Del 1 af 2 af Martins historie.

Martin ved godt, at han nu kan forvente sig lidt af hvert. Det er betingelsen for at åbne munden i Danmark som Covid-19-vaccineskadet borger.

Psst! har efterhånden talt med mange Covid-19-vaccine-skadede danskere – med mange forskellige forløb.

Vi har talt med kilder, modtaget tips, hørt, hvad der er foregået på både åbne og lukkede møder, lavet et helt interview, som aldrig blev udgivet, og undersøgt sagen om Michel, der døde fem uger efter tredje stik.

Psst!s første historie om Michel, der drømte om at repræsentere Danmark til OL, her

Hver gang der på Psst! udkommer en historie om de Covid-19-skadede danskere, er der i et eller andet omfang ballade. Det ved Martin, og han er helt med på, at for eksempel Louise Nikolajsen, der også fortalte sin historie til Psst!, blev udsat for had på Facebook og censureret på LinkedIn.

Louises historie del 1 af 2 her

Sådan er det i det forbudte hjørne af Den Store Fortælling, hvor nedlukninger, coronapas, mundbind, vaccination af børn og unge, ensretning, censur og ondskabsfuld, debatdræbende, udskamning hersker.

Martin forstår og er parat. Han er glad for at fortælle sin historie.

Utrolig mængde dokumentation

Martin Kristiansen er 47 år, bor på Fyn med sin kone. Han har en søn fra et tidligere forhold.

Martin er en utrolig case. Her kan du tale om grundighed, videnskabelig tilgang og dokumentarisme i verdensklasse. Det er fuldstændigt vildt.

Nu kan dokumentarisme jo have flere forskellige tilgange – nogle er objektive og registrerende, mens andre har en mere subjektiv eller fortolkende vinkel. I journalistik handler dokumentarisme ofte om fakta uden manipulation, mens det i kunst og film kan indebære en mere personlig eller æstetisk fortolkning af faktiske begivenheder. Martins store arbejde tilhører den del af dokumentarismen, der er nøgternt registrerende og så objektiv, som det nu engang er muligt at være, når emnet er sig selv.

Martin Kristiansen deler sin på sin hjemmeside, martinjkristiansen.com, sin personlige historie om livet før og efter at have modtaget Covid-19-vaccinen i 2021. Og ikke bare deler – han dokumenterer sit sygdomsforløb ned i detaljen.

Psst! kommer derfor ikke til at gentage en masse af den enorme mængde dokumentation, som Martin Kristiansen allerede har på sit website. Vi henviser til og anbefaler på det varmeste at lave en kop varm te eller kaffe og gå på martinjkristiansen.com og læse stille og roligt derudaf.

Vi kommer selvfølgelig til at runde nogle få af de ting, som Martin har på sit site, men hvis du vil helt ned i detaljen, har du nu altså kilden lige ved hånden.

Martin Kristiansen blev syg efter andet stik af Pfizers Covid-19 vaccine i august 2021. Privatfoto.

Nul hjælp fra myndighederne

Psst! har læst og talt med Martin om forskellige områder af den store mængde information, og så har vi naturligvis stillet egne spørgsmål, og har i virkeligheden foretaget et løbende interview over længere tid. Frem og tilbage, nysgerrigt og åbent.

Og det første spørgsmål er oplagt.

Hvorfor dokumenterer Martin sit sygdomsforløb, som han gør?

”Jeg begyndte at dokumentere mit sygdomsforløb i december 2021, da det stod klart for mig, at det kunne blive svært at få den nødvendige støtte fra sundhedssystemet. Efter at min læge indberettede bivirkningerne i efteråret 2021, hørte jeg intet fra sundhedsmyndighederne, og jeg blev efterhånden bekymret for, om jeg nogensinde ville få hjælp fra sundhedsmyndighederne,” siger Martin, og uddyber:

”Samtidig oplevede jeg blandt andet kognitiv svækkelse, hvilket gjorde det nødvendigt at registrere mine symptomer systematisk. Til at begynde med indtalte jeg små notater flere gange om ugen og samlede dem på månedsbasis for at bevare overblikket. Efterhånden voksede dokumentationen. Fra sensommeren 2024 begyndte jeg så at registrere mine symptomer dagligt. Jeg erkendte, at min tilstand ikke forbedrede sig, og at en mere detaljeret registrering ville give en bedre indsigt i mine helbredsudsving,” fortæller Martin.

Læs også: Klapjagten på Kennedy

Afvent indkaldelse

Den korte version af Martins historie er, at han var fysisk aktiv og arbejdede meget. 50-60 timers arbejdsuger. Den sparsomme fritid gik med familien, skak, interessen for videnskab og svømning.

Han fik første stik af Pfizers Covid-19-vaccine i juni 2021 og oplevede lidt feber og influenzalignende symptomer, der forsvandt efter et par dage.

Den 10. august 2021 modtog han andet stik, og Martins liv, som han kendte og påskønnede det, var slut. Den 13. august meldte han sig syg på grund af influenza-lignende bivirkninger.

I løbet af weekenden den 14. og 15. august mistænkte han for første gang, at der var noget rivravruskende galt – noget, som går langt ud over de kendte bivirkninger fra vaccinationen.

”Jeg faldt først ned ad trappen og senere i køkkenet, da jeg havde svært ved at styre mine ben. Jeg oplevede svær svimmelhed, feber, ledsmerter, tinnitus og pulserende hovedpine. Derudover blev jeg overdrevet lysfølsom og havde kvalme. Jeg kunne ikke fokusere og havde den her pulserende hovedpine. Blodprøver hos lægen viste en let forhøjet infektionstal, og lægen konkluderede, at det var bivirkninger fra coronavaccinen. Han anbefalede at vente 10 uger, da de fleste bivirkninger normalt forsvinder inden for denne tidsramme,” fortæller Martin.

Han fortsætter:

”Jeg købte en stok for at kunne gå rundt derhjemme, men svimmelheden gjorde det svært. Feberen aftog gradvist, men efter 10 uger var det eneste, der var forbedret, feberen. Min læge anmeldte derfor mine symptomer som bivirkninger til coronavaccination til Sundhedsstyrelsen, og jeg skulle vente på en indkaldelse til en klinik for senfølger efter coronavaccination.”

Den kom aldrig.

Ansvaret, der blev væk

Martin hørte aldrig noget fra sundhedsmyndighederne og har siden selv måttet tage sin sag op.

Forfølge den aktivt. Udkæmpe slag efter slag mod et system, der er lukket, afvisende, nedladende og blottet for empati og ansvarsfølelse.

En ansvarsfølelse, der naturligvis bør være en selvfølgelighed i forhold til hvordan Covid-19-vaccinen blev ledsaget af appellen om at udvise ”samfundssind” for at passe på sig selv og ikke mindst andre. Især vores sårbare borgere.

Men nej. Intet. INGEN tager et ansvar.

Det er dokumenteret – 100%. Dokumentationen er på Psst! i de historier, vi allerede har linket til. Du finder links til de fleste af Psst!s historier, der handler om Covid-19-skadede borgere lige her.

Martin møder det samme svigt, som han og de mange andre, der befinder sig i en tilsvarende situation, oplever fra det officielle Danmark:

Et svigt af myndighederne, medierne, lægerne, politikerne, sygehusene, eksperterne og de mennesker, der online ikke tåler at læse/høre den mindste kritik af den frelsende Covid-19-vaccine. Den uangribelige helligdom, der blev omtalt med religiøst sprogbrug.

Husk hvad de fortalte danskerne:  

”Supervåbnet” (Citat: Frederiksen, Heunicke, Brostrøm, ja faktisk alle).

”Miraklet” (Brostrøm).

”Den mest sikre vaccine nogensinde” (Brostrøm).

”Vores tids svar på månelandingen” (Senderovitz).

Medierne gentog og forstærkede. Og så gentog de igen. Og forstærkede igen.

Læs også: Ugens anbefaling: 153 sekunders radio

En almindelig dag

Martins sundhedstilstand er i dag en spag skygge af, hvad den var.

”Min tilstand er præget af store udsving. Der er ikke en tydelig tendens til hverken bedring eller forværring. Nogle dage er bedre end andre, men samlet set er mit funktionsniveau væsentligt lavere, end det var før vaccinationen. For at få et objektivt billede af min tilstand har jeg dagligt registreret mine symptomer og anvendt AI til at analysere mønstre i mine helbredsdata. Det har blandt andet hjulpet mig med at forstå, hvordan mine symptomer varierer over tid,” fortæller han.

I det følgende gennemgår Martin en såkaldt almindelig dag for ham.

Følgende beskrivelse stammer fra da Martin fortsat var i arbejde, og det er han ikke længere. Efter at have strækket sig i flere år, alene fordi arbejdsgiveren Norlys var så glade for Martin, måtte de omsider i 2024 give slip på ham. Den gik ikke længere.

Martin er på en og samme tid dybt taknemmelig overfor sin tidligere arbejdsgiver, men det gør også ondt på ham. Han er en mand, der elsker at arbejde.

”Jeg har arbejdet og tjent mine egne penge siden jeg var 13 år og har erfaring inden for mange områder, herunder pakkeri, produktion, administration, informationsteknologi, maskinteknik, linjeledelse, ledelse af ledere, og selvstændig erhvervsdrivende,” siger han, og uddyber:

”Hvis jeg kunne varetage konkrete arbejdsfunktioner, ville jeg allerede være aktiv i beskæftigelse. Jeg har stor erfaring og kendskab til mange arbejdsfunktioner, men der findes ingen rolle, hvor jeg kan lægge mig ned, undgå støj og lys og finde ro. Svimmelhed, tinnitus og hovedpine er ødelæggende og forhindrer en normal hverdag.”

Så til beskrivelsen af Martins nye virkelighed. Hans hverdag efter at være blevet skadet af Pfizers Covid-19-vaccine:

Morgen

”Når jeg vågner, har jeg hovedpine og oplever svær svimmelhed. Jeg sover dårligt på grund af tinnitus og hovedpine, og jeg føler mig stiv i kroppen og ude af balance. Jeg sidder på sengekanten i 15 – 30 minutter, før jeg går på toilettet. Det gælder også om natten, hvis jeg skal på toilettet. Jeg bliver hurtigt kvalm og føler mig utilpas. Det er en daglig kamp for mig at komme over til det kontor, vi har indrettet i et af værelserne. Jeg sætter mig selv et mål om at komme til kontoret hver dag.”¨

Han fortsætter:

”På vejen gennem køkkenet tager jeg en Cola Zero med mig ind på kontoret, hvor jeg sidder i en times tid, indtil jeg føler mig klar til at spise morgenmad. I mellemtiden surfer jeg ofte på forskellige nyhedsmedier eller ser TV2 News. Jeg har svært ved at fokusere eller koncentrere mig, og hovedpinen samt tinnitus er konstant til stede. Jeg har ændret alle indstillinger på min pc til mørkt tema, fordi lyset generer mig så meget.”

Formiddag / eftermiddag

Vi går videre til formiddag/eftermiddag:

Nogle dage logger jeg ind på arbejdet og deltager i de online møder, jeg er inviteret til. Arbejdet betyder meget for mig, men de samlede timer, jeg kan klare nu er 5– 10 timer om ugen, oftest nærmere 5 timer. Andre dage ligger jeg tilbage i sengen eller på sofaen og ser tv uden at fordybe mig i detaljerne. Jeg bruger min telefon til at følge med i verdensbegivenheder. Når jeg forsøger at tænke dybere eller fokusere, øges graden af svimmelheden, tinnitus og hovedpinen, og jeg får tit kvalme. Jeg forsøger at finde mønstre og metoder til at fokusere og koncentrere mig, men det har endnu ikke lykkedes. Jeg har forsøgt at træne i at gå og stå på vores terrasse, men symptomerne svimmelhed, hovedpine, overdreven træthed og tinnitus forværres når jeg skal koncentrere mig eller er fysisk aktiv i ca. en time,” siger han.

Aften

Vi er nået frem til aften:

”Min kone kommer hjem fra arbejde omkring klokken 15.30 og går en tur med hunden. Hun laver aftensmad, og vi spiser sammen hver dag som altid. Hun yder stor støtte og hjælp til mig. Jeg bruger aftenen på at se tv uden at fordybe mig i noget. Vi går i seng omkring klokken 22.”

Det er nu Martins virkelighed og hverdag.

Han er gået fra træning, svømning, lange arbejdsuger, passion for familie, fritid, bevægelse, i det hele taget på alle måder at omfavne livet, til at lide. Og konstant slås.

Slås mod sin egen invaliderede sundhedstilstand, slås mod systemet, slås mod konstant elendighed.

10 måneder efter vi gik i luften åbnede Psst! for bidrag. Og tusind tak! Læs om vores ambitioner lige her

Mistet 90 procent

Han har regnet ud, at han har mistet mere end 90 procent af hans arbejdsevne.

”Min arbejdsevne er nedsat med over 90 % sammenlignet med en typisk arbejdsuge på over 37 timer. De sidste 3 måneder har jeg kun kunnet arbejde et begrænset antal timer. Jeg forsøger at finde metoder til at håndtere bivirkningerne, men intet har indtil nu hjulpet mig mentalt med at distancere mig fra mine sanseforstyrrelser. Det er meget invaliderende, når bevidstheden konstant forstyrres af hovedpine, svimmelhed og tinnitus. Det er udmattende og psykisk belastende. Jeg har forsøgt med antihistaminer og forskellige hovedpinepiller uden effekt. Jeg har også prøvet mindfulness, vitaminer og ændret kostvaner, men intet har hjulpet,” beskriver han.

Martin lider hver dag, fordi han udviste samfundssind.

Og fordi han var en af de uheldige, vendte Danmark ham ryggen.

Det, der kommer

I anden og sidste del vil du få en utroligt velformuleret, grundig og omfattende gennemgang af, hvordan Martin konkret er blevet svigtet af det officielle Danmark. Og ikke mindst – Martins tanker i den forbindelse.

Han formulerer det på en måde, der får det til at isne ned ad ryggen på dig, og Psst! vil give beretningen den plads, som den fortjener.

Du vil i anden del af Martins historie også erfare, at Martin ikke er blevet tildelt erstatning. Du vil få grunden. Og du vil få Martins tanker om det.

Psst! siger allerede nu tak til Martin for at fortælle hans historie til Danmark. Vi er beærede over at få lov.

Og vi glæder os til at præsentere anden del.

Snart på Psst!

***

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

[email protected]k

Foto: Privatfotos

Besøg Martin Kristiansens website lige her

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Psst! arbejder igen på en stor historie om en dansker, der er blevet skadet af Covid-19-vaccinen.

Faktisk ikke bare en stor historie: En kæmpe historie, for det er præcis, hvad det er, når en dansker er så modig, at han/hun vil udsætte sig selv for, hvad der kommer, når man står frem med navn, billede og en historie om supervåbnet. En historie, der ikke flugter med Den Store Fortælling vel at mærke.

Det er en historie om en mand, der blev skadet af Pfizers Covid-19-vaccine. Han er en særdeles sympatisk, disciplineret og grundig mand, og før han blev skadet, var han fysisk aktiv og arbejdede 50-60 timers arbejdsuger.

Det er han ikke længere, og det gør han ikke længere.

Vi kender til mange andre. Og vi ser det ene videnskabelige belæg efter det andet for, at hverken Pfizers eller Modernas Covid-19-vacciner nogensinde skulle være blevet godkendt. Og da SLET ikke til børn og unge. Og vi ved jo, at AstraZeneca og Johnson & Johnson-vaccinen for længst er trukket tilbage. Farligt, usikkert og ineffektivt stads.

Vi har selv talt med mange danske ofre af Covid-19-vaccinen, vi har endda lavet et stort interview, der stort set er færdigt, men som desværre lige nu er skrinlagt på grund af forværret tilstand og nye udmarvende slåskampe mod systemet, der nægter at høre om, at Covid-19-vaccinen ikke er det supervåben og mirakel, den blev udråbt som.

Og også på grund af den reaktion, som personen, vi har interviewet, risikerer at møde. Det er ikke småting.

Det vender vi tilbage til.

Du kan støtte Psst!s arbejde lige her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Det største svigt

Det officielle Danmark har fuldstændigt svigtet de danskere, der blev skadet af Covid-19-vaccinen. De fik at vide, at de udviste samfundssind, men da ulykken ramte, blev de en gloende hed kartoffel, som ingen myndigheder vil røre ved. Ikke med verdens bedste og sikreste ildtang.

Det er i øvrigt ikke en mening, det er facts.

Psst! har i mange historier belyst det store svigt, og du får her nogle links til nogle af vores relevante artikler om vaccineskadede danskere og myndighedernes og mediernes kujonagtige, angste, bizarre, nedladende og ansvarsforflygtigende ageren:

‘De samme 10’: Frederik Schaltz-Buchholzers svar

De samme 10 spørgsmål: Christine Stabell Benns svar

De samme 10 spørgsmål: Allan Randrups svar

De vaccineskadede danskeres åbne brev: Følelsen af svigt og forråelse

Det åbne brev fra de vaccine-skadede: Nu har SST svaret

Stabell Benn om SSTs svar: En hån mod patienterne

Danske regioner til vaccineskadede borgere: Glem det!

’Supervåbnet’ ødelagde deres liv: ”Samfundssind kaldte man det!”

Du vil i ovenstående historier blandt andet kunne læse, at Christine Stabell Benn, Allan Randrup Thomsen og Frederik Schaltz-Buchholzer – alle personer, der har fulgt nøje med i Covid-19, og alt hvad der hører med til det emne (og det er ikke så lidt, red.) også underbygger, at de vaccineskadede danskere er blevet totalt svigtet af det officielle Danmark.

Det er også facts, at der i Danmark er nul hjælp, nul behandling, nul anerkendelse af Covid-19-vaccinens mange ofre.

Og det er også facts, at der i Danmark ikke er et samlet tilbud med et fælles udrednings- og behandlingsprogram for de hårdt ramte patienter med nyopstået kompleks sygdom efter Covid-19-vaccination.

I stedet er der talrige eksempler på, at patienterne er kastebolde mellem forskellige specialer, som hver især afslutter dem fra deres side, hvorefter patienterne til sidst sendes hjem med et ”lev med det”. Der er ingen form for erfaringsopsamling på alle de mange undersøgelser, de gennemgår – den opgave er kastet ud til de praktiserende læger/specialister.

Og en sidste pointe om det officielle Danmarks ubegribelige svigt:

“Al medicin har bivirkninger,” siger de konstant. Vi har hørt det, tak.

Men vacciner er noget, man giver til raske mennesker, og der bør under ingen omstændigheder følge en så stor risiko med. Slet ikke uden at oplyse befolkningen om det. Danmark har med covid-vaccinerne pådraget mennesker sygdom. Det er vacciner, som man bad raske mennesker om at tage for at beskytte andre. Samfundssind kaldte man det.

Myndighederne indrømmer på den ene side, at der er alvorlige bivirkninger ved de vacciner, men nægter på den anden side at hjælpe de borgere, der rammes af sygdom og invaliditet og mister hele deres liv på grund af de dårlige vacciner.

Vi ser nu bagsiden af vaccinations-udrulningen, og den bagside er både grim og grum.

Skærpende omstændighed

Ingen har godkendt eller tilladt den umenneskelige behandling af de vaccineskadede borgere – så hvorfor får det lov at fortsætte?

At udrulningen netop blev pakket ind i tungt pres for at få alle vaccineret, ord som “samfundssind”, “supervåben”, “mirakel” samt aggressiviteten, censuren og ensretningen er i øvrigt en soleklar skærpende omstændighed.

I Danmark har vi fx en gruppe, en forening, af vaccineskadede danskere, der bliver brutalt afvist ved døren af alle danske myndigheder. Ingen vil kendes ved dem – myndighederne kaster de invaliderede borgere frem og tilbage. SST, SSI, regionerne – ingen vil tage et ansvar.

Og til sidst får de – igen og igen og igen – konklusionen, at de skal ”tale med egen læge”. Det er de danskere, der viste ’samfundssind’, der bliver behandlet sådan. En fuckfinger.

Myndighedernes og mediernes svigt af de danske borgere, der blev skadet af et dårligt produkt, der blev ophøjet til en helligdom, er en skændsel. En skamplet.

Alt er dokumenteret.

Blå blink og total ensretning

Hvorfor er det sådan? Hvordan i alverden kan det være, at det officielle Danmark (herunder også medierne på statens støtteben) vil være det bekendt?

Det handler primært om, at Covid-19-vaccinen blev (og fortsat er) en uangribelig helligdom. Fragtet ind i landet på live tv – ledsaget af blå blink. Presset, informationsBOMBEN og den tungeste, mest aggressive propaganda danskerne har oplevet i moderne tid. Konstant og overalt. De samme eksperter. De samme budskaber. Medierne pushede på. Ekstra Bladet ville have danskerne tvangsvaccineret. Den var et “supervåben.” Den var et “mirakel”. Den var “vores tids svar på månelandingen”. Alle direkte citater fra ledere som for eksempel Søren Brostrøm, Magnus Heunicke, Mette Frederiksen, Henrik Ullum og Thomas Senderovitz, tidligere direktør i Lægemiddelstyrelsen

Og ingen andre holdninger/meninger var tilladt. Censuren gik amok i forbindelse med Covid-19 og ISÆR i forbindelse med ‘vaccinerne’. Udskamning, vrede og fuldstændigt vildt uhyggeligt: Hypnosen.

Vi er ikke engang begyndt at kratte i overfladen i forhold til den samlede historie af, hvad der præcist skete. Vild korruption, efterretningstjenesters hemmelige dagsorden, svindel på en helt ny skala, magtkampe, geopolitik, menneskets natur og mentalitet og menneskets naturlige reaktion på rå, tung og aggressiv propaganda spiller alt sammen ind. Med meget mere endnu.

Men vi ved, hvordan myndigheder og medier konkret agerede, og hvordan de fortsat agerer. Det er utroligt grimt.

Når ingen andre vil/tør stille spørgsmål om “miraklet/supervåbnet/vores tids svar på månelandingen” vil Psst! stille dem.

Og når ingen andre medier tør beskæftige sig med de danskere, der blev skadet, vil Psst!. Med glæde og stolthed.

Han gør det alligevel

Vi skal som lovet tilbage til den reaktion, som den næste modige dansker, vi har interviewet, risikerer at møde.

Som sagt har en invalideret dansker allerede sat et stort, 90% færdigt, interview med Psst! på pause. Lige nu virker det mest realistisk, at det interview nok desværre aldrig ser dagens lys.

Men det gør det, vi arbejder på nu. Og endnu en personlige beretning er også endnu en stor historie, der fortjener at blive fortalt med respekt for mennesket bag historien.

Sidste gang en borger, Louise Nikolajsen, stod frem med navn og billede, blev hun lagt for had på Facebook. Hendes personlige historie blev censureret på LinkedIn som “misinformation”.

Du kan læse Psst!s historier om Louise lige her:

Første del: ”Jeg ønsker 5 minutter med mine børn, hvor jeg ikke har det dårligt”

Anden del: ”Skal vi ikke bare doble op på antidepressiv?”

Louises historie censureret af LinkedIn

Og den nedre grænse er svær at få øje på.

Flere på Facebook mente fx, at Louises øjenbryn var bevis for, at hun var fuldstændigt rask, fordi de så velplejede ud.

Louise fik i øvrigt tatoveret sine øjenbryn mange år, før hun blev syg af Covid-19-vaccinen. Men den slags facts formilder selvfølgelig ikke de hypnotiserede horder og den hær af botter, der alle taler i samme maskinelle og sjælforladte ChatGPT-sprog og gemmer sig bag falske profiler. Ofte med en kat eller hund som profilbillede.

Bot-hæren vender vi en dag tilbage til – der er en god historie i ’dem’. Hvem mon har opfundet ’dem’?

Du kan få et hint: De er ikke ægte mennesker.

Men det er den næste modige dansker, der åbner munden og står frem med navn og billede. Og personen ved, at han forvente alt fra lidt af hvert til hvad som helst.

Og han gør det alligevel.

Du får snart hele hans historie lige her på Psst!

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Konceptet er enkelt: Vi stiller de præcist samme 10 spørgsmål på skrift til en række relevante aktører – de aktører, du kender fra Covid-19-dækningen/Covid-19-debatten. De samme 10 spørgsmål med mulighed for at uddybe hvert svar. Psst! kan ikke stille opfølgende spørgsmål. Svarene bliver ikke på nogen måde redigeret eller skåret i – bliver bragt i fuld længde. Vi flytter ikke ét komma.

Læs også: De samme 10 spørgsmål kap. 1

Og: Lægemiddelstyrelsens svar

Og: Frederik Schaltz-Buchholzers svar

Det er Psst!s opfattelse, at det er vigtigt at få besvaret de enkle spørgsmål – som en slags finger i jorden: Hvor står vi lige nu? Hvad siger de forskellige relevante aktører om Covid-19-vaccinen her i maj 2024?

Vi kan afsløre, at uenigheden om ‘facts’ om Covid-19-vaccinen er utroligt stor. De næste kapitler i serien vil tydeliggøre hvor enorm uenigheden er.

Spørgsmålene er blevet sendt til 16 af landets mest eksponerede/debatterede kapaciteter på forskellige felter. Eksperter, myndigheder, læger, kendte mennesker i forhold til Covid-19-debatten og/eller -dækningen.

Statens Serum Institut (SSI) svarer nu. Der er desværre ingen repræsentant for SSI at citere, så SSI som institution er, ligesom Lægemiddelstyrelsen var, afsender.

SSI svarer nu på ‘de samme 10 spørgsmål’

De 10 spørgsmål:

1: Er Covid-19-vaccinen sikker og effektiv?
Der findes omfattende dokumentation for, at vaccinerne er effektive og sikre.

Vaccinerne er blevet anvendt til millioner af mennesker verden over, og lægemiddelmyndighederne, herunder Lægemiddelstyrelsen i Danmark, har overvåget sikkerheden, siden de blev udviklet og taget i brug. På Statens Serum Institut (SSI), har vi løbende vurderet vaccinernes effektivitet.

Uddybning: Du kan finde information om covid-19 vaccination på SSI’s hjemmeside Covid-19-vaccination (ssi.dk), hvor der også forefindes information om Vaccineeffektivitet (ssi.dk).

2: I dag (maj 2024) anbefaler Danmark gravide og alle over 65 år at blive vaccineret imod Covid-19. Flugter de anbefalinger efter din opfattelse med god videnskab?
Vaccinerne er dokumenteret sikre og effektive i forhold til både for ældre mennesker og for gravide. Vi henviser til Lægemiddelstyrelsen for uddybning.

De danske anbefalinger flugter med anbefalinger fra internationale sundhedsmyndigheder som ECDC og WHO.

SSI har spørgsmål-svar på hjemmesiden: Spørgsmål og svar om covid-19-vaccination (ssi.dk)

3: I Danmark var 5-11-årige den yngste målgruppe, som vi anbefalede at blive vaccineret imod Covid-19. Fulgte vi videnskaben, da vi traf den beslutning?
Anbefaling af målgrupper til programmet ligger udenfor SSI’s ressortområde.  Vi henviser til koncernens øvrige instanser

4: I andre lande som fx USA og Canada vaccinerer man spædbørn fra 6 måneder mod Covid-19. Bør vi gøre det i Danmark/burde vi have gjort det i Danmark?

Anbefaling af målgrupper til programmet ligger udenfor SSI’s ressortområde. Vi henviser til koncernens øvrige instanser.

5: Vurderer du, at produktsikkerheden omkring Covid-19-vaccinen har været/er god?
Vurdering af produktsikkerhed ligger udenfor SSI’s ressortområde. Vi henviser til Lægemiddelstyrelsen.

6: Er det korrekt, at der er udeklareret indhold, som eksperter verden over anser for stærkt problematisk, i Covid-19-vaccinen?
Det er ikke korrekt. Vaccinerne har været igennem lægemiddelmyndighedernes regulatoriske godkendelsesproces og er efterfølgende blevet overvåget for både effekt og bivirkninger siden den blev taget i anvendelse.

7: WHO (blandt andre) påstår, at Covid-19-vaccinen har reddet 20 millioner liv. Finder du det tal troværdigt/sandsynligt? Tillægsspørgsmål: Flugter tallet 20 millioner reddede liv med din opfattelse af Covid-19-vaccinens sikkerhedsprofil?

Der henvises til WHO’s hjemmeside Statement – COVID-19 vaccines saved at least 1.4 million lives in the European Region (who.int), hvor der i WHO’s Europa regionestimeres at være reddet 1,4 mio. liv som følge af vaccinen. 

Det er meget vanskeligt at estimere det præcise antal dødsfald, der er forebygget på grund af vaccination imod covid-19. I dette studie har man forsøgt at modellere antallet ud fra antagelser om vaccinens effekt, data på dødelighed og overdødelighed, samt data på vaccinationsdækning på globalt plan. Da der er usikkerhed på flere at disse tal, vil der også være usikkerhed på det endelige tal, man kommer frem til. SSI vurderer dog, at det er en velegnet metode og analyse, der er anvendt til analysen. Derudover er det en meget stærk gruppe i matematisk modellering, der har udført studiet, som i øvrigt også er blevet fagfællebedømt og udgivet i et godt tidsskrift. SSI finder derfor antallet både sandsynligt og troværdigt

8: Corona-vaccinen er fra officiel side i Danmark blevet kaldt for ’et mirakel’ (flere myndigheder og medier), ’et supervåben’ (alle myndigheder og medier), ’den sikreste vaccine nogensinde’ (Brostrøm) og ’vores tids svar på månelandingen’ (Senderovitz). Synes du de ord beskriver Covid-19-vaccinen godt?

Her henvises til Lægemiddelstyrelsen.

9: Vurderer du, at Danmark har taget sig godt af de mennesker, der har oplevet/oplever bivirkninger, alt fra svære til invaliderende, ved Covid-19-vaccinen?
Her henvises til Lægemiddelstyrelsens og Sundhedsstyrelsen. SSI har udarbejdet studier vedrørende bivirkninger ved vaccination og bistået med videnskab på området: Studie med 99 mio. deltagere: Alvorlige bivirkninger efter covid-19- vacciner er sjældne (ssi.dk)

10: Synes du det officielle Danmark har kommunikeret Covid-19-vaccinen på en nogenlunde virkelighedstro og objektiv måde til befolkningen? Tillægsspørgsmål: Har myndigheder i Danmark generelt ’fulgt videnskaben’ i forhold til Covid-19-vaccinen?

SSI har informeret befolkningen via hjemmesiden og gennem pressen. Der har været fokus på forebyggelsespotentialet (antallet af covid-19 tilfælde, der kan forebygges ved vaccination), tilslutningen til vaccination, vaccineeffektiviteten og forsyning og opbevaring af vacciner: Covid-19-vaccination (ssi.dk). Alle komponenter er forsøgt formidlet transparent og med afsæt i dokumentation.

Psst! siger tak til SSI for besvarelsen.

[email protected]

Foto: Depositphotos

TIL FORSIDEN

Kommentar af Jens Mogensen, journalist Psst!

Vi har set det hele vejen igennem, fifleriet. Vaccinerede vs. ikke-vaccinerede. Daglige tal og opgørelser. Det standsede først, da det blev tydeligt for alle, hvor elendige de ’vacciner’ var. Så blev de daglige opgørelser pakket væk i en fart.

Tallene, talepunkterne, vrøvlet. Den store fortælling. Og der er sket så meget, så utroligt meget, at det kan føles svært at fokusere på den ene ting.

Billedet af Ullum med grafen, der ikke er baseret på facts, er lige præcis den ene ting.

Billedet er blevet symbolsk. Et ildelugtende symbol på fifleriet. Og at det blev trukket frem på et massivt set og mediedækket pressemøde, hvor det blev annonceret, at diskoteker, barer, koncertsteder m.m. blev lukket ned for, gør kun lugten stærkere. Lukket ned for på grund af hvad? Fantasigrafen talte i hvert fald for – luk ned! Du kan genopleve hele pressemødet fra onsdag den 8. december 2021 i referat-form lige her.

I og med at det berømte billede tilhører Ritzau Scanpix, som vi naturligvis ikke betaler til, må vi her nøjes med et screenshot af grafen fra tv-dækningen af pressemødet.

Og grafen kunne også bidrage til at understrege vigtigheden af et andet stort fokusområde for regeringen og myndighederne: Børnene.

”Til alle børnefamilierne. Det er vores store håb – vores helt store håb, at I vil få jeres børn vaccineret i løbet af december og gerne så hurtigt som muligt,” sagde statsministeren til det pressemøde, hvor Henrik Ullum med sin graf gjorde sig selv til fifleriets fremmeste forkæmper.

God skærm anbefales

Ullum sagde aldrig, at grafen var fri fantasi. Han fremlagde den som videnskab, udtalte sig som det, han er: Administrerende direktør for Statens Serum Institut (SSI).

Vi kan ikke vise dig billedet, for det er Ritzau Scanpix’ billede, og dem betaler vi naturligvis ikke til. Men du kan se billedet på DR, der kaldte fantasigrafen for “den slemme kurve”, lige her.

Og hele pointen er i øvrigt, at vi har noget, der er meget bedre end billedet. Vi har en original Ortmann. Gør dig selv en tjeneste og se den på en god skærm. Din telefon yder ikke tegningen retfærdighed.

Værsgo:

Baggrunden

Del var onsdag den 8. december 2021, at Henrik Ullum til et af de pressemøder, der blev set af alvorligt mange mennesker, pludselig trak ’grafen’ frem. Min mening er, at han virker meget ukomfortabel. Du kan se hele pressemødet lige her.

Og hvem ville ikke være ukomfortabel? Se den graf – hør ham på pressemødet. Hvad synes du?

Et af de rigtigt spændende spørgsmål er: Hvordan gik det nogensinde igennem? Ullum fremlægger en graf, der ikke ville bestå en matematikprøve i 5. klasse, en fantasi-tegning, som videnskab. Nul belæg. Fiktion.

Hvorfor gør Ullum, der siden har modtaget ridderkorset, det?

Er det mon ham selv, der har fået den idé? Idéen om at fremlægge en forfejlet graf, der ifølge SSI ikke er baseret på fakta. En tegning. Det erkendte de blankt overfor EB, der denne gang var vågne. DR gik fx i den helt anden retning og var vildt bange for Ullums graf.

Altså, forstå mig ret. DR var selvfølgelig ikke bange, de ønskede kun, at de millioner af danskere, der følger DR, skulle være bange.

Jeg tror for en god ordens skyld ikke på, at det var Henrik Ullums egen ide.

Vi ved selvfølgelig godt hvad den fantasigraf var, og hvad meningen med den var: En tv-venlig grafisk fremstilling, baseret på fri fantasi, til at banke endnu en af de bærende bjælker i den store fortælling på plads. En frygtskaber. Et budskab, der på alle måder passer ind i, hvad vi ellers har set fra myndigheder og medier i deres ubrydelige symbiose.  Et budskab, der passer ind i ’kassen’.

Den graf og det pressemøde onsdag 8/12-2021 er Psst! ikke færdig med, slet ikke.

Men se nu i første omgang hvad vi har.

Vi har en tegning af Mads Ortmann, der også har tegnet illustrationen til Ursulas tavshed-artikelserien, og han har i mine øjne lavet den bedste enkeltstående, satiriske kommentar til Klovneshow-19, undskyld; Covid-19, siden galskaben begyndte.

Jagten på årets tegning kan allerede nu afblæses, spørgsmålet er om vi er ude i en ’årtiets tegning’ lige her. Langt fra umuligt.

Tusind tak, Mads. Voldsomt arbejde! Gem dine skitser – gem det hele. Det bliver en formue værd en dag. Sådan er det med stor kunst.

Kunst: Mads Ortmann

TIL FORSIDEN

Jens Mogensen, journalist Psst!