header-logo-pos

Kategori: Uncategorized

“Det er kommet som et chok for mig, at der er så meget had og vold fra venstrefløjen. Jeg troede altid, at Demokraterne skulle være partiet for empati og omsorg, men alligevel brænder de biler af, kaster brandbomber mod forhandlere, skyder mod forretninger og smadrer Teslaer.”

Sådan sagde Elon Musk på Fox News i går (19. marts) efter den seneste tids bølge af angreb rettet mod Tesla i USA. I går blev et nyt voldsomt angreb med brandbomber rettet mod en forhandler i Las Vegas, hvilket betød, at mange Teslaer brændte ned.

Musk fortsatte:

“Tesla er en fredelig virksomhed, vi har aldrig gjort noget skadeligt. Jeg har aldrig gjort noget skadeligt – jeg har kun gjort produktive ting. Jeg tror, vi har at gøre med en forstyrret mental tilstand her (I think we have a deranged mental illness thing going on here, red.), for det giver slet ingen mening. Jeg tror også, at der er større kræfter i spil. Jeg ved ikke, hvem der finansierer og koordinerer dette, men det er vanvittigt – jeg har aldrig set noget lignende.” 

Du kan se et indslag om det voldsomme angreb i Las Vegas på CBS News (samme netværk, der har ’60 Minutes’, red.) her.

Screenshot fra CBS News’ indslag om angrebet på Tesla-forhandleren i Las Vegas. Se alle de flotte biler brænde ned (screenshot: CBS).

Læs også: Fortørnede danske medier: Elon Musks tone er meget grov!

Nul point for redningsmission i rummet

Paradoksalt nok havde Elon Musks SpaceX lige hentet de to strandede astronauter, der har siddet på rumstationen i 9 måneder i stedet for de planlagte 9 dage, sikkert hjem. Og han burde derfor stå på tv og tale om den utrolige præstation, det er.

Men redningsmissioner i rummet er åbenbart ikke, hvad redningsmissioner i rummet har været. Ikke meget at hente der.

Elon Musk er hadet, foragtet og dæmoniseret så intenst, at det trodser enhver fatteevne.

Eller … almindelige menneskers fatteevne i hvert fald. 

10 måneder efter vi gik i luften åbnede Psst! for bidrag. Læs om fremtiden for Psst! lige her

De elsker ild

Flere Tesla-lokationer er blevet mål for hærværk og voldelige angreb. I Las Vegas blev flere Tesla-køretøjer sat i brand uden for et servicecenter, hvor ordet “resist” (modstå/gør modstand, red.) var malet på bygningens facade. Gerningsmændene anvendte molotovcocktails og skydevåben under angrebet.

I Salem, Oregon, blev en 41-årig mand anholdt efter at have kastet en molotovcocktail mod en Tesla-forhandler og senere skudt mod bygningen.

Anklagemyndigheden i Colorado sigtede sidste måned en kvinde for angreb på Tesla-forhandlere, herunder kast med molotovcocktails mod biler og graffiti med ordene “Nazi-biler” på en bygning.

Føderale agenter i South Carolina arresterede i sidste uge en mand, der satte ild til Tesla-ladestationer nær Charleston. En agent fra Bureau of Alcohol, Tobacco, Firearms and Explosives skrev i en erklæring, at myndighederne fandt regeringskritiske skrifter og dokumenter om Ministeriet for Effektiv Regering (DOGE) i hans soveværelse og pung.

Og der er mange flere eksempler.

De meget vrede og somme tider voldelige ekstremister er blevet enige om, at ordet “swasticars” er et godt ord. Swasticars henviser til ordet swastika, der betyder hagekors. Altså er swasticars en reference til, at Elon Musk skulle være nazist, Hitler-tilhænger eller noget tredje i samme bizarre ramme.

Indsæt selv yderligere nonsens. 

Læs også: Martins historie: Danmark vendte os ryggen

Mediernes rolle

“Dette niveau af vold er sindssygt og dybt forkert,” skrev Musk tirsdag på X, hvor han delte en video af brændende Teslaer i Las Vegas. “Tesla producerer blot elbiler og har ikke gjort noget for at fortjene disse onde angreb.”

Så hvorfor sker det? Hvorfor bliver Tesla så koordineret og uhyggeligt angrebet af mennesker, hvis had og vrede er så enorm, at de vil ty til brandbomber, kugler og ødelæggelse?

Svaret på det spørgsmål består måske nok af flere elementer på én gang, men en helt central del af forklaringen er medierne. Medierne indgår som en grundlæggende og uomgængelig komponent i samtlige seriøse forklaringer og delsvar, uanset hvordan de ellers er sammensat, for medierne former virkeligheden.

Engang var de bedre til bare at formidle den, men det var dengang.

Så mange løgne. Så meget had. Så meget manipulation. Så mange udeladelser. Konstant og hele tiden – hver eneste dag.

Vi så under “Corona”, hvad den slags “dækning” gør ved nogle mennesker.

Og også så meget bevidst, ondskabsfuld fordrejning. Som for eksempel da Elon Musk i et øjebliks entusiasme lavede sin akavede og uheldige bevægelse, der lignede en nazi-hilsen.

Medierne JUMPEDE på den. Kæmpe sag. I dage og uger fortsatte medierne med at spekulere i, om Elon Musk afsluttede sine bemærkninger med en romersk hilsen, en fascistisk hilsen, der oftest forbindes med Nazityskland, hvor hilsenen blev udført sammen med bemærkningen Heil Hitler.

Lige der har du den primære forklaring på “swasticar”-fænomenet, og at Elon Musk igen og igen associeres med nazismen/Hitler.

Utroligt ulækkert. 

Læs også: Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

Psst! efterlyser Tesla-hærværksudøver

Også danske Tesla-ejere har fået den meget ubehagelige overraskelse, som det er at se sin bil vandaliseret. I Dragør fik Tesla-ejere spraymalet “Proud Swasticar Owner” og nazistiske symboler på fortovet foran deres hjem.

I Aarhus var en Tesla blevet ridset over det hele og havde fået slag med genstande og fået ødelagt sidespejle. Altså en grundig gang tæsk til den Tesla.

Begået af en person, der er fuldstændigt ude af stand til at styre sin vredes-hypnose, der er blevet masseret ind i hjernen af især medierne.

Der er flere eksempler på danske Tesla-ejere, der har fået malet graffiti på deres bil.

Psst! har på X forgæves forsøgt at få en hærværksudøver i tale, for Psst! ville gerne stille ham/hende nogle helt konkrete spørgsmål. Så nu prøver vi også lige at række ud her.

Spørgsmål nummer 1 er: Hvorfor gør du det?

Og så tager vi den derfra. 

Så skal vi lige tage den igen?

Hvis du læser dette, og for nyligt har begået hærværk mod en Tesla, vil Psst! gerne tale med dig. Skriv til mailadressen i bunden af artiklen. 

Læs også: USAID: Fra det amerikanske folk til … (SAMLET)

Dan dit eget overblik

Psst! har i løbet af arbejdet med denne artikel (blandt andet) været forbi følgende artikler:

Udenlandske historier:

NBC News – “Tesla facilities face wave of attacks as Elon Musk delves into politics” 

Udgivet 12. marts 2025. Beskriver en række angreb på Tesla-forhandlere og biler, inklusive en kvinde i Colorado, der angiveligt kastede en molotovcocktail mod en Cybertruck, og gentagne hærværksepisoder i Oregon. Artiklen forbinder angrebene med Musks rolle i Trumps administration. 

Link: https://www.nbcnews.com/news/us-news/tesla-facilities-face-wave-attacks-elon-musk-delves-politics-rcna142947

CBS News – “Molotov cocktails, arson and graffiti: Tesla facilities attacked in wake of Elon Musk’s role in the White House” 

Udgivet 12. marts 2025. Dækker voldelige hændelser som skud mod en Tesla-forhandler i Portland, Oregon, og en “Tesla Takedown”-protest i New York med over 350 deltagere, hvor seks blev arresteret. 

Link: https://www.cbsnews.com/news/tesla-facilities-attacked-elon-musk-white-house-role/

ABC News – “Tesla vehicles vandalized across US since Elon Musk began White House role” 

Udgivet 13. marts 2025. Rapporterer om gentagne angreb, inklusive en hændelse i Oregon, hvor over et dusin skud blev affyret mod en Tesla-forhandler, og en i South Carolina, hvor en laderstation blev ramt af molotovcocktails og graffiti. 

Link: https://abcnews.go.com/US/tesla-vehicles-vandalized-us-elon-musk-began-white/story?id=108947321

CNN Business – “Police reporting acts of vandalism against Tesla facilities as anger against Musk mounts” 

Udgivet 10. marts 2025. Detaljerer angreb på laderstationer nær Boston og skud mod en forhandler i Portland, og nævner en specifik sag i Colorado, hvor Lucy Grace Nelson står tiltalt for gentagne hærværkshandlinger. 

Link: https://www.cnn.com/2025/03/10/business/tesla-vandalism-attacks-elon-musk

Associated Press (AP) – “Violent attacks on Tesla dealerships spike as Musk takes prominent role in Trump White House” 

Udgivet 19. marts 2025. Beskriver en stigning i angreb, herunder forbrændte Tesla-biler i Seattle og Berlin samt en specifik hændelse i Las Vegas, hvor fem biler blev beskadiget i et målrettet angreb. 

Link: https://apnews.com/article/tesla-dealerships-violent-attacks-musk-trump-white-house

Forbes – “Surge In Tesla Protests: 5 Teslas Damaged In ‘Targeted Attack’ In Las Vegas” 

Udgivet 12. marts 2025. Fokuserer på et angreb i Las Vegas, hvor en person satte ild til biler og affyrede skud, samt nævner lignende hændelser i Kansas City og South Carolina. 

Link: https://www.forbes.com/sites/tylerroush/2025/03/12/surge-in-tesla-protests-5-teslas-damaged-in-targeted-attack-in-las-vegas/

Danske historier:

Politiken – “»Det er chikane og udskamning af enkelte borgere«: Tesla-ejere i Dragør fik en ubehagelig hilsen” 

Udgivet 6. marts 2025. Beskriver hærværk i Dragør, hvor Tesla-ejere fik spraymalet “Proud Swasticar Owner” og nazistiske symboler på fortovet foran deres hjem. 

Ekstra Bladet – “Tesla-ejere i Dragør udsat for hærværk” 

Udgivet 6. marts 2025. Dækker samme hærværk i Dragør med fokus på nazi-referencer.

TV 2 Østjylland – “Tesla udsat for hærværk – det taler muligvis ind i en ny tendens” 

Udgivet 10. marts 2025 .Omhandler en Tesla i Aarhus, der blev ridset og fik smadret ruder, med spekulation om et muligt hadangreb. 

BT – “Tesla-ejer udsat for hærværk” 

Udgivet 5. marts 2025. Fortæller om en Tesla-ejer i Storkøbenhavn, der fandt “Proud Swasticar Owner” spraymalet foran sit hjem. 

TV 2 – “Tesla-ejere udsat for hærværk – forsikringsselskab maner til ro” 

Udgivet 10. marts 2025. Dækker hærværk i Aarhus og sætter det i perspektiv med lignende episoder i Danmark og udlandet.  

***

Du må slå overskrifterne på de danske historier op på din foretrukne søgemaskine, for hvis Psst! viser så meget som et lille thumbnail-billede i et link til andre danske medier, bliver vi mødt af krav på flere tusinde kroner for “brud på billedrettigheder”.

***

[email protected]

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Få dage til obligatorisk Bovaer. Så skal de køer, der laver din mælk, have det kemiske tilsætningsstof Bovaer i foderet.

Den aktive ingrediens i Bovaer er 3-nitrooxypropanol (3-NOP), et syntetisk molekyle, der hæmmer et enzym, som er afgørende for metanproduktionen i koens vom. Det vil gøre klimaet godt, ifølge alle myndigheder, ministre, formænd og statsstøttede medier.

Lørdag den 14. december 2024 stemplede DR som det sidste store statsstøttede medie i Danmark ind i oplysningen af danskerne om det kemiske tilsætningsstof Bovaer, der præsenteres for forbrugerne som et sikkert og effektivt middel, der reducerer metan-udledning fra køer.

Lige om lidt – fra 1. januar 2025 – får de køer, der laver din mælk, din fløde, dit smør og masser af andre produkter, Bovaer.

Det kemiske fodertilsætningsstof Bovaer er i praksis blevet gjort obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark med over 50 malkekøer fra den 1. januar 2025. Danmark er det første land i verden, der har gjort brugen af Bovaer obligatorisk. Landmændene skal vælge mellem to metoder: enten bruge Bovaer eller tilsætte fedt til foderet. Formålet med de krav er at sikre reduktion i metan-udledning. Næsten ingen har valgt løsningen med fedt, det bliver Bovaer hele vejen rundt.

Psst! har i efterhånden mange historier dækket Bovaer-sagen og ikke mindst mediernes rødglødende myndigheds- og virksomhedssymbiotiske dækning af historien. Mediernes udskammende, finger-pegende, hånlige, aggressive, myndighedsleflende, Arla-pleasende og forbruger-foragtende dækning er rigt dokumenteret.

DRs dækning af Bovaer i radioprogrammet “Tiden” er en historie i sig selv.

Du får et overblik over alle historierne lige her (de ældste står først):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

“Tidens tre vigtigste nyhedshistorier på 15 minutter”

“Bliv klar til dagen med tidens tre vigtigste nyhedshistorier på 15 minutter.”

Sådan præsenterer DR deres radioprogram “Tiden”.

DR har indtil videre (i to meget ensidige og dårlige historier, red.) ‘oplyst’ danskerne om følgende i forhold til Bovaer:

1: Der er ingen grund til bekymring.

2: Bovaer er et sikkert og effektivt vidundermiddel, der er fantastisk for klimaet.

3: “Det er et rigtig, rigtig, rigtig, rigtig vigtigt skridt på vejen mod en mere klimaeffektiv mælkeproduktion.” Og nej, Psst! er ikke begyndt at tale børnesprog, det er et citat af Ida Storm, der er Landbrug og Fødevarers sektordirektør for kvæg.

DRs nyheder er rigtig, rigtig, rigtig, rigtig, rigtig (kampen om at bruge ordet ‘rigtig’ flest gange er hermed i gang, modstanderen er Ida Storm) skandaløse.

De skråsikre påstande piller “Tiden” ikke ved, lad os afsløre det med det samme.

Ingen medier har dækket Bovaer ringere end DR, og det er efterhånden reglen. Et godt eksempel er urolighederne i Storbritannien. Og naturligvis ‘corona’, hvor DR dog er i et nådesløst tæt opløb med samtlige andre danske medier. Ikke mindst Ekstra Bladet, der ville tvangsvaccinere alle danskere.

Siden DR stak af fra X og også sørger for at slette ethvert pip, der bare lugter af kritik, på Facebook, er DR kun vandret evigt længere ind i Osteklokkens lydisolerede, bizarre landskab.

Nu kan DR ikke engang kende forskel på ‘ekspert’ og ‘part’ længere. Det er ellers noget af det første, man lærer på journalisthøjskolen.

Det skal vi kigge på nu.

En sund skepsis

“Tiden” har en ekspert i studiet, og han hedder Peter Lund, professor ved Aarhus Universitet.

Han er DRs eneste kilde i det cirka 7 minutter lange indslag.

Lad os se på, hvordan DR præsenterer emnet til lytterne, der naturligvis forventer fair og afbalancerede nyheder, der overholder DRs public service-forpligtelser.

“I udlandet har en konspiration spredt sig på sociale medier, men også herhjemme har organisationer rejst flaget, når det kommer til om alle langtidseffekterne er kendte. Så er det ikke godt at have en sund skepsis overfor nye kemiske vidundermidler i fødevareproduktionen. Det spørger jeg Peter Lund om.”

Og lad os så få eksperten Peter Lund på banen, så DR langt om længe kan give udtryk for “en sund skepsis overfor nye kemiske vidundermidler i fødevareproduktionen”.

Læs også: Hånet, bagvasket og censureret under Covid-19: Nu skal han lede USAs øverste sundhedsagentur

Ja, det synes jeg

Men før vi hører fra Peter Lund siger DR, at:

“Peter, vi må jo også hellere få dig deklareret ordentligt, for du har arbejdet med Bovaer i årevis. Du har både arbejdet sammen med regeringen og med Arla. Er det rigtigt?”

Og her kommer eksperten så på banen:

“Ja, og jeg har også arbejdet sammen med DSM, som er firmaet, der laver Bovaer,” siger Peter Lund.

DR bider sig fast:

“Men er du så den rigtige at tale med, når vi skal kigge lidt kritisk på, om der er noget farligt ved det her produkt?”

Eksperten, der er det, som man lærer på journalisthøjskolen lærer, er en ‘part’ og naturligvis ikke en ‘ekspert’, svarer:

“Ja, det synes jeg.”

Kort efter lyder Peter Lund fuldstændigt ligesom samtlige danske medier, når han svarer på spørgsmålet om han har set nogle af de videoer, hvor vrede forbrugere hælder Arlas mælk ud i vasken.

“Ja, jeg har set nogle af de videoer, og jeg har også set nogle hashtags, hvor Bill Gates er i spil, og corona er i spil. Det er jo helt vildt. Det er i hvert fald ikke noget, man kan sige bare er i nærheden af at være faktabaseret,” siger Peter Lund, mens både DRs journalist, Adrian Busk, og parten Peter Lund muntrer sig over konspirationsteorierne.

Skal vi lige genopfriske, hvad man lærer om kildetyper på journalisthøjskolens første semester?

Der findes normalt 3 typer kilder:

Ekspertkilde:

En ekspertkilde kan fx være en læge, professor, biolog, advokat osv. som er eksperter på forskellige fagområder. Ekspertkilder er gode til at give artiklen troværdighed, da eksperter er fagligt dygtige til det område, de udtaler sig om.

Erfaringskilde:

En erfaringskilde er en person, som har oplevet fx det skibsforlis (apropos medierne, red.), som artiklen handler om. Kilden kan så dele sine oplevelser og erfaringer med journalisten om dette.

Partskilde:

En partskilde er en person som har interesse i det, som nyheden handler om. Det kan fx være en professor, der tjener penge på at samarbejde med regeringen, Arla og firmaet, der laver Bovaer.

Læs også: Manipulation og udeladelser gennemsyrer mediernes dækning af optøjerne i Storbritannien

Det, vi udelader

Hverken Peter Lund eller DR selv kommer i løbet af part-interviewet ind på, at Bovaer for langt de fleste bekymrede og vrede forbrugeres vedkommende overhovedet ikke handler om Bill Gates og/eller corona. Heller ikke selvom samtlige danske medier vælger at fokusere på det hjørne, hvor ‘tosserne’ bor, fremfor den helt oplagte sandhed, som samtlige danske medier i mageløs symbiose udelader:

Bovaer og diskussionen om Bovaer handler fuldstændigt vildt dominerende om, at det ifølge tusinder og atter tusinder er fuldstændigt skørt, at ændre køers fordøjelse medicinsk på grund af diffuse forventninger, om at køerne så udleder 8 procent mindre metan.

At forbrugerne ikke stoler på myndigheders, virksomheders og mediers garantier om”sikkert og effektivt”.

At det skulle ændre så meget som et mikrogram af et usynligt støvkorn på klimaet.

At der er en klar og tydelig dagsorden, som folk ser på lang afstand. Og den dagsorden bliver kun mere tydelig af, at ikke ét medie er gået ind i hvad 3-NOP (kemikaliet 3-nitrooxypropanol) helt konkret er. Ikke ét medie fortæller dig, at 3-NOP skal håndteres med godt sikkerhedsudstyr. Og at det er et kemikalie, som man ikke kender langtidseffekterne af i køernes foder. At det er noget giftigt stads.

Det er oplysninger, som danske forbrugere, danske borgere, har krav på fra medierne. Naturligvis.

Du kan lytte til DRs “Tiden” her.

Indslaget om Bovaer starter på tidskode 9:02 og varer til programmet er slut. Cirka 7 minutter.

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Den britiske High Cort afgjorde mandag, at Julian Assange kan fortsætte med at appellere sin udlevering til USA. Hvis High Cort ikke havde gjort det, kunne Assange have været på et fly mod USA i løbet af timer.

I marts måned gav Londons High Cort USA mulighed for blandt andet at give garantier for, at USA ikke ville gå efter dødsstraf til Assange. Også udsigten til lang isolationsfængsling indgår. USA har svaret, men de svar finder højesteretten i London altså ikke tilfredsstillende.

Du kan læse dommen lige her.

En sjælden sejr

Amnesty International beskriver afgørelsen som ‘sjælden positiv nyhed’ for forsvarere af pressefriheden.

“Retten har med rette konkluderet, at hvis Assange udleveres til USA, vil Assange være i risiko for alvorlige overgreb, herunder længerevarende isolationsfængsling, hvilket ville overtræde forbuddet mod tortur eller anden mishandling,” siger Simon Crowther, juridisk rådgiver i Amnesty International.

Har du læst historien om, hvordan Bill Gates sendte de danske medier i ekstase?

Stella Assange, Julian Assanges kone, sagde umiddelbart efter dommen at:

“Vi har brugt lang tid på at høre USA forsøge at putte læbestift på en gris. Men retten købte den ikke. Drop sagen nu, det er det rigtige tidspunkt. Forlad dette skamfulde angreb mod journalister og borgere. Det angreb, der er foregået i 14 år.”

WikiLeaks har gjort Julian Assange til jaget vildt. Vi finder sandsynligvis snart ud af, om han bliver udleveret til USA.

Du er observatøren

WikiLeaks publicerede i 2010 titusindvis af fortrolige dokumenter – med hovedvægt på den amerikanske krigsindsats i Afghanistan og Irak. Dokumenterne var alt fra intern kommunikation til fx videoer af amerikanske angreb ledsaget af stemmerne af de militære enheder, der udførte de angreb. Du oplever altså videoerne i real time som en observatør.

Blandt de mest berømte eksempler er et amerikansk angreb, der dræbte 12 civile, deriblandt to udsendte fra Reuters. Man ser billederne, hører kommentarerne, mens nedskydningen sker. Den video kan man finde hvis man vil, men da det er utroligt barske billeder, vil vi ikke linke til det. Der er mange andre WikiLeaks-videoer, der viser grusomme begivenheder.

Mange mener, at WikiLeaks-dokumenterne var en hel række af konkrete beviser på, at USA begik krigsforbrydelser. Julian Assange mente selv, at der var beviser på krigsforbrydelser, og han sammenfattede WikiLeaks-dokumenterne med et efterhånden berømt citat:

”They show the true nature of this war” – de viser denne krigs sande natur.

Læs også: Kommentar: Årets tegning – og (lidt af) historien bag

Er 175 år i fængsel nok?

Assange er i USA tiltalt for 18 anklager for offentliggørelsen af WikiLeaks-dokumenterne i 2010. Næsten alle handler om spionage. Hver eneste anklage om spionage er lig med 10 år i fængsel og anklage nummer 18 kan så give 5 år. Så altså op til 175 år i fængsel.

Men er USA så tilfredse med det? Det får vi sandsynligvis et fingerpeg om i løbet af tre uger. Så længe gav High Cort USA til at fremsætte et “tilfredsstillende svar” på, om Julian Assange risikerer dødsstraf og en generelt ikke-human behandling før sagen skal føres i USA.

Psst! holder øje med nye udviklinger.

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

De 9 medier var enige om ikke at svare på Psst!s 8 spørgsmål.

Chefredaktørerne og andre ledende medarbejdere på DR, TV 2, EB, BT, Politiken, Berlingske, JP, Information og Weekendavisen modtog de 8 spørgsmål søndag den 5. maj, og alle er altså enige om ikke at svare. Vi lovede at bringe alle svar uredigeret, men det nedbrød ikke mediernes stærke sammenhold.

Og dog. Psst! modtog faktisk en mail fra en ledende redaktionel medarbejder, der fra sin private mail fortalte os, at han ikke var på det pågældende medie under ”coronakrisen”, så han havde i hvert fald ikke noget at gøre med noget som helst.

Læs også: 8 spørgsmål til medierne – høflig opfølgning

Mediernes mikrofoner venter spændt på næste opgave (foto: Depositphotos)

Her ser du de 8 spørgsmål, som DR, TV 2, EB, BT, Politiken, Berlingske, JP, Information og Weekendavisen var enige om ikke at svare på:

Vi bruger her Ekstra Bladet (EB) som eksempel. Her er det altså fx Knud Brix, vi stiller spørgsmålene til, men det kunne lige så godt have været Berlingske og Tom Jensen eller Politiken og Christian Jensen og så videre.

1: Synes du, at EB har dækket Covid-19 på en nysgerrig, objektiv, undersøgende, kritisk måde?

Uddybning:

2: Er det korrekt, at EB overvejende har holdt sig tilbage fra at stille kritiske spørgsmål/i det hele taget kaste kritisk spotlight på Covid-19-vaccinen?

Uddybning:

3: Har EB i nogen form modtaget instrukser (fx en vejledning, drejebog, manuskript) i forhold til hvordan EB burde dække Covid-19?

Uddybning:

4. Har EB nogensinde tidligere været så loyal overfor/på linje med myndighederne, som EB har været i forbindelse med Covid-19?

Uddybning:

5: Er det korrekt, at EB ikke vil/tør fortælle historier om de mange danskere, der er blevet skadet af Covid-19-vaccinen?

Uddybning:

6: Er det sandt, at mange medarbejdere på EB er utilfredse med EBs linje for Covid-19-dækningen?

Uddybning:

7: Synes EB fortsat, at myndighederne havde ret, da de kommunikerede, at Covid-19-vaccinen var ’et mirakel’ (myndigheder og medier), ’et supervåben’ (myndigheder og medier), ’den sikreste vaccine nogensinde’ (Brostrøm) og ’vores tids svar på månelandingen’ (Senderovitz)?

Uddybning:

8: På en skala fra 1-10 (1 er bestillingsarbejde/propaganda, 10 er journalistik i verdensklasse) hvilken karakter giver du så EBs dækning af Covid-19?

Uddybning:

[email protected]

Foto: Depositphotos

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN