Huibert van Dorp.
Du kan se den originale video med mælkebonden på Facebook-siden No Farmers, No Food, No Future. Gruppen hedder NoFFF (Regeringens nedlukning af dansk landbrug demonstration). Du finder gruppen lige her, men du skal være medlem for at se indholdet i gruppen.
Videoens ophavsmand er René Spang Jørgensen, som mange vil kende som Kartoffel-René eller bare kartoffelmanden. Ham har Psst! talt med tidligere, og det kom der denne historie ud af:
I bunden af artiklen her kan du se videoen direkte.
Dog skal det understreges, at denne video er lavet til X og Facebook via folkejournalist Kent Nielsen, der står i front for facebook-gruppen Bovaer.dk.
Bovaer.dk er ikke involveret med NoFFF – Bovaer.dk arbejder for et decideret Arla-boykot, mens René Spang Jørgensen ønsker et tæt og tillidsbaseret samarbejde med landmænd, Arla og diverse organisationer. De to grupper deler muligvis grundlæggende meninger om tingenes tilstand, men er efter alt at dømme uenige om, hvordan man bedst opnår gode, konkrete resultater.
Her er videoen direkte:
Psst! har været i kontakt med René Spang Jørgensen, der fortæller, at videoen er lavet af ham for organisationen No Farmers No Future (NoFFF), som han selv er involveret i. Og at Psst! også bør kreditere Huibert van Dorp, fordi det er ham, der har modet til at stille sig frem.
Det anerkender Psst! naturligvis til fulde.
Og René Spang Jørgensen fortæller også, at der er flere interessante ting på vej. Han taler med flere landmænd, der også oplever problemer, men indtil videre ikke har haft lyst til at stå frem.
Det kan Psst! skrive under på – akkurat samme situation for os.
Måske mælkebonden Huibert van Dorps personlige vidnesbyrd om Bovaer kan ændre den situation.
Det er i hvert fald et håb for de danske forbrugere.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Fra 1. november 2025 mister tre lokale købmænd i Skive-egnen – Min Købmand i Oddense, Rosenbakken og Hem – deres leverancer af Thise Mejeris økologiske produkter.
Årsagen er en konflikt mellem Coop og Dagrofa, udløst af en folkeafstemning i Balling i maj, hvor indbyggerne valgte at skifte fra Dagli’ Brugsen til en Spar-butik under Dagrofa.
Thise, der i 30 år har samarbejdet eksklusivt med Coop, vælger nu at afslutte leverancer til købmænd uden for kæden, og det har sat sindene i kog på egnen. Hundredvis af kommentarer på sociale medier, stor debat i det hele taget, og historien er endda blevet et element i den lokale valgkamp.
Og der er naturligvis mere til den historie, men lige nu: Vi skal videre.
For på Skive-egnen handler debatten om mere end kædekrig.
For det første er Thise Mejeri lige om hjørnet – det er en del af lokalbefolkningen regionale identitet. Det er nummer 1.
Derudover: Forbrugerne frygter, at tabet af Thise åbner døren for Arla og deres produkter, som mange forbinder med det kemiske fodertilskud Bovaer. Det er nummer 2.
Det står helt klart, når du læser kommentarerne direkte fra kunderne.
”Thise var vores lokale stolthed. Nu får vi Arla med Bovaer i stedet,” lyder bare en af de mange kommentarer. Den her ene kommentar indrammer historien perfekt.
Psst! er 100% uafhængig journalistik. Psst!s nyhedsbrev er et unikt, originalt produkt, hvor du får eksklusive historier, informationer om, hvad der foregår bag gardinet, links til og udtræk af ugens historier. Du finder alle relevante informationer om nyhedsbrevet lige her.
National bevidsthed – på trods af medierne
Hvis du kigger på Facebook-opslaget her, som er et af de opslag, der har skabt mange ærlige meningsudvekslinger, er det nemt cirka 30 procent, der handler om Arla og/eller Bovaer.
Det er en næsten utrolig historie. Bovaer har opnået national bevidsthed, 100% uafhængigt af de statsstøttede medier, hvis dækning af Bovaer er rigt dokumenteret på Psst!
Opsummeret: Manipulerede, uetisk, myndighedsleflende, Arla-pleasende, fordummende, forvredet og direkte forbrugerfjendtlig.
Forbrugerne taler, og de taler højere og højere. De synes, at Bovaer er skørt og klamt. De vil ikke have det. Det går igen i opslag efter opslag – kommentarsporene til de her historier taler et tydeligt sprog.
Og se dette opslag fra den lokale købmand i Balling – det er en af de butikker, der snart bliver til en Spar.
Opslaget her skabte ballade, fordi Thise Mejeri angiveligt ikke havde hørt noget om en løsning, og efterfølgende sagde, at den løsning i hvert fald ikke var indgået med mejeriet.
Den korte historie er: De lokale købmænd har skiftet hest.
I Balling førte en folkeafstemning i maj 2025 til, at Dagli’ Brugsen blev stemt ud til fordel for en Spar-butik under Dagrofa. Det var et valg mellem Coops løfte om at bevare Thise Mejeris produkter og Dagrofas løfte om en investering på 7 millioner kroner i lokalsamfundet.
Lokalbefolkningen valgte Dagrofa, men prisen var (lokalt set) høj: Thise, der i 30 år har været Coops partner, stoppede leverancer til de lokale købmænd, der ikke længere er en del af kæden.
Nu står Min Købmand i Oddense, Rosenbakken og Hem uden deres økologiske mælk, ost og yoghurt – produkter, der for mange er symbolet på Salling.
Det er mange på egnen kede og trætte af.
Og udsigten til mere Arla med mere Bovaer i – snart skal køerne have Bovaer i foderet 365 dage om året – gør på ingen måde situationen bedre.
”Vi skiftede hest, og nu får vi Arlas masseproduktion,” skriver en bruger til et af Skive Folkeblads Facebook-opslag.
Skive Folkeblad, der dækker historien tæt på dagligt, kan heller ikke undgå at bemærke, at Bovaer er en del af diskussionen om det lokale, populære mejeri. Kommentarerne er sikre under hvert eneste opslag.
”For nogle er det også et princip om ikke at købe den mindste dråbe mælk fra Arla – at Arla fylder Bovaer i køerne – det har fået mange til at tage en principiel beslutning om ikke at købe varer fra Arla. Øko eller ej. Og så er der ydermere det miljørigtige og bevidste valg, om at købe sine varer fra nærområdet,” skriver en Facebook-bruger til endnu en af Skive Folkeblads historier om sagen.
Danskerne har altså selv i stor stil opdaget og skaffet sig selv en basisviden om Bovaer.
100 procent uden hjælp fra de medier, der modtager mange millioner kroner hvert år i mediestøtte, har public service-forpligtelser, som de lovmæssigt er forpligtet til at overholde, og nu står og tripper i forventning om, at de kommer direkte på EU’s næste gigantbudget, så de kan kvase Ursulas definition af ”misinformation” og modtage mange, mange flere millioner kroner direkte fra skatteyderne hvert eneste år.
Mediernes indledende dækning (lige omkring da Danmark som det første og eneste land i verden den 1. januar 2025 gjorde Bovaer obligatorisk) var meget hånlig og udskammende. Akkurat som myndighedernes kommunikation også var – faktisk kunne man ikke læse forskel på, hvad der var salgstale fra myndighederne og industrien, og hvad der var rapportering af den ’frie’ presse.
De talte helt ens.
Kritiske spørgsmål og meninger om Bovaer, blev stemplet som “konspirationsteorier”, der blev fremsat af “rabiate” og ligefrem “skøre” mennesker, der ifølge medierne troede, at ”Bill Gates står bag det hele”.
Du kunne oveni købet blive kaldt “vaccinemodstander” eller ”antivaxxer”, hvis du ikke klappede begejstret over det, som medierne lynhurtigt stemplede som et “miljøvenligt tiltag”.
I mediernes iver efter at følge manus ’glemte’ de alt om kildetyper, hvilket man ellers lærer i løbet af den journalistuddannelsens første uge. Derfor præsenterede medierne fx Peter Lund, der er professor ved Aarhus Universitet, og som har samarbejdet/fortsat samarbejder med myndighederne, Arla og DSM, som er firmaet, der laver Bovaer, som Danmarks førende ekspert på området. Og gav ham nærmest ubegrænset tid i radio, på tv og på tryk. Selvom Peter Lund tydeligvis er part – klokkeklar partskilde.
Da Psst! begynde at drysse afsløringerne ud om Bovaer, som fx affaldsstoffet NOPA i mælken, markant forringet dyrevelfærd, dårligere fødevarer, Bovaer 365 dage om året og myndighedernes dobbeltspil sluttede den udskammende dækning og blev afløst af tavshed.
Og der er vi endnu. Ved tavsheden.
Men der bliver vi ikke. Det er meget tydeligt.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Psst! har siden afsløringen om Bovaer 365 dage om året stillet en række relevante aktører en masse konkrete, velresearchede, velformulerede, relevante spørgsmål, der i den grad er i offentlighedens interesse.
Det handler om Bovaer hele året. Om fødevarekvalitet. Om NOPA (3-Nitrooxypropionsyre, red) og eventuelt andre affaldsstoffer. Om de politiske beslutninger. Om kommunikationen til danskerne. Og så handler det ikke mindst om dyrevelfærd.
Som vi ved svarede Arla konkret på nul ud af de 25 spørgsmål, de fik. Den historie er her.
Dyrlæge og ekspert Jørn Erri svarede på alle de spørgsmål, han fik. Den historie er her.
Nu kommer vi så til Fødevarestyrelsen, Landbrug & Fødevarer, Ministeriet for Grøn Trepart, Dyrenes Beskyttelse og Den Danske Dyrlægeforening.
En tilmelding til Psst!s nyhedsbrev er din garanti for, at Psst! intensiverer dækningen af de emner, som de andre enten ikke vil røre med en ildtang eller dækker efter manuskriptet. Læs mereher.
En stående invitation
Husk noget vigtigt, mens du læser de forskellige aktørers svar: At de alle er blevet tilbudt muligheden for at udtale sig 100 procent uredigeret. De får stillet spørgsmål, ja, men de behøver ikke at svare. De kunne i stedet vælge at argumentere for Bovaers fortræffeligheder med gode argumenter, sund videnskab, undersøgelser, viden, sund fornuft. De kunne også vælge at svare på spørgsmålene på en måde, der tydeligt ville argumentere for, at Bovaer er den rigtige vej frem, og derudover i øvrigt sige lige præcis, hvad de vil. Psst! ville bringe det hele uredigeret.
De kan vinde kampen alene på gode argumenter. De kan sætte ”konspirationsteoretikerne/det rabiate mindretal” (læs: helt almindelige forbrugere, red.) på plads.
Men det gør de ikke. De fremfører ingen gode argumenter. Ingen sund fornuft. Der kommer ganske enkelt intet, der på nogen måde argumenterer for, at Bovaer 365 om året er en god ide.
Psst! går gerne skridtet videre og giver samtlige aktører i artiklen her en stående invitation til at svare på spørgsmål og/eller udtale sig 100 procent uredigeret. Emnet er Bovaer 365 dage om året.
Vi kan koge vores 10-12 spørgsmål helt ned til:
1: Hvad vil det betyde for dyrevelfærden at fodre med Bovaer 365 dage om året?
2: Vil Bovaer 365 dage om året øge mængden af NOPA i ko-produkterne? Det skal danske forbrugere naturligvis vide.
3: Er der planer om uafhængige studier for at overvåge langsigtede effekter under helårsbrug?
4: Målet er tydeligvis, at ALLE konventionelle bedrifter i den nære fremtid skal bruge Bovaer året rundt. Hvem (eller hvad) er det præcis, at det mål kommer til gode? Forbrugerne? Arla? Klimaet?
5: Hvorfor skal DK som det første og hidtil eneste land i verden tage de her skridt?
Så kan vi heller ikke koge det længere ned – men vi vil hellere end gerne høre de gode argumenter.
Medierne ved vi, at vi ikke kan regne med. De har efter en indledende omgang forbrugerforagtende, myndighedsleflende og udskammende dækning nu besluttet sig for, at Bovaer, der direkte vedrører nærmest alle danskere, og som bidrager til forringet fødevarekvalitet, forringet dyrevelfærd, fordyrelse af danskernes dagligvarer, ikke er en historie.
Journalistisk er det selvfølgelig umuligt, at samtlige medier uafhængigt af hinanden skulle have besluttet sig for det. Forklaringen skal højst sandsynligt findes i det udleverede manus, som medierne så loyalt følger – som Psst! i så mange historier har belyst.
Vi starter med Fødevarestyrelsen, som Psst! før har været i tæt kontakt med om Bovaer.
Det var vi i juni-juli 2025, hvor Psst!s dækning af Bovaer, der efterlader 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i din mælk og øvrige konventionelle ko-produkter, betød, at Fødevarestyrelsen ændrede på den information, der gives til danskerne om Bovaer.
Ganske kort fortalt gik myndighederne fra at garantere, at ”intet går i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt” til at sige, at ”Bovaer efterlader NOPA i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt.”
Psst! stillede Fødevarestyrelsen følgende spørgsmål:
For det første beder vi om umiddelbare kommentarer til Psst!s afsløring af Bovaer 365 dage om året, og vi linker til Psst!s to historier her:
Myndighederne er godt nok gået stille med dørene i forhold til, at Bovaer nu i en voldsom fart skal bevæge sig hen imod 365 dage om året.
1: Har det været planen hele tiden?
2: Hvorfor blev det ikke klart kommunikeret?
3: Hvem står konkret bag den her plan?
4: Er økonomiske trusler mod andelshaverne den rigtige vej fremad?
5: Hvad vil det betyde for dyrevelfærden at fodre med Bovaer 365 dage om året?
6: Vil Bovaer 365 dage om året øge mængden af NOPA i ko-produkterne?
7: Er der planer om uafhængige studier for at overvåge langsigtede effekter under helårsbrug?
8: Målet er tydeligvis, at ALLE konventionelle bedrifter i den nære fremtid skal bruge Bovaer året rundt. Hvem (eller hvad) er det præcis, at det mål kommer til gode? Forbrugerne? Arla? Klimaet?
9: Hvorfor skal DK som det første og hidtil eneste land i verden tage de her skridt?
Spørgsmål slut.
Fødevarestyrelsen skriver, at de kun kan svare på spørgsmål nr. 5 og frem.
Tak for det. Den vejledning besvarer ikke mine spørgsmål.
Så jeg vil gerne spørge ministeriet – helt konkret:
Hvad vil det betyde for dyrevelfærden at fodre med Bovaer 365 dage om året?
Vil Bovaer 365 dage om året øge mængden af NOPA i ko-produkterne? Det skal danske forbrugere naturligvis vide.
Er der planer om uafhængige studier for at overvåge langsigtede effekter under helårsbrug?
Målet er tydeligvis, at ALLE konventionelle bedrifter i den nære fremtid skal bruge Bovaer året rundt. Hvem (eller hvad) er det præcis, at det mål kommer til gode? Forbrugerne? Arla? Klimaet?
Hvorfor skal DK som det første og hidtil eneste land i verden tage de her skridt?
Ingen andre medier stiller de her spørgsmål på vegne af forbrugerne, og det er kun rimeligt og fair, at ministeriet besvarer dem klart og tydeligt.
Kan jeg forvente svar på de spørgsmål?
Psst!s svar slut.
Den opfølgning har Ministeriet efter halvanden uge fortsat ikke besvaret, og det virker ikke til, at der kommer mere fra den kant.
Også Landbrug & Fødevarer har fået de samme ni spørgsmål. Landbrug & Fødevarer svarer:
”Vi har følgende svar til dine spørgsmål: Bovaer er foderadditiv, som tilsættes køernes foder med det formål at nedbringe metanproduktionen i forbindelse med køernes fordøjelse og på den måde reducere køernes klimaaftryk.
I Danmark er det vedtaget ved lov, at konventionelle køer enten skal have Bovaer i foderet eller ekstra fedt i foderet. Konkrete spørgsmål til de forskellige ordninger bør derfor rettes til de ansvarlige myndigheder.
Bovaer bruges i en lang række lande og er godkendt af fødevaremyndigheder verden over. Det gælder blandt andet i EU og USA.”
Svar slut.
Landbrug & Fødevarer ikke er vendt tilbage på Psst!s opfølgende spørgsmål.
Psst! har talt med Dyrenes Beskyttelse om Bovaer før – det kom der denne historie ud af.
I denne omgang henvendte vi os allerede 23/9 for at høre Dyrenes Beskyttelses mening om Bovaer 365. En uge senere, havde vi ikke fået svar, og nu spurgte vi igen, om Dyrenes Beskyttelse havde kommentarer.
Så kom svaret:
”Vi har desværre ikke haft lejlighed til at se på det endnu, hvorfor vi ikke er vendt tilbage.”
Svar slut.
Psst! svarede tilbage:
”Når I så har læst op, vil I så kommentere?”
Det blev skrevet 30/9, og Psst! afventer fortsat svar på, om Dyrenes Beskyttelse vil kommentere på Bovaer 365 om året.
Den Danske Dyrlægeforening svarer
Psst! har også tidligere talt med Den Danske Dyrlægeforening om Bovaer, og det kom der denne historie ud af.
I denne omgang henvendte vi os for at høre om, hvordan Den Danske Dyrlægeforening så på afsløringen om, at Bovaer snart skal gives til alle konventionelle køer 365 om året.
Den Danske Dyrlægeforening svarede:
”Den Danske Dyrlægeforening har ikke ændret holdning til brugen af Bovaer siden sidst. Vi vurderer fortsat, at der er behov for uafhængige studier af langtidseffekterne. Vi er ikke bekendt med, at brugen af Bovaer skulle have givet anledning til mistrivsel eller sygdom hos køer, der fodres med midlet. Vi ønsker ikke at kommentere på Arlas kommunikation eller interne strategier.”
Svar slut.
Psst! svarede tilbage, men der kom aldrig et svar tilbage igen.
Så der har du resultatet. Det officielle Danmarks svar på Bovaer 365 dage om året. En meget lidt imponerende omgang, hva’?
Forbrugerne står alene.
Ministerier, myndigheder, medier, Forbrugerrådet Tænk og nærmest alle andre aktører, du kan komme i tanke om, står 180 grader modsat den almindelige danske forbruger.
De kan og/eller vil ikke argumentere for, hvorfor de gør det.
Det gør de bare.
Lev med det.
**
Du finder links til alle Psst!s artikler om Bovaer i bunden af artiklen her.
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Foto: Privat
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Psst! har før talt med Jørn Erri, der er en af Danmarks største eksperter på koen.
I februar 2024 bragte Psst! et interview, der ramte hundredtusindvis af danskere. Og interviewet var bemærkelsesværdigt i mere end en forstand – for mens myndighederne i februar 2024 stadigvæk fortalte danskerne, at ”intet går i mælken” sagde Jørn Erri, at det var umuligt.
Psst! spurgte dengang:
Alle myndigheder og medier fortæller med sikkerhed, at Bovaer ikke går i mælken. De understreger, at der har været forsøg siden 2022, og at intet går i mælken – det er ifølge dem bevist. Så danske forbrugere skal vel stole på, at intet går i mælken. Eller hvad?
Jørn Erri svarede:
”Nej, de skal sgu ikke. Det gør det da. Det kan godt være, at det ikke er selve Bovaer, men det er så affaldsprodukterne. Det kommer da i mælken, selvfølgelig gør det det.”
Jørn Erri havde ret.
I juli 2024 ændrede Fødevarestyrelsen den information, der blev givet til danske forbrugere om Bovaer. Det gjorde Fødevarestyrelsen på baggrund af Psst!s artikler og direkte spørgsmål til Fødevarestyrelsen.
Ganske kort fortalt gik myndighederne fra at garantere, at ”intet går i mælken” til at indrømme, at ”Bovaer efterlader NOPA (3-Nitrooxypropionsyre, red.) i mælken”.
NOPA er lige præcis et affaldsstof, som Jørn Erri sagde med sikkerhed ville gå i danskernes ko-produkter, og det er affaldsstof, der kommer direkte fra Bovaer.
Psst!s nyhedsbrev er for dig, der kan lide Psst! Læs mere her.
Bovaer 365 dage om året
Nu har Psst! så afsløret planen for Bovaer i Danmark. En whistleblower gav Psst! adgang til Arlas lukkede platform, der hedder ”Arla Farmers”. Her truer Arla mælkebønderne/egne andelshavere til at bruge Bovaer året rundt eller selv hænge på regningen.
Målet er klart: ALLE konventionelle bedrifter skal bruge Bovaer året rundt.
Danmark har siden 1. januar 2025 – som det første og eneste land i verden – gjort Bovaer obligatorisk for konventionelle landbrug med over 50 malkekøer.
Og før noget andet land følger trop, går Danmark altså nu endnu videre, og går væk fra kravet om at tilsætte Bovaer i foderet 80 dage om året til 365 dage om året. Bovaer 365.
Det ville Psst! naturligvis gerne høre Jørn Erris perspektiv på, så det får du nu.
Før vi går til Psst!s spørgsmål og Jørn Erris svar understreger vi lige, at vi også har sendt en bunke spørgsmål til Arla, der helt konkret svarede på nul ud af 25 spørgsmål, Fødevarestyrelsen, Landbrug & Fødevarer og Ministeriet for Grøn Trepart.
Fødevarestyrelsen og Landbrug & Fødevarer har svaret, vi afventer fortsat ministeriet. Vi kommer til at samle alle de her svar (hvis man kan kalde dem det) i den nære fremtid, og du kommer til at se, hvordan Psst!s gode, konkrete, velforberedte, relevante spørgsmål, der i den grad er i offentlighedens interesse, konkret bliver besvaret. Den Danske Dyrlægeforening har også svaret. Du får det hele.
Jørn Erri er i en alder af 84 år fortsat aktiv dyrlæge, og er vidt anerkendt som en absolut ekspert på køer, som han har arbejdet med i en menneskealder.
Han har særligt fokuseret på bekæmpelse af kronisk botulisme hos kvæg, hvilket har været et centralt punkt i hans arbejde som dyrlæge.
Han er blevet citeret i mange etablerede såvel som specialiserede medier som dyrlæge/ekspert/fagkundskabens stemme.
Den ekspertise er lige præcis, hvad danskerne lige nu har brug for, og Psst! er glad for, at Jørn Erri vil tale med os.
Jørn, nu står det klart, at målet for Bovaer i Danmark er 365 dage om året. Allerede fra 2027 skal 56% af alle konventionelle malkekøer være på Bovaer hele året, og når vi rammer 2030 hedder det 100 procent. Hvad tænker du om det?
”Det er helt vanvittigt. Fuldstændigt vanvittigt, jeg mangler faktisk ord. Med Bovaer går man ind og beskadiger nogle af de bakterier, der laver metan. Men alle bakterierne i hendes (koens, red.) vom, laver metan. Fordi det er slutproduktet. Når køerne er færdige med at lave de ting, de skal lave, er der noget tilbage. Og det er ammoniak, og det er metan, og det er varmen. Man aner ikke, hvad der sker, når vi så går ind og ødelægger de her processer. Vi har ingen anelse om, hvad konsekvenserne er. Men der ER konsekvenser, så meget kan jeg fortælle dig.”
Nu går Danmark så fra, at der skal tilsættes Bovaer i foderet 80 dage om året til 365 dage om året. Og det gør Danmark før nogen andre lande overhovedet har indført obligatorisk Bovaer, ligesom vi har. Hvad tænker du forskellen kan være på 80 dage om året og så helårsbrug?
”Jamen, jeg har tanker, som man ikke må have. For hvem har betalt for de undersøgelser, der viser, at Bovaer er ”sikkert og effektivt”? Jeg kan nærmest kun få øje på undersøgelser, der har tydelige interessekonflikter. Så tydelige at alle kan se dem. Hvor dem med økonomisk interesse i Bovaer, som DSM (firmaet bag Bovaer), industrien og forskere, der samarbejder med industrien og DSM, er afsendere af de her undersøgelser.”
Der er jo for nyligt kommet en undersøgelse ud, hvor Arla og DSM havde betalt undersøgelsen. Der var konklusionen jo, at Bovaer faktisk gjorde den konventionelle mælk bedre. Sundere. Hvad tænker du om den konklusion?
Jørn Erri trækker vejret tungt, vi kan kalde det et lille støn eller et stort suk. Der går flere sekunder, før han svarer:
”Ja. Det har jeg læst. Men jeg vil gerne se de undersøgelser. Fordi… mit indtryk er, at du kan få det resultat, som du gerne vi have. Bare du betaler nok. Der skal være klarhed over, hvem der har betalt for de undersøgelser, og når undersøgelserne er betalt af DSM og Arla, bør danskerne naturligvis ikke tage undersøgelsens resultater for gode varer.”
Jørn Erri har arbejdet med køer i en menneskealder, og er fortsat aktiv dyrlæge i en alder af 84 år. Privatfoto.
Jørn, nu læser jeg noget op, som jeg gerne vil have din vurdering af. Det er taget fra den lukkede platform ”Arla Farmers”, hvor Arla skrev til deres andelshavere, at de skulle gøre klar til Bovaer 365 om året. Uddraget kommer her:
”Anbefaling: Ansøg om at bruge Bovaer hele året i 2026 Ordningen for statstilskud til brug af Bovaer er blevet forbedret. Arla anbefaler derfor alle danske konventionelle mælkeproducenter i målgruppen for ordningen at ansøge om at anvende Bovaer året rundt.”
Og næste:
”Det er vigtigt at bemærke, at hvis ikke tilstrækkeligt mange landmænd tilmelder sig den frivillige ordning, risikerer danske kvægbrugere at skulle opfylde kravene uden at modtage nogen form for kompensation fra staten.”
Og sidste:
”Fra 2027 skal mindst 56 procent af alle konventionelle malkekøer i målgruppen være tilmeldt den frivillige ordning. Og andelen stiger årligt frem mod 2030. “Hvis målet ikke nås, vil staten fjerne tilskuddet, og den frivillige ordning bliver gjort obligatorisk. Det vil påføre konventionelle andelshavere betydelige ekstraomkostninger.”
(Citeret direkte fra Arlas lukkede platform ”Arla Farmers”, red. – du kan læse Psst!s afsløring om Bovaer 365 dage om året lige her)
Det konkluderer Psst! i afsløringen om Bovaer 365 dage om året er en trussel. Hvad kalder du det?
”Det er en trussel. Det er en pistol for panden. Det er helt utilstedeligt, at det firma, der ejes af landmændene, skriver det i et brev til firmaets egne ejere. Andelshavere. De siger ligeud, at hvis I ikke retter ind, så koster det jer dyrt. Husk også, at de udmærket ved, at køerne vil give cirka 3 procent mindre mælk på grund af Bovaer. Det viser de danske forsøg. Arla spiller en dobbeltrolle i forhold til Bovaer,” siger Jørn Erri, og går nærmere ind i Arlas svar på Psst!s cirka 25 spørgsmål. Gode, vidende, velforberedte, velresearchede og velformulerede spørgsmål. Arla svarede konkret på nul af dem. Den historie kan du læse lige her.
