USA står midt i en folkesundhedskrise uden fortilfælde.

60 procent af amerikanske børn har kroniske sygdomme. Neurologiske sygdomme, autisme, autoimmune sygdomme, diabetes, allergi og meget mere. I 1960’erne og op i 1970’erne var det tal 6 procent. Og pilen peger kun én vej: Mod yderligere lidelse for endnu flere.

Ifølge data fra Centers for Disease Control and Prevention (CDC) er cirka 74 procent af voksne amerikanere overvægtige eller har fedme.

20% af amerikanske børn og unge i alderen 2-19 år overvægtige. Det er cirka 14,7 millioner børn og unge.

Samfundsstrukturen i USA er bygget omkring ultraforarbejdede fødevarer (ultraprocessed foods i USA, red.), og de ultraforarbejdede fødevarer har uendeligt meget bedre forhold i USA end i andre dele af verden, hvor mange af ’ingredienserne’ ganske enkelt er forbudte. En hel række af de (tilsyneladende) samme produkter indeholder vidt forskellige ting i USA sammenlignet med fx EU. Kendte eksempler er morgenmadsprodukter, slik, pomfritter og ketchup.

Amerikansk sundhedspolitik har beviseligt været en katastrofe. Alle tal er elendige. Der er noget helt galt, og det har der været længe.

Så meget er 100 procent sikkert.

Læs også: Åh åh! ‘Konspirationsteoretikeren’ Kennedy lover handling: Vi har de SYGESTE børn i verden!

Læs også: Medierne udstillet: Manipulation, propaganda og fordummelse

Nu kommer så en mand, som vi på forhånd ved, vil tage kampen op imod ultraforarbejdede fødevarer, pesticider, gift i miljøet, gift i maden og gift i medicinen. Vi ved meget mere om ham, men det lader vi nu ligge, for nu skal medierne have lov til at gøre os klogere.

De vil fortælle os mere om hvordan det er gået så galt. Om vejen frem. De vil skabe nye tanker, nuancer, de vil frembringe ny viden og de vil nysgerrigt og åbent belyse historien.

Så nu kaster vi den! Og en citatbombe er selvfølgelig ikke fx et metervare Ritzau-telegram, som alle medierne i øvrigt bragte. De lavede deres egne overskrifter, hvor de huskede at få ‘vaccineskeptiker’, ‘antivaxxer’ eller lignende helt op i overskriften. Men dem gider vi ikke – nej, en ægte citatbombe indeholder kun de ting, som medierne selv har lavet. Under deres egne bylines.

Først mediets navn. Så historiens overskrift. Og så eksploderer citatet i en farvestrålende symfoni af manipulation, udeladelser, dagsorden, bestilte talking points, hykleri, hysteri og en lille lysende faldskærm, der langsomt daler ned, hvilket altid fornøjer både store og små. Det hele er 100% CO2-udledningsfrit.

Information: Robert F. Kennedy jr. er en rædselsfuld løsning på et rigtigt problem

“Det er en isnende tanke, at den mand, som formentlig får ansvaret for sundhedsmyndighederne i verdens vigtigste land, er overbevist om, at en orm har boet i og spist af hans hjerne. Og om at rigmanden Bill Gates er del af et »vaccinekartel«, som under pandemien »indledte et historisk coup d’etat mod demokratiet i Vesten«. Eller at corona »åbenlyst var et problem med biovåben«. Eller at pandemien var rettet mod at »angribe hvide og sorte mennesker«, mens det styrede uden om »ashkenaziske jøder og kinesere«, sådan som han med den slet skjulte antisemitisme, der så ofte er konspirationsteoriernes rejsekammerat, udtalte sidste år.”

Skribent: Mathis Sindberg

Ekstra Bladet: ‘Fucking vanvittig’: Trumps valg ‘kommer til at koste liv’

“Det er Robert F. Kennedy Jr., der skal være sundhedsminister. Den udnævnelse har vakt harme i det amerikanske. Blandt andet kalder Robert Garcia, demokratisk kongresmedlem, beslutningen for ‘fucking vanvittig’.

“Han er vaccinebenægter og en konspirationsteoretiker med sølvpapirshat. Han vil ødelægge vores sundhedsinfrastruktur og vores system til at distribuere vacciner. Det her kommer til at koste liv,” skriver Robert Garcia på X.”

Skribent: Benjamin Lillelund

Læs også: Klapjagten på Kennedy

DR: Udnævnelsen af Kennedy Jr. viser Trumps ‘købmandsstil’, siger USA-korrespondent

“Robert F. Kennedy har flere gange været på kant med det amerikanske retsvæsen. Først for besiddelse af cannabis og heroin i sine unge år og senere hen for sine aktivistiske aktiviteter. I 2001 blev han arresteret for at trænge ind på en amerikansk militært træningsfacilitet, som RFK Jr. mente forurenede lokalområdet.

Han har udtalt sig kritisk og faktuelt forkert om vacciner ad flere omgange. Det førte til, at han blev udelukket fra Instagram i 2021.

Flere fra Kennedy-familien har offentligt bedt RFK Jr. om at stoppe sin kampagner mod vacciner.”

Skribent: Lauge Jung Lassen

Jyllands-Posten: Trumps nye sundhedsminister hader Novo: »Vi bør overveje at genplante køkkenhaven, før vi sender flere penge til Danmark«

“Medicinalgiganten Novo Nordisk kan få det svært på det guldrandede amerikanske marked, efter at Donald Trump har nomineret Robert F. Kennedy Jr. til posten som ny sundhedsminister.

Kennedy er vaccineskeptiker og talerør for alternative sundhedsteorier – og så hader han Novo Nordisk, som står bag de storsælgende vægttabsmidler Ozempic og Wegovy.Medicinalgiganten Novo Nordisk kan få det svært på det guldrandede amerikanske marked, efter at Donald Trump har nomineret Robert F. Kennedy Jr. til posten som ny sundhedsminister.

Kennedy er vaccineskeptiker og talerør for alternative sundhedsteorier – og så hader han Novo Nordisk, som står bag de storsælgende vægttabsmidler Ozempic og Wegovy.”

Skribent: Henrik Thomsen

Berlingske Tidende: Trumps sundhedsminister har angrebet Novo Nordisk hårdt

“For den danske medicinalgigant Novo Nordisk kan Donald Trumps valg af Robert F. Kennedy Jr. som USAs kommende sundhedsminister se ud til at blive noget nær et mareridt. Men det kan ende helt anderledes, siger en analytiker.

Den 70-årige politiker er kendt som mangeårig vaccineskeptiker og har været en offentlig kritiker af Novo Nordisk i den amerikanske debat om, hvorvidt medicinalproducenterne skruer priserne unødvendigt højt op for at tjene store penge på det amerikanske marked.”

Skribent: Thoms Breinstrup

B.T.: B.T.s USA-reporter om Trump-udpegning: ‘Nedsmeltningen er først lige begyndt’

“Hvis du troede, at nedsmeltningen i liberale og Demokratiske kredse i USA var slem før, så er den altså først lige begyndt. 

Sådan lyder det fra B.T.s USA-reporter, Jeppe Elkjær, om udsigten til Robert F. Kennedy Jr. i den politiske inderkreds i Washington, D.C. 

For manden med det berømte og ellers Demokratisk-klingende efternavn er generelt skeptisk overfor vacciner. 

Et synspunkt, der ikke er velset blandt store dele af hans onkels, John F. Kennedys, partifæller. 

»Han er stærk modstander af vacciner, ikke kun af coronavaccinerne, men også mange vacciner til børn, som vi ved mindsker børnedødeligheden,« siger Jeppe Elkjær (der aldrig ville lade sit eget barn følge det amerikanske børnevaccinationsprogram, red.).”

Skribent: Maria Bohm

Læs også: Fokus: Kennedys lækkede samtale med Trump

TV 2: En uhyggelig dag for folkesundheden, siger professor om Trumps nominering af Kennedy Jr.

“Robert F. Kennedy Jr. har tidligere arbejdet som miljøadvokat, men de seneste år har han primært været optaget af konspirationsteorier og skepsis over for vacciner.

Kennedy har eksempelvis hævdet, at der er en sammenhæng mellem vacciner og autisme. En påstand, den amerikanske lægemiddelstyrelse på sin hjemmeside afviser skulle have videnskabelig evidens bag sig.

Derudover har han været involveret med organisationen Children’s Health Defense, som er udtalt modstander af vacciner.

Det er ikke kun i forbindelse med vacciner, at Kennedy er blevet kritiseret for at sprede misinformation.

Han har blandt andet betvivlet, at hiv-virus er årsagen til aids. Og så har han påstået, at transkønnethed blandt børn og unge hænger sammen med hormonforstyrrende kemikalier.”

Skribent: David Buch

Information: Robert F. Kennedy jr. er en rædselsfuld løsning på et rigtigt problem

“Robert F. Kennedy jr. er mange ting. Foruden indehaver af et monumentalt efternavn er han også en succesfuld miljøaktivist og repræsentant for en dyb og på mange måder forståelig amerikansk skepsis over for systemet. Nu har formentlig også USA’s kommende sundhedsminister.

Men først og fremmest er Robert F. Kennedy jr. vanvittig. Et tillægsord, man også kan få lyst til at gribe efter, når man skal beskrive Matt Gaetz eller Tulsi Gabbard, som Trump har udpeget til henholdsvis justitsminister og chef for efterretningstjenesterne.”

Skribent: Mathis Sindberg

DR: Vaccineskeptisk sundhedsminister i USA sætter spor hos dansk vaccineaktie

“I aftes kom det frem, at Robert Kennedy Jr. er udnævnt til at være sundhedsminister under den kommende præsident Trump.

Og Kennedy Jr. er kendt for at være vaccine-skeptisk. En skepsis, som blandt andet er kommet til udtryk i forhold til vacciner til børn, som han mener kan være skyld i blandt andet autisme.

Aktiemarkedets psykologi er sådan, at selvom Bavarian Nordics vaccine mod mpox er i en helt anden boldgade, bliver de ramt på aktiemarkedet.”

Skribent: Monica Jørgensen

Jyllands-Posten: Vaccineskeptiker ved magten skaber frygt i den globale medicinalindustri

“Det har sendt chokbølger igennem markederne, lægeverden og medicinalindustrien, efter den kommende præsident i USA, Donald Trump, torsdag i sidste uge pegede på Robert F. Kennedy Jr. som sundhedsminister.

Robert F. Kennedy Jr., der er John F. Kennedys nevø, er udtalt vaccineskeptiker med et bugnende bagkatalog af kontroversielle påstande.”

Skribent: Nick Sturm

B.T.: Trumps nyudpegede minister bekymrer dansk ekspert: ‘Det er måske den største trussel’

“Nyheden om, at en vaccineskeptiker kan blive sundhedsminister i USA, skaber bekymring helt i Danmark.

Viggo Andreasen, forsker i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, tror, at den nyudnævnte Robert F. Kennedy Jr. kan skabe problemer for folkesundheden med sine holdninger.”

Skribent: Oliver Fruergaard

*****

Citatbomben er nu affyret, hvad synes du?

Bemærkede du hvor flot den var? Og medierne gjorde dig også klogere, ikke?

Medierne har gjort sig meget umage for, at du skal forstå sagen, som de siger, den er. De siger alle sammen det samme. Benytter de præcis samme ord. Igen og igen og igen – de samme overskrifter. Samme opbygning. Samme ordvalg. Samme udeladelser.

Medierne er helt enige om fokus og vinkel. De har pumpet historierne ud, og gør det fortsat. Det er simpelthen ekstremt vigtigt for medierne, at alle danskere bliver ramt af deres splash, så vi alle kan forstå det, som medierne skriger er sandheden: RFK Jr. er kuk-kuk. Seriøse Information kalder ham fx direkte “vanvittig”.

En konspirationsteoretiker som Robert F. Kennedy Jr. ville stensikkert tro, at medierne læste op fra et manuskript, som de har fået udleveret. Ligesom de gjorde i forbindelse med ‘corona’.

Det viser bare, hvor kuk-kuk han er. Ikke?

[email protected]k

Fotos: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Følger du med? Er du vimmer for en 100 procent symbiotisk mediedækning af udpegningen af Robert F. Kennedy Jr. som sundhedsminister. De siger alle sammen præcist det samme. De bruger samme ord. De siger PRÆCIST det samme. Er det ikke utroligt?

Sammenfatning: VACCINE-SKEPTIKER. KONSPIRATIONSTEORETIKER. ANTIVAXXER.

Har du forstået det? Alle siger det til dig. Alle! Så er den sivet ind?

Alle medierne. Alle mediefolkene. Alle ’eksperterne’. Alle siger det samme og benytter de samme ord.

Case closed. Right?

Husk at følge Psst! på SoMe. Tak for i dag.

Politiken. Se overskriften over overskriften. De skal sikre sig, at du forstår hvor kuk-kuk han er.

Børsen. Boring.

En uhyggelig dag

Nå, du er her endnu. Godt.

Så du er med på, at medierne og lakajerne læser op fra deres manus. Hvorfor gør de det så åbenlyst?

TV 2 siger, at det er en uhyggelig dag for “folkesundheden”. USA befinder sig ellers i en folkesundsKATASTROFE, alle tal fortæller samme historie, mens alle medier ønsker at selvsamme ødelagte system fortsætter?

En ting er, at CNN er fuldstændigt i panik. Søg på RFK Jr. på CNN og se deres indslag og artikler siden han blev udpeget. Det er fuldstændigt vildt, så uhæmmet og karikeret dækningen er. De er skræmt fra vid og sans, og det er gode grunde til.

Du finder et enkelt eksempel her (please, se indslaget).

CNNs største annoncør er suverænt medicinalbranchen med Pfizer som største individuelle sponsor.

Derudover har CNN fx i forbindelse med Covid-19 også indtaget et meget klart standpunkt – samme standpunkt, som danske medier meget langt hen ad vejen også har haft. Opbakning til nedlukninger, corona-pas, social distancering, restriktioner af enhver art, mundbind og en voldsom, vild og borderline religiøs hyldest af Covid-19-vaccinerne.

Læs også: Fokus: Kennedys lækkede samtale med Trump

For CNN er Pharma og Pfizer lig med overlevelse, og (næsten) alle ved nu alligevel, at CNN ikke er nyheder. De kæmper simpelthen for livet og dermed alle fremtidige lønchecks.

Men at de danske medier splasher dig på den her måde for at sikre sig, at du forstår, at RFK Jr. er kuk-kuk..? At de alle siger præcist det samme med de præcist samme ord..? Det er sgu alligevel noget.

Hvorfor gør de det, tror du?

Har du undersøgt hans forgænger? Hvad hørte du om den person? Ikke meget, vel? Er det fordi, at den nuværende sundhedsminister i USA har gjort et godt job?

Det moderne medie EB, der engang var Ekstra Bladet, bidrager til splashet med dette værk.

Der er selvfølgelig som altid hapset fra Ritzau, men de medier, der har lavet deres egne historier i stedet for endnu et telegram, har været endnu værre. Se Ekstra Bladets dækning. Se DRs. Se de trykte medier, se tv-nyhederne. Se mediefolkene og tv-eksperterne papegøje mediernes dækning på deres egne sociale medier.

Du får det hele at se.

DRs indledning slutter således fordummende af. Bemærk det ’tilfældige’ link.

Læs også: Åh åh! ‘Konspirationsteoretikeren’ Kennedy lover handling: Vi har de SYGESTE børn i verden!

Ikke for en million – ikke for 10 millioner

Mens de sarte og altid helt enige mediers aktører og favoriteksperter valfarter til nye sociale medier, fordi de sådan savner ”det gamle Twitter”, er det altså din opgave at modtage deres splash, så du nu kender den historie, som medierne skingert skriger er sandheden. Skal vi tage den igen:

VACCINE-SKEPTIKER. KONSPIRATIONSTEORETIKER. ANTIVAXXER.

Se, Psst! kan også.

Se Berlingske Tidende sige det samme som alle andre.

Sagen er selvfølgelig bare, at ikke én af de danske journalister, der har lagt navn til artikler og indslag, ville som OPLYSTE mennesker lade deres eget barn følge USA’s børnevaccinationsprogram. Ikke for en million kroner. Det program er ude af kontrol. Løbet løbsk.

I 1983 var der i USA 11 vaccinationer, som barnet skulle følge, indtil barnet var 18 år. I dag er tallet 39, og hvis du tæller det samlede antal stik, barnet skal have fra 0-18 år, er tallet 72 stik. Og nogle af stikkene giver ingen mening. Fx gives Hepatitis B-vaccinen inden for de første 24 timer efter fødslen. Covid-19-vaccinen efter 6 måneder og så igen og igen og igen hele vejen op gennem barndom og ungdom.

Lyder det sikkert og effektivt?

Frihedsbrevet direktør, chefredaktør og kejser Mads Brügger synes på X, at det hele nu bliver rigtigt skørt. Hvis du indsætter en skør, skør emoji her, kan det være, at du kommer på ‘Team Mads’.

Læs også: Medierne udstillet: Manipulation, propaganda og fordummelse

Fedme og kroniske sygdomme

Men der er mere – meget, meget, meget mere. USA står fx midt i en fedmeepidemi, som verden aldrig har set magen til.

Ifølge de nyeste data fra Centers for Disease Control and Prevention (CDC) er cirka 74 procent af voksne amerikanere overvægtige eller har fedme. Det omfatter både kategorien “overvægtige” og “fedme” (BMI på 30 eller højere, red.). Fedme alene påvirker omkring 42 procent af voksne amerikanere. Næsten hver anden amerikaner er fed.

Se DRs afslutning af deres ‘artikel’ om Trumps valg som kommende sundhedsminister spotte for programmet ‘Genstart’. Læs hvad Genstart skriver.

Børnene har det ikke meget bedre. 20% af amerikanske børn og unge i alderen 2-19 år overvægtige. Det svarer til cirka 14,7 millioner børn og unge.

Og det bliver værre, meget værre: I dag har omkring 60% af alle amerikanske børn kroniske sygdomme. Neurologiske sygdomme, autisme, autoimmune sygdomme, diabetes, allergi og meget mere. I 1960’erne og op i 1970’erne var det tal 6 procent. Og pilen peger kun én vej: Mod yderligere lidelse for endnu flere.

Endnu en fra DR – en helt ny historie, der hedder “Vaccinemodstander som sundhedsminister og tv-vært som forsvarsminister: Trump-udnævnelser vækker opsigt.”

Tilbage til Kennedy. Han siger – kogt ind til selve benet – sagt, at ultraforarbejdede fødevarer (som rent juridisk og samfundsstrukturelt har kronede dage i USA) pesticider, gift i miljøet, gift i maden og gift i medicinen er de primære drivere i USAs næsten ufatteligt store folkesundhedskrise. Folkesundhedskatastrofe er et mere præcist ord.

Han er en skarp kritiker af tobaksindustriens indtog i fødevareindustrien og af, hvordan hele samfundsstrukturen i USA er bygget omkring ultraforarbejdede fødevarer (ultraprocessed foods i USA, red.).

De ultraforarbejdede fødevarer har uendeligt meget bedre forhold i USA end i andre dele af verden, hvor mange af ’ingredienserne’ ganske enkelt er forbudte. Vi taler skadelige ingredienser og tilsætningsstoffer, hvilket betyder, at en hel række af de (tilsyneladende) samme produkter indeholder vidt forskellige ting i USA sammenlignet med fx EU. Kendte eksempler er morgenmadsprodukter, slik, pomfritter og ketchup.

Og så kritiserer Kennedy Big Pharma. Det er det område, der afleder flest karikaturagtige fortællinger om ham. For Big Pharma generer man ikke bare lige sådan uden videre. De har dit tv og dine medier. De har deres egen internationale tv-kanal (CNN) og uendelige midler.

Men tag ikke vores ord for det. Og tag for GUDS skyld ikke de etablerede massemediers ord for det.

The Guardians objektive sandhed til folket.

BBCs version.

Undersøg

Undersøg selv. Hør hvad manden selv siger. Han lavede et spændende interview med Dr. Phil lige efter han trak sig som uafhængig præsidentkandidat. Det finder du her.

Han har også lige været til Town Hall-interview på News Nation, hvor han tog imod spørgsmål fra publikum. Han var i Joe Rogan Experience i juni 2024. Bare til inspiration.

Det er i det hele taget meget nemt at finde videoer, hvor han får tid til at give udtryk for, hvad han konkret mener og står for.

Du bør gøre det alene fordi medierne fortæller dig den historie, som de fortæller dig. Den præcist samme historie. Fortalt med de præcist samme ord. 100 procent enighed om fokus. 100 procent enighed om vinkel. 100 procent enighed om overskrifter og underrubrikker. Psst! har allerede overdænget dig med eksempler, og vi har mange, mange flere.

Du bør undersøge det her selv. Det bør gøre dig nysgerrig, at ALLE medier siger det samme, bruger de samme ord, lægger vægt på det samme, fortæller den samme historie.

Før du undersøger, så spørg dig selv om en ting:

Nu hvor medierne og mediernes eksperter er så uendeligt bekymrede for RFK Jr., hvor var så deres store bekymring for alle de forgængere, der satte kursen for USAs folkesundhedskatastrofe? Hvor var deres store enighed og forfærdelse, da vi erfarede, at 60 procent af alle amerikanske børn lider af kroniske sygdomme? Eller hvad med, at 74 procent af voksne amerikanere overvægtige eller har fedme?

Det er det system, som dine medier så desperat og fuldstændigt hysterisk kæmper for at bevare.

Hvorfor?

[email protected]

Følg Psst! på Facebook og X

Foto: Depositphotos

TIL FORSIDEN

Nancy Pelosi, den tidligere demokratiske leder af Repræsentanternes Hus, mere end insinuerer i et opsigtsvækkende interview med New York Times, at Joe Biden ikke fulgte drejebogen, da han pegede på Kamala Harris i forbindelse med, at han selv trak sig (læs: blev tvunget ud, red.).

I interviewet med New York Times siger Pelosi, at:

“Hvis præsidenten havde trukket sig tidligere, kunne der have været andre kandidater i kapløbet (om at vinde valget, red.).”

Nancy Pelosi siger også, at hun havde troet, at Demokraterne havde valgt en mere åben proces med at finde den “rette præsidentkandidat”, men det blev “næsten umuligt”, da Biden pegede på Kamala Harris. Endnu en tilkendegivelse af, at Joe Biden ikke fulgte planen.

Det er langt fra første gang, vi hører om det. Der har været mange forlydender om, at Joe Biden pegede på den historisk upopulære vicepræsident som en trodsreaktion på selv at blive vippet ud.

Og vippet ud på den måde.

Her havde de (Demokraterne, medierne, institutionerne) holdt hånden over Joe Bidens skrantende helbred i årevis, og så kyler de ham i samlet flok under bussen, fordi han præsterer ganske som normalt i en debat med Donald Trump..!?

Før debatten var Joe Biden nemlig ifølge medierne “sharp as a tack” (oversættes bedst til dansk som bare ‘skarp’), der blev en frase, som de altid enige medier gentog utallige gange på tværs af netværk og vidt forskellige tv-kanaler. Også de danske medier rapporterede så sent som foråret 2024, at Joe Biden var “i topform” i forbindelse med hans State Of The Union-tale. Du kan læse DR-korrespondenten Philip Kokhars analyse om Joe Biden i topform lige her.

Og nu var de samme mennesker pludselig “i panik” på grund af endnu et par senior moments. Derfor skulle Joe ud..?

Tror du, Joe var med på den?

Eller udpegede han Kamala Harris som sin efterfølger, da han under mystiske omstændigheder og angiveligt ramt af Covid-19 for gud ved hvilken gang selv trak sig, med et mål for øje?

Han vidste med sikkerhed, at hun var en dårlig og historisk upopulær vicepræsident.

Resten er historie. Kamala Harris viste sig at være en lige så dårlig præsidentkandidat, som hun var/er vicepræsident. Demokraternes og mediernes flotte og shiny indpakning virkede i nogle uger, og så gik den ikke længere.

Da svarene skulle falde, fusede festen ud.

Det er utroligt interessant, at der er masser af beretninger om emnet i internationale (etablerede) medier, mens du i Danmark simpelthen ikke kan finde én eneste historie om det. The Telegraph, Daily Mail, New York Post stiller alle spørgsmål om Biden i virkeligheden bevidst saboterede Harris’ kampagne.

Det synes statsstøttede danske medier (altid enige som de er) ikke er værd at nævne.

Hvordan kan det være, tror du?

Læs også: Biden stukket i ryggen af sine egne

Læs også: Magtens og mediernes gaslighting af offenligheden pulveriseret: Nu ser du næste indsats

Affald-storylinen

Du kan ikke finde én ekspert/politisk kommentator, der står inde for, at Joe Biden har bidraget positivt til Kamalas kampagne. Men du kan finde et utal, der mener, at han har gjort stor skade.

Få dage før valget satte Joe Biden trumf på:

Han havde, som vi ved, trukket sig som kandidat og overladt scenen til Kamala Harris. Men alligevel lavede han ulykker for Demokraterne.

Under et videoopkald til latinamerikanske vælgere forsvarede han det puertoricanske samfund, der blev adresseret ved flere Trump-arrangementer. 

Men særligt én af Joe Bidens kommentarer vakte opsigt:

“Donald Trump har ingen karakter. Han er helt ligeglad med latinosamfundet. Den anden dag kaldte en taler (komiker Tony Hinchcliffe, red.) Puerto Rico for en flydende ø af skrald. Det eneste affald, jeg kan se derude, er hans tilhængere,” sagde Joe Biden, og skabte med de udtalelser nærmest panik blandt Demokraterne. Harris’ afviste, at Joe Biden gav udstryk for hendes mening. Det Hvide Hus måtte komme Joe Biden til undsætning og sige, at det mente han slet ikke, og Det Hvide Hus ændrede simpelthen det officielle transcript af Bidens bemærkninger.

Hvorfor sagde han det?

Fordi han er blæst?

Arh, come on. Biden er stadigvæk et politisk (rov)dyr. Det hænger ikke sammen.

Læs også: Første debat mellem Trump-Harris i nat: Du ved hvad der venter dig

Hvem stemte Joe på?

Og så var der Joe Bidens første tale efter Donald Trump vandt. Den er godt nok også opsigtsvækkende.

Joe Biden virker meget frisk, han har det helt store smil på, han virker meget munter. Det er fuldstændigt åbenlyst.

Du kan se talen lige her (Kilde: Det Hvide Hus):

Se Joe Bidens første tale efter Trumps sejr her. Bemærker du noget?

Bedøm selv. Er det en Joe Biden, der har lidt nederlag? Trist?

Til sidst skal vi også nævne, at Jill Biden lod sig fotografere på valgdagen i en postkasse-rød spadseredragt. På valgdagen er det altid sådan, at Demokraterne flasher blå, mens Republikanerne er røde. Det er farverne.

Hvem mon Joe stemte på?

Lad Psst! være modige her. Vi gætter:

Joe Biden stemte på Donald Trump.

Se ham være munter. Se hans gang på vej op til scenen, sammenlign den gang med, hvad du ellers har set. Snuble-Joe. Stivbens-Joe. Se ham hoppe afsted. Hvad sker der?

Glæde gør fantastiske ting for helbredet.

[email protected]

Fotos: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Fra 27. juni, hvor Joe Biden og Donald Trump mødtes til debat, og til i dag: Vi ser det aldrig igen. Sikke en tur.

Den længe ventede øjenåbner i forhold til Joe Bidens helbred under debatten mod Trump. Omsider.

To mordforsøg, det ene trak blod.

Alle de mystiske omstændigheder i forbindelse med det første mordforsøg, hvor gud og hver mand så snigskytten ase og mase på toppen af et tag og forsøgte at advare politiet, der intet forstod. Og Secret Service, der intet så. Hvordan historien lynhurtigt forsvandt fra medierne, der kun dækkede det absolut nødvendige i forhold til, at historien var et historisk dramatisk og blodigt mordforsøg på en tidligere præsident og nuværende præsidentkandidat. Trumps “fight”-reaktion. Alt i alt: Mest underfortalte kioskbasker nogensinde.

Bidens korte, men trodsige, kamp mod dolkene i ryggen. Og hans uundgåelige nederlag i den kamp.

Kamala Harris’ indtog. “The Joy”. Latteren. Begejstringen. Den totale mangel på konkrete svar. Mediernes samlede og enorme indsats for at få hende valgt. Og de mange berømtheder i hendes hjørne. Mange af dem har i øvrigt ‘truet’ med at flytte til et andet land, hvis Trump skulle vinde.

Debatten, hvor Trump i sin uforberedte tågen rundt bidrog til at skabe spænding om resultatet.

Slutspurten. 60 Minutes’ redigerings-svindel. Musk. Rogan. Nye hoax-forsøg fra mediernes side. Blandt meget, meget andet.

Og så resultatet. Lussingen med våd handske.

Sikke en samlet historie medierne kunne fortælle os – hvis de ville. Sagen er imidlertid, at medierne tabte valget i USA, skulder ved skulder med Kamala og Demokraterne. Et knusende nederlag, hvor vælgerne ikke bare underkendte Kamala, men også mediernes vildt bizarre og uærlige indpakning. Karikaturen af virkeligheden.

Læs også: Vælgerne så en gris med læbestift på

Beyond a landslide

Rundturen rundt i medierne efter en nattesøvn eller to er fascinerende. Især når det handler om at finde frem til en forklaring på Donald Trumps mere end overbevisende sejr. En landslide-sejr, hvor republikanerne vandt alt, hvad vindes kunne.

Republikanerne vandt: Præsidentvalget. Popular vote. Senate majority. House majority. State governor majority. State legislature majority (Statens lovgivende flertal, red.).

Med andre ord: Det hele. Republikanerne lammetævede Demokraterne.

Hvordan forklarer medierne det?

Mange medier har forsøgt sig med, at Kamala Harris kom meget sent ind i valgkampen. Den forklaring giver ingen mening. Om noget havde Kamala Harris for lang tid i valgkampen, for alt gik galt, da indpakning ikke længere var nok, og hun skulle åbne munden. Det havde reelt nok været bedst for Kamala Harris at være kandidat i cirka 21 dage. Så længe var der begejstring, indpakningen virkede, kom godt fra land.

Da spørgsmålene kom, var det så meningen, at svarene skulle falde. Vejen frem ifølge Kamala.

Den del gik ikke så godt.

Læs også: Biden stukket i ryggen af sine egne

96 procent for damen uden svar

Medierne taler retfærdigvis også om, at Kamala ikke var opgaven voksen. At hun ikke ’connectede’ med vælgerne.

De taler også om, at Elon Musk muligvis har gjort en forskel, og det bryder de sig ikke spor om. De er bitre på ham. Så kan du også tilsætte lidt pip om, at hun er kvinde og sort. Lidt her. Lidt der. Spredehagl.

Dybere bliver det ikke – endnu. Det skal nok komme. Medierne bør selvfølgelig kigge på, at 96 procent af danskerne ifølge en ny undersøgelse fra det tyske meningsmålingsinstitut Europe Elects ville have stemt på Kamala Harris, mens 4 procent var for Trump. Ifølge Europe Elects er Danmark det land i Europa, hvor færrest støtter Donald Trump.

Psst! tvivler stort på, at det tal er et udtryk for, at danskerne syntes, at Kamala – damen uden svar – var fantastisk. Vi gætter på, at et æsel ville have slået Trump stort i den meningsmåling.

Tallet fortæller alt om, hvordan Donald Trump dækkes i de altid enige danske statsstøttede medier: 99 procent Orange Man Bad, nul nuancer, udeladelser en masse og direkte løgnehistorier. Som regel papegøjet fra CNN, MSNBC, CBS, New York Times, Washington Post med flere.

Det er voldsomt. Tallet 96 procent bør være kilde til flovhed og professionelle tømmermænd hos medierne, så de nok skal bare bruge lidt mere tid for at komme hen til den erkendelse.

Tror du ikke også?

Vær bange, meget bange

Faktisk fylder svarene, analysen af hvorfor nederlaget blev så stort, endnu ikke så meget. Slet ikke i de danske statsstøttede medier, hvor mediernes drama-queens tæsker løs på dommedagstrommerne efter det fredelige og krystalklare amerikanske valg. Det må omtanken og efterrationaliseringen så vige for.

Se Politiken i deres leder – dagen efter valget:

I lederen skriver Politiken, at:

“Ingen kan sige, at de ikke på forhånd var advaret mod Donald Trump. Han er en dømt kriminel, der stod til at komme i fængsel. Han er en løgner, der er ligeglad med at blive afsløret. Og hans tidligere toprådgivere kalder ham fascist og farlig for det demokrati, han forsøgte at omstyrte med den forfærdelige storm på Kongressen 6. januar 2020.”

Og rigtigt interessant bliver det i Politikens ‘konklusion’:

“Vi må vænne os til, at demokratiet ikke altid producerer det resultat, vi betragter som et fremskridt, hverken for USA eller for resten af verden.”

Psst! har et to-delt spørgsmål til den konklusion?

1A: “Vi” hvem? Politiken? Alle de enige medier? Hvem “vi”?

1B: Demokratiet “producerer” vel det resultat, som flertallet ønsker…? Så hvem “vi”?

Frygt og lede i fuldt flor

Videre til Ekstra Bladet.

I Ekstra Bladets leder skriver Mads Kastrup, at:

HAN ER tilbage. Hvor slemt er det så? Hvor slemt bliver det?

Panikken står stivnet i det pæne politiske Europa som genskinnet fra forlygter i øjet på et dådyr midt på vejen. 

Det værste er angiveligt på vej. Og frygten udleves i fuldt flor. Folk – i Europa og ikke mindst i Danmark – har i nogle måneder talt om, at et comeback til Donald J. Trump vil være ’en katastrofe’ eller ’Vestens undergang’. De kan nu skrige deres fortvivlelse ud. Eller bare gå op og lægge sig.

USA er igen Trumps. Vesten er på ny underlagt trumpismen.”

Citat slut.

I konklusionen sætter Mads Kastrup, der i december 2021 plæderede for tvangsvaccination af alle danskere og hyldede corona-passet i Ekstra Bladets leder, trumf på:

“Vi må nu alle læne os op ad, at det ikke bliver så slemt. Det kan imidlertid kun falde som en besværgelse a la den slags, man nærer, når man lukker døren ind til en buldrende brand i håb om, at ilden dermed går ud af sig selv.”

Læs også: Løgnerens skåltaler og bevingede ord

Triste journalister ønsker at “slukke for verden”

Fagbladet ‘Journalisten’ har lavet en selvhjælps-artikel til journalister, der er meget kede af, at Trump vandt et demokratisk valg. Den ser således ud:

‘Journalisten’ forklarer motivationen for deres selvhjælps-artikel til deprimerede journalister således:

“Donald Trump og republikanerne vandt valget, og herhjemme fik det onsdag Zetland til at gå i sort og møde sine læsere med et sort tæppe ned over hele forsiden og en tekst fra ”Zetland-holdet” med ordene:

”Vores arbejde med at lave avis bliver tungt, når verden er hård”, efterfulgt af det retoriske spørgsmål:

”Når selv journalister får lyst til at slukke for verden, hvad gør man så?”

Citat slut.

Her kan du nu indsætte din egen klovne-emoji.

DR tager kagen

Berlingske mener, at “Trumps genvalg åbner for en mørk og usikker tid”. TV 2 og de andre i slænget slipper i denne omgang for at få deres horrible dækning udstillet. For vi skal til slut lige bruge lidt plads på DR.

Statsradiofonien tilbyder også on air-selvhjælp. Det så således ud:

Mon ikke DRs ‘journalister ‘ på skærmen der er blevet inspireret af ‘Journalistens’ skelsættende værk? Nu vil de trøste hele Danmark.

Og selvfølgelig leverer DR via deres USA-korrespondent Philip Kokhar en knivskarp analyse over hvorfor Donald Trump vandt.

Kokhar skriver blandt andet:

“For halvdelen af den amerikanske befolkning er Donald Trump lederen, der vil genskabe et stolt og mægtigt USA. Trump fortæller dem, at det er i orden at sætte USA’s interesser først.

At det er i orden at være skeptisk over for immigration. At det er i orden at være abortmodstander. At det er i orden at være religiøs. At en lav skat er okay. At det er okay at føle, at kvinder, farvede og transkønnede bliver positivt særbehandlet i dagens USA.”

Citat slut.

Det virker lidt som om, at Kokhar ikke har forstået, at vælgerne sagde nej til at lade det handle om følelser og indpakning. De har ellers været meget tydelige omkring, at det handler om økonomi, indvandring, kriminalitet og grundlæggende hvilken vej, der er den rigtige for dem fremadrettet.

Kokhar giver i sin analyse udtryk for bekymring over Trumps alder:

“Et andet betydeligt usikkerhedsmoment er Donald Trumps alder. Ligesom Joe Biden viste han momentvis tegn på aldring i valgkampen. Trumps valgmøder tog bizarre afstikkere om fugledræber-vindmøller, fiktive filmmordere og påståede invasioner af USA begået af sydamerikanske bander.

Trumps kampagnefolk har haft svært ved at forklare kandidatens tankerække. Når Trump slutter sin embedsperiode – i begyndelsen af 2029 vil han være 82 år, den ældste amerikanske præsident nogensinde.”

Citat slut.

Overvej uærligheden i at udtrykke ‘bekymring’ over Trumps alder, når man i foråret i 2024 rapporterede til danskerne, at Biden var “i topform”. Trump har lige freestylet 3 timer hos Joe Rogan, mens Joe Biden i foråret 2024 var i en meget skidt forfatning. Hvilket Philip Kokhar og alle andre medier udmærket vidste.

Det var i marts måned, at DR/Philip Kokhar rapporterede, at Joe Biden var “i topform”:

I dag er DR og Philip Kokhar altså bekymrede for Donald Trumps alder.

Hvad skal vi snart stille op?

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Grisen fik ikke bare læbestift på, den fik en fuld makeover. Og medier, kommentatorer, eksperter og kendisser gjorde alt, hvad de kunne for at ophøje den til den smukkeste enhjørning.

Det virkede ikke. Vælgerne så ikke en smuk, mytisk skabning, de så en gris, der var dullet op. De så en historisk elendig kandidat, som havde lige præcis nul svar på de konkrete problemer, som helt almindelige amerikanere slås med.

Hun kunne i interviews ikke sige en eneste ting, som hun ville have gjort anderledes i forhold til Joe Biden. Hun havde ingen svar på, hvordan hun ville få priserne på benzin, dagligvarer, boliger og simpelthen alt ned. Det er blevet ekstremt dyrt at være amerikaner i løbet af de sidste 4 år. Hun kunne ikke forsvare Biden/Harris-administrationens egen politik i forhold til illegal indvandring.

Hun kunne ikke svare bare nogenlunde forståeligt for sig i interview-situationer, mens Donald Trump (som altid 100% uforberedt) nemt klarede 3 timer med Joe Rogan. Og det er et stort spørgsmål om tv-stationerne, der var så desperate for at hjælpe hende, at de var villige til at ændre hendes svar i redigeringsrummet (som fx 60 Minutes gjorde), gjorde hende nogle tjenester i den henseende. Den var for tyk.

Hun har flipfloppet i forhold til spørgsmål om fracking, no tax on tips, grænsen og andre store emner.

Uærligheden i hendes forskellige reklame-budskaber til forskellige grupperinger i forskellige områder gjorde sandsynligvis heller ikke noget godt for hende.

Hun havde ingenting – bortset fra den fine og glossy indpakning, som andre sørgede for.

Hun var 4 år mere med Joe Bidens politik.

Læs også: Biden stukket i ryggen af sine egne

Censuren må nu vente

Re-brandingen af den historisk upopulære vicepræsident slog fejl, og den primære grund, er, at almindelige mennesker er fløjtende ligeglade med fancy branding. Det har medierne fx endnu ikke forstået.

De almindelige mennesker har fået færre penge mellem hænderne, alt er blevet dyrere, de har set millioner af illegale indvandrere komme ind i landet, og ikke bare komme ind. De blev hjulpet – med husly, madkuponer og penge i hånden.

De almindelige mennesker har oplevet fuldstændig utilsløret appetit på censur og forfølgelse af alle, der ikke danser efter Demokraternes pibe. Alt fra højtuddannede, sundhedsfaglige kapaciteter, der blev fyret, slukket for og bragt i miskredit i forbindelse med Covid-19 til helt almindelige politiske modstandere. Demokraterne har slet ikke været i stand til at skjule, at de i de næste fire år ville gå efter sociale medier som fx X. Demokraterne har igen og igen varslet opgør med ytringsfriheden. Var det klogt?

De almindelige mennesker har fået NOK af uendelige krige. Kamala Harris havde ingen svar, og man måtte selv analysere sig frem til, at hun ville stå for mere af det samme, mens Donald Trump har lovet vælgerne, at de her evige ’stupid wars’ skal stoppe. Slut med at sende amerikanske soldater, våben og penge efter krige i fjerne lande. Slut med død, spild, idioti og den enorme leflen for krigshøgene i Washington. Det er et meget populært standpunkt.

De almindelige mennesker har set mænd dominere i kvindesport, de har set skoler, der skal følge en eller anden ny, mystisk woke-ideologi, de har set det ene medie-hoax efter det andet, og man kan blive ved.

Det kan koges ned til: Vælgerne brød sig overhovedet ikke om den retning, som Biden/Harris-administrationen har stået for.

Punktum.

Læs også: 60 Minutes afsløret i svindel i Kamala Harris-interview

Men han er jo ”dømt forbryder”!

Medierne i Danmark har ført en ensidig kampagne for Kamala Harris. Dækningen har været direkte elendig. Fuld af løgne, udeladelser og ren propaganda.

Nu skal vi give medierne tid til at skyde skylden på, at Harris kom for sent ind i valgkampen (de nævner aldrig, at hun har været vicepræsident i 3½ år).

Vi skal lade medierne have tiden til konstant at undre sig over, hvordan USA skal ledes af en ”dømt forbryder.”

Og vi skal lade medierne skyde skylden på de unge. Latinoerne. De sorte. Rednecksene. Hvem som helst og hvad som helst.

Og så må vi se.

Måske de i deres analyseproces en dag kommer til det punkt, der hedder ’medierne’. Der er brugbar erfaringsindsamling i det punkt, hvis man ellers ønsker og magter at se det.  

Humlen er bare, at det punkt kræver ægte nysgerrighed og viljen til at se indad. Og det taler selvfølgelig imod, at medierne nogensinde kommer derhen.

[email protected]

Følg Psst! på Facebook og X

Foto: Depositphotos

TIL FORSIDEN

Berlingske Tidende udgav søndag 27. oktober en leder, der fik titlen: ”Trump og Musk er en dødsdømt superalliance”.

Linket er her.

Berlingske har siden udgivelse ændret overskriften til:

”Berlingske mener: Uanset om Trump eller Harris vinder, så taber Elon Musk”.

Overskrift nummer 2 er måske nok lige en tand eller snarere et vognlæs gebisser mere søvndyssende end den første, men Berlingske er jo også en seriøs avis med en chefredaktør, der tager sig selv mægtigt seriøst, og af og til også er på farvefjernsynet. Fx i Presselogen, hvor han indimellem lader som om, at han ikke forstår, hvorfor medierne synker i rekordfart målt på både læsere/brugere og troværdighed.

Berlingske Tidende gør det lige fra starten klart, at de vil rive dit plaster af. Så pas på. Screenshot: Berlingske.

Læs også: Lad falde hvad ej kan stå

Vil du ikke nok sige det?

Berlingskes belæg for tallet 88 procent er en Gallup-undersøgelse, der viser, at 88 procent af danskerne angiveligt ville stemme på Kamala Harris. Men ville de? Really?

Nå, nevermind. Berlingske linker til denne sag som belæg for de 88 procent.

Så lad os nu for et øjeblik glemme, at Berlingskes brug af de 88% i denne sammenhæng slet ikke giver mening. 88% af danskerne har ikke sagt en lyd om, at de ”slet ikke tror, da Donald Trump kan vinde præsidentvalget”, de har (angiveligt) svaret på, hvem de selv ville stemme på.

100% af danskerne ved naturligvis, at Donald Trump kan vinde. Tante Berlingske river nul plastre af, men hun er gammel, fornem på den prætentiøse måde og legendarisk selvhøjtidelig, hvilket er en kombo, der gør mig lidt nervøs.

Så vil du sige det til hende?

Læs også: 8 spørgsmål til medierne – høflig opfølgning

Dansk mester i udeladelser

Grunden til, at 88 procent af danskerne (angiveligt) ville stemme på Kamala Harris, hvad kan det mon være?

Kan det skyldes de danske mediers jammerlige, ensidige, forudsigelige, kedelige, manipulatoriske propaganda-dækning af det amerikanske valg? Et 1:1 ekko af de politiske tv-talerør CNN og MSNBC.

Danske medier kører – alle som en – daglige Orange Man Bad-historier, og mange af historierne er fordummende, unuancerede, upræcise og uærlige. Altid spækket med udeladelser.

De politiske kommentatorer er endnu værre. David Trads præsenteres ofte på skærmen som USA-ekspert, men alle, der bruger X (tidligere Twitter, red.) ved, hvad manden i virkeligheden mener. Han siger det jo heldigvis højt og tydeligt – og respekt for det.

Trads er ikke ekspert, han er part. At præsentere ham som ’ekspert’ eller ’USA-kender’ er langt mere uærligt, end hvis han sad i studiet med Kamala-kasket på (sådan en har han, og bærer den stolt på X, red.), Kamala-flag i hånden, et Kamala-truthorn i munden og blev præsenteret som gigantisk fan af hvem som helst, der er modstander af Trump.  

Philip Kokhar på DR hader Trump og serverer det ene misinformations-indslag efter det andet. Kokhar er ved at udvikle sig til den danske mester i udeladelser. I et indslag fra 17. oktober stod han fx ivrigt og belærte os om, at det faktisk er Trump, der i 2024 har blokeret et lovforslag, der skulle afhjælpe strømmen af illegale immigranter. Og det er sandt. Kokhar har ret i den ene påstand. Kokhar nævnte ikke noget om 2021, 2022, 2023, hvor det var Bidens-administrationens politik at have pivåbne grænser. Sådan kan man også lyve.

Og sådan bliver det ved. Danske mediebrugere får den dårligste, mest farvede, gennemgribende uærlige dækning af det amerikanske valg, man kan forestille sig.

Men vi skal tilbage til Berlingske Tidendes store hovedværk i 2024 – lederen fra i søndags. Vi skal jo have bearbejdet mesterværkets konklusion.

Læs også: I dag går det store splash to veje

Den store finale

Berlingske pløjer sig med mejetæskeragtig elegance frem til deres konklusion. Der bliver undervejs motivforsket i at Elon Musk hepper på Trump, fordi verdens rigeste mand skulle være nervøs for nogle retssager, mens rigmandens kæphest om ytringsfrihed og den runaway censur, som Biden-administrationen har stået/står for, naturligvis ikke bliver nævnt med et ord. Og indrømmet: Det er også svært for Berlingske at skulle betræde den sti efter at de i årevis ikke har nævnt Twitter Files med ét eneste bogstav. Udeladelserne kommer med en pris.

Og spids nu dine øjne, der godt kan være lidt tårefyldte, efter tanten så brutalt rev dit plaster af. For nu kommer den store finale:

”Sagen er imidlertid, at det mest ligner en belejlig super-alliance mellem to superegoister. Hvem tror på, at sådanne to kæmpeegoer vil kunne være i samme stue ved den mindste uenighed om noget væsentligt? Svaret er ingen. Deres alliance er dødsdømt, uanset om Trump eller Harris vinder.”

Bum!

Har du tegnet abonnement endnu? Ellers kender du adressen.

[email protected]

Følg Psst! på Facebook og X

Foto: Screenshot Berlingske

TIL FORSIDEN

Præsident Joe Biden virker ikke særligt frisk i en ny video, hvor han langer ud efter Elon Musk. Meget langt fra den ‘topform’, som alle medierne rapporterede, at han var i, så sent som i foråret 2024 i forbindelse med hans State Of The Union-tale.

Læs også: Magtens og mediernes gaslighting af offenligheden pulveriseret: Nu ser du næste indsats

Link til den nye video her.

Det er nyt materiale – fra et møde i Pittsburg, Pennsylvania. Joe Biden taler til “LiUNA” (Laborers’ International Union of North America), og talen på 20 minutter er en pine at komme igennem.

Joe hvisker meget, han siger hele tiden: ”Du ved godt, hvad der er på spil her, du ved det. Du ved det.”

Han vrøvler, man kan nogle gange ikke høre ham. Andre gange kan man ikke forstå ham. Han taler til sig selv. Han siger fx “please, please, please. Give us a chance”. 20 smertelige minutter – meget, meget svært ikke at spole. Prøv selv. Joe Bidens tilstand er ikke spor god.

Nå, men den her verdens rigeste mand…

I forbindelse med en lang tankerække, eller hvad man skal kalde det, om grænsen og de illegale immigranter, der er et kæmpe emne i valgkampen, angriber han pludselig Elon Musk.

Du skal selvfølgelig selv tolke, hvad meningen er, min tolkning er, at det er en slags skældud. Joe Biden siger, at Elon Musk var en ’illegal arbejder’, fordi han arbejdede i stedet for at være i skole.

Joe Biden siger – direkte oversat:

”Hans (Donald Trumps, red.) nye ven, verdens rigeste mand, hans nye allierede, ikke? Nå, men den her verdens rigeste mand skulle vise sig at være en ’ulovlig arbejder’ (illegal worker, red.), da han var her. Nej, jeg er seriøs. Det var meningen, at han skulle være i skole, da han kom her på et studenter-visa. Han brød loven, og nu taler han om alle de her illegale (immigranter, red.), der kommer vores vej.”

Han siger ikke mere end det. Publikum, der ser ud til at være beskedent, siger ikke en lyd.

Tidskoden er: 17:39 – 18:06.

Læs også: Biden stukket i ryggen af sine egne

Joe Biden hvisker bagefter videre om noget andet og minder publikum om, at de godt ved, hvad der er på spil. I ved det, siger Joe Biden.

Joe Biden er præsident for USA, det er ret vildt at tænke på. Alle glemmer mange, mange gange hver dag, at Joe Biden faktisk er præsident, det må være en eller anden forsvarsmekanisme, vi har. Det bør undersøges.

Elon Musk har skrevet et tweet om Bidens skæld ud. “Så NU bekymrer han sig om illegale (immigranter, red.),” skriver Elon Musk efterfulgt af grine-emojier. Screenshot her:

Medierne synes i øvrigt ikke længere, at Bidens tilstand er en historie – det var kun, da de var under ordrer for at få ham ud af vagten, hvilket har skabt et mønster, man ikke ser hver dag: Først fripas i 3 år, så alarm-alarm-alarm qua dagsorden, dagsorden opfyldt og nu tilbage til fripas.

Men hurtigt spørgsmål: Er der nogen, der tror/vurderer, at Joe Biden gør Kamala Harris tjenester ved at deltage i de her events? Ægte?

[email protected]

Følg Psst! på Facebook og X

Foto: Depositphotos

TIL FORSIDEN

Måske Donald Trump mangler spænding efter nogle uger uden nye mordforsøg. I den nye næsten 3 timer lange samtale med Joe Rogan fortæller Donald Trump i hvert fald, at han vil åbne de hemmelige filer om John F. Kennedy. “JFK-files”, kaldes de.

‘”JFK-files” refererer til de mange tusinde regeringsdokumenter om præsident John F. Kennedy’s død og mord i 1963. Dokumenterne indeholder efterretninger og undersøgelsesrapporter fra forskellige agenturer, herunder FBI og CIA, og afdækker forskellige teorier, undersøgelser og mistanker om mordet. Selvom nogle filer er blevet offentliggjort, er mange fortsat klassificerede.

“Hvis jeg vinder, vil jeg åbne dem (JFK-files, red.) op. Næsten omgående. Jeg tror, at det vil være fint at åbne dem op nu, det er på tide. Det er i virkeligheden en renselsesproces (at få alle filer frigivet, red.),” siger Donald Trump til Joe Rogan.

Læs også: Åh åh! ‘Konspirationsteoretikeren’ Kennedy lover handling: Vi har de SYGESTE børn i verden!

Sagt det før

Men det har Donald Trump sagt før. Også som præsident i 2017 lovede han at åbne filerne. Joe Rogan vil vide, hvorfor Donald Trump ikke fik det gjort.

“Gode mennesker, velmenende mennesker, bad mig om at lade være. Det var mange gode mennesker, Mike Pompeo (amerikansk politiker, som fra marts 2018 til januar 2021 var USA’s udenrigsminister, udpeget af Donald Trump. Pompeo var også chef for CIA fra 2017 til 2018, red.) var en af dem, og han er god fyr. Det handlede om, at folk stadigvæk var i live…”

Her bryder Joe Rogan ind:

“Altså mennesker, der fortsat er i live, men som dengang arbejdede for regeringen/efterretningstjenesterne?”

Trump svarer:

“Ja, men også bare mennesker, som på en eller anden måde var involveret, og som stadig er i live. Og der kunne også godt være hensyn til national sikkerhed. Mange gode mennesker ønskede ikke, at jeg frigav filerne, og i sidste ende besluttede jeg at holde dem lukkede. Jeg åbnede nogle af dem – måske halvdelen af filerne, men nu åbner jeg resten op, så snart jeg er tilbage i det ovale kontor,” siger Donald Trump.

Læs også: Fokus: Kennedys lækkede samtale med Trump

Nationale sikkerhedshensyn

Alle præsidenter siden John F. Kennedy har undladt at frigive JFK-files på grund af “nationale sikkerhedshensyn”.

De tilbageholdte dokumenter indeholder angiveligt følsomme oplysninger om efterretningsoperationer og internationale relationer fra perioden omkring mordet på Kennedy.

Selvom en lov fra 1992 kræver, at alle JFK-dokumenter offentliggøres, tillader den også præsidenter at tilbageholde filer, hvis de vurderes at kunne skade den nationale sikkerhed. Frigivelsen af dokumenterne er derfor blevet udskudt i flere omgange, senest under både Trump og Biden, hvilket fortsat vækker offentlig interesse og spekulationer.

Som præsident har Donald Trump mulighed for at frigive JFK-files under lovgivningens bestemmelser. Selvom han lovede frigivelse i 2017, valgte han at tilbageholde mange dokumenter på grund af nationale sikkerhedshensyn, ligesom Biden-administrationen senere gjorde. Hvis han genvinder præsidentskabet, kan Trump potentielt ophæve restriktionerne og offentliggøre de resterende dokumenter.

Ifølge Gallup tror 65% af amerikanerne ikke på, at Lee Harvey Oswald handlede alene. Det kan du læse om her.

Hvis der nogensinde var dokumenter, der på forhånd forventes at kunne ændre den officielle historie om mordet på John F. Kennedy betydeligt, er det JFK-files.

Hvis du er en nysgerrig sjæl, glæder du dig nok (også) allerede. Og håber, at Trump denne gang holder ord.

Vi vil virkelig gerne vide, hvilke hemmeligheder de filer gemmer på.

[email protected]

Følg Psst! på Facebook og X

Foto: Depositphotos

TIL FORSIDEN

Efter 14 fulde døgn, tusindvis og atter tusindvis af vrede kommentarer direkte til CBS News på sociale medier, mange millioner views og en historie, der bare ikke går væk, kom CBS News natten til mandag med en erklæring.

Erklæringen handler naturligvis om, at CBS News erstattede Kamala Harris’ uforståelige svar om Israel med et helt andet svar i 60 Minutes-interviewet fra 7. oktober 2024.

CBS News’ erklæring (UREDIGERET):

“Tidligere præsident Donald Trump anklager 60 Minutes for svigagtig redigering af vores interview den 7. oktober med vicepræsident Kamala Harris. Det er falsk.

60 Minutes gav et uddrag af vores interview til Face the Nation, der brugte et længere uddrag af hendes svar end på 60 Minutes. Samme spørgsmål. Samme svar. Men en anden del af svaret.

Når vi redigerer ethvert interview, hvad enten det er en politiker, en atlet eller filmstjerne, bestræber vi os på at være klare, konkrete og præcise. Delen af ​​hendes svar på 60 Minutes var mere kortfattet, hvilket giver tid til andre emner i et bredt 21-minutters langt segment.

Husk, hr. Trump trak sig ud af sit interview med 60 Minutes, og vicepræsidenten deltog. Vores længestående invitation til den tidligere præsident Trump forbliver åben.

Hvis han gerne vil diskutere de problemer, som nationen står over for, og Harris-interviewet, vil vi være glade for at have ham på 60 Minutes.”

Erklæring slut.

Du kan læse erklæringen på engelsk på CBS News’ eget site lige her.

Historien, der ikke vil dø

CBS News’ aktualitetsflagskib, 60 Minutes, er det mest succesrige nyhedsmagasin i tv-historien, og historien om svindlen i redigeringsrummet lever efter 14 dage i bedste velgående, og blev nævnt af Donald Trump i et interview så sent som i går. Det har ganske enkelt vist sig at være en af den slags historier, der ikke vil dø.

Psst! var først med historien i Danmark, hvor kun et par medier på (tragi)komisk vis har forsøgt at lave historien om til endnu en Orange Man Bad-vinkel. De få historier er jammerlige, uærlige, og præcis hvad du på forhånd ville forvente, men ganske underholdende.

Langt de fleste af de danske statsstøttede medier har dog ikke nævnt sagen med ét bogstav. Det skyldes naturligvis, at sagen så tydeligt udstiller mediernes subjektivitet og evige dagsorden, og derfor er maksimalt elendig for medierne selv

Du kan læse Psst!s artikler om sagen her:

60 Minutes afsløret i svindel i Kamala Harris-interview

“En skamplet på 60 Minutes’ historie!”

International fokus på redigeringen

CBS, vil du få kontrol over dig selv?

CBS News vælger i deres kortfattede erklæring at gøre Donald Trump til eneafsender af den kritik, der er skyllet ind over CBS News. Man kan lige forestille sig hvordan chefer, advokater og eksperter i krisekommunikation ultra-omhyggeligt har vendt og drejet hvert et ord i den lille tekst.

Donald Trump nævnes ved navn tre gange i teksten, mens Kamala Harris nævnes ved navn to gange.

Så hvem vil fortælle CBS News, at vi ikke diskuterer Donald Trump nu?

Det bliver en svær opgave, for mennesker, der lider af TDS (Trump Derangement Syndrome, red.) kan ikke tænke klart, når de hører navnet Donald Trump. De TDS-ramtes synapser skyder i alle retninger, de ser verden igennem et blodrødt skær, og pulsen rammer 220 i løbet af et splitsekund.

Problematisk.

Sagen er derimod, at journalistisk etik foreskriver, at redigering skal øge klarheden, ikke ændre den grundlæggende sandhed i et interview. 60 Minutes ændrede Kamala Harris’ svar fuldstændigt. Det var pludselig et andet svar. Det første svar, der allerede blev hånet online, blev udskiftet. Og 60 Minutes’ udskiftning af svar vildleder seerne om ægtheden af Harris’ udtalelser.

Sagen er også, at CBS News selv hævder at opretholde høje standarder for retfærdighed og objektivitet. De hævder, at have et “Gold Standard of Journalism”-badge. Men manipulationen i redigeringen går direkte imod deres erklærede værdier. Så bør de ikke aflevere det badge på nærmeste hittegodskontor?

CBS News har fortsat ikke udleveret den uredigerede udskrift af interviewet, og har ikke på nogen måde givet udtryk for, at de har tænkt sig at gøre det.

[email protected]

Følg Psst! på Facebook og X

Foto: Depositphotos

TIL FORSIDEN

60 Minutes har skudt sig selv i foden. Heldigvis.

Der bliver i et hav af store medier nu sat fokus på, hvad der præcist foregår i redigeringsrummet, når store interviews efterfølgende skal bikses sammen til det færdige produkt. Og det er i den grad vigtig uddannelse af offentligheden, der siden 2020 har måttet lægge ryg til propaganda, dagsorden og fake news som aldrig før i moderne tid. Den Store Fortælling.

Journalistisk etik foreskriver, at redigering skal øge klarheden, ikke ændre den grundlæggende sandhed i et interview. 60 Minutes ændrede Kamala Harris’ svar fuldstændigt. Det var pludselig et andet svar. Det første svar, der allerede blev hånet online, blev udskiftet. Og 60 Minutes’ udskiftning af svar vildleder seerne om ægtheden af Harris’ udtalelser.

CBS News har fortsat ikke kommenteret sagen offentligt. Og CBS News har ikke udleveret den uredigerede udskrift af interviewet.

CBS News hævder selv at opretholde høje standarder for retfærdighed og objektivitet. Manipulationen går direkte imod deres erklærede værdier.

Læs Psst!s historier om sagen her:

60 Minutes afsløret i svindel i Kamala Harris-interview

“En skamplet på 60 Minutes’ historie!”

Husk din daglige Orange Man Bad-historie

I det følgende beskæftiger os med den internationale dækning af den historie, som dine egne medier ikke vil fortælle dig om.

Historien kommer (også ubelejligt) lige oven i syndfloden af daglige Orange Man Bad-historier, der hele tiden skal minde os om, at Trump er farlig, en tyran, opfordrer til blodbad, skør, i lommen på Putin osv. osv..

Fortællingen slår hver dag journalistisk etik, egne værdier, objektivitet, stræben efter sandheden. Præcis som under corona. Det er 60 Minutes’ svindel med deres Kamala-interview endnu et eksempel på.

Det er også derfor medierne synker. Både økonomisk og på troværdigheden. Det er veldokumenteret, at den ene undersøgelse efter den anden viser, at troværdigheden er i bund, og at læsere, seere, lyttere, brugere i stor stil flygter fra de etablerede massemedier.

Læs også: I dag går det store splash to veje

Udpluk af de internationale overskrifter:

APs historie og denne eksakte overskrift går igen i mange store medier. De får Trumps brok over 60 Minutes’ redigering til at være den udløsende faktor for den øgede fokus på redigeringen i stedet for at pege på CBS News’ egen fadæse. Orange Man Bad, du ved. Men i det mindste sætter historien reel fokus på uærlig redigering, og det er da noget.

NBC News dækker historien ganske fair og ordentligt.

New York Post fortæller en historie om, tidligere ansatte på CBS vil have sagen undersøgt udefra.

Independent bliver nødt til at køre lidt Orange Man Bad ind i deres underrubrik, men i det mindste får de sagt, at CBS viste to helt forskellige svar. Det er noget.

Magasinet “The Wrap” gengiver her Donald Trumps ord korrekt og fair.

Economic Times undersøger sagen. Fin historie.

Daily Mail gengiver korrekt, at Donald Trump rasler med sablen overfor CBS.

The Times synes mest af alt at ærgre sig over, at CBS News forærer Trump en så oplagt sag.

New York poster mener på deres lederplads, at CBS bliver nødt til at udlevere den uredigerede udskrift, hvis de skal leve op til egne erklærede værdier.

[email protected]

Følg Psst! på Facebook og X

Foto: Depositphotos

TIL FORSIDEN