Artikelserie: Michels historie – kapitel 4 af 4.

Kommentar af Jens Mogensen, journalist, Psst!

En 23-årig mand i topform, 100% sund og rask, elitesportsudøver, ungdoms-Europamester, med realistiske drømme om at kvalificere sig til OL 2024 for Danmark, bliver pludselig syg, indlægges og dør 10 dage senere. Alle landets medier skriver, at Michel Erik Fidelis Corbalan dør efter “kortere tids sygdom”.

Begge obduktionsrapporter fastslår, at dødsårsagen ikke kan fastslås endeligt. Michel døde sandsynligvis som følge af en betændelsestilstand i hjernen (autoimmun encephalit). I forhold til hvor den betændelsestilstand kommer fra, nævner begge obduktionsrapporter kun én konkret mistænkt – Pfizers Covid-19-vaccine. Ingen andre mulige forklaringer nævnes.

Betændelsestilstanden (autoimmun encephalit) er beskrevet som en dokumenteret bivirkning i videnskabelige undersøgelser/videnskabelig litteratur og er nævnt som bivirkning i Pfizers egen sikkerhedsrapport.

Dokumenteret bivirkning

Michels familie og advokat har henvist til mange lignende tilfælde, der er blevet indberettet. De har også vedhæftet og citeret fra andre peer-reviewed videnskabelige undersøgelser/anden videnskabelig litteratur, der underbygger, at betændelsestilstanden i hjernen (autoimmun encephalit) er en dokumenteret bivirkning fra Pfizers Covid-19-vaccine.

Men Patienterstatningen og Ankenævnet for Patienterstatningen afviser. De tror ikke på, at det er Pfizers Covid-19-vaccine, siger de og tilbyder lige præcis nul andre mulige forklaringer.

Derfor har familien nu stævnet Ankenævnet for Patientforeningen, der ikke har nogle kommentarer til sagen til Psst!.

Michels død har haft ødelæggende konsekvenser for både familien og Michels nærmeste omgangskreds.

Det er historien kort fortalt.

En enkelt historie i flodbølgen af historier om pludselig død, kollaps, mystisk sygdom og andre ulykkelige begivenheder i forbindelse med Covid-19-vaccinen.

LÆS OGSÅ DE ANDRE KAPITLER I SERIEN:

Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

Familiens advokat: Hvad skal der så til?

Michels storebror: Hvorfor benægter I det, der er lige foran jer?

Medierne helt enige: Ikke en historie

Du har selvfølgelig ikke kunnet læse Michels historie – eller lignende historier – i de danske statsstøttede medier plus ‘uafhængige’ Frihedsbrevet.

Det undrer mange af jer – det ved jeg, fordi I på sociale medier mange gange har tagget de danske medier i forbindelse med Michels historie. I har tagget Frihedsbrevet, DR, TV 2, Berlingske, Politiken og B.T. og sikkert også andre.

I har, når I har tagget dem, ofte udtrykt et reelt ønske, om at medierne – med deres store ressourcer – ville dykke ned i sagen og belyse lignende sager. Det har I udtrykt fx således:

“Måske den her er noget for Frihedsbrevet?”

Til alle jer, der har gjort det: I har ret i, at Michels historie rent journalistisk er en virkelig god historie, og at den og lignende historier naturligvis fortjener kritisk spotlight. Men I har fået nul svar. Og jeg har dårlige nyheder:

Medierne har set historien. De kender godt lignende sager. Deres tavshed skyldes ikke, at de simpelthen ikke har opdaget de her historier. Medierne har for længe siden truffet et valg. De ved også godt, at en vigtig del af forklaringen på, hvorfor de bløder læsere, seere og generel opbakning over hele linjen, er det valg. Alligevel bliver de på kursen.

Hvad fortæller det dig?

Michel i sit rette element. Han drømte om at repræsentere Danmark til OL. (Foto: Privat)

Ingen kritik af supervåbnet

Medierne kommer ikke til at røre ved den her slags historier. De rører i forvejen ikke ved de danskere, der udviste ‘samfundssind’, og nu er skadede af Covid-19-vaccinen.

Det har fx Sundhedsstyrelsen (SST) nydt godt af. Tænk hvis medierne fx fortalte historien om, da SST inviterede foreningen af danskere, der er blevet skadet af Covid-19-vaccinen til et møde, som SST så straks selv aflyste, fordi foreningen i mellemtiden fik professor og vaccineforsker Christine Stabell Benn med som deres repræsentant for fagkundskaben. Du ved, en af den slags historier som en kritisk presse bør lave 10 ud af 10 gange.

Medierne rører ikke ved noget, der bare kan tolkes som kritik af supervåbnet, den hellige Covid-19-vaccine.

Det må de ikke. Det vil de ikke.

Høje hatte og fjollede kostumer

Og når de kommer rendende med fraserne om, at de skam har dækket AstraZeneca (ineffektiv, usikker, farlig Covid-19-vaccine, der for længst er trukket af markedet, red.) kritisk, så spørg om Pfizer og Moderna. Bed om konkrete eksempler. Så skal du se dem forlade snakken i løbet af nul komma fem.

Spørgsmålet er, om de danske medier i moderne tid har været svagere end lige nu.

De storbløder fuldt fortjent opbakning på alle fronter, de står med bedende øjne og hatten i hånden, når der skal uddeles bistandshjælp til pressen for borgernes penge, og de bliver trukket rundt i manegen af medieudvalgsformand Søren Pind – af alle i verden. En tvangsvaccinations-fanatiker med hang til høje hatte og fjollede kostumer. Og de magter ikke andet end at jamre over det på deres respektive lederpladser.

Se lige den vagthund. Ser den ikke en kende dvask og velnæret ud? Den kommer ikke til at tage Michels historie og andre lignende historier op. Den kommer ikke til at stille myndighederne de kritiske spørgsmål, der skal stilles. Den kommer ikke til at belyse.

Lad os tagge den vagthund endnu mere fremover.

Psst! forlader Michels historie for nu, men holder selvfølgelig fortsat øje med sagen.

***

Informationer:

Stævning er indgivet den 23. maj 2024. Rettens journalnummer er Sag BS-26783/2024-ALB.

Du kan hjælpe til med søgsmålet ved at donere på Mobilepay til 9051GZ.

***

Jens Mogensen, journalist, Psst!

[email protected]k

Fotos: Privatfotos

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

PSST! Vi vil gerne tale med mennesker, der har de historier, som medierne ikke vil og tør beskæftige sig med. Hvad vil du fortælle? Skriv til [email protected]k

TIL FORSIDEN

Artikelserie: Michels historie – kapitel 3.

23-årige Michel Erik Fidelis Corbalan døde den 28. januar 2022 efter 10 dages indlæggelse på Aalborg Universitetshospital. Han døde sandsynligvis som følge af en betændelsestilstand i hjernen (autoimmun encephalit), og både obduktionsrapporten og den supplerende obduktionsrapport nævner kun én konkret mistænkt: Pfizers Covid-19-vaccine. Betændelsestilstanden (autoimmun encephalit) er beskrevet som en dokumenteret bivirkning i videnskabelige undersøgelser/videnskabelig litteratur og er nævnt som bivirkning i Pfizers egen sikkerhedsrapport.

Som vi nu ved, var obduktionsrapporterne, Pfizers egen litteratur, andre videnskabelige rapporter samt henvisninger til indberetninger af lignende tilfælde ikke nok for hverken Patienterstatningen eller Ankenævnet for Patienterstatningen, der har afvist alle klager.

”Jeg er grundlæggende ikke overrasket, men alligevel. At se det, at opleve det, så tæt på, er en meget voldsom oplevelse. Men at myndighederne ikke åbner op for, at den her vaccine kan skade dig, at du kan dø af den, overrasker mig ikke. Hvis de begynder at anerkende, at vaccinen kan slå ihjel, åbner de sluserne for meget store konsekvenser, og der vil de for alt i verden ikke hen. Det er, hvad jeg oplever,” siger Mike Marcelo Skovbjerg Corbalan, Michels storebror, til Psst!.

