Få dage til obligatorisk Bovaer. Så skal de køer, der laver din mælk, have det kemiske tilsætningsstof Bovaer i foderet.
Den aktive ingrediens i Bovaer er 3-nitrooxypropanol (3-NOP), et syntetisk molekyle, der hæmmer et enzym, som er afgørende for metanproduktionen i koens vom. Det vil gøre klimaet godt, ifølge alle myndigheder, ministre, formænd og statsstøttede medier.
Lørdag den 14. december 2024 stemplede DR som det sidste store statsstøttede medie i Danmark ind i oplysningen af danskerne om det kemiske tilsætningsstof Bovaer, der præsenteres for forbrugerne som et sikkert og effektivt middel, der reducerer metan-udledning fra køer.
Lige om lidt – fra 1. januar 2025 – får de køer, der laver din mælk, din fløde, dit smør og masser af andre produkter, Bovaer.
Det kemiske fodertilsætningsstof Bovaer er i praksis blevet gjort obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark med over 50 malkekøer fra den 1. januar 2025. Danmark er det første land i verden, der har gjort brugen af Bovaer obligatorisk. Landmændene skal vælge mellem to metoder: enten bruge Bovaer eller tilsætte fedt til foderet. Formålet med de krav er at sikre reduktion i metan-udledning. Næsten ingen har valgt løsningen med fedt, det bliver Bovaer hele vejen rundt.
Psst! har i efterhånden mange historier dækket Bovaer-sagen og ikke mindst mediernes rødglødende myndigheds- og virksomhedssymbiotiske dækning af historien. Mediernes udskammende, finger-pegende, hånlige, aggressive, myndighedsleflende, Arla-pleasende og forbruger-foragtende dækning er rigt dokumenteret.
DRs dækning af Bovaer i radioprogrammet “Tiden” er en historie i sig selv.
Du får et overblik over alle historierne lige her (de ældste står først):
1: Bovaer – sikkert og effektivt?
2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar
3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”
4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler
5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”
“Tidens tre vigtigste nyhedshistorier på 15 minutter”
“Bliv klar til dagen med tidens tre vigtigste nyhedshistorier på 15 minutter.”
Sådan præsenterer DR deres radioprogram “Tiden”.
DR har indtil videre (i to meget ensidige og dårlige historier, red.) ‘oplyst’ danskerne om følgende i forhold til Bovaer:
1: Der er ingen grund til bekymring.
2: Bovaer er et sikkert og effektivt vidundermiddel, der er fantastisk for klimaet.
3: “Det er et rigtig, rigtig, rigtig, rigtig vigtigt skridt på vejen mod en mere klimaeffektiv mælkeproduktion.” Og nej, Psst! er ikke begyndt at tale børnesprog, det er et citat af Ida Storm, der er Landbrug og Fødevarers sektordirektør for kvæg.
DRs nyheder er rigtig, rigtig, rigtig, rigtig, rigtig (kampen om at bruge ordet ‘rigtig’ flest gange er hermed i gang, modstanderen er Ida Storm) skandaløse.
De skråsikre påstande piller “Tiden” ikke ved, lad os afsløre det med det samme.
Ingen medier har dækket Bovaer ringere end DR, og det er efterhånden reglen. Et godt eksempel er urolighederne i Storbritannien. Og naturligvis ‘corona’, hvor DR dog er i et nådesløst tæt opløb med samtlige andre danske medier. Ikke mindst Ekstra Bladet, der ville tvangsvaccinere alle danskere.
Siden DR stak af fra X og også sørger for at slette ethvert pip, der bare lugter af kritik, på Facebook, er DR kun vandret evigt længere ind i Osteklokkens lydisolerede, bizarre landskab.
Nu kan DR ikke engang kende forskel på ‘ekspert’ og ‘part’ længere. Det er ellers noget af det første, man lærer på journalisthøjskolen.
Det skal vi kigge på nu.
En sund skepsis
“Tiden” har en ekspert i studiet, og han hedder Peter Lund, professor ved Aarhus Universitet.
Han er DRs eneste kilde i det cirka 7 minutter lange indslag.
Lad os se på, hvordan DR præsenterer emnet til lytterne, der naturligvis forventer fair og afbalancerede nyheder, der overholder DRs public service-forpligtelser.
“I udlandet har en konspiration spredt sig på sociale medier, men også herhjemme har organisationer rejst flaget, når det kommer til om alle langtidseffekterne er kendte. Så er det ikke godt at have en sund skepsis overfor nye kemiske vidundermidler i fødevareproduktionen. Det spørger jeg Peter Lund om.”
Og lad os så få eksperten Peter Lund på banen, så DR langt om længe kan give udtryk for “en sund skepsis overfor nye kemiske vidundermidler i fødevareproduktionen”.
Ja, det synes jeg
Men før vi hører fra Peter Lund siger DR, at:
“Peter, vi må jo også hellere få dig deklareret ordentligt, for du har arbejdet med Bovaer i årevis. Du har både arbejdet sammen med regeringen og med Arla. Er det rigtigt?”
Og her kommer eksperten så på banen:
“Ja, og jeg har også arbejdet sammen med DSM, som er firmaet, der laver Bovaer,” siger Peter Lund.
DR bider sig fast:
“Men er du så den rigtige at tale med, når vi skal kigge lidt kritisk på, om der er noget farligt ved det her produkt?”
Eksperten, der er det, som man lærer på journalisthøjskolen lærer, er en ‘part’ og naturligvis ikke en ‘ekspert’, svarer:
“Ja, det synes jeg.”
Kort efter lyder Peter Lund fuldstændigt ligesom samtlige danske medier, når han svarer på spørgsmålet om han har set nogle af de videoer, hvor vrede forbrugere hælder Arlas mælk ud i vasken.
“Ja, jeg har set nogle af de videoer, og jeg har også set nogle hashtags, hvor Bill Gates er i spil, og corona er i spil. Det er jo helt vildt. Det er i hvert fald ikke noget, man kan sige bare er i nærheden af at være faktabaseret,” siger Peter Lund, mens både DRs journalist, Adrian Busk, og parten Peter Lund muntrer sig over konspirationsteorierne.
Skal vi lige genopfriske, hvad man lærer om kildetyper på journalisthøjskolens første semester?
Der findes normalt 3 typer kilder:
Ekspertkilde:
En ekspertkilde kan fx være en læge, professor, biolog, advokat osv. som er eksperter på forskellige fagområder. Ekspertkilder er gode til at give artiklen troværdighed, da eksperter er fagligt dygtige til det område, de udtaler sig om.
Erfaringskilde:
En erfaringskilde er en person, som har oplevet fx det skibsforlis (apropos medierne, red.), som artiklen handler om. Kilden kan så dele sine oplevelser og erfaringer med journalisten om dette.
Partskilde:
En partskilde er en person som har interesse i det, som nyheden handler om. Det kan fx være en professor, der tjener penge på at samarbejde med regeringen, Arla og firmaet, der laver Bovaer.
Læs også: Manipulation og udeladelser gennemsyrer mediernes dækning af optøjerne i Storbritannien
Det, vi udelader
Hverken Peter Lund eller DR selv kommer i løbet af part-interviewet ind på, at Bovaer for langt de fleste bekymrede og vrede forbrugeres vedkommende overhovedet ikke handler om Bill Gates og/eller corona. Heller ikke selvom samtlige danske medier vælger at fokusere på det hjørne, hvor ‘tosserne’ bor, fremfor den helt oplagte sandhed, som samtlige danske medier i mageløs symbiose udelader:
Bovaer og diskussionen om Bovaer handler fuldstændigt vildt dominerende om, at det ifølge tusinder og atter tusinder er fuldstændigt skørt, at ændre køers fordøjelse medicinsk på grund af diffuse forventninger, om at køerne så udleder 8 procent mindre metan.
At forbrugerne ikke stoler på myndigheders, virksomheders og mediers garantier om”sikkert og effektivt”.
At det skulle ændre så meget som et mikrogram af et usynligt støvkorn på klimaet.
At der er en klar og tydelig dagsorden, som folk ser på lang afstand. Og den dagsorden bliver kun mere tydelig af, at ikke ét medie er gået ind i hvad 3-NOP (kemikaliet 3-nitrooxypropanol) helt konkret er. Ikke ét medie fortæller dig, at 3-NOP skal håndteres med godt sikkerhedsudstyr. Og at det er et kemikalie, som man ikke kender langtidseffekterne af i køernes foder. At det er noget giftigt stads.
Det er oplysninger, som danske forbrugere, danske borgere, har krav på fra medierne. Naturligvis.
Du kan lytte til DRs “Tiden” her.
Indslaget om Bovaer starter på tidskode 9:02 og varer til programmet er slut. Cirka 7 minutter.
Foto: Depositphotos.com
