Del 1 af 2 af Psst!s store interview med Kjartan Poulsen:

Kjartan Poulsen har været formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM) siden 2011.

DLM er en uafhængig interesseorganisation, der repræsenterer danske mælkeproducenter og arbejder for at forbedre deres vilkår og politiske indflydelse.

Kjartan Poulsen er nu afgående formand i og med, at han ikke stiller op næste gang der skal vælges formand, og også personligt venter store omvæltninger lige rundt om hjørnet.

Efter 33 år som mælkeproducent har Kjartan Poulsen og hans mangeårige kompagnon, Preben Lauridsen, solgt deres økologiske bedrift, Sønderhøjgård nord for Varde, til staten.

Kjartan Poulsen var – sammen med de første mælkebønder, der i efteråret 2025 var modige nok til at stå frem med de problemer, de oplevede med det i medierne på det tidspunkt uangribelige vidundermiddel – med til, at de etablerede medier endelig begyndte at rette kritisk fokus på Bovaer. Det var på det tidspunkt også svært andet – med køer, der spiste mindre, ydede mindre, opførte sig sløvt, fik hævelser, udviste forgiftningssymptomer, blev syge, kollapsede og døde.

Men ikke desto mindre. Kjartan Poulsen fortalte for eksempel Jyllands-Posten, at han havde grædende, desperate landmænd i røret konstant, og at Bovaer fik køerne til at lide i et omfang, som var fuldstændigt uacceptabelt.

Psst! byder nu på et stort interview med Kjartan Poulsen, hvor vi stiller en masse gode – og noget så sjældent som ægte nysgerrige – spørgsmål. Vi taler om Bovaer, dyrevelfærd, NOPA, Arla, DSM (firmaet bag Bovaer, red.), Landbrug & Fødevarer, SEGES Innovation (den danske landbrugsrådgivningsorganisation), EFSA (Den Europæiske Fødevare Autoritet), de danske forbrugere og naturligvis om, hvordan Bovaer dog gik så galt, som det gjorde. Hvorfor gik det så galt? Hvordan gik det så galt? Hvilke fejl er blevet begået?

Vi får en masse interessante svar fra en mand, der ved meget om, hvad der sker. Og det gælder lige fra staldeniveauet ude hos landmændene over interesse- og landbrugsorganisationerne, industrien og helt ind i det politiske maskinrum.

Vi er glade for, at Kjartan Poulsen vil besvare vores spørgsmål og i øvrigt stille sin tid, erfaring og ekspertise til rådighed. Mange tak for det.

Du kan støtte Psst!: Tilmeld dig nyhedsbrevet og få et 100% uafhængigt journalistisk produkt.

Hvad med NOPA?

Interviewet med Kjartan Poulsen blev foretaget over telefonen, det blev naturligvis optaget, og du får det stort set uredigeret. Kun småsnak og gentagelser er filtreret væk.

Du får alle de emner, som vi talte om, alle de spørgsmål, der blev stillet, og alle de svar, der blev givet.

Her følger første del af interviewet med Kjartan Poulsen:

Du var selv med til at sørge for, at medierne omsider overhovedet begyndte at dække Bovaer kritisk. Du fortalte fx Jyllands-Posten, at du havde landmænd, der ringede til dig, og var desperate over alle de problemer, som opstod, da de begyndte at tilsætte Bovaer i foderet. Herfra kom der opmærksomhed på dyrevelfærden. Og kun dyrevelfærden. Det, vi i Danmark til gengæld i mere end et år ikke har talt om, er, at Bovaer efterlader affaldsstoffet NOPA i danskernes fødevarer. Hvad er din holdning til det?

”Det skulle jo helst være sådan, at der ikke er noget i vores fødevarer, men det er der så altid. Den ene eller anden ting, som er kommet ind i fødevarerne på den ene eller anden måde. Man kan sige, at på bagkant af, at vi har fundet ud af, at Bovaer ikke er gangbart, så kan man selvfølgelig også have tvivl om NOPA, men alle kloge mennesker siger, at ’ja, det kan findes – men i så ekstremt små mængder, at det ikke har betydning’.”

Ja, det kommer fra EFSA’s (Den Europæiske Fødevare Autoritet) rapport, ligesom det også er konklusionen i andre undersøgelser. Og så vil jeg gerne tillade mig at være skeptisk, for vi blev jo også fortalt, at Bovaer var sikkert og effektivt, hvilket det ikke var. Og vi fik jo endda at vide, at dyrevelfærden var højeste prioritet. Hvilket det ikke var. Så hvorfor skal vi stole på, hvad vi bliver fortalt om NOPA?

”Jamen, det er fuldstændigt rigtigt. Men… Du vil også kunne finde mange andre ting i mælken – hvis du virkelig leder efter det. Andre ting, der kommer fra andre nedbrydningsprodukter. Derfor – efter min bedste overbevisning – har NOPA ingen betydning.”

Ok, så hvis jeg må forsøge med en opsummering: Du tror, at vi taler om så lave niveauer af NOPA, at forbrugerne ikke har grund til at være bekymret i forhold til NOPA i fødevarerne? Er det rigtigt opfattet?

”Ja.”

Burde medierne have fortalt danskerne, at der går NOPA i fødevarerne som en direkte konsekvens af Bovaer?

”Ja.”

Hvorfor?

”Jeg har den filosofi, at man ikke kan skjule ting. Når man har en vigtig viden, der er relevant i forhold til et givent emne, er man nødt til at fortælle det.”

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Vreden mod Arla

Hvis jeg lige må give dig noget baggrund før næste spørgsmål. Den 9. februar stillede jeg to spørgsmål på Psst!s facebook-side. Spørgsmål nummer 1 var: ”Hvad har Bovaer betydet for dine indkøbsvaner?” Og spørgsmål nummer 2 var: ”Hvad er dine argumenter for at det enten ændrede noget eller ikke ændrede noget?” Det var det – så der var altså ikke tale om, at jeg lagde læserne ord i munden. Jeg nævnte ikke NOPA og nævnte ikke Arla. Men da svarene kom – og der kom mere end 200 svar – gik svarene helt overvældende på 1) dyrevelfærden, 2) NOPA og så i den grad 3) Arla. Det er meget tydeligt, at rigtigt mange mennesker er vrede på Arla, og ikke bare vrede. Også skuffede og fuldstændigt uforstående. Mange skriver, at de tidligere var stolte af Arla og støttede op om Arla, men nu rører de ikke Arlas produkter med en ildtang. Heller ikke øko. De kan ikke forstå det her korstog – den her grøn-ekstremistiske tilgang, som Arla har stået for i forbindelse med Bovaer. Kan du følge de mennesker?

”Det er ikke ligefrem fordi, at jeg holder hånden over Arla. Jeg har tidligere – ved flere lejligheder – været kritisk. Men i den her sag kan man sige, at de har valgt at støtte op om Bovaer ud fra den viden, der var, og ud fra, at vi aldrig nogensinde før har oplevet ikke at kunne stole på både de forsøg, der er lavet, og de godkendelser, der findes. Jeg synes, at det er vigtigt at huske på, at Arla – ligesom alle andre – har fået valget mellem to ting: 1) Du kan tilsætte Bovaer og 2) Du kan fodre med fedt hele året, og det ved vi ikke er godt. Der har Arla så sagt – af de to valg, som beder vi folk om at vælge Bovaer.”

Kjartan Poulsen fortsætter selv:

”Men det er lidt pest eller kolera.”

Du har selv udtalt, at lovkravet om Bovaer i foderet for et velfærdssvigt overfor både køerne og landmændene. Vurderer du, at lovkravet også er et svigt overfor danske forbrugere?

”Ja, det er det jo på en eller anden måde. Man har jo foregøglet (narret med gøgl, red.) folk en løsning på et påstået klimaproblem, og at man så samtidig havde et godt produkt. Og ingen af de to ting stemmer. De køer, der bliver syge af at få Bovaer, der ville man have fundet mange andre ting i mælken, hvis man havde målt, mens de var syge. Ikke nedbrydningsprodukter som sådan, og så alligevel. Du ville finde alt muligt andet, der ikke er godt, fordi koen er syg. Så ja, det er et svigt overfor forbrugerne – eller det har det været. Lige nu er det jo stort set ophørt. Der er et par enkelte, der stadig fodrer med det, og som ikke har oplevet problemer med det. Det er det niveau, vi er nede på.”

Læs også: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

Ministerens slagsmål

Nu er Bovaer jo sat på pause i den forstand, at selvom reglerne fortsat gælder, kan landmændene vente med at fodre med det til efteråret, hvor vi så forhåbentligt har fået ny viden. Og ”ny viden” kan du sætte i citationstegn, hvis du synes. Hvad tror du det ender med?

”Jeg tror ikke, vi kommer i gang igen. Vi kommer ikke i gang. Jeg kender ingen, der oplevede det, som de oplevede, da de tilsatte Bovaer, der nogensinde kommer til at putte det her i foderet igen.”

Tror du der er en mulighed for, at vi officielt kører videre med det, men i praksis foregår det stort set ikke. Altså fiksfakserier – for at pynte på klimaregnskabet?

”Nej, det tror jeg ikke. Jeg tror, at det nu handler om, at ministeren ikke gider slagsmålet. Han har en klima-dagsorden, han skal holde. Hvis han nu gik ind og sagde, at nu sletter vi det, ville han blive overfaldet af venstrefløjen med spørgsmål om ”hvad skal landbruget så gøre i forhold til klimaregnskabet” – for noget skal der jo gøres, kræver de. Og så får vi hele det slagsmål. Rent menneskeligt kan jeg godt forstå, at han bare har valgt den nemme løsning med: ’kan vi ikke bare vente lidt?’. Der kommer jo også et valg.”

Kjartan Poulsen fortsætter selv:

”Og på den anden side af et valg tror jeg, at man fjerner det. Men jeg går ud fra, at EFSA (Den Europæiske Fødevare Autoritet) fjerner godkendelsen på det. Og i forhold til DSM (firmaet bag Bovaer, red.) forstår jeg ikke, at de ikke selv har trukket det (Bovaer, red.) og igangsat nye undersøgelser. Det forstår jeg simpelthen ikke.”

Men har ikke DSM ikke peget fingre ad de danske landmænd og antydet, at de har benyttet Bovaer forkert, og derfor er det også deres egen skyld?

”Jo, i den grad. Vi har skrevet til viceformanden for DSM og sagt, at det er helt utilstedeligt. Vi har også sagt, at han endelig måtte komme forbi, hvis han manglede dokumentation for, at det her er noget lort. Så skal vi nemt finde de første 400 sager til ham.”

Han har svaret på det?

”Nej.”

**

Anden og sidste del af interviewet kommer inden længe.

**

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Forskningsprojekt: Bovaer gør din mælk bedre!

24: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

25: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

26: Arla svarer på Psst!s afsløring: ”Bovaer reducerer køernes klimaaftryk”

27: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden

28: Sådan svarer de på Psst!s spørgsmål om Bovaer 365

29: AFSLØRING: Landbrug & Fødevarers ekstreme Bovaer-dobbeltspil

30: Velkommen til Psst!s dækning af Bovaer

31: ”Nu får vi Arla med Bovaer i stedet”

32: Den første landmand står frem: Bovaer gør mine køer syge

33: Landbrugsministeren: Vi kører på med Bovaer

34: “Europas CNN” fanget i vild misinformation om Bovaer: Løgn på løgn på løgn

35: Danmark fortsætter med Bovaer: Fuld fart frem mod Bovaer 365

36: Den danske Bovaer-gurus fremtidsvision: Vommen 2.0

37: Jørn Erri: ”Vommen 2.0” er (FORHÅBENTLIGT) et udtryk for uvidenhed

38: Skaden på Arlas omdømme er enorm – er den decideret uoprettelig?

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Hvornår har du sidst hørt om en virksomhed, der passioneret har omfavnet et tiltag, der 1) skader virksomhedens forretning, 2) gør virksomheden enormt upopulær og 3) nægter at tage en grundig og seriøs diskussion om selvsamme tiltag?

Bovaer har været en katastrofe for Arla, ikke mindst for mejerigigantens omdømme blandt de forbrugere, som Arla ønsker skal købe deres produkter. Kritikken er fuldstændigt nådesløs.