LÆS OGSÅ I SERIEN:

Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

Familiens advokat: Hvad skal der så til?

Michel havde et mål

Mike er 38 år, pædagog og i gang med en kamp for at få anerkendt Michels død.

Han fortæller, at Michel gik benhårdt efter sin drøm om at repræsentere Danmark i karate til OL i Paris 2024.

”Det var derfor, han overhovedet skulle tage 3. stik. Michel skulle rejse ud for at samle point til OL-regnskabet, og sådan var reglerne jo på det tidspunkt. Man skulle have 3. stik for at kunne komme ind i andre lande. Og Michel levede for sin sport – han havde sat sig et mål, det var det, han ville. Derfor tog han stikket,” siger Mike.

Men Michel kom ikke til OL i Paris – han døde 40 dage efter 3. stik.

Konsekvenserne for familien har været ødelæggende, flere i familien har ikke kræfterne til at kæmpe mod systemet, men Mike er motiveret for at fortsætte. Derfor har familien stævnet Ankenævnet for Patienterstatningen efter afvisningen af erstatning.

Familien søger bidrag til at føre sagen. Hvis du ønsker at støtte, finder du informationen i bunden af artiklen her.

Michel og Mike i højt humør før tragedien indtraf (Foto: Privat).

I er de små fisk

Mike fortæller til Psst!, at han tydeligt husker en af de episoder, der gjorde ham overbevist om, at han ville forfølge Michels død hele vejen. Det skete i en opfølgende samtale med to overlæger kort efter Michels død.

”De forsøger allerede der at feje det under gulvtæppet, men jeg insisterer på at få et svar på, om de har kigget på vaccinen som årsag. De anerkender, at det er en mulighed, og så siger en af dem: ”I skal forstå, at I er de små fisk mod de store fisk her.” Der blev jeg rystet. Hvad er det for noget at sige? Hvad er det for en agenda, der følges her?,” spørger Mike, der fortæller, at han siden Michels død har mødt flere af den slags hentydninger om, at al kamp på forhånd alligevel er tabt.

Så hvorfor overhovedet kæmpe?

Lige foran jer

For Mike er svaret på det spørgsmål enkelt.

”Det er vigtigt, fordi vi lige præcis har alt den her dokumentation, som vi har. Vi skal sandsynliggøre – ikke dokumentere – at Michel døde af Pfizers Covid-19-vaccine, og det har vi allerede gjort. Og det må vi så fortsætte med. Vi har obduktionsrapporterne, der direkte nævner vaccinen som en mulig årsag. Vi har Pfizers egen rapport og masser af andre ting. Myndighederne har ingenting – de afviser bare. De behøver ikke at give nogen som helst andre forklaringer, de kan bare sige, at det tror de ikke på,” siger Mike og tilføjer:

”Der har jeg det sådan, at så skal så mange som muligt også vide hvad der foregår. Alle skal vide, at det er sådan, det er. Men ja, det er frustrerende og hårdt, når man står i det. Jeg ønsker svar på spørgsmålet ’hvorfor benægter I det, der er lige foran jer?’, men ved, at jeg alligevel ikke får et ærligt svar.”

Mike i den blå t-shirt og Michel i de rød-hvide farver (Privatfoto).

Hvad dræbte Michel?

Psst! spørger Mike om, hvad der ifølge ham er den mest sandsynlige årsag til Michels død.

”Det er vaccinen. Er ikke et sekund i tvivl – Michel var 23 år og i topform. Han fejlede ingenting, han var 100% sund og rask. Og så bliver han ramt af noget, som Pfizer selv siger kan ske. Og igen – obduktionsrapporter, anden litteratur, henvisninger til andre sager og alt det, som læger har sagt til os bag lukkede døre igennem hele forløbet. Hvordan kan man skulle tro andet, det kan jeg slet ikke se,” siger Mike.

Psst! har siden tirsdag 11/6 efterlyst kommentarer fra Patienterstatningen og har fortsat ikke modtaget svar.

Næste kapitel er sidste kapitel i denne omgang, og der samler vi op. Kommer snart.

***

Informationer:

Stævning er indgivet den 23. maj 2024. Rettens journalnummer er Sag BS-26783/2024-ALB.

Du kan hjælpe til med søgsmålet ved at donere på Mobilepay til 7665DD.

***

[email protected]k

Fotos: Privatfotos

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

PSST! Vi vil gerne tale med mennesker, der har de historier, som medierne ikke vil og tør beskæftige sig med. Hvad vil du fortælle? Skriv til [email protected]k

TIL FORSIDEN

Artikelserie: Michels historie – kapitel 2.

”Vi har de to obduktionsrapporter, der direkte nævner vaccinen. Vi har peer-reviewed undersøgelser og anden videnskabelig litteratur, og vi har Pfizers egen litteratur. Alle sammen påviser, at betændelsestilstanden i hjernen (autoimmun encephalit) er en mulig og dokumenteret bivirkning. Vi har også henvisninger til hundredvis af indberetninger om lignende tilfælde. Vores opgave er at sandsynliggøre, men det er som at slå i en dyne.”

Ordene er Claes Hahn Balles. Han er advokat for Michel Erik Fidelis Corbalans familie, der har stævnet Ankenævnet for Patienterstatningen efter afgørelsen, der konkluderede, at Michels død ”med overvejende sandsynlighed ikke skyldes bivirkninger til Pfizers Covid-19-vaccine.”

LÆS: Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

Familien søger bidrag til at føre sagen. Hvis du ønsker at støtte, finder du relevant information i bunden af artiklen her.

Claes Hahn Balle: “Hvad skal der så til?” (Privatfoto)

Ikke nok – ikke nok – ikke nok

Claes Hahn Balle kom på sagen efter, at familien selv havde indgivet klage til Patienterstatningen, der afviste kravet. Advokaten samlede dokumentationen i sin kommentar på 12 sider, der er i Psst!s besiddelse, og materialet kom med i klagen til Ankenævnet for Patienterstatningen. Hvis Claes Hahn Balles kommentarer på et tidspunkt bliver lagt åbent frem, linker vi omgående.

Men hverken obduktionsrapporten eller den supplerende obduktionsrapport, der begge konkluderer, at dødsårsagen er ukendt og begge kun nævner én mistænkt – Pfizers Covid-19-vaccine – er godt nok for Ankenævnet for Patienterstatningen. Ligesom Pfizers egen sikkerhedsrapport og adskillige andre videnskabelige dokumenter heller ikke er nok. Ligesom henvisningerne til indberetninger af lignende tilfælde heller ikke er nok.

Og det hele til sammen: Ikke nok til at sandsynliggøre, at Michels død skyldes Pfizers Covid-19-vaccine.

Ifølge Ankenævnet for Patienterstatningen.  

Et retorisk spørgsmål

Claes Hahn Balle mener, at afgørelsen har principiel betydning for vurderingen af, om en skade efter klage- og erstatningsloven ”overvejende sandsynligt” er forårsaget af COVID-19 mRNA-vaccinen.

”Som advokat kigger jeg på lovgivningen. Her er vi i sundhedslovgivningen, og man må selvfølgelig forlade sig på den lægefaglige viden, der eksisterer. Vi skal huske, at vi taler om en 23-årig mand i topform, 100% sund og rask. 30 dage efter 3. stik rammes han af en hjernebetændelse, der af Pfizer selv, og også af andre, er beskrevet som en kendt bivirkning af Pfizers Covid-19-vaccine. Og han dør så 10 dage senere. Derudover har vi obduktionsrapporterne, henvisninger til hundredvis af andre indberetninger om lignende tilfælde og anden relevant, videnskabelig litteratur. Men det sandsynliggør ifølge Ankenævnet for Patienterstatningen altså ikke, at Michel døde på grund af Pfizers Covid-19-vaccine. Hvad skal der så til?,” spørger Claes Hahn Balle.

Det spørgsmål er fortsat ubesvaret.

Hvilken ”solid lægefaglig evidens”?

Claes Hahn Balle har problemer med flere af Ankenævnets nedslagspunkter i deres kortfattede afgørelse. Og at Ankenævnet for Patienterstatningen konkluderer, at ”Vi bemærker, at hverken epileptiske kramper, status epilepticus eller autoimmun sygdom er registreret som bivirkninger til Pfizer BioNTech (COVID-19 vaccine). Over to år inde i vaccinationsprogrammerne hviler den lægefaglige evidens på et solidt grundlag”, er en af påstande, som advokaten er uforstående overfor.

”Hvilken ’solid lægefaglig evidens’ er der tale om her? Der er ingen henvisninger til andet end produktets produkt-resumé. Myndighederne forholder sig ikke til internationalt anerkendte studier,” siger Claes Hahn Balle.

Dokumentation vs. sandsynliggørelse

Advokaten bemærker også, at Ankenævnet for Patienterstatningen kommenterer på, at Michels familie henviser til Pfizers egen sikkerhedsrapport (5.3.6 Cumulative Analyses of post-authorization adverse event reports of PF07302048 (BNT162B2) received through 28-Feb-2021), der konkluderer, at betændelsestilstand i hjernen (autoimmun encephalit) er en dokumenteret bivirkning fra Pfizers Covid-19-vaccine.

Ankenævnet for Patienterstatningen konkluderer:

”Der er i anken henvist til Pfizers rapport. Det er vores vurdering, at der i rapporten ikke er dokumentation for, at vaccinen har forårsaget sygdommen. At Michel Erik Fidelis Corbalan ikke havde andre lidelser, der kunne forårsage sygdommen eller dødsfaldet betyder ikke, at det herved kan konkluderes, at Pfizer BioNtech (COVID-19 vaccine) dermed må være årsagen hertil.”

Claes Hahn Balles kommentar:

”Nu tales der pludselig om, at der i rapporten ikke er ’dokumentation’ for, at det er vaccinen, der har forårsaget sygdommen. Her møder vi igen den her mur, hvor intet trænger igennem. Vi skal ikke dokumentere, vi skal sandsynliggøre. Det har vi gjort – sagen er soleklar, og jeg glæder mig til at gå videre med den,” siger Claes Hahn Balle, og tilføjer:

”Vi kan ikke gøre andet end at fremlægge facts, obduktionsrapporterne, Pfizers egen litteratur og anden videnskabelig litteratur, samt henvise til andre indberetninger om lignende sager. Vi kan kun operere indenfor det system og de rammer, vi har, men familien ønsker at fortsætte,” siger advokaten og leverer en sidste bemærkning:

”Jeg mener, at sagen kan medvirke til at gøre opmærksom på, at der kan være bivirkninger ved vaccinerne, og at staten bør medvirke til at hjælpe de personer, der bliver ramt af bivirkninger.”

Psst! har siden tirsdag efterlyst kommentarer fra Patienterstatningen og har fortsat ikke modtaget svar.

I næste kapitel taler Psst! med Michels bror, Mike. Det kommer snart.

***

Informationer:

Stævning er indgivet den 23. maj 2024. Rettens journalnummer er Sag BS-26783/2024-ALB.

Du kan hjælpe til med søgsmålet ved at donere på Mobilepay til 7665DD.

***

[email protected]k

Fotos: Privatfotos

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

PSST! Vi vil gerne tale med mennesker, der har de historier, som medierne ikke vil og tør beskæftige sig med. Hvad vil du fortælle? Skriv til [email protected]k

TIL FORSIDEN

Artikelserie: Michels historie – kapitel 1.

Michel fra Nordjylland gik med realistiske drømme om at kvalificere sig til Olympiske Lege i karate.

Det var derfor, han tog booster-stikket fra Pfizer – det blev han nødt til, når han skulle udenlands for at samle nok point sammen til at repræsentere Danmark til OL. Det største af det største for en idrætsudøver.

Michel havde sin gang i den Aalborg-baserede klub, Sportskarate.dk, og han var ualmindelig dygtig til sin idræt. Han blev i 2018 europamester for U21-kæmpere samt nummer syv ved VM for seniorer. Han blev samme år nomineret til Politikens Årets Fund-pris.

En ung mand og en topatlet, der var i fuld gang med at realisere sit potentiale indenfor sin sport. Han kunne have kvalificeret sig til OL, og vi ville alle have heppet på ham. Han var 23 år gammel.

Hvilken statistik indgår Michel i?

Michel er en af de mange sportsfolk, der i de senere år er døde pludseligt. Én historie i en international flodbølge af historier om pludselig død, kollaps og lignende ulykkelige begivenheder. Alle beskrevet individuelt. Ingen har gjort antræk til at samle brikkerne. Myndighederne og medierne siger, at alt er helt normalt.

Alle store medier i Danmark skrev om Michels død. Medierne rapporterede, at Michel var afgået ved døden ”efter kortere tids sygdom”.

Michel indgår med sikkerhed heller ikke i statistikker, der retter kritisk spotlight mod Pfizers Covid-19 mRNA-vaccine. Patienterstatningen og dets ankenævn har afvist alle klager og frikendt Pfizer/BioNTech Covid-19 mRNA-vaccinen.

Den officielle historie er altså, at Michel er død af noget, som ikke har noget med Covid-19-vaccinen at gøre, og at han er død efter kortere tids sygdom.

Psst! vil over de næste dage fortælle dig en anden historie.

Læs også: Spørgsmål om kollaps og pludselige dødsfald til sportsredaktionerne

Michel Erik Fidelis Corbalan døde kort tid efter tredje stik med Pfizer Covid-19 mRNA-vaccinen (Foto: Privat).

Obduktionsrapporterne har én mistænkt

Michel blev vaccineret mod Covid-19 (med Pfizer/BioNTech-vaccinen) med første stik den 30. maj 2021, andet stik den 22. juni 2021 og med tredje stik den 20. december 2021.

Han blev indlagt på Aalborg Universitetshospital den 18. januar 2022 og afgik ved døden den 28. januar 2022. Af patientjournalen fremgår blandt andet at Michel havde kramper i ansigtet og epileptiske anfald.

I obduktionserklæringen fremgår det, at Pfizers Covid-19-vaccine er mistænkt – det er den eneste mulige årsag, der direkte nævnes.

I den supplerende obduktionserklæring fremgår det, at Pfizers Covid-19-vaccine er mistænkt – det er igen den eneste mulige årsag, der direkte nævnes.

Den supplerende obduktionserklærings konklusion lyder:

”Ud fra det oplyste, obduktionsfundene og de supplerende undersøgelser er dødsårsagen ikke sikkert klarlagt. Det kan muligt dreje sig om følger til en betændelsestilstand i hjernen (autoimmun encephalit). Det kan ikke udelukkes, at den påviste betændelsestilstand i hjernen kan være en følge efter vaccination mod Covid-19, da der i litteraturen er beskrevet tilfælde af autoimmun encephalit som følge af vaccination mod Covid-19.”

Michel blev indlagt på Aalborg Universitetshospital 18. januar 2022 og døde 10 dage senere (Foto: Privat).

Bemærk ordet ‘sandsynliggøre’

På vegne af familien indgav advokat Claes Hahn Balle en klage til Patienterstatningen, som 26. juni 2023 afviste, at dødsfaldet kunne skyldes vaccinen og at erstatning derfor ikke var berettiget.

For at få medhold skal familien og advokat Claes Hahn Balle sandsynliggøre, at Michel er død af Pfizers Covid-19-vaccine.

Bemærk ordet ’sandsynliggøre’ – det er et vigtigt ord i Michels sag. For ’sandsynliggøre’ er og betyder langt fra det samme som ’dokumentere’.

Claes Hahn Balle vedhæfter studier/undersøgelser/rapporter, der alle henviser til, hvad Pfizer også selv siger: At betændelsestilstand i hjernen (autoimmun encephalit) er en sandsynlig bivirkning fra Pfizers Covid-19-vaccine. En dokumenteret bivirkning. Og igen: Advokaten har også obduktionsrapporternes ord. Alle siger det samme.

Ankenævnet for Patienterstatningen afviser

Den 17. juli 2023 klagede advokat Claes Hahn Balle over afgørelsen til Ankenævnet for Patienterstatningen, som traf afgørelse i sagen den 1. december 2023, hvori konklusionen lyder:

”Det er vores (Ankenævnet for Patienterstatningen, red.) vurdering, at Michel Erik Fidelis Corbalans neurologiske symptomkompleks samt dødsfald med overvejende sandsynlighed ikke skyldes bivirkninger til Pfizer BioNTech (COVID-19 vaccine).”

Ankenævnet siger også:

”Vi bemærker, at hverken epileptiske kramper, status epilepticus eller autoimmun sygdom er registreret som bivirkninger til Pfizer BioNTech (COVID-19 vaccine). Over to år inde i vaccinationsprogrammerne hviler den lægefaglige evidens på et solidt grundlag.”

I forhold til, at obduktionen, Pfizers egen litteratur og anden videnskabelig litteratur alle siger, at betændelsestilstand i hjernen (autoimmun encephalit) er en mulig bivirkning fra Pfizers Covid-19-vaccine, siger Ankenævnet:

”Der er i anken henvist til Pfizers rapport. Det er vores vurdering, at der i rapporten ikke er dokumentation for, at vaccinen har forårsaget sygdommen. At Michel Erik Fidelis Corbalan ikke havde andre lidelser, der kunne forårsage sygdommen eller dødsfaldet betyder ikke, at det herved kan konkluderes, at Pfizer BioNtech (COVID-19 vaccine) dermed må være årsagen hertil.”

Bemærkede du ordet ’dokumentation’ her?

Igen: Husk at være OBS på ordet ’sandsynliggøre’ i Michels historie.

Lukkede skodder

I næste historie taler Psst! med advokat Claes Hahn Balle og går mere i dybden i sagen om Michels død. Vi taler også med Michels storebror, Mike, og forhåbentligt også med Patienterstatningen, som snart modtager spørgsmål. Måske der dukker mere op undervejs.

Du vil høre en historie om myndighedernes lukkede skodder. Om en skjult agenda. Om et system, der slår knuder på sig selv for at beskytte Pfizers Covid-19-vaccine.

Altså samme mønster, som når myndighederne bruger de vaccineskadede som kastebold – som Psst! allerede har beskrevet. Konstant og overalt det samme mønster.

Læs også: De vaccineskadede danskeres åbne brev: Følelsen af svigt og forråelse

Og: Det åbne brev fra de vaccine-skadede: Nu har SST svaret

Og: Stabell Benn om SSTs svar: En hån mod patienterne

Og: Om journalisten bag Psst!

Erfar det selv

Alle i artikelserien ved, at det er sådan det er nu – ingen er overraskede.

Men at møde det i forbindelse med et familiemedlems, en klients, en vens, en kærestes alt for tidlige og dybt tragiske død – ansigt til ansigt – er grimt, rigtigt grimt. Og det gør de mennesker, der var tæt på Michel, vrede, rystede, forvirrede. Det kan være direkte livsødelæggende.

Du kan bidrage positivt, hvis du vil. Du kan dele Michels historie, sørge for at den bliver kendt. Kommentere på historierne. Tale om dem. Vise dem til vores medier, der skylder så mange svar. Så kan du også selv se dem lade som ingenting, tavse og altid enige. Erfar det selv.

Michels historie skal fortælles. Næste kapitel kommer snart.   

***

[email protected]k

Fotos: Privatfotos

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

PSST! Vi vil gerne tale med mennesker, der har de historier, som medierne ikke vil og tør beskæftige sig med. Hvad vil du fortælle? Skriv til [email protected]k

TIL FORSIDEN