Det falder Jørn Erri for brystet.
”De to personer du har stillet spørgsmålene til, er Hanne Søndergaard, Med titel af Executive Vice President for Agriculture, Sustainability and Communications. Der er ikke noget i hendes uddannelse, der indikerer, at hun skulle have nogen viden om køer og koens fordøjelsesmæssige funktion. Hun må have sin viden fra et andet sted. Jeg vil gerne kende de kilder,” siger Jørn Erri, og går videre til Arlas kommunikationschef.
”Det samme gælder for Rune Pedersen, der er Arlas Communications Director for Danmark. Hans CV siger, at han har været kommunikationsmedarbejder forskellige steder. Det tyder heller ikke på megen viden og erfaring vedrørende kvæg. Hans bemærkninger om at tilsætning af store mængder fedt vil påvirke smagen og sammensætningen af mælken, tyder i den grad på manglende viden. Store mængder fedt vil beskadige vomfloraen, så koen får det meget svært og måske dør. Det ved man. Det er veldokumenteret,” siger Jørn Erri, og tilføjer:
”Hans bemærkning om at Arla er i tæt kontakt med deres andelshavere, er interessant. Han glemmer vist, at det er andelshaverne, der ejer Arla og ikke omvendt.”
Jørn Erri ser ikke Bovaer på en måde, der flugter med myndighedernes (og mediernes) beskrivelse af Bovaer. Overhovedet.
Myndighederne siger (sammenfattet): ”Bovaer er et foderadditiv, som reducerer køernes udledning af metan. Det er sikkert og effektivt. Vi regner bestemt ikke med, at køerne lider under det, men det kigger vi på, mens vi sætter kursen mod Bovaer i 365 dage om året. Det er godt for klimaet (Læs: Vores klimaregnskab på et excel-ark, red.).”
Myndighederne plejede at sige, at intet fra Bovaer gik over i mælken, smørret, fløden, kødet, yoghurten og de mange, mange andre ko-produkter i supermarkedet, men nu indrømmer, at der går NOPA i produkterne. Du skal lede grundigt efter det, men de indrømmer det.
Jørn Erri karakteriserer Bovaer på en anden måde:
”Bovaer er et giftstof, som beskadiger køerne. Det beskadiger vombakterierne i vommen. Og dermed beskadiger Bovaer også koen. Når jeg læser undersøgelser og i det hele taget ny viden om vommens mikrobielle økosystem, skriver de altid: ”Der skal laves flere undersøgelser.” Grunden til, at de altid skriver det, er helt reel: Det, vommens mikroorganismer, er så kompleks en affære. Derfor ved vi med sikkerhed, at alle garantierne om hvor sikkert og effektivt Bovaer er, er grebet ud af den blå luft. Bovaer kan ikke undgå at have nogle sidevirkninger. Både her og nu, men også på længere sigt. Der er konsekvenser ved det,” siger Jørn Erri, der har den grundlæggende holdning, at:
”Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i gang med at lave ulykker.”
Det sagde Jørn Erri til Psst! i interviewet fra februar 2024, og det står han ved.
Mediernes oplysning til borgerne siden Psst!s interview med Jørn Erri i februar 2024, giver han ikke meget for:
“Medierne har ikke levet op til det ansvar, de har. De bør informere danskerne, men det gør de ikke. På ingen måde. Det har jeg også oplevet i forbindelse med kronisk botulisme. De følger den linje, de bliver bedt om at følge af staten,” siger Jørn Erri.
Mediernes pinlige, bizarre, uærlige, fordummende og direkte forbrugerforagtende dækning er rigt dokumenteret på Psst!. Og Psst! vil fortsætte med at behandle netop mediernes dækning af en historie, der i så enorm grad har offentlighedens interesse og som direkte berører stort set alle danskere, som den store historie, det er. Efter alle journalistiske kriterier er Bovaer en fantastisk historie, indiskutabelt.
Mediernes dækning af Bovaer er bestilt arbejde, og Bovaer indgår med sikkerhed i det manuskript, som medierne får udstukket oppefra. Kritisk dækning af Bovaer er, som Psst! i så mange historier har belyst, forbudt område.
I nyhedsbrev nr. 14 vil du kunne læse mere om, hvad Jørn Erri siger og mener.
Her vil du få hans vurdering af, om der kan være andet end NOPA (3-Nitrooxypropionsyre, red.), der går i ko-produkterne. Og hans forklaring på, hvorfor han mener, hvad han mener.
Du vil også få Jørn Erris bud på, hvordan historien om Bovaer i Danmark ender.
Bliver det 100 procent helårsbrug fra 2030, som Danmark så ubegribeligt fokuseret ræser imod, eller kommer der til at ske noget andet?
Den situation har Jørn Erri en interessant og opsigtsvækkende analyse af.
Og så har han insider-information om, hvordan Bovaer konkret bliver benyttet af nogle af de mange landmænd, som Jørn Erri kender.
Nyhedsbrevet er et unikt og spændende produkt med originalt indhold, der kun er til modtagerne af nyhedsbrevet, og du støtter samtidig Psst!, så vi kan fortsætte med at udfordre – som ingen andre medier udfordrer.
Du finder alle nødvendige og relevante informationer om nyhedsbrevet lige her.
Psst! siger mange tak for Jørn Erris perspektiv, svar, tid og ekspertise.
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Foto: Privat
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
På Arlas lukkede platform ”Arla Farmers” opfordrer Arla nu alle konventionelle mælkeproducenter til at tilmelde sig helårsbrug af Bovaer fra 2026.
Men bag den ’opfordring’ fra Arlas Hanne Søndergaard, Executive Vice President for Agriculture, Sustainability and Communications, gemmer sig en brutal advarsel: Hvis ikke mindst 56 procent af malkekøerne er med i den frivillige ordning i 2027, bliver ordningen obligatorisk – uden en krone i tilskud fra staten.
Planen er kort og godt 100 procent helårsbrug i 2030. Det har ingen almindelige mennesker på noget tidspunkt hørt om – de intentioner har været særdeles grundigt gemt af vejen.
En whistleblower skaffede Psst! adgang til Arlas lukkede platform, og Psst! kunne den 10. september, som det første og eneste medie i Danmark, afsløre helt præcist, hvad planen er for Bovaer i Danmark.
Og det bør du – for denne historie er en direkte opfølgning af den.
Psst! kæmper rent mediemæssigt en fuldstændigt isoleret kamp for at gøre danskerne vidende om faktuelle, relevante og 100 procent objektive oplysninger om Bovaer. Du kan støtte os ved at signe up til vores nyhedsbrev, som samtidig er et fedt produkt med eksklusive historier, informationer om, hvad der sker bag journalistikken, udtræk af og links til ugens historier på Psst! Og mere endnu. Du finder alle nødvendige informationer lige her.
Lang svartid
Umiddelbart efter Psst! udgav historien den 10. september skrev vi til Arlas Hanne Søndergaard, der er afsender af ’opfordringen’ på den lukkede “Arla Farmers”-platform.
Vi sendte hende en hel række konkrete spørgsmål – 13 hovedspørgsmål, hvoraf mange af dem har under- og delspørgsmål. Vi fik ikke svar, så vi fulgte op. Stadig intet svar, så vi skrev nu til Arlas kommunikationsafdeling.
Vi har nu fået svar – ikke fra Hanne Søndergaard, men fra Rune Pedersen, der er Arlas Communication Director for Danmark.
Du vil som sædvanligt få alle spørgsmål, svar og Psst!s reaktion på svarene at se.
Her følger den mail, som vi sendte til Arla umiddelbart efter udgivelse af historien den 10. september:
**
Hej Hanne,
Mit navn er Jens Mogensen, jeg er journalist for det lille medie Psst!, der har skrevet en del historier om Bovaer.
Jeg er blevet gjort opmærksom på en ny opfordring på Arla Farmers, og jeg har læst hele opfordringen særdeles grundigt.
Jeg har netop udgivet denne historie, der er en af Psst!s mange historier om Bovaer:
Jeg håber meget, at du gerne vil besvare nogle konkrete spørgsmål, som jeg har til opfordringen på Arla Farmers.
De kommer her:
1: Arla anbefaler nu alle konventionelle danske mælkeproducenter i målgruppen for ordningen at anvende Bovaer hele året fra og med 2026.
Hvorfor det?
Hvad er det konkret, der gør, at Arla ved, at det er en god idé at benytte Bovaer hele året?
2: Danmark har siden 1. januar 2025 – som det første og eneste land i verden – gjort Bovaer obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark med over 50 malkekøer. Arla har siden sagt, at danske forbrugere, der er kritiske overfor produktet, er ”konspirationsteoretikere”, en ”del af rabiat mindretal” og ”skøre”.
Hvorfor synes I det?
Har Arla informeret danske forbrugere om Bovaer på tilfredsstillende vis?
3: Teksten på Arla Farmers advarer om, at manglende tilmelding kan gøre den frivillige ordning obligatorisk uden tilskud fra 2027.
Har Arla og/eller Landbrug & Fødevarer forsøgt at påvirke regeringen til at ændre dette scenarie, eller accepterer I det som en nødvendig konsekvens af klimapolitikken?
4: 56 procent-målet for tilmelding til den frivillige ordning i 2027, der stiger årligt mod 2030, stammer fra Fødevareministeriets udleveringsnotat fra februar 2024, ikke sandt? Men i virkelighedens verden har nærmest ingen hørt om det før.
Hvorfor har dette ikke været mere tydeligt kommunikeret til andelshaverne tidligere?
5: Psst! har tidligere interviewet dyrlæge Jørn Erri, der har arbejdet med køer i menneskealder. Han siger, at:
”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt. Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i min optik i gang med at lave ulykker.”
Hvad er Arlas kommentar til det? Tager han fejl?
6: Vi ved nu, at Bovaer efterlader NOPA (3-nitrooxypropionsyre), et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer, i mælken. Og på baggrund af Psst!s artikler ændrede Fødevarestyrelsen deres informationer til danskerne, som før blev fortalt, at ”intet gik i mælken”.
Hvordan kan det være, at Arla accepterer en så klar forringelse af produktet konventionel mælk?
Tror Arla, at danske forbrugere ønsker NOPA i deres konventionelle ko-produkter?
Bør Arla ikke klart fortælle forbrugerne, at deres konventionelle mælk og andre ko-produkter, der samtidig også er blevet meget dyrere, er blevet et dårligere produkt?
7: Mange landmænd og dyrevelfærdsorganisationer har udtrykt bekymringer for Bovaers effekt på køernes sundhed og mælkeproduktion.
Hvordan adresserer Arla de bekymringer i Arlas opfordring på Arla Farmers?
Er der planer om uafhængige studier for at overvåge langsigtede effekter under helårsbrug?
8: I skriver på Arla Farmers, at:
”Fra 2027 skal mindst 56 procent af alle konventionelle malkekøer i målgruppen være tilmeldt den frivillige ordning. Og andelen stiger årligt frem mod 2030. “Hvis målet ikke nås, vil staten fjerne tilskuddet, og den frivillige ordning bliver gjort obligatorisk. Det vil påføre konventionelle andelshavere betydelige ekstraomkostninger.”
Det lyder virkelig meget som en trussel. ER det en trussel?
9: Arla tilbyder et tillæg på 0,2 eurocent pr. kg mælk under brug af Bovaer, men hvis tilskuddet fjernes, estimeres ekstraomkostningerne til ca. 1.100 kr. pr. årsko ifølge COWI-rapporten. Det kan godt nok blive til mange penge.
Udfører Arla her økonomisk tvang?
10: HVORFOR anbefaler Arla at fodre med Bovaer hele året?
Hvordan ved Arla konkret, at køerne ikke lider under det?
11: Sophie Hastrup Christensen, der er Landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse, er stærkt bekymret over den udvikling, som Bovaer repræsenterer. Hun konkluderer at Bovaer direkte forringer dyrevelfærden. At Danmark har valgt den obligatoriske løsning at gå ind og ændre koens motor og komplicerede fordøjelsesproces, finder hun ”helt vildt”.
Hvad er Arlas kommentar til det?
12: Målet er tydeligvis, at ALLE konventionelle bedrifter i den nære fremtid skal bruge Bovaer året rundt. Er det en fair konklusion?
Hvem (eller hvad) er det præcis, at det mål kommer til gode? Forbrugerne? Arla? Klimaet?
Er den hensigt ikke blevet særdeles grundigt skjult for danskerne?
13: Er Bovaer Arlas motivation for at sælge mælken med maksimum klimapoint, og bruges Bovaer som instrument til at opnå det?
Min kilde fortæller, at Arla har prøvet at belære andelshaverne om de her ‘maksimum klimapoint’, men jeg kan ikke finde informationer om det.
Hvordan er de klimapoint egentligt konkret sat sammen – er der tale om et samspil mellem mejerierne, L&F og regeringen?
Tirsdag den 16. september om eftermiddagen fik Psst! så svar fra Arla via Rune Pedersen, der er Arlas Communication Director for Danmark.
Her følger det uredigerede svar:
**
Tak for din mail og dine spørgsmål. Se samlet svar nedenstående, som du er velkommen til at citere mig for.
Bovaer er foderadditiv, som tilsættes køernes foder med det formål at nedbringe metanproduktionen i forbindelse med køernes fordøjelse og på den måde reducere køernes klimaaftryk.
Det er i Danmark vedtaget ved lov, at konventionelle køer enten skal have Bovaer i foderet eller ekstra fedt i foderet. Konkrete spørgsmål til de forskellige ordninger bør derfor rettes til de ansvarlige myndigheder.
Det er rigtigt, at Arla af de to lovbestemte muligheder anbefaler, at vores andelshavere bruger Bovaer, da store mængder fedt i foderet vil påvirke smagen og sammensætningen af mælken.
Bovaer bruges i en lang række lande og er godkendt af fødevaremyndigheder verden over. Det gælder blandt andet i EU og USA.
Du kan læse mere om Bovaer på fødevarestyrelsens hjemmeside her
Det er vigtigt for Arla, at vi er tæt på vores andelshavere. Det foregår både skriftligt, mundtligt og gennem dialogmøder. I forbindelse med de nye regler for ansøgning af tilskud til Bovaer, holder Arla blandt andet fire online møder for vores andelshavere, hvor de kan stille spørgsmål.
Danmark gjorde som det første og hidtil eneste land i verden Bovaer obligatorisk for konventionelle landbrug med over 50 malkekøer fra 1. januar 2025, og i al hemmelighed har planen hele tiden været Bovaer 365 dage om året.
Psst! kæmper rent mediemæssigt en fuldstændigt isoleret kamp for at gøre danskerne vidende om faktuelle, relevante, 100 procent objektive oplysninger. Heldigvis har vi en perlerække af fremragende kilder, der giver tips og god information, men rent mediemæssigt står Psst! ganske alene.
Ingen andre medier har fx fortalt danskerne, at Bovaer efterlader NOPA (3-nitrooxypropionsyre), et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer, i mælken. Bare et eksempel.
De har heller ikke fortalte deres læsere/seere/lyttere, at Fødevarestyrelsen har ændret på den information, der bliver givet til danskerne om Bovaer netop på grund af NOPA i ko-produkterne. I starten sagde alle myndigheder, eksperter og medier – meget bestemt – at ”intet gik i mælken”. De informationer måtte Fødevarestyrelsen ændre alene på baggrund af Psst!s artikelserie.
Tænk over det: Samtlige ’frie og uafhængige’ medier beslutter individuelt, ganske uafhængigt af hinanden, at efterladenskaber i danskernes ko-produkter ikke er en historie.
De beslutter – alle som en – sig for, at Bovaer 365 dage om året ikke er en historie.
De altid enige medier beslutter sig for – husk: Manus er jo en ’konspirationsteori’ – at danskerne simpelthen ikke skal have de her informationer.
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Foto: Deposit – AI-genereret.
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
På Arlas lukkede platform ”Arla Farmers” opfordrer Arla nu alle konventionelle mælkeproducenter til at tilmelde sig helårsbrug af Bovaer fra 2026.
Men bag den ’anbefaling’ fra Arlas Hanne Søndergaard, Executive Vice President for Agriculture, Sustainability and Communications, gemmer sig en brutal advarsel: Hvis ikke mindst 56 procent af malkekøerne er med i den frivillige ordning (som vi vender tilbage til i næste kapitel, red.) i 2027, bliver ordningen obligatorisk – uden en krone i tilskud fra staten.
Resultatet? En ekstraregning på op til 1.100 kr. pr. ko årligt ifølge Psst!s oplysninger – så for en gård med 100 køer taler vi altså 110.000 kroner.
En whistleblower har skaffet Psst! adgang til Arlas lukkede platform, og nu kan Psst! som det første og eneste medie i Danmark fortælle dig helt præcist, hvad planen er for Bovaer i Danmark.
Siden 1. januar 2025 har kvægbedrifter med over 50 køer været tvunget til 80 dages Bovaer eller fedt i foderet (som ingen benytter sig af, red.) for at reducere metan-udledning.
Men nu afslører Psst! det store billede:
Et hidtil godt skjult krav, der er blevet gemt væk i et ministerienotat fra februar 2024, kræver 56 procent tilmelding i 2027, stigende til næsten 100 procent helårsbrug i 2030. Det har ingen almindelige mennesker på noget tidspunkt hørt om – de intentioner har været særdeles grundigt gemt af vejen.
Her skal du så forstå forskellen mellem den obligatoriske og den frivillige ordning. Det dykker vi ned i her:
Den frivillige ordning, der omtales i teksten, handler om muligheden for konventionelle danske mælkeproducenter med køer på stald hele året at anvende foderadditivet Bovaer ud over de obligatoriske 80 dage om året, som loven kræver fra 1. januar 2025.
Her er en klar forklaring:
Den obligatoriske ordning:
Fra 1. januar 2025 er det lovpligtigt for konventionelle kvægbedrifter i Danmark med mere end 50 køer at bruge Bovaer i 80 dage om året eller alternativt tilsætte mere fedt i foderet hele året. Denne ordning udløser kompensation fra staten for at dække omkostningerne ved brug af Bovaer i de 80 dage.
Den frivillige ordning:
Denne ordning giver mulighed for at bruge Bovaer hele året (altså de resterende dage ud over de obligatoriske 80 dage, red.).
Hvis man tilmelder sig den frivillige ordning, kan man modtage yderligere tilskud fra staten for at dække omkostningerne ved at bruge Bovaer året rundt.
Derudover tilbyder Arla et tillæg på 0,2 eurocent pr. kg leveret mælk i den periode, hvor Bovaer anvendes.
Formålet med den frivillige ordning er – tilsyneladende/angiveligt – at reducere metanudledningen yderligere og hjælpe med at nå de nationale klimamål.
Hvis ikke nok landmænd (mindst 56 % af konventionelle malkekøer i målgruppen fra 2027, stigende frem mod 2030) tilmelder sig den frivillige ordning, risikerer ordningen at blive obligatorisk fra 2027 uden tilskud fra staten.
Det vil medføre betydelige ekstraomkostninger for landmændene, da de så selv skal betale for at bruge Bovaer hele året.
På grund af risikoen for, at den frivillige ordning bliver obligatorisk uden tilskud, og for at sikre økonomisk kompensation og tilskud, anbefaler Arla, at alle konventionelle mælkeproducenter i målgruppen tilmelder sig den frivillige ordning og bruger Bovaer hele året fra 2026.
Så kort sagt: Den frivillige ordning giver landmænd mulighed for at bruge Bovaer året rundt med tilskud fra staten SAMT et tillæg fra Arla, mens den obligatoriske ordning ‘kun’ kræver brug af Bovaer i 80 dage.
Tilmelding til den frivillige ordning er en måde at sikre økonomisk støtte og undgå fremtidige omkostninger, hvis ordningen bliver obligatorisk uden tilskud.
Ansøgningsvinduet for 2026 åbner 24. september og lukker 23. oktober 2025. Det fremgår af ’opfordringen’ fra Arla på den lukkede platform ”Arla Farmers”.
Opfordringen på “Arla Farmers” er plastret ind i ‘ansøg her’, og Psst! har allerede noteret sig datoerne for de ‘vidensopbyggende webinarer’, der skal gøre andelshaverne klogere på Bovaer hele året rundt.
I opfordringen på ”Arla Farmers” står der blandt andet:
”Anbefaling: Ansøg om at bruge Bovaer hele året i 2026 Ordningen for statstilskud til brug af Bovaer er blevet forbedret. Arla anbefaler derfor alle danske konventionelle mælkeproducenter i målgruppen for ordningen at ansøge om at anvende Bovaer året rundt.”
Og næste brudstykke:
”Det er vigtigt at bemærke, at hvis ikke tilstrækkeligt mange landmænd tilmelder sig den frivillige ordning, risikerer danske kvægbrugere at skulle opfylde kravene uden at modtage nogen form for kompensation fra staten.
Fra 2027 skal mindst 56 procent af alle konventionelle malkekøer i målgruppen være tilmeldt den frivillige ordning. Og andelen stiger årligt frem mod 2030. “Hvis målet ikke nås, vil staten fjerne tilskuddet, og den frivillige ordning bliver gjort obligatorisk. Det vil påføre konventionelle andelshavere betydelige ekstraomkostninger.
Den risiko er også en væsentlig årsag til, at vi nu opfordrer til, at man tilmelder sig den frivillige ordning allerede fra 2026, hvis man er i målgruppen,” siger Hanne Søndergaard.”
Og sidste brudstykke:
”Både den obligatoriske og frivillige ordning udløser henholdsvis kompensation og tilskud fra staten, der er beregnet til at dække omkostningerne til indkøb og anvendelse af foderadditiverne.
Konventionelle Arla-gårde, der vælger Bovaer®, modtager desuden et tillæg på 0,2 eurocent pr. kg leveret mælk i den periode, hvor de anvender additivet.
Arla anbefaler at tilmelde sig begge ordninger og fodre med Bovaer® hele året. Hvis målet ikke nås, vil staten fjerne tilskuddet, og den frivillige ordning bliver gjort obligatorisk.
Det vil påføre konventionelle andelshavere betydelige ekstraomkostninger.
Den risiko er også en væsentlig årsag til, at vi nu opfordrer til, at man tilmelder sig den frivillige ordning allerede fra 2026, hvis man er i målgruppen. Hanne Søndergaard, Executive Vice President, Agriculture, Sustainability and Communications.”
Psst! vil umiddelbart efter udgivelsen af denne historie sende allerede forberedte spørgsmål afsted til Hanne Søndergaard, der er Arlas Executive Vice President, Agriculture, Sustainability and Communications.
Psst! har helt konkret forberedt 13 spørgsmål, hvoraf mange har underspørgsmål. Så samlet set cirka 25 konkrete spørgsmål. Vi håber – og forventer – svar. Men hvis vi ikke får svar, vil spørgsmålene i vanlig Psst!-stil blive fremlagt for alle.
Vores spørgsmål spænder vidt: De handler om alt fra produktet Bovaer, landmændenes tilskud, om NOPA i mælken til den markante forringelse af dyrevelfærden, som Bovaer ifølge organisationer, dyrlæger og landmændene selv medfører.
Det er naturligvis værd at bemærke, at Arla intet skriver om, at Fødevarestyrelsen i februar 2025 ændrede på den information, der indtil da var blevet givet til danske forbrugere om Bovaer. Det skete efter Psst!s Bovaer-artikelserie, der siden da kun er blevet mere omfangsrig og endnu bedre.
At Bovaer efterlader NOPA i mælken er nu offentlig og tilgængelig viden. Heldigvis. Det handler vores spørgsmål til Arla naturligvis (også) om.
Arla skriver heller intet om, at Dyrenes Beskyttelse (og andre) kalder Bovaer et “klart tilbageskridt for dyrevelfærden”.
Sophie Hastrup Christensen, der er Landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse, er stærkt bekymret over den udvikling, som Bovaer repræsenterer. Hun siger til Psst!, at Bovaer direkte forringer dyrevelfærden. Og at Danmark har valgt den obligatoriske løsning at gå ind og ændre koens motor og komplicerede fordøjelsesproces, finder hun ”helt vildt”.
Og Arla skriver intet om, at den politisk påtvungne korstogspolitik ignorerer køernes lidelser og tvinger landmænd ind i en uprøvet, intensiv produktionsmodel, der forlænger staldbaseret drift og fuldstændigt undergraver alle hensyn til bæredygtighed.
Så spørgsmålene er mange.
På grund af Psst!s dækning ved vi, at korstogspolitikken også direkte forringer fødevarernes kvalitet og samtidig udhuler danskernes husholdningsbudget.
Det eneste, Arla siger, er, at Bovaer skal vi have meget, meget mere af. Koste, hvad det vil.
365 dage om året. Nonstop. Konventionelle køer skal stopfodres med Bovaer, og landmændene skal lystre.
Hvis du drister dig til at stille kritiske spørgsmål om Bovaer, bliver du stemplet som “konspirationsteoretiker”, “rabiat” eller ligefrem “skør” af vores frie og uafhængige ’medier’. Det er dokumenteret på Psst! Du finder SAMTLIGE artikler på Psst! om Bovaer nederst i artiklen her – se selv.
Mediernes dækning af Bovaer har været udskammende, finger-pegende, hånlig, myndighedsleflende, Arla-pleasende og forbruger-foragtende. Fra A-Å.
I stedet for at udfordre regeringen og Arla, vælger medierne at ignorere kritiske stemmer, og afvise dem som et “rabiat mindretal”, der er skøre i bolden.
Grunden er, at vores ’frie og uafhængige’ medier følger et udleveret manuskript, så forvent absolut intet pres fra deres side.
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Foto: Deposit
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
ClimateMilk-projektet er et forskningssamarbejde ledet af Institut for Fødevarevidenskab ved Aarhus Universitet (i samarbejde med Arla Innovation Centre, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Århus Universitet og DSM, der er virksomheden bag Bovaer).
Det vil altså sige: Det officielle Danmark (Århus Universitet), industrien (Arla) og firmaet, der tjener milliarder og atter milliarder på, at Bovaer går sin sejrsgang over hele kloden (DSM).
De aktører har i samarbejde bedrevet ’forskning’, der konkluderer, at Bovaer ikke bare er uskadeligt. Næh nej. Bovaer gør faktisk din mælk bedre. Og sundere.
Det dykker vi naturligvis ned i.
Psst! har brug for din støtte, og du modtager til gengæld et unikt produkt med eksklusive historier, der KUN er til modtagerne af nyhedsbrevet ligesom du får links til og udtræk af alle ugens historier. Og mere endnu. Du finder alle nødvendige informationer her
ClimateMilk-projektet, ledet af Institut for Fødevarevidenskab ved Aarhus Universitet i samarbejde med Arla og DSM, havde til formål at undersøge effekten af metanreducerende foderadditiver, herunder Bovaer (3-nitrooxypropanol), nitrat og helknust raps, på mælkens kvalitet og sammensætning.
Du kan læse, hvad Århus Universitet selv skriver om ClimateMilk-projektet lige her.
Projektet fandt, at de omtalte foderstrategier ikke har negative effekter på mælkens sammensætning og i nogle tilfælde kan forbedre dens ernæringsmæssige profil.
Især Bovaer, som Danmark som det første og hidtil eneste land i verden har gjort obligatorisk for konventionelle landbrug med over 50 malkekøer fra 1. januar 2025, vil ifølge Århus Universitet, Arla og DSM gøre din mælk sundere. Bedre. Og holdbar i længere tid.
Specifikt viste resultaterne:
Bovaer (3-NOP): Ved en dosering på 80 mg per kg foder-tørstof øgede Bovaer indholdet af vitamin B12 i mælken med 21 %. Der blev også observeret en højere andel af kortkædede fedtsyrer i mælken. Altså nærmest mirakuløse ernæringsmæssige forbedringer, da vitamin B12 er vigtigt for menneskers sundhed, og kortkædede fedtsyrer kan have positive effekter.
Dog blev der ikke fundet væsentlige ændringer i mælkens smag, tekstur eller holdbarhed, og smør produceret fra mælk fra køer fodret med Bovaer viste ingen mærkbare forskelle i sensoriske egenskaber, men havde en længere holdbarhed.
Det vil altså sige: Smagen er den samme. Teksturen er den samme. Din mælk er til gengæld sundere. Bedre. Og holdbar i længere tid.
Sikke et resultat. Århus Universitet, Arla og DSM må være blevet meget glade, da deres (formodet) ægte nysgerrige forskning viste, at Bovaer ikke bare er uskadeligt, men at det kemiske middel, der skal behandles med godt sikkerhedsudstyr, rent faktisk gør mælken sundere.
Du finder links til samtlige Psst!-artikler (der er mange efterhånden) om Bovaer i bunden af artiklen her.
”At drikke et glas mælk er værdifuldt – meget af vores daglige indtag af B-vitaminer kommer fra mælk og mejeriprodukter. Vi var bekymrede for, at disse fodertilsætninger kunne påvirke B-vitaminindholdet i mælken, men vi observerede det modsatte. B-vitaminerne steg,” siger lektor Nina Aagaard Poulsen.
”At finde måder at reducere metanudledningen på er vigtigt for at gøre mælkeproduktionen mere bæredygtig. For landmænd og mejeriproducenter er det godt nyt, at brugen af disse strategier ikke har negative effekter på mælkens sammensætning,” understreger hun.
Forskningsprojektet nævner overraskende nok ikke NOPA (3-nitrooxypropionsyre), et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer.
I starten sagde myndigheder, politikere og medier, meget bestemt, at ”intet gik i mælken”.
Det fik Psst!s dækning ændret på af den simple grund, at det ikke var sandt. NOPA (3-nitrooxypropionsyre) gik i mælken.
Fødevarestyrelsen ændrede den information, de gav om Bovaer til danskerne på baggrund af Psst!s artikler.
Fødevarestyrelsen erkendte overfor Psst! at Fødevarestyrelsen godt kunne “omtale flere detaljer fra EFSAs (Den Europæiske Fødevare Autoritet) redegørelse om Bovaer,” og Fødevarestyrelsen ændrede herefter i flere tekstafsnit i deres beskrivelser af Bovaer på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Dermed kunne de danske forbrugere for første gang – sort på hvidt, offentligt og lettilgængeligt – kunne orientere sig om, at Bovaer rent faktisk efterlader noget i mælken: NOPA, et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer.
Så i dag er det heldigvis offentlig (og tilgængelig) viden, at affaldsproduktet NOPA er i din mælk (og øvrige ko-produkter).
Men ifølge forskningsprojektet, der ikke nævner NOPA med ét ord, mellem Århus Universitet, Arla og DSM er det altså ikke ensbetydende med en fødevareforringelse.
Faktisk tværtimod.
Så drik. Spis. Bovaer er nu ikke længere bare sikkert og effektivt – det er nu et ægte vidundermiddel.
Det siger den vildige og afhængige (nej, der mangler ikke et ’u’ foran de to ord) forskning selv.
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Sophie Hastrup Christensen, der er Landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse, har også ved tidligere lejligheder udtalt sig kritisk om obligatorisk Bovaer, og Psst! har også selv været flere lejligheder henvist til og/eller citeret Dyrenes Beskyttelse.
Eksempel på Dyrenes Beskyttelses eget indhold om Bovaer her.
Så det, der er nyt her, er, at det nu er Psst!, der stiller spørgsmålene. Det synes vi er vigtigt, og vi havde også nogle konkrete spørgsmål, som Dyrenes Beskyttelse nok ikke er blevet stillet før.
Sophie Hastrup Christensen har nu svaret, og vi bringer i vanlig stil både spørgsmål og svar 100% uredigeret.
Psst! har efterhånden talt med mange vidende og engagerede mennesker og organisationer i løbet af vores løbende dækning af Bovaer: Dyrlæger, kvægdyrlæger, foreninger, myndigheder (som fx Fødevarestyrelsen), landmænd, elever, uddannelsesinstitutioner og flere endnu.
Og så er der dem, der desværre ikke har villet tale med Psst! Som for eksempel Peter Lund, der er professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet. Han har samarbejdet/samarbejder med industrien, myndighederne og DSM (virksomheden bag Bovaer), samtidig med, at han bliver brugt som landets førende ekspert af de danske medier.
Interessant mønster.
Danmark gjorde 1. januar 2025 brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle malkekvægsbesætninger med over 50 køer. Som det første og hidtil eneste land i verden. Selv her efter mere end et halvt år har ikke ét andet land vurderet, at Danmarks løsning er den rigtige for dem.
Dog skal det indskydes, at Psst!s dækning også viser, at Bovaer går global sejrsgang, og at midlet på forunderlig vis vinkes lige igennem rent politisk. Ligesom det også skete (med en nærmest omvendt politisk proces) i Danmark.
Psst!s dækning af Bovaer, der efterlader 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i din mælk og øvrige konventionelle ko-produkter, betød for eksempel, at Fødevarestyrelsen ændrede på den information, der gives til danske forbrugere om Bovaer.
Ganske kort fortalt gik myndighederne fra at garantere, at ”intet går i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt” til at sige, at ”Bovaer efterlader NOPA i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt.”
Nederst i artiklen her finder du derudover links til samtlige af Psst!s historier om Bovaer (undtagen de historier, der er eksklusivt for nyhedsbrevet).
Psst! er selvfølgelig glad for, at også Dyrenes Beskyttelse har svaret på direkte og konkrete spørgsmål, og herunder ser du det skriftlige interview – ganske uredigeret.
8 ud af 10 konventionelle malkekøer kommer aldrig på græs, og du giver i artiklen udtryk for, at det tal vil stige yderligere – blandt andet på grund af Bovaer. Hvad er konsekvenserne af det?
”Det er en meget bekymrende udvikling. I dag er der nogle konventionelle køer, der er så heldige at komme på græs i sommerhalvåret, og de risikerer nu at skulle på stald året rundt. Desuden sender man ikke ligefrem et politisk signal til landmanden om, at køer selvfølgelig skal på græs. En god græsmark giver køerne mulighed for at udleve deres naturlige adfærd – de får motion, social kontakt på mere naturlig præmis end i stalden og adgang til blødt underlag, hvilket er gode velfærdsparametre. At Bovaer bliver en grund til at holde køerne inde på stald, er derfor et klart tilbageskridt for dyrevelfærden. Det er ikke koen, der skal betale prisen for menneskeskabte klimaforandringer. Tværtimod skal den være en del af løsningen på et bæredygtigt fødevaresystem, hvor natur, klima og dyrevelfærd går hånd i hånd.”
Videnskabelig dokumentation påkrævet
Hvad har I (i løbet af det halve år, der er gået siden DK som det eneste land i verden gjorde Bovaer obligatorisk) hørt/modtaget i forhold til, hvad køerne selv synes om Bovaer? Er I blevet klogere?
”Det er vigtigt for os, at effekten af Bovaer på dyrenes velfærd bliver videnskabeligt dokumenteret af dyrevelfærdsforskere. Det er forkert at basere det på den enkelte landmands observation af dyrene. Da danske dyrevelfærdsforskere fra Aarhus Universitet gang på gang har fastslået, at dyrevelfærden ikke er ordentlig undersøgt, og de udtrykker bekymring for dyrene, så er det uacceptabelt, at der stilles lovkrav om at bruge det til konventionelle malkekøer. Man er først samtidig med lovkravet gået i gang med at lave egentlig forskning i dyrevelfærden, og det er jo den forkerte vej rundt.”
Forringet dyrevelfærd
Når Bovaer nu er stærkt medvirkende til, at malkekøer aldrig kommer ud under åben himmel, hvad er så konsekvensen for dyrevelfærden?
”Konsekvensen er forringet velfærd. Dels ved vi ikke, om Bovaer har negative dyrevelfærdsmæssige konsekvenser. Dels forudsætter lovkravet, at køerne ikke må komme på græs, når de fodres med Bovaer. Græsning er en grundlæggende del af god dyrevelfærd for køer. Det bør ikke være køerne, der betaler prisen for menneskeskabte klimaforandringer. Især ikke når der findes andre løsninger.”
Excel-arks logik..?
De (industrien og myndighederne, red.) siger, at “effekten af Bovaer er mere usikker”, når køerne går ude, hvordan tolker du det? Tallene er nemmere at smide ind i et excel-ark, hvis man bare holder køerne inde i stalden. Er det sådan, det skal forstås? Hvordan forstår du det?
”Ja, sådan kan det nok godt tolkes. Effekten af Bovaer skal jo bruges i et klimaregnskab, hvor udledningen af klimagasser skal dokumenteres. Når man holder dyrene inde i stalden, kan man kontrollere, måle og dosere koens foder og de kemiske fodertilsætningsstoffer som Bovaer mere præcist. Men det er i den grad på koens bekostning.”
Helt vildt at tilpasse koen
I Psst!s historie med dyrlæge Jørn Erri, der har arbejdet med kvæg i en menneskealder, siger han følgende:
“Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i min optik i gang med at lave ulykker.”
Hvad er dit take på det udsagn? Har han ret? Tager han fejl?
Du kan læse hele Psst!s interview med Jørn Erri lige her.
”Han har en vigtig pointe. Det er helt vildt, at man vil ind og ændre koens motor og komplicerede fordøjelsesproces, hvor metanudledningen er et resultat af dens omsætning af planterige materialer til energi. Det er en helt naturlig proces for koen og sådan, at den virker. Det er ikke et problem for koen. Det er et problem i forhold til, at der udledes for mange drivhusgasser. I stedet for at tilpasse koen, så burde man kigge efter andre løsninger og bruge kræfter på at ændre vores fødevaresystem, så koen igen blev vigtig i forhold til naturpleje og biodiversitet.”
Psst! siger mange tak til Sophie Hastrup Christensen og Dyrenes Beskyttelse for svarene.
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Her er ALLE Psst!s artikler om Bovaer (i kronologisk rækkefølge):
Psst! fortalte mandag, hvordan Bovaer har fundet vej til landbrugselevernes svendeprøve på Jordbrugets Uddannelsescenter i Århus.
Jordbrugets Uddannelsescenter er en erhvervsskole syd for Århus, der tilbyder uddannelser og kurser inden for landbrug, gartneri, skovbrug, blomsterbinder, dyrepasser, jordbrugsmaskinfører og mere endnu.
De kommende landmænd skal i deres svendeprøve sætte en foderplan sammen, hvor de tilfører den mængde Bovaer, som loven foreskriver. Derefter skal de så beregne hvor meget metan, der bliver reduceret.
Psst! havde en række spørgsmål til Jordbrugets Uddannelsescenter, der nu har svaret.
Psst! bringer – i vanlig stil – her både spørgsmålene og svarene 100% uredigeret.
Mens Psst! lavede historien, skrev vi omgående til den relevante faglærer på Jordbrugets, og vi har nu modtaget svar fra Poul Arne Jansen, der er uddannelsesleder på JU Århus.
Han svarer:
Tak for din henvendelse til faglæreren og din interesse for undervisningen og eksamensopgaven til faglært landmand. Jeg vil herunder svare på dine spørgsmål og give lidt kontekst.
Hvorfor indgår Bovaer i opgaven? Bovaer indgår i svendeprøven, fordi det er et aktuelt og lovpligtigt fodertilsætningsstof i dansk mælkeproduktion. I opgaven møder eleverne en realistisk case, hvor landmanden ønsker at bruge Bovaer, og eleverne skal til sidst tilføje det til foderplanen og beregne konsekvenserne for metanudledning.
Det er vigtigt at understrege, at der i svendeprøvens opgave k.4.3 netop indgår en del, hvor eleven skal redegøre for alternativer til Bovaer. Derudover er der en selvvalgt del i hovedopgaven, hvor eleven frit kan vælge at forholde sig kritisk eller skeptisk – også til Bovaer, hvis de ønsker det. Opgaven indoktrinerer altså ikke, men afspejler gældende praksis og åbner for nuanceret faglig refleksion.
Fagligt og uddannelsesmæssigt niveau Det er også vigtigt at forstå, at dette er en erhvervsuddannelse på faglært niveau, ikke en videregående akademisk uddannelse. Opgaven skal derfor primært teste, om eleven kan udføre fagligt arbejde i overensstemmelse med de krav og lovgivninger, der gælder her og nu i dansk landbrug, herunder de klimakrav og miljøhensyn, der er en del af professionen.
Opgavens form og eksamensbedømmelse Den skriftlige del af hovedopgaven udgør kun 1/3 af den samlede svendeprøve, mens den mundtlige eksamination udgør 2/3. Her har eleven rig mulighed for at uddybe og perspektivere, og eksaminator og censor kan spørge ind til overvejelser, forbehold og konsekvenser.
Hvem bestemmer indholdet i svendeprøven? Opgaven er udformet så den afspejler den lovgivningsmæssige og driftsmæssige virkelighed som landbruget er underlagt. Der er i dag ingen lovlige, godkendte alternativer til Bovaer i Danmark, og derfor ville det være fagligt forkert at præsentere det som valgfrit i en eksamensopgave.
Afslutningsvis
Vi har som fagskole stor forståelse for, at klimadebatten kan vække følelser og uenighed. Vi mener, at elever både skal klædes på til at løse konkrete, lovbundne opgaver i deres fag – og samtidig lære at tænke selvstændigt og kritisk. Der er rig lejlighed i andre dele af undervisningen – fx i klassediskussioner, projektarbejde, samfundsfag eller valgfag – til at tage fat i bredere, kritiske perspektiver: etik, politiske beslutningsprocesser, samfundsdebat og alternative løsninger. Det gør vi også. Men selve svendeprøven er en afsluttende fagprøve, som skal vurdere, om eleven kan agere professionelt i en praksis med de regler og vilkår, der gælder i dag.
For en god ordens skyld får du her Psst!s spørgsmål – også uredigeret:
Jeg har set eksamensprojekt i 2025, og jeg håber, at jeg må spørge dig ind til delopgave K4. Især fra K4.2, der siger:
“René vil gerne i gang med at bruge Bovaer. Lav en ny foderplan til René, hvor du til sidst tilsætter Bovaer (3-NOP optimeres til 60 mg/kg TS). Hvor meget ændrer det besætningens metan udledning?”
I opgaven virker Bovaer meget normaliseret. Eleverne skal regne ud, hvor meget metan-udledningen reduceres. Hvorfor er det prioriteret?
Hvorfor er det ifølge dig vigtigt at Bovaer indgår i opgaven?
Der er mange, der har det svært med produktet Bovaer og også den politiske proces, som førte til at gøre Bovaer obligatorisk. Burde man i eksamensprojektet ikke søge et større perspektiv fra eleverne end det, der er formuleret i opgaven?
Jeg fik tippet om at Bovaer er i svendeprøven, fordi min kilde er provokeret over opgaven. Han ser det som indoktrinering. Hvad tænker du om det perspektiv?
DK er det første og eneste land, der har gjort Bovaer obligatorisk. Hvis det nu viser sig at alle andre lande er klogere end os, bør der så ikke være et kritisk perspektiv?
Eksempel: Mange taler om, at køer spiser mindre, når der er tilsat Bovaer i foderet. Har fx for nyligt citeret kvægdyrlæge Anne Juul for at nogle landmænd har oplevet et ydelsestab på 1–2 kg EKM pr. ko pr. dag.
Den slags problemer kunne man vel også søge svar på i eksamensopgaven..? Hvad gør man, når Bovaer får køerne til at mistrives?
Min kilde vil gerne stille dig følgende dobbeltspørgsmål:
1a) Hvem har bestemt, at Bovaer skulle indgå i opgaven? (Han mistænker en politisk ordre – er det det?)
1b) Hvordan fandt Bovaer konkret vej ind i opgaven?
Mange danskere ved fx ikke, at Bovaer efterlader NOPA i mælken, vi har talt med dyrlæge Jørn Erris, der har arbejdet med kvæg i menneskealder, der siger, at det er “fuldstændigt vanvittigt at gå ind og rode ved koens system på den måde”, og vi har mange mennesker, der ikke forstår, at vi vil tage alle de drastiske skridt på grund af en begrænset reducering af metan.
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Her er ALLE Psst!s artikler om Bovaer (i kronologisk rækkefølge):
✔️ En eksklusiv historie kun til modtagerne af nyhedsbrevet i hvert nyhedsbrev ✔️ Kort version af alle historier – hurtigt læst, hurtigt videre ✔️ Andet originalt indhold kun til modtagerne
