header-logo-pos

Tag: Myndigheder

Jørn Erri er en af Danmarks største eksperter på koen.

Han har særligt fokuseret på bekæmpelse af kronisk botulisme hos kvæg, hvilket har været et centralt punkt i hans arbejde som dyrlæge.

Jørn Erri er fortsat aktiv dyrlæge i en alder af 83 år, og er vidt anerkendt som en absolut ekspert på køer, som han har arbejdet med i ”hele mit liv,” som han udtrykker det.

Han er blevet citeret i mange etablerede såvel som specialiserede medier som dyrlæge/ekspert/fagkundskabens stemme.  

Medierne vil i det hele taget få det svært ved at angribe Jørn Erris troværdighed, eftersom de selv har brugt ham. Igen og igen. Både specialist-medier og de etablerede medier på statens støtteben. Alle sammen. Mange gange.

De har talt med ham om alt muligt vedrørende koen, manden er tydeligvis særdeles kyndig ekspert. En af Danmarks største eksperter på koen.

Men Bovaer har medierne ikke villet tale med ham om.

Men så er det jo godt, at Psst! vil. Ikke?

Alle Psst!s historier om Bovaer lige her (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

Jørn vil fortælle dig noget

Jørn Erri vil gerne fortælle dig, danske borger, noget. Noget, som du ikke hører fra dine myndigheder og dine medier.

Han vil gerne fortælle dig det, fordi han ved mange ting. Sådan er det, når man er en af Danmarks ubestridt største eksperter på koen.

Jørn Erri ved godt, at det kan give ballade at gå imod den samlede kommunikation, der kommer om Bovaer fra myndigheder, ministre og medier. Den aggressive, udskammende, hånlige og rystende forbrugerfjendtlige kommunikation, som er rigt dokumenteret på Psst!

Sagen er bare: Han er ligeglad. Han har noget at sige:

”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt. Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i min optik i gang med at lave ulykker,” siger Jørn Erri.

Læs også: Det siger de danske medier om Faucis benådning

Opbygget gennem tusindvis af år

Jørn Erri siger, at Bovaer med sikkerhed kommer til at få alvorlige konsekvenser.

”Den nye og moderne filosofi i forhold til at fodre køer er, at vi skal fodre koens mikroorganismer. Dem skal vi sgu ikke lægge hindringer i vejen for. For hvad blokerer vi samtidigt for? Det ved vi ikke,” siger han.

-Det aktive stof i Bovaer er 3-NOP, et syntetisk molekyle, der hæmmer metanproduktionen i koens vom. Det skal håndteres med godt sikkerhedsudstyr, og er skadeligt for mandlig fertilitet, øjne, luftveje. Hvad tænker du om det?

”Det er vanvid. Man går ind og blokerer for hendes (koens, red. – Jørn Erri kalder konsekvent koen for ’hende’) naturlige evner, som hun har opbygget igennem tusindvis og tusindvis af år. Og så kommer vi mennesker og siger, at ”det der vil vi ikke have”. Vi siger så, at vi ikke vil have metanen, men hvilke andre ting får vi så heller ikke? Hvad medfører det så af ulykker?,” spørger Jørn Erri.

-Danmark er det første land i verden, der gør brugen af Bovaer obligatorisk. Hvad tænker du om, at lige præcis Danmark skal være først?

”Jeg tænker, at der er en dagsorden bag. Det er besluttet af andre, og vi har så pareret ordre. Det tror jeg ikke, vi får den sande historie om. Men vi bliver udsat for et eksperiment, det bør ingen være i tvivl om.”

-Men hvorfor siger du det? Alle myndigheder, ministre og medier siger, at Bovaer er sikkert og effektivt. Siger du, at Bovaer ikke er sikkert og effektivt?

”Ja, det siger jeg. Jeg tror overhovedet ikke på, at det er sikkert og effektivt, jeg er tværtimod helt sikker på, at det IKKE er sikkert og effektivt. Det kan ikke undgå at have nogle sidevirkninger. Både her og nu, men også på længere sigt. Du blokerer nogle processer i hendes vom, så hun ikke kan komme af med de stoffer, og hvordan skal hun så komme af med dem?, spørger Jørn Erri, og tilføjer:

”Det har man ikke undersøgt. Der er så mange ting, man overhovedet ikke har undersøgt.”

-Der er jo det alternativ, at man kan bruge mere fedt i koens foder. Det er der næsten ingen, der har valgt, men alternativet er der jo. Hvad ved du om det?

”Fedt skader koen, og det ved man godt. Fedt ødelægger livsbetingelserne for de bakterier, som er koens basis. Vi så i 80’erne, at da man begyndte at fodre med fedt, så døde køerne. Fedt skader bakterierne, fordi det ændrer overfladespændingen. Det betyder, at de ikke trives godt. Og når først de væsentlige bakterier er slået ihjel, så dør hun.”

Jørn Erri er fortsat aktiv. Her et billede fra et par uger siden, hvor han igen opholder sig i sit rette element (foto: privat).

Har koen ondt?

-Dyrenes Beskyttelse og Naturfredningsforeningen har påpeget, at forsøg tyder på, at køer ikke spiser lige så meget, når der er blandet Bovaer i foderet. Hvad får du ud af det?

”Det er en selvfølgelighed. Køerne kan ikke omsætte det jo. Den proces, hvor de omsætter deres mad, får ikke lov at løbe til ende. Den skærer vi af.”

-Det er også blevet påpeget, at det muligvis betyder, at koen har ondt. Hvad tror du?

”Det er svært at sige, for vi kan ikke rigtigt måle det på nogen måder. Det er bestemt muligt, for noget ophober sig, og bliver ikke brudt ned, som det skal, men vi ved det ikke med sikkerhed.”

-Nu har vi jo indført Bovaer i klimaets navn. Hele retfærdiggørelsen af at gøre Bovaer obligatorisk er jo, at hver enkelt ko så skal udlede 8 procent mindre metan. Hvad synes du om det?

”Det er så skørt, at jeg ikke har ordene for det. Bare komplet vanvid. Det har ingen indflydelse på klimaet overhovedet. Det er utroligt, at den slags ting kan besluttes, når det er så åbenlyst skørt.”

-Psst! har igennem de sidste par måneder især fokuseret på den kommunikation, der er kommet ud fra myndigheder, Arla, ministre og især vores medier. Den har været meget enslydende, og kommunikationen til de danske forbrugere er, at de er ”konspirationsteoretikere”, en ”del af rabiat mindretal” og ”skøre”, hvis de er skeptiske overfor Bovaer. Hvad ser du?

”Ja, de kommer alle sammen med den samme meddelelse, som de jo nok har fået et sted oppefra. Det er åbenbart det, som de skal sige. Men ingen af dem fokuserer på, hvad der konkret sker i koens vom. Grunden til, at koen har levet i tusindvis og atter tusindvis af år er jo, at hun laver alle sine næringsstoffer i vommen. I det fantastiske apparat, som hun har.”

Læs også: Hvad med Danmark, Facebook?

Går det i mælken?

-Alle myndigheder og medier fortæller jo med sikkerhed, at Bovaer ikke går i mælken. De fortæller os, at der har været forsøg siden 2022, og at intet går i mælken – det er fuldstændigt bevist, siger de. Så danske forbrugere skal vel stole på, at intet går i mælken. Eller hvad?

”Nej, de skal sgu ikke. Det gør det da. Det kan godt være, at det ikke er selve Bovaer, men det er så affaldsprodukterne. Det kommer da i mælken, selvfølgelig gør det det.”

Psst! siger mange tak til Jørn Erri for tiden og de mange svar.

DU KAN STØTTE PSST!s ARBEJDE HER:

Og til dig uden MitId, du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

[email protected]k

Foto: Privat

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Hvis du (også) formoder, at nogen har hørt forbrugerne og er på sagen med at lave en grundig analyse af mælk og kød fra køer, der får Bovaer i foderet, formoder du (også) forkert.

Danmark har som det første land i verden gjort Bovaer obligatorisk for konventionelle landbrug med over 50 malkekøer fra den 1. januar 2025. Den mælk, fløde, ost og andre konventionelle ko-produkter, som du har købt den seneste måneds tid, kommer fra køer, der har fået tilsat Bovaer i foderet.

Debatten har raset, og myndigheder, ministre og medier har, som Psst! har dokumenteret, udskammet, hånet og skældt ud på helt almindelige forbrugere med ægte bekymringer, velunderbyggede meninger og konkrete spørgsmål. Der er helt tydeligt større kræfter på spil her, så forbrugerne skal stikke piben ind.

Bovaer er et metanreducerende fodertilsætningsstof til køer, der angiveligt gør, at en enkelt ko muligvis udleder 8 procent mindre metan.

Det aktive stof i Bovaer er 3-nitrooxypropanol (3-NOP), et syntetisk molekyle, der fungerer ved at hæmme et enzym, som står for metanproduktionen i koens vom. Det skal håndteres med godt sikkerhedsudstyr og er blandt andet skadeligt for mandlig fertilitet, øjne, luftveje med mere.

Du ønsker med sikkerhed ikke selv at spise den mindste knivspids af det hvide pulver, der ifølge de Bovaer-begejstrede og forbrugerfjendtlige medier ligner “en blanding af flormelis og salt”.

Ifølge alle myndigheder, Arla, ministre og medier er Bovaer sikkert og effektivt for både mennesker og dyr. Intet fra Bovaer går i mælk eller kød eller noget som helst andet, garanterer de.

Du kan læse alle Psst!s artikler indtil videre om Bovaer lige her (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

Skal I ikke efterprøve?

Psst! fik et lyst indfald og formodede, at Forbrugerrådet Tænk med sikkerhed allerede havde planer om en grundig analyse af fx mælken fra Bovaer-køer. Så vi skrev til dem:

“Konklusionen fra alle myndigheder, medier, virksomheden bag Bovaer (DSM) og Arla er, at Bovaer på ingen måde går i mælken eller andre ko-produkter. Det er ifølge ovenstående autoriteter 100% sikkert og effektivt for forbrugerne.

Vil derfor gerne spørge:

1: Har Forbrugerrådet Tænk planer om at efterprøve den konklusion? Altså fx at analysere mælken for at se, om der kan findes rester af Bovaer/det aktive stof i Bovaer (3-NOP) eller eventuelle restprodukter fra Bovaer.

2: Hvad skulle der til, før I ville forsøge at efterprøve den?

3: HVIS I gør det, må jeg så være med på sidelinjen? Ville synes, at det var en fantastisk historie – uanset hvad resultaterne viser sig at være.”

Så altså 3 spørgsmål.

Forbrugerrådet Tænk svarede ved deres presseansvarlige:

“Tak for din mail. Jeg har talt med vores fagfolk, og vi har godt noteret os myndighedernes konklusion, men har for nuværende ikke planer om at efterprøve det.”

Psst! følger op:

“Må jeg spørge: Hvorfor ikke? Det optager enormt mange mennesker, og vi er det første land i verden, der gør det obligatorisk. Er det ikke alverdens grund til at gå på opdagelse?”

Forbrugerrådet Tænk svarer igen:

“Det er altid en prioritering af tid og ressourcer, og for nuværende er der altså ikke planer om at teste for Bovaer i fødevarer. Om vi gør det i fremtiden skal jeg ikke udelukke, men jeg kan desværre ikke sige, at det kommer til at ske. Men vi følger selvfølgelig emnet og debatten.”

Psst! siger tak for svar og ren besked.

Læs også: EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

Copy-paste

Psst! har også skrevet til Fødevarestyrelsen. Vi spurgte:

“Konklusionen til forbrugerne fra alle myndigheder, medier, virksomheden bag Bovaer (DSM) og Arla er, at Bovaer på ingen måde går i mælken eller andre ko-produkter. Forbrugerne er blevet garanteret,  at Bovaer er sikkert og effektivt.

Vil derfor gerne spørge:

1: Hvordan efterprøver I den konklusion? Altså fx analyserer mælken for at se, om der kan findes rester af Bovaer/det aktive stof i Bovaer (3-NOP) eller eventuelle restprodukter fra Bovaer?

2: Hvordan kan forbrugerne være sikre på, at mælken undersøges til bunds og, at den mælk, de drikker i dag, er af 100% lige så god kvalitet som før Bovaer?”

Altså to spørgsmål.

Fødevarestyrelsen svarer ved deres presseafdeling:

“EFSA, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, har foretaget en risikovurdering af Bovaer. Denne risikovurdering ligger til grund for EU-godkendelsen af stoffet.

EFSA har blandt andet vurderet stoffet i forhold til dyresundhed, fødevaresikkerhed, miljø og arbejdsmiljø. Konklusionen er, at Bovaer ikke giver anledning til bekymring for dyrenes sundhed og forbrugernes sikkerhed eller for miljøet, hvis man bruger det efter reglerne. Det skyldes, at Bovaer bliver fuldstændig nedbrudt i koens mave, og der ikke findes rester i hverken mælk eller kød.

Et fodertilsætningsstof kan ikke godkendes, hvis stoffet eller nedbrydningsprodukter påvirker fødevaresikkerheden negativt.

Det fremgår af EFSA’s risikovurdering, at der ikke findes Bovaer i mælk eller kød fra dyr, der er fodret med Bovaer. Samlet set konkluderer EFSA, at det ikke udgør en risiko forbrugerne at indtage produkter fra malkekøer, der er fodret med Bovaer inden for reglerne. 

Fødevarestyrelsen kontroller på stikprøvebasis, at køer fodres efter reglerne.

EFSA’s risikovurdering findes her.

Du kan også læse mere her.

***

Svar slut – sikke en gang copy-paste, der ikke svarer på, hvad vi spørger om.

Vi stopper den her, giver ikke mening at stille opfølgende spørgsmål.

Ændrer ikke noget

Endelig har Psst! skrevet til DTU Fødevareinstituttet, der “forebygger sygdom og fremmer sundhed, udvikler nye og bedre fødevarer til den voksende befolkning og skaber bæredygtige teknologiske løsninger.”

Vi stillede to meget enslydende spørgsmål sammenlignet med spørgsmålene til Fødevarestyrelsen, men DTU Fødevareinstituttet har i skrivende stund endnu ikke besvaret vores henvendelse.

Konklusionen er altså klar: Bovaer er angiveligt så sikkert og effektivt, at der ikke er grund til at gå på opdagelse i fx mælk og kød. Og ‘angiveligt’ må vi så nøjes med.

At Danmark er det første land i verden, der gør Bovaer obligatorisk, ændrer ikke noget.

At tusindvis – måske millioner – af forbrugere synes, at Bovaer er skørt og ulækkert, ændrer ikke noget.

At vi vælger at rode ved koens system, der er udviklet gennem tusindvis og atter tusindvis af år, så den muligvis udleder en smule mindre metan, ændrer ikke noget.

Og at vi kun lader som om, at vi tror på, at det er der skam ingen konsekvenser ved, ændrer ikke noget.

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Louises historie del 1:

Louise Nikolajsen er 39 år og fra Hjallerup i Nordjylland. Hun er mor til 3 børn på 6, 13 og 14 år.

Louises historie er barsk, det er op til dig at vurdere om du bør læse den. Det er hårdt for Louise at fortælle den, og det er en stor beslutning for hende at overlade sin historie til Psst!. At hun vælger at gøre det, skyldes primært to faktorer:

1: Vrede.

Louise er vred over det svigt, som hun, og de mange andre, som befinder sig i en tilsvarende situation, oplever fra det officielle Danmark. Fra myndighederne, medierne, lægerne, politikerne, sygehusene, eksperterne og de mange mennesker, der online ikke tåler at læse/høre den mindste kritik af Covid-19-vaccinen. Den frelsende vaccine, der var ”supervåbnet” (Citat: Alle). ”Miraklet” (Brostrøm). ”Den mest sikre vaccine nogensinde” (Brostrøm). ”Vores tids svar på månelandingen” (Senderovitz).

2: Oplysning.

Louise er gået fra at være utroligt ked af det, skamfuld, angrende, til igen at kunne se sig selv i øjnene. Til højt at kunne sige: Det her er ikke min skyld. Jeg har ikke BEDT om det!

Hun har bebrejdet sig selv længe. Hun har tvivlet på sig selv. Endda skammet sig. Men ikke længere – hun ønsker at fortælle andre om det system, der over 3½ år har nedbrudt hende. Hun vil med sin historie gerne hjælpe andre, der er i samme situation.

Kuk-kuk

Psst! deler Louises historie op i to dele.

Den første del handler om, hvad der konkret er sket med Louise, siden hendes verden styrtede i grus – dagen efter hun fik det første stik med Pfizers Covid-19-vaccine.

Anden og sidste del handler om den anerkendelse, som Danmarks Covid-19-vaccine-skadede borgere åbenlyst ikke er berettiget til. Det har Psst! dokumenteret i mange andre historier – du kan finde et udpluk af dem her:

De vaccineskadede danskeres åbne brev: Følelsen af svigt og forråelse

Det åbne brev fra de vaccine-skadede: Nu har SST svaret

Stabell Benn om SSTs svar: En hån mod patienterne

Danske regioner til vaccineskadede borgere: Glem det!

’Supervåbnet’ ødelagde deres liv: ”Samfundssind kaldte man det!”

Louise fortæller – ligesom alle andre vacccineskadede borgere, som Psst! har talt med – en historie om ydmygelser, nederlag, hån og en konstant og helt åbenlys mistanke om, at de vaccineskadede borgere i virkeligheden har kuk i kasketten. Mentalt ustabile. Psykisk sårbare. Indsæt selv lignende mærkater – de skadede danskere har hørt dem alle sammen. Mange gange.

I årevis er de danskere, der udviste ’samfundssind’ og var så uheldige at blive skadet af Covid-19-vaccinen, blevet mødt med den attitude, de formodninger, det forhåndsbestemte stempel af ’det officielle Danmark’.

For hvordan skulle den Covid-19-vaccine, som blev tilbedt af myndigheder, ministre, medier, eksperter og kendisser dog kunne skade nogen?

Den var jo frelseren. Vi så den ankomme på live-tv med blå blink. Vi hørte om dens lyksaligheder. Overalt. Hele tiden. Nonstop. Alle sagde helt det samme, alle brugte de helt samme ord. Et nonstop bombardement.

Det – og meget andet – sætter Louise ord på i del 2.

Et af de sidste billeder, der blev taget af Louise, før hendes verden styrtede i grus. Privatfoto.

Stik nummer 2

Louises historie om livet som skadet, syg, altid elendig, starter 28. juni 2021. Her bliver hun vaccineret med Pfizers Covid-19-vaccine.

Dagen efter er intet, som det plejer – nogensinde igen.

”Jeg husker, at vi havde en fin dag. Jeg havde løbet på rulleskøjter med børnene, jeg var også kørt med børnene til farmor og farfar for at få en is. En hyggelig dag – alt var normalt. På et tidspunkt skal jeg på WC, og jeg bliver pludselig utroligt svimmel. Jeg har slet ingen balance, min puls ræser afsted, mit hjerte hamrer, og jeg kravler nærmest ud fra badeværelset. De andre, der er der, ser det her, og de bliver selvfølgelig forskrækket. Jeg tænker selv, at jeg må være blevet ramt af dehydrering, og jeg får drukket lidt saftevand, og jeg oplever, at jeg får det bedre. Men næste gang jeg skal på WC, sker det samme igen. Høj puls, utroligt svimmel, kvalme. Her er det så, at jeg bliver hentet af ambulancen for første gang – det er sket flere gange siden,” siger Louise.

På sygehuset får Louise det marginalt bedre – men hun har det ikke godt. Hun er svimmel, har trykken for hovedet, hjertet hamrer afsted, kvalmen kommer og går.

Hun går efter nogle dage til egen læge.

”Jeg spørger min læge, om det kan være vaccinen, men han siger, at det tænker han ikke er muligt. Han mener roligt, at jeg kan tage stik nummer to, og det gør jeg jo så. Dum som jeg er.”

Louise modtager stik nummer 2 den 2. august.

I perioden mellem første og andet stik har hun det dårligt – hele tiden.

”Jeg er stadigvæk svimmel. Utilpas hele tiden. Og jeg forstår det ikke, der er så mange ting i min krop, at jeg ikke har en forklaring på. Jeg har en følelse af, at noget er helt galt, men jeg er meget forvirret og kæmper for at gøre de almindelig ting, jeg plejede at ordne uden problemer. Det hele er nyt for mig jo. Jeg ved ikke, hvad det er, der sker med mig,” siger Louise.

Læs også: Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

Et mere nutidigt billede af Louise, der forbander sig selv over at tage stik nummer 2. Privatfoto.

Så er det ikke derfor du er syg

Da Louise får andet stik den 2. august, bliver der sat turbo på elendigheden.

”Det hele eskalerer meget hurtigt. Alle de her forskellige ting. Jeg mærker så mange ting i min krop, som jeg ikke forstår. Der begynder at ske noget med mit højre ben. Det føles som om, at der er noget, som ikke skal være der. Min balance bliver vanvittig dårlig, jeg går faktisk med stok i en periode, fordi jeg er så bange for at falde. Jeg kan mærke ekstra slag fra mit hjerte. Jeg har smerter, kvalme og kan nærmest ikke holde ud at være i min egen krop. Hvad fanden er det her for noget?,” gengiver Louise.

Og hun fortsætter:

”Jeg ryger ind på sygehuset et par gange. Jeg oplever fx lammelser i ansigtet, alt hænger. Min hud brænder. Oven i det alt det andet, der konstant er i vejen med mig. Men den besked jeg får, er, at alt er helt normalt. Det hele er helt normalt, siger de.”

Andet stik fjernede alt tvivl i Louises sind om, hvad der var galt med hende.

”Lige efter stik 2 ved jeg, at det er vaccinen. Selvfølgelig er det den. Jeg får en voldsom reaktion dagen efter den første og alt – simpelthen alt – går galt efter andet stik. I det hele taget: Fra det ene sekund til det andet har jeg ikke været mig selv,” siger Louise og fortsætter:

”Jeg er forbandet over, at jeg først forstår det efter stik 2, men jeg lyttede jo til, hvad vi fik at vide. Og hvad jeg selv fik at vide af læger, på sygehuset – alle vegne fra,” fortæller Louise, der 20. august igen bliver så dårlig, at hun bliver hentet af en ambulance.

”Jeg husker den episode så tydeligt, fordi en af ambulancefolkene spørger om jeg er vaccineret. Jeg svarer ja. Han vil så vide, hvilken vaccine jeg har fået, og jeg svarer Pfizer. Så siger han: ”Så er det ikke derfor du er syg.””

Episoden sker samtidig med, at Astra Zeneca fik trukket deres farlige produkt fra markedet, og der var derfor stor fokus på Astra Zeneca-vaccinen.

Og Pfizer var jo frelseren over dem alle. Det sagde myndighederne, det sagde medierne, det sagde ministrene, det sagde alle, der havde fri adgang til tv, radio, pressen. Overalt. Hele tiden. Så den besked var selvfølgelig også nået frem til ambulancefolkene.  

Læs også: De samme 10 spørgsmål: Christine Stabell Benns svar

Patientklagenævnet afviser

Louise anmeldte i 2022 sine skader, og fik efter et års tid en afvisning. Psst! har set afvisningen fra Patientklagenævnet, der blandt andet skriver:

”Vi har vurderet, at du ikke er blevet påført en skade som følge af behandlingen med Pfizer-BioNTech.

For så vidt angår dine gener i form af smerter, nedsat styrke og spasmer i højre ben, en følelse af hævelse i skjoldbruskkirtlen, kolde fingre, dårlig vejrtrækning, en brændende fornemmelse i brystet, hjerteflimmer, synkebesvær, allergifornemmelse, snurren i hovedbunden og følsomt bindevæv/hud, vurderer vi, at disse ikke er en følge af vaccinationerne mod Covid-19.

Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at de beskrevne gener ikke er en kendt og beskrevet bivirkning til Covid-19-vaccinen fra Pfizer-BioNTech, og at de beskrevne gener ikke er registreret som en bivirkning i det officielle produktresume for vaccinerne.”

Sag afgjort.  

Ankede Louise afgørelsen?

”Nej. Jeg røg direkte ned i et sort hul, og havde ikke kræfterne. Uanset hvor jeg søgte hjælp, blev jeg ikke anerkendt. Jeg begyndte i den her periode at vende tingene mod mig selv. Jeg var vred på mig selv, havde så mange fortrydelser, og oveni var jeg jo syg hele tiden. Det er først for nyligt, at jeg har fundet modet til at sige, at det her ikke er min skyld. Jeg har ikke bedt om det,” siger Louise og fortsætter:

”Se alle de mennesker, der er ramt – overalt i verden. Alle de her mennesker, der har fundet sammen i grupper og foreninger. Alle kæmper mod præcis det samme. Ingen steder bliver de skadede mennesker anerkendt, systemet er fuldstændigt lukket for dem. Over hele verden er det det samme: Ingen anerkendelse, ingen hjælp og ingen behandling. Erstatning får kun de færreste, ingen myndigheder vil kendes ved de skadede. Ingen vil tage et ansvar. Ingen vil røre ved det.”

Læs også: Skal vi ikke få åbnet den demokratiske samtale, Magnus?

Underretning på børnene

Louise blev i december 2023 tilkendt førtidspension, men ikke før, at hun på mødet, der kun skulle handle om førtidspension, fandt ud af, at der var kommet en underretning på hendes børn fra kommunen.

”De mener lige pludselig, at jeg er for syg til at tage mig af mine børn. Jeg bliver chokeret. Jeg har altid passet mine egne børn, og det vil jeg gøre så længe jeg kan bevæge mig. De taler om, at jeg lægger puslespil på sofaen med den 6-årige i stedet for at sidde ved bordet, og ja, det gør jeg. Jeg tror, at hun er ret ligeglad med om vi lægger puslespil ved spisebordet eller i sofaen. Jeg tror, at min 6-årige bare er glad for at lave ting med sin mor. Punktum. Efter det møde sad jeg i 20 minutter og hyperventilerede og kunne slet ikke falde ned igen,” siger hun.

Louise er selv smerteligt bevidst om, at hun er ikke den samme mor for sine børn, som hun var for 4 år siden.

”Jeg lavede alt med mine børn. Vi tumlede, moslede, stod på rulleskøjter. Jeg var i sommerland med dem. Jeg power-walkede selv hver dag. I dag er der intet af det tilbage. Jeg har flere gange tænkt tanken, at det måske ville være bedre for mine børn, hvis jeg ikke var her. Hvis de ikke havde en mor, der hele tiden er syg,” siger Louise, og giver udtryk for et ønske, som hun tænker på hver dag:  

”Jeg ønsker 5 minutter med mine børn, hvor jeg ikke har det dårligt. Men det kan jeg ikke få. Det får jeg nok aldrig igen.”

****

Anden og sidste del af Louises historie kommer snart.

Louise har selv skrevet en udførlig beretning om sin skade på Facebook. Tusindvis har liket og delt, hundredvis har kommenteret. Du finder Louises beretning lige her.

****

[email protected]

Følg Psst! på Facebook og X

Foto: Depositphotos

TIL FORSIDEN