Forbrugerne nøjes ikke bare med konsekvent at fravælge den danske mejerigigant fra indkøbskurven, og det gælder også Arlas økologiske sortiment, de er tydeligvis både skuffede og vrede.

Ifølge Arla har Bovaer hverken påvirket salget i Danmark eller koncernens regnskab for 2025. Det sagde Arla selv i forbindelse med præsentationen af årsregnskabet, hvor Arla meldte om vækst på 2 procent på hjemmemarkedet.

Hvis de udmeldinger skal tages for pålydende, kan vi konkludere, at Arla har været meget dygtige til at tjene penge på andre måder end at sælge mælk og ost i supermarkederne. For kunderne fravælger i stor stil Arlas ’normale’ mejeriprodukter, og det ser ikke ud til, at de kunder har nogen som helst planer om at vende tilbage i folden lige foreløbigt.

Du kan støtte Psst!: Tilmeld dig nyhedsbrevet og få et 100% uafhængigt journalistisk produkt.

”Ingen Arla til mig – heller ikke øko”

Præcis hvor stor skade Arlas tilgang til hele Bovaer-spørgsmålet har gjort for Arlas omdømme, kunne man få et godt indtryk af, da Psst! den 2. februar stillede følgende to spørgsmål på Psst!s Facebook-side:

1) Hvad har Bovaer betydet for dine indkøbsvaner?

2) Hvad er dine argumenter for at det enten ændrede noget eller ikke ændrede noget?

Siden er over 200 svar tilsat argumenter, erfaringer, holdninger og personlige værdier kommet ind, på Facebook, på andre sociale medier og direkte til Psst!s redaktionsmail, og Psst!s læsere taler stort set med én stemme: Bovaer er dyremishandling, skørt, ekstremt og klamt for mennesker. Og kritikken af Arla er aldeles nådesløs.

Arla får ikke bare drøje hug med på vejen, den danske mejerigigant får hele turen. mange mennesker, et overvældende flertal af dem, der har svaret på Psst!s spørgsmål, har simpelthen truffet valget at gå langt udenom Arlas produkter. Så vidt som overhovedet muligt. Også øko.

Der er ganske enkelt eksempel på eksempel på eksempel på læsere, der skriver, at en direkte konsekvens af Bovaer og Arlas ageren i forhold til det kemiske tilsætningsstof er, at de ikke længere ønsker Arlas produkter.

Læs også: Den danske Bovaer-gurus fremtidsvision: Vommen 2.0

Forbrugernes ord

Mange forbrugere – i hvert fald de forbrugere, der svarede på Psst!s spørgsmål – føler stærkt for emnet Bovaer. Flere har skrevet lange, udførlige mails som svar til de to korte, konkrete spørgsmål. Og mange tak for det.

Vi kunne vise dig de første 100 svar, der handler om Arla, men det er der ikke plads til, så du får lige kort smagsprøve:

Vi starter rundturen med Jens Koefoed, der i sit svar på Facebook udtrykker det, som mange andre også siger:

1) Hvad har Bovaer betydet for mine indkøbsvaner?

Det har betydet, at der ikke findes Arla mejeriprodukter i mit køleskab – kun økologiske mejeriprodukter fra andre leverandører.

Der findes heller ikke konventionelle oksekødsprodukter i mit køleskab, kun økologisk oksekød.

Undersøger i øjeblikket markedet for slagtere eller gårdbutikker – så jeg kan købe Bovaerfri kødprodukter udenom supermarkedet, som jo troligt leverer produkter fra Bovaer-køer.

2) Hvad er mine argumenter for at det enten ændrede noget eller ikke ændrede noget?

Min argumentation for at fravælge Arlas produkter er, at de har været en af drivkræfterne i at pushe Bovaer til deres leverandører.

Hele ideen med at fodre køer med kemi, i klimahysteriets navn, er jo helt absurd.

Bare sig det: Din ko skal æde kemi, for at minimere dens naturlige fordøjelsesproces.

At nogen kan få den idiotiske tanke, er jo helt absurd.

**

Læs også: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

Herfra skruer vi lige tempoet lidt op:

”Ja det har ændret mine indkøbsvaner…. Har købt øko i mange år, men nu køber jeg ikke noget fra Arla. Heller ikke øko. Vil ikke støtte et firma der mishandler dyrene og forgifter både dyr og mennesker med kemi.” Kommentar af Maria Billing.

**

”Jeg køber udelukkende økologisk, så længe Bovaer indgår i køernes foder. Hvor vidt det ændrer noget, ved jeg ikke. Men det er et klart signal om at det er helt uacceptabelt, og svækker i den grad tilliden til de folkevalgte, som har gennemført dette vanvid.

Der er INGEN af de partier der har stemt for dette, der på nogen som helst måde er berettiget til at tale om dyrevelfærd, det vil være hykleri på et niveau, man ikke møder mange andre steder end på Christiansborg.” Kommentar af Johnny Húttel.

**

”Det er svært at komme uden om Arlas produkter, der er tilsat mælkepulver i rigtig mange fødevare. Køber nu kun fra Thise, og øllinggaard. Og is købes kun øko. Brød købes øko, eller bages selv. Halvfabrikata undgåes. Det er svært at være forbruger og vil undgå Arla.” Kommentar af Jane Haven.

**

”Bovaer har gjort mig harm…. Den dag flyveturen til Davos , Brasilien og andre “grønne” mødesteder bliver forbudt for eliten vil jeg tro på, at nogle seriøst forsøger at begrænse forurening. Indtil videre er jeg IKKE imponeret over indsatsen fra netop eliten. Men køerne kan vi pine. Vel vidende fra forskere, at køer på græs er vejen til neutral produktion.

Stop vanviddet med Bovaer og stop i det hele taget forgiftning af den mad jeg kan købe i butikkerne. Og Arla er HELT væk fra min indkøbskurv. Desværre. Var tidligere stolt af den danske andelsbevægelse, men kan nu se, at mælkeproducenter åbenbart ikke har meget at sige. Ad!” Kommentar af Hanne Nielsen.

**

”Jeg har ændret mine indkøbsvaner DRASTISK. Herhjemme er vi storforbrugere af “ko produkter” og jeg læser på alt det kan tænkes at være i. Hvis jeg ikke kan se det på emballagen, googler jeg i vildskab, indtil jeg finder ud af hvem der står bag et produkt, og hvis det er Arla (også øko) eller jeg er i tvivl, bliver varen sat på plads igen.

Det tager mig nu over dobbelt så lang tid at handle og jeg skal flere steder hen for at finde mine varer, men jeg er standhaftig. Hverken min søn eller jeg skal have det lort, og det gør mig så vred at køerne skal lide pga det. Jeg nægter at indtage det, og jeg forsøger at forklare og fortælle om det. Desværre er det svært at nå ind til størstedelen, når der fx er Lurpak på tilbud.

Jeg er førtidspensionist, så har ikke meget at rutte med i forvejen, men jeg prioriterer at undgå Bovaer og Arla, så laver også mere fra bunden nu.” Kommentar af Sanne Harboe Hvid Sadolin.

**

”Mine indkøbsvaner er ændret på den måde, at jeg gerne kører ind og handler stort ind på øko mejerivarer i Kvickly, som ofte har tilbud på Thise.

Jeg køber kun økologisk nu, sådan var det ikke før Bovaer-krigen. Før kunne jeg godt finde på at købe fra vores lokale mejeri, som desværre også er konventionel.

Den største ændring er nok at jeg KUN køber økologisk, også frugt og grøntsager.

Desuden prøver jeg at udbrede budskabet. F.eks da vi drikker kaffe på en bestemt café, hvor jeg forrige gang bad om havremælk, og nævnte at vi bestemt ikke skulle have noget fra Arla pga Bovaer som gør de stakkels køer og deres kalve syge…den unge mand i caféen tog den til sig, og næste gang vi kom ind havde han skiftet ud til Thise, han havde sat sig ind i emnet.” Kommentar af Sannah Nygaard.

**

Vi kunne sagtens bringe de næste 30-40 gode (og meget enslydende) svar, men vi stopper her.

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Spørgsmålene

På baggrund af forbrugernes svar, henvendte Psst! sig til Arla med en række spørgsmål, som Arla ikke har ønsket at besvare. Spørgsmålene er blevet sendt til en hel række kommunikations- og PR-folk fra Arla – ingen har så meget kvitteret for modtagelsen af spørgsmålene.

Så dem får du her:

1: Hvad er jeres svar på den meget alvorlige kritik, I får af forbrugerne?

2: Hvorfor har Arla så passioneret kastet sig ind i kampen for at gøre Bovaer til noget, som danske forbrugere bare skal acceptere/finde sig i?

3: Er Bovaer en økonomisk gevinst for Arla? Hvis ja: Hvordan?

4: Bovaer efterlader NOPA i danskernes fødevarer – hvordan er I ok med det? Her mener jeg: Danskerne ønsker jo tydeligvis ikke affaldsstoffer i deres fødevarer på grund af et tilsætningsstof, der i forvejen forringer dyrevelfærden.

5: Apropos dyrevelfærd: Hvorfor har Arla ikke undsagt Bovaer efter efterårets dyrevelfærdskatastrofe, hvor køerne kollapsede, udviste forgiftningssymptomer og døde?

6: Hvad er det konkret med Bovaer, der gør, at Arla så stålfast ønsker, at det skal være vejen frem for Danmark og danske forbrugere?

7: Andet? Har I andre kommentarer – hvad som helst. Jeg bringer det gerne.

Arla fik naturligvis muligheden for at udtale sig 100 procent uredigeret, men de ønskede altså ikke at svare på de spørgsmål, der er stillet på vegne af de danske forbrugere.

Læs også: Jørn Erri: ”Vommen 2.0” er (FORHÅBENTLIGT) et udtryk for uvidenhed

Hvem spreder i virkeligheden misinformation?

Virkeligheden har overhalet Arla, der siden 2024 har stået for decideret misinformation om Bovaer til de danske forbrugere.

I december 2024 – kort før Danmark som det første land i verden gjorde obligatorisk Bovaer til lov – sagde Arla, at de ”aldrig går på kompromis med fødevaresikkerhed og dyrevelfærd.”

Men det gjorde de. Arla gik på kompromis med både fødevaresikkerheden og dyrevelfærden.

Arla sagde ved samme lejlighed, at det var ”misforståelser og konspirationsteorier fra et rabiat mindretal”, der uden hold i virkeligheden cirkulerede på sociale medier.

Det var helt forkert. Kritikken og den store skepsis var fuldstændigt på sin plads. Kritikerne (som for eksempel dyrlæge Jørn Erri, red.) havde ret. Arla tog fejl.

Og Arla misinformerer i marts 2026 fortsat:

I ’informations’-materialet ”En besked fra Arla om Bovaer” skriver Arla, at:

”Bovaer er et produkt, der er blevet undersøgt i mere end 15 år og allerede anvendes i mange lande rundt om i verden.”

”Desværre har der siden vores annoncering cirkuleret en betydelig mængde misinformation online, og vi føler os forpligtede til at imødegå dette ved klart og åbent at fremlægge fakta.”

”Vores engagement i at reducere vores klimaaftryk er urokkeligt, men vi ville aldrig gøre det på en måde, der bringer forbrugernes sundhed eller dyrenes velfærd i fare.”

”DSM Firmenich – producenten af Bovaer – oplyser følgende fakta om Bovaer: Bovaer går ikke over i mennesker, når de indtager mejeriprodukter.”

”Myndigheder som European Food Safety Authority (EFSA) og UK Food Standards Agency har godkendt brugen baseret på dokumentation for, at det ikke skader dyrene, ikke påvirker deres sundhed, produktivitet eller mælkens kvalitet negativt.”

”Bovaer har gennemgået omfattende test for at sikre, at det er sikkert for både køer og mennesker.”

”Bovaer er specifikt udviklet til at nedbrydes i koens fordøjelsessystem og omdannes hurtigt til naturligt forekommende forbindelser, der allerede findes i koens vom. Det betyder, at det ikke passerer fra koen og over i mælken.”

Læs også: “Europas CNN” fanget i vild misinformation om Bovaer: Løgn på løgn på løgn

Der er ikke mange af Arlas ’informationer’, der holder vand her.

Ja, Bovaer er blevet undersøgt under kontrollerede forhold – ingen andre lande har nogensinde benyttet Bovaer på en skala, som Danmark gjorde i 2025. Ikke engang i nærheden. Det var et kæmpe eksperiment, og det gik grueligt galt.

Det er ikke sandt, når Arla ’informerer’, at intet spilder over i mælk og kød. Det ved alle nu. Det er decideret misinformation. Affaldsstoffet NOPA (3-Nitrooxypropionsyre) går som minimum i fødevarerne.

Og European Food Safety Authority (EFSA) og UK Food Standards Agency’s ‘dokumentation’ for, at Bovaer ”ikke skader dyrene, ikke påvirker deres sundhed, produktivitet eller mælkens kvalitet negativt”, klarede sig i praksis ikke synderligt godt i Danmark i efteråret 2025.

Vel?

**

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Forskningsprojekt: Bovaer gør din mælk bedre!

24: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

25: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

26: Arla svarer på Psst!s afsløring: ”Bovaer reducerer køernes klimaaftryk”

27: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden

28: Sådan svarer de på Psst!s spørgsmål om Bovaer 365

29: AFSLØRING: Landbrug & Fødevarers ekstreme Bovaer-dobbeltspil

30: Velkommen til Psst!s dækning af Bovaer

31: ”Nu får vi Arla med Bovaer i stedet”

32: Den første landmand står frem: Bovaer gør mine køer syge

33: Landbrugsministeren: Vi kører på med Bovaer

34: “Europas CNN” fanget i vild misinformation om Bovaer: Løgn på løgn på løgn

35: Danmark fortsætter med Bovaer: Fuld fart frem mod Bovaer 365

36: Den danske Bovaer-gurus fremtidsvision: Vommen 2.0

37: Jørn Erri: ”Vommen 2.0” er (FORHÅBENTLIGT) et udtryk for uvidenhed

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Mælkeproducenter, der er ”bekymrede” for at bruge fodertilsætningsstoffet Bovaer, kan vente indtil efteråret 2026 med at gå i gang.

Det er meldingen fra minister for landbrug-, fødevarer- og fiskeri Jacob Jensen (V) efter et samråd onsdag.

Udgangspunktet er: Landmændene skal fortsat overholde lovkravet om at give Bovaer 80 dage om året – det er derfor Jacob Jensen melder ud, at mælkeproducenterne kan vente til efteråret.

Og vi spurter dermed fortsat mod målet om, at danske mælkeproducenter i 2030 skal servere deres køer Bovaer 365 dage om året, som afsløret af Psst! Hver dag. Året rundt.  

Psst!s nyhedsbrev er til dig, der kan lide Psst!s indhold. Læs mere her.

Hvem siger det skyldes Bovaer?

Medierne fortæller dig:

I efteråret 2026 vil en rapport fra Aarhus Universitet have undersøgt konsekvenserne af stoffet nærmere, og hvis det er påvist farligt, kan man forvente at blive undtaget.

Det sker, efter at hundredvis af mælkeproducenter har berettet om mistrivsel hos deres køer, efter at de er begyndt at bruge produktet.

Hundredvis af mælkeproducenter så deres køer spise mindre, yde mindre, få hævelser, opføre sig underligt, udvise forgiftningssymptomer, blive syge, kollapse og dø.

Men hvem siger, at det skyldes ”vidundermidlet” Bovaer, det ”klimavenlige tiltag”, ikke sandt?

Så det må vi altså lige ’vente og se’.

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Århus Universitet og Seges

Og hvem venter vi så på?

Vi venter på Århus Universitet og landbrugets ’tænketank’ Seges Innovation, der åbenbart står for DEN afgørende undersøgelse af Bovaer i Danmark. Sikke et ansvar.

Må vi måske høre noget helt konkret om den undersøgelse? Hvem finansierer den? Hvordan foregår undersøgelsen? Hvilke metoder benyttes? Er DSM (virksomheden bag Bovaer) og/eller Arla på nogen måde involveret? Hvem er hovedansvarlig?

Det er naturligvis 100 procent i orden at være skeptisk/kritisk på forhånd. Vi ved jo for eksempel, at professor Peter Lund repræsenterer Århus Universitet, og han har i medierne fremstået som den helt store Bovaer-guru i Danmark. På utrolig vis blev Peter Lund fremstillet som den førende Bovaer-ekspert i Danmark, samtidig med, at Peter Lund arbejdede sammen med regeringen, industrien (Arla) og DSM (virksomheden bag Bovaer, red.).

Altså er Peter Lund 100 procent part i historien, med økonomiske interesser i Bovaer, og bør derfor ikke bruges af medierne som ekspert. Hvilket medierne naturligvis godt ved.

Vi ved også, at Seges konsekvent har hyldet Bovaer – absolut uden de mindste skrupler. Fuld fart frem.

Det er altså de to aktører, der skal levere den rapport, som Bovaer i Danmark står og falder med.

Læs også: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

Et godt ´tip´til “bekymrede” landmænd

Minister Jacob Jensen siger, at han vil have undersøgt den fulde årsagssammenhæng først, fordi stoffet er testet og godkendt af EU og i brug i flere andre lande.

Til gengæld har ministeren ’et tip’ til landmænd, der kan være ”bekymrede”: Vent til efteråret 2026 med at gå i gang.

”Så kan landmænd vælge at gå på 80-dages-ordningen, så det først er i efteråret, de skal bruge Bovaer igen,” siger ministeren til Ritzau.

Med 80-dages-reglen henviser Jacob Jensen til, at landmænd skal bruge Bovaer i 80 dage på et år. De kan teknisk set også bruge mere fedt i foderet, men da vi ved, at mere fedt i foderet er virkelig dårligt får køerne, er det ikke en reel mulighed.

Som dyrlæge og ko-ekspert Jørn Erri sagde til Psst! i oktober måned:

“Store mængder fedt vil beskadige vomfloraen, så koen får det meget svært og måske dør. Det ved man. Det er veldokumenteret.”

Men ministeren har altså ikke set nogen anledning til stoppe med Bovaer – eller bare sætte det pause. Det skal bruges til Danmarks klimaregnskab, og så længe, at 80 dage med Bovaer er lovkravet, giver det ministeren lidt tid at løbe på.

”Så kan man have indtil efteråret, hvor vi imidlertid er blevet klogere på, hvad der i givet fald måtte være årsag til, at det her opstår i lige præcis Danmark. Vi bliver nødt til at finde årsagssammenhængen. Det har vi vinteren og foråret til,” siger Jacob Jensen.

Samtidig kan Arla og landbrugets organisationer så i fællesskab fortsætte med true landmændene til at forpligte sig til at blande Bovaer i foderet 365 dage om året.

Smart konstruktion.

Læs også: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

Hvad med affaldsprodukterne i fødevarerne?

Forunderligt nok handler hele diskussionen om Bovaer fortsat udelukkende om dyrevelfærden, hvilket naturligvis også er et afgørende emne.

Men der er andre afgørende emner, som ingen medier fortsat har skrevet/rapporteret om. Ikke ét ord.

Det har kun Psst!

Bovaer efterlader affaldsprodukter i fødevarerne.

NOPA (3-nitrooxypropionsyre) er et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer, som anvendes til (angiveligt) at reducere metanudledningen fra køer.

Når køer indtager Bovaer, nedbrydes 3-NOP primært til 1,3-propandiol, der udskilles som kuldioxid, samt i mindre grad til NOPA.

Undersøgelser har påvist tilstedeværelsen af NOPA i mælk.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vurderer, at disse ”lave niveauer” ikke udgør en sundhedsrisiko for forbrugerne.

Altså: Det er ‘sikkert og effektivt’ – ligesom Bovaer var for køerne.

Indtil det ikke var.

Læs også: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

Ikke-emnerne

Skal vi lige hurtigt sammenfatte:

De enorme konsekvenser for dyrevelfærden var ikke nok til at sætte Bovaer bare på pause. Køer, der spiser mindre, yder mindre, opfører sig sløvt, får hævelser, udviser forgiftningssymptomer, bliver syge, kollapser og dør, var ikke nok.

Det er Bovaers ene store emne.

At Bovaers affaldsprodukt spilder over i menneskers fødevarer er det andet store emne.

Det emne er ikke engang åbnet endnu – ikke ét medie har beskæftiget sig med det.

Ikke engang i sammenhæng med dyrevelfærds-problemerne. Nul ord.

Så det ikke-emne bidrager i sagens natur heller ikke til at få stoppet Bovaer – eller bare sat det på pause.

Store spørgsmål i forbindelse med staldarbejderes indånding af Bovaers kemiske støvrester (arbejdsmiljø), håndtering af Bovaer i det hele taget, og at Bovaer kolliderer med dyrevelfærdsloven er fortsat også ikke-emner.

Konklusion: Vi kører på. Fuld fart frem mod Bovaer 365.

Og afventer en enkelt rapport fra Århus Universitet og Seges, der indtil videre kun har hyldet Bovaer som et vidundermiddel.

**

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Forskningsprojekt: Bovaer gør din mælk bedre!

24: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

25: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

26: Arla svarer på Psst!s afsløring: ”Bovaer reducerer køernes klimaaftryk”

27: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden

28: Sådan svarer de på Psst!s spørgsmål om Bovaer 365

29: AFSLØRING: Landbrug & Fødevarers ekstreme Bovaer-dobbeltspil

30: Velkommen til Psst!s dækning af Bovaer

31: ”Nu får vi Arla med Bovaer i stedet”

32: Den første landmand står frem: Bovaer gør mine køer syge

33: Landbrugsministeren: Vi kører på med Bovaer

34: “Europas CNN” fanget i vild misinformation om Bovaer: Løgn på løgn på løgn

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Fra 1. november 2025 mister tre lokale købmænd i Skive-egnen – Min Købmand i Oddense, Rosenbakken og Hem – deres leverancer af Thise Mejeris økologiske produkter.

Årsagen er en konflikt mellem Coop og Dagrofa, udløst af en folkeafstemning i Balling i maj, hvor indbyggerne valgte at skifte fra Dagli’ Brugsen til en Spar-butik under Dagrofa.

Thise, der i 30 år har samarbejdet eksklusivt med Coop, vælger nu at afslutte leverancer til købmænd uden for kæden, og det har sat sindene i kog på egnen. Hundredvis af kommentarer på sociale medier, stor debat i det hele taget, og historien er endda blevet et element i den lokale valgkamp.

Og der er naturligvis mere til den historie, men lige nu: Vi skal videre.

For på Skive-egnen handler debatten om mere end kædekrig.

For det første er Thise Mejeri lige om hjørnet – det er en del af lokalbefolkningen regionale identitet. Det er nummer 1.

Derudover: Forbrugerne frygter, at tabet af Thise åbner døren for Arla og deres produkter, som mange forbinder med det kemiske fodertilskud Bovaer. Det er nummer 2.

Det står helt klart, når du læser kommentarerne direkte fra kunderne.

”Thise var vores lokale stolthed. Nu får vi Arla med Bovaer i stedet,” lyder bare en af de mange kommentarer. Den her ene kommentar indrammer historien perfekt.

Psst! er 100% uafhængig journalistik. Psst!s nyhedsbrev er et unikt, originalt produkt, hvor du får eksklusive historier, informationer om, hvad der foregår bag gardinet, links til og udtræk af ugens historier. Du finder alle relevante informationer om nyhedsbrevet lige her.

National bevidsthed – på trods af medierne

Hvis du kigger på Facebook-opslaget her, som er et af de opslag, der har skabt mange ærlige meningsudvekslinger, er det nemt cirka 30 procent, der handler om Arla og/eller Bovaer.

Det er en næsten utrolig historie. Bovaer har opnået national bevidsthed, 100% uafhængigt af de statsstøttede medier, hvis dækning af Bovaer er rigt dokumenteret på Psst!

Opsummeret: Manipulerede, uetisk, myndighedsleflende, Arla-pleasende, fordummende, forvredet og direkte forbrugerfjendtlig.   

Forbrugerne taler, og de taler højere og højere. De synes, at Bovaer er skørt og klamt. De vil ikke have det. Det går igen i opslag efter opslag – kommentarsporene til de her historier taler et tydeligt sprog.

Se også dette opslag fra Skive Folkeblad.

Og se dette opslag fra den lokale købmand i Balling – det er en af de butikker, der snart bliver til en Spar.

Opslaget her skabte ballade, fordi Thise Mejeri angiveligt ikke havde hørt noget om en løsning, og efterfølgende sagde, at den løsning i hvert fald ikke var indgået med mejeriet.

Læs også: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden

Danskerne har selv måttet blive klogere på Bovaer, som Danmark som det første og hidtil eneste land har gjort til tvang. Tegning: Mads Ortmann.

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Den mindste dråbe

Den korte historie er: De lokale købmænd har skiftet hest.

I Balling førte en folkeafstemning i maj 2025 til, at Dagli’ Brugsen blev stemt ud til fordel for en Spar-butik under Dagrofa. Det var et valg mellem Coops løfte om at bevare Thise Mejeris produkter og Dagrofas løfte om en investering på 7 millioner kroner i lokalsamfundet.

Lokalbefolkningen valgte Dagrofa, men prisen var (lokalt set) høj: Thise, der i 30 år har været Coops partner, stoppede leverancer til de lokale købmænd, der ikke længere er en del af kæden.

Nu står Min Købmand i Oddense, Rosenbakken og Hem uden deres økologiske mælk, ost og yoghurt – produkter, der for mange er symbolet på Salling.

Det er mange på egnen kede og trætte af.

Og udsigten til mere Arla med mere Bovaer i – snart skal køerne have Bovaer i foderet 365 dage om året – gør på ingen måde situationen bedre.

”Vi skiftede hest, og nu får vi Arlas masseproduktion,” skriver en bruger til et af Skive Folkeblads Facebook-opslag.

Skive Folkeblad, der dækker historien tæt på dagligt, kan heller ikke undgå at bemærke, at Bovaer er en del af diskussionen om det lokale, populære mejeri. Kommentarerne er sikre under hvert eneste opslag.

”For nogle er det også et princip om ikke at købe den mindste dråbe mælk fra Arla – at Arla fylder Bovaer i køerne – det har fået mange til at tage en principiel beslutning om ikke at købe varer fra Arla. Øko eller ej. Og så er der ydermere det miljørigtige og bevidste valg, om at købe sine varer fra nærområdet,” skriver en Facebook-bruger til endnu en af Skive Folkeblads historier om sagen.

Læs også: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

De talte helt ens

Danskerne har altså selv i stor stil opdaget og skaffet sig selv en basisviden om Bovaer.

100 procent uden hjælp fra de medier, der modtager mange millioner kroner hvert år i mediestøtte, har public service-forpligtelser, som de lovmæssigt er forpligtet til at overholde, og nu står og tripper i forventning om, at de kommer direkte på EU’s næste gigantbudget, så de kan kvase Ursulas definition af ”misinformation” og modtage mange, mange flere millioner kroner direkte fra skatteyderne hvert eneste år.

Mediernes indledende dækning (lige omkring da Danmark som det første og eneste land i verden den 1. januar 2025 gjorde Bovaer obligatorisk) var meget hånlig og udskammende. Akkurat som myndighedernes kommunikation også var – faktisk kunne man ikke læse forskel på, hvad der var salgstale fra myndighederne og industrien, og hvad der var rapportering af den ’frie’ presse.

De talte helt ens.

Kritiske spørgsmål og meninger om Bovaer, blev stemplet som “konspirationsteorier”, der blev fremsat af “rabiate” og ligefrem “skøre” mennesker, der ifølge medierne troede, at ”Bill Gates står bag det hele”.

Du kunne oveni købet blive kaldt “vaccinemodstander” eller ”antivaxxer”, hvis du ikke klappede begejstret over det, som medierne lynhurtigt stemplede som et “miljøvenligt tiltag”.

I mediernes iver efter at følge manus ’glemte’ de alt om kildetyper, hvilket man ellers lærer i løbet af den journalistuddannelsens første uge. Derfor præsenterede medierne fx Peter Lund, der er professor ved Aarhus Universitet, og som har samarbejdet/fortsat samarbejder med myndighederne, Arla og DSM, som er firmaet, der laver Bovaer, som Danmarks førende ekspert på området. Og gav ham nærmest ubegrænset tid i radio, på tv og på tryk. Selvom Peter Lund tydeligvis er part – klokkeklar partskilde.

Da Psst! begynde at drysse afsløringerne ud om Bovaer, som fx affaldsstoffet NOPA i mælken, markant forringet dyrevelfærd, dårligere fødevarer, Bovaer 365 dage om året og myndighedernes dobbeltspil sluttede den udskammende dækning og blev afløst af tavshed.

Og der er vi endnu. Ved tavsheden.

Men der bliver vi ikke. Det er meget tydeligt.

**

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Forskningsprojekt: Bovaer gør din mælk bedre!

24: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

25: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

26: Arla svarer på Psst!s afsløring: ”Bovaer reducerer køernes klimaaftryk”

27: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden

28: Sådan svarer de på Psst!s spørgsmål om Bovaer 365

29: AFSLØRING: Landbrug & Fødevarers ekstreme Bovaer-dobbeltspil

30: Velkommen til Psst!s dækning af Bovaer

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

På Arlas lukkede platform ”Arla Farmers” opfordrer Arla nu alle konventionelle mælkeproducenter til at tilmelde sig helårsbrug af Bovaer fra 2026.

Men bag den ’opfordring’ fra Arlas Hanne Søndergaard, Executive Vice President for Agriculture, Sustainability and Communications, gemmer sig en brutal advarsel: Hvis ikke mindst 56 procent af malkekøerne er med i den frivillige ordning i 2027, bliver ordningen obligatorisk – uden en krone i tilskud fra staten.

Planen er kort og godt 100 procent helårsbrug i 2030. Det har ingen almindelige mennesker på noget tidspunkt hørt om – de intentioner har været særdeles grundigt gemt af vejen.

En whistleblower skaffede Psst! adgang til Arlas lukkede platform, og Psst! kunne den 10. september, som det første og eneste medie i Danmark, afsløre helt præcist, hvad planen er for Bovaer i Danmark.

Hele den historie kan du læse lige her: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

Og det bør du – for denne historie er en direkte opfølgning af den.

Psst! kæmper rent mediemæssigt en fuldstændigt isoleret kamp for at gøre danskerne vidende om faktuelle, relevante og 100 procent objektive oplysninger om Bovaer. Du kan støtte os ved at signe up til vores nyhedsbrev, som samtidig er et fedt produkt med eksklusive historier, informationer om, hvad der sker bag journalistikken, udtræk af og links til ugens historier på Psst! Og mere endnu. Du finder alle nødvendige informationer lige her.

Lang svartid

Umiddelbart efter Psst! udgav historien den 10. september skrev vi til Arlas Hanne Søndergaard, der er afsender af ’opfordringen’ på den lukkede “Arla Farmers”-platform.

Vi sendte hende en hel række konkrete spørgsmål – 13 hovedspørgsmål, hvoraf mange af dem har under- og delspørgsmål. Vi fik ikke svar, så vi fulgte op. Stadig intet svar, så vi skrev nu til Arlas kommunikationsafdeling.

Vi har nu fået svar – ikke fra Hanne Søndergaard, men fra Rune Pedersen, der er Arlas Communication Director for Danmark.

Du vil som sædvanligt få alle spørgsmål, svar og Psst!s reaktion på svarene at se.

Læs: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

13 spørgsmål plus det løse

Her følger den mail, som vi sendte til Arla umiddelbart efter udgivelse af historien den 10. september:

**

Hej Hanne,

Mit navn er Jens Mogensen, jeg er journalist for det lille medie Psst!, der har skrevet en del historier om Bovaer.

Jeg er blevet gjort opmærksom på en ny opfordring på Arla Farmers, og jeg har læst hele opfordringen særdeles grundigt.

Jeg har netop udgivet denne historie, der er en af Psst!s mange historier om Bovaer:

Jeg håber meget, at du gerne vil besvare nogle konkrete spørgsmål, som jeg har til opfordringen på Arla Farmers.

De kommer her:

1: Arla anbefaler nu alle konventionelle danske mælkeproducenter i målgruppen for ordningen at anvende Bovaer hele året fra og med 2026.

Hvorfor det?

Hvad er det konkret, der gør, at Arla ved, at det er en god idé at benytte Bovaer hele året?

2: Danmark har siden 1. januar 2025 – som det første og eneste land i verden – gjort Bovaer obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark med over 50 malkekøer. Arla har siden sagt, at danske forbrugere, der er kritiske overfor produktet, er ”konspirationsteoretikere”, en ”del af rabiat mindretal” og ”skøre”.

Hvorfor synes I det?

Har Arla informeret danske forbrugere om Bovaer på tilfredsstillende vis?

3: Teksten på Arla Farmers advarer om, at manglende tilmelding kan gøre den frivillige ordning obligatorisk uden tilskud fra 2027.

Har Arla og/eller Landbrug & Fødevarer forsøgt at påvirke regeringen til at ændre dette scenarie, eller accepterer I det som en nødvendig konsekvens af klimapolitikken?

4: 56 procent-målet for tilmelding til den frivillige ordning i 2027, der stiger årligt mod 2030, stammer fra Fødevareministeriets udleveringsnotat fra februar 2024, ikke sandt? Men i virkelighedens verden har nærmest ingen hørt om det før.

Hvorfor har dette ikke været mere tydeligt kommunikeret til andelshaverne tidligere?

5: Psst! har tidligere interviewet dyrlæge Jørn Erri, der har arbejdet med køer i menneskealder. Han siger, at:

”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt. Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i min optik i gang med at lave ulykker.”

Hvad er Arlas kommentar til det? Tager han fejl?

6: Vi ved nu, at Bovaer efterlader NOPA (3-nitrooxypropionsyre), et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer, i mælken. Og på baggrund af Psst!s artikler ændrede Fødevarestyrelsen deres informationer til danskerne, som før blev fortalt, at ”intet gik i mælken”.

Hvordan kan det være, at Arla accepterer en så klar forringelse af produktet konventionel mælk?

Tror Arla, at danske forbrugere ønsker NOPA i deres konventionelle ko-produkter?

Bør Arla ikke klart fortælle forbrugerne, at deres konventionelle mælk og andre ko-produkter, der samtidig også er blevet meget dyrere, er blevet et dårligere produkt?

7: Mange landmænd og dyrevelfærdsorganisationer har udtrykt bekymringer for Bovaers effekt på køernes sundhed og mælkeproduktion.

Hvordan adresserer Arla de bekymringer i Arlas opfordring på Arla Farmers?

Er der planer om uafhængige studier for at overvåge langsigtede effekter under helårsbrug?

8: I skriver på Arla Farmers, at:

”Fra 2027 skal mindst 56 procent af alle konventionelle malkekøer i målgruppen være tilmeldt den frivillige ordning. Og andelen stiger årligt frem mod 2030. “Hvis målet ikke nås, vil staten fjerne tilskuddet, og den frivillige ordning bliver gjort obligatorisk. Det vil påføre konventionelle andelshavere betydelige ekstraomkostninger.”

Det lyder virkelig meget som en trussel. ER det en trussel?

9: Arla tilbyder et tillæg på 0,2 eurocent pr. kg mælk under brug af Bovaer, men hvis tilskuddet fjernes, estimeres ekstraomkostningerne til ca. 1.100 kr. pr. årsko ifølge COWI-rapporten. Det kan godt nok blive til mange penge.

Udfører Arla her økonomisk tvang?

10: HVORFOR anbefaler Arla at fodre med Bovaer hele året?

Hvordan ved Arla konkret, at køerne ikke lider under det?

11: Sophie Hastrup Christensen, der er Landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse, er stærkt bekymret over den udvikling, som Bovaer repræsenterer. Hun konkluderer at Bovaer direkte forringer dyrevelfærden. At Danmark har valgt den obligatoriske løsning at gå ind og ændre koens motor og komplicerede fordøjelsesproces, finder hun ”helt vildt”.

Hvad er Arlas kommentar til det?

12: Målet er tydeligvis, at ALLE konventionelle bedrifter i den nære fremtid skal bruge Bovaer året rundt. Er det en fair konklusion?

Hvem (eller hvad) er det præcis, at det mål kommer til gode? Forbrugerne? Arla? Klimaet?

Er den hensigt ikke blevet særdeles grundigt skjult for danskerne?

13: Er Bovaer Arlas motivation for at sælge mælken med maksimum klimapoint, og bruges Bovaer som instrument til at opnå det?

Min kilde fortæller, at Arla har prøvet at belære andelshaverne om de her ‘maksimum klimapoint’, men jeg kan ikke finde informationer om det.

Hvordan er de klimapoint egentligt konkret sat sammen – er der tale om et samspil mellem mejerierne, L&F og regeringen?

Eller hvordan foregår det helt præcist?

**

Spørgsmål slut.

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

“Bovaer reducerer køernes klimaaftryk”

Tirsdag den 16. september om eftermiddagen fik Psst! så svar fra Arla via Rune Pedersen, der er Arlas Communication Director for Danmark.

Her følger det uredigerede svar:

**

Tak for din mail og dine spørgsmål. Se samlet svar nedenstående, som du er velkommen til at citere mig for.

Bovaer er foderadditiv, som tilsættes køernes foder med det formål at nedbringe metanproduktionen i forbindelse med køernes fordøjelse og på den måde reducere køernes klimaaftryk.

Det er i Danmark vedtaget ved lov, at konventionelle køer enten skal have Bovaer i foderet eller ekstra fedt i foderet. Konkrete spørgsmål til de forskellige ordninger bør derfor rettes til de ansvarlige myndigheder.

Det er rigtigt, at Arla af de to lovbestemte muligheder anbefaler, at vores andelshavere bruger Bovaer, da store mængder fedt i foderet vil påvirke smagen og sammensætningen af mælken.

Bovaer bruges i en lang række lande og er godkendt af fødevaremyndigheder verden over. Det gælder blandt andet i EU og USA.

Du kan læse mere om Bovaer på fødevarestyrelsens hjemmeside her

Det er vigtigt for Arla, at vi er tæt på vores andelshavere. Det foregår både skriftligt, mundtligt og gennem dialogmøder. I forbindelse med de nye regler for ansøgning af tilskud til Bovaer, holder Arla blandt andet fire online møder for vores andelshavere, hvor de kan stille spørgsmål.

**

Svar slut.

Læs også: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

Det svar besvarer jo ingenting

Psst! har nu skrevet følgende tilbage til Arla, og selvom vi håber på uddybninger her, der og alle vegne forventer vi ikke at få høre mere.

Her er Psst!s kvittering for Arlas svar på de 13 spørgsmål med de mange underspørgsmål:

Hej Rune, tak, men det besvarer jo ingenting. Alle Psst!s læsere ved godt, hvad Bovaer er.

I svarer ikke engang på, hvorfor det er en god ide at bruge Bovaer hele året rundt..?

Og NOPA i mælken?

Og om uafhængige studier for at overvåge langsigtede effekter under helårsbrug..?

Om økonomisk tvang/trusler..?

Om bekymringerne for køernes trivsel…?

Det er meget konkrete og relevante spørgsmål. Men dem får jeg intet svar på?

Jeg citerer dig, og konstaterer igen, at ingen føler, at de bør give danskerne reel information. Forbrugerne må selv finde ud af det.

**

Kvittering slut.

HVIS vi hører mere, skal Psst!s læsere selvfølgelig nok få det at vide. Ganske uredigeret – som altid.

Husk også, at du i bunden af denne artikel finder links til SAMTLIGE Psst!-historier om Bovaer. Der er godt med interessant læsestof i de links.

Læs også: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

Hvordan kan det være, tror du?

Så det var altså det.

Danmark gjorde som det første og hidtil eneste land i verden Bovaer obligatorisk for konventionelle landbrug med over 50 malkekøer fra 1. januar 2025, og i al hemmelighed har planen hele tiden været Bovaer 365 dage om året.

Psst! kæmper rent mediemæssigt en fuldstændigt isoleret kamp for at gøre danskerne vidende om faktuelle, relevante, 100 procent objektive oplysninger. Heldigvis har vi en perlerække af fremragende kilder, der giver tips og god information, men rent mediemæssigt står Psst! ganske alene.

Ingen andre medier har fx fortalt danskerne, at Bovaer efterlader NOPA (3-nitrooxypropionsyre), et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer, i mælken. Bare et eksempel.

De har heller ikke fortalte deres læsere/seere/lyttere, at Fødevarestyrelsen har ændret på den information, der bliver givet til danskerne om Bovaer netop på grund af NOPA i ko-produkterne. I starten sagde alle myndigheder, eksperter og medier – meget bestemt – at ”intet gik i mælken”. De informationer måtte Fødevarestyrelsen ændre alene på baggrund af Psst!s artikelserie.

Tænk over det: Samtlige ’frie og uafhængige’ medier beslutter individuelt, ganske uafhængigt af hinanden, at efterladenskaber i danskernes ko-produkter ikke er en historie.

De beslutter – alle som en – sig for, at Bovaer 365 dage om året ikke er en historie.

De altid enige medier beslutter sig for – husk: Manus er jo en ’konspirationsteori’ – at danskerne simpelthen ikke skal have de her informationer.

Hvordan kan det være, tror du?

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit – AI-genereret.

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Forskningsprojekt: Bovaer gør din mælk bedre!

24: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du finder alle detaljer her.

**

TIL FORSIDEN

På Arlas lukkede platform ”Arla Farmers” opfordrer Arla nu alle konventionelle mælkeproducenter til at tilmelde sig helårsbrug af Bovaer fra 2026.

Men bag den ’anbefaling’ fra Arlas Hanne Søndergaard,  Executive Vice President for Agriculture, Sustainability and Communications, gemmer sig en brutal advarsel: Hvis ikke mindst 56 procent af malkekøerne er med i den frivillige ordning (som vi vender tilbage til i næste kapitel, red.) i 2027, bliver ordningen obligatorisk – uden en krone i tilskud fra staten.

Resultatet? En ekstraregning på op til 1.100 kr. pr. ko årligt ifølge Psst!s oplysninger – så for en gård med 100 køer taler vi altså 110.000 kroner.

En whistleblower har skaffet Psst! adgang til Arlas lukkede platform, og nu kan Psst! som det første og eneste medie i Danmark fortælle dig helt præcist, hvad planen er for Bovaer i Danmark.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du får et unikt og originalt produkt, og du støtter os. Du finder alle detaljer her.

Nu afslører Psst! det store billede

Siden 1. januar 2025 har kvægbedrifter med over 50 køer været tvunget til 80 dages Bovaer eller fedt i foderet (som ingen benytter sig af, red.) for at reducere metan-udledning.

Men nu afslører Psst! det store billede:

Et hidtil godt skjult krav, der er blevet gemt væk i et ministerienotat fra februar 2024, kræver 56 procent tilmelding i 2027, stigende til næsten 100 procent helårsbrug i 2030. Det har ingen almindelige mennesker på noget tidspunkt hørt om – de intentioner har været særdeles grundigt gemt af vejen.

Her skal du så forstå forskellen mellem den obligatoriske og den frivillige ordning. Det dykker vi ned i her:

Den frivillige ordning, der omtales i teksten, handler om muligheden for konventionelle danske mælkeproducenter med køer på stald hele året at anvende foderadditivet Bovaer ud over de obligatoriske 80 dage om året, som loven kræver fra 1. januar 2025.

Her er en klar forklaring:

Den obligatoriske ordning:

Fra 1. januar 2025 er det lovpligtigt for konventionelle kvægbedrifter i Danmark med mere end 50 køer at bruge Bovaer i 80 dage om året eller alternativt tilsætte mere fedt i foderet hele året. Denne ordning udløser kompensation fra staten for at dække omkostningerne ved brug af Bovaer i de 80 dage.

Den frivillige ordning:

Denne ordning giver mulighed for at bruge Bovaer hele året (altså de resterende dage ud over de obligatoriske 80 dage, red.).

Hvis man tilmelder sig den frivillige ordning, kan man modtage yderligere tilskud fra staten for at dække omkostningerne ved at bruge Bovaer året rundt.

Derudover tilbyder Arla et tillæg på 0,2 eurocent pr. kg leveret mælk i den periode, hvor Bovaer anvendes.

Formålet med den frivillige ordning er – tilsyneladende/angiveligt – at reducere metanudledningen yderligere og hjælpe med at nå de nationale klimamål.

Hvis ikke nok landmænd (mindst 56 % af konventionelle malkekøer i målgruppen fra 2027, stigende frem mod 2030) tilmelder sig den frivillige ordning, risikerer ordningen at blive obligatorisk fra 2027 uden tilskud fra staten.

Det vil medføre betydelige ekstraomkostninger for landmændene, da de så selv skal betale for at bruge Bovaer hele året.

Læs: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Når en ’frivillig’ ordning bliver obligatorisk

På grund af risikoen for, at den frivillige ordning bliver obligatorisk uden tilskud, og for at sikre økonomisk kompensation og tilskud, anbefaler Arla, at alle konventionelle mælkeproducenter i målgruppen tilmelder sig den frivillige ordning og bruger Bovaer hele året fra 2026.

Så kort sagt: Den frivillige ordning giver landmænd mulighed for at bruge Bovaer året rundt med tilskud fra staten SAMT et tillæg fra Arla, mens den obligatoriske ordning ‘kun’ kræver brug af Bovaer i 80 dage.

Tilmelding til den frivillige ordning er en måde at sikre økonomisk støtte og undgå fremtidige omkostninger, hvis ordningen bliver obligatorisk uden tilskud.

Ansøgningsvinduet for 2026 åbner 24. september og lukker 23. oktober 2025. Det fremgår af ’opfordringen’ fra Arla på den lukkede platform ”Arla Farmers”.

Opfordringen på “Arla Farmers” er plastret ind i ‘ansøg her’, og Psst! har allerede noteret sig datoerne for de ‘vidensopbyggende webinarer’, der skal gøre andelshaverne klogere på Bovaer hele året rundt.

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Brudstykker

I opfordringen på ”Arla Farmers” står der blandt andet:

”Anbefaling: Ansøg om at bruge Bovaer hele året i 2026 Ordningen for statstilskud til brug af Bovaer er blevet forbedret. Arla anbefaler derfor alle danske konventionelle mælkeproducenter i målgruppen for ordningen at ansøge om at anvende Bovaer året rundt.”

Og næste brudstykke:

”Det er vigtigt at bemærke, at hvis ikke tilstrækkeligt mange landmænd tilmelder sig den frivillige ordning, risikerer danske kvægbrugere at skulle opfylde kravene uden at modtage nogen form for kompensation fra staten.

Fra 2027 skal mindst 56 procent af alle konventionelle malkekøer i målgruppen være tilmeldt den frivillige ordning. Og andelen stiger årligt frem mod 2030. “Hvis målet ikke nås, vil staten fjerne tilskuddet, og den frivillige ordning bliver gjort obligatorisk. Det vil påføre konventionelle andelshavere betydelige ekstraomkostninger.

Den risiko er også en væsentlig årsag til, at vi nu opfordrer til, at man tilmelder sig den frivillige ordning allerede fra 2026, hvis man er i målgruppen,” siger Hanne Søndergaard.”

Og sidste brudstykke:

”Både den obligatoriske og frivillige ordning udløser henholdsvis kompensation og tilskud fra staten, der er beregnet til at dække omkostningerne til indkøb og anvendelse af foderadditiverne.

Konventionelle Arla-gårde, der vælger Bovaer®, modtager desuden et tillæg på 0,2 eurocent pr. kg leveret mælk i den periode, hvor de anvender additivet.

Arla anbefaler at tilmelde sig begge ordninger og fodre med Bovaer® hele året. Hvis målet ikke nås, vil staten fjerne tilskuddet, og den frivillige ordning bliver gjort obligatorisk.

Det vil påføre konventionelle andelshavere betydelige ekstraomkostninger.

Den risiko er også en væsentlig årsag til, at vi nu opfordrer til, at man tilmelder sig den frivillige ordning allerede fra 2026, hvis man er i målgruppen. Hanne Søndergaard, Executive Vice President, Agriculture, Sustainability and Communications.”

Læs også: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

Cirka 25 spørgsmål

Psst! vil umiddelbart efter udgivelsen af denne historie sende allerede forberedte spørgsmål afsted til Hanne Søndergaard, der er Arlas Executive Vice President, Agriculture, Sustainability and Communications.

Psst! har helt konkret forberedt 13 spørgsmål, hvoraf mange har underspørgsmål. Så samlet set cirka 25 konkrete spørgsmål. Vi håber – og forventer – svar. Men hvis vi ikke får svar, vil spørgsmålene i vanlig Psst!-stil blive fremlagt for alle.

Vores spørgsmål spænder vidt: De handler om alt fra produktet Bovaer, landmændenes tilskud, om NOPA i mælken til den markante forringelse af dyrevelfærden, som Bovaer ifølge organisationer, dyrlæger og landmændene selv medfører.

Det er naturligvis værd at bemærke, at Arla intet skriver om, at Fødevarestyrelsen i februar 2025 ændrede på den information, der indtil da var blevet givet til danske forbrugere om Bovaer. Det skete efter Psst!s Bovaer-artikelserie, der siden da kun er blevet mere omfangsrig og endnu bedre.

At Bovaer efterlader NOPA i mælken er nu offentlig og tilgængelig viden. Heldigvis. Det handler vores spørgsmål til Arla naturligvis (også) om.

Læs også: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

Arla skriver heller intet om, at Dyrenes Beskyttelse (og andre) kalder Bovaer et “klart tilbageskridt for dyrevelfærden”.

Sophie Hastrup Christensen, der er Landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse, er stærkt bekymret over den udvikling, som Bovaer repræsenterer. Hun siger til Psst!, at Bovaer direkte forringer dyrevelfærden. Og at Danmark har valgt den obligatoriske løsning at gå ind og ændre koens motor og komplicerede fordøjelsesproces, finder hun ”helt vildt”.

Og Arla skriver intet om, at den politisk påtvungne korstogspolitik ignorerer køernes lidelser og tvinger landmænd ind i en uprøvet, intensiv produktionsmodel, der forlænger staldbaseret drift og fuldstændigt undergraver alle hensyn til bæredygtighed.

Så spørgsmålene er mange.

På grund af Psst!s dækning ved vi, at korstogspolitikken også direkte forringer fødevarernes kvalitet og samtidig udhuler danskernes husholdningsbudget.

Det eneste, Arla siger, er, at Bovaer skal vi have meget, meget mere af. Koste, hvad det vil.

365 dage om året. Nonstop. Konventionelle køer skal stopfodres med Bovaer, og landmændene skal lystre.

Ellers…!

Læs også: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

Vil medierne komme til undsætning?

Medierne skal du naturligvis ikke regne med.

Hvis du drister dig til at stille kritiske spørgsmål om Bovaer, bliver du stemplet som “konspirationsteoretiker”, “rabiat” eller ligefrem “skør” af vores frie og uafhængige ’medier’. Det er dokumenteret på Psst! Du finder SAMTLIGE artikler på Psst! om Bovaer nederst i artiklen her – se selv.

Mediernes dækning af Bovaer har været udskammende, finger-pegende, hånlig, myndighedsleflende, Arla-pleasende og forbruger-foragtende. Fra A-Å.

I stedet for at udfordre regeringen og Arla, vælger medierne at ignorere kritiske stemmer, og afvise dem som et “rabiat mindretal”, der er skøre i bolden.

Grunden er, at vores ’frie og uafhængige’ medier følger et udleveret manuskript, så forvent absolut intet pres fra deres side.

Det er Psst! eller ingen.

Og Psst! er langt fra færdige med denne historie.

Løfte.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Forskningsprojekt: Bovaer gør din mælk bedre!

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du finder alle detaljer her.

**

TIL FORSIDEN

ClimateMilk-projektet er et forskningssamarbejde ledet af Institut for Fødevarevidenskab ved Aarhus Universitet (i samarbejde med Arla Innovation Centre, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Århus Universitet og DSM, der er virksomheden bag Bovaer).

Det vil altså sige: Det officielle Danmark (Århus Universitet), industrien (Arla) og firmaet, der tjener milliarder og atter milliarder på, at Bovaer går sin sejrsgang over hele kloden (DSM).

De aktører har i samarbejde bedrevet ’forskning’, der konkluderer, at Bovaer ikke bare er uskadeligt. Næh nej. Bovaer gør faktisk din mælk bedre. Og sundere.

Det dykker vi naturligvis ned i.  

Psst! har brug for din støtte, og du modtager til gengæld et unikt produkt med eksklusive historier, der KUN er til modtagerne af nyhedsbrevet ligesom du får links til og udtræk af alle ugens historier. Og mere endnu. Du finder alle nødvendige informationer her

Læs også: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

Sikke et resultat

ClimateMilk-projektet, ledet af Institut for Fødevarevidenskab ved Aarhus Universitet i samarbejde med Arla og DSM, havde til formål at undersøge effekten af metanreducerende foderadditiver, herunder Bovaer (3-nitrooxypropanol), nitrat og helknust raps, på mælkens kvalitet og sammensætning.

Du kan læse, hvad Århus Universitet selv skriver om ClimateMilk-projektet lige her.

Projektet fandt, at de omtalte foderstrategier ikke har negative effekter på mælkens sammensætning og i nogle tilfælde kan forbedre dens ernæringsmæssige profil.

Især Bovaer, som Danmark som det første og hidtil eneste land i verden har gjort obligatorisk for konventionelle landbrug med over 50 malkekøer fra 1. januar 2025, vil ifølge Århus Universitet, Arla og DSM gøre din mælk sundere. Bedre. Og holdbar i længere tid.

Specifikt viste resultaterne:

Bovaer (3-NOP): Ved en dosering på 80 mg per kg foder-tørstof øgede Bovaer indholdet af vitamin B12 i mælken med 21 %. Der blev også observeret en højere andel af kortkædede fedtsyrer i mælken. Altså nærmest mirakuløse ernæringsmæssige forbedringer, da vitamin B12 er vigtigt for menneskers sundhed, og kortkædede fedtsyrer kan have positive effekter.

Dog blev der ikke fundet væsentlige ændringer i mælkens smag, tekstur eller holdbarhed, og smør produceret fra mælk fra køer fodret med Bovaer viste ingen mærkbare forskelle i sensoriske egenskaber, men havde en længere holdbarhed.

Det vil altså sige: Smagen er den samme. Teksturen er den samme. Din mælk er til gengæld sundere. Bedre. Og holdbar i længere tid.

Sikke et resultat. Århus Universitet, Arla og DSM må være blevet meget glade, da deres (formodet) ægte nysgerrige forskning viste, at Bovaer ikke bare er uskadeligt, men at det kemiske middel, der skal behandles med godt sikkerhedsudstyr, rent faktisk gør mælken sundere.

Du finder links til samtlige Psst!-artikler (der er mange efterhånden) om Bovaer i bunden af artiklen her.

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Ikke et ord om NOPA

Og de ER da også meget glade.

”At drikke et glas mælk er værdifuldt – meget af vores daglige indtag af B-vitaminer kommer fra mælk og mejeriprodukter. Vi var bekymrede for, at disse fodertilsætninger kunne påvirke B-vitaminindholdet i mælken, men vi observerede det modsatte. B-vitaminerne steg,” siger lektor Nina Aagaard Poulsen.

”At finde måder at reducere metanudledningen på er vigtigt for at gøre mælkeproduktionen mere bæredygtig. For landmænd og mejeriproducenter er det godt nyt, at brugen af disse strategier ikke har negative effekter på mælkens sammensætning,” understreger hun.

Forskningsprojektet nævner overraskende nok ikke NOPA (3-nitrooxypropionsyre), et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer.

I starten sagde myndigheder, politikere og medier, meget bestemt, at ”intet gik i mælken”.

Det fik Psst!s dækning ændret på af den simple grund, at det ikke var sandt. NOPA (3-nitrooxypropionsyre) gik i mælken.

Fødevarestyrelsen ændrede den information, de gav om Bovaer til danskerne på baggrund af Psst!s artikler.

Fødevarestyrelsen erkendte overfor Psst! at Fødevarestyrelsen godt kunne “omtale flere detaljer fra EFSAs (Den Europæiske Fødevare Autoritet) redegørelse om Bovaer,” og Fødevarestyrelsen ændrede herefter i flere tekstafsnit i deres beskrivelser af Bovaer på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Læs: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Dermed kunne de danske forbrugere for første gang – sort på hvidt, offentligt og lettilgængeligt – kunne orientere sig om, at Bovaer rent faktisk efterlader noget i mælken: NOPA, et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer.

Så i dag er det heldigvis offentlig (og tilgængelig) viden, at affaldsproduktet NOPA er i din mælk (og øvrige ko-produkter).

Men ifølge forskningsprojektet, der ikke nævner NOPA med ét ord, mellem Århus Universitet, Arla og DSM er det altså ikke ensbetydende med en fødevareforringelse.

Faktisk tværtimod.

Så drik. Spis. Bovaer er nu ikke længere bare sikkert og effektivt – det er nu et ægte vidundermiddel.

Det siger den vildige og afhængige (nej, der mangler ikke et ’u’ foran de to ord) forskning selv.

Øko next stop?

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du finder alle detaljer her.

**

Sophie Hastrup Christensen, der er Landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse, har også ved tidligere lejligheder udtalt sig kritisk om obligatorisk Bovaer, og Psst! har også selv været flere lejligheder henvist til og/eller citeret Dyrenes Beskyttelse.

Eksempel på Dyrenes Beskyttelses eget indhold om Bovaer her.

Så det, der er nyt her, er, at det nu er Psst!, der stiller spørgsmålene. Det synes vi er vigtigt, og vi havde også nogle konkrete spørgsmål, som Dyrenes Beskyttelse nok ikke er blevet stillet før.

Sophie Hastrup Christensen har nu svaret, og vi bringer i vanlig stil både spørgsmål og svar 100% uredigeret.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Vi har brug for dig. Du finder alle detaljer her.

En stor bunke samlet viden

Psst! har efterhånden talt med mange vidende og engagerede mennesker og organisationer i løbet af vores løbende dækning af Bovaer: Dyrlæger, kvægdyrlæger, foreninger, myndigheder (som fx Fødevarestyrelsen), landmænd, elever, uddannelsesinstitutioner og flere endnu.

Og så er der dem, der desværre ikke har villet tale med Psst! Som for eksempel Peter Lund, der er professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet. Han har samarbejdet/samarbejder med industrien, myndighederne og DSM (virksomheden bag Bovaer), samtidig med, at han bliver brugt som landets førende ekspert af de danske medier.

Interessant mønster.

Danmark gjorde 1. januar 2025 brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle malkekvægsbesætninger med over 50 køer. Som det første og hidtil eneste land i verden. Selv her efter mere end et halvt år har ikke ét andet land vurderet, at Danmarks løsning er den rigtige for dem.

Dog skal det indskydes, at Psst!s dækning også viser, at Bovaer går global sejrsgang, og at midlet på forunderlig vis vinkes lige igennem rent politisk.  Ligesom det også skete (med en nærmest omvendt politisk proces) i Danmark.

Psst!s dækning af Bovaer, der efterlader 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i din mælk og øvrige konventionelle ko-produkter, betød for eksempel, at Fødevarestyrelsen ændrede på den information, der gives til danske forbrugere om Bovaer.

Ganske kort fortalt gik myndighederne fra at garantere, at ”intet går i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt” til at sige, at ”Bovaer efterlader NOPA i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt.”

Den historie kan du læse lige her.

Nederst i artiklen her finder du derudover links til samtlige af Psst!s historier om Bovaer (undtagen de historier, der er eksklusivt for nyhedsbrevet).

Psst! er selvfølgelig glad for, at også Dyrenes Beskyttelse har svaret på direkte og konkrete spørgsmål, og herunder ser du det skriftlige interview – ganske uredigeret.

Læs også: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

Et klart tilbageskridt

8 ud af 10 konventionelle malkekøer kommer aldrig på græs, og du giver i artiklen udtryk for, at det tal vil stige yderligere – blandt andet på grund af Bovaer. Hvad er konsekvenserne af det?

”Det er en meget bekymrende udvikling. I dag er der nogle konventionelle køer, der er så heldige at komme på græs i sommerhalvåret, og de risikerer nu at skulle på stald året rundt. Desuden sender man ikke ligefrem et politisk signal til landmanden om, at køer selvfølgelig skal på græs. En god græsmark giver køerne mulighed for at udleve deres naturlige adfærd – de får motion, social kontakt på mere naturlig præmis end i stalden og adgang til blødt underlag, hvilket er gode velfærdsparametre. At Bovaer bliver en grund til at holde køerne inde på stald, er derfor et klart tilbageskridt for dyrevelfærden. Det er ikke koen, der skal betale prisen for menneskeskabte klimaforandringer. Tværtimod skal den være en del af løsningen på et bæredygtigt fødevaresystem, hvor natur, klima og dyrevelfærd går hånd i hånd.”

Videnskabelig dokumentation påkrævet

Hvad har I (i løbet af det halve år, der er gået siden DK som det eneste land i verden gjorde Bovaer obligatorisk) hørt/modtaget i forhold til, hvad køerne selv synes om Bovaer? Er I blevet klogere?

”Det er vigtigt for os, at effekten af Bovaer på dyrenes velfærd bliver videnskabeligt dokumenteret af dyrevelfærdsforskere. Det er forkert at basere det på den enkelte landmands observation af dyrene. Da danske dyrevelfærdsforskere fra Aarhus Universitet gang på gang har fastslået, at dyrevelfærden ikke er ordentlig undersøgt, og de udtrykker bekymring for dyrene, så er det uacceptabelt, at der stilles lovkrav om at bruge det til konventionelle malkekøer. Man er først samtidig med lovkravet gået i gang med at lave egentlig forskning i dyrevelfærden, og det er jo den forkerte vej rundt.”

Forringet dyrevelfærd

Når Bovaer nu er stærkt medvirkende til, at malkekøer aldrig kommer ud under åben himmel, hvad er så konsekvensen for dyrevelfærden?

”Konsekvensen er forringet velfærd. Dels ved vi ikke, om Bovaer har negative dyrevelfærdsmæssige konsekvenser. Dels forudsætter lovkravet, at køerne ikke må komme på græs, når de fodres med Bovaer. Græsning er en grundlæggende del af god dyrevelfærd for køer. Det bør ikke være køerne, der betaler prisen for menneskeskabte klimaforandringer. Især ikke når der findes andre løsninger.”

Excel-arks logik..?

De (industrien og myndighederne, red.) siger, at “effekten af Bovaer er mere usikker”, når køerne går ude, hvordan tolker du det? Tallene er nemmere at smide ind i et excel-ark, hvis man bare holder køerne inde i stalden. Er det sådan, det skal forstås? Hvordan forstår du det?

”Ja, sådan kan det nok godt tolkes. Effekten af Bovaer skal jo bruges i et klimaregnskab, hvor udledningen af klimagasser skal dokumenteres. Når man holder dyrene inde i stalden, kan man kontrollere, måle og dosere koens foder og de kemiske fodertilsætningsstoffer som Bovaer mere præcist. Men det er i den grad på koens bekostning.”

Helt vildt at tilpasse koen

I Psst!s historie med dyrlæge Jørn Erri, der har arbejdet med kvæg i en menneskealder, siger han følgende:

“Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i min optik i gang med at lave ulykker.”

Hvad er dit take på det udsagn? Har han ret? Tager han fejl?

Du kan læse hele Psst!s interview med Jørn Erri lige her.

”Han har en vigtig pointe. Det er helt vildt, at man vil ind og ændre koens motor og komplicerede fordøjelsesproces, hvor metanudledningen er et resultat af dens omsætning af planterige materialer til energi. Det er en helt naturlig proces for koen og sådan, at den virker. Det er ikke et problem for koen. Det er et problem i forhold til, at der udledes for mange drivhusgasser. I stedet for at tilpasse koen, så burde man kigge efter andre løsninger og bruge kræfter på at ændre vores fødevaresystem, så koen igen blev vigtig i forhold til naturpleje og biodiversitet.”

Psst! siger mange tak til Sophie Hastrup Christensen og Dyrenes Beskyttelse for svarene.

***

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Her er ALLE Psst!s artikler om Bovaer (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

Foto: Deposit.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Psst! fortalte mandag, hvordan Bovaer har fundet vej til landbrugselevernes svendeprøve på Jordbrugets Uddannelsescenter i Århus.

Jordbrugets Uddannelsescenter er en erhvervsskole syd for Århus, der tilbyder uddannelser og kurser inden for landbrug, gartneri, skovbrug, blomsterbinder, dyrepasser, jordbrugsmaskinfører og mere endnu.

De kommende landmænd skal i deres svendeprøve sætte en foderplan sammen, hvor de tilfører den mængde Bovaer, som loven foreskriver. Derefter skal de så beregne hvor meget metan, der bliver reduceret.

Psst! havde en række spørgsmål til Jordbrugets Uddannelsescenter, der nu har svaret.

Psst! bringer – i vanlig stil – her både spørgsmålene og svarene 100% uredigeret.

Psst!s nyhedsbrev er originalt og personligt indhold direkte til din mail – hver uge. Og vi har brug for dig! Du finder alle detaljerne her

JU Århus’ version

Mens Psst! lavede historien, skrev vi omgående til den relevante faglærer på Jordbrugets, og vi har nu modtaget svar fra Poul Arne Jansen, der er uddannelsesleder på JU Århus.

Han svarer:

Tak for din henvendelse til faglæreren og din interesse for undervisningen og eksamensopgaven til faglært landmand. Jeg vil herunder svare på dine spørgsmål og give lidt kontekst.

Hvorfor indgår Bovaer i opgaven?
Bovaer indgår i svendeprøven, fordi det er et aktuelt og lovpligtigt fodertilsætningsstof i dansk mælkeproduktion. I opgaven møder eleverne en realistisk case, hvor landmanden ønsker at bruge Bovaer, og eleverne skal til sidst tilføje det til foderplanen og beregne konsekvenserne for metanudledning.

Det er vigtigt at understrege, at der i svendeprøvens opgave k.4.3 netop indgår en del, hvor eleven skal redegøre for alternativer til Bovaer. Derudover er der en selvvalgt del i hovedopgaven, hvor eleven frit kan vælge at forholde sig kritisk eller skeptisk – også til Bovaer, hvis de ønsker det. Opgaven indoktrinerer altså ikke, men afspejler gældende praksis og åbner for nuanceret faglig refleksion.

Fagligt og uddannelsesmæssigt niveau
Det er også vigtigt at forstå, at dette er en erhvervsuddannelse på faglært niveau, ikke en videregående akademisk uddannelse. Opgaven skal derfor primært teste, om eleven kan udføre fagligt arbejde i overensstemmelse med de krav og lovgivninger, der gælder her og nu i dansk landbrug, herunder de klimakrav og miljøhensyn, der er en del af professionen.

Opgavens form og eksamensbedømmelse
Den skriftlige del af hovedopgaven udgør kun 1/3 af den samlede svendeprøve, mens den mundtlige eksamination udgør 2/3. Her har eleven rig mulighed for at uddybe og perspektivere, og eksaminator og censor kan spørge ind til overvejelser, forbehold og konsekvenser.

Hvem bestemmer indholdet i svendeprøven?
Opgaven er udformet så den afspejler den lovgivningsmæssige og driftsmæssige virkelighed som landbruget er underlagt. Der er i dag ingen lovlige, godkendte alternativer til Bovaer i Danmark, og derfor ville det være fagligt forkert at præsentere det som valgfrit i en eksamensopgave.

Afslutningsvis

Vi har som fagskole stor forståelse for, at klimadebatten kan vække følelser og uenighed. Vi mener, at elever både skal klædes på til at løse konkrete, lovbundne opgaver i deres fag – og samtidig lære at tænke selvstændigt og kritisk. Der er rig lejlighed i andre dele af undervisningen – fx i klassediskussioner, projektarbejde, samfundsfag eller valgfag – til at tage fat i bredere, kritiske perspektiver: etik, politiske beslutningsprocesser, samfundsdebat og alternative løsninger. Det gør vi også. Men selve svendeprøven er en afsluttende fagprøve, som skal vurdere, om eleven kan agere professionelt i en praksis med de regler og vilkår, der gælder i dag.

Besvarelse slut.

Læs også: Mette Frederiksen: ”Jeg har brug for, at danskerne bruger de rigtige medier”

Psst!s spørgsmål

For en god ordens skyld får du her Psst!s spørgsmål – også uredigeret:

Jeg har set eksamensprojekt i 2025, og jeg håber, at jeg må spørge dig ind til delopgave K4. Især fra K4.2, der siger: 

“René vil gerne i gang med at bruge Bovaer. Lav en ny foderplan til René, hvor du til sidst tilsætter Bovaer (3-NOP optimeres til 60 mg/kg TS). Hvor meget ændrer det besætningens metan udledning?”

I opgaven virker Bovaer meget normaliseret. Eleverne skal regne ud, hvor meget metan-udledningen reduceres. Hvorfor er det prioriteret? 

Hvorfor er det ifølge dig vigtigt at Bovaer indgår i opgaven?

Der er mange, der har det svært med produktet Bovaer og også den politiske proces, som førte til at gøre Bovaer obligatorisk. Burde man i eksamensprojektet ikke søge et større perspektiv fra eleverne end det, der er formuleret i opgaven? 

Jeg fik tippet om at Bovaer er i svendeprøven, fordi min kilde er provokeret over opgaven. Han ser det som indoktrinering. Hvad tænker du om det perspektiv? 

DK er det første og eneste land, der har gjort Bovaer obligatorisk. Hvis det nu viser sig at alle andre lande er klogere end os, bør der så ikke være et kritisk perspektiv? 

Eksempel: Mange taler om, at køer spiser mindre, når der er tilsat Bovaer i foderet. Har fx for nyligt citeret kvægdyrlæge Anne Juul for at nogle landmænd har oplevet et ydelsestab på 1–2 kg EKM pr. ko pr. dag. 

Link her.

Den slags problemer kunne man vel også søge svar på i eksamensopgaven..? Hvad gør man, når Bovaer får køerne til at mistrives? 

Min kilde vil gerne stille dig følgende dobbeltspørgsmål: 

1a) Hvem har bestemt, at Bovaer skulle indgå i opgaven? (Han mistænker en politisk ordre – er det det?)

1b) Hvordan fandt Bovaer konkret vej ind i opgaven? 

Mange danskere ved fx ikke, at Bovaer efterlader NOPA i mælken, vi har talt med dyrlæge Jørn Erris, der har arbejdet med kvæg i menneskealder, der siger, at det er “fuldstændigt vanvittigt at gå ind og rode ved koens system på den måde”, og vi har mange mennesker, der ikke forstår, at vi vil tage alle de drastiske skridt på grund af en begrænset reducering af metan. 

Link til Jørn Erri-historien her

Derudover: De forbrugere, der så rent faktisk kender til Bovaer, er i overvældende flertal stærkt imod det. 

Hvorfor indgår et eller flere af de elementer ikke? Bør de ikke? 

Spørgsmål slut.

Psst! siger mange tak til Poul Arne Jansen, der er uddannelsesleder på JU Århus, for svarene.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Her er ALLE Psst!s artikler om Bovaer (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

Foto: Deposit.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Du kommer ikke til at se andre medier gøre det. For hvis de gjorde, ville deres forbrugerforagtende, manipulerende, myndighedsleflende fortælling, spækket til randen med udeladelser af afgørende informationer, kollapse som et sandslot, der bliver ramt af en bølge.

Derfor har Psst! gjort det.

På X oprettede Psst!s journalist en simpel afstemning, og på Facebook og LinkedIn efterlyste vi forbrugernes holdninger/synspunkter.

Konkretisering:

På X lød spørgsmålet:

”Har Bovaer ændret dine indkøbsvaner?”

Afstemningen, der var aktiv i 24 timer, gav tre svarmuligheder:

1: Ja 2: Nej og 3: Hvad er Bovaer? (selvfølgelig ment som en svarmulighed for dem, der ikke har læst/hørt noget om Bovaer).

I alt 957 stemmer blev afgivet, og dette er resultatet:

Et massivt flertal siger, at de har ændret deres indkøbsvaner på grund af indførslen af Bovaer, som Danmark som det første land i verden har gjort obligatorisk.

Udover selve afstemningen er der også kommet mange kommentarer fra de personer, der har afgivet deres stemme. Både på denne og også andre tråde.

Psst! er fyldt et år – her er de største historier

Hundredvis af kommentarer

På Facebook var der ingen afstemning – der efterlyste vi i stedet forbrugernes holdninger/synspunkter til Bovaer.

Opslaget lød:

”Psst!s journalist kører i øjeblikket en lille undersøgelse på X. Spørgsmålet lyder: Har Bovaer ændret dine indkøbsvaner? Vil også gerne høre fra dig: Har Bovaer ændret dine indkøbsvaner? Hvordan? Hvad betyder det for dig? Hvad er din mening om Bovaer i det hele taget?”

I skrivende stund er der kommet 257 kommentarer ind.

Samme opslag kom også på LinkedIn, hvor der også er kommet kommentarer.

Flere personer har i øvrigt påpeget, at der mangler en svarmulighed i X-afstemningen. Nemlig den svarmulighed, der tilkendegiver, at Bovaer ikke har ændret indkøbsvaner, fordi forbrugeren i forvejen holdt sig fra alle de ko-produkter, som nu er påvirket af Bovaer.

Indrømmet: Ja, den skulle have været der. Næste gang!

Læs også: Hjælp Mette til tops: Betal din krigsskat

Skal historien ikke bekræftes?

Nu skal forbrugerne selvfølgelig have ordet, for guderne skal vide, at det får de ikke i medierne.

Mediernes ’dækning’ af Bovaer – misinformerende, blottet for ægte nysgerrighed og i komplet symbiose med myndighederne, som den er – er rigt dokumenteret i Psst!s i alt 18 artikler om Bovaer.

Nederst i artiklen her får du links til alle Psst!s artikler om Bovaer.

Bovaer har siden 1. januar 2025 været påkrævet i Danmark, der som det første land i verden gjorde brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark med over 50 malkekøer.

Og så en opfordring til medierne: Lav jeres egen undersøgelse om Bovaer. Hør, hvad de forbrugere, som I kalder for: ”Konspirationsteoretikere. Skøre. Et rabiat mindretal. Antivaxxere. Spredere af misinformation,” siger.

Find det ”store flertal” af forbrugere, der støtter Bovaer, fordi det er et ”miljøvenligt tiltag”.

I siger, at de forbrugere, der er kritiske over for brugen af et kemisk tilsætningsstof, der tilsættes køernes foder, så køerne udleder mindre metan, er imod Bovaer, fordi de tror, at Bill Gates står bag det hele.

Det er reelt jeres historie. Skal I ikke søge at få den bekræftet?

Så dumme er selvfølgelig ingen. Frem med manus, sig undskyld og fortæl, hvordan og hvornår det gik så galt for jer. Læg alt frem.

Udfordring sendt.

Nu skal vi høre fra forbrugerne.

Her kan du læse alt om, hvor Psst! står netop nu og hvor vi er på vej hen

Forbrugernes stemme

Vi starter på Facebook:

“Køber ikke længere noget fra Arla. Først puttede de vand i kærgården, så i piskefløde og nu bovaer i køerne. Så det er bare farvel til alt herfra.” Af Winnie Sommer

“Ja, vi køber ikke Arla produkter længere. Ikke engang deres økologiske.” Af Anders Theilmann Hybel

“Har aldrig vært specielt glad for Arla, så har styret væk fra dem. Men det kunne hænde, hvis jeg ikke fandt noget bedre, at jeg købte en pakke øko smør eller fløde. Men nu gør jeg aldrig det mere, selv hvis de ikke har et alternativ i butikken. Køber altid økologisk, men nu boykotter jeg Arla fuldstændigt. Jeg kører tit forbi en mejeri-gård liggende på landet i Nordsjælland. For et par år siden blev et Arla skilt plastret op på bygningen. Men der gik kuer frit ude på marken og græsset, men det ser jeg aldrig mere. Og det er et så utrolig trist syn at køre forbi og se alle de stakkels kuer indestængte indenfor. Tragisk. Både for mennesker (som drikker/spiser mælkeprodukterne fra Boevar kuer) men mest for de helt igennem uskyldige dyr. Fuldstændig uhørt, uetisk og uacceptabelt.” Af Ingvild Vinje

“Ja, det har ændret mine indkøbsvaner. Køber kun økologisk mælk herhjemme. Så vidt det er muligt undgår jeg helt mejeriprodukter fra Arla. Jeg handler ofte i Tyskland og Sverige, så mange af vores varer handles dér. Jeg er stor modstander af bovaer, da det er hul i hovedet, både i forhold til mennesker, men i høj grad også i forhold til dyrene.” Af Lisbeth Dams Hjarsaas

“Stor modstander af Bovaer – det er noget svineri at køer skal have skylden for forurening. Drop fly og biler – bare lidt – og det vil hjælpe gevaldigt. Og jeg køber ikke fra Arla mere.” Af Anne Mette Mouritsen

“Ingen bovaer her, det er en skændsel – og hån mod forbrugerne. Og ja, nu køber jeg Thise produkter.” Af Carsten Mortensen

“Ja, her er det helt slut med Arla. Og de stakkels køer, frygteligt at tænke på. Her er vi gået fuldt ud over til Thise, men kan være svært at finde både smør, fløde og Ost i samme butik. Smøreost med smag, har det ikke lykkes mig at finde.” Af Hanne Andersen

“Bovaer burde forbydes. Det ændrer på køers fordøjelse, jeg er sikker på, at det får konsekvenser for de mennesker der spiser kødet og drikker mælken fra disse dyr. ( på sigt ). Efter at mælk blev homogeniseret så virker det også som om der er kommet langt flere med laktoseintolerance. Jeg forsøger, så vidt muligt kun at købe økologisk mælk og spise økologisk kød. Stakkels dyr.” Af Ina Skytte

“Ja, nu spørger jeg på caféer og restauranter, om deres mælkeprodukter er øko, ellers vil jeg ikke have det! Og min laktosefri fløde forsøger jeg forgæves at finde en erstatning for.” Af Hanne Lading.

“Arla har i mange år været uønsket i min indkøbskurv. Nu er det endegyldigt slut med at købe andet end øko, fx ost.” Af Claus Marquart

“Købte i forvejen (næsten) kun økologisk, men har nu droppet alt hvad der kommer fra Arla.” Af Ture Strange Nilsson

“Har altid støttet Thiese og købt meget lidt Arla, men efter Bovaer skandalen er det helt slut med Arla.” Af Dorthe Ludvigsen.

***

Udvælger vi bevidst kritiske kommentarer her? Nej, slet ikke. Kommentarerne her er på alle måder repræsentativt for de hundredvis af kommentarer. Der er i sagens natur flere hundreder kommentarer, som vi er tvunget til at udelade her, men vi opfordrer naturligvis alle til selv at læse kommentarerne.

Du finder opslaget på Facebook her.

Videre til X

Vi springer videre til X.

“Tidligere købte jeg alligevel økologiske mælkeprodukter pga fravalg af Arla de sidste 10 år, dog købte jeg Kærgården. Det blev så skiftet ud til økologisk smør i november sidste år. Finder det svært at få øko oksekød, når jeg ikke vil have supermarkedskød.” Af Bitten Chris

“Det er højest besynderligt at de fylder gift i køerne. Oksekød er blevet så dyrt på grund af politikerne, at udfasningen sker helt af sig selv.” Af Mikkel Madsen

“Har altid købt fortrinsvis økologisk. Men nu køber jeg heller ikke Arlas økologiske produkter.” Af Jesper Blenstrup

“Ja, absolut har det ændret mine indkøbsvaner, og har fået indført Øllingegaards produkter i den butik, jeg arbejder i og det sælger bedre og bedre.” Af Iben

“Ja, det har ændret mine indkøbsvaner fuldstændigt. Jeg køber nu Biodynamisk mælk fra Øllingegård plus deres smør. Plus jeg køber kun økologisk friskhakket oksekød.” Af Kate Magnus

“Ja, køber intet fra Arla mere! Undværer hellere hvis jeg ikke kan finde alternativer. Og det smitter jo af på andre varer også. Handler kun økologisk og mest muligt i økologiske gårdbutikker, æg kød mv.” Af Kim Bondo

“Det har naturligvis ikke ændret mine indkøbsvaner, vi har en af de mest restriktive fødevarelove i verden, og jeg stoler på videnskaben. Hvis det kan reducere metan i atmosfæren og er vurderet som sikkert for mennesker, synes jeg det er godt.” Af Thomas Jespersen

“Det, der kommer ind, kommer også ud. Spændende hvornår man finder bovaer-rester i gylle og dermed i jorden og de planter, der gror der. Og bovaer-rester i vandløb og dermed fisk. Og bovaer-rester i grundvand. Når man roder med komplekse systemer, er udkommet umuligt at forudse.” Af Bente Raatz

“100% enig i at det ikke altid er ligetil at undgå Arla. Må købe oste og fløde, hvor de har Those eller Them, min Meny har frilands oksekød (dyrt). Stk af filet kan udskæres til bøffer. Nu ikke mindre end stykker a 900-1.000+ kr. Fisk er godt meeen en god bøf bedst også for B12 vitamin som er essentielt mod demens.” Af Anne Merete Vase

“Har altid støttet Arla, men det sluttede med deres promovering af Bovaer. Nu køber jeg intet fra Arla, ikke en gang økologisk.” Af John Bech Jørgensen

Du kan se X-opslaget med afstemningen her

Og her er en anden interessant X-tråd om Bovaer med masser af kommentarer.

LinkedIn er sidste stop

Sidste stop er LinkedIn, og bussen kører ikke længere.

“Ændret indkøbsvaner? Nej, desværre ikke i praksis (endnu). Det er kun i hovedet pt. Vil gerne over på øko-ko-produkter snart.” Af Peter Thomasen

“Kun økomælkeprodukter og helst ikke fra Arla. Sådan var det bestemt ikke før Bovaer. Godt nok var mælken øko, men øvrige produkter var ikke nødvendigvis.” Af Søren Helbert

“Jeg har helt droppet Arla på grund af Bovaer. Og meget ærgerligt, da jeg virkelig er en varm fortaler for dansk landbrug. Men jeg stoler ikke på Arla og set med de store briller, så er det jo virkelig kejserens nye klæder – køer må ikke prutte så meget mere? Vågn nu op. Det er for latterligt. Håber du vil skrive om det.” Af Mikael Jensen

“Altid Øko mælkeprodukter. Primært Thise og Gram. Gjorde det i forvejen, og spiser kun lidt oksekød. Men når jeg en sjælden gang gør, går jeg udenom al konventionelt kød.” Af Birgitte Baadegaard.

“Køber altid økologisk – mest Thise, Øllingegaard eller Naturmælk. Selv om der kun gives Bovaer til konventionelle kvæg, så har jeg valgt at stoppe helt med at købe noget fra Arla – også f.eks. ost fra Øgo i Netto. Jeg har ikke lyst at støtte deres virksomhed længere.” Af Louise V. K. Johansson

“Jeg er blevet endnu mere opmærksom på de økologiske produkter af oksekødet. Det er dog ikke altid let at få fat på, så min vegetariske del af kosten er øget endnu mere. Mælkeprodukterne har jeg altid tilvalgt Thise Mejeri pga. deres rene produkter og økologiske.” Af Gitte Als

Link til indlægget på LinkedIn her.

Præcis 180 grader

Det samlede billede af forbrugernes mening om Bovaer er intet mindre end forbløffende. Forbrugernes syn på sagen er 180 grader væk fra det, vi bliver fortalt af myndighederne, industrien og medierne. Og ingen forbrugere, absolut ingen, taler om Bill Gates, selvom samtlige medier fremhæver netop ham som eksempel på, hvor skøre og konspiratoriske Bovaers kritikere er.

Hvordan kan det være, tror du?

Tak for din stemme, dit input, det hele.

Psst! vil naturligvis forsøge at indhente nogle kommentarer til forbrugernes klare dom fra myndighederne, industrien og medierne. Det bliver nok ikke så nemt.

***

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Alle Psst!s artikler om Bovaer (i kronologisk rækkefølge) her: