header-logo-pos

Tag: Mælk

Psst! har siden afsløringen om Bovaer 365 dage om året stillet en række relevante aktører en masse konkrete, velresearchede, velformulerede, relevante spørgsmål, der i den grad er i offentlighedens interesse.

Det handler om Bovaer hele året. Om fødevarekvalitet. Om NOPA (3-Nitrooxypropionsyre, red) og eventuelt andre affaldsstoffer. Om de politiske beslutninger. Om kommunikationen til danskerne. Og så handler det ikke mindst om dyrevelfærd.

Som vi ved svarede Arla konkret på nul ud af de 25 spørgsmål, de fik. Den historie er her.

Dyrlæge og ekspert Jørn Erri svarede på alle de spørgsmål, han fik. Den historie er her.

Nu kommer vi så til Fødevarestyrelsen, Landbrug & Fødevarer, Ministeriet for Grøn Trepart, Dyrenes Beskyttelse og Den Danske Dyrlægeforening.

En tilmelding til Psst!s nyhedsbrev er din garanti for, at Psst! intensiverer dækningen af de emner, som de andre enten ikke vil røre med en ildtang eller dækker efter manuskriptet. Læs mere her.

En stående invitation

Husk noget vigtigt, mens du læser de forskellige aktørers svar: At de alle er blevet tilbudt muligheden for at udtale sig 100 procent uredigeret. De får stillet spørgsmål, ja, men de behøver ikke at svare. De kunne i stedet vælge at argumentere for Bovaers fortræffeligheder med gode argumenter, sund videnskab, undersøgelser, viden, sund fornuft. De kunne også vælge at svare på spørgsmålene på en måde, der tydeligt ville argumentere for, at Bovaer er den rigtige vej frem, og derudover i øvrigt sige lige præcis, hvad de vil. Psst! ville bringe det hele uredigeret.

De kan vinde kampen alene på gode argumenter. De kan sætte ”konspirationsteoretikerne/det rabiate mindretal” (læs: helt almindelige forbrugere, red.) på plads.

Men det gør de ikke. De fremfører ingen gode argumenter. Ingen sund fornuft. Der kommer ganske enkelt intet, der på nogen måde argumenterer for, at Bovaer 365 om året er en god ide.

Hvordan kan det være, tror du?

Læs også: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

Nedkog af spørgsmålene

Psst! går gerne skridtet videre og giver samtlige aktører i artiklen her en stående invitation til at svare på spørgsmål og/eller udtale sig 100 procent uredigeret. Emnet er Bovaer 365 dage om året.

Vi kan koge vores 10-12 spørgsmål helt ned til:

1: Hvad vil det betyde for dyrevelfærden at fodre med Bovaer 365 dage om året?

2: Vil Bovaer 365 dage om året øge mængden af NOPA i ko-produkterne? Det skal danske forbrugere naturligvis vide.

3: Er der planer om uafhængige studier for at overvåge langsigtede effekter under helårsbrug?

4: Målet er tydeligvis, at ALLE konventionelle bedrifter i den nære fremtid skal bruge Bovaer året rundt. Hvem (eller hvad) er det præcis, at det mål kommer til gode? Forbrugerne? Arla? Klimaet?

5: Hvorfor skal DK som det første og hidtil eneste land i verden tage de her skridt?

Så kan vi heller ikke koge det længere ned – men vi vil hellere end gerne høre de gode argumenter.

Medierne ved vi, at vi ikke kan regne med. De har efter en indledende omgang forbrugerforagtende, myndighedsleflende og udskammende dækning nu besluttet sig for, at Bovaer, der direkte vedrører nærmest alle danskere, og som bidrager til forringet fødevarekvalitet, forringet dyrevelfærd, fordyrelse af danskernes dagligvarer, ikke er en historie.

Journalistisk er det selvfølgelig umuligt, at samtlige medier uafhængigt af hinanden skulle have besluttet sig for det. Forklaringen skal højst sandsynligt findes i det udleverede manus, som medierne så loyalt følger – som Psst! i så mange historier har belyst.

Læs også: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

Fødevarestyrelsens svar

Vi starter med Fødevarestyrelsen, som Psst! før har været i tæt kontakt med om Bovaer.

Det var vi i juni-juli 2025, hvor Psst!s dækning af Bovaer, der efterlader 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i din mælk og øvrige konventionelle ko-produkter, betød, at Fødevarestyrelsen ændrede på den information, der gives til danskerne om Bovaer.

Ganske kort fortalt gik myndighederne fra at garantere, at ”intet går i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt” til at sige, at ”Bovaer efterlader NOPA i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt.”

Psst! stillede Fødevarestyrelsen følgende spørgsmål:

For det første beder vi om umiddelbare kommentarer til Psst!s afsløring af Bovaer 365 dage om året, og vi linker til Psst!s to historier her:

AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

Og opfølgeren:

Arla svarer på Psst!s afsløring: ”Bovaer reducerer køernes klimaaftryk”

Derefter stiller vi følgende spørgsmål:

Myndighederne er godt nok gået stille med dørene i forhold til, at Bovaer nu i en voldsom fart skal bevæge sig hen imod 365 dage om året.

1: Har det været planen hele tiden?

2: Hvorfor blev det ikke klart kommunikeret?

3: Hvem står konkret bag den her plan?

4: Er økonomiske trusler mod andelshaverne den rigtige vej fremad?

5: Hvad vil det betyde for dyrevelfærden at fodre med Bovaer 365 dage om året?

6: Vil Bovaer 365 dage om året øge mængden af NOPA i ko-produkterne?

7: Er der planer om uafhængige studier for at overvåge langsigtede effekter under helårsbrug?

8: Målet er tydeligvis, at ALLE konventionelle bedrifter i den nære fremtid skal bruge Bovaer året rundt. Hvem (eller hvad) er det præcis, at det mål kommer til gode? Forbrugerne? Arla? Klimaet?

9: Hvorfor skal DK som det første og hidtil eneste land i verden tage de her skridt?

Spørgsmål slut.

Fødevarestyrelsen skriver, at de kun kan svare på spørgsmål nr. 5 og frem.

Fødevarestyrelsen skriver:

5: Aarhus Universitet er i færd med at afdække hvilken betydning, tildeling af Bovaer har for dyrevelfærd. Det kan man bl.a. læse om her: https://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/nyt-projekt-skal-undersoege-om-bovaer-har-betydning-for-koeers-velfaerd

6: I forhold til viden om 3-NOP’s betydning for indhold i animalske produkter kan Fødevarestyrelsen henvise til EFSA’s vurdering af stoffet: https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/6905

7: Fødevarestyrelsen kan henvise til Aarhus Universitet i den sammenhæng, bl.a. linket ovenfor.

8: Fødevarestyrelsen kender ikke andre mål end det, der er sat i medfør af Landbrugsaftalen. Det kan læses her: https://fm.dk/media/a2iphsxf/aftale-om-groen-omstilling-af-dansk-landbrug_a.pdf

9: Det er et politisk spørgsmål, som Fødevarestyrelsen ikke kan besvare.

Svar slut.

Læs også: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

Ministeriet for Grøn Trepart svarer

Ministeriet for Grøn Trepart har fået stillet de samme 9 spørgsmål, som Fødevarestyrelsen fik.

Efter et par uger og flere rykkere svarede ministeriet:

”Du vil kunne finde relevante oplysninger om statsstøtteordningen i udgivelsen “Vejledning om metanreducerende foder 2025”, der er udarbejdet af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø: https://lbst.dk/Media/638757527720516827/Vejledning%20om%20metanreducerende%20foder%202025_21.02.pdf.”

Svar slut.

Til det svarer Psst!:

Tak for det. Den vejledning besvarer ikke mine spørgsmål.

Så jeg vil gerne spørge ministeriet – helt konkret:

Hvad vil det betyde for dyrevelfærden at fodre med Bovaer 365 dage om året?

Vil Bovaer 365 dage om året øge mængden af NOPA i ko-produkterne? Det skal danske forbrugere naturligvis vide.

Er der planer om uafhængige studier for at overvåge langsigtede effekter under helårsbrug?

Målet er tydeligvis, at ALLE konventionelle bedrifter i den nære fremtid skal bruge Bovaer året rundt. Hvem (eller hvad) er det præcis, at det mål kommer til gode? Forbrugerne? Arla? Klimaet?

Hvorfor skal DK som det første og hidtil eneste land i verden tage de her skridt?

Ingen andre medier stiller de her spørgsmål på vegne af forbrugerne, og det er kun rimeligt og fair, at ministeriet besvarer dem klart og tydeligt.

Kan jeg forvente svar på de spørgsmål?

Psst!s svar slut.

Den opfølgning har Ministeriet efter halvanden uge fortsat ikke besvaret, og det virker ikke til, at der kommer mere fra den kant.

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Landbrug & Fødevarer svarer

Også Landbrug & Fødevarer har fået de samme ni spørgsmål. Landbrug & Fødevarer svarer:

”Vi har følgende svar til dine spørgsmål: Bovaer er foderadditiv, som tilsættes køernes foder med det formål at nedbringe metanproduktionen i forbindelse med køernes fordøjelse og på den måde reducere køernes klimaaftryk.

I Danmark er det vedtaget ved lov, at konventionelle køer enten skal have Bovaer i foderet eller ekstra fedt i foderet. Konkrete spørgsmål til de forskellige ordninger bør derfor rettes til de ansvarlige myndigheder.

Bovaer bruges i en lang række lande og er godkendt af fødevaremyndigheder verden over. Det gælder blandt andet i EU og USA.”

Svar slut.

Landbrug & Fødevarer ikke er vendt tilbage på Psst!s opfølgende spørgsmål.

Læs også: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

Dyrenes Beskyttelse svarer

Psst! har talt med Dyrenes Beskyttelse om Bovaer før – det kom der denne historie ud af.

I denne omgang henvendte vi os allerede 23/9 for at høre Dyrenes Beskyttelses mening om Bovaer 365. En uge senere, havde vi ikke fået svar, og nu spurgte vi igen, om Dyrenes Beskyttelse havde kommentarer.

Så kom svaret:

”Vi har desværre ikke haft lejlighed til at se på det endnu, hvorfor vi ikke er vendt tilbage.”

Svar slut.

Psst! svarede tilbage:

”Når I så har læst op, vil I så kommentere?”

Det blev skrevet 30/9, og Psst! afventer fortsat svar på, om Dyrenes Beskyttelse vil kommentere på Bovaer 365 om året.

Den Danske Dyrlægeforening svarer

Psst! har også tidligere talt med Den Danske Dyrlægeforening om Bovaer, og det kom der denne historie ud af.

I denne omgang henvendte vi os for at høre om, hvordan Den Danske Dyrlægeforening så på afsløringen om, at Bovaer snart skal gives til alle konventionelle køer 365 om året.

Den Danske Dyrlægeforening svarede:

”Den Danske Dyrlægeforening har ikke ændret holdning til brugen af Bovaer siden sidst. Vi vurderer fortsat, at der er behov for uafhængige studier af langtidseffekterne. Vi er ikke bekendt med, at brugen af Bovaer skulle have givet anledning til mistrivsel eller sygdom hos køer, der fodres med midlet. Vi ønsker ikke at kommentere på Arlas kommunikation eller interne strategier.”

Svar slut.

Psst! svarede tilbage, men der kom aldrig et svar tilbage igen.

Læs også: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

Det officielle Danmarks svar

Så der har du resultatet. Det officielle Danmarks svar på Bovaer 365 dage om året. En meget lidt imponerende omgang, hva’?

Forbrugerne står alene.

Ministerier, myndigheder, medier, Forbrugerrådet Tænk og nærmest alle andre aktører, du kan komme i tanke om, står 180 grader modsat den almindelige danske forbruger.

De kan og/eller vil ikke argumentere for, hvorfor de gør det.

Det gør de bare.

Lev med det.

**

Du finder links til alle Psst!s artikler om Bovaer i bunden af artiklen her.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Privat

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Forskningsprojekt: Bovaer gør din mælk bedre!

24: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

25: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

26: Arla svarer på Psst!s afsløring: ”Bovaer reducerer køernes klimaaftryk”

27: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

TIL FORSIDEN

Psst! har før talt med Jørn Erri, der er en af Danmarks største eksperter på koen.

I februar 2024 bragte Psst! et interview, der ramte hundredtusindvis af danskere. Og interviewet var bemærkelsesværdigt i mere end en forstand – for mens myndighederne i februar 2024 stadigvæk fortalte danskerne, at ”intet går i mælken” sagde Jørn Erri, at det var umuligt.

Psst! spurgte dengang:

Alle myndigheder og medier fortæller med sikkerhed, at Bovaer ikke går i mælken. De understreger, at der har været forsøg siden 2022, og at intet går i mælken – det er ifølge dem bevist. Så danske forbrugere skal vel stole på, at intet går i mælken. Eller hvad?

Jørn Erri svarede:

”Nej, de skal sgu ikke. Det gør det da. Det kan godt være, at det ikke er selve Bovaer, men det er så affaldsprodukterne. Det kommer da i mælken, selvfølgelig gør det det.”

Jørn Erri havde ret.

I juli 2024 ændrede Fødevarestyrelsen den information, der blev givet til danske forbrugere om Bovaer. Det gjorde Fødevarestyrelsen på baggrund af Psst!s artikler og direkte spørgsmål til Fødevarestyrelsen.

Ganske kort fortalt gik myndighederne fra at garantere, at ”intet går i mælken” til at indrømme, at ”Bovaer efterlader NOPA (3-Nitrooxypropionsyre, red.) i mælken”.

NOPA er lige præcis et affaldsstof, som Jørn Erri sagde med sikkerhed ville gå i danskernes ko-produkter, og det er affaldsstof, der kommer direkte fra Bovaer.

Du kan læse Psst!s interview fra februar 2024 med Jørn Erri lige her: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Psst!s nyhedsbrev er for dig, der kan lide Psst! Læs mere her.

Bovaer 365 dage om året

Nu har Psst! så afsløret planen for Bovaer i Danmark. En whistleblower gav Psst! adgang til Arlas lukkede platform, der hedder ”Arla Farmers”. Her truer Arla mælkebønderne/egne andelshavere til at bruge Bovaer året rundt eller selv hænge på regningen.

Målet er klart: ALLE konventionelle bedrifter skal bruge Bovaer året rundt.

Den historie kan du læse lige her: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

Danmark har siden 1. januar 2025 – som det første og eneste land i verden – gjort Bovaer obligatorisk for konventionelle landbrug med over 50 malkekøer.

Og før noget andet land følger trop, går Danmark altså nu endnu videre, og går væk fra kravet om at tilsætte Bovaer i foderet 80 dage om året til 365 dage om året. Bovaer 365.

Det ville Psst! naturligvis gerne høre Jørn Erris perspektiv på, så det får du nu.  

Før vi går til Psst!s spørgsmål og Jørn Erris svar understreger vi lige, at vi også har sendt en bunke spørgsmål til Arla, der helt konkret svarede på nul ud af 25 spørgsmål, Fødevarestyrelsen, Landbrug & Fødevarer og Ministeriet for Grøn Trepart.

Fødevarestyrelsen og Landbrug & Fødevarer har svaret, vi afventer fortsat ministeriet. Vi kommer til at samle alle de her svar (hvis man kan kalde dem det) i den nære fremtid, og du kommer til at se, hvordan Psst!s gode, konkrete, velforberedte, relevante spørgsmål, der i den grad er i offentlighedens interesse, konkret bliver besvaret. Den Danske Dyrlægeforening har også svaret. Du får det hele.

Det kan du godt ’glæde’ dig til.

Læs også: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

Nødvendig ekspertise

Jørn Erri er i en alder af 84 år fortsat aktiv dyrlæge, og er vidt anerkendt som en absolut ekspert på køer, som han har arbejdet med i en menneskealder.

Han har særligt fokuseret på bekæmpelse af kronisk botulisme hos kvæg, hvilket har været et centralt punkt i hans arbejde som dyrlæge.

Han er blevet citeret i mange etablerede såvel som specialiserede medier som dyrlæge/ekspert/fagkundskabens stemme. 

Den ekspertise er lige præcis, hvad danskerne lige nu har brug for, og Psst! er glad for, at Jørn Erri vil tale med os.

Læs også: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

Betal dig til det ønskede resultat

Jørn, nu står det klart, at målet for Bovaer i Danmark er 365 dage om året. Allerede fra 2027 skal 56% af alle konventionelle malkekøer være på Bovaer hele året, og når vi rammer 2030 hedder det 100 procent. Hvad tænker du om det?

”Det er helt vanvittigt. Fuldstændigt vanvittigt, jeg mangler faktisk ord. Med Bovaer går man ind og beskadiger nogle af de bakterier, der laver metan. Men alle bakterierne i hendes (koens, red.) vom, laver metan. Fordi det er slutproduktet. Når køerne er færdige med at lave de ting, de skal lave, er der noget tilbage. Og det er ammoniak, og det er metan, og det er varmen. Man aner ikke, hvad der sker, når vi så går ind og ødelægger de her processer. Vi har ingen anelse om, hvad konsekvenserne er. Men der ER konsekvenser, så meget kan jeg fortælle dig.”

Nu går Danmark så fra, at der skal tilsættes Bovaer i foderet 80 dage om året til 365 dage om året. Og det gør Danmark før nogen andre lande overhovedet har indført obligatorisk Bovaer, ligesom vi har. Hvad tænker du forskellen kan være på 80 dage om året og så helårsbrug?

”Jamen, jeg har tanker, som man ikke må have. For hvem har betalt for de undersøgelser, der viser, at Bovaer er ”sikkert og effektivt”? Jeg kan nærmest kun få øje på undersøgelser, der har tydelige interessekonflikter. Så tydelige at alle kan se dem. Hvor dem med økonomisk interesse i Bovaer, som DSM (firmaet bag Bovaer), industrien og forskere, der samarbejder med industrien og DSM, er afsendere af de her undersøgelser.”

Der er jo for nyligt kommet en undersøgelse ud, hvor Arla og DSM havde betalt undersøgelsen. Der var konklusionen jo, at Bovaer faktisk gjorde den konventionelle mælk bedre. Sundere. Hvad tænker du om den konklusion?

Jørn Erri trækker vejret tungt, vi kan kalde det et lille støn eller et stort suk. Der går flere sekunder, før han svarer:

”Ja. Det har jeg læst. Men jeg vil gerne se de undersøgelser. Fordi… mit indtryk er, at du kan få det resultat, som du gerne vi have. Bare du betaler nok. Der skal være klarhed over, hvem der har betalt for de undersøgelser, og når undersøgelserne er betalt af DSM og Arla, bør danskerne naturligvis ikke tage undersøgelsens resultater for gode varer.”

Jørn Erri har arbejdet med køer i en menneskealder, og er fortsat aktiv dyrlæge i en alder af 84 år. Privatfoto.

Læs også: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

En pistol for panden

Jørn, nu læser jeg noget op, som jeg gerne vil have din vurdering af. Det er taget fra den lukkede platform ”Arla Farmers”, hvor Arla skrev til deres andelshavere, at de skulle gøre klar til Bovaer 365 om året. Uddraget kommer her:

”Anbefaling: Ansøg om at bruge Bovaer hele året i 2026 Ordningen for statstilskud til brug af Bovaer er blevet forbedret. Arla anbefaler derfor alle danske konventionelle mælkeproducenter i målgruppen for ordningen at ansøge om at anvende Bovaer året rundt.”

Og næste:

”Det er vigtigt at bemærke, at hvis ikke tilstrækkeligt mange landmænd tilmelder sig den frivillige ordning, risikerer danske kvægbrugere at skulle opfylde kravene uden at modtage nogen form for kompensation fra staten.”

Og sidste:

”Fra 2027 skal mindst 56 procent af alle konventionelle malkekøer i målgruppen være tilmeldt den frivillige ordning. Og andelen stiger årligt frem mod 2030. “Hvis målet ikke nås, vil staten fjerne tilskuddet, og den frivillige ordning bliver gjort obligatorisk. Det vil påføre konventionelle andelshavere betydelige ekstraomkostninger.”

(Citeret direkte fra Arlas lukkede platform ”Arla Farmers”, red. – du kan læse Psst!s afsløring om Bovaer 365 dage om året lige her)

Det konkluderer Psst! i afsløringen om Bovaer 365 dage om året er en trussel. Hvad kalder du det?

”Det er en trussel. Det er en pistol for panden. Det er helt utilstedeligt, at det firma, der ejes af landmændene, skriver det i et brev til firmaets egne ejere. Andelshavere. De siger ligeud, at hvis I ikke retter ind, så koster det jer dyrt. Husk også, at de udmærket ved, at køerne vil give cirka 3 procent mindre mælk på grund af Bovaer. Det viser de danske forsøg. Arla spiller en dobbeltrolle i forhold til Bovaer,” siger Jørn Erri, og går nærmere ind i Arlas svar på Psst!s cirka 25 spørgsmål. Gode, vidende, velforberedte, velresearchede og velformulerede spørgsmål. Arla svarede konkret på nul af dem. Den historie kan du læse lige her.

Det falder Jørn Erri for brystet.

”De to personer du har stillet spørgsmålene til, er Hanne Søndergaard, Med titel af Executive Vice President for Agriculture, Sustainability and Communications. Der er ikke noget i hendes uddannelse, der indikerer, at hun skulle have nogen viden om køer og koens fordøjelsesmæssige funktion. Hun må have sin viden fra et andet sted. Jeg vil gerne kende de kilder,” siger Jørn Erri, og går videre til Arlas kommunikationschef.

”Det samme gælder for Rune Pedersen, der er Arlas Communications Director for Danmark. Hans CV siger, at han har været kommunikationsmedarbejder forskellige steder. Det tyder heller ikke på megen viden og erfaring vedrørende kvæg. Hans bemærkninger om at tilsætning af store mængder fedt vil påvirke smagen og sammensætningen af mælken, tyder i den grad på manglende viden. Store mængder fedt vil beskadige vomfloraen, så koen får det meget svært og måske dør. Det ved man. Det er veldokumenteret,” siger Jørn Erri, og tilføjer:

”Hans bemærkning om at Arla er i tæt kontakt med deres andelshavere, er interessant. Han glemmer vist, at det er andelshaverne, der ejer Arla og ikke omvendt.”

Læs også: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

Bovaer er et giftstof, som beskadiger køerne

Jørn Erri ser ikke Bovaer på en måde, der flugter med myndighedernes (og mediernes) beskrivelse af Bovaer. Overhovedet.

Myndighederne siger (sammenfattet): ”Bovaer er et foderadditiv, som reducerer køernes udledning af metan. Det er sikkert og effektivt. Vi regner bestemt ikke med, at køerne lider under det, men det kigger vi på, mens vi sætter kursen mod Bovaer i 365 dage om året. Det er godt for klimaet (Læs: Vores klimaregnskab på et excel-ark, red.).”

Myndighederne plejede at sige, at intet fra Bovaer gik over i mælken, smørret, fløden, kødet, yoghurten og de mange, mange andre ko-produkter i supermarkedet, men nu indrømmer, at der går NOPA i produkterne. Du skal lede grundigt efter det, men de indrømmer det.

Jørn Erri karakteriserer Bovaer på en anden måde:  

”Bovaer er et giftstof, som beskadiger køerne. Det beskadiger vombakterierne i vommen. Og dermed beskadiger Bovaer også koen. Når jeg læser undersøgelser og i det hele taget ny viden om vommens mikrobielle økosystem, skriver de altid: ”Der skal laves flere undersøgelser.” Grunden til, at de altid skriver det, er helt reel: Det, vommens mikroorganismer, er så kompleks en affære. Derfor ved vi med sikkerhed, at alle garantierne om hvor sikkert og effektivt Bovaer er, er grebet ud af den blå luft. Bovaer kan ikke undgå at have nogle sidevirkninger. Både her og nu, men også på længere sigt. Der er konsekvenser ved det,” siger Jørn Erri, der har den grundlæggende holdning, at:

”Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i gang med at lave ulykker.”

Det sagde Jørn Erri til Psst! i interviewet fra februar 2024, og det står han ved.

Læs også: Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

Medierne følger statens ordrer

Mediernes oplysning til borgerne siden Psst!s interview med Jørn Erri i februar 2024, giver han ikke meget for:

“Medierne har ikke levet op til det ansvar, de har. De bør informere danskerne, men det gør de ikke. På ingen måde. Det har jeg også oplevet i forbindelse med kronisk botulisme. De følger den linje, de bliver bedt om at følge af staten,” siger Jørn Erri.

Mediernes pinlige, bizarre, uærlige, fordummende og direkte forbrugerforagtende dækning er rigt dokumenteret på Psst!. Og Psst! vil fortsætte med at behandle netop mediernes dækning af en historie, der i så enorm grad har offentlighedens interesse og som direkte berører stort set alle danskere, som den store historie, det er. Efter alle journalistiske kriterier er Bovaer en fantastisk historie, indiskutabelt.

Mediernes dækning af Bovaer er bestilt arbejde, og Bovaer indgår med sikkerhed i det manuskript, som medierne får udstukket oppefra. Kritisk dækning af Bovaer er, som Psst! i så mange historier har belyst, forbudt område.

Læs også: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

Hvordan ender historien om Bovaer?

I nyhedsbrev nr. 14 vil du kunne læse mere om, hvad Jørn Erri siger og mener.

Her vil du få hans vurdering af, om der kan være andet end NOPA (3-Nitrooxypropionsyre, red.), der går i ko-produkterne. Og hans forklaring på, hvorfor han mener, hvad han mener.

Du vil også få Jørn Erris bud på, hvordan historien om Bovaer i Danmark ender.

Bliver det 100 procent helårsbrug fra 2030, som Danmark så ubegribeligt fokuseret ræser imod, eller kommer der til at ske noget andet?

Den situation har Jørn Erri en interessant og opsigtsvækkende analyse af.

Og så har han insider-information om, hvordan Bovaer konkret bliver benyttet af nogle af de mange landmænd, som Jørn Erri kender.

Nyhedsbrevet er et unikt og spændende produkt med originalt indhold, der kun er til modtagerne af nyhedsbrevet, og du støtter samtidig Psst!, så vi kan fortsætte med at udfordre – som ingen andre medier udfordrer.

Du finder alle nødvendige og relevante informationer om nyhedsbrevet lige her.

Psst! siger mange tak for Jørn Erris perspektiv, svar, tid og ekspertise.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Privat

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Forskningsprojekt: Bovaer gør din mælk bedre!

24: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

25: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

26: Arla svarer på Psst!s afsløring: ”Bovaer reducerer køernes klimaaftryk”

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

TIL FORSIDEN

På Arlas lukkede platform ”Arla Farmers” opfordrer Arla nu alle konventionelle mælkeproducenter til at tilmelde sig helårsbrug af Bovaer fra 2026.

Men bag den ’opfordring’ fra Arlas Hanne Søndergaard, Executive Vice President for Agriculture, Sustainability and Communications, gemmer sig en brutal advarsel: Hvis ikke mindst 56 procent af malkekøerne er med i den frivillige ordning i 2027, bliver ordningen obligatorisk – uden en krone i tilskud fra staten.

Planen er kort og godt 100 procent helårsbrug i 2030. Det har ingen almindelige mennesker på noget tidspunkt hørt om – de intentioner har været særdeles grundigt gemt af vejen.

En whistleblower skaffede Psst! adgang til Arlas lukkede platform, og Psst! kunne den 10. september, som det første og eneste medie i Danmark, afsløre helt præcist, hvad planen er for Bovaer i Danmark.

Hele den historie kan du læse lige her: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

Og det bør du – for denne historie er en direkte opfølgning af den.

Psst! kæmper rent mediemæssigt en fuldstændigt isoleret kamp for at gøre danskerne vidende om faktuelle, relevante og 100 procent objektive oplysninger om Bovaer. Du kan støtte os ved at signe up til vores nyhedsbrev, som samtidig er et fedt produkt med eksklusive historier, informationer om, hvad der sker bag journalistikken, udtræk af og links til ugens historier på Psst! Og mere endnu. Du finder alle nødvendige informationer lige her.

Lang svartid

Umiddelbart efter Psst! udgav historien den 10. september skrev vi til Arlas Hanne Søndergaard, der er afsender af ’opfordringen’ på den lukkede “Arla Farmers”-platform.

Vi sendte hende en hel række konkrete spørgsmål – 13 hovedspørgsmål, hvoraf mange af dem har under- og delspørgsmål. Vi fik ikke svar, så vi fulgte op. Stadig intet svar, så vi skrev nu til Arlas kommunikationsafdeling.

Vi har nu fået svar – ikke fra Hanne Søndergaard, men fra Rune Pedersen, der er Arlas Communication Director for Danmark.

Du vil som sædvanligt få alle spørgsmål, svar og Psst!s reaktion på svarene at se.

Læs: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

13 spørgsmål plus det løse

Her følger den mail, som vi sendte til Arla umiddelbart efter udgivelse af historien den 10. september:

**

Hej Hanne,

Mit navn er Jens Mogensen, jeg er journalist for det lille medie Psst!, der har skrevet en del historier om Bovaer.

Jeg er blevet gjort opmærksom på en ny opfordring på Arla Farmers, og jeg har læst hele opfordringen særdeles grundigt.

Jeg har netop udgivet denne historie, der er en af Psst!s mange historier om Bovaer:

Jeg håber meget, at du gerne vil besvare nogle konkrete spørgsmål, som jeg har til opfordringen på Arla Farmers.

De kommer her:

1: Arla anbefaler nu alle konventionelle danske mælkeproducenter i målgruppen for ordningen at anvende Bovaer hele året fra og med 2026.

Hvorfor det?

Hvad er det konkret, der gør, at Arla ved, at det er en god idé at benytte Bovaer hele året?

2: Danmark har siden 1. januar 2025 – som det første og eneste land i verden – gjort Bovaer obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark med over 50 malkekøer. Arla har siden sagt, at danske forbrugere, der er kritiske overfor produktet, er ”konspirationsteoretikere”, en ”del af rabiat mindretal” og ”skøre”.

Hvorfor synes I det?

Har Arla informeret danske forbrugere om Bovaer på tilfredsstillende vis?

3: Teksten på Arla Farmers advarer om, at manglende tilmelding kan gøre den frivillige ordning obligatorisk uden tilskud fra 2027.

Har Arla og/eller Landbrug & Fødevarer forsøgt at påvirke regeringen til at ændre dette scenarie, eller accepterer I det som en nødvendig konsekvens af klimapolitikken?

4: 56 procent-målet for tilmelding til den frivillige ordning i 2027, der stiger årligt mod 2030, stammer fra Fødevareministeriets udleveringsnotat fra februar 2024, ikke sandt? Men i virkelighedens verden har nærmest ingen hørt om det før.

Hvorfor har dette ikke været mere tydeligt kommunikeret til andelshaverne tidligere?

5: Psst! har tidligere interviewet dyrlæge Jørn Erri, der har arbejdet med køer i menneskealder. Han siger, at:

”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt. Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i min optik i gang med at lave ulykker.”

Hvad er Arlas kommentar til det? Tager han fejl?

6: Vi ved nu, at Bovaer efterlader NOPA (3-nitrooxypropionsyre), et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer, i mælken. Og på baggrund af Psst!s artikler ændrede Fødevarestyrelsen deres informationer til danskerne, som før blev fortalt, at ”intet gik i mælken”.

Hvordan kan det være, at Arla accepterer en så klar forringelse af produktet konventionel mælk?

Tror Arla, at danske forbrugere ønsker NOPA i deres konventionelle ko-produkter?

Bør Arla ikke klart fortælle forbrugerne, at deres konventionelle mælk og andre ko-produkter, der samtidig også er blevet meget dyrere, er blevet et dårligere produkt?

7: Mange landmænd og dyrevelfærdsorganisationer har udtrykt bekymringer for Bovaers effekt på køernes sundhed og mælkeproduktion.

Hvordan adresserer Arla de bekymringer i Arlas opfordring på Arla Farmers?

Er der planer om uafhængige studier for at overvåge langsigtede effekter under helårsbrug?

8: I skriver på Arla Farmers, at:

”Fra 2027 skal mindst 56 procent af alle konventionelle malkekøer i målgruppen være tilmeldt den frivillige ordning. Og andelen stiger årligt frem mod 2030. “Hvis målet ikke nås, vil staten fjerne tilskuddet, og den frivillige ordning bliver gjort obligatorisk. Det vil påføre konventionelle andelshavere betydelige ekstraomkostninger.”

Det lyder virkelig meget som en trussel. ER det en trussel?

9: Arla tilbyder et tillæg på 0,2 eurocent pr. kg mælk under brug af Bovaer, men hvis tilskuddet fjernes, estimeres ekstraomkostningerne til ca. 1.100 kr. pr. årsko ifølge COWI-rapporten. Det kan godt nok blive til mange penge.

Udfører Arla her økonomisk tvang?

10: HVORFOR anbefaler Arla at fodre med Bovaer hele året?

Hvordan ved Arla konkret, at køerne ikke lider under det?

11: Sophie Hastrup Christensen, der er Landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse, er stærkt bekymret over den udvikling, som Bovaer repræsenterer. Hun konkluderer at Bovaer direkte forringer dyrevelfærden. At Danmark har valgt den obligatoriske løsning at gå ind og ændre koens motor og komplicerede fordøjelsesproces, finder hun ”helt vildt”.

Hvad er Arlas kommentar til det?

12: Målet er tydeligvis, at ALLE konventionelle bedrifter i den nære fremtid skal bruge Bovaer året rundt. Er det en fair konklusion?

Hvem (eller hvad) er det præcis, at det mål kommer til gode? Forbrugerne? Arla? Klimaet?

Er den hensigt ikke blevet særdeles grundigt skjult for danskerne?

13: Er Bovaer Arlas motivation for at sælge mælken med maksimum klimapoint, og bruges Bovaer som instrument til at opnå det?

Min kilde fortæller, at Arla har prøvet at belære andelshaverne om de her ‘maksimum klimapoint’, men jeg kan ikke finde informationer om det.

Hvordan er de klimapoint egentligt konkret sat sammen – er der tale om et samspil mellem mejerierne, L&F og regeringen?

Eller hvordan foregår det helt præcist?

**

Spørgsmål slut.

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

“Bovaer reducerer køernes klimaaftryk”

Tirsdag den 16. september om eftermiddagen fik Psst! så svar fra Arla via Rune Pedersen, der er Arlas Communication Director for Danmark.

Her følger det uredigerede svar:

**

Tak for din mail og dine spørgsmål. Se samlet svar nedenstående, som du er velkommen til at citere mig for.

Bovaer er foderadditiv, som tilsættes køernes foder med det formål at nedbringe metanproduktionen i forbindelse med køernes fordøjelse og på den måde reducere køernes klimaaftryk.

Det er i Danmark vedtaget ved lov, at konventionelle køer enten skal have Bovaer i foderet eller ekstra fedt i foderet. Konkrete spørgsmål til de forskellige ordninger bør derfor rettes til de ansvarlige myndigheder.

Det er rigtigt, at Arla af de to lovbestemte muligheder anbefaler, at vores andelshavere bruger Bovaer, da store mængder fedt i foderet vil påvirke smagen og sammensætningen af mælken.

Bovaer bruges i en lang række lande og er godkendt af fødevaremyndigheder verden over. Det gælder blandt andet i EU og USA.

Du kan læse mere om Bovaer på fødevarestyrelsens hjemmeside her

Det er vigtigt for Arla, at vi er tæt på vores andelshavere. Det foregår både skriftligt, mundtligt og gennem dialogmøder. I forbindelse med de nye regler for ansøgning af tilskud til Bovaer, holder Arla blandt andet fire online møder for vores andelshavere, hvor de kan stille spørgsmål.

**

Svar slut.

Læs også: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

Det svar besvarer jo ingenting

Psst! har nu skrevet følgende tilbage til Arla, og selvom vi håber på uddybninger her, der og alle vegne forventer vi ikke at få høre mere.

Her er Psst!s kvittering for Arlas svar på de 13 spørgsmål med de mange underspørgsmål:

Hej Rune, tak, men det besvarer jo ingenting. Alle Psst!s læsere ved godt, hvad Bovaer er.

I svarer ikke engang på, hvorfor det er en god ide at bruge Bovaer hele året rundt..?

Og NOPA i mælken?

Og om uafhængige studier for at overvåge langsigtede effekter under helårsbrug..?

Om økonomisk tvang/trusler..?

Om bekymringerne for køernes trivsel…?

Det er meget konkrete og relevante spørgsmål. Men dem får jeg intet svar på?

Jeg citerer dig, og konstaterer igen, at ingen føler, at de bør give danskerne reel information. Forbrugerne må selv finde ud af det.

**

Kvittering slut.

HVIS vi hører mere, skal Psst!s læsere selvfølgelig nok få det at vide. Ganske uredigeret – som altid.

Husk også, at du i bunden af denne artikel finder links til SAMTLIGE Psst!-historier om Bovaer. Der er godt med interessant læsestof i de links.

Læs også: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

Hvordan kan det være, tror du?

Så det var altså det.

Danmark gjorde som det første og hidtil eneste land i verden Bovaer obligatorisk for konventionelle landbrug med over 50 malkekøer fra 1. januar 2025, og i al hemmelighed har planen hele tiden været Bovaer 365 dage om året.

Psst! kæmper rent mediemæssigt en fuldstændigt isoleret kamp for at gøre danskerne vidende om faktuelle, relevante, 100 procent objektive oplysninger. Heldigvis har vi en perlerække af fremragende kilder, der giver tips og god information, men rent mediemæssigt står Psst! ganske alene.

Ingen andre medier har fx fortalt danskerne, at Bovaer efterlader NOPA (3-nitrooxypropionsyre), et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer, i mælken. Bare et eksempel.

De har heller ikke fortalte deres læsere/seere/lyttere, at Fødevarestyrelsen har ændret på den information, der bliver givet til danskerne om Bovaer netop på grund af NOPA i ko-produkterne. I starten sagde alle myndigheder, eksperter og medier – meget bestemt – at ”intet gik i mælken”. De informationer måtte Fødevarestyrelsen ændre alene på baggrund af Psst!s artikelserie.

Tænk over det: Samtlige ’frie og uafhængige’ medier beslutter individuelt, ganske uafhængigt af hinanden, at efterladenskaber i danskernes ko-produkter ikke er en historie.

De beslutter – alle som en – sig for, at Bovaer 365 dage om året ikke er en historie.

De altid enige medier beslutter sig for – husk: Manus er jo en ’konspirationsteori’ – at danskerne simpelthen ikke skal have de her informationer.

Hvordan kan det være, tror du?

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit – AI-genereret.

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Forskningsprojekt: Bovaer gør din mælk bedre!

24: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du finder alle detaljer her.

**

TIL FORSIDEN

På Arlas lukkede platform ”Arla Farmers” opfordrer Arla nu alle konventionelle mælkeproducenter til at tilmelde sig helårsbrug af Bovaer fra 2026.

Men bag den ’anbefaling’ fra Arlas Hanne Søndergaard,  Executive Vice President for Agriculture, Sustainability and Communications, gemmer sig en brutal advarsel: Hvis ikke mindst 56 procent af malkekøerne er med i den frivillige ordning (som vi vender tilbage til i næste kapitel, red.) i 2027, bliver ordningen obligatorisk – uden en krone i tilskud fra staten.

Resultatet? En ekstraregning på op til 1.100 kr. pr. ko årligt ifølge Psst!s oplysninger – så for en gård med 100 køer taler vi altså 110.000 kroner.

En whistleblower har skaffet Psst! adgang til Arlas lukkede platform, og nu kan Psst! som det første og eneste medie i Danmark fortælle dig helt præcist, hvad planen er for Bovaer i Danmark.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du får et unikt og originalt produkt, og du støtter os. Du finder alle detaljer her.

Nu afslører Psst! det store billede

Siden 1. januar 2025 har kvægbedrifter med over 50 køer været tvunget til 80 dages Bovaer eller fedt i foderet (som ingen benytter sig af, red.) for at reducere metan-udledning.

Men nu afslører Psst! det store billede:

Et hidtil godt skjult krav, der er blevet gemt væk i et ministerienotat fra februar 2024, kræver 56 procent tilmelding i 2027, stigende til næsten 100 procent helårsbrug i 2030. Det har ingen almindelige mennesker på noget tidspunkt hørt om – de intentioner har været særdeles grundigt gemt af vejen.

Her skal du så forstå forskellen mellem den obligatoriske og den frivillige ordning. Det dykker vi ned i her:

Den frivillige ordning, der omtales i teksten, handler om muligheden for konventionelle danske mælkeproducenter med køer på stald hele året at anvende foderadditivet Bovaer ud over de obligatoriske 80 dage om året, som loven kræver fra 1. januar 2025.

Her er en klar forklaring:

Den obligatoriske ordning:

Fra 1. januar 2025 er det lovpligtigt for konventionelle kvægbedrifter i Danmark med mere end 50 køer at bruge Bovaer i 80 dage om året eller alternativt tilsætte mere fedt i foderet hele året. Denne ordning udløser kompensation fra staten for at dække omkostningerne ved brug af Bovaer i de 80 dage.

Den frivillige ordning:

Denne ordning giver mulighed for at bruge Bovaer hele året (altså de resterende dage ud over de obligatoriske 80 dage, red.).

Hvis man tilmelder sig den frivillige ordning, kan man modtage yderligere tilskud fra staten for at dække omkostningerne ved at bruge Bovaer året rundt.

Derudover tilbyder Arla et tillæg på 0,2 eurocent pr. kg leveret mælk i den periode, hvor Bovaer anvendes.

Formålet med den frivillige ordning er – tilsyneladende/angiveligt – at reducere metanudledningen yderligere og hjælpe med at nå de nationale klimamål.

Hvis ikke nok landmænd (mindst 56 % af konventionelle malkekøer i målgruppen fra 2027, stigende frem mod 2030) tilmelder sig den frivillige ordning, risikerer ordningen at blive obligatorisk fra 2027 uden tilskud fra staten.

Det vil medføre betydelige ekstraomkostninger for landmændene, da de så selv skal betale for at bruge Bovaer hele året.

Læs: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Når en ’frivillig’ ordning bliver obligatorisk

På grund af risikoen for, at den frivillige ordning bliver obligatorisk uden tilskud, og for at sikre økonomisk kompensation og tilskud, anbefaler Arla, at alle konventionelle mælkeproducenter i målgruppen tilmelder sig den frivillige ordning og bruger Bovaer hele året fra 2026.

Så kort sagt: Den frivillige ordning giver landmænd mulighed for at bruge Bovaer året rundt med tilskud fra staten SAMT et tillæg fra Arla, mens den obligatoriske ordning ‘kun’ kræver brug af Bovaer i 80 dage.

Tilmelding til den frivillige ordning er en måde at sikre økonomisk støtte og undgå fremtidige omkostninger, hvis ordningen bliver obligatorisk uden tilskud.

Ansøgningsvinduet for 2026 åbner 24. september og lukker 23. oktober 2025. Det fremgår af ’opfordringen’ fra Arla på den lukkede platform ”Arla Farmers”.

Opfordringen på “Arla Farmers” er plastret ind i ‘ansøg her’, og Psst! har allerede noteret sig datoerne for de ‘vidensopbyggende webinarer’, der skal gøre andelshaverne klogere på Bovaer hele året rundt.

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Brudstykker

I opfordringen på ”Arla Farmers” står der blandt andet:

”Anbefaling: Ansøg om at bruge Bovaer hele året i 2026 Ordningen for statstilskud til brug af Bovaer er blevet forbedret. Arla anbefaler derfor alle danske konventionelle mælkeproducenter i målgruppen for ordningen at ansøge om at anvende Bovaer året rundt.”

Og næste brudstykke:

”Det er vigtigt at bemærke, at hvis ikke tilstrækkeligt mange landmænd tilmelder sig den frivillige ordning, risikerer danske kvægbrugere at skulle opfylde kravene uden at modtage nogen form for kompensation fra staten.

Fra 2027 skal mindst 56 procent af alle konventionelle malkekøer i målgruppen være tilmeldt den frivillige ordning. Og andelen stiger årligt frem mod 2030. “Hvis målet ikke nås, vil staten fjerne tilskuddet, og den frivillige ordning bliver gjort obligatorisk. Det vil påføre konventionelle andelshavere betydelige ekstraomkostninger.

Den risiko er også en væsentlig årsag til, at vi nu opfordrer til, at man tilmelder sig den frivillige ordning allerede fra 2026, hvis man er i målgruppen,” siger Hanne Søndergaard.”

Og sidste brudstykke:

”Både den obligatoriske og frivillige ordning udløser henholdsvis kompensation og tilskud fra staten, der er beregnet til at dække omkostningerne til indkøb og anvendelse af foderadditiverne.

Konventionelle Arla-gårde, der vælger Bovaer®, modtager desuden et tillæg på 0,2 eurocent pr. kg leveret mælk i den periode, hvor de anvender additivet.

Arla anbefaler at tilmelde sig begge ordninger og fodre med Bovaer® hele året. Hvis målet ikke nås, vil staten fjerne tilskuddet, og den frivillige ordning bliver gjort obligatorisk.

Det vil påføre konventionelle andelshavere betydelige ekstraomkostninger.

Den risiko er også en væsentlig årsag til, at vi nu opfordrer til, at man tilmelder sig den frivillige ordning allerede fra 2026, hvis man er i målgruppen. Hanne Søndergaard, Executive Vice President, Agriculture, Sustainability and Communications.”

Læs også: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

Cirka 25 spørgsmål

Psst! vil umiddelbart efter udgivelsen af denne historie sende allerede forberedte spørgsmål afsted til Hanne Søndergaard, der er Arlas Executive Vice President, Agriculture, Sustainability and Communications.

Psst! har helt konkret forberedt 13 spørgsmål, hvoraf mange har underspørgsmål. Så samlet set cirka 25 konkrete spørgsmål. Vi håber – og forventer – svar. Men hvis vi ikke får svar, vil spørgsmålene i vanlig Psst!-stil blive fremlagt for alle.

Vores spørgsmål spænder vidt: De handler om alt fra produktet Bovaer, landmændenes tilskud, om NOPA i mælken til den markante forringelse af dyrevelfærden, som Bovaer ifølge organisationer, dyrlæger og landmændene selv medfører.

Det er naturligvis værd at bemærke, at Arla intet skriver om, at Fødevarestyrelsen i februar 2025 ændrede på den information, der indtil da var blevet givet til danske forbrugere om Bovaer. Det skete efter Psst!s Bovaer-artikelserie, der siden da kun er blevet mere omfangsrig og endnu bedre.

At Bovaer efterlader NOPA i mælken er nu offentlig og tilgængelig viden. Heldigvis. Det handler vores spørgsmål til Arla naturligvis (også) om.

Læs også: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

Arla skriver heller intet om, at Dyrenes Beskyttelse (og andre) kalder Bovaer et “klart tilbageskridt for dyrevelfærden”.

Sophie Hastrup Christensen, der er Landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse, er stærkt bekymret over den udvikling, som Bovaer repræsenterer. Hun siger til Psst!, at Bovaer direkte forringer dyrevelfærden. Og at Danmark har valgt den obligatoriske løsning at gå ind og ændre koens motor og komplicerede fordøjelsesproces, finder hun ”helt vildt”.

Og Arla skriver intet om, at den politisk påtvungne korstogspolitik ignorerer køernes lidelser og tvinger landmænd ind i en uprøvet, intensiv produktionsmodel, der forlænger staldbaseret drift og fuldstændigt undergraver alle hensyn til bæredygtighed.

Så spørgsmålene er mange.

På grund af Psst!s dækning ved vi, at korstogspolitikken også direkte forringer fødevarernes kvalitet og samtidig udhuler danskernes husholdningsbudget.

Det eneste, Arla siger, er, at Bovaer skal vi have meget, meget mere af. Koste, hvad det vil.

365 dage om året. Nonstop. Konventionelle køer skal stopfodres med Bovaer, og landmændene skal lystre.

Ellers…!

Læs også: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

Vil medierne komme til undsætning?

Medierne skal du naturligvis ikke regne med.

Hvis du drister dig til at stille kritiske spørgsmål om Bovaer, bliver du stemplet som “konspirationsteoretiker”, “rabiat” eller ligefrem “skør” af vores frie og uafhængige ’medier’. Det er dokumenteret på Psst! Du finder SAMTLIGE artikler på Psst! om Bovaer nederst i artiklen her – se selv.

Mediernes dækning af Bovaer har været udskammende, finger-pegende, hånlig, myndighedsleflende, Arla-pleasende og forbruger-foragtende. Fra A-Å.

I stedet for at udfordre regeringen og Arla, vælger medierne at ignorere kritiske stemmer, og afvise dem som et “rabiat mindretal”, der er skøre i bolden.

Grunden er, at vores ’frie og uafhængige’ medier følger et udleveret manuskript, så forvent absolut intet pres fra deres side.

Det er Psst! eller ingen.

Og Psst! er langt fra færdige med denne historie.

Løfte.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Forskningsprojekt: Bovaer gør din mælk bedre!

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du finder alle detaljer her.

**

TIL FORSIDEN

ClimateMilk-projektet er et forskningssamarbejde ledet af Institut for Fødevarevidenskab ved Aarhus Universitet (i samarbejde med Arla Innovation Centre, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Århus Universitet og DSM, der er virksomheden bag Bovaer).

Det vil altså sige: Det officielle Danmark (Århus Universitet), industrien (Arla) og firmaet, der tjener milliarder og atter milliarder på, at Bovaer går sin sejrsgang over hele kloden (DSM).

De aktører har i samarbejde bedrevet ’forskning’, der konkluderer, at Bovaer ikke bare er uskadeligt. Næh nej. Bovaer gør faktisk din mælk bedre. Og sundere.

Det dykker vi naturligvis ned i.  

Psst! har brug for din støtte, og du modtager til gengæld et unikt produkt med eksklusive historier, der KUN er til modtagerne af nyhedsbrevet ligesom du får links til og udtræk af alle ugens historier. Og mere endnu. Du finder alle nødvendige informationer her

Læs også: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

Sikke et resultat

ClimateMilk-projektet, ledet af Institut for Fødevarevidenskab ved Aarhus Universitet i samarbejde med Arla og DSM, havde til formål at undersøge effekten af metanreducerende foderadditiver, herunder Bovaer (3-nitrooxypropanol), nitrat og helknust raps, på mælkens kvalitet og sammensætning.

Du kan læse, hvad Århus Universitet selv skriver om ClimateMilk-projektet lige her.

Projektet fandt, at de omtalte foderstrategier ikke har negative effekter på mælkens sammensætning og i nogle tilfælde kan forbedre dens ernæringsmæssige profil.

Især Bovaer, som Danmark som det første og hidtil eneste land i verden har gjort obligatorisk for konventionelle landbrug med over 50 malkekøer fra 1. januar 2025, vil ifølge Århus Universitet, Arla og DSM gøre din mælk sundere. Bedre. Og holdbar i længere tid.

Specifikt viste resultaterne:

Bovaer (3-NOP): Ved en dosering på 80 mg per kg foder-tørstof øgede Bovaer indholdet af vitamin B12 i mælken med 21 %. Der blev også observeret en højere andel af kortkædede fedtsyrer i mælken. Altså nærmest mirakuløse ernæringsmæssige forbedringer, da vitamin B12 er vigtigt for menneskers sundhed, og kortkædede fedtsyrer kan have positive effekter.

Dog blev der ikke fundet væsentlige ændringer i mælkens smag, tekstur eller holdbarhed, og smør produceret fra mælk fra køer fodret med Bovaer viste ingen mærkbare forskelle i sensoriske egenskaber, men havde en længere holdbarhed.

Det vil altså sige: Smagen er den samme. Teksturen er den samme. Din mælk er til gengæld sundere. Bedre. Og holdbar i længere tid.

Sikke et resultat. Århus Universitet, Arla og DSM må være blevet meget glade, da deres (formodet) ægte nysgerrige forskning viste, at Bovaer ikke bare er uskadeligt, men at det kemiske middel, der skal behandles med godt sikkerhedsudstyr, rent faktisk gør mælken sundere.

Du finder links til samtlige Psst!-artikler (der er mange efterhånden) om Bovaer i bunden af artiklen her.

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Ikke et ord om NOPA

Og de ER da også meget glade.

”At drikke et glas mælk er værdifuldt – meget af vores daglige indtag af B-vitaminer kommer fra mælk og mejeriprodukter. Vi var bekymrede for, at disse fodertilsætninger kunne påvirke B-vitaminindholdet i mælken, men vi observerede det modsatte. B-vitaminerne steg,” siger lektor Nina Aagaard Poulsen.

”At finde måder at reducere metanudledningen på er vigtigt for at gøre mælkeproduktionen mere bæredygtig. For landmænd og mejeriproducenter er det godt nyt, at brugen af disse strategier ikke har negative effekter på mælkens sammensætning,” understreger hun.

Forskningsprojektet nævner overraskende nok ikke NOPA (3-nitrooxypropionsyre), et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer.

I starten sagde myndigheder, politikere og medier, meget bestemt, at ”intet gik i mælken”.

Det fik Psst!s dækning ændret på af den simple grund, at det ikke var sandt. NOPA (3-nitrooxypropionsyre) gik i mælken.

Fødevarestyrelsen ændrede den information, de gav om Bovaer til danskerne på baggrund af Psst!s artikler.

Fødevarestyrelsen erkendte overfor Psst! at Fødevarestyrelsen godt kunne “omtale flere detaljer fra EFSAs (Den Europæiske Fødevare Autoritet) redegørelse om Bovaer,” og Fødevarestyrelsen ændrede herefter i flere tekstafsnit i deres beskrivelser af Bovaer på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Læs: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Dermed kunne de danske forbrugere for første gang – sort på hvidt, offentligt og lettilgængeligt – kunne orientere sig om, at Bovaer rent faktisk efterlader noget i mælken: NOPA, et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer.

Så i dag er det heldigvis offentlig (og tilgængelig) viden, at affaldsproduktet NOPA er i din mælk (og øvrige ko-produkter).

Men ifølge forskningsprojektet, der ikke nævner NOPA med ét ord, mellem Århus Universitet, Arla og DSM er det altså ikke ensbetydende med en fødevareforringelse.

Faktisk tværtimod.

Så drik. Spis. Bovaer er nu ikke længere bare sikkert og effektivt – det er nu et ægte vidundermiddel.

Det siger den vildige og afhængige (nej, der mangler ikke et ’u’ foran de to ord) forskning selv.

Øko next stop?

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du finder alle detaljer her.

**

Sophie Hastrup Christensen, der er Landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse, har også ved tidligere lejligheder udtalt sig kritisk om obligatorisk Bovaer, og Psst! har også selv været flere lejligheder henvist til og/eller citeret Dyrenes Beskyttelse.

Eksempel på Dyrenes Beskyttelses eget indhold om Bovaer her.

Så det, der er nyt her, er, at det nu er Psst!, der stiller spørgsmålene. Det synes vi er vigtigt, og vi havde også nogle konkrete spørgsmål, som Dyrenes Beskyttelse nok ikke er blevet stillet før.

Sophie Hastrup Christensen har nu svaret, og vi bringer i vanlig stil både spørgsmål og svar 100% uredigeret.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Vi har brug for dig. Du finder alle detaljer her.

En stor bunke samlet viden

Psst! har efterhånden talt med mange vidende og engagerede mennesker og organisationer i løbet af vores løbende dækning af Bovaer: Dyrlæger, kvægdyrlæger, foreninger, myndigheder (som fx Fødevarestyrelsen), landmænd, elever, uddannelsesinstitutioner og flere endnu.

Og så er der dem, der desværre ikke har villet tale med Psst! Som for eksempel Peter Lund, der er professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet. Han har samarbejdet/samarbejder med industrien, myndighederne og DSM (virksomheden bag Bovaer), samtidig med, at han bliver brugt som landets førende ekspert af de danske medier.

Interessant mønster.

Danmark gjorde 1. januar 2025 brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle malkekvægsbesætninger med over 50 køer. Som det første og hidtil eneste land i verden. Selv her efter mere end et halvt år har ikke ét andet land vurderet, at Danmarks løsning er den rigtige for dem.

Dog skal det indskydes, at Psst!s dækning også viser, at Bovaer går global sejrsgang, og at midlet på forunderlig vis vinkes lige igennem rent politisk.  Ligesom det også skete (med en nærmest omvendt politisk proces) i Danmark.

Psst!s dækning af Bovaer, der efterlader 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i din mælk og øvrige konventionelle ko-produkter, betød for eksempel, at Fødevarestyrelsen ændrede på den information, der gives til danske forbrugere om Bovaer.

Ganske kort fortalt gik myndighederne fra at garantere, at ”intet går i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt” til at sige, at ”Bovaer efterlader NOPA i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt.”

Den historie kan du læse lige her.

Nederst i artiklen her finder du derudover links til samtlige af Psst!s historier om Bovaer (undtagen de historier, der er eksklusivt for nyhedsbrevet).

Psst! er selvfølgelig glad for, at også Dyrenes Beskyttelse har svaret på direkte og konkrete spørgsmål, og herunder ser du det skriftlige interview – ganske uredigeret.

Læs også: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

Et klart tilbageskridt

8 ud af 10 konventionelle malkekøer kommer aldrig på græs, og du giver i artiklen udtryk for, at det tal vil stige yderligere – blandt andet på grund af Bovaer. Hvad er konsekvenserne af det?

”Det er en meget bekymrende udvikling. I dag er der nogle konventionelle køer, der er så heldige at komme på græs i sommerhalvåret, og de risikerer nu at skulle på stald året rundt. Desuden sender man ikke ligefrem et politisk signal til landmanden om, at køer selvfølgelig skal på græs. En god græsmark giver køerne mulighed for at udleve deres naturlige adfærd – de får motion, social kontakt på mere naturlig præmis end i stalden og adgang til blødt underlag, hvilket er gode velfærdsparametre. At Bovaer bliver en grund til at holde køerne inde på stald, er derfor et klart tilbageskridt for dyrevelfærden. Det er ikke koen, der skal betale prisen for menneskeskabte klimaforandringer. Tværtimod skal den være en del af løsningen på et bæredygtigt fødevaresystem, hvor natur, klima og dyrevelfærd går hånd i hånd.”

Videnskabelig dokumentation påkrævet

Hvad har I (i løbet af det halve år, der er gået siden DK som det eneste land i verden gjorde Bovaer obligatorisk) hørt/modtaget i forhold til, hvad køerne selv synes om Bovaer? Er I blevet klogere?

”Det er vigtigt for os, at effekten af Bovaer på dyrenes velfærd bliver videnskabeligt dokumenteret af dyrevelfærdsforskere. Det er forkert at basere det på den enkelte landmands observation af dyrene. Da danske dyrevelfærdsforskere fra Aarhus Universitet gang på gang har fastslået, at dyrevelfærden ikke er ordentlig undersøgt, og de udtrykker bekymring for dyrene, så er det uacceptabelt, at der stilles lovkrav om at bruge det til konventionelle malkekøer. Man er først samtidig med lovkravet gået i gang med at lave egentlig forskning i dyrevelfærden, og det er jo den forkerte vej rundt.”

Forringet dyrevelfærd

Når Bovaer nu er stærkt medvirkende til, at malkekøer aldrig kommer ud under åben himmel, hvad er så konsekvensen for dyrevelfærden?

”Konsekvensen er forringet velfærd. Dels ved vi ikke, om Bovaer har negative dyrevelfærdsmæssige konsekvenser. Dels forudsætter lovkravet, at køerne ikke må komme på græs, når de fodres med Bovaer. Græsning er en grundlæggende del af god dyrevelfærd for køer. Det bør ikke være køerne, der betaler prisen for menneskeskabte klimaforandringer. Især ikke når der findes andre løsninger.”

Excel-arks logik..?

De (industrien og myndighederne, red.) siger, at “effekten af Bovaer er mere usikker”, når køerne går ude, hvordan tolker du det? Tallene er nemmere at smide ind i et excel-ark, hvis man bare holder køerne inde i stalden. Er det sådan, det skal forstås? Hvordan forstår du det?

”Ja, sådan kan det nok godt tolkes. Effekten af Bovaer skal jo bruges i et klimaregnskab, hvor udledningen af klimagasser skal dokumenteres. Når man holder dyrene inde i stalden, kan man kontrollere, måle og dosere koens foder og de kemiske fodertilsætningsstoffer som Bovaer mere præcist. Men det er i den grad på koens bekostning.”

Helt vildt at tilpasse koen

I Psst!s historie med dyrlæge Jørn Erri, der har arbejdet med kvæg i en menneskealder, siger han følgende:

“Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i min optik i gang med at lave ulykker.”

Hvad er dit take på det udsagn? Har han ret? Tager han fejl?

Du kan læse hele Psst!s interview med Jørn Erri lige her.

”Han har en vigtig pointe. Det er helt vildt, at man vil ind og ændre koens motor og komplicerede fordøjelsesproces, hvor metanudledningen er et resultat af dens omsætning af planterige materialer til energi. Det er en helt naturlig proces for koen og sådan, at den virker. Det er ikke et problem for koen. Det er et problem i forhold til, at der udledes for mange drivhusgasser. I stedet for at tilpasse koen, så burde man kigge efter andre løsninger og bruge kræfter på at ændre vores fødevaresystem, så koen igen blev vigtig i forhold til naturpleje og biodiversitet.”

Psst! siger mange tak til Sophie Hastrup Christensen og Dyrenes Beskyttelse for svarene.

***

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Her er ALLE Psst!s artikler om Bovaer (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

Foto: Deposit.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Psst! fortalte mandag, hvordan Bovaer har fundet vej til landbrugselevernes svendeprøve på Jordbrugets Uddannelsescenter i Århus.

Jordbrugets Uddannelsescenter er en erhvervsskole syd for Århus, der tilbyder uddannelser og kurser inden for landbrug, gartneri, skovbrug, blomsterbinder, dyrepasser, jordbrugsmaskinfører og mere endnu.

De kommende landmænd skal i deres svendeprøve sætte en foderplan sammen, hvor de tilfører den mængde Bovaer, som loven foreskriver. Derefter skal de så beregne hvor meget metan, der bliver reduceret.

Psst! havde en række spørgsmål til Jordbrugets Uddannelsescenter, der nu har svaret.

Psst! bringer – i vanlig stil – her både spørgsmålene og svarene 100% uredigeret.

Psst!s nyhedsbrev er originalt og personligt indhold direkte til din mail – hver uge. Og vi har brug for dig! Du finder alle detaljerne her

JU Århus’ version

Mens Psst! lavede historien, skrev vi omgående til den relevante faglærer på Jordbrugets, og vi har nu modtaget svar fra Poul Arne Jansen, der er uddannelsesleder på JU Århus.

Han svarer:

Tak for din henvendelse til faglæreren og din interesse for undervisningen og eksamensopgaven til faglært landmand. Jeg vil herunder svare på dine spørgsmål og give lidt kontekst.

Hvorfor indgår Bovaer i opgaven?
Bovaer indgår i svendeprøven, fordi det er et aktuelt og lovpligtigt fodertilsætningsstof i dansk mælkeproduktion. I opgaven møder eleverne en realistisk case, hvor landmanden ønsker at bruge Bovaer, og eleverne skal til sidst tilføje det til foderplanen og beregne konsekvenserne for metanudledning.

Det er vigtigt at understrege, at der i svendeprøvens opgave k.4.3 netop indgår en del, hvor eleven skal redegøre for alternativer til Bovaer. Derudover er der en selvvalgt del i hovedopgaven, hvor eleven frit kan vælge at forholde sig kritisk eller skeptisk – også til Bovaer, hvis de ønsker det. Opgaven indoktrinerer altså ikke, men afspejler gældende praksis og åbner for nuanceret faglig refleksion.

Fagligt og uddannelsesmæssigt niveau
Det er også vigtigt at forstå, at dette er en erhvervsuddannelse på faglært niveau, ikke en videregående akademisk uddannelse. Opgaven skal derfor primært teste, om eleven kan udføre fagligt arbejde i overensstemmelse med de krav og lovgivninger, der gælder her og nu i dansk landbrug, herunder de klimakrav og miljøhensyn, der er en del af professionen.

Opgavens form og eksamensbedømmelse
Den skriftlige del af hovedopgaven udgør kun 1/3 af den samlede svendeprøve, mens den mundtlige eksamination udgør 2/3. Her har eleven rig mulighed for at uddybe og perspektivere, og eksaminator og censor kan spørge ind til overvejelser, forbehold og konsekvenser.

Hvem bestemmer indholdet i svendeprøven?
Opgaven er udformet så den afspejler den lovgivningsmæssige og driftsmæssige virkelighed som landbruget er underlagt. Der er i dag ingen lovlige, godkendte alternativer til Bovaer i Danmark, og derfor ville det være fagligt forkert at præsentere det som valgfrit i en eksamensopgave.

Afslutningsvis

Vi har som fagskole stor forståelse for, at klimadebatten kan vække følelser og uenighed. Vi mener, at elever både skal klædes på til at løse konkrete, lovbundne opgaver i deres fag – og samtidig lære at tænke selvstændigt og kritisk. Der er rig lejlighed i andre dele af undervisningen – fx i klassediskussioner, projektarbejde, samfundsfag eller valgfag – til at tage fat i bredere, kritiske perspektiver: etik, politiske beslutningsprocesser, samfundsdebat og alternative løsninger. Det gør vi også. Men selve svendeprøven er en afsluttende fagprøve, som skal vurdere, om eleven kan agere professionelt i en praksis med de regler og vilkår, der gælder i dag.

Besvarelse slut.

Læs også: Mette Frederiksen: ”Jeg har brug for, at danskerne bruger de rigtige medier”

Psst!s spørgsmål

For en god ordens skyld får du her Psst!s spørgsmål – også uredigeret:

Jeg har set eksamensprojekt i 2025, og jeg håber, at jeg må spørge dig ind til delopgave K4. Især fra K4.2, der siger: 

“René vil gerne i gang med at bruge Bovaer. Lav en ny foderplan til René, hvor du til sidst tilsætter Bovaer (3-NOP optimeres til 60 mg/kg TS). Hvor meget ændrer det besætningens metan udledning?”

I opgaven virker Bovaer meget normaliseret. Eleverne skal regne ud, hvor meget metan-udledningen reduceres. Hvorfor er det prioriteret? 

Hvorfor er det ifølge dig vigtigt at Bovaer indgår i opgaven?

Der er mange, der har det svært med produktet Bovaer og også den politiske proces, som førte til at gøre Bovaer obligatorisk. Burde man i eksamensprojektet ikke søge et større perspektiv fra eleverne end det, der er formuleret i opgaven? 

Jeg fik tippet om at Bovaer er i svendeprøven, fordi min kilde er provokeret over opgaven. Han ser det som indoktrinering. Hvad tænker du om det perspektiv? 

DK er det første og eneste land, der har gjort Bovaer obligatorisk. Hvis det nu viser sig at alle andre lande er klogere end os, bør der så ikke være et kritisk perspektiv? 

Eksempel: Mange taler om, at køer spiser mindre, når der er tilsat Bovaer i foderet. Har fx for nyligt citeret kvægdyrlæge Anne Juul for at nogle landmænd har oplevet et ydelsestab på 1–2 kg EKM pr. ko pr. dag. 

Link her.

Den slags problemer kunne man vel også søge svar på i eksamensopgaven..? Hvad gør man, når Bovaer får køerne til at mistrives? 

Min kilde vil gerne stille dig følgende dobbeltspørgsmål: 

1a) Hvem har bestemt, at Bovaer skulle indgå i opgaven? (Han mistænker en politisk ordre – er det det?)

1b) Hvordan fandt Bovaer konkret vej ind i opgaven? 

Mange danskere ved fx ikke, at Bovaer efterlader NOPA i mælken, vi har talt med dyrlæge Jørn Erris, der har arbejdet med kvæg i menneskealder, der siger, at det er “fuldstændigt vanvittigt at gå ind og rode ved koens system på den måde”, og vi har mange mennesker, der ikke forstår, at vi vil tage alle de drastiske skridt på grund af en begrænset reducering af metan. 

Link til Jørn Erri-historien her

Derudover: De forbrugere, der så rent faktisk kender til Bovaer, er i overvældende flertal stærkt imod det. 

Hvorfor indgår et eller flere af de elementer ikke? Bør de ikke? 

Spørgsmål slut.

Psst! siger mange tak til Poul Arne Jansen, der er uddannelsesleder på JU Århus, for svarene.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Her er ALLE Psst!s artikler om Bovaer (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

Foto: Deposit.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

The Telegraph, der betragtes som en af Storbritanniens “Big 3” kvalitetsaviser sammen med The Times og The Guardian, holder 100% ukritisk mikrofonen for den britiske Arla-chef Bas Padberg.

Under overskriften ” Lurpak-chef: Konspirationsteoretikere angriber vores smør” får vi præcis samme manuskript, som vi også fik i Danmark, og som samtlige danske medier velvilligt videregav.

Sådan! Så er ‘seriøse’ The Telegraph i gang med at banke de besværlige forbrugere på plads. Drik jeres mælk og spis jeres smør. Med NOPA i! (Screenshot: The Telegraph).

Du kan læse artiklen her.

Især DR var fuldstændigt solgt på Bovaer. I ren iver for at være statens fremmeste talerør glemte DR for eksempel deres viden om kildetyper, hvilket ellers er på pensum i den første uge på Journalisthøjskolen.

Men også EB, TV 2, BT, TjekDet og Kristeligt Dagblad fortjener anerkendelse for en udskammende, finger-pegende, hånlig, myndighedsleflende, Arla-pleasende og forbruger-foragtende dækning i absolut topklasse.

Mediernes dækning af Bovaer er rigt dokumenteret på Psst, hvilket er en stor og vigtig historie. Især fordi Psst! fik de danske fødevaremyndigheder til at ændre deres officielle informationer til danskerne.

Der går jo noget i mælken, som vi nu ved: NOPA. Der er NOPA i dine konventionelle ko-produkter. Ingen aner hvad det betyder på lang sigt, og ingen aner, hvad det betyder for koen lige nu og her.

Men godt vi fik det sort på hvidt. Det er langt bedre end ”intet går i mælken”, som vi hørte i et væk fra myndigheder, medier, ministre og håndlangere.

Medierne lader i øvrigt som forventet som om, at de ikke har ’opdaget’, at de danske fødevaremyndigheder nu anerkender, at noget går i mælken.

Det manus, det manus.

Alle Psst!s historier om Bovaer lige her (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Banko på fuld plade

Den britiske Arla-boss, Bas Padberg, og The Telegraph fremsætter i symbiose banko på fuld plade i manuskript-bingo med ”Bill Gates”, ”konspirationsteoretikere” og vi får naturligvis ”sikker og effektiv”.

The Telegraph virker til meget gerne at ville have Arla-chefen hen til de emner, og det er The Telegraph selv, der bruger ordet ”konspirationsteoretikere”, det siger Arla-chefen ikke. Hvilket er ret bemærkelsesværdigt i og med, at The Telegraph sætter ordet op i overskriften som et direkte citat. Uskik på uskik.

Lad os starte med Bill Gates.

“Måske var det Bill Gates, der tiltrak opmærksomhed. Flere kender Bill Gates, der er måske større interesse for ham end for os, og nogen hævdede, at han arbejdede på en metanreducerende løsning … Jeg tror, det blev blandet sammen,” siger Bas Padberg i ’interviewet’ med The Telegraph.

Vi skal videre til ”konspirationsteoretikere”, der bliver fremsagt af The Telegraph.

”Konspirationsteoretikere har opildnet til en boykot af Lurpak ved falsk at påstå, at Bill Gates var involveret i at tilsætte tilsætningsstoffer i smørret, har den britiske chef for producenten Arla udtalt,” skriver The Telegraph. Hvem og hvad The Telegraph henviser til her, er uklart, for Bas Padberg bruger som sagt ikke ordet”konspirationsteoretikere” i artiklen.

Igen kører altså endnu et ’seriøst ’ medie, denne gang en anerkendt engelsk broadsheet-avis, hårdt på Gates-vinklen.

Det er interessant, at endnu et såkaldt seriøst medie tager fat i Bill Gates-vinklen og sætter den teori sammen med reaktionen på Arlas oprindelige ’præsentation’ af Bovaer.

For det har Psst! dækket i detaljer.

Langt størstedelen af kritikken om Bovaer kommer nemlig fra almindelige, velformulerede mennesker (og forbrugere). Det er Arlas oprindelige opslag et godt eksempel på. Arla lukkede efter 13.400 kommentarer for kommentarsporet, der er spækket med kritik, meninger, spørgsmål og umiddelbare vurderinger af det ”klimavenlige” tiltag.

Du kan selv se Arlas præsentation af Bovaer og det propfyldte kommentarspor lige her (på X).

Nu ved vi, at medierne helt bevidst fokuserer på det her lille hjørne af den samlede debat. Det lillebitte hjørne, hvor snakken går på Bill Gates, 5G, Covid-19-vaccinen og hvad medierne ellers har gjort sig umage for at grave frem af ’konspirationer’. Det er ganske enkelt en brugbar metode til blankt at afvise forbrugernes ægte bekymringer, kritik og meninger.

Medierne foragter almindelige forbrugere, der ikke bare klapper hælene sammen.

Er det i orden? Nej, selvfølgelig ikke. Det er bare ‘mediernes’ metode anno 2025.

Støt Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Det mest tåbelige

Den britiske Arla-chef får naturligvis også understreget, at Bovaer er sikkert og effektivt, og at Arla aldrig ville bringe fødevaresikkerheden i fare:

“Vi ville aldrig nogensinde sætte kvaliteten over styr eller udsætte vores fødevarer for risiko. Hvorfor skulle vi? Det ville være det mest tåbelige, vi kunne gøre,” siger Arla-chefen, og erklærer, at Arla fortsætter med Bovaer.

“Vi kan kun følge videnskaben – ikke holdninger. Holdninger, der ikke er baseret på videnskab, er blot holdninger,” siger han.

Og videnskaben siger jo, at der går NOPA i mælken, når køerne har fået Bovaer i foderet, og det tillades – og tilskyndes – fordi en ko så angiveligt udleder en smule mindre metan.

Kuk-kuk.

The Telegraph får naturligvis absolut intet sagt om, at Bovaer efterlader NOPA i de britiske forbrugeres ko-produkter. Den del bliver – ligesom af samtlige andre medier – udeladt.

Det kan være, at Psst! også kan få de britiske fødevaremyndigheder til at ændre deres officielle informationer til forbrugerne.

Det skal da prøves.

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Illusionen om, at “intet går i mælken”, når køerne fodres med Bovaer, er bristet. Psst! er meget tilfredse med vores bidrag i den sammenhæng.

Og pludselig kom nogle af de svar, der har været så utroligt svære at få. Det er jo godt. Historien udvikler sig fortsat. Men når Fødevarestyrelsen gerne vil citeres efter god citatskik, bliver de selvfølgelig det.

Men først:

Fødevarestyrelsen siger nu for første gang klart og tydeligt, at noget, som ikke var der før 1. januar 2025, er i din mælk. Som en direkte konsekvens af indførslen af obligatorisk Bovaer.

Det går stik imod, hvad forbrugerne er blevet fortalt af danske myndigheder, ministre, formænd og medier. Altså det officielle Danmark.

Forbrugerne er blevet fortalt, at intet går i mælken. At din mælk er akkurat lige så god og af lige så høj kvalitet som før 1. januar 2025, hvor Danmark som det første land i verden gjorde brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark med over 50 malkekøer.

“Bovaer bliver fuldstændigt nedbrudt i koens mave,” sagde Fødevarestyrelsen og alle andre.

Men som dyrlæge Jørn Erri sagde til Psst:

“Det går da i mælken. Det kan godt være, at det ikke er selve Bovaer, men det er så affaldsprodukterne. Det kommer da i mælken, selvfølgelig gør det det.”

Og ikke bare det.

Millioner af forbrugere har fået at vide, at hvis de vover at være kritiske overfor Bovaer, så er de skøre konspirationsteoretikere, der også tror, at der er mikrochips i regndråber. Eller noget lignende i den slags udskammende, nedladende og aggressivt latterliggørende stil. En fjendtlighed og foragt, der er designet til at få dig til at tie stille og købe dine produkter som altid.

Den nedre grænse er svær at få øje på.

Nå, men godt, at vi nu ved, at der er NOPA i mælken. Og de utallige andre ko-produkter.

Husk også, at Danmark jo er det første land i verden, der har indført brugen af obligatorisk Bovaer, så det bliver jo også spændende at se, hvordan de mælkeglade danskerne, som den første befolkning i verden, reagerer på at blive udsat for NOPA i mælken.

Bare Jørn Erri ikke igen får ret, når han siger, at:

“Jeg tror overhovedet ikke på, at det er sikkert og effektivt, jeg er tværtimod helt sikker på, at det IKKE er sikkert og effektivt. Det kan ikke undgå at have nogle sidevirkninger. Både her og nu, men også på længere sigt. Du blokerer nogle processer i hendes (koens, red.) vom, så hun ikke kan komme af med de stoffer, og hvordan skal hun så komme af med dem?”

DU KAN STØTTE PSST!s ARBEJDE HER:

Og til dig uden MitId, du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fakta om NOPA:

NOPA (3-nitrooxypropionsyre) er et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer, som anvendes til at reducere metanudledningen fra køer. Når køer indtager Bovaer, nedbrydes 3-NOP primært til 1,3-propandiol, der udskilles som kuldioxid, samt i mindre grad til NOPA. Undersøgelser har påvist tilstedeværelsen af NOPA i mælk. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vurderer dog, at disse lave niveauer ikke udgør en sundhedsrisiko for forbrugerne, da NOPA ikke er genotoksisk.

Fødevarestyrelsen svarer

Psst har af flere omgange sendt spørgsmål afsted til alle relevante myndigheder og enkeltpersoner, og samme dag som vores historie om, at der skam ER noget i mælken, udkom, kom så der svar fra Fødevarestyrelsen.

Dette spurgte vi om:

1: Vi ved nu, at NOPA er i mælken. Som en direkte konsekvens af obligatorisk Bovaer. 

Det fortæller Reuters, EFSA og Maskinbladet vender det i denne artikel.

Spørgsmål: Hvorfor har danskerne ikke fået de informationer?

2: Er der andre ting i mælken pga. obligatorisk Bovaer, som de danske forbrugere heller ikke har hørt om?

3: Hvorfor har den samlede kommunikation fra danske myndigheder igen og igen fortalt os, at intet går i mælken, når det ikke er korrekt?

4: Hvorfor skjules det faktum, at der er noget i forbrugernes mælk/øvrige ko-produkter, som ikke var der før 1. januar 2025?

5: Har danske forbrugere ikke krav på at få ren besked om de produkter, som de putter i indkøbskurven?

Fødevarestyrelsen svarer:

“Fødevarestyrelsens vurdering af brugen af Bovaer, både i forhold til fødevaresikkerhed, dyresundhed og andre faktorer, er baseret på EFSA’s risikovurdering af produktet.

  • EFSA’s risikovurdering af Bovaer har været offentligt tilgængelig siden den 19. november 2021. På Fødevarestyrelsens hjemmeside har der i lang tid været et link til EFSA’s risikovurdering.
  • Som det fremgår af rapporten, så har EFSA konkluderet, at der ikke findes Bovaer i mælk fra køer, der er fodret med Bovaer.
  • Som det også fremgår af rapporten, så har EFSA konkluderet, at en metabolit fra Bovaer, NOPA, kan findes i mælk i en meget lav koncentration.
  • EFSA har konkluderet, at NOPA udgør ikke en risiko for forbrugeren, når malkekøer fodres med Bovaer i de tilladte mængder.
  • Mælk fra køer, der har fået foder med Bovaer, er derfor en sikker fødevare.
  • Bovaer har været godkendt som fodertilsætningsstof og dermed lovligt at bruge siden den 7. april 2022.”

Oplyser altså Fødevarestyrelsen.

“Fuldstændigt nedbrudt”?

Der er fortsat en samtale med Fødevarestyrelsen i gang. Psst! mener ikke, at Fødevarestyrelsen konkret har besvaret flere af spørgsmålene, og Fødevarestyrelsen har omvendt udbedt sig dokumentation på, at Fødevarestyrelsen skulle have sagt, at “intet går i mælken”.

Den har vi sendt, og du får den her:

1:

“Videnskabelige undersøgelser viser, at Bovaer bliver fuldstændigt nedbrudt i koens mave, og at der ikke er rester af Bovaer i hverken mælk eller kød. EFSA vurderer derfor, at Bovaer ikke udgør en risiko for forbrugerne, ligesom det heller ikke påvirker dyrenes sundhed negativt.”

Kilde: https://foedevarestyrelsen.dk/nyheder/webnyheder/2024/dec/bovaer-er-sikkert

2:

“EFSA har blandt andet vurderet stoffet i forhold til dyresundhed, fødevaresikkerhed, miljø og arbejdsmiljø. Konklusionen er, at Bovaer ikke giver anledning til bekymring for dyrenes sundhed og forbrugernes sikkerhed eller for miljøet, hvis man bruger det efter reglerne. Det skyldes, at Bovaer bliver fuldstændig nedbrudt i koens mave, og der ikke findes rester i hverken mælk eller kød.

Et fodertilsætningsstof kan ikke godkendes, hvis stoffet eller nedbrydningsprodukter påvirker fødevaresikkerheden negativt.”

Kilde: https://foedevarestyrelsen.dk/foder/markedsfoering-af-foder/fodertilsaetningsstoffer/bovaer

Opfølgning:

Begge steder skriver Fødevarestyrelsen, at “Bovaer bliver fuldstændig nedbrudt i koens mave”, og at “der ikke findes rester i hverken mælk eller kød.” Samme besked har samtlige danske forbrugere modtaget fra alle myndigheder, ministre, talsmænd og medier.

Men Bovaer bliver jo ikke “fuldstændigt nedbrudt”, og der findes så rester (NOPA) i danske forbrugeres konventionelle ko-produkter.

Spørgsmålet er: Findes der andet i mælken/ko-produkterne, som danskerne ikke har hørt om?

Mail slut.

Så her står vi lige nu. Du er nu opdateret.

Afventer svar, og vi følger op, når det er relevant.

Alle Psst!s historier om Bovaer lige her (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

Forbrugerrådet Tænk svarer

Til sidst skal vi lige runde Forbrugerrådet Tænk, som Psst! efterhånden også har fået sendt en solid spand spørgsmål afsted til. Psst! indrømmer blankt, at vi har svært ved at forstå, hvordan en analyse af den konventionelle mælk ikke kan stå øverst på Forbrugerrådet Tænks to do-liste.

Så vi spurgte:

Spørgsmål:

1: Når nu vi ved, at der er noget i mælken, som ikke var der før indførsel af obligatorisk Bovaer, hvordan kan det så ikke være en absolut top-prioritet for Forbrugerrådet Tænk at kaste sig over denne sag omgående?

2: Er der mon andre ting i mælken pga. obligatorisk Bovaer, som de danske forbrugere heller ikke har hørt om?

3: Det faktum, at der er noget i forbrugernes mælk/øvrige ko-produkter, som ikke var der før 1. januar 2025, og de informationer holdes skjulte for forbrugerne, betyder det ikke lige præcis, at der er brug for, at Forbrugerrådet Tænk tager forbrugernes side og kommer til bunds i det her?

4: Hvor er nysgerrigheden på de danske forbrugeres vegne? Og hvor er passionen for at beskytte de danske forbrugere?

Forbrugerrådet Tænk svarer:

Følgende svar er givet af projektchef i Forbrugerrådet Tænk Kemi, Christel Søgaard Kirkeby:

”Vi er bestemt nysgerrige på Bovaer på de danske forbrugeres vegne, men vi deler ikke din bekymring i forhold til forbrugerbeskyttelse. Når vi kigger i EFSAs rapport, så er der tale om, at de enten ikke finder nedbrydningsproduktet NOPA i mælken, eller finder det i meget små mængder. Og de vurderer, at det ikke udgør en risiko. Derfor er det ikke et område vi går videre med for nærværende – her prioriterer vi områder, hvor vi i større grad vurderer, at vi kan gøre en forskel for forbrugerne. Vi følger selvfølgelig debatten, og kommer der ny viden frem, vil vi tage stilling til det.

De obs-punkter vi pt. har i forhold til Bovaer er primært 1) risiko for at brug af teknologier som metanreducerende fodertilsætningsstoffer bliver en politisk sovepude i stedet for et delelement i omstillingen af vores produktion, hvor det er nødvendigt med en mere plantebaseret produktion i forhold til klima og 2) risiko for reduceret dyrevelfærd.

Hvis man som forbruger ikke ønsker mælk fra køer, der har fået Bovaer, så kan man vælge økologisk mælk, hvor stoffet ikke bruges.”

Citat slut.

Psst! siger tak for svar til både Fødevarestyrelsen og Forbrugerrådet Tænk.

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN