Del 1 af 2:

Er Karina måske et eksempel på, hvad der kan være i vente for Louise, Martin, Ina, Anette og alle de mange andre Covid-19-vaccine-skadede borgere?

Det vil med sikkerhed være meget individuelt fra patient til patient, men tænk, hvis en kombination af tid, et (så vidt muligt) positivt mindset og naturlig afgiftning efter Covid-19-vaccinen kan gøre en forskel for nogle af patienterne. Tænk, hvis bare nogle af patienterne står foran det trin. Trin OP! For en gangs skyld ikke ned.

Det handler Karinas historie (også) om.

Karina har været ude, hvor døden er næste logiske skridt. Elendig, lidende, kæmpende, desperat. Meget syg.

Der er hun ikke længere, hun er i bedring.

Hun mener, at hendes krop til dels er ved at blive afgiftet, og hun mener også, at hendes tilgang, hendes mindset, har hjulpet hende på vej. Og fortsat hjælper.

Hun har et håb om at få sit liv tilbage, og hun vil også gerne fortælle andre, at der er håb.

For at komme frem til den forståelse af Karinas situation, bliver du nødt til at læse både del 1 og del 2. For at komme til der, hvor det lysner, skal vi først igennem mørket, hvor kun elendighed hersker.

Her er første del af Karinas historie.

Gør Psst! en forskel? Hvis du synes, at svaret er “ja”, håber vi du vil tilmelde dig Psst!s nyhedsbrev. Ugens historier, hurtigt læste udtræk og eksklusive historier. Du finder alle detaljer her.

Profession: Analyse-kemiker

Karina Eriksen er 55 år og bor i Storkøbenhavn.  

Vi starter historien i 2019, hvor Karina er i sit livs form. Hun træner fitness 3-4 gange om ugen, og lever derudover på alle måder et aktivt og sundt liv.

Hun er yderst tilfreds med, hvad hun ser i spejlet. Langt hår. Slank. Muskeltoning. Idealvægten fordelt, som Karina synes den bør fordeles.

Hun er startet i et nyt job i en pharma-virksomhed. Karina er analysekemiker. Jobbet er krævende – der er tryk på. 

I starten af 2020 udvikler hun en autoimmun sygdom på lungerne. Den hedder sarkiodose, og er en autoimmun/inflammatorisk sygdom, som kan ramme mange organer – især lungerne. Den er kendetegnet ved dannelse af små knuder af betændelsesceller, kaldet granulomer, i det berørte væv.

”Det bliver jeg undersøgt for, de finder frem til, at jeg skal bruge en astmaspray, og så træner jeg ellers bare videre. Og har det fint,” siger Karina, der kører det mønster igennem hele 2020.

Læs også:

Inas historie del 1: Inas historie: Om 10 minutter er jeg løsladt

Inas historie del 2: Måske mine efterladte en dag får en undskyldning

Støt ned ad bakke

I foråret 2021 kan Karina – fordi hun har den sygdom på lungerne – blive vaccineret før langt de fleste. Så allerede den 10. marts 2021 modtager Karina første stik af Pfizers Covid-19-vaccine. Hun får andet stik 14 dage senere – den 24. marts 2021.

I tiden efter oplever Karina en række tilbageslag. Hun går fortsat til kontroller for sygdommen i lungerne, og efter en lang periode med stabile resultater, går det pludselig den forkerte vej. Det går ”støt ned ad bakke”, siger hun.

Hendes performance i træningen er dårlig – meget dårligere end hvad ’bare en dårlig dag’ kan retfærdiggøre, og det bliver værre og værre over sommeren 2021.

”Jeg kæder ikke det, der sker på det her tidspunkt sammen med vaccinen. Overhovedet ikke. Jeg træner videre, og så må jeg tage en spray under træningen også, men jeg fungerer ikke, som jeg gjorde før. Der er noget galt,” fortæller hun.

Læs også: Michels historie del 1: Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

”Der er noget helt galt!”

Den 28. oktober 2021 modtager Karina det tredje stik af Pfizers Covid-19-vaccine. I øvrigt samme batchnummer som Anette Lindberg Friedrichsen, der er formand for Foreningen for bivirkningsramte – Covid19 vaccination, også fik.

Allerede ugen efter blev Karina stukket igen. 

”Det var det, der var anbefalingerne. Og igen: Jeg havde jo det med lungerne, men jeg var i princippet rask. Jeg så ikke mig selv som syg. Men der får jeg så influenza-vaccinen også,” fortæller Karina.

Karina får altså både det tredje stik af Pfizers Covid-19-vaccine og influenza-vaccinen indenfor en uge, og hun passer sit arbejde, træner og lever sit liv.

”Jeg kan mærke, at jeg næsten ikke kan løfte de der 7-8 kilos håndvægte, som jeg et år forinden nærmest jonglerede rundt med. Jeg kan næsten ikke få dem op fra gulvet,” fortæller hun.

Små to uger senere, en lørdag eftermiddag, sidder Karina i sin sofa.

”Pludselig kan jeg ikke mærke mine ben. Så går der lidt, og så kan jeg mærke dem igen. Men nu breder det sig op til ansigtet, og det føles som om, at jeg bliver tatoveret rundt om øjnene. Det stikker og prikker over det hele, og jeg siger til min mand: Der er noget helt galt. Jeg er pisse-bange her. Jeg synes – også fordi jeg træner så meget – at jeg normalt er i rimelig god kontakt med min krop, og jeg ved bare, at der er noget helt galt med mig.”

Karina finder senere ud af, at symptomerne enten er – eller i hvert fald minder meget om – Guillain-Barré syndrom, der er er en sjælden autoimmun sygdom, hvor kroppens immunforsvar angriber de perifere nerver, hvilket kan føre til muskelsvaghed, følelsesløshed og i svære tilfælde lammelser. Symptomerne starter typisk i fødder og ben og kan sprede sig opad.

Læs også: Tvangsvaccinationstilhængernes tabte stemme

Det cykler rundt i min krop

I resten af weekenden kommer og går Karinas symptomer. Bølger frem og tilbage. Hun overvejer at ringe til hospitalet, men ved i sidste ende ikke helt, hvad hun egentligt skal sige til dem.

”Det cykler rundt i hele min krop. Jeg kan på det tidspunkt ikke engang sætte ord på, hvad der sker,” siger hun.

Om mandagen får Karina så ringet til egen læge, der er en helt ny læge, som er startet efter at Karinas egen læge igennem mange år er stoppet.

Og nu er Karina begyndt at mistænke vaccinen. Hun spørger om, det kan have noget med vaccinen at gøre, men den mistanke bliver affærdiget.

”Heldigvis skynder nye læge at sende mig videre til neurologerne på Herlev Hospital. Og derfra starter den historie, som jeg ved, at du også har fået fra andre (vaccine-skadede danskere, red.), som du har talt med. Det her ræs med at se og tale med den ene, den anden, den tredje og så tilbage igen,” siger Karina.

Læs også: ’Supervåbnet’ ødelagde deres liv: ”Samfundssind kaldte man det!”

”Jeg sled mig igennem”

Karina bliver i den følgende periode undersøgt – for flere forskellige ting, blandt andet neurosarkoidose, fordi der var mistanke om at sygdommen har spredt sig fra lungerne til nerverne

Men de finder ingenting på MR-scanningen, og de finder i det hele taget ingenting, der kan forklare Karinas mange symptomer.

Omkring januar-februar 2022 er Karina bare elendig.

”Muskelsmerter. Brainfog. Svimmelhed. Jeg fungerede ikke. Alt var galt – på samme tid.” fortæller hun.

Træningen er på det her tidspunkt selvfølgelig slut, men Karina arbejder endnu. Hun har faktisk endda fået et nyt job, som hun startede på den 1. januar 2022.

”Det var rigtigt hårdt, jeg var i virkeligheden ikke i stand til at passe et krævende arbejde, men omvendt ville jeg jo gerne gøre en god figur, så jeg sled mig igennem,” fortæller hun.

Læs også: Stabell Benn om SSTs svar: En hån mod patienterne

Vanvittig god form reddede mit liv

I den kommende tid bliver Karina undersøgt for mange forskellige ting.

Hun har ikke Small fiber neuropati (en neurologisk lidelse, hvor de små nervefibre i det perifere nervesystem bliver beskadiget), selvom hun er lige på grænsen.

Hun blev også undersøgt fra ende til anden på Rigshospitalet.

”Men nej, jeg har ikke sklerose. Jeg har ikke borrelia. Og så videre. Det bliver sådan en udelukkelses-ting, hvor jeg ikke har det ene, det andet eller det tredje. På intet tidspunkt er jeg bare i nærheden af at få at vide, at ’du fejler det her’. Jeg blev i sidste ende sendt hjem fra Rigshospitalet med: ”Ja, det er ikke fordi, at jeg siger, at du er pylret, men vi kan ikke se noget.” Og det er jo – har vi fundet ud af – helt klassisk. Alle parametre er normale, men man kan selv mærke, at noget er helt galt,” siger hun.

På det her tidspunkt er Karina overbevist om, at hun er blevet forgiftet af Pfizers Covid-19-vaccine.

” Her indser jeg, at jeg skal være glad for, at jeg er i live. For sådan behøvede det ikke at være – det kan man nemt læse sig til. Men jeg var i så vanvittig god form, da jeg blev skadet. Det kan meget vel have reddet mit liv,” siger Karina.

Men ondt skal blive til værre. Meget værre.

I slutningen af 2022 bliver Karinas sygdom på lungerne pludselig meget værre. Nu bliver det behandlingskrævende. Karina får behandlingen, og den medicin, hun får bør tage hendes evige muskelsmerter, men det gør den ikke. Overhovedet ikke.

”Men heldigvis hjælper det alligevel. I februar 2023 kan man se på røntgenbillederne, at lungerne er i bedring. Og jeg er til endnu en kontrol i juni 2023, der bekræfter bedringen, men ugen efter finder jeg en knude i mit højre bryst. Så lige når jeg troede, at der var lidt styr på det hele – især i forhold til mine lunger – så kommer det næste,” fortæller Karina.

Og tilføjer:

”Den 9. august 2023 bliver jeg diagnosticeret med brystcancer.”

Læs også: Louises historie: ”Jeg ønsker 5 minutter med mine børn, hvor jeg ikke har det dårligt”

Et budskab om HÅB

Her forlader vi Karinas historie. For nu.

Psst! siger allerede nu tusind tak til modige Karina for at fortælle sin historie.

I næste del får du alt det, du mangler, hvilket er en hel del.

Og så får du et budskab om håb.

Håb om at få livet tilbage. Håb om at besejre giften, der var ved at slå Karina ihjel. Håb om at kunne bidrage til at give andre håb.

***

[email protected]

Vi har brug for dig! Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Privat

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Del 2 af 2:

I første del læste du, hvordan Ina konkret blev skadet af Pfizers Covid-19-vaccine, og om hvordan alt gik fra slemt til meget, meget værre i løbet af ganske kort tid.

Forhåbentligt fik du også et indtryk af, hvem Ina er som person.

Du kan læse første del her.

I denne anden og sidste del får du Inas tanker om det svigt, som hun og andre Covid-19-vaccine-skadede borgere er blevet udsat for af det officielle Danmark.

Du vil også læse hvorfor Inas sag ikke er blevet officielt registreret – hvilket naturligvis betyder, at Ina ikke har modtaget nogen form for erstatning.

Du vil læse en absurd historie – fra corona-vanviddets absolutte højdepunkt – om, at hun måtte kæmpe med næb og kløer for ikke at få andet stik Covid-19-vaccine, selvom første stik var så tæt på at koste hende livet.

Sprøjten var trukket – som Charles Bronson og Clint Eastwood trak deres store revolvere i actionfilm i 70’erne og 80’erne. 

Og så vil du læse om Inas oplevelser med ’medierne’.

Advarsel: Det er (heller) ikke kønt. 

Vi nærmer os næste store skridt: Læs hvor Psst! står lige nu, og hvor vi er på vej hen

Den lukkede cirkel

Ina har oplevet præcis det samme som samtlige andre Covid-19-vaccine-skadede danskere, som Psst! har talt med: Ingen hjælp. Ingen behandling. Ingen anerkendelse.

Hun fortæller om en konstant kamp, fyldt med nederlag, afvisninger og uoverkommelige forhindringer. Supervåbnets institutionelle beskyttelse er fortsat enorm. Det sørger den lukkede cirkel for.

Og der er ikke udsigt til bedring.

Den ene læge/specialist sender patienten videre til næste stop, som så sender patienten videre til næste stop, som så sender patienten videre til næste stop. Og til sidst bliver patienten sendt tilbage, til hvor han eller hun kom fra i første omgang: Tal med egen læge.

Den (flugt)rute er skabt af myndighederne, der selv vil have absolut intet med vaccine-skadede danskere at gøre.

Sundhedsstyrelsen (SST), Statens Serum institut (SSI), Lægemiddelstyrelsen, Regionerne og hospitalerne siger alle, at det ikke er deres ansvar, og regeringen lader som om, at de intet ved om noget helst, der taler imod fortællingen om det hellige supervåben.

”Min sag er meget kompleks, og det er også en af grundene til – føler jeg – at man aldrig for alvor kommer i dybden med den. Der er ikke tid til, at jeg forklarer hele historien, og de har ikke overskud til at sætte sig ind i, hvad alt det her egentligt drejer sig om. Det er meget bekymrende. Jeg er bekymret for, hvilke ting, der er blevet overset, og hvilke yderligere varige mén, jeg får efter den vaccine,” siger Ina, og argumenterer for, hvad problemet helt konkret er:

”Vi er kastebolde i systemet. Man har ikke en enhed i Danmark for os, der er blevet skadet. Der er ingen erfaringsindsamling i forhold til, hvad det er for processer og symptomer, der rammer os. Hvad det er, der sker. Man ser ikke på, om der er latente lidelser, som måske aldrig var blusset op, hvis de ikke havde fået vaccinen. Og ikke mindst: Vi lærer intet om, hvordan man kan undgå det samme i fremtiden,” siger Ina.

Du kan læse Psst!s historier om Covid-19-vaccine-skadede Louise her:

Første del: ”Jeg ønsker 5 minutter med mine børn, hvor jeg ikke har det dårligt”

Anden del: ”Skal vi ikke bare doble op på antidepressiv?”

Louises historie censureret af LinkedIn

Systemfejl

Som Ina siger er de Covid-19-vaccine-skadede danskeres sag ofte komplekse. Mange ting er galt på én gang, og der kommer hele tiden nye ting på listen.

Flere vaccine-skadede danskere har til Psst! sammenlignet deres tilstand med en ’systemfejl’ på computeren: En ting går galt, hvilket får noget andet til at crashe, hvilket igen skaber næste negative effekt. Og så videre.

Det samme gælder for Ina, der ikke har modtaget erstatning. Ja, faktisk har hun ikke engang fået sin sag officielt registreret. En teknisk udfordring/fejl var nok til, at Ina ikke magtede det.

”Jeg havde ikke kræfterne til det, men jeg har for nyligt besluttet mig for, at jeg vil gøre det igen,” siger Ina, og forklarer, hvad der konkret skete:

”Da jeg forsøgte at anmelde det, kunne jeg ikke. Man skulle skrive hvor man var blevet vaccineret, og der var simpelthen ikke mulighed for at skrive, at det var i et vaccine-telt. Man kunne ikke bare skrive noget andet på, for så kom den og sagde, at det ikke var korrekt.”

Den udfordring/fejl var nok til, at Ina stod af. Også fordi hun på forhånd var blevet advaret imod, at hun med sikkerhed ikke ville få erstatning. Blodprop i hjernen står nemlig ikke på Pfizer-vaccinens indlægsseddel, og i Danmark får man ikke erstatning, hvis lidelsen/symptomerne ikke er beskrevet på selve indlægssedlen.

Husk: Ny viden ønskes ikke. Den cirkulære argumentation (absurd og bizar, som den er) holder sikkert og effektivt ny viden ude af den lukkede cirkel.

Læs Psst!s serie om Michel her:

Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

Michels storebror: Hvorfor benægter I det, der er lige foran jer?

Michels historie: Derfor rører medierne ikke ved den

”Du har corona – gør sprøjten klar”

Selvom Ina var tæt på at dø af første stik af Pfizers Covid-19-vaccine, har hun alligevel oplevet presset for at blive ’færdigvaccineret’ (husker du det ord?).

Hun oplevede det i forbindelse med, at hele tiden mere syge og elendige Ina forsøgte at passe sit arbejde, i sociale sammenhænge, og så oplevede hun det på en måde, der er så absurd, at det trodser enhver fatteevne.

I december 2021 har Ina igen symptomer på en hjerneblødning. Det vurderer 1813, som derfor omgående sender en ambulance.

Ambulancen kommer frem, og ambulance-redderen stiger ud. Han ser Ina, og siger til hende:

”Du har corona.”

Ina svarer:

”Nej, det tror jeg ikke. Jeg hoster ikke, har ikke feber. Men jeg er bange for, at jeg er ved at få en ny blodprop i hjernen.”

Ambulance-manden svarer:

”Jo, du har corona. Jeg har set det mange gange før.”

På vej i ambulancen, hvor Ina jo først og fremmest frygter, at hun oplever en ny blodprop i hjernen, ringer ambulance-redderen nu til hospitalet, og meddeler, at de kommer med en coronapatient. Ambulance-redderen understreger, at patienten ikke er færdigvaccineret, og at de skal have sprøjten med Covid-19-vaccine klar.

Ikke et ord om, at 1813 selv mistænker, at patienten oplever en ny hjerneblødning. Og ud fra ambulance-redderens meddelelser, er det naturligvis heller ikke den korrekte læge, der står klar til at modtage.

De kommer frem, og der står i stedet en sygeplejerske med sprøjten fremme.

Ina protesterer – alt, hvad hun kan.

”Jeg siger til dem, at jeg ikke skal have den sprøjte. Jeg forsøger at forklare dem, at det kan slå mig ihjel. Jeg siger til dem, at der da i mine papirer må stå, at jeg ikke skal have en ny Covid-19-vaccine. Samtlige læger jeg har talt med siden første skud, har fortalt mig, at jeg risikerer at dø, hvis jeg får et mere.”

Ina får omsider de stikke-ivrige mennesker til at bakke af, og det krævede alt af hende.

”Jeg måtte kæmpe med alt, jeg havde. Med næb og kløer. Og så i den situation, jeg var i. Det var så surrealistisk,” siger hun.

Læs Psst!s serie i to dele om Martins historie her:

Del 1: Martins historie: “Jeg har mistet over 90%”

Del 2: Martins historie: Danmark vendte os ryggen

For egen regning

Det har kostet Ina dyrt at være blevet skadet af Pfizers Covid-19-vaccine. På helbredskontoen såvel som bankkontoen:

”Mit helbred er blevet dramatisk forværret siden den dag (27. maj, hvor hun fik Pfizer-vaccinen, red.). Når jeg har koncentreret mig i en halv til en hel time, har jeg brug for en lang pause til hjernen. Min højre side er – selvom jeg har genoptrænet – fortsat svækket af den halvsidige lammelse. Jeg skal for eksempel hele tiden koncentrere mig om tale korrekt. For lammelsen er også i munden. Jeg har gået til ergoterapeut, talepædagog og fysioterapeut – alt sammen for egen regning. Oven i alt det har jeg selv genoptrænet. Og alligevel er jeg så hårdt ramt. Men hvis jeg ikke selv havde taget initiativ til alle de her tiltag, havde mit liv jo set endnu værre ud, end det gør nu,” siger Ina, og sætter ord på, hvad der giver hende motivation til den evige kamp:

”Jeg vil bare gerne have, at mine børn skal have en mor, som de – det lyder måske forkert – ikke skammer sig over. Fordi jeg ligner noget, der er løgn. At jeg trods alt ser så normal ud som muligt, og at jeg kan leve et så normalt liv som muligt med min kæreste. Jeg kan ikke gå ud i større forsamlinger – nogle gange gør jeg det – men så er der også en regning at betale bagefter. En stor regning, faktisk. Jeg bliver så utroligt træt, og det er ikke bare lige at tage en lur, og så er jeg klar igen. Det bliver siddende. Meget, meget længe.”

Læs også: ’Supervåbnet’ ødelagde deres liv: ”Samfundssind kaldte man det!”

Mediernes tavshed

Ina har flere gange talt med medierne. Hun har selv forsøgt at råbe dem op, men de fleste gange er det faktisk medierne selv, der har henvendt sig til hende. For eksempel i forbindelse med de mål hun satte sig til Royal Run (det kan du læse om i første del, red.).

”Jeg har sammenlagt brugt mange, mange timer på at tale med medierne, men jeg har i sidste ende oplevet det samme hver gang. Historien kommer ikke ud. Så er det ene galt, næste gang er undskyldningen en anden. Det er meget tydeligt, at vores historier ikke skal ud,” siger Ina, der dog rent faktisk har oplevet, at en journalist fra TV 2 Bornholm skrev en artikel om at ændre proceduren i forbindelse med Covid-19-vaccination.

Første gang Ina talte med medierne var få dage efter Covid-19-vaccinationen, der gik så frygteligt galt.

Hun kontaktede TV 2 Bornholm. Inas ærinde var at foreslå, at der øverst på indkaldelsen stod, at hvis man tidligere var blevet ramt af anafylaktisk chok på grund af medicin, skulle man henvende sig til egen læge, før man bestilte tid.

På den måde ville det ikke være den person, der skulle vaccinere, der skulle tage stilling til, om man skulle sendes hjem uden vaccine eller om det var ok at modtage den.

Journalisten syntes, at det var et godt budskab. Det var jo ikke et budskab om, at man ikke skulle vaccineres, blot at man skulle have en læge til at vurdere, om man kunne tåle vaccinen, hvis man tidligere havde oplevet allergier overfor medicin.

”Jeg talte med hende om, at det måske var en god ide, hvis man fik information om, at man nok burde gå til egen læge først, hvis man før havde oplevet anafylaktisk chok, og nu stod foran at skulle blive vaccineret mod corona. Det var sådan set det. Journalisten syntes, at det var en god historie, og hun skrev den. Sobert og ordentligt. Den blev lagt på deres hjemmeside og på Facebook, der var billede på, alt var godt,” fortæller Ina.

Men det skulle snart ændre sig.

”Efter en times tid ringer hun mig op, og siger ”undskyld, undskyld, undskyld”. Jeg spørger, hvad hun siger undskyld for. Hun forklarer, at redaktøren var kommet forbi, og havde fortalt journalisten, at sådan noget skriver man ikke om. Og at den skulle tages ned straks. Og det blev den så.”

”Sådan noget” hvad? Hvad mente han konkret, ved du det?

”Alt, hvad der på nogen som helst måde talte imod vaccinen. Og synes jo faktisk ikke, at det overhovedet taler imod vaccinen, men det var jo ikke en del af den fortælling, vi fik. Så jeg tror, at det er det, der bliver henvist til,” siger Ina.

Psst! er ikke færdige med historien om TV 2 Bornholms fjernede historie – det vil vi undersøge nærmere.

Læs også: Danske regioner til vaccineskadede borgere: Glem det!

Mettes ansvar

Ina er vred på Mette Frederiksen. Ina er en velformuleret, velovervejet kvinde, men når snakken falder på Danmarks statsminister, er det tydeligt, at Ina bliver påvirket.

”Jeg har været igennem mange ting, og jeg har ikke selv valgt at blive skadet. Men jeg – og alle andre vaccine-skadede danskere, som jeg har talt med – er samtidig blevet behandlet så utroligt dårligt. Så meget vrede, udskamning, censur. Det mener jeg helt klart, vores statsminister har en stor andel i. Jeg følte jo, at jeg udviste det såkaldte samfundssind, og da jeg så ikke kunne tåle vaccinen, blev jeg udskammet og udstødt i stedet,” siger Ina, og fortsætter:

”Situationen bliver jo ikke ligefrem bedre af, at vores statsminister står på talerstolen og giver grønt lys til udskamning af dem, der ikke er ’færdigvaccinerede’. Det ramte mig utroligt hårdt, tænk, at hun stod for det. Os, der blev ramt af den, os, hvis livskvalitet er blevet fuldstændigt ødelagt – at vi oveni købet skulle udskammes, blive sendt udenfor døren, er utilgiveligt,” siger Ina, og fortsætter:

”Jeg har det sådan, at det med alle de undskyldninger, som statsministeren render rundt og giver for ting, der skete for 50-60-70 år siden – det bliver måske en dag mig. Når jeg er død, vil mine efterladte måske få en undskyldning, for hvad der skete med mig, og hvordan jeg blev behandlet, da det var sket.”

Psst! siger tusind tak til modige Ina for at fortælle sin historie.

Og Ina selv siger tusind tak for alle de hjertevarme kommentarer, hun har fået i forbindelse med første del.

***

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Privat

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN