Kategori: Topsektionsskabeloner

Foto: Depositphotos

Tags Chris Cuomo, Covid-19, Covid-19-vaccinen, Pfizer

Med henvisning til et “langvarigt kontraktbrud” samt fortsatte diskussioner i “god tro” mellem virksomhederne og Rumænien, bekræftede Pfizer i midten af januar 2024, at medicinalgiganten har truffet den ’vanskelige beslutning’ at sagsøge Rumænien.

Pfizer og BioNTech søger at holde Rumænien til sine forpligtelser for COVID-19-vaccinebestillinger afgivet af landets regering, bekræftede en Pfizer-talsmand via e-mail.

“Pfizer og BioNTech mener, at det er vigtigt, at alle parter respekterer deres kontraktlige forpligtelser i henhold til aftalen, der har faciliteret den vellykkede europæiske pandemiske reaktion,” sagde talsmanden og tilføjede, at Pfizer og BioNTech fortsætter med at støtte dette svar ved at levere vaccinedoser i overensstemmelse med tidligere indgået kontraktlig aftale.

Her finder du alle foreløbige kapitler i artikelserien:

Ursulas tavshed kap. 1 (del 2 af 2)

Ursulas tavshed kap. 3: Danmark ’nødt til’ kafkask overindkøb

Ursulas tavshed kap. 4: Pfizer vs. Polen

Ursulas tavshed kap. 5: New York Times vs. EU

Men i modsætning til fx Danmark, der i 2022 købte mindst 26,5 millioner doser Covid-19-vaccine, hvoraf vi ca. brugte en enkelt million doser, ruller Rumænien ikke bare om på ryggen og overdrager borgernes penge til Pfizer.

Specifikt nægter Rumænien at betale for omkring 28 millioner Covid-19-vaccine-doser til en værdi af omkring 550 millioner euro (ca. 4,1 mia. kr.), ifølge nyhedsmediet Romania-Insider. Rumæniens indbyggertal er omkring 19 millioner mennesker. Altså præcis samme mønster, som vi har belyst sker overalt i EU. Vaccinationsraterne er styrtdykket, men EU-landene er den dag i dag stadig bundet af kontrakten om at købe enorme antal doser, der koster mange milliarder euro.

Pfizer og BioNTech bekræftede ikke eksplicit størrelsen af ordren eller værdien af handlen.

Ligesom i Pfizers opgør mod henholdsvis Polen og Ungarn er baggrunden for dette nye retslige sammenstød den enorme aftale på 1,8 mia. doser Covid-19-vaccine, som EU-Kommissionen indgik med Pfizer i foråret 2021. Aftalen, der er omgærdet af så mystiske omstændigheder. Især udvekslingen af tekstbeskeder og samtalerne mellem Ursula Von der Leyen og Pfizers øverste, Albert Bourla, har rejst mange spørgsmål – og stort set dem alle står fortsat ubesvaret hen. Manglende gennemsigtighed, hemmelighedskræmmeri og mange ubesvarede spørgsmål er fortsat status i EU’s store Covid-19-vaccine-indkøbsaftale.

Fælles front med Polen

Rumæniens sundhedsminister, Alexandru Rafila, har i mellemtiden hævdet, at der ikke er noget juridisk grundlag for de bøder, der allerede er opkrævet, eftersom Rumænien nægtede at underskrive en ændring af sin oprindelige aftale med Pfizer-BioNTech, igen ifølge Romania-Insider.

Sundhedsministeren sagde også, at der ikke er noget juridisk grundlag for, at der kan kræves sanktioner i tilfælde af, at vaccinerne-leveringerne nægtes. Igen er argumentet, at Rumænien nægtede at underskrive en ændring af den oprindelige kontrakt.

“Vi forsøgte at tale med dem, vi havde utallige onlinemøder både med dem og med repræsentanter for Europa-Kommissionen, vi nåede ikke til enighed, og jeg modtog pr. post meddelelsen om denne stævning for retten i Bruxelles”, sagde sundhedsministeren ifølge News.ro.

Rumænien vil forsøge at koordinere et forsvar med Polen, som også har befundet sig – og fortsat befinder sig – i Pfizers sigtekorn.

I slutningen af 2023 indbragte Pfizer både Polen og Ungarn for retten på grund af lignende beskyldninger om kontraktbrud.

Mens den øvrige, altid enige, danske presse står skulder ved skulder og holder alle deres mikrofoner for en magthaver, som de har fået besked på at holde mikrofonen op foran munden for, holder Psst! selvfølgelig øje med denne og de andre sager, vi har beskrevet.

https://www.fiercepharma.com/pharma/after-row-hungary-and-poland-pfizer-sues-romania-over-missed-covid-vaccine-payments

Direkte kilder:

https://www.brecorder.com/news/40279597

https://www.romania-insider.com/pfizer-sues-romania-covid-vaccines-2024

https://www.politico.eu/article/5-things-to-know-about-ursula-von-der-leyens-pfizergate-court-cases

https://www.reuters.com/business/healthcare-pharmaceuticals/eu-silence-over-pfizer-covid-contract-talks-is-problem-that-wont-go-away-2023-03-01

Illustration: Mads Ortmann

De samme 10 spørgsmål: Lægemiddelstyrelsens svar

Tags Covid-19-vaccinen, pfizergate, Ursula Von der Leyen

Konceptet er enkelt: Vi stiller de præcist samme 10 spørgsmål på skrift til en række relevante aktører – de aktører, du kender fra Covid-19-dækningen/Covid-19-debatten. De samme 10 spørgsmål med mulighed for at uddybe hvert svar. Psst! kan ikke stille opfølgende spørgsmål. Svarene bliver ikke på nogen måde redigeret eller skåret i – bliver bragt i fuld længde.

De to foregående kapitler finder du her:

De samme 10 spørgsmål kap. 1

Det er Psst!s opfattelse, at det er vigtigt at få besvaret de enkle spørgsmål – som en slags finger i jorden: Hvor står vi lige nu? Hvad siger de forskellige relevante aktører om Covid-19-vaccinen her i maj 2024?

Vi kan allerede nu afsløre, at uenigheden om ‘facts’ om Covid-19-vaccinen er utroligt stor. Det får du allerede i dag en smagsprøve på – bare ved at sammenligne Frederik Schaltz-Buchholzers svar med Lægemiddelstyrelsens svar.

Spørgsmålene er blevet sendt til 16 af landets mest eksponerede/debatterede kapaciteter på forskellige felter. Eksperter, myndigheder, læger, kendte mennesker i forhold til Covid-19-debatten og/eller -dækningen.

Læs også: Mette: Hadtale ødelægger demokratiet

Videre til svarene.

Frederik Schaltz-Buchholzer, der er læge, PhD og adjunkt indenfor vaccineforskning på Klinisk Institut, Syddansk Universitet og Bandim Health Project, leverer svarene (privatfoto).

Spørgsmål og svar:

De 10 spørgsmål:

1: Er Covid-19-vaccinen sikker og effektiv?

Uddybning: Det bør nok specificeres hvilke(n) vacciner der spørges til, da der findes et utal af testede og godkendte vacciner. Som en overordnet betragtning mener jeg ikke, at de gængse vacciner (mRNA vacciner og adenovirusvacciner) blev undersøgt grundigt nok før de blev godkendt. Dette skyldes primært det kontroversielle valg producenterne tog, hvor kontrolgrupperne blev vaccineret efter få måneders follow-up. Af den grund er hverken sikkerhed eller effektivitet tilstrækkeligt belyst og der er ingen tvivl om, at der er blevet fremsat påstande om sikkerhed og effektivitet, som ikke kunne dokumenteres i de tilgængelige data.

2: I dag (april 2024) anbefaler Danmark gravide og alle over 65 år at blive vaccineret imod Covid-19. Flugter de anbefalinger efter din opfattelse med god videnskab?

Uddybning: Jeg er især meget imod anbefalingen om at vaccinere gravide, da der slet ikke er udført tilstrækkelige randomiserede studier i denne aldersgruppe. For >65-årige kunne der måske være en berettigelse, men jeg mangler randomiserede studier der viser at gentagne boostervaccinationer 1) beskytter mod COVID-19 (særligt alvorlig sygdom), 2) ikke er associeret med uforholdsmæssigt mange bivirkninger sammenlignet med den potentielt (formentlig begrænsede) gavnlige effekt, og heraf 3) overordnet har en gavnlig sundhedseffekt og 4) ikke har negative uspecifikke effekter.

3: I Danmark var 5-11-årige den yngste målgruppe, som vi anbefalede at blive vaccineret imod Covid-19. Fulgte vi videnskaben, da vi traf den beslutning?

Uddybning: Jeg var og er imod denne beslutning, da vi ikke havde dokumentation for, at vaccination af 5-11-årige (og heller ikke teenagere og unge voksne) havde gavn af at blive vaccineret. Og vi havde heller ikke dokumentation for at det ville bremse smitten.

4: I andre lande som fx USA og Canada vaccinerer man spædbørn fra 6 måneder mod Covid-19. Bør vi gøre det i Danmark/burde vi have gjort det i Danmark?

Uddybning: Nej.

5: Vurderer du, at produktsikkerheden omkring Covid-19-vaccinen har været/er god?

Uddybning: Jeg svarer her ift. mRNA vaccinerne. Flere issues er dukket op efter godkendelsen. Hjertebetændelse (myokarditis) rammer især unge drenge og mænd, som i øvrigt har meget lille/ingen gavn af at blive vaccineret. Derudover er jeg fortsat bekymret fordi vaccinernes uspecifikke effekter ikke blev undersøgt før godkendelse, og vi kender ikke deres langtidseffekter. I tillæg hertil er det nu etableret af flere uafhængige forskere, at der er en grad af DNA kontamination i vaccinerne, et problem der øjensynligt er blevet mindre med tiden. Nevertheless ved vi ikke hvad denne kontamination betyder på den lange bane.

6: Er det korrekt, at der er udeklareret indhold, som eksperter verden over anser for stærkt problematisk, i Covid-19-vaccinen?

Uddybning: Se ovenstående svar.

7: WHO (blandt andre) påstår, at Covid-19-vaccinen har reddet 20 millioner liv. Finder du det tal troværdigt/sandsynligt? Tillægsspørgsmål: Flugter tallet 20 millioner reddede liv med din opfattelse af Covid-19-vaccinens sikkerhedsprofil?

Uddybning: Jeg har ikke nærlæst litteraturen og det pågældende studie som dette tal baserer sig på, men jeg forstår at det beror på modellering der baserer sig på en række ret optimistiske antagelser, som forskerkolleger har stillet spørgsmålstegn ved.

8: Corona-vaccinen er fra officiel side i Danmark blevet kaldt for ’et mirakel’ (flere myndigheder og medier), ’et supervåben’ (alle myndigheder og medier), ’den sikreste vaccine nogensinde’ (Brostrøm) og ’vores tids svar på månelandingen’ (Senderovitz). Synes du de ord beskriver Covid-19-vaccinen godt?

Uddybning: Nej.

9: Vurderer du, at Danmark har taget sig godt af de mennesker, der har oplevet/oplever bivirkninger, alt fra svære til invaliderende, ved Covid-19-vaccinen?

Uddybning: Disse mennesker er blevet fuldstændig svigtet.

Uddybning: I starten fulgte man de publicerede studier og den entusiasme, som fulgte med. Jeg har selv pandemien igennem argumenteret for, at man skulle reservere vaccinerne til risikogrupper (>65 år og kronisk syge). Der hvor det virkelig begyndte at blive uvidenskabeligt var ifbm. vaccination af de yngre aldersgrupper og i særdeleshed de 5-11-årige (december 2021 – januar 2022), en udrulning man iværksatte trods af, at SSI havde et preprint klar før jul som indikerede, at vaccination af voksne kun var associeret med 55% beskyttelse mod smitte med omikronvarianten, i 1 måned!

Kejseren havde ikke noget tøj på, da hundredetusindevis af børn skulle vaccineres med en vaccine som myndighederne allerede vidste var de facto effektløs mod omicron hos voksne.

…

Psst! siger tak for besvarelserne til Frederik Schaltz-Buchholzer.

Foto: Depositphotos

Læs også: De samme 10 spørgsmål kap. 1

Tags Covid-19, Covid-19-vaccinen

Vi kan allerede nu afsløre, at uenigheden om ‘facts’ om Covid-19-vaccinen er utroligt stor. Så stor, at det umiddelbart er svært at begribe hvordan det kan lade sig gøre. Det får du allerede en smagsprøve på i næste kapitel, hvor Frederik Schaltz-Buchholzer, der er læge, PhD og adjunkt indenfor vaccineforskning på Klinisk Institut, Syddansk Universitet og Bandim Health Project, kommer med sine besvarelser.

Lægemiddelstyrelsen åbner nu besvarelserne.

Først skal vi uddybe, at Lægemiddelstyrelsen i forbindelse med deres besvarelser skriver således til Psst!:

“Du kan ikke citere én bestemt person for svarene, da spørgsmålene angår flere forskellige afdelinger i styrelsen. Derfor må du nøjes med at citere ”Lægemiddelstyrelsen”. Der er et par af spørgsmålene, som ligger uden for Lægemiddelstyrelsens ansvarsområde. Derfor har vi ikke forholdt os til dem.”

Og så videre til spørgsmålene og svarene:

Læs også: Twitter Files på dansk kap. 2: Sådan manipulerede Twitter Covid-debatten

Spørgsmål og svar

1: Er Covid-19-vaccinen sikker og effektiv?
Ja. Der findes omfattende dokumentation for, at vaccinerne er effektive og sikre. Vaccinerne er blevet anvendt til milliarder af mennesker over hele verden, og lægemiddelmyndighederne har overvåget sikkerheden, lige siden de blev udviklet og taget i brug.

Uddybning: Du kan finde masser af information i vores vaccinetema på hjemmesiden: Vacciner mod covid-19 (laegemiddelstyrelsen.dk). Herudover har vi løbende, siden pandemien brød ud, informeret via hjemmesiden, pressen og sociale medier om vaccinernes udvikling, godkendelse, effekt og bivirkninger. Du kan således også finde tidligere udsendte nyheder, ligesom Det Europæiske Lægemiddelagentur EMA har omfattende information på deres hjemmeside.

2: I dag (maj 2024) anbefaler Danmark gravide og alle over 65 år at blive vaccineret imod Covid-19. Flugter de anbefalinger efter din opfattelse med god videnskab?
Ja, vaccinerne er sikre både for ældre mennesker og for gravide. Ift. gravide, så har Det Europæiske Lægemiddelagentur lavet en gennemgang af studier med 65.000 gravide. Jf. gennemgangen (link herunder) så er der ikke fundet tegn på øget risiko for aborter eller komplikationer ved graviditeten hos mødre eller deres ufødte børn. I overvågningen af indberettede bivirkninger i Danmark er der heller ikke konstateret nogen sammenhæng mellem vaccinerne og spontane aborter. Vores bivirkningsovervågning viser heller ingen særlige risici for ældre over 65 år. Tværtimod har denne aldersgruppe haft den største risiko for at blive alvorligt syg af corona, hvorfor det er anbefalet at tilbyde revaccination til denne aldersgruppe.

Uddybning: COVID-19: latest safety data provide reassurance about use of mRNA vaccines during pregnancy | European Medicines Agency (europa.eu)

3: I Danmark var 5-11-årige den yngste målgruppe, som vi anbefalede at blive vaccineret imod Covid-19. Fulgte vi videnskaben, da vi traf den beslutning?
Ja, de vacciner, der er blevet anvendt til børn i Danmark, er testet i kliniske studier, som de pædiatriske eksperter hos EMA har været med til at kvalitetssikre.

Uddybning: Se mere information her: Spørgsmål og svar om vacciner til børn (laegemiddelstyrelsen.dk)

4: I andre lande som fx USA og Canada vaccinerer man spædbørn fra 6 måneder mod Covid-19. Bør vi gøre det i Danmark/burde vi have gjort det i Danmark? Dette spørgsmål ligger uden for Lægemiddelstyrelsens ressort, så det forholder vi os ikke til.

5: Vurderer du, at produktsikkerheden omkring Covid-19-vaccinen har været/er god?
Ja. Der har ikke været forskel på de krav, som er stillet til fremstilling af vaccinerne, og de krav, vi stiller til fremstilling af alle andre lægemidler.

6: Er det korrekt, at der er udeklareret indhold, som eksperter verden over anser for stærkt problematisk, i Covid-19-vaccinen?
Nej, det er ikke korrekt. Du kan finde mere information om vaccinernes indhold både i vores vaccinetema, på EMA-s hjemmeside og i vaccinernes produktinformation. Vaccinerne blev endvidere gransket grundigt i forbindelse med godkendelsesprocessen hos lægemiddelmyndighederne, før de fik deres markedsføringstilladelse.

mRNA-teknologien har været under udvikling i mange år, og i de seneste tyve år har verden været ramt af en lang række pandemier/epidemier. Derfor var man dels forberedt på, at vi en dag kunne blive ramt af en verdensomspændende pandemi, og forskerne/vaccineproducenterne var ikke på fuldstændig bar bund, da de skulle udvikle vacciner, som kunne bruges til at beskytte folk imod alvorlig sygdom og død forårsaget af corona. Set i det lys, er det fuldt forståeligt, at de daværende direktører fra sundhedsmyndighederne var meget begejstrede for, at det lykkedes at udvikle de meget effektive og sikre vacciner, netop da verden havde mest brug for dem.

Uddybning: Se evt. afsnittet om vaccineudvikling, hvor der er mere historik, i vores tema: Vacciner mod covid-19 (laegemiddelstyrelsen.dk)

9: Vurderer du, at Danmark har taget sig godt af de mennesker, der har oplevet/oplever bivirkninger, alt fra svære til invaliderende, ved Covid-19-vaccinen?
Lægemiddelstyrelsen overvåger indberetninger om formodede bivirkninger og reagerer, hvis der er mønstre i data, der kan være tegn på hidtil ukendte bivirkninger eller fx at en bivirkning forekommer med en anden frekvens end hidtil antaget. Vi har gjort en stor indsats for at informere om mulige bivirkninger ved vaccinerne, både de kendte og de bivirkninger, der er blevet fundet, efterhånden som vaccinerne blev taget i brug. Vi har løbende meldt ud om de indberettede bivirkninger (i de første år opdaterede vi bivirkningsoverblikket ugentligt), og vi har meldt ud via hjemmeside, presse og sociale medier, hver gang en mulig ny bivirkning har været undersøgt. På den måde har vi haft stort fokus på at give befolkningen retvisende og hele tiden opdateret information om bivirkninger og et oplyst grundlag for at træffe deres eget valg om vaccination. Det er imidlertid ikke Lægemiddelstyrelsen, der har den direkte patientkontakt, så vi kan ikke vurdere, om den enkelte patient føler, at de har fået den nødvendige hjælp, hvis vedkommende har haft behov for at søge læge.

10: Synes du det officielle Danmark har kommunikeret Covid-19-vaccinen på en nogenlunde virkelighedstro og objektiv måde til befolkningen? Tillægsspørgsmål: Har myndigheder i Danmark generelt ’fulgt videnskaben’ i forhold til Covid-19-vaccinen? Vi kan kun svare på Lægemiddelstyrelsen vegne og henviser her til de ovenstående svar. Lægemiddelmyndighederne i Danmark, EU og resten af verden har overvåget vaccinernes effekt og bivirkninger meget tæt, vi har fulgt med i nye studier/forskningsprojekter, der er blevet publiceret i anerkendte tidsskrifter, vi har arbejdet sammen med andre relevante myndigheder og eksperter fra fx universiteter og andre institutioner, så ja, vi har ’fulgt videnskaben’, hvilket også er, hvad vi gør i vores daglige arbejde i øvrigt, og vi har i samarbejde med andre relevante myndigheder i Danmark og EU haft stort fokus på at informere befolkningen om coronavacciner, coronabehandlingslægemidler og andre coronarelaterede emner inden for Lægemiddelstyrelsens ansvarsområde.

Psst! siger tak til Lægemiddelstyrelsen for besvarelsen.

Foto: Depositphotos

Tags Covid-19, Covid-19-vaccinen

New York Times sagsøgte i januar 2023 EU-kommissionen. New York Times hævder, at EU-Kommissionen har en juridisk forpligtelse til at frigive tekstbeskederne mellem EU-Kommissions-formand Ursula Von der Leyen og Pzifers øverste, Albert Bourla. Det var Ursula Von der Leyen selv, der gjorde New York Times opmærksom på tekstbeskederne mellem hende og Albert Bourla.

Efter EU-indkøbsaftalen om Covid-19-vacciner til hundreder af milliarder kroner stillede Ursula Von der Leyen således efterfølgende op til interview med New York Times. Her fortalte hun, at hun havde haft en usædvanlig rolle i forløbet. I artiklen, med titlen “How Europe Sealed a Pfizer Vaccine Deal With Texts and Calls”, citerer New York Times både Von der Leyen og Bourla for, at de sendte tekstbeskeder og ringede til hinanden i tiden op til kontrakten. I artiklen ser man Ursula Von der Leyen stå ved et stort vindue og kigge ud igennem det med et stålfast blik. Settingen i både billede og interview er, at Ursula Von der Leyen er sejrskvinden.

Her finder du alle foreløbige kapitler i artikelserien:

Ursulas tavshed kap. 1 (del 2 af 2)

Ursulas tavshed kap. 3: Danmark ’nødt til’ kafkask overindkøb

Ursulas tavshed kap. 4: Pfizer vs. Polen

Aftalen forpligtede EU-landene til at modtage helt abnorme mængder Covid-19-vaccine. Op mod 1,8 milliarder doser. Som fx Danmark betalte dyrt for især i 2022, men også lige siden. Det mønster går igen over hele EU. Hundreder af millioner Covid-19-vaccine-doser er blevet smidt ud/destrueret. EU svømmer i Covid-19-vacciner.

Det enorme spild og udgifterne på hundreder af milliarder af kroner rejser selvfølgelig spørgsmålet om, hvorfor Kommissionen forpligtede sig til så enorme mængder Covid-19-vaccine ganske uden hensyn til de pandemiske forhold. Men det spørgsmål ønsker hverken Ursula Von der Leyen eller EU-Kommissionen at besvare.

Kortvarig, flygtig karakter

New York Times’ argument er, at det er særdeles realistisk, at tekstbeskederne indeholder oplysninger om EU-blokkens aftaler om køb af Covid-19-doser for hundreder af milliarder kroner. Oplysninger, som formentlig kun Ursula Von der Leyen og Albert Bourla kender. Mediet Politico rapporterer, at Ursula Von der Leyen angiveligt har ’opnået’ en mængdefordyrelse på 25% pr. dose selvom aftalen gjaldt for op til 1,8 mia doser Covid-19-vaccine. Alligevel noget af en præstation.

Retssagen mellem New York Times og Pfizer fulgte en forespørgsel i januar 2022 fra den europæiske ombudsmand, Emily O’Reilly, som identificerede fejladministration i Kommissionens forsøg på oprindeligt at gendanne tekstbeskederne, efter en anmodning om offentlig adgang fra netzpolitik.org-journalisten Alexander Fanta. Ombudsmandens undersøgelse viste, at Kommissionen ikke eksplicit bad præsidentens personlige kontor om at lede efter tekstbeskeder.

Som svar hævdede EU’s værdi- og gennemsigtighedskommissær Věra Jourová, at tekstbeskederne kan være blevet slettet på grund af deres “kortvarige, flygtige karakter”. Kommissionen siger endvidere, at tekstbeskederne ikke falder ind under dens gennemsigtighedspligt og tilføjede, at beskederne slet ikke kan hentes. De er ’væk’.

Læs også: De samme 10 spørgsmål kap. 1

Alternativ kommunikation for at undgå afsløring

Det rejser også spørgsmålet om, hvorvidt kommissærernes tekstbeskeder er en del af officiel kommunikation, der skal opbevares og tilgås på samme måde som andre dokumenter. New York Times mener så, at når tekstbeskederne omhandler en handel til hundreder af milliarder af kroner, EU-borgernes penge, er det i den grad officiel kommunikation.

Ifølge Politico vil vi her før sommeren 2024 få et svar, hvor Europas højeste domstol skal tage stilling til retssagen af New York Times mod Europa-Kommissionen for ikke at give adgang til tekstbeskederne.

“Offentligheden bliver fortsat nægtet information om vilkårene for en af de største indkøbskontrakter i EU’s historie,” sagde Nicole Taylor, en talsmand for New York Times ifølge Politico. “Offentlige embedsmænd bør ikke være i stand til at undgå tilsyn ved at undlade at bevare information eller ved at bruge alternative kommunikationsformer for at undgå afsløring,” tilføjede hun.

Hvem ellers?

Sagen rejser selvfølgelig mange spørgsmål.

Får vi tekstbeskederne at se? Hvad skal der til for at vi får dem at se?

Hvordan vil sagen udspille sig politisk for Ursula Von der Leyen, der allerede har annonceret, at hun går efter 5 år mere som formand for EU-Kommissionen, der skal træde til efter Europa-Parlamentsvalget d. 9. juni 2024?

Når aftalens gennemsigtighed er komplet ikke-eksisterende, alt er tåget, skjult og fordækt, er det så ikke der, man bør være ekstra på vagt? Hvordan kan Ursula Von der Leyen være blevet så magtfuld, at alle vagthunde som journalister, EU-ombudsmanden, New York Times med flere bare lige bliver viftet af? Børstet væk.

Hvem holder styr på indkøbsaftalens hundredvis af milliarder af kroner? Der tales åbenlyst om korruption i forbindelse med indkøbsaftalen, så hvis alt er i orden, hvorfor så ikke lægge det frem?

Hvem – udover Pfizer – profiterede mest på indkøbsaftalen?

LÆS NÆSTE KAPITEL – KAP. 6 – LIGE HER

https://www.politico.eu/article/new-york-times-sue-european-union-ursula-von-der-leyen-pfizer-texts

Illustration: Mads Ortmann

Direkte kilder:

https://www.telegraph.co.uk/world-news/2023/02/14/ursula-von-der-leyen-sued-new-york-times-refusal-disclose-pfizer

https://euobserver.com/opinion/156793

https://www.politico.eu/article/5-things-to-know-about-ursula-von-der-leyens-pfizergate-court-cases

https://www.fiercepharma.com/pharma/new-york-times-sues-ec-over-failure-reveal-text-messages-pfizer-ceo-bourla

New York Times Suing for von der Leyen’s Pfizer Texts

https://www.reuters.com/business/healthcare-pharmaceuticals/eu-silence-over-pfizer-covid-contract-talks-is-problem-that-wont-go-away-2023-03-01

Læs også: De samme 10 spørgsmål kap. 1

Tags Pfizer, pfizergate, Ursula Von der Leyen

WHOs generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus beskylder fake news, løgne og konspirationsteorier for at ’sabotere’ WHOs pandemi-traktat.

”Vi kan ikke tillade, at denne historiske aftale, denne milepæl i global sundhed, bliver saboteret,” sagde han til mediernes åbne mikrofoner i januar 2024.

Læs: FOKUS: WHOs pandemi-traktat

Også danske medier har – især ved hjælp af allerede skrevne telegrammer fra Ritzau – været begejstrede for udsigten til en WHO pandemi-traktat. Ekstra Bladet, Berlingske og TV 2 er bare nogle af de medier, der via Ritzau fortalte, at det handler om ’en international aftale, der skal sikre, at verden er bedre rustet til at forebygge og reagere mere effektivt, næste gang en pandemi rammer.”

Bemærk ordet ’effektivt’. Næsten ærgerligt, at de ikke også lige sneg ordet ’sikkert’ ind.

Generaldirektør Tedros, her med nogen i øret, er vred på konspriationsteoretikerne og løgnerne.

Konspirationsteoretikerne bærer skylden

Meget tyder på, at WHO-traktaten er ved at udvikle sig i en meget blødere retning end der var lagt op til for bare et halvt år siden. Der har i løbet af det sidste år været flere historier om, at reelle forhandlinger, konkret fremdrift set fra WHOs synspunkt, simpelthen ikke sker.

Generaldirektør Tedros adresserede selv nogle af WHOs udfordringer tilbage i januar. Her gav han udtryk for, at pandemi-traktaten havde mistet momentum, at diskussionerne var blevet som en skyttegravskrig og at øvrige ydre omstændigheder, konspirationsteoretikerne og løgnerne, bar en stor del af skylden for det hele.

”En strøm af fake news, løgne og konspirationsteorier,” sagde Generaldirektør Tedros.

Og han advarede alle:

”Tiden er meget kort, og der er adskillige udfordringer, der skal løses. Dette risikerer at blive en misset mulighed, og det vil kommende generationer nok ikke tilgive os for,” sagde han.

Guardian var et af de medier, der holdt en tændt mikrofon op foran Generaldirektør Tedros’ mund, den historie kan du læse lige her

Generaldirektør Tedros sagde, at alle lande har brug for kapacitet til at håndtere et udbrud og understregede vigtigheden af, at alle lande har adgang til “tests, behandlinger og vacciner”.

Altid de vacciner.

Foto: Depositphotos

Tags Tedros, WHO

Det vil være synd at sige, at medier og myndigheder har prioriteret at oplyse om Verdenssundhedsorganisationens (WHO) pandemi-traktat.

Fx har DR, TV2 og Ekstra Bladet – bare tre eksempler på de altid enige medier – helt konkret ikke beskæftiget sig med det overhovedet. DR har ikke nævnt hverken pandemiaftale eller pandemitraktat med et ord. Berlingske, TV 2 og EB har, store og magtfulde som de er, snuppet et enkelt Ritzau-telegram fra maj 2023, som beskriver hvordan ” WHO-direktøren håber på historisk pandemiaftale”.

’Nyhedens’ tone beskrives fint ved følgende citat: ” Verdenssundhedsorganisationens medlemslande har indledt forhandlinger om en international aftale. Den skal sikre, at verden er bedre rustet til at forebygge og reagere mere effektivt, næste gang en pandemi rammer.”

Det opsummerer godt mediernes samlede oplysning om WHOs pandemi-traktat, som Danmark også står til at blive en del af.

WHOs mål har hele tiden været at aftalen skal være klar til at blive underskrevet ved den næste verdensforsamling fra 27. maj – 1. juni 2024. Altså lige om lidt.

Læs også: Velkommen til Psst!

En forbilledlig leder

Langt de fleste danskere har ikke den fjerneste anelse om, hvad WHO med generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus i spidsen pønser på. Intet om pandemi-traktat, intet om regeringens standpunkt. Præcis som både myndigheder og medier ønsker det.

Så nu vil Psst! sætte fokus på WHOs pandemi-traktat. Flere artikler på vej, og vi vil efter bedste evne holde øje med og belyse hvordan historien om pandemi-traktaten udvikler sig i løbet af den næste måneds tid.

Der er forskellige versioner om traktaten: Den ene har du allerede læst i det citat, som mange danske medier villigt genfortalte. Altså at WHO vil sikre, være et instrument for, at verden er bedre rustet til at forebygge og reagere mere effektivt, næste gang en pandemi rammer.

En anden vidt udbredt version er, at WHO fra start har brugt den planlagte pandemi-traktat til at søge mere magt og voldsomt mange flere penge.

WHOs, myndighedernes og mediernes fortælling er, at WHO har gjort en stor positiv forskel og været en forbilledlig leder i forhold til Covid-19. Den fortælling er mange mennesker, der ser WHO som en af de primære afsendere af løgn og bedrag i forbindelse med Covid-19, stærkt uenige i.

Det seneste udkast til den samlede aftale hedder A/INB/9/3 og er fra 13. marts 2024. Du kan se det lige her

WHOs pandemi-traktat forventes færdig og underskrevet senest 1. juni 2024 (Foto: Depositphotos)

Regeringen forhandler

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) gav 22. marts sit ministersvar til Pelle Dragstad (EL), der stillede ministeren følgende spørgsmål: Vil ministeren redegøre for regeringens rolle, engagement og prioriteter i de igangværende forhandlinger om en international pandemitraktat?

Sophie Løhde svarer blandt andet:

”Regeringen deltager i forhandlingerne og er repræsenteret ved Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Danmarks Faste Mission ved FN i Genève. EU-Kommissionen forhandler på vegne af EU med udgangspunkt i et forhandlingsdirektiv, som blev vedtaget i Rådet i foråret 2022.”

Læs hele Sofie Løhdes svar på Altinget her

Vigtigt for regeringen

Sophie Løhde lyder som WHO, når hun fortæller om hvad der er vigtigt for regeringen (hvad med Danmark?) i forhold til pandemi-traktaten.

”Regeringen lægger blandt andet vægt på, at en kommende pandemiaftale sikrer 1) et styrket fokus på forebyggelse af infektioner og udbrud, 2) en integreret One Health-tilgang i både forebyggelse og bekæmpelse af pandemier og antimikrobiel resistens, 3) international solidaritet og ligelig global adgang til medicinske modforanstaltninger, og 4) overensstemmelse og koordination med eksisterende internationale instrumenter og aftaler,” svarer Sophie Løhde, der senere i sit svar understreger vigtigheden af at ”et velfungerende patentsystem gør det attraktivt at forske i og udvikle vacciner og andre medicinske modforanstaltninger, hvormed virksomheder med den nødvendige kapacitet kan træde til og medvirke til, at vacciner bliver udviklet på kort tid.”

Altså: ’Virksomhederne med den nødvendige kapacitet’ – det er de tunge drenge. Pfizer for eksempel. Virksomheder som Pfizer og andre mastodonter skal have gode forhold – og de vacciner skal bare hurtigt afsted. Også i fremtiden.

Og mon ikke de her virksomheder, der i fremtiden meget hurtigt skal sende sikre og effektive vacciner ud, kan forhandle sig til lidt ansvarsfritagelse, hvis de nu er ekstra-hurtige? Der er præcedens.

[email protected]

I næste artikel med fokus på Pandemi-traktaten stiller Psst! fokus på Generaldirektør Tedros, der i januar 2024 offentligt gav udtryk for at være vred over, og også ked af, at mange mennesker, konspirationsteoretikere og spredere af misinformation ifølge Generaldirektør Tedros, udtrykte deres respektive grader af ubehag over WHO og WHOs pandemi-traktat.

Foto: Depositphotos

Læs også: Twitter Files på dansk kap. 2: Sådan manipulerede Twitter Covid-debatten

Tags Pandemi-traktaten, Tedros, WHO

Svarene er som de er – og bliver bragt som de er. Naturligvis helt frivilligt om man ønsker at uddybe. Svarene bliver ikke på nogen måde redigeret eller skåret i – bliver bragt i fuld længde. Skulle man fx ønske at fortælle journalisten hvor dumme de her spørgsmål er, er det naturligvis ok. Vi håber alle vil deltage. Og svare som de ønsker.

Spørgsmålene er stillet af et kritisk medie – et medie, der ikke forbinder Covid-19-vaccinen med et mirakel, det ved alle, der har fået spørgsmålene. Intet skjult der.

Få har svaret. Andre overvejer og vi håber, at de gerne vil deltage. Andre, heldigvis kun få pt, har meldt helt fra. Andre igen, de fleste, har ikke svaret på hverken primær mail eller opfølgning.

Vi bringer svarene løbende – første besvarelse er klar i løbet af ugen.

Spørgsmålene er:

1: Er Covid-19-vaccinen sikker og effektiv?

Uddybning:

2: I dag (april 2024) anbefaler Danmark gravide og alle over 65 år at blive vaccineret imod Covid-19. Flugter de anbefalinger efter din opfattelse med god videnskab?

Uddybning:

3: I Danmark var 5-11 årige den yngste målgruppe, som vi anbefalede at blive vaccineret imod Covid-19. Fulgte vi videnskaben, da vi traf den beslutning?

Uddybning:

4: I andre lande som fx USA og Canada vaccinerer man spædbørn fra 6 måneder mod Covid-19. Bør vi gøre det i Danmark/burde vi have gjort det i Danmark?

Uddybning:

5: Vurderer du, at produktsikkerheden omkring Covid-19-vaccinen har været/er god?

Uddybning:

6: Er det korrekt, at der er udeklareret indhold, som eksperter verden over anser for stærkt problematisk, i Covid-19-vaccinen?

Uddybning:

9: Vurderer du, at Danmark har taget sig godt af de mennesker, der har oplevet/oplever bivirkninger, alt fra svære til invaliderende, ved Covid-19-vaccinen?

Uddybning:

Foto: Depositphotos

Tags Covid-19, Covid-19-vaccinen

I november 2023 annoncerede Pfizer, at medicinalfirmaet havde sagsøgt Polen på grund af manglende betalinger for 60 millioner doser af COVID-19-vaccinen. Pfizer kræver op mod 9 milliarder kroner af Polen.

Baggrunden for det retslige sammenstød er den enorme aftale på 1,8 mia. doser Covid-19-vaccine, som EU-Kommissionen indgik med Pfizer i 2021. Aftalen, der er omgærdet af så mystiske omstændigheder. Især udvekslingen af hemmelige tekstbeskeder og telefonsamtalerne mellem Ursula Von der Leyen og Pfizers øverste, Albert Bourla, er betændt. Hemmelighedskræmmeriet og de mange ubesvarede spørgsmål er fortsat status.

”Pfizer og BioNTech søger at holde Polen til landets forpligtelser for COVID-19-vaccineordrer afgivet af den polske regering, som en del af kontrakten om at levere til EU, der blev underskrevet i maj 2021,” sagde en talsmand for Pfizer til det internationale medie Politico i november 2023 og tilføjede, at BioNTech tilslutter sig også sagen.

Her finder du alle foreløbige kapitler i artikelserien:

Ursulas tavshed kap. 2 (del 2 af 2)

Ursulas tavshed kap. 3: Danmark ’nødt til’ kafkask overindkøb

Ursulas mængdefordyrelse

I 2021 underskrev Kommissionen en ny kontrakt med Pfizer for op til 1,8 milliarder doser COVID-19-vaccine. Denne fælles købsaftale, som Kommissionen har forhandlet på vegne af EU-landene, forværrede blokkens tidligere aftale og ifølge Politico har EU angiveligt betalt op mod 25% i merpris pr. dosis, selvom altså bestillingen på op til 1,8 mia. doser ellers godt kunne tænkes at opfylde kravene for en mængderabat.

Aftalen binder lande til at købe doser, som de ikke har brug for. Det er der i forvejen mange beviser på – i Danmark er 2022 og de 26,5 mio. doser vi købte kun til det år et godt eksempel – og det kommer igen til udtryk i retssagen mellem Pfizer og Polen.

Ursula Von der Leyen afviser pure at diskutere den rolle, hun har spillet i forhandlingerne, der gik forud for aftalen. Og de hemmelige tekstbeskeder mellem Von der Leyen og Bourla forbliver missing in action.

For dyrt for Polen

I april 2022 meddelte den daværende polske sundhedsminister Adam Niedzielski, at landet var holdt op med at tage imod vaccineleverancer. Han hævdede, at Polen havde benyttet en force majeure-klausul i kontrakten med henvisning til økonomisk belastning forårsaget af Ukraine-krigen. Han forklarede også, at landet overhovedet ikke havde behov for den enorme mængde Covid-19-vacciner, som landet blev tvunget til at modtage. Han lod forstå, at aftalen kostede Polen alt for dyrt.

Kort tid efter fik Polen opbakning. En gruppe på ni andre lande, alle fra Øst- og Centraleuropa, klagede over, at de sad fast i kravet om at bruge penge på doser, de ikke havde brug for. Endda i en tid med heftig økonomisk turbulens. Landene pressede Kommissionen for at genåbne aftalen og rejste spørgsmålet gentagne gange på møder mellem EU’s sundhedsministre.

Da vaccinationsraterne faldt, begyndte lande uden for den central- og østeuropæiske gruppe at tilslutte sig opfordringen til en genforhandling. Snart efter fulgte et krav om større gennemsigtighed i de oprindelige forhandlinger mellem Pfizer og Kommissionen. “Hvad blev lovet? Vi vil rigtig gerne vide det,” sagde den belgiske ambassadør Pierre Cartuyvels i december 2022.

Læs også: Twitter Files på dansk – kapitel 1

9 milliarder kroner

I maj i år annoncerede Kommissionen en genforhandling af den eksisterende aftale. Det reducerede – med et uspecificeret beløb – antallet af udestående doser, mens leverancerne også ville være mere spredte ind i 2026. Polen nægtede dog at tilmelde sig den reviderede aftale.

Pfizers regning til Polen kan nå op på 1,2 milliarder euro (ca. 9 milliarder kroner) baseret på en pris på 19,50 euro pr. dosis som rapporteret af Financial Times (de nøjagtige detaljer i kontrakten forbliver hemmelige). Og for Pfizer er sagen et klart signal til ethvert land, der måtte ønske at slippe for at betale, hvad de skylder – altså hvad Pfizer mener, at landene skylder.

Siden Pfizer selv i november 2023 annoncerede, at de nu tager Polen i retten, har der i det store hele været stille om sagen.

Psst! holder naturligvis øje med sagen.

ILLUSTRATION: Mads Ortmann

I kapitel 5 kigger Psst! nærmere på opgøret mellem New York Times og EU-Kommissionen. DEN KAN DU LÆSE LIGE HER

https://www.politico.eu/article/pfizer-is-suing-poland-over-covid-vaccines-this-is-how-we-got-here

Direkte kilder:

https://www.bmj.com/content/383/bmj.p2810

https://www.romania-insider.com/romania-may-coordinate-defense-poland-hungary-pfizer-lawsuit-2024

https://www.brecorder.com/news/40279597

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38016715

https://www.pap.pl/en/news/poland-hopes-some-agreement-pfizer-over-undelivered-vaccines

Tags Covid-19-vaccinen, Pfizer, pfizergate, Ursula Von der Leyen

Fokus er EU’s store aftale om indkøb af 1,8 mia doser Covid-19-vaccine, der betød, at vi over hele EU har set et mønster om abnorme mængder Covid-19-vaccine til hvert land. Hundreder af millioner af doser Covid-19-vaccine er til overs. Affald.

Det er præcis de hyper-overdrevne mængder Covid-19-vaccine, som Pfizers retssager mod Polen, Ungarn og Rumænien handler om. Dem kommer vi også til i serien her.

Aftalen, der kom i stand efter udveksling af hemmelige tekstbeskeder mellem Ursula Von der Leyen og Pfizers øverste, Albert Bourla, har kostet EU-landene hundreder af milliarder kroner, og Danmark er selvfølgelig heller ikke gået fri af milliard-regningerne. Overdragelsen af danske skatteyderes penge til Pfizer.

Og hvem ellers?

Links til de øvrige historier i serien:

Ursulas tavshed kap. 1 (del 2 af 2)

Nu forstår vi

Danmark har betalt ekstreme beløb for Covid-19-vacciner, som Danmark på ingen måde havde brug for.

I 2022 ”forpligtede” Danmark sig ifølge Statens Serum Institut til at købe 22 millioner doser Covid-19-vacciner i 2022 til ca. 2,8 milliarder kroner. Indkøbet, eller ’forpligtelsen’, blev godkendt af Finansudvalget i april ’22.

Den handel gav ikke mening for professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, Jes Søgaard.

“Man har været klar over, at den her pandemi var ved at klinge af. Så er der altså ikke grund til at købe for 2,8 milliarder kroner ekstra vacciner. Det stod klart, at vi ikke får brug for 22 millioner vacciner. Det er jo mellem 3-4 stik per borger i Danmark. Det her er meget, meget dårligt købmandskab på skatteborgernes vegne,” sagde han til Radio4 i juni 2022, og tilføjede:

”Jeg forstår ikke, hvad der foregår, der hvor den her beslutning er blevet taget.”

Billedet er mere klart i dag efter mere viden om Ursula Von der Leyens hemmelige tekstbeskeds-aftale med Albert Bourla.

4,5 mio ’variantopdaterede’ doser

Bare et par måneder efter indkøbet af de 22 mio. doser til 2,8 mia. kr., annoncerede sundhedsminister Magnus Heunicke på endnu et corona-pressemøde, at nu havde Danmark købt yderligere 4,5 millioner doser ”variantopdaterede” doser. Bare sådan. Beløbet for det indkøb blev aldrig oplyst. De 4,5 millioner ”variantopdaterede” doser skulle i øvrigt kun bruges på danskere over 50 år.

I det samlede regnestykke lander vi altså i alt på mindst 26,5 millioner doser bare i 2022. Stykprisen pr. dose er udregnet til 120-130 kroner, så et Covid-19-vaccineindkøb for ca. 3,3 – 3,4 mia. kr. for Danmark alene i 2022. Det er uklart hvor mange doser, der rent faktisk er blevet brugt ud af de 26,5 mio. doser, men det synes meget usandsynligt, at Danmark skulle have brugt mere end en million doser.

Så lad os for eksemplets skyld sige, at vi brugte en million doser. Det giver Danmark 25,5 mio. doser i overskud. 25,5 millioner doser, som Danmark ikke havde brug for.

Regning: Over 3 milliarder kroner skulle der overdrages af skatteydernes penge. Kun i 2022.

Og husk: Vi ved ikke med sikkerhed, at 26,5 mio doser vaccine var det endelige antal i 2022. Vi ved kun, at det mindst var 26,5 millioner doser.

’Vi var nødt til det’

I et skriftligt svar anerkender Sundhedsministeriet, at “der er indkøbt flere vacciner, end der sandsynligvis var behov for”. Sundhedsministeriet indrømmer, at Danmark var ”nødt til at indgå forpligtelser til køb af Covid-19-vacciner”.

“Sundhedsministeriet har i forbindelse med håndteringen af Covid-19-vacciner været nødt til at indgå forpligtelser til køb af covid-19-vacciner, hvor der på tidspunktet for indgåelse af kontrakterne ikke har været fuldt overblik over epidemien og behovet for antallet af vacciner,” lød det i et skriftligt svar til Ritzau. Sundhedsministeriet tilføjede, at:

”Danmark er som udgangspunkt bundet af de EU-aftaler om indkøb af vacciner, som Danmark har tilsluttet sig.” Sundhedsministeriet ønskede efterfølgende ikke at uddybe svaret overfor de få medier, der søgte yderligere forklaring.

Spørgsmål

Psst! vil på baggrund af den information, vi har været igennem i løbet af de 3 første afsnit i kapitelserien meget gerne spørge alle, der kan bidrage med konkret viden, om sagen. Vi har konkrete spørgsmål:

Hvor kom tallet 26,5 millioner doser fra?
Hvordan kunne Finansudvalget i april ’22 godkende det indkøb?
Hvordan kunne alle partierne være på linje? Hvordan kunne det nogensinde gå igennem?
Hvad har spildte vacciner i alt kostet Danmark fra start til nu? Vi ved, at det er mange milliarder kroner – hvor mange milliarder?
Hvor mange doser Covid-19-vaccine har Danmark købt fra starten til april 2024? Det samlede antal.
Hvor står der præcist i den her indkøbsaftale, som der ofte refereres til, at Danmark skal købe (mindst) 26,5 mio. doser Covid-19-vaccine alene i 2022? Hvor kan vi SE det eller de tal sort på hvidt?
Hvor meget er der i alt blevet købt Covid-19-vacciner for i EU? Fra start til nu.
Hvor mange doser Covid-19-vaccine har Danmark købt specifikt til 2024, hvor vi pr. april 2024 fortsat anbefaler gravide og alle over 65 år at blive vaccineret mod Omikron.
Er en aftale af den her enorme størrelse sikret grundigt og holdt minutiøst regnskab med, så alle mistanker om fx korruption ’sikkert og effektivt’ kan slås ned? Hvor ser vi det henne?

Vi har flere spørgsmål endnu. Nu er de stillet her. De vil også blive stillet direkte så snart vi har chancen.

Ursula Von der Leyen er sandsynligvis få måneder væk fra at sætte sig til rette til yderligere 5 år som EU-kommissionsformand (foto: Depositphotos)

Begejstrede medier

En spøjs krølle på historien er, at flere danske medier overraskende nok var kritiske overfor det indkøb af 22 mio. doser Covid-19-vaccine til 2,8 mia. kr., der blev annonceret i juni måned. Da Magnus Heunicke så i starten af september, små 3 måneder senere, annoncerede indkøbet af de 4,5 mio. ”variantopdaterede” doser kun til borgere over 50 år, var kritikken af overindkøb forstummet. Flere af medierne lavede endda en 180 graders vending. DR, TV 2, BT, Berlingske m.fl. genfortalte begejstret om de 4,5 millioner yderligere corona-vaccine. 4,5 millioner ekstra doser supervåben.

Læs også: Velkommen til Psst!

Psst!s kommentar

Medierne klappede begejstret, mens 2022-kuppet stod på. Mindst 3 milliarder kroner blev listet ud af bagdøren – til Pfizer og …? Hvem ellers? Hvem har profiteret udover Pfizer? Vi bør hele tiden huske det spørgsmål: Og hvem ellers?

Kuppet står på endnu, du må bare ikke høre om det.

Hvorfor, spørger du?

Det er på grund af betingelser, som ikke er specificeret nogen steder. Ingen kan svare på noget, ingen kender til tallene. Ingen ved hvorfor Finansudvalget godkendte det indkøb, selvom regnestykket i sig selv skriger ’STOP! Røveri! Stop tyven!’ Samtlige partier på linje. Ingen ved hvorfor vi købte nok vacciner til, at alle danskere, der rent faktisk kunne eller ville modtage stikket, kunne blive vaccineret mod Corona ca. 10 gange. På et år. Ingen medier synes, at det er en historie. Ingen kender noget til det.

Sådan er det på magisk vis med aftalen, der blev indgået af Ursula Von der Leyen og Pfizers øverste chef, Albert Bourla, via hemmelige tekstbeskeder og hemmelige telefonopkald. Intet står nogle steder, men sådan er det.

Vi vil have svar. Vi skal ikke høre flere historier om, at Danmark skal spare dyner og måltider væk på danske sygehuse, samtidigt med at vi frivilligt overdrager rigdom til korrupte slyngelforetagender.

Illustration: Mads Ortmann

I fjerde kapitel går vi til retssagerne. Hvad handler de om? Hvorfor sker de? Hvad er på spil?

Som fx Pfizer vs. Polen. Pfizer søger betaling for 60 millioner doser Covid-19-vaccine af Polens ca. 37 millioner indbyggere. Pfizer vil have op mod 9 milliarder kroner. Polen afviser kravet og kræver gennemsigtighed om indkøbsaftalen mellem EU og Pfizer.

DU KAN LÆSE 4. KAPITEL LIGE